Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i 2014

Transkript

1 Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Konjunkturerne på arbejdsmarkedet Prognose for hele landet 3 gange om året udarbejder Økonomi- og Indenrigsministeriet en prognose for udviklingen i ledigheden i hele landet et par år frem i tiden. I hele landet forventes et fald i ledigheden for alle jobklare ledige. Det største fald på 12,5 pct. forventes blandt forsikrede ledige, jf. tabel 1. Tabel 1: Udvikling i bruttoledighed i hele landet 2012K4 2013K4 K2 K4 2015K2 2015K4 2016K2 2016K4 Udvikling -16 Forsikrede ledige ,5% Kontanthjælpsmodtagere (jobklare) ,4% Bruttoledige i alt ,9% - heraf aktiverede ,8% Kilde: Prognose for hovedstaden I hovedstaden forventes et fald i bruttoledigheden på i alt 9,2 pct., jf. tabel 2. Igen ses det mest markante fald blandt forsikrede ledige. Tabel 2: Udvikling i bruttoledighed i hovedstaden 2012K4 2013K4 K2 K4 2015K2 2015K4 2016K2 2016K4 Udvikling -16 Forsikrede ledige ,3% Kontanthjælpsmodtagere (jobklare) ,2% Bruttoledige i alt ,2% - heraf aktiverede ,9% Kilde: J. nr P20 1

2 Andel langvarige modtagere af offentlig forsørgelse ud af befolkningen Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Udvikling i i Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Andelen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse er gennemsnitlig 0,2 pct. point større i end i klyngen, jf. figur 1. Fra januar til september har reduceret andelen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse med 0,3 pct. point, imens klyngen i den tilsvarende periode har haft en uændret andel. har således klaret sig relativt bedre i perioden. Figur 1: Procentandel langvarige modtagere af offentlig forsørgelse ud af befolkningen 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 7,9 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 7,9 7,8 7,9 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 ÅTD. jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 Klyngen Klyngen for alle ydelser under et: Ballerup, Favrskov, Fredensborg,, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Medtegne ydelser: a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. J. nr P20 2

3 Andel langtidsledige a-dagpengemodtagere ud af bruttoledige år Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i A-dagpengemodtagere Andelen af langtidsledige a-dagpengemodtagere er i gennemsnit omkring 1,7 pct. point større i end i klyngen, jf. figur 2. Fra januar til december har en uændret andel af langtidsledige a-dagpengemodtagere, imens klyngen i den tilsvarende periode har haft en stigende andel. har således klaret sig relativt bedre i perioden. Figur 2: Procentandel langtidsledige a-dagpengemodtagere ud af bruttoledige a-dagpengemodtagere ,4 22,5 20,7 19,9 21,6 19,2 22,8 22,5 20,0 20,6 23,4 23,4 22,2 22,7 22,3 21,6 21,4 21,8 20,7 20,8 20,8 19,7 23,4 22,5 21,0 21, Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Langtidsledige a-dagpengemodtagere Langtidsledige a-dagpengemodtagere Klyngen Klyngen for alle ydelser under et: Ballerup, Favrskov, Fredensborg,, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, J. nr P20 3

4 Andel langtidsledige kontanthjælpsmodtagere ud af bruttoledige år Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Kontanthjælpsmodtagere Andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er gennemsnitlig 1,3 pct. point større i end i klyngen, jf. figur 3. Fra januar til december har en stigning i andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere på 5,6 pct. point, imens klyngen i den tilsvarende periode har reduceret deres andel med 2,0 pct. point. har således klaret sig relativt dårligere i perioden. Figur 3: Procentandel langtidsledige kontanthjælpsmodtagere ud af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere ,2 56,2 55,9 55,6 54,7 54,9 54,4 54,5 53,4 53,6 53,3 53,2 53,5 53,4 53,8 54,2 49,3 51,1 59,0 53,8 56,4 52,3 54,3 54,9 51,6 51,6 44 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Klyngen Klyngen for alle ydelser under et: Ballerup, Favrskov, Fredensborg,, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Indikatorer i arbejdet med langvarige modtagere af offentlig forsørgelse - Den gennemsnitlige andel af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal højest være på niveau med klyngen i december I lå 0,2 pct. point over klyngen - Den gennemsnitlige andel af langtidsledige a-dagpengemodtagere højest være på niveau med klyngen i december I lå 1,7 pct. point over klyngen - Den gennemsnitlige andel af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere højest være på niveau med klyngen i december I lå 1,3 pct. point over klyngen J. nr P20 4

