LEDIGHED OG INDSATS. September 2015 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

Transkript

1 LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. September 2015 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige Resultater Jobcentrets mål Ministermål Arbejdsmarked Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Lønmodtager beskæftigelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (ikke opdateret)

2 Ledighedstal for Randers september 2015 Om ledighedsopgørelserne: Danmarks Statistik opgøre ledigheden på bagrund af indberetninger fra a-kasserne og kommunerne. De tal der indberettes er generelt for lave fordi nogle a-kasser ikke har fået alle forsikrede ledige med i indberetningen. Tallet forhøjes derfor en procentsats, der løbende justeres. Det forhøjede tal er udgangspunkt for beregning af sæsonkorrektionen. Efter ca. 6 måneder foreligger det endelige ledighedstal. Tallet i tabel 3 er det indberettede tal for Randers, mens procenterne i tabel 1 er beregnet på bagrund af de forhøjede tal, og tallene i tabel 2 er de forhøjede faktiske tal. Ledighedstallet omfatter: forsikrede ledige, ledige på arbejdsmarkedsydelse, ledige på 6 ugers selvvalgt uddannelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder åbenlyst uddannelsesparate og ledige på særlig uddannelsesydelse (mistet dagpengeret) Tabel 1: Den aktuelle ledighed I juli var den sæsonkorrigerede ledighed i Randers 5,1 % af arbejdsstyrken, hvilket er en uændret ledighede i forhold til juni Sammenlignet men juli 2014, hvor ledigheden var 5,4 % i Randers er den faldet med 0,3 %- point. Leigheden i Randers er højere end landsgennemsnittet, som i juli var 2015 var på 4,6 %. På landsplan er ledigheden faldt med 0,1 procentpoint fra juni til juli. I Midtjylland og Østjylland er ledigheden uændret fra maj til juni henholdsvis 41 % og 4,3 %. Tabel 2: Den faktiske bruttoledighed i Randers i fuldtidspersoner. Der var i juli forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det er 129 færre end i juni 2015.

3 Ledighedstal for Randers september 2015 Tabel 3 De faktisk indberettede tal for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Fra juli 2014 til juli 2015 er antallet af forsikrede ledige faldet med 148 fra til Et fald på 9,4 %. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtager er i samme periode faldet med 13 fra 496 til 509. Et fald på 6,5 %. Figuren viser den lange trend i den sæsonkorrigerede ledighed i Randers, Region Midtjylland, Østjylland og hele landet. Tallene er beregnet som indeks med udgangspunkt i januar I juli 2015 er indekset for Randers 97,4 %. I hele landet 95,8 %, Midtjylland 97,1 % og Østjylland 95,5 %. Randers har således det højeste niveau, men er nu for første gang siden marts 2009 kommet under indeks 100. Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

4 Målgrupper: Forsikrede ledige juni 2015 Figuren til venstre viser påbegyndte og afsluttede a- dagpenge forløb, samt antal ultimo måneden. Der er i foråret 2015 blevet afsluttet flere forløb end der er blevet påbegyndt. Men det har været en faldende tendens i antallet af afsluttede sager fra februar (829) frem til maj (566). Herefter er afgangen igen steget, og er i juni på 699. Tilgangen har haft et fint fald fra 785 i februar til 563 i maj. Fra maj til juni er den igen steget, og er i juni på 600. Kilde: jobindsats.dk

5 Målgrupper: Kontanthjælpsmodtagere september 2015 Figuren til venstre viser antal påbegyndte og afsluttede forløb på kontanthjælp (jobparate), samt antal ultimo måneden. Der har i foråret 2015 på nær i maj - været en lidt større afgang fra kontanthjælp end tilgang. Der har derfor været en faldende tendens i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere. I juni var tilgangen 47 og afgangen 62. Figuren nederst viser kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategorier i Randers, Midtjylland, hele landet og klyngen i juni Andelen af jobparate i Randers er lidt højere end gennemsnittet i Midtjylland, men er lavere end landsgennemsnittet og niveauet i klyngen. Klyngen består af kommuner med ens rammevilkår. Rammevilkåret ses i forhold til, hvor stor en andel af borgerne der forventes at modtage en given ydelse. Klyngens sammensætning varierer alt efter hvilken ydelse, der er tale om. Opdelingen i klynger bygger på en omfattende statistisk analyse gennemført af SFI i Klyngen består af: Randers, Bornholm, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Halsnæs, Hjørring, Kolding, Køge, Mariagerfjord, Morsø, Nyborg, Næstved, Odsherred, Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerland og Aalborg. Kilde: jobindsats.dk

