RCT10. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Transkript

1 RCT10 Årsberetning Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Årsberetning Humanity needs organizations like RCT that decade after decade carry out risky, uphill, and often unrecognized work towards a world free from torture. I am glad that RCT continues to sharpen its tools in the campaign against torture. I am proud to be Patron of RCT and value enormously its contribution in helping all of us become more human, compassionate and caring. Ærkebiskop Emeritus Desmond Mpilo Tutu. Nyudnævnt Protektor for RCT i 2010

2 INDHOLD Konsolidering af RCT s rolle som videnscenter 1 RCT er pioner inden for produktion af viden om tortur 2 Rehabilitering af irakiske torturoverlevere i Jordan 4 Både krop og sjæl har brug for healing i Sierra Leone 6 Smerteforskning kvalificerer rehabiliteringen 7 Hele verden er vores målgruppe 8 Analyser af retssystemer gør det svært for stater at bortforklare tortur 9 RCT opbygger ekspertise i fængselstilsyn 10 Ny viden kan forebygge tortur og vold 12 Forskning er et vigtigt led i kapacitetsopbygning 14 Forskning i fortsat udvikling på RCT 16 Frihed fra fattigdom og frihed fra tortur refleksioner over Året der gik i rehabilitering 20 RCT publikationer Årets donationer og tilsagn om støtte 24 Regnskab 25 Årsberetning 2010 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks København K Tlf.: Fax: rct@rct.dk SE-nr Giro BG Bank nr Dansk Bank nr Redaktion Anders Bernhoft Heidi Koch Tokle Bengt H. Sjölund (ansv.) Layout Eckardt ApS Tryk Sangill Grafisk ISBN: ISSN: Printed in Denmark 2011 Trykt på Cyklus Offset

3 Konsolidering af RCT s rolle som videnscenter På baggrund af den policy, RCT vedtog i 2004, har RCT gradvist udviklet sin rolle som et førende videnscenter inden for forebyggelse af tortur og organiseret vold (TOV) samt i forhold til rehabilitering af overlevere efter TOV. Således udgiver vores Forskningsafdeling nu mere end 20 artikler og bøger på området, efter såkaldt peer review, og der er adgang til mange af de dokumenter, vi har indsamlet om TOV i vores Dokumentationscenter via internettet. Vi har udarbejdet en feltmanual i rehabilitering af torturofre, Field Manual on Rehabilitation, som nu udkommer i anden udgave. Den er udarbejdet på grundlag af evidensbaseret viden og hvor evidens mangler, på international konsensus. RCTs forskere har for nylig offentliggjort nogle af verdens første epidemiologiske undersøgelser af TOV i veldefinerede populationer i flere lande. Disse undersøgelser giver et evidensbaseret billede af TOV, som er mere præcist end de hidtidige rapporter, der udelukkende var baseret på anekdotisk materiale. Data fra disse studier kan fungere som baseline niveau, før der gennemføres interventioner. Lykkeligvis blev disse resultater behørigt anerkendt ved midtvejsevalueringen af vores policy. Denne evaluering var arrangeret af RCTs bestyrelse og blev udført af eksterne eksperter i Der er et stort behov inden for forskning i TOV for at opnå en bedre forståelse af mekanismerne bag de fænomener, som vi observerer og beskriver. Hvorfor bliver nogle personer torturbødler? Hvilke sociale mønstre kan skabe vold? Hvad sker der i nervesystemet, når en person udsættes for tortur? Hvad er konsekvenserne af at blive udsat for ubærlige stress? Når der skabes ny viden om disse mekanismer, gælder det om at få denne viden forklaret og udbredt til så mange som muligt. Endvidere danner også det bedste udgangspunkt for udformningen af effektive interventioner, både hvad angår forebyggelse og rehabilitering. Derfor er det meget vigtigt, at RCTs forskning også omfatter forskellige mekanismer. En anden vigtig og meget relevant komponent er vurderingen af interventionernes effekt, både for så vidt angår metodik og udformning af effektstudier. Hvordan man udvikler og opretholder en translationel kapacitet til at omdanne forskningsresultater til arbejdsprincipper i marken, hænger i høj grad sammen med denne brede tilgang. For så vidt angår implementeringen af interventioner, arbejder vi i øjeblikket både med rehabiliteringsprojekter, specielt med partnere i Mellemøsten, Indien og Afrika, og med forebyggelsesprojekter på både stats- og samfundsniveau med partnere i Mellemamerika, Mellemøsten og Asien. Her er et af de højst prioriterede områder RCTs igangværende udvikling af en metodik til vurdering af effekten af disse interventioner. Generelt viser kombinationen af forskning og praksis i samme organisation sin styrke ved, at der skabes relevante forskningsprojekter og dermed, forhåbentlig, relevante svar på de spørgsmål, der opstår i marken, altid med særlig fokus på interventioner. Men vi kan under ingen omstændigheder stå alene samarbejde med partnere på både det videnskabelige og det praktiske område, og ikke blot i Danmark men også internationalt, er en forudsætning for succes. Efter at have ledet RCT ud fra et vidensperspektiv i mere end seks år er jeg i skrivende stund kort tid fra at fratræde min stilling som direktør for RCT og vende tilbage til universitetsmiljøet. Jeg ønsker organisationen og dens højt motiverede og meget dygtige medarbejde alt det bedste i fremtiden, og jeg ønsker især, at de fortsat vil bidrage til RCTs altoverskyggende mål - en verden uden tortur! Professor Bengt H. Sjölund, direktør*, RCT * Karin Verland afløste 1. maj 2011 professor Bengt H. Sjölund som direktør for RCT 1

4 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE RCT er pioner inden for produktion af viden om tortur Gennem de sidste fem år har RCT etableret et forskningsmiljø og fostret forskere inden for tortur og organiseret vold. Nu skal der fokuseres på aftagerne af forskningen. Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder Etableringen af RCT i 1982 skyldtes en pionerindsats af læge Inge Genefke. En pionerindsats kan man med god grund også kalde RCTs forskning inden for mandatet om en verden uden tortur og organiseret vold eller TOV, som det hedder internt i RCT. Da RCT for et halvt årti siden iværksatte en systematisering af sin forskning, blev der på verdensplan forsket i området, men ikke omfattende, systematisk og under samme omstændigheder. TOV er ikke noget stort hit, som universiteter og tænketanke forsker i. Var det tilfældet, kunne man bare indsamle allerede eksisterende forskning. Forskningsmiljøet skulle skabes fra bunden af, og RCT har selv måttet opfostre forskere inden for TOV. Det var ikke sådan, at der stod en kødrand af forskere, som RCT kunne hyre. Derfor har RCT fokuseret på at uddanne en lang række ph.d.er. Men heldigvis er RCT i kraft af sin rehabilitering i Danmark og sine programmer i udlandet en særegen konstruktion, der giver mulighed for at samle praksis og viden, siger Laurids Lauridsen, formand for RCTs Videnskabelige Udvalg. På mange måder minder forskningen på RCT om den, som foregår på universiteterne, men RCT adskiller sig ved at have et strategisk fokus rettet mod TOV. Forskning i fx falanga, dvs. slag under fødderne, og epidemiologiske undersøgelser af udbredelsen af tortur er underforskede områder. Der sidder folk hist og pist og forsker i det, men intet er så systematisk som på RCT, understreger han. Og det er vigtigt, at RCT selv forsker, påpeger Laurids Lauridsen. Det nytter at forske. Forsker man ikke selv, er villigheden blandt andre forskere til at dele heller ikke særlig stor. RCT bør have forskning for at få adgang til forskning, siger Laurids Lauridsen. Høj kvalitet i forskningen I dag bliver der gennemført en bred vifte af forskning på højt niveau inden for de antropologiske, sociologiske, psykologiske og medicinske discipliner. For RCT har det været meget vigtigt, at kvaliteten i forskningen er på højeste niveau. Forskningen foregår på samme niveau som på universiteterne. RCT er gået fra at lave grå rapporter til at lave videnskabelige publikationer, som bliver vurderet højt af fagfæller inden for det videnskabelige miljø, forklarer Laurids Lauridsen. Vurderingen er den afgørende kontrolinstans med RCTs forskning. Når en RCT-forsker har skrevet en artikel, bliver den anonymt forelagt to eller tre anonyme bedømmere, som er ligesindede forskere. De vurderer artiklen til at ligge inden for en af fire kategorier: accepteret, accepteret med mindre ændringer, accepteret med større ændringer eller ikke accepteret. Et tydeligt tegn på, at RCTs forskning er blevet internationalt anerkendt, er, at RCT i dag publicerer i internationalt højt estimerede videnskabelige magasiner og udgivelser via internationalt anerkendte forlag. Udfordringen for RCT er, at RCT udfører meget tværfaglig forskning, mens de førende og etablerede tidsskrifter ofte er ensidigt monofagligt fokuseret. RCT s forskere har dog hidtil formået at slå igennem både i mere enkeltfaglige tidsskrifter og i de mere tværfagligt orienterede. 2 RCT ÅRSBERETNING 2010

