TERRORANGREB. Psykiske følger af

Transkript

1 Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så mange som i en normalbefolkning udvikler posttraumatisk stress eller depression efter en traumatisk begivenhed som den, USA har oplevet. Det terrorangreb, der ramte USA den 11. september 2001, medførte ikke kun en øjeblikkelig rædsel eller panikreaktion. Et uhyre stort antal newyorkere led også i de efterfølgende måneder af så svære psykiske problemer, at de havde behov for behandling. En ny undersøgelse foretaget kort efter angrebet viser, at mere end 13,5 procent af beboerne i den centrale del af Manhattan havde symptomer, der svarer til enten posttraumatisk stresssyndrom eller depression, 3,7 procent havde symptomer på begge dele, og at tallet blev højere, jo tættere beboerne var på begivenhederne fysisk eller psykisk. Samtidig er eksperterne nu begyndt at tale om en ny Anden bølge af psykiske reaktioner. - Vi har ikke før haft en pålidelig og omfattende undersøgelse hurtigt efter en traumatisk begivenhed, der viser hvordan en befolkning reagerer psy- 3

2 4

3 kisk. Selv om jeg ikke er overrasket over, at der er psykiske reaktioner, så havde jeg ikke ventet at finde en så dramatisk effekt at omfanget var så stort, siger dr. Sandro Galea fra the New York Academy of Medicine til Psykolog Nyt. Han leder undersøgelsen, som netop er offentliggjort i lægetidsskriftet New England Journal of Medicine. Psykiske eftervirkninger Hele verden var vidne til og følelsesmæssigt berørte af angrebet på de to skyskrabere, der styrtede sammen som dårligt byggede korthuse, mennesker, der desperate kastede sig ud af vinduerne, folk, der skrækslagne søgte skjul for den gigantiske efterbølge af røg og bygningsstumper. Medens de fleste bagefter har været i stand til at ryste begivenhederne af sig og leve videre nogenlunde som før, viser undersøgelsen fra New York Academy of Medicine, at det ikke gælder for et meget stort antal beboere i New York. De har stadig så svært ved at fortrænge begivenhederne og billederne, at de har udviklet symptomer på posttraumatisk stress-syndrom og depression. Mellem dobbelt og tre gange så mange som i en normalbefolkning led på undersøgelsens tidspunkt fem til otte uger efter 11. september af så svære efterfølgende psykiske reaktioner i form af søvnproblemer, koncentrationsbesvær, depressioner mv., at de ikke kunne fungere i det daglige. 7,5 procent havde symptomer på posttraumatisk stress, 9,7 procent led af depression, og 3,7 procent led af symptomer på begge dele. Det svarer til omkring mennesker i det område, der blev undersøgt syd for 110. gade hvilket er den centrale del af Manhattan. - Undersøgelsen har givet os en måling på de psykologiske konsekvenser i den generelle befolkning hurtigt efter en voldsom katastrofe. Det vil være særligt vigtigt i forbindelse med fremtidig kriseplanlægning efter katastrofer i tæt befolkede byområder, siger Galea. De spansktalende Denne første del af undersøgelsen giver et indtryk af de mere kortsigtede reaktioner, fordi den er foretaget så hurtigt efter begivenheden. Men den vil blive fulgt op i de næste par måneder af en lignende undersøgelse foretaget fire måneder efter. Det vil sige, at de voksne beboere, der er blevet interviewet, bliver fulgt, så det også vil være muligt at finde ud af, hvor voldsomme reaktionerne vil være efter en begivenhed og hvor længe. Undersøgelsen viser ikke overraskende at jo tættere på begivenheden beboerne har været, jo mere berørte psykisk er de. Fx havde omkring en femtedel af beboerne syd for Canal Street, der ligger et stenkast fra World Trade Center, symptomer på PTSD, og 16,8 procent beskrev symptomer på depression. Ligeledes har mennesker, der enten økonomisk eller følelsesmæssigt led mest efter angrebet, i langt højere grad reageret med PTSD eller depression. Fx forekom symptomer på PTSD hos 11,3 procent af de beboere, der havde mistet en ven eller et familiemedlem under angrebet. Overraskende var det imidlertid, at så forholdsvis stor en andel blandt de spansktalende gruppe havde PTSD eller depression. Hertil siger Galea: - Tidligere undersøgelser, fx blandt veteraner fra Vietnam-krigen, har givet en række hints om, at PTSD i særlig grad forekommer blandt de spansktalende grupper. Men der var en langt mere konsekvent forbindelse i vores undersøgelse end tidligere påvist, uden at vi kan sige hvorfor. Selv om vi tager højde for den kulturelle faktor hvordan gruppen er integreret i forhold til den dominerende etniske gruppe og andre variabler, så havde den spanske gruppe i vores undersøgelse konstant flere symptomer på PTSD og depression end andre etniske grupper. Det ville have været rart med et parallelt studium af gruppen, som ville kunne besvare spørgsmålet. Det 5