6 Ministermål 2015 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse der påbegynder en uddannelse, skal stige. Opgørelsen viser andelen af unge år på uddannelseshjælp, der i perioden er påbegyndt en uddannelse. De fleste uddannelser har optag i januar / februar og august / september. Der vil derfor naturligt være et lavere optage i de øvrige måneder. Randers har generelt et lavere andel, der er startet på uddannelse end i Østjylland og klyngen af kommuner med samme rammebetingelser som Randers. Klyngen består af kommuner med ens rammevilkår. Rammevilkåret ses i forhold til, hvor stor en andel af borgerne der forventes at modtage en given ydelse. Klyngens sammensætning varierer alt efter hvilken ydelse, der er tale om. Opdelingen i klynger bygger på en omfattende statistisk analyse gennemført af SFI i Klyngen består af: Randers, Esbjerg, Fredericia, Guldborgssund, Ishøj, Kalundborg. Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Thisted, Tønder og Vesthimmerland Kilde: jobindsats.dk

7 Ministermål 2015 Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsforsørgede er defineret som personer mellem 16 og 65 år, som har modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år, dog ekskl. personer på førtidspension eller i fleks- og seniorjob. Der er netop kommet tal for ministermål 2. Men der er ikke fastlagt mål tal for målet, da forvaltningen har afventet datagrundlaget fra STAR. J.f. STAR opgøres målet som andelen af målgruppen med et virksomhedsrettet tilbud (praktik eller løntilskud) i de seneste 6 måneder. Landsgennemsnittet var i marts 2015 på 26,3 %, hvilket er lavere end niveauet i Randers.

8 Ministermål 2015 Ministermål : Langtidsledigheden skal bekæmpes Målet for 2015: Langtidsledigheden skal begrænses fra 681 personer i december 2013 til 600 personer i december 2015, svarende til at fald på 12 % Langtidsledige: Langtidsledige er personer, der inden for de seneste 52 uger har være ledige i minimum 80 % af tiden. Antallet af langtidsledige har i hele perioden januar til juli været under måltallet på 600. Det samlede antal har varieret henover foråret, og med en stigende tendens fra april til juni. Fra juni til juli er der sket et markant fald på 85 fra 538 i juni til 453 i juli. Det er næsten udelukkende antallet af langtidsledige a-dagpegemodtagere, der er faldet (79), mens antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er faldet med 6.

9 Arbejdsmarkedet 2015 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Målet for 2015 er en samarbejdsgrad på 50 %. Ministermål 4 mål samarbejdsgraden med virksomhederne. Målet for 2015 er 50 %. Opgørelsen for januar til juni viser en samarbejdsgrad på 39,9 %. Målet er derfor ikke opfyldt. Til sammenligning var samarbejdsgraden i gennemsnit 35 % i Østjylland. En af intensionerne med beskæftigelsesreformen var, at mindske brugen af løntilskud, og det har været en væsentlig årsag til, at jobcentret bruger løntilskud mindre. Antallet af løntilskudsforløb indgår i beregningen af samarbejdsgraden med virksomhederne. Færre løntilskud betyder alt andet lige en lavere samarbejdsgrad. Fastsættelsen af måltallet skete i foråret 2014, hvor det var svært at vurdere de fulde konsekvenser af beskæftigelsesreformen. Aftalen om beskæftigelsesreformen blev indgået 18. juni 2014, og lovforslaget blev fremsat 12. november Figuren viser udviklingen i antal aktiverede a-dagpengemodtagere i løntilskud på Jobcenter Randers. En samarbejdsgrad på 50 % må under de nuværende omstændigheder betragtes som et endda meget ambitiøst mål.

10 Resultater: Jobcentermål 2015 Mål for Jobhuset i 2015: 1. Jobhuset vil opfylde ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes(se under ministermål) 2. Der må i 2015 maksimalt være 300 personer på ledighedsydelse (LY) pr. måned. 3. Der må maksimalt være 80 personer pr. måned med en varighed på ledighedsydelse (LY) med en varighed på over 18 måneder. Jobhuset mål 2: Antallet af personer på ledighedsydelse har fra januar til september været under den fastsatte max grænse på 300, og målt er indtil nu opfyldt. Tallet er i september 261. Jobhuset mål 3: Antallet af personer på ledighedsydelse med en varighed over 18 måneder har fra januar til juli været under den fastsatte max-værdi på 80. Målet er indtil nu opfyldt. Tallet er for august 61. Kilde: Jobcenter Randers