5 DET VIDENSKABELIGE UDVALG Det Videnskabelige Udvalg med formand består af i alt seks personer, der er udpeget af RCTs bestyrelse. Medlemmerne udpeges for tre år ad gangen, og udskiftningen sker løbende. Genudpegning kan finde sted én gang. Udvalget sammensættes tværfagligt med medlemmer inden for sundheds-, samfunds- og huma nistisk videnskab, således at det afspejler RCTs forskningsområder. Medlemmerne er normalt mindst lektorkvalificerede med ansættelse ved universiteter, sektor forsk ningsinstitutter/-afdelinger eller lignende forskningsinstitutioner. RCTS FORSKNING Forskningen i RCT er organiseret i tre forskningsklynger: rehabilite ring, fore byggelse og befolkninger og fællesskaber. Rehabilite ringsklyngen forsker i p TOV-relaterede fysiske og psykiske symptomer (impairments) og behandlingen heraf p effekt (på aktivitet og deltagelse) af veldefinerede rehabiliteringsprogrammer Befolknings- og fællesskabsklyngens forskning omfatter p populationsstudier med fokus på traumatisering af udsatte grupper p beskrivelse og analyse af TOVs konsekvenser for individer, fællesskaber og institu tio ner i forskellige kontekster samt interventioner, der udføres i forhold hertil Fore byggelsesklyngens forskning omfatter p udvikling af metoder til at forstå statslige og ikkestatslige netværk og institutioner, der udfører TOV, herunder de ud viklingstendenser, der har været inden for TOV p studier og evalueringer samt identificering af metoder og interventionsformer Det Videnskabelige Udvalg sikrer forskningens kvalitet Det Videnskabelige Udvalg, som Laurids Lauridsen er formand for, spiller også en vigtig rolle ved at være garant for kvaliteten af RCTs forskning. Det karakteristiske ved Det Videnskabelige Udvalg er, at vi er med til at sikre kvaliteten. Vi går ikke ind og detailstyrer, før projekterne indledes, men vi er inde bagefter eller midtvejs og tager en metodisk diskussion med forskerne, forklarer Laurids Lauridsen. Det Videnskabelige Udvalgs funktion er også at sikre, at forskningen på RCT er relevant i forhold til RCTs vision om en verden uden tortur og organiseret vold. Relevans kan diskuteres på mange måder. Man er nødt til at spørge: Forskning relevant for hvem? For Det Videnskabelige Udvalg er det vigtigt med en bredere definition af relevans. Det vil sige, at forskningen skal være relevant uden for RCTs vægge, mener Laurids Lauridsen og fortsætter: Vi er meget opmærksomme på, at forskningen skal være relevant, og det er et område, som RCT vil arbejde meget mere på i fremtiden. Forskningen skal være relevant for de institutioner, som RCT samarbejder med. Den skal være relevant i forhold til at kunne måle effekt af rehabiliteringen, så der opstår synergi mellem praksis og forskning. Den skal også være relevant i forhold til fortalervirksomhed og for dem, som bruger RCT som videnscenter. Derfor er Dokumentationscentret også meget relevant, fordi det fungerer som vidensspreder, siger Laurids Lauridsen. 3

6 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE Rehabilitering af irakiske torturoverlevere i Jordan RCT støtter opbygningen af et nyt traumecenter, der arbejder efter den tværfaglige biopsykosociale model. Arbejdet med torturoverlevere er krævende, og det kræver sit som behandler hver dag at blive konfronteret med, at mennesker kan være grusomme Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer Fysioterapeut Hanne F. Nielsen er netop vendt hjem fra Jordan, hvor hun har superviseret kolleger fra den jordanske partnerorganisation Institute for Family Health (IFH), der yder rådgivning til fordrevne irakiske familier. Siden 2009 har RCT støttet IFH med at implementere en tværfaglig rehabiliteringsmodel for arbejdet med irakiske torturoverlevere. Det var nyt for centrets fysioterapeuter at arbejde med voksne. De havde primært arbejdet med spastisk lammede børn. Vi måtte derfor først undersøge hvilke erfaringer og forventninger, de havde. Næste skridt var at informere grundigt om torturen og dens følger, siger Hanne F. Nielsen. Som mange andre sundhedscentre arbejdede IFH førhen multidisciplinært med flere professioner under samme tag med én uddelegerende læge. Nu koordineres de faglige forløb derimod nøje indbyrdes på teammøder. I undervisningen har vi fx via rollespil gennemgået, hvordan man laver et tværfagligt teammøde. Hvordan forbereder man sig til et teammøde, når man fx skal præsentere en klient? DEN TVÆRFAGLIGE BIOPSYKOSOCIALE MODEL Torturoverlevernes smerter er et komplekst problem med både psykologiske, fysiske og sociale aspekter og kan derfor ikke håndteres af blot én fagperson. Rehabiliteringen tager udgangspunkt i klientmøder, hvor psykolog, fysioterapeut, læge og socialrådgiver løbende sætter mål sammen med klienten. I modsætning til den multidisciplinære tilgang foregår arbejdet ikke parallelt, men koordineres udførligt på teammøder. Alle taler med én stemme og går ind og støtter op omkring det, som er vigtigt lige nu, fx søvn. Psykologen finder ud af, hvordan familien fungerer, så der kan skabes rum for søvnen. Lægen giver indsigt i søvnens betydning og undersøger, om der er behov for medicin. Socialrådgiveren tager fat om økonomiske problem stillinger, der kan nedbringe bekymringerne. Fysioterapeuten hjælper patienten med at graduere træningen af daglige aktiviteter og underviser i kropsbevidsthed og afspænding. Den biopsykosociale model følger den tværfaglige tankegang bag Verdenssundhedsorganisationen WHO s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF). Klassifiktionen er udviklet på tværs af sprog, lande og faggrupper. 4 RCT ÅRSBERETNING 2010