5 Unge på offentlig forsørgelse ud af befolkningen, årige Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Unge i uddannelse og job Unge der gennemfører en ungdomsuddannelse I 2013 havde 52,7 pct. af de årige en gennemført ungdomsuddannelse. 1 Unge på offentlig forsørgelse Figuren nedenfor viser den procentvise udvikling i andelen af unge på offentlig forsørgelse i i forhold til klyngen, og det fremgår her, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er 0,9 pct. point større i end i klyngen. Fra januar til december har et fald i andelen af unge på offentlig forsørgelse på 0,4 pct. point, imens klyngen i den tilsvarende periode har reduceret deres andel med 0,8 pct. point. har således klaret sig relativt dårligere i perioden. Figur 4: Procentandel unge på offentlig forsørgelse ud af befolkningen årige 12,0 10,0 8,0 9,0 8,1 9,2 8,4 9,5 9,4 9,4 9,2 9,2 8,6 8,9 8,8 8,5 8,2 8,1 8,1 8,3 8,1 8,9 8,3 8,5 8,8 7,8 7,7 7,8 7,6 6,0 4,0 2,0 0,0 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 Klyngen Klyngen for alle ydelser under et: Ballerup, Favrskov, Fredensborg,, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Indikatorer i arbejdet med unge i job og uddannelse - Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde eller forblive 9,0 pct. i december I var andelen 9,0 pct. - Andelen af unge (18-24 årige), der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige til mindst 54,0 pct. i december I 2013 var niveauet 52,7 pct. 1 UU-NORD angiver, at det ikke er muligt at udtrække data fra. Derfor er niveauet for 2013 angivet. Socialog Sundhedsforvaltningen undersøger mulighederne for at anvende en anden opgørelsesmetode fremadrettet. J. nr P20 5

6 Andel fuldtidsaktiverede ud af alle ledige (16-66 år) Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Virksomhedsrettet indsats Fuldtidsaktiverede Andelen af fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettet aktivering lå i 1,1 pct. point over klyngen, jf. figur 6. Fra januar til oktober har et fald i andelen af fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettet aktivering på 0,3 pct. point, imens klyngen i den tilsvarende periode har en stigning i deres andel på 1,3 pct. point. har således klaret sig relativt dårligere i perioden. Figur 6: Procentandel fuldtidsaktiverede (16-66 år) i løntilskud, virksomhedspraktik og nyttejob ud af bruttoledige* 10,5 9,5 10 8,5 9 7,5 8 6,5 7 5,5 6 4,5 5 3,5 4 2,5 3 1,5 2 0, ,2 7,1 8,8 8,6 6,6 6,9 8,9 7,4 Jan Feb Mar 9,7 9,4 8,7 7,8 7,8 7,7 7,3 7,5 6,9 7,0 7,9 7,6 8,5 7,9 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Klyngen Klyngen for alle ydelser under et: Ballerup, Favrskov, Fredensborg,, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, * Alle ledige eksklusiv førtidspension, fleksjob, efterløn, da disse ydelsesgrupper ikke visiteres til virksomhedsrettede tilbud Samarbejdsgrad Samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder ligger i (år til dato) på 20,1 pct. og dermed 1,8 pct. point højere end klyngen. Fra januar til oktober er samarbejdsgraden for steget med 1,6 pct. point, imens klyngen i den tilsvarende periode har øget deres samarbejdsgrad med 0,6 pct. point. har således klaret sig relativt bedre i perioden. J. nr P20 6

