Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Transkript

1 Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016

2 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe Min oprindelige udfordring var: Hvordan motiverer jeg eleverne på 2. HF til at arbejde med innovation? Min udfordring udvides til også at omfatte: Hvordan motiveres mine kollegaer (dem der ikke underviser i faget Innovation) til, at de også får øjnene op for, at innovation/entrepreneurship ikke blot er et enkelt stående fag på 20 lektioner på 2. hovedforløb, men en tankegang som med fordel kan integreres i andre fag? Min primære udfordring vil være eleverne undervisningsdesignet vil derfor tage udgangspunkt i eleverne. Da kollegaerne er min sekundære målgruppe, vil jeg til sidst opridse mine erfaringer med at skabe motivation hos dem. Fagfagligt læringsmål Spinosas definition af entreprenørskabsundervisning er jeg meget optaget af den beskrivelse er meget rammende for det, jeg gerne vil med min undervisning. Nemlig at få eleverne vil at undres. Innovation/entreprenørskab er ikke raketvidenskab, men en tankegang. Hvorfor er tingene, som de er? Kan de med fordel gøres på en anden måde, som gør en positiv forskel for andre? Hovedformålet med min undervisning i faget Innovation på 2. Hovedforløb er: Eleverne skal trænes i at stille spørgsmålstegn ved det, de oplever. De skal undres over, hvorfor tingene er, som de er. Eleverne skal trænes i at finde løsningsforslag til deres udfordringer. Dimension Indenfor de fire kompetenceområder/entreprenørielle dimensioner: 1) Handling, 2) Kreativitet, 3) Omverdensrelation og 4) Personlig indstilling, vælger jeg Kreativitet.

3 Den dimension hænger fint sammen med mit læringsmål, da Kreativitet omhandler kompetencer til at se og skabe idéer og muligheder, og til at kombinere viden fra forskellige områder på nye måder. Eleverne skal efter endt undervisning have viden om: Begrebet kreativitet i relation til praktisk faglighed Kreative processer og metoder Den rolle kreativitet spiller i samfundet De færdigheder, som eleverne skal kan, er: Anvende forskellige former for struktureret idégenerering Analysere og vurdere en mulighed eller en idé ud fra faglig viden og erfaringer Give udtryk for viden og kreativitet gennem modeller og illustrationer Eksperimentere og improvisere indenfor en specifik faglighed. I Blooms taksonomi svarer det til de fleste af pyramidens lag. Eleverne skal kunne forstå, anvende, analysere, vurdere og skabe. Kreativitet hører til toppen af pyramiden. Succeskriterier I forbindelse med min undervisning har jeg oplevet nogle fantastiske øjeblikke, hvor nogle elever har knækket koden. Derfor føler jeg, at min undervisning er lykkes når, jeg oplever en af følgende situationer: Eleverne finder en innovativ måde at løse deres udfordring. Det kunne være vha. horisontal tænkning, inspirationskort og eller brainstorm (positiv/negativ) Eleverne oplever, at kreativitet kan løse udfordringer. At eleverne oplever, at de kan gøre en positiv forskel At elever, som normalvis er passive i andre timer, blomstrer. Specielt ordblinde elever har særlige kompetencer i faget Innovation de kan opleve en sejr (endelige er der noget, de er gode til) En elev udtaler: Stimulikortene virker! Vi har fundet en smart løsning på vores udfordring. En elev udtaler: Det er rigtig godt, at vi selv får lov til at undervise hinanden vi lærer mere, og det er sjovere. Indhold/aktiviteter De aktiviteter, jeg i samarbejde med en kollega har praktiseret med succes i vores undervisning, er skitseret i stjernespidserne.

4 På baggrund af min undervisning sidste år, og vores undervisning i år samt dette kursus, har vi besluttet at følge nedstående plan i næste års undervisning. 1. Gennemgang af Den Kreative Platform 2. Ekskursion til innovative virksomheder 3. Projektarbejde med udgangspunkt i praktiske problemstillinger 4. Styret projektarbejde med benspænd 5. Stjernespidserne. De positive erfaringer, som er præsenteret i stjernespidserne, skal indgå i undervisningen. Lærerroller De forskellige lærerroller bruger jeg i undervisningen for dels at variere undervisningen og dels for at favne flere elever de lærer på forskellig vis. Formidlerrollen starter jeg med, når jeg gennemgår Den Kreative Platform. Dernæst bruger jeg rollemodellen, idet jeg baserer undervisningen på mine egne erfaringer som iværksætter jeg har opstartet egen virksomhed. Vi er også på ekskursion, hvor vi besøger innovative virksomheder. Igangsætter-rollen bruges til introduktion og ved styring af projektarbejdet. Den støttende rolle anvendes, når min kollega og jeg er vejleder på projekterne. Paradigmer Af de fire skitserede paradigmer: 1) Kreativ foretagsomhed, 2) Fagfagligt entreprenørskab, 3) Iværksætteri og 4) Vækstskabelse fokuserer min undervisning på de to første. Dvs. jeg forsøger at fokusere på indstillingen til ordet kreativitet ved at eksemplificere, hvad kreativitet også er. Det er også formålet med, at vi er på ekskursion. Paradigme nr. 2 fagligt entreprenørskab trænes i forbindelse med projektarbejdet.