7 (Fotografier Anders Bernhoft/RCT) JORDANS FØRSTE REHABILITERINGSCENTER FOR OFRE FOR TORTUR OG ORGANISERET VOLD Den jordanske regering anslår ifølge FNs Flygtningehøjkommisariat (UNHCR), at op imod en halv million irakere opholder sig illegalt i Jordan. Af disse er kun irakere registrerede af UNHCR som flygtninge. Institute for Family Health (IFH) er et familiesundhedscenter i Amman, som er oprettet af Noor Al Hussein Foundation (NHF). IFH huser Jordans første rehabiliteringscenter for ofre for tortur og organiseret vold. Siden 2009 har centret i samarbejde med EU, UNHCR, USA s udenrigsministeriums udviklingsorganisation (USAID), og FNs befolkningsfond (UNFPA) screenet irakiske flygtninge for tortur. Ud af denne gruppe havde 169 personer været udsat for tortur, hvoraf 69 nu er i rehabilitering. Klienterne bliver hos IFH tilbudt forskellige rehabiliteringstilbud som medicinering, fysioterapi, individuel og gruppeterapi. Tilbuddet er nu udvidet med opsøgende aktiviteter som hjemmebesøg og oplysningskampagner. Initiativerne støttes af bl.a. RCT, UNHCR, EU og FNs Børnefond (UNICEF). Hvilke temaer tager man op på mødet? Hvor meget og hvor lidt skal man koordinere? Og hvordan sikrer man, at møderne er effektive? fortæller Hanne F. Nielsen og fortsætter: Når vi koordinerer grundigt, kommer vi ikke uvidende til at modarbejde hinanden. Hvis psykologen træner en patient til selv at kunne tage en bus og fx bede om en siddeplads, så går det ikke, at fysioterapeuten modsat anmoder klienten om ikke at presse sig selv for meget i en sådan situation. Dette ville aldrig ske i det tværfaglige arbejde, siger Hanne F. Nielsen. I det andet forløb superviserer RCT-holdet flere IFH-forløb og giver forslag til små ændringer. Som et sidste vigtigt tema har Hanne F. Nielsen introduceret spørgsmålet om, hvordan man passer på sig selv som menneske og behandler. Arbejdet med torturoverlevere er krævende, og det kræver sit som behandler hver dag at blive konfronteret med, at mennesker kan være grusomme. 5

8 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE Både krop og sjæl har brug for healing i Sierra Leone Selv om behovet for fysisk rehabilitering er stort blandt torturoverlevere i Sierra Leone, så er muligheden for at få hjælp desværre lille. Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer Med støtte fra RCT har partnerorganisationen Community Association for Psychosocial Services (CAPS) valgt, som en af de få organisationer i landet, at sætte fokus på befolkningens mentale sundhed efter en brutal borgerkrig, der har efterladt dybe ar på krop og sjæl. Fysioterapeut Hanne F. Nielsen har sammen med kollegaer fra RCT undersøgt behovet for fysisk rehabilitering blandt de torturoverlevere, som kommer til CAPS for psykoterapeutisk behandling. Undersøgelsen viser, at procent af torturoverleverne har kroniske smerter. Mange har smerter og fysiske problemer, fordi de er blevet slået, amputeret, voldtaget eller tvunget til at bære umenneskelige byrder på deres hoved, fortæller Hanne F. Nielsen. Der findes nationalt blot fem fysioterapeuter, en ergoterapeut og ca. 18 assistenter, og disse er alle primært tilknyttet hospitalsvæsenet. Derfor har RCT sammen med CAPS taget initiativ til at opbygge et system, hvor CAPS kan henvise torturoverlevere til rehabilitering på lokale hospitaler. Kapaciteten er lille, og langt fra alle har mulighed for at komme til et hospital. Derfor vil der være behov for massiv støtte, såfremt det store behov for fysisk rehabilitering skal imødekommes. RCT har trænet CAPS psykosociale behandlere i simple øvelser til at reducere fx anspændthed, stress, søvnløshed og angst. Håbet er, at CAPS på den måde kan tage et skridt i retning af et mere tværfagligt behandlingstilbud, om end det langt fra er fyldestgørende. Hanne F. Nielsen i gang med undervisning af psykosociale medarbejdere i Sierra Leone. (Foto Peter Polatin/RCT) 6 RCT ÅRSBERETNING 2010

9 Smerteforskning kvalificerer rehabiliteringen Mange er angste for, at smerterne bliver værre, og at de vil blive mere handicappede med tiden. Det kan vi hjælpe med at dementere og samtidig hjælpe dem til selv at regulere deres smerter i det daglige RCT kan nu som nogle af de første inden for smerteforskningen dokumentere, at tortur giver nerveskader. Det er ny viden, som kan forbedre den biopsykosociale model og praksis. Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer Igennem de 19 år, fysioterapeut Karen Prip arbejdede med klienter på RCT, bemærkede hun, at nogle af dem tilsyneladende havde flere fysiske problemer end andre. Personer, der har været udsat for falanga (slag under fødderne), har oplevet at få deres ben spændt fast for efterfølgende at blive slået igen og igen under fødderne. I 2010 indleverede Karen Prip sin ph.d. på RCT i samarbejde med Syddansk Universitet. Den belyser bl.a., at personer, der har været udsat for falanga, har tydelige kliniske tegn på nervelæsioner i fodsålerne, uden at der findes visuelle tegn. Vi kan nu med stor sikkerhed sige, at torturofre udsat for falanga har kroniske smerter og føleforstyrrelser. Der er sket forandringer i det perifære nervesystem, hvilket vi nu kan underbygge via forskningen, siger Karen Prip. Karen Prips forskning viser, at nervesystemet er blevet overbelastet, og det kan bevirke forskellige følgetilstande som fx ubehagelige føleforstyrrelser. Smerterne kan opstå spontant uden nogen form for ydre stimuli. Selv om personen måske sidder helt stille, kan vedkommende pludselig føle, at det begynder at brænde, stikke, eller der kommer lynende smerter. Smerterne opstår som oftest ved almindelige fysiske aktiviteter som gang, og det kan brede sig til andre steder på kroppen, fortæller Karen Prip. Fra forskning til rehabilitering Forskningsresultaterne supplerer den biopsykosociale model og den erfaringsbaserede viden, som RCTs behandlere allerede arbejder ud fra. Vi kan nu målrette rehabiliteringen mere præcist ved at udføre en mere systematisk neurologisk undersøgelse, eksempelvis hvad angår hudens følsomhed ved tryk, berøring, varme og kulde. Med dokumentationen kan vi forklare klienter og myndigheder, hvis det er nødvendigt, at smerterne er kroniske, og at der desværre ikke kan forventes nogen helbredelse af smertetilstanden. Vi hjælper patienterne kognitivt med at bearbejde dette. Mange er angste for, at smerterne bliver værre, og at de vil blive mere handicappede med tiden. Det kan vi hjælpe med at dementere og samtidig hjælpe dem til selv at regulere deres smerter i det daglige, siger Karen Prip og fortsætter: Det handler blandt andet om at afstemme klientens forventninger til sig selv og egen formåen. Hvis vedkommende en dag har overskud og få smerter, er det vigtigt ikke at overdrive. Men moderat fysisk aktivitet er utrolig vigtig for at styrke det fysiske og psykiske helbred. Smerteniveauet vil også afhænge af, om klienten formår at strukturere hverdagen, får sin søvn og får reduceret sit angst- og stressniveau, siger hun. Karen Prip fortsætter sit forskningsarbejde og håber, at hun med tiden kan sige noget mere om nerveskader efter tortur, om hvordan smerter påvirker patienternes aktive liv, og hvordan rehabiliteringen kan bidrage til en positiv udvikling. 7