11 Resultater: Jobcentermål 2015 Mål for Uddannelseshuset i 2015 Uddannelseshuset vil opfylde ministermål 1: Andelen af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse der påbegynder en uddannelse, skal stige. (se under ministermål 1) 1. Mål for de åbenlyst uddannelsesparate Fra første henvendelse er 50 % i job eller uddannelse efter tre måneder, mens de resterende 50 % er i job eller uddannelse efter seks måneder 2. Mål for de uddannelsesparate Fra første henvendelse er 50 % i job eller uddannelse efter seks måneder, mens de resterende 50 % er i job eller uddannelse efter 12 måneder Uddannelseshuset mål 1: Pr. september måned 2015 var 30,8 % i job eller uddannelse 3 måneder efter første henvendelse. O g yderligere 10,8 % efter 6 måneder. I alt 41,3 % var i job eller uddannelse 6 måneder efter første henvendelse. Målet var at 100 % skulle være i job eller uddannelse efter 6 måneder. Målet er derfor ikke opfyldt. Uddannelseshuset mål 2: Pr. september måned 2015 var 21,1,5 % i job eller uddannelse efter 3 måneder. Målet var 50 % efter 6 måneder. Uddannelseshuset mål 3: Der kan endnu ikke udarbejdet en opgørelse af målet. Kilde: Jobcenter Randers 3. Mål for de aktivitetsparate Fra første henvendelse er 25 % i job eller uddannelse efter 12 måneder, 25 % er i job eller uddannelse efter 24 måneder og 25 % er i job eller uddannelse efter 36 måneder. Forvaltningen vil fra 2016 arbejde med 12 måneders rullende opgørelser.

12 Resultater: Jobcentermål 2015 Mål for Udviklingshuset i 2015 Udviklingshuset vil opfylde ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. (se under minister mål 2) 1. Alle borgere der visiteres som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et tilbud fra starten af deres forløb % af alle borgere der er visiteret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal i løbet det første halve år deltage i et relevant tilbud 3. Den gennemsnitlige sagsvarighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes med 0,9 år fra 3,9 år 31. december 2013 til 3 år 31. december Der skal i 2015 etableres 100 nye ressourceforløb. 5. Andelen af borgere i målgruppen, der i december 2015 enten er blevet selvforsørgende eller er blevet jobparat, skal udgøre minimum 10 %. Udviklingshuset mål 1: Målet er ikke opgjort endnu I perioden januar september har alle fået et tilbud fra starten af deres forløb. Målet er derfor p.t. opfyldt. Udviklingshuset mål 2: Målet er ikke opgjort endnu Udviklingshuset mål 3: I september 2015 er den gennemsnitlige sagsvarighed opgjort til 3,3 år for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Udviklingshuset mål 4: I september 2015 er antallet af nye ressourceforløb opgjort til 77. Udviklingshuset mål 5: Målet kan først opgøres efter december Kilde: Jobcentr Randers Forvaltningen vil fra 2016 arbejde med 12 måneders rullende opgørelser.

13 Resultater: Jobcentermål 2015 Mål for Sygedagpengeafdelingen i At den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag falder, fra 10,4 uger i 2013, til 9,5 uger i At antallet af langvarige(over 52 uger) sygedagpengesager, inkl. jobafklaringsforløb er under 220 sager i At øge den procentvise andel af sygemeldte lønmodtagere som vender tilbage til beskæftigelse efter endt sygefravær fra 80,4 % til 84 % i 2015 Sygedagpengemål 2: Antallet af sager over 52 uger har fra årets start været over det fastsatte mål tal på 220. Tendensen for antallet af sager har i første halvår været faldende, og fra uge 28 uge 33 har antallet været under målet. I uge 34 og 35 har det været over (230), men fra uge 36 og 37 er antallet igen under max-værdien. Det forholdsvis høje sagstal i foråret skyldes afvikling af en sagspukkel, der opstod som følge ændringer i reglerne for forlængelse af sygedagpenge sager. 4. At øge den procentvise andel af sygemeldte ledige som vender tilbage til beskæftigelse efter endt sygefravær fra 15,9 % i 2013 til 18 % i 2015 Sygedagpengemål 1: Den gennemsnitlige varighed for en sygedagpengesag er faldet med 0,6 uge fra 10,4 uger i 2013 til 9,8 uger i det rullende år 3. kvartal kvartal 2015 Kilde: Jobcenter Randers Sygedagpengemål 3 og 4: De tilhørende målinger i jobindsats er midlertidigt lukkede, da de skal ændres på målingerne. De forventes at være tilbage i efteråret.

