Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen"

Ida Eskildsen
5 år siden
Visninger:

1 Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Temadag: Patientinddragelse med narrative briller 16. april 2018 Helle Max Martin Projektchef, ph.d.

2 Danske patienter & VIBIS 20 medlemsorganisationer medlemmer Somatik og psykiatri Viden om brugerinddragelse

3 Brugerinddragelse - state of the art Metoder og eksempler Trends på vej

4 Brugerinddragelse state of the art

5 Patientens/borgerens plads Borgernære sundhedsydelser Patienten i centrum Patienten først Borgernes sundhedsvæsen

6 Brugerinddragelse helt kort At give brugere af sundhedsvæsenet (borgere, patienter og pårørende) indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenets ydelser og organisering og på eget forløb.

7 Tre typer inddragelse KRITERIER FOR INDDRAGELSE ORGANISATORISK INDDRAGELSE INDIVIDUEL INDDRAGELSE PÅRØRENDEINDDRAGELSE

Inddragelse giver kvalitet Forbedret sundhedskompetence Forbedret livskvalitet Større autonomi Følger behandlingsplaner bedre Oplever færre fejl Bedre fagligt outcome Mere tilfredse med

8 Inddragelse giver kvalitet Forbedret sundhedskompetence Forbedret livskvalitet Større autonomi Følger behandlingsplaner bedre Oplever færre fejl Bedre fagligt outcome Mere tilfredse med beslutninger Bruger sundhedsvæsenet mindre Mere tilfredse pårørende mindre belastning Stacey et al. Decision aids for people facing health treatment or screening decisions 2017 Coulter, What works. 2012

9 Der sker meget i Danmark

10 Men ikke helt nok LUP, 2017

11 Personalet synes det er vigtigt ViBIS, 2014

12 og efterspørger mere inddragelse Andelen af fagpersoner, der efterlyser øget patient- og pårørendeinddragelse, er steget signifikant fra 2014 til % fra kommuner og ca. 60 % fra regioner vurderer, at der ikke er tilstrækkelig inddragelse af patienter og pårørende i forløb for særligt svækkede ældre medicinske patienter Sandbjerg og Jakobsen Evaluering af indsats for forløbskoordination - slutstatus KORA 2016

13 To vinkler på brugerinddragelse KULTUR Brugerinddragelse som grundlæggende princip og tilgang til praksis METODE Brugerinddragelse som praktiske og konkrete arbejdsformer

14 Metoder og eksempler

15 Organisatorisk inddragelse Inddragelse af brugerrepræsentanter og viden om brugerperspektivet i planlægning, organisering, udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet.

16 Hvordan bidrager brugerperspektivet? Faglig Løsninger Organisatorisk Patient

17 Hvem kan repræsentere brugerne? Personer med generel viden om brugerperspektivet kan bidrage med: Viden om mange brugeres delte erfaringer Holdninger og input fra grupper af brugere, fx patientforeninger Personer med egen erfaring som brugere kan bidrage med: Bidrage med sin personlige historie Personlige holdninger

18 Hvad kan brugerne bidrage til? Viden: Feedbackmøder, interviews Spørgeskemaundersøgelser Komme med input og deltage i beslutninger: Arbejdsgrupper, råd og udvalg Samskabelse: Innovationsprojekter Kvalitetssikring af materialer og værktøjer

19 Mødefora i region Hovedstadens psykiatri

20 Patientperspektivet i brugerråd Implikationer for kommunikation Forventningsafstemning Det inkluderende rum Åbenhed: At høre patientens stemme At omsætte patientperspektivet

21 Udbytte af Organisatorisk inddragelse Bidrager med et andet perspektiv og en anden form for viden Skaber bedre og mere patientcentrerede løsninger Fremmer en kultur, hvor brugernes perspektiv anerkendes på lige fod med de fagprofessionelles perspektiv ViBIS Guide til brugerrepræsentation i praksis 2017 Evaluering af Det Brugerinddragende Hospital 2017 Bolwin 2014 M. fl.

22 Individuel inddragelse Tilpasse forløb og behandling til patientens individuelle behov og præferencer gennem indflydelse på beslutninger om fx behandling eller tilrettelæggelse af forløb Hvad er vigtigt for mig?

23 Metoder Fælles beslutningstagning Fælles planlægning af forløb Dialogstøtte Brugerstyring

26 Kommunikation Formidling af faglig viden og evidens Risikokommunikation Afklaring af værdier og præferencer

29 Risiko-kommunikation Anbefaling af behandling (statiner) for forhøjet kolesterol afhænger af risikoformat: 91% af læger som fik information om relativ risikoreduktion, anbefalede statiner 72% af læger som fik al information om risikoreduktion, anbefalede statiner 63% af læger som fik information om number needed to treat eller absolut risikoreduktion anbefalede statiner Fordele Ulemper Nexøe J, Gyrd-Hansen D, Kragstrup J, Kristiansen IS and Nielsen JB. Danish GPs' perception of disease risk and benefit of prevention. Family Practice 2002; 19: 3 6.

30 Risiko-kommunikation II Værktøjet informerer om sandsynlige udfald og risici på en klar og simpel måde Dialogen: Drøfter patientens holdning til risici Hjælper med at afveje fordele og ulemper

31 Huskeregler for risiko-kommunikation Brug simpel frekvens med tidsramme Brug samme format for alle risikoangivelser Brug samme nævner for alle risikoangivelser Brug lav nævner Brug absolutte tal ved ændringer i risiko over tid

32 Værdier og præferencer Værdi Den positive eller negative opfattelse patienten har af de specifikke kendetegn ved de tilgængelige muligheder Præference Det at foretrække noget frem for noget andet her fx en af to behandlingsmuligheder

33 Komplekse valg Mål og valg er midlertidige og betingede Fuld information ikke mulig Ustabile præferencer Kræver: Løbende dialog om beslutningsprocessen Iterativ beslutningsproces Fokus på midlertidige mål Løbende dialog om endemål

Positive resultater Mere viden om behandlingsmuligheder hos patienten Mere præcis viden om risici Patient er mere aktiv i beslutningsprocessen Større tilfredshed med beslutninger Færre har svært

34 Positive resultater Mere viden om behandlingsmuligheder hos patienten Mere præcis viden om risici Patient er mere aktiv i beslutningsprocessen Større tilfredshed med beslutninger Færre har svært ved at træffe beslutning Færre vælger større operative indgreb Stacey D. et al: Decision aids for people facing health treatment or screening decisions (Review). The Cochrane Collaboration

35 og negative resultater Kan øge udgifter og indlæggelsestid Kan øge konsultationstiden (fra -8 min til +23 min) Nogle studier viser ingen effekt (fx på komplians) Tak, 2013 (survey pt, præference for deltagelse) Stacey et al., 2014 (Cochranereview)

36 Trends på vej

37 Fremtiden for brugerinddragelse Tendenser lige nu: Ulighed og sårbare patienter Pårørende Inddragelse i grunduddannelserne Implementering Tendenser på vej: Bedre integration af brugerinddragelse og teknologiske løsninger Frivillighed?

38 TAK!

Relaterede dokumenter

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning Lange og komplekse neurorehabiliteringsforløb efter en rygmarvsskade Patienter med rygmarvsskader fra Østdanmark, Grønland