10 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE Hele verden er vores målgruppe RCTs Dokumentationscenter og Bibliotek har verdens største samling af dokumenter om tortur. Med brugere fra mere end 100 lande verden over er Dokumentationscentret på vej til at opfylde målet om at blive verdens foretrukne kilde til viden om tortur. Det er for at give alle i verden, der arbejder mod tortur [...] mulighed for at få overblik over, hvad vi ved Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder Enestående. Sådan beskriver lederen af RCTs Dokumentationscenters samling af materialer, som er tilgængelige for offentligheden i RCTs lokaler i Borgergade i det indre København. I vores samling, som i år har rundet artikler og bøger, kan man få det bedste og mest omfattende overblik over den litteratur, som omhandler tortur og organiseret vold (TOV). Ingen andre steder i verden findes en så udtømmende samling af bøger, rapporter, videnskabelige og populære artikler. Langt hovedparten af samlingen er registreret i Dokumentationscentrets database, som er tilgængelig for alle, som måtte have en internetadgang. Det er nemlig RCTs erklærede ambition at være den foretrukne kilde til viden om tortur. I den forbindelse spiller Dokumentationscentret en hovedrolle, siger Sven-Erik Baun Christensen og citerer Inge Genefke, RCTs stifter: For at lave dette arbejde er vi nødt til at vide, hvad vi ved. Det er for at give alle i verden, der arbejder mod tortur og ikke mindst dem, der arbejder i lande, hvor adgangen til litteratur og information er begrænset mulighed for at få overblik over, hvad vi ved. Stor elektronisk samling Og der er rigtig meget at komme efter i Dokumentationscentret, som fylder 25 år i Vores styrke er fokus på det tværfaglige stof. Når det drejer sig om tortur, er det vores mål at dække alle aspekter, hvad enten de er juridiske, psykologiske, medicinske eller samfundsvidenskabelige. Så i stedet for at søge i en række forskellige databaser, hvoraf nogle kræver betaling for søgninger, kan man finde det samlet og gratis i vores database, siger Sven-Erik Baun Christensen. Dokumentationscentret forsøger også at sikre, at en stor del af de mange nyhedshistorier, der hver dag publiceres på internettet, bevares for eftertiden i et fysisk arkiv. Hver dag gennemtrawler vi internettet for nyheder om tortur og henter vigtige historier ned for at sikre os, at de ikke forsvinder, som det jo ofte er tilfældet med artikler, der udelukkende udgives elektronisk, forklarer Sven-Erik Baun Christensen. Desværre er ikke alle materialer i Dokumentationscentrets database gratis tilgængelige på internettet. Cirka en tredjedel af alle artikler og rapporter udgivet i de seneste fire-fem år kan nås i fuldtekst via links i basen. Få lavet emnesøgninger Hvis man har brug for at få professionelle researchere til at hjælpe med fremsøgning af litteratur og information, er en af de meget populære servicer, Sven-Erik Baun Christensen og hans to kolleger tilbyder, emnesøgninger. Vi får henvendelser fra mange steder i verden. Der kommer spørgsmål fra både forskere, studerende, journalister og forfattere. Og hvis man har mulighed for at besøge Dokumentationscentret, er man velkommen til at benytte biblioteksrummet som arbejdsplads. Fx tog den amerikanske forsker Darius Rejali ophold i nogle uger under arbejdet med sin meget anerkendte mammutbog om tortur Torture and Democracy. Darius Rejali noterede sig, at han hér fandt materialer, som han ikke anede eksisterede, fortæller Sven-Erik Baun Christensen. Dokumentationscentret har åbent hver dag fra kl Onsdag fra kl Du kan finde Dokumentationscentret på nettet: Hvis du ønsker at sende en forespørgsel, kan du skrive til rctdoc@rct.dk 8 RCT ÅRSBERETNING 2010

11 Analyser af retssystemer gør det svært for stater at bortforklare tortur Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder Et vigtigt våben imod stater, der bruger tortur mod sine borgere, er analyser af landets retssystem. Alt fra gældende lovgivning over domsforhandling til magtfordelingen mellem instanserne i samfundet bliver undersøgt. Det ofte farefulde arbejde, som involverer gennemgang af lokale retssager, kan bruges til at lægge internationalt pres på de menneskerettighedskrænkende regimer og i sidste ende forhindre tortur og umenneskelig behandling. Der er tale om en grundig og tilbundsgående gennemgang af den pågældende stats retssystem. Herigennem prøver vi at afdække, hvorfor tortur opstår, hvor det opstår, og hvad årsagerne er. Det bliver til vigtig dokumentation, som staterne har svært ved at bortforklare. Analyserne er bundsolide beviser for, at torturen er udbredt, siger Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgiver på RCT. Analyserne er meget brugbare for RCTs partnerorganisationer, som kan anvende analyserne lokalt i deres fortalervirksomhed mod tortur. Ingen lande ønsker at blive hængt ud i pressen med påstande eller i dette tilfælde konkrete beviser for tortur, fordi det kan få alvorlige konsekvenser for landet, forklarer Dorrit Rée Akselbo. Sri Lanka mærkede konsekvenserne af fortalerarbejdet, da EU fratog landet sin GSP+ handelsstatus, som betyder, at landet mister retten til at eksportere varer til EU til ekstra reducerede toldafgifter. I 2008 importerede EU srilankanske varer for 1,28 millioner euro. Straffrihed og mangel på ressourcer I Sri Lanka har RCT senest gennemført en analyse. Den viser, at tortur er meget udbredt blandt retshåndhævelsesmyndighederne. Der er fundamentale problemer med magtfordelingen, hvilket resulterer i indblanding fra oven og politiske domme. Generelt bliver meget få retsgarantier overholdt. Det vil sige, at anklagede ikke får adgang til advokat, får oplysninger om årsag til anholdelse eller bliver stillet for en dommer inden for 24 timer. Alt dette sker på trods af, at lovgivningen og rammerne er i orden. Vi kiggede blandt andet på, hvad man gør for at forhindre tortur, og hvad man gør for at retsforfølge torturbødler. Som det er tilfældet i de fleste torturudøvende stater, er der ingen uafhængige instanser til at retsforfølge bødlerne, og der er generel straffrihed for tortur. Endelig er det vigtigt at understrege, at tortur også hænger sammen med mangel på ressourcer i disse lande, forklarer Dorrit Rée Akselbo. Svært og farligt arbejde Analysearbejdet bliver med juridisk og økonomisk bistand fra RCT udført af lokale jurister, som har det bedste kendskab til retssystemerne og lettere adgang til relevante oplysninger. Men det medfører også nogle udfordringer. For det første kan det være meget svært at finde jurister, som har kompetencerne til at lave analyserne. Man skal kunne analysere og formidle oplysninger, som normalt ikke er tilgængelige for offentligheden. I Sri Lanka, hvor vi har gennemført en sådan analyse, er der ingen offentlighedslov og dermed ingen almindelig adgang for befolkningen til domstolenes afgørelser. For det andet ved vi jo fra menneskerettighedsarbejdet, at det er med livet som indsats at lave sådan noget, siger Dorrit Rée Akselbo. RCT er i gang med at gennemføre lignende analyser i Jordan og har netop sat endnu et studie i gang i Indien. 9