14 Arbejdsmarkedet 2015 Gennemsnitligt dagligt antal ledige stillinger Opgørelsen kan ses som en indikator for efterspørgslen på arbejdskraft, men giver ikke hele billedet. Mange stillinger bliver aldrig slået op, men besat via netværk, uopfordrede ansøgninger eller via virksomhedernes egne hjemmesider. Jobnet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings jobdatabase. Alle offentlige arbejdspladser skal benytte jobnet, mens det er frivilligt for private virksomheder, om de vil benytte den. Gennemsnitligt dagligt antal ledige stillinger på jobnet i Randers Figuren viser det daglige gennemsnitlige antal ledige stillinger på jobnet i Randers. I 2. kvartal 2015 var der i dagligt gennemsnit 149 ledige stillinger. Det er en stigning 44 i forhold til 1. kvartal. Bort set fra 3. kvartal 2013, har tallet ikke været højere siden 3. kvartal Arbejdsfordelinger En arbejdsfordeling er en ordning i en virksomhed, hvor arbejdstiden i en midlertidig periode er nedsat for at undgå afskedigelser. Medarbejderne bliver kompenseret for den nedsatte tid med a-dagpenge. Omfanget af fordelinger er en indikator for aktivitetsniveauet på virksomhederne. Kilde: jobindsats.dk Figuren viser alle personer på fordeling i Randers. Der kan være tale om én virksomhed eller flere. Antallet af fordelinger i 2015 er væsentligt lavere end de tidligere år. I maj til august var der ingen på fordeling.

15 Arbejdsmarkedet 2015 Målingen opgør antallet af lønmodtagere med bopæl i Randers Kommune omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Opgørelsen baserer sig på oplysninger fra E-indkomstregi -stret og omfatter personer, der har haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst i den periode opgørelsen dækker. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes på baggrund af det indberettede antal løn- /arbejdstimer. Som fuldtidsbeskæftigelse regnes 160,33 timer pr. måned. Der er således ikke tale om en opgørelse over personer i beskæftigelse. Beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Randers Figuren viser beskæftigelsen for lønmodtagere med bopæl i Randers Kommune. I 1. kvartal 2015 var antallet I 2. kvartal er antallet steget med 589 til Det er det højeste siden 4. kvartal 2012, hvor det var Fra det højeste niveau i 2. kvartal 2008 på til 2. kvartal 2015 er antallet faldet med 2.870, svarende til et fald på 7,4 %. Beskæftigede lønmodtagere efter bopæl Figuren viser udviklingen i beskæftigelsen for Randers sammenlignet med hele landet, Midtjylland og Østjylland. Det fremgår, at Randers har den svageste udvikling. Kilde: jobindsats

16 Arbejdsmarkedet 2015 Målingen opgør antallet af lønmodtagere med arbejdssted i Randers omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Opgørelsen baserer sig på oplysninger fra E-indkomstregistreret og omfatter personer, der har haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst i den periode opgørelsen dækker. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes på baggrund af det indberettede antal løn-/arbejdstimer. Som fuldtidsbeskæftigelse regnes 160,33 timer pr. måned. Der er således ikke tale om en opgørelse over personer i beskæftigelse. Opgørelsen er en indikator for, hvor mange arbejdspladser der er i Randers. Arbejdspladser på en Virksomhed, der har et centralt lønkontor beliggende i en anden kommune, tæller kun med i opgørelsen, hvis arbejdsstedet er registreret med P-nummer (P-nummeret er en underopdeling af CVR-registret. Der er en vis usikkerhed på de seneste data, som er foreløbige. Særligt er den seneste måned i opgørelsen usikker, da der kan ske efterregistreringer. Efterregistreringerne kan betyde en stigning i niveauerne på op til 1 %. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejdssted i Randers Figuren viser, at antallet af arbejdsplaser er faldet fra 4. kvartal 2008, hvor der var fuldtidsstillinger til i 2. kvartal Udvikling i lønmodtager arbejdspladser. Figuren viser udviklingen i arbejdspladser i hele landet, Midtjylland, Østjylland og Randers. Randers ligger i 2. kvartal 2015 på laveste niveau (93,1 %) siden 1. kvartal I 1. kvartal 2014 lå Randers på 93,2 %

17 Arbejdsmarkedet 2013 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Figuren viser befolkningen mellem 16 og 66 års tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken er beskæftigede + jobparate ledige. Uden for arbejdsstyrken er bl.a. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, efterlønnere, ikke-beskæftigede efterlønnere, ledige der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Opgørelsen sammenligner Randers med Midtjylland, hele landet og klyngen, som er kommuner med samme rammevilkår som Randers. Samtidigvises udviklingen i Randers i perioden Kilde: jobindsats.dk Øverste figur viser, at 28,7 % af befolkningen mellem 16 og 66 år var uden for arbejdsstyrken i Randers i Det er 1,2 pct.point lavere end kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Men det er 1,1 pct.point højere end hele landet og Midtjylland. Nederste figur viser befolkningens (16 66 år) tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden I 2008 var beskæftigelsen den højeste i perioden med 75,5 %, samtidig var ledigheden på 1,2 % af befolkningen mellem 16 og 66 år og andelen udenfor arbejdsstyrken var 23,3 % sammenlignet med 2013 viser en beskæftigelse på stort set samme niveau, en ledighed der er 4,9 pct. point lavere og en andel uden for arbejdsstyrken der 6,4 pct.point højere.