5 Progression I forhold til grundskolen kompetencemål: I forhold til grundskolen er kompetencemålene for elever på en erhvervsuddannelse, at de skal kunne tage ansvar, det er et øget krav i forhold til grundskolen. På erhvervsuddannelsen tages afsæt i elevernes praktiske felt. Det er mere praksisorienteret. I forhold til grundskolen viden: På erhvervsuddannelserne skal eleverne have viden om begrebet i relation til deres praksis felt, og ikke generelt som i grundskolen. I forhold til grundskolen færdigheder: Eleverne skal kunne generere idéer ud fra en struktureret tilgang uden støtte. I grundskolen skal eleverne kunne gøre dette med støtte. Dernæst skal elever på erhvervsuddannelserne kunne analysere og vurdere en idé ud fra deres praksis. I forhold til grundskolen skal eleverne på erhvervsuddannelserne kunne tage mere ansvar og arbejde mere selvstændigt. På erhvervsuddannelserne er afsættet deres praktiske felt. Så på erhvervsuddannelserne er der stor fokus på det praktiske. I forhold til de korte videregående uddannelser kompetencemål: Kompetencemålene er grundlæggende ens. På erhvervsuddannelserne skal eleverne alene tage udgangspunkt i deres praksis felt, mens de studerende på de korte videregående uddannelser skal være mere generelle og ikke kun fokusere på ét fagligt felt, men på en erhvervsfaglig baggrund. I forhold til de korte videregående uddannelser viden: På erhvervsuddannelserne skal eleverne opnå de samme pinde, men også her gælder, at erhvervsuddannelserne fokusere snævert på et felt, mens de korte videregående uddannelser er mere brede/generelle. I forhold til de korte videregående uddannelser færdigheder: Indenfor færdighederne er det samme gældende, som beskrevet ovenfor. Eleverne på erhvervsuddannelserne skal alene opnå færdigheder indenfor eget felt, mens de studerende på de korte videregående uddannelser skal have en mere generel referenceramme. Dvs. på erhvervsuddannelserne er målepinde meget lig dem på de korte videregående uddannelser, dog skal eleverne på erhvervsuddannelserne alene fokuser på deres eget praktisk felt.

6 Kollegaer Hvordan vil jeg arbejde videre med dette i forhold til mine kollegaer? Jeg vil sammen med min kollega, der også underviser i Innovation, sætte fokus på faget Innovation ved at synliggøre resultaterne af elevernes projekter på et lærermøde, Facebook og i spisesalen, hvor elever og lærer er samlet til spisning. Dernæst vil jeg foreslå, at vi (lærerne) på en pædagogisk dag arbejder med emnet. En af øvelserne på pædagogisk dag skal være gruppearbejde, hvor vi i fællesskab laver en vidensbank med gode praksisser til, hvordan innovation/entrepreneurship bliver en naturlig del af undervisningen. Jeg vil desuden bruge mine erfaringer fra eleverne (figuren). Mon ikke mine kollegaer skal motiveres på samme måde som mine elever? Det virker på eleverne virker det så også på mine kollegaer? Vi har haft succes med at skabe fokus på faget Innovation i spisesalen, da vi hyldede den gruppe af elever, som havde fundet den mest innovation løsning i projektarbejdet. Dernæst har vi haft en snak om faget på et lærermøde. Et andet tiltag, jeg har haft held med, er et besøg af en virksomhedsejer fra en innovativ virksomheden. Virksomheden producere satellitbilleder af marker. Til dette arrangement inviterede jeg udover elever også alle lærer flere dukkede op og var meget positive. Flere undervisere fik inspiration til deres undervisning. Refleksioner over egen læring I forbindelse med kurset har jeg fået kendskab til en række værktøjer, som jeg sammen med min kollega har afprøvet i undervisningen. Min oplevelse har været, at det er lykkes i højere grad i år at få eleverne motiveret kvaliteten af projekterne var højere i år sammenlignet med året før. Min kollega og jeg har derfor fået et grundlag, som vi vil bygge videre på til næste år. Først og fremmest har dette kursus givet mig en tryghed jeg har nu fået et begrebsapparat indenfor mit fag. Dernæst har jeg fået teorien bag nogle at de ting, jeg har afprøvet i min undervisning. Jeg føler derfor ikke, at jeg famler i blinde i samme grad som tidligere. Derudover har jeg fået et netværk, som jeg kan drage nytte af fremadrettet. Det er gavnligt at få indsigt i, at andre har de samme udfordringer som jeg, og jeg lærer af deres erfaringer, så jeg ikke behøver at starte forfra. Jeg har desuden noteret følgende ting, som jeg har lært på kurset og efterfølgende afprøvet med succes i undervisningen: 1)Accptere at alle elever ikke er med i undervisningen, 2) Metoden Negativ brainstorm, 3) Benspænd i projektarbejde, 4) Liste med trælse ting i hverdagen, 5) Vigtigheden af stram tidsstyring, 6) Vigtigheden af kollegialsparring og 7) Eksistensen af Fonden for Entreprenørskab. At acceptere at jeg som underviser ikke får alle elever engageret. Det har hjulpet mig at vide, at det er normalt at det ikke bare er mig, der ikke kan motivere alle. Den læring gavner mig i alle mine fag. Negativ brainstorm er givtigt, den metode vil jeg anvende i min undervisning. Spændende at prøve den på kurset. Benspænd vil jeg også bruge den tvinger eleverne til at tænke anderledes. På kurset fik jeg et hint om, at jeg kunne forsøge at lade eleverne lave en liste med 10 ting, som irriterer dem i dagligdagen det skulle hjælpe, når de skulle finde projektemner det virker! Stram tidsstyring er et fantastisk redskab, som er med til at skærpe motivationen. Som underviser har jeg fået øjnene op for, hvor vigtigt kollegialsparring er for min egen motivation og kvaliteten af undervisningen. Præsentationen af Fonden for Entreprenørskab har givet mig viden om, at der er en værktøjskasse. Den vil jeg bruge som inspiration til min undervisning.