12 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE RCT opbygger ekspertise i fængselstilsyn Den kliniske tilgang skal suppleres med folkesundhedstilgangen, når RCTs læger som en del af den danske nationale forebyggelsesmekanisme (NFM) inspicerer steder, hvor personer er frihedsberøvede. Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder Der er intet nyt i at gennemføre uafhængige tilsyn med steder, hvor personer sidder frihedsberøvet. Men der er noget nyt i den måde, man går til besøgene på. RCT, som deltager i NFM en under ledelse af ombudsmanden, har i 2010 arbejdet på at definere lægens rolle i de uafhængige tilsyn. Fra at have en klinisk tilgang, hvor lægen er med for at undersøge de indsatte, der måske har været udsat for vold, skal lægen i Danmark have en folkesundhedstilgang til besøgene. Det vil sige, at lægen går fra at være en slags vagthund, der undersøger, om de indsatte har været udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til at sætte ind med forebyggende tiltag, før forholdene udvikler sig. - Hvor de andre besøgsteam i verden, såsom European Committee for the Preventon of Torture (CPT), så at sige hvirvler skidtet i hjørnerne op, er NFM s sigte at gribe ind over for processer, mekanismer og adfærdsmønstre, der kan udvikle sig til konventionsbrud. Overordnet set er RCTs bidrag en systematisering af alle elementerne i lægens arbejde fra det øjeblik, den frihedsberøvede ankommer, til den dag vedkommende forlader stedet igen, siger Jens Modvig, overlæge og en af RCTs repræsentanter i NFM en i Danmark. 10 Flere nye tiltag Nogle af de elementer, som indgår i Jens Modvigs arbejde i NFM, er kendte fra både CPT og Verdensundhedsorganisationen WHO. Andre tiltag er helt nye og udviklet på baggrund af fængselsbesøg i Danmark og i RCTs partnerskabslande. - Lægeundersøgelsen af den frihedsberøvede ved ankomsten har været fremhævet som væsentlig i årevis. Undersøgelsen kan vise, om den indsatte har været udsat for overgreb på politistationen og kan være dokumentation i sager om overgreb i fængsler og lignende. Derimod er det ikke generel praksis, at fx fængslerne får overblik over sundhedstilstanden for alle indsatte. Et overblik kan være med til at forhindre spredning af sygdomme som hiv og hepatitis. I Danmark vil man kunne forhindre en sådan udvikling ved at omdele nye sprøjter, kondomer og glidecreme, ligesom man gør i mange andre lande, endda i visse centralasiatiske lande, påpeger Jens Modvig og fortsætter: - Et andet nyt element er forholdene omkring adgang til læge og sundhedsfagligt personale. Der kan være tale om adfærd, der leder til nedværdigende behandling, hvis en indsat gentagne gange skal skrive sedler til personalet om lægebesøg, eller hvis RCT ÅRSBERETNING 2010

13 DEN NATIONALE FOREBYGGELSESMEKANISME (NFM) Folketinget vedtog den 19. maj 2004 at ratificere Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention også kaldet OPCAT. OPCAT pålægger de deltagende stater at etablere et uafhængigt system, som gennemfører regelmæssige besøg i fængsler, arresthuse, detentioner og psykiatriske og sociale institutioner. Målet med den nationale forebyggende mekanisme er at sikre en effektiv forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. den indsatte skal begrunde sit besøg over for personalet. Derfor er det meget vigtigt, at der er klare procedurer for adgang til sundhedspersonale, forklarer Jens Modvig. Lægen skal være uafhængig af fængselsledelsen Foruden de meget konkrete forhold arbejder RCT også for, at der kommer styr på de mere overordnede dele af sundhedsindsatsen i detentioner, fængsler og lign. Tendensen i europæiske lande er lige nu, at sundhedstjenesten i fængsler og arresthuse skal være en del af det offentlige sundhedssystem. - Vi har fokus på lægens ansættelsesforhold, så vedkommende ikke risikerer at havne i en loyalitetskonflikt mellem patienten og fængselsledelsen. Som det er nu, er lægen ansat af fængselsledelsen. Det kan være uhensigtsmæssigt, fordi lægen risikerer at føle loyalitet over for systemet snarere end over for patienterne, forklarer Jens Modvig. Vil være førende Det er målet, at RCTs særligt udviklede fremgangsmåde skal gøre RCT til en ledende organisation inden for uafhængig monitorering af steder, hvor personer er frihedsberøvede. RCT arbejder på en manual for den lægelige del af dette arbejde, og denne ventes færdig i løbet af Når manualen er helt færdig, vil vi gerne bruge den i andre lande, hvor vi allerede nu er involveret i monitoreringsteam som fx i Kosovo, Jordan eller Sierra Leone. Andre steder i verden vil man ligeledes kunne anvende manualen til at forebygge tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 11

14 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE Ny viden kan forebygge tortur og vold RCT afsluttede i 2010 to folkesundhedsundersøgelser i Guatemala og Filippinerne. Undersøgelserne er meget lovende for bekæmpelsen af tortur og organiseret vold. Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder En kvilt til minde om forsvundne og myrdede i Chimaltenango, Guatemala. (Foto Dawn Paley: 12 RCT ÅRSBERETNING 2010