4 arbejdspladser, men også pga. den efterfølgende økonomiske krise. Mange har mærket afbrydelser i servicen fx dårlige transportforbindelser, telefonforbindelser, lukkede skoler og butikker, og advarsler om nye terrorangreb. Så i denne sammenhænge er den høje tilstedeværelse af psykiske følger ikke overraskende, understreger Sandro Galea. TERRORANGREB håber vi at kunne lave i løbet af de næste par måneder. Hvor voldsomt berørte er mennesker af PTSD. Er de i stand til at leve en nogenlunde normal tilværelse? - Jeg kan ikke sige, at alle, der har PTSD, har det på en bestemt måde, men jeg kan helt klart sige, at det havde en voldsom indflydelse på deres funktion i månederne efter begivenhederne, siger Galea. Med til billedet hører, at en del newyorkere også efterfølgende har måttet leve under stressfyldte forhold. Mange har mistet arbejdet, ikke kun som følge af terrorangrebet og lukningen af Anden bølge Eksperterne er nu begyndt at tale om en ny såkaldt Anden bølge af psykiske reaktioner i forbindelse med terrorangrebet. Hvordan passer din undersøgelse ind her? - Vi kender endnu ikke resultatet af vor opfølgende undersøgelse. Men de fleste undersøgelser viser, at symptomerne på posttraumatisk stress viser sig umiddelbart efter en traumatisk begivenhed. I de tilfælde, hvor folk har PTSD, har det allerede vist sig på undersøgelsestidspunktet efter fem uger. Så umiddelbart er der ikke en sammenhæng, mener Galea, men understreger, at han er usikker på svaret endnu. Den nye Anden bølge af psykiske reaktioner i New York mere end seks måneder efter angrebet forventer andre eksperter vil være sværere at behandle end den første og med en langt mindre forståelse fra omgivelserne i forhold til de mennesker, der stadig ikke er kommet videre med deres liv. Lederen af parterapien på Columbia Universitys medicinske skole, Henry Spiz, beskriver over for avisen The Wall Street Journal, at parrene, der opsøger ham, fortæller om en konstant baggrundsspænding. De råber hele tiden ad hinanden og vi er ikke engang vrede. Niveauet af irritabilitet er så højt, at det nærmest kan beskrives som kridt på en tavle, siger han. Også psykoterapeuten Ellen McGrath fra Brooklyn forventer nye og andre reaktioner end umiddelbart efter 11. september. Hun frygter ligefrem et opsving i omfanget af overfald, selvdestruktiv opførsel og sågar selv- 6