7 Samarbejdsgrad, januar - oktober Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Figur 7: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 20,1 18,3 19,4 17,9 19,1 18,1 20,4 19,7 20,0 18,6 18,6 18,7 20,8 18,5 19,6 17,6 20,2 17,8 21,1 21,0 18,4 18,5 17,0 16,0 15,0 År til dato Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Klyngen Klyngen for alle ydelser under et: Ballerup, Favrskov, Fredensborg,, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Effekt af løntilskud I nedenstående tabel tages udgangspunkt i beskæftigelsesgraden efter 3 måneder for a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. I lå beskæftigelsesgraden på 42 pct. for de jobparate ledige, der havde været i offentlig eller privat løntilskud. Tabel 3: Andel i beskæftigelse efter endt virksomhedsrettet aktivering 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Privat løntilskud Offentligt løntilskud Løntilskud under ét Indikatorer i arbejdet med den virksomhedsrettede indsats - Andelen af fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettet aktivering skal som minimum ligge 1,2 pct. point over klyngen i december I lå 1,1 pct. point over klyngen - Samarbejdsgraden med kommunens virksomheder skal som minimum ligge 1,8 pct. point over klyngen i december I lå 1,8 pct. point over klyngen - Minimum 45 pct. af de jobparate, der har været i løntilskud (offentlig eller privat), skal være i beskæftigelse inden for 3 måneder. I var beskæftigelsesgraden 42 pct. J. nr P20 7

8 Forskel i ledighed mellem og udsatte byområder Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Social balance Forskel i ledighed mellem kommune og udsatte byområder Ledigheden i Værebro og Høje er højere end i Kommune som helhed, jf. figur 8. I var forskellen i bruttoledigheden i mellem og de udsatte byområder på 9,9 pct. Fra januar til december har Værebro og Høje et fald i andelen af ledige på 1,2 pct. point, imens under et i den tilsvarende periode har reduceret deres andel med 1,0 pct. point. Værebro og Høje har således klaret sig relativt bedre end kommunen under et. Figur 8: Procentvis forskel i ledighed mellem Kommune og udsatte byområder 20,0% 18,4% 18,4% 17,6% 18,1% 17,7% 17,5% 18,0% 17,2% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 7,7% 8,3% 8,2% 7,8% 7,3% 7,4% 7,3% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% jan-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 Værebro og høje gladsaxe Kilde: KMD Opus og Decentralt Person Register (DPR) J. nr P20 8

9 Ungeledighed i og udsatte byområder Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Ungeledigheden er på tilsvarende vis højere i Værebro og Høje, jf. tabel 9. I var den gennemsnitlige ungeledighed i de to udsatte boligområde på 14,2 pct. Fra januar til december har Værebro og Høje en stigning i andelen af unge ledige på 0,2 pct. point, imens under et i den tilsvarende periode har reduceret deres andel af unge ledige med 0,9 pct. point. Værebro og Høje har således klaret sig relativt dårligere end kommunen under et. Figur 9: Ungeledighed i henholdsvis Kommune og udsatte byområder 16,0% 14,0% 12,0% 14,2% 14,0% 14,0% 14,2% 14,5% 14,5% 14,2% 10,0% 8,0% 8,9% 9,6% 9,2% 8,9% 8,4% 8,6% 8,7% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% jan-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 Værebro og Høje Kilde: KMD Opus og Decentralt Person Register (DPR) Indikatorer i arbejdet med i arbejdet med social balance - Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Værebro Park og Høje og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent i hele Kommune skal falde til 9,0 pct. point eller mindre i december I var den gennemsnitlige forskellen på 9,9 pct. point. - Andelen af ledige unge i Værebro Park og Høje må ikke overstige gennemsnittet for. I var gennemsnittet 14,2 pct. J. nr P20 9