15 Den største trussel mod familier i Guatemala er vold. Det mener i hvert fald 59 procent af guatemalanerne. Tallet er overraskende, fordi 60 procent af de adspurgte er fattige, dvs. lever for under 2 US dollars om dagen, og 20 procent lever for under 1 US dollar om dagen, hvilket ifølge FNs fattigdomskriterier svarer til ekstrem fattigdom. Halvdelen af de adspurgte mener også, at regeringens indsats for at bekæmpe volden er utilstrækkelig. Tallene stammer fra en af RCTs folkesundhedsundersøgelser, som har til formål at identificere udbredelsen af vold, risikofaktorer og mulige forebyggende tiltag, som kan medvirke til at stoppe vold og i stedet skabe et fredeligere samfund. Vi kan forhåbentlig begrænse den organiserede vold ved at gennemføre den her slags folkesundhedsundersøgelser. Undersøgelserne afdækker ud fra, hvor udbredt volden er, hvor problemerne opstår, hvilke typer af vold der er tale om, og hvordan respondenterne mener, at volden kan forebygges. Resultaterne fra undersøgelsen bliver omsat til konkrete handlingsplaner for bekæmpelse af vold. Hvis volden fx finder sted på en gade uden lys, kan det være en god idé at sætte lys op. Det kan også være, at man i nogle områder skal etablere en lokal politistation, forklarer Jens Modvig, overlæge og program manager på RCT. Honduras og Jordan står for tur Indtil videre har der været gennemført undersøgelser i Filippinerne, Kosovo, Bangladesh, Sydafrika, Guatemala og Albanien. RCT fortsætter i 2011 sine folkesundhedsundersøgelser, hvor de allerede gennemførte undersøgelser bliver fulgt op af undersøgelser i Jordan og Honduras. I Jordans hovedstad Amman og Zarqa har RCT og partnerorganisationen Institute for Family Health (IFH) planlagt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med respondenter. Det svarer til en ud af beboere i byen, som har 3,5 millioner indbyggere. I Jordan fokuserer vi på de tre fremtrædende grupper i samfundet, irakere, jordanere og palæstinensere. Vi gennemfører 21 fokusgruppeinterviews bestående af unge, gamle, mænd og kvinder fordelt på de forskellige etniske grupper. Fokusgrupperne vil give viden om omfanget af volden, voldens konsekvenser og hvordan man kan forebygge volden. På baggrund af resultaterne i fokusgrupperne vil vi udforme spørgeskemaer, som skal danne grundlaget for den store kvantitative befolkningsundersøgelse, fortæller Jens Modvig og forstætter: Det meget store antal respondenter skal være med til at nedbringe den statistiske usikkerhed i undersøgelsen, så vi kan udtale os med større sikkerhed om resultaterne. I Guatemala har RCT og Oficina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala (ODHAG) interviewet familier i fem ud af 17 regioner, hvilket viste sig at være i underkanten. Derfor har vi valgt at udvide undersøgelserne i de andre lande, siger Jens Modvig. I Honduras har RCT og Centre for the Prevention, Treatment and Rehabilitation of Torture Victims and Their Relatives (CPTRT) fokus på to forskellige fattige og voldelige byområder med i alt indbyggere. Målet er at gennemføre en undersøgelse blandt 500 personer i hvert distrikt, hvilket giver en meget høj deltagelse i forhold til den samlede befolkning, nemlig en ud af 37. Undersøgelserne bliver gennemført i Nueva Suyapa og Villa Nueva i hovedstaden Tegucigalpa. Samarbejde med partnere nedsætter fejlmargin De store folkesundhedsundersøgelser gennemføres altid sammen med en lokal partnerorganisation. Partnerorganisationen er bl.a. udvalgt på baggrund af dens troværdighed og tillid i befolkningen. Det er vigtigt, at partnerorganisationen nyder meget stor tillid i lokalbefolkningen, da vi ellers ikke ville kunne gennemføre undersøgelserne. Vi gør også meget ud af at mindske fejlmarginen i undersøgelsen ved at tage direkte kontakt til ledere i lokalsamfundene og få dem til at sige god for undersøgelsen. Typisk har de organisationer, oftest NGO er, vi arbejder sammen med, været på befolkningens side i konflikter. Det er med til at øge tilliden til undersøgelsen og dermed nedsætte fejlmarginen, påpeger Jens Modvig. Han mener, at der har været tilfælde, hvor vold er underrapporteret, mens overrapportering ikke er så hyppigt forekommende. Overrapportering kan afsløres ved, at der er for få detaljer om episoden, og ved, at den afvises af andre respondenter. Underrapportering forekommer fx i familier, hvor faderen måske undlader at nævne visse episoder, men hvor vi så får informationerne fra de unge i husstanden, forklarer Jens Modvig, som understreger, at respondenterne af hensyn til deres egen sikkerhed ikke kender de andre familiemedlemmers svar. Der er tale om meget følsomme oplysninger, så respondenternes sikkerhed ligger os meget på sinde. Fx er vi meget opmærksomme på ikke at trampe rundt i meget følsomme emner, som kan lede til, at respondenterne igen bliver traumatiserede. Interviewerne er derfor bl.a. blevet uddannet i at håndtere sådanne situationer. De har lært at spotte PTSD-symptomer og at henvise til professionelle i vores partnerorganisationer, siger Jens Modvig. Vidensdeling vigtig for fremtiden Undervisning af den lokale partnerorganisation er den anden vigtige dimension af arbejdet med folkesundhedsundersøgelserne. Hvis vi en dag ikke længere kan være til stede i det pågældende land, er det godt, hvis den lokale organisation kan videreføre arbejdet. Vi har helt konkret set, at denne kapacitetsopbygning virker. I Guatemala har myndighederne bedt vores partner OD- HAG om at udvide undersøgelserne, siger Jens Modvig. Undersøgelserne i Guatemala, Honduras, Jordan og de andre lande vil på sigt blive fulgt op af effektundersøgelser, som skal vurdere, om volden rent faktisk er blevet reduceret, efter de forebyggende tiltag er sat i værk. 13

16 REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE Forskning er et vigtigt led i kapacitetsopbygning RCT iværksætter forskningsprojekter og støtter samtidig partnerorganisationer i at opbygge analytisk kapacitet. Ved at skabe en forskningsbaseret tilgang sikres organisationerne en platform, hvorfra lokale og regionale netværk kan udvikles, og dermed opstår også flere muligheder for at etablere kontakter med nye donorer og samarbejdspartnere (Foto Henrik Rønsbo/RCT.) Henrik Rønsbo, seniorforsker Tunge massive trædøre glider op, og ud af porten ruller en hvid jeep. Bilen bevæger sig igennem Guatemala Citys hektiske morgentrafik. I den sidder en forskergruppe med tre guatemalanere fra organisationen Oficina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala (ODHAG) og en RCT-forsker. Sammen har de udarbejdet et spørgeskema, som de skal bruge til at kortlægge udbredelsen af vold i Guatemala. De er på vej til det østlige distrikt Chiquimula for at teste, om spørgeskemaet er forståeligt for interviewpersonerne. Distriktet grænser op til El Salvador og Honduras og er berygtet for at være et af de mest voldelige i Guatemala. Samarbejde skaber grobund for bedre forskning og intervention RCT har i de seneste år samarbejdet med organisationerne OD- HAG og Equipo de Estudios Comunitarios y Acción Psicosocial (ECAP) om flere forskningsprojekter, der producerer viden og samtidig forbedrer organisationernes analytiske kapacitet. Når et projektsamarbejde indledes, indgår RCT i et fagligt medspil og fællesskab med partnerorganisationerne. Samplingsstrategier, databasehåndtering, statistisk dataanalyse, etnografisk interview, rapid rural appraisal, validering af spørgeskemaer og domæneanalyse er eksempler på metoder, som anvendes, raffineres og institutionaliseres. RCTs erfaring er, at ideudveksling og sparring hæver kvaliteten af den forskning, som både RCT og partnerne udfører. Organisatorisk læring fører til forandring og bedre intervention og forskning i kampen mod tortur og organiseret vold. Derfor er det essentielt, at også lokale NGOer er i stand til at opbygge, vedligeholde og løbende forandre deres metoder og viden. Fra forskning til bæredygtighed Udviklingen af partnerorganisationernes faglige kompetencer gennem forskning har samtidig betydning for deres fremtidige overlevelse. Ved at skabe en forskningsbaseret tilgang sikres organisationerne en platform, hvorfra lokale og regionale netværk kan udvikles, og dermed opstår også flere muligheder for at etablere kontakter med nye donorer og samarbejdspartnere. Det fælles forskningsprojekt mellem ECAP og RCT har eksempelvis medført, at ECAP har styrket sit samarbejde omkring undervisning med universiteter i Guatemala, og at organisationen nu deltager i flere internationale akademiske netværk. For ODHAG har den styrkede forskningsprofil medført, at det guatemalanske fængselsdirektorat har rekvireret forskning hos ODHAG vedrørende sundhedsforhold og stofmisbrug i fængsler. 14 RCT ÅRSBERETNING 2010