5 mord: Desperationen, hjælpeløsheden bliver så intens den bryder ud, siger hun. Store virksomheder oplyser til avisen, at mange medarbejdere har behov for psykisk støtte. De er deprimerede, angste eller har problemer med at sove. Men til forskel fra månederne efter 11. september, hvor det nærmest var en dyd at vise, hvor berørt man var af terrorangrebet, er forståelsen for psykiske reaktioner så længe efter ikke stor mere: - Omgivelserne sympatiserer mindre med dig. Det er ikke mere så OK at være bange, siger fx Lloyd Sederer, leder af den kliniske service hos foreningen af amerikanske psykiatere, American Psychiatric Association. Han er bekymret for, at mange virksomheder, som allerede har prøvet af skære i omkostninger og reducere staben på grund af recessionen, ikke vil være særligt forstående: Der er en forventning om, at du fortsætter med dit liv, siger han. Og når virksomheder skal prikke og vælge blandt sine ansatte, når der skal fyres, er han bange for, at nogle virksomheder vil være fristede til at have en darwinistisk tilgang dvs. ramme dem, der har været dårligst til at tackle de psykiske reaktioner og komme videre. Fremtid Sandro Galea fra The New York Academy of Medicine, siger til Psykolog Nyt, at han håber, at hans undersøgelse kan være med til at give folk en bedre forståelse af psykiske reaktioner på en katastrofe. Men også af, hvor vigtigt det er at give psykisk støtte så tidligt som muligt. Undersøgelsen tyder nemlig på en sammenhæng mellem umiddelbare og voldsomme panikreaktioner og senere udvikling af PTSD hvilket også andre undersøgelser har vist: - Hvis man sætter hurtigt ind ovenpå en katastrofe, tyder det på, at man kan forhindre, at mere langvarige psykiske sygdomme udvikler sig, siger han. - Vi håber, at vore studier kan bruges til ved fremtidige katastrofer at lede de nødvendige psykiske ressourcer hen til de mennesker, der har brug for dem. Og så håber jeg, at vore senere undersøgelser kan være med til at give os en fornemmelse af, hvordan psykiske reaktioner udvikler sig over tid efter en katastrofe. Vi vil fortsætte med at stille de samme spørgsmål i senere undersøgelser og se på, om folk bliver værre eller bedre med tiden. Det store spørgsmål er, hvor længe vil det vare, hvor længe folk vil lide under en så traumatisk begivenhed. Det håber vi at blive i stand til at besvare, siger Sandro Galea. Dorthe Plechinger er journalist Om undersøgelsen Den amerikanske undersøgelse er gennemført som en telefonundersøgelse, foretaget mellem 16. oktober og 15. november sidste år. Deltagerne blev spurgt, om de havde været vidne til angrebet. Det havde 38 procent. Eller frygtet, at de ville dø under angrebet det havde 16 procent. Beboerne blev også spurgt, om de havde mistet nære venner eller familie under angrebet, hvilket 11 procent havde. Andre spørgsmål drejede sig om, hvorvidt indbyggerne var blevet anbragt uden for deres hjem, involveret i redningsbestræbelser og eller mistet et job eller ejendele på grund af angrebet. De interviewede blev også spurgt om omfanget af følelsesmæssig støtte bl.a. om de havde nogen, som kunne give dem gode råd gennem krisen. Hertil blev de spurgt, om de havde oplevet andre stressfyldte begivenheder i det sidste år såsom en ægtefælles død. Det var kun psykiske reaktioner, der direkte kunne relateres til terrorangrebet, der blev taget med i undersøgelsen. I undersøgelsen skulle alle symptomer på PTSD eller depression have eksisteret i to uger eller længere og have været til stede inden for de sidste 30 dage for at få stemplet PTSD i undersøgelsen. Posttraumatisk stress er efterhånden en velkendt psykisk reaktion, der opstår umiddelbart efter en traumatisk begivenhed, som kan være en krig, en voldtægt, en ulykke, et jordskælv og lignende. PTSD giver bl.a. symptomer i form af tvangstanker, ubehagelige drømme, koncentrationsbesvær, problemer med at fortrænge, overfølsomhed i forhold til støj. Tilstanden diagnosticeres som PTSD, hvis symptomerne bliver ved mere end en måned efter den traumatiske begivenhed. Klinisk depression viser sig ved tab af livsglæde, en følelse af håbløshed, ændringer i appetit og vedvarende tanker om død eller selvmord. En del af de medvirkende i undersøgelsen havde symptomer på både-og. 7