17 Forskere er i gang med at validere interview i Chiquimula, Guatemala. (Foto Henrik Rønsbo/RCT.) Tilbage til Chiquimula De fire forskere i bilen nærmer sig Chiquimula, den østlige del af Guatemala, hvor den indianske befolkning knap er synlig. Århundreders kulturelle og økonomiske pres fra den spansktalende ladino eller ikke-indfødte befolkning først fra de voldelige jordejere og senest fra narko- og menneskesmuglere har frembragt et landskab, hvor de indfødte landsbyfællesskaber og sprog er næsten væk. På sin egen tragiske facon gør disse forhold regionen ideel til en test af spørgeskemaet. Jeepen stoppes af et større vejarbejde. I ladet på bilen foran sidder mænd bevæbnet med pistoler stukket ned bag i bukserne, og i hænderne holder de haglgeværer og enkelte semi-automatiske rifler. Ikke de mest anvendelige landbrugsredskaber i et område, hvor afgrøderne er majs og bønner. Voldsforebyggelse baseret på forskning Gennem to ugers arbejde i Chiquimula testede forskergruppen spørgeskemaet. Den afprøvede udgave blev derefter brugt i husholdsinterviews, som ODHAG udførte i fem departementer. Der blev bl.a. indsamlet data om hvem i familien, der havde været ofre for vold, om kendetegn ved gerningsmændene og om gerningsstedet. Der blev også spurgt ind til, hvad man gjorde bagefter. Anmeldte man overfaldet til politiet? Søgte man hjælp i sundhedssystemet? Eller søgte man i stedet hjælp hos lokale helbredere og autoriteter? Folkesundhedsstudiet viser som omtalt også i artiklen side 13 at forekomsten af vold er høj, og at rapportering til myndigheder er meget lav. Unge mænd har størst risiko for at blive ofre for volden, ligesom det at leve for over 2 US Dollars om dagen forøger risikoen for vold. Generelt opfatter myndigheder og befolkningen vold som et stort problem, og tilliden til politiet og myndighedernes evne til at løse dette problem ligger på et meget lille sted. Resultaterne skabt på feltarbejde som det, der blev gennemført til Chiquimula, danner i dag grundlag for ODHAGs arbejde i fem af Guatemalas departementer. Her arbejdes der med udviklingen af lokale tiltag, der kan forebygge vold og hjælpe voldens ofre. På nationalt plan søger civilsamfundet og eksperter ligeledes at øge fokus på at forebygge vold på andre måder end ved magtanvendelse. På regionalt plan søger ODHAG at udbygge sit samarbejde med lignende forsknings- og interventionsorienterede organisationer gennem det Centralamerikanske Institut for Voldsforebyggelse (ICAPREVI), som RCT støtter oprettelsen af. 15

18 STATUS FRA FORSKNING Forskning i fortsat udvikling på RCT Forskningsafdelingen har igen i 2010 udvidet sit arbejde, og flere nye projekter er sat i gang eller planlagt til start først i Afdelingen har fortsat en høj videnskabelig produktion (se RCTpublikationer 2010), og cirka en tredjedel af afdelingens forskere er ansat på eksterne midler fra forskningsrådene eller private fonde. Edith Montgomery, forskningschef Rehabilitering I 2010 er undersøgelserne af følgerne af falanga-tortur (slag under fødderne) afsluttet, og resultaterne er under publicering. En vigtig konklusion af en af undersøgelserne er, at mens alle de undersøgte torturofre havde betydelige aktivitetsbegrænsninger, havde de, der havde været udsat for falanga, større aktivitetsbegrænsninger end dem, som havde været udsat for tortur på andre dele af kroppen. Arbejdet med at identificere mekanismerne bag kronisk smerte hos torturoverlevere er fortsat, og flere specifikke interventioner er blevet testet foreløbigt i pilotundersøgelser, fx smertelindrende stimulationsbehandling og receptorblokerende lægemidlers påvirkning af muskelømhed. Arbejdet med at identificere relevante indikatorer for rehabiliteringsforløb fortsatte i 2010, bl.a. ved hjælp af en stor database ved Umeå Universitet med patienter, der har gennemgået smerterehabilitering. En række metodestudier er gennemført fx af Multidimensional Pain Inventory (MPI). Desuden er et kvalitativt interviewstudie om torturofres forventninger til at deltage i et rehabiliteringsprogram gennemført. En effektundersøgelse af det tværfaglige rehabiliteringstilbud i rehabiliteringsafdelingen er planlagt til start i Desuden er der arbejdet med muligheden for tidlig identifikation af torturofre, hvilket på sigt kan forventes at gøre rehabiliteringsarbejdet mere effektivt. The RCT Field Manual on Rehabilitation er revideret, og en ny version er under færdiggørelse med henblik på publikation først i Befolkninger og fællesskaber Arbejdet med børn og unge har primært fokuseret på at publicere resultaterne fra en opfølgningsundersøgelse af unge flygtninge fra Mellemøsten og på at analysere resultaterne af flere forskellige undersøgelser af flygtningebørn gennemført de sidste 20 år på RCT. Metodeudviklingsprojektet Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier er fortsat med fuld ekstern finansiering. Mødeledere er trænet i de seks deltagende kommuner, og netværksmøder finder sted under supervision af RCT. Servicestyrelsen har i en kampagne anbefalet metoden. Rapporten fra pilotprojektet Mod en fælles indsats efterspørges flittigt og udgør basis for og citeres hyppigt i grundbogen for rådgivere i ungdomssanktionen. Arbejdet med analyse af ofre for tortur og organiseret vold (TOV) og udviklingsprocesser i Syd har til formål at forstå samspillet imellem ofres hverdagsliv og de politiske, økonomiske og sociale programmer, der omgiver dem. To selvstændige ph.d.- projekter under programmet blev afsluttet og forsvaret i Den ene ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet: Lotte Buch: Uncanny Affect. Relations, Enduring Absence and the Ordinary in Families of Detainees in the Occupied Palestinian Territory. Den anden ved Departament de Psicología Social, Universitat Autònoma de Barcelona: Walter Paniagua: La victimidad: Una aproximación desde el proceso de resarcimiento en la region lxhil del noroccidente de Guatemala. Som afslutning på programmet blev der gennemført en international konference. En bog om danske soldater i Afghanistan blev publiceret, og arbejdet med dataindsamling blandt danske soldater efter endt mission i Balkan er fortsat. En bog herom udkommer i Projektet afspejler reaktioner hos unge mennesker, der udsættes for ekstreme oplevelser. En epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i Kosovo er afsluttet. Undersøgelsen viste, at 31 procent af de undersøgte hushold havde et eller flere medlemmer, der havde været udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, mens 7 procent af den 16 RCT ÅRSBERETNING 2010

19 undersøgte population på knapt personer havde været udsat for tortur. Forebyggelse Arbejdet med fængselsstudier har i 2010 fokuseret på artikelskrivning, feltarbejde og netværksarbejde herunder en undersøgelse, der handler om Karama-projektet, en RCT faciliteret intervention. Forskningsnetværket The Global Prisons Research Network er videreudviklet og konsolideret, og et nyt forskningsprogram udarbejdet med start i Under arbejdet med statslige og ikke statslige politinetværk er en ph.d.-afhandling færdiggjort og forsvaret ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet: Helene Risør: Violent Closures and New Openings. Civil Insecurity, Citizens and The State in El Alto, Bolivia. Der er blevet afholdt en række foredrag om politi, bander, terror og andre voldelige grupper for politi og offentlige myndigheder. Endelig blev der budt på og vundet en opgave fra Integrationsministeriet om antiradikalisering. Det er første gang, RCTs forskningsafdeling har budt på en sådan opgave. Forskningsprogrammet Violent Organisation of Political Youth (VOPY), der omfatter tre ph.d.-projekter, nærmer sig sin afslutning. En række lovende samarbejder er sat i gang i Dokumentation RCTs Dokumentationscenter og Biblioteks funktioner understøtter RCTs målsætning om at placere sig som en central institution for produktion, indsamling, strukturering og formidling af viden om TOV, såvel internationalt som i Danmark. En væsentlig del af Dokumentationscentrets formidlingsarbejde foregår via hvor brugere bl.a. kan søge i beholdningen og opnå adgang til en betydelig og stadigt voksende mængde onlinedokumenter i fuld tekst. Endelig kan man også tilmelde sig en personlig nyhedstjeneste. Mediesektionen er under fortsat hastig opbygning, og samlingen af elektroniske ressourcer er i 2010 øget, både i form af dvd-film og links til eksternt filmmateriale på internettet. Delbasen over disse ressourcer er hermed blevet en nyttig ressource for både interne og eksterne brugere, der eftersøger filmmaterialer om tortur. FORSKNINGSPROJEKTER 2010 REHABILITERING Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold p Mekanismer for kronisk muskelsmerte p Falangatortur, funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser p Stimuleringsbehandling af kroniske smerter p Fysioterapi for kroniske smerter p Mekanismer for kronisk stress og højere hjernefunktioner, især sensitisering efter tortur og organiseret vold Effekten af rehabiliteringsprogrammer vedrørende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold p Instrumenter for monitorering af rehabiliteringsprincipper p Evaluering af smerte og dens følger p Feltmanualen for rehabilitering (løbende revision) p Kontrollerede studier af rehabiliteringsprogrammer for torturoverlevere BEFOLKNINGER OG FÆLLESSKABER Flygtningefamilier p Psykosociale stressfaktorer i flygtninges mentale sundhed familieperspektiver p Helbredstilstand og trivsel hos flygtningebørn i de nordiske lande p Børns stemmer asylansøgende børns menneskerettigheder p Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier: Implementering af netværksmøder i danske kommuner p Fængsler og flygtningefamilier: Om mødet mellem traumatiserede flygtningefamilier og retsog socialsystemet omkring ungdomskriminalitet Vold i lokalsamfundet p Voldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika p Et epidemiologisk studie af vold og adgang til juridisk reparation i Guatemala p Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder p Litteraturvurdering af psykosociale interventioner p Symbolsk reparation for ofre for krænkelse af deres menneskerettigheder p Et liv i limbo? Et etnografisk studie af institutioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika Langtidsfølger af ekstreme belastninger p Sænket af Tyskerne Danske sømænd i allieret tjeneste krigssejlersyndromet p Krigens ansigt Danske soldaters livshistorier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan og Irak FOREBYGGELSE Institutioner, der udøver tortur og menneskerettighedskrænkelse p Statslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sierra Leone p Reformering af justitsinstitutioner i overgangssamfund p Statslig og ikke-statslig vold i Sydafrika: Politi, selvtægt og bander i Sydafrika p Asymmetrisk væbnet konflikt om påvirkningen af den omfattende transformering af global konflikt og vold på den militære institution og dens soldater Netværk, der udøver tortur og organiseret vold p Unge og voldelige politiske organisationer p Ungdomsmobilisering i Manila: Vælgerpolitik, kriminalitet og myndigheder i Bagong Silang p Mungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og voldelig ungdomsbevægelse eller traditionalistisk sekt? p Mobilisering og social navigation inden for studenterpolitik på Dhaka Universitet, Bangladesh p Politisk aktivisme i Nepals overgang til demokrati: Mobilisering, håb og overlevelse blandt unge i Kathmandu 17

20 DET INTERNATIONALE ARBEJDE Frihed fra fattigdom og frihed fra tortur refleksioner over 2010 Udviklingsminister Søren Pind kalder sig også frihedsminister, et tilnavn han tog på sig ved lanceringen af Danmarks nuværende udviklingsstrategi Frihed fra fattigdom og frihed til forandring. I sin tale på RCTs internationale partnerskabsworkshop i november 2010 understregede han, at tilnavnet også omfatter frihed fra tortur! Jan Ole Haagensen, ph.d., leder International Afdeling folk, man var uenige med, nede. Det sker stadigvæk i mange lande. Her behøver torturen ikke være så udbredt, men frygten for tortur er stor nok til at afholde folk fra at stille deres politiske ledere kritiske spørgsmål. Der er desværre også en del lande, hvor torturen er dagligdags praksis. Søren Pind gæstede RCTs partnerskabsworkshop i november. (Foto Anders Bernhoft/RCT) RCT er glad for ministerens utvetydige afstandtagen til tortur, og at han følger den stolte danske tradition som foregangsland på området. På tærsklen til 2011 er vi desværre ikke helt så fortrøstningsfulde. Det er ikke alle i verden, der deler ministerens og RCTs holdning. Vi har med beklagelse set, at der over de sidste ti år er sket et skred i holdningen til tortur også i Danmark. Dette kan skyldes, at tortur ifølge den tidligere FN Special Rapporteur for tortur Manfred Nowak stort set ikke forekommer i Danmark, og at vi derfor glemmer, hvad tortur er, og hvad det gør ved os. Samtidig foranlediges stadig flere til at tro, at tortur er ok, når det bare udføres af de gode i en større sags tjeneste. Torturen har mange ansigter og kommer til udtryk på utallige måder med forskellige formål. Da RCT begyndte på Rigshospitalet i København i 1982, kom torturoverleverne fra militærdiktaturer i Sydamerika. De var oftest højtuddannede medlemmer af en opposition, som regimet ville af med af politisk-ideologiske grunde. Tortur blev brugt som et snævert politisk redskab til at holde Tortur som en institutionaliseret praksis I de lande indgår tortur rutinemæssigt og som den vigtigste del af politiets efterforskning. Sådan er det i verdens to mest befolkningsrige lande Kina og Indien. På trods af at tortur blev forbudt i 1996, følte den kinesiske regering sig i 2010 nødsaget til forbyde brug af beviser opnået gennem tortur. Organisationen Human Rights Watch skrev for nylig i rapporten Promises Unfulfilled: An Assessment of China s National Human Rights Action Plan, at torturen i Kina skyldes en manglende politisk vilje til at reformere et forældet retssystem. Der er eksempler på folk, der dømmes og henrettes på baggrund af tilståelser fremkommet under tortur. Og selv om tortur ikke er tilladt i Indien, bruges det flittigt ifølge en EU-finansieret indisk undersøgelse. Det går især ud over de fattige marginaliserede, dvs. de fattige dalitter (kasteløse). I begge lande er der tiltag for at forhindre tortur, men flere ser snarere disse som et forsøg på at vaske hænder i forhold til udlandet end som et tegn på et ønske om nødvendige grundlæggende forandringer. Kina har eksempelvis lavet en handlingsplan for menneskerettigheder, som landet ifølge Human Rights Watch imidlertid ikke lever op til. Indien er ved at vedtage en længe ventet anti-torturlov, som imidlertid slet ikke lever op til FNs Torturkonvention, som Indien heller ikke har ratificeret. Det virker som om, accepten af tortur som en nødvendighed er udbredt 18 RCT ÅRSBERETNING 2010