Læsning på Højvangskolen i klasse
|
|
- Line Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning på Højvangskolen i klasse Hvordan hjælper du dit barn til at blive en god læser, og hvad kan du som forældre gøre, for at understøtte skolens arbejde?
2 Læsning klasse Dit barn får læseundervisning i skolen, men som forælder er du hovedperson, når dit barn lærer at læse Læseråd Dit barn bliver en god læser ved at øve sig Lad dit barn læse hver dag i mindst 20 minutter Sørg for at der er ro, når dit barn læser 1
3 Kære forældre Børn begynder i skole med store forventninger om at lære at læse. Som forældre har I sikkert også forventninger i den retning. Lysten til at lære at læse kommer først og fremmest ved, at I som forældre viser interesse for jeres barns skoledag. Ligesom I har forventninger til skolen, har skolen forventninger til jer. Derfor forventer skolen, at I viser interesse for jeres barns læseudvikling, sætter jer ind i oplysningerne i denne folder og deltager i møder og samtaler omkring jeres barns læsning. Sådan støtter du dit barns læseudvikling? Det vigtigste, du kan gøre, er at støtte og opmuntre dit barn gennem hele indlæringsforløbet. Vis interesse for det, barnet lærer. Undlad at kritisere barnet for det, som det ikke kan. Ros i stedet barnet for det, som det kan, og for de fremskridt barnet gør. Ros og opmuntring fremmer lysten til at læse, og det fører igen til, at de allerfleste børn finder ud af, at læsning er sjovt og spændende, og at det giver gode oplevelser. For at blive en god og sikker læser har børn brug for at læse meget. Lad derfor dit barn få mindst 20 minutter hver dag, hvor han/hun læser i sin frilæsningsbog. Sørg for, at dit barns læsetid bliver hyggelig, og at der er ro omkring dit barn. Dit barn skal hurtigt og uden besvær kunne læse over 90% af ordene i sin frilæsningsbog. Ellers er bogen for svær endnu og hjælper ikke dit barn videre i sin læseudvikling. De svære bøger kan du i stedet læse højt for dit barn. Vis altid interesse for de bøger, dit barn læser. Vær interesseret i at høre dit barn læse op, så du kan følge med i, hvor dygtig dit barn er blevet. 2
4 Gode råd når dit barn læser for dig: Før barnet læser Lad barnet undersøge bogen - titel, forfatter, forside, bagside, illustrationer, indholdsfortegnelse, særpræg m.m. Tal om/gæt på, hvad bogen handler om. Inddrag barnets egne erfaringer med emnet. Undersøg, om der er ord, som barnet ikke forstår betydningen af. Mens barnet læser Hvis barnet ikke selv kan læse et drilsk ord, så hjælp med den første lyd eller giv barnet en ledetråd. Hvis ordet fortsat driller så læs ordet for barnet. Ved fejl skal du kun afbryde barnet, hvis fejlen forstyrrer forståelsen. I kan tage en snak om de svære ord bagefter. Hvis bogen er for svær, så find en anden. Husk altid at rose og opmuntre barnet. Efter barnet har læst Lad barnet genfortælle, hvad det har læst. Tal om ord, der er svære at læse, og ord, der er svære at forstå. Tal om bogen. Var den god, sjov, uhyggelig, kedelig, spændende? Tip til at finde den rette frilæsningsbog En tommelfingerregel siger, at barnet skal kunne læse 9 ud af 10 ord uden hjælp. Hvis barnet skal have hjælp til flere ord, er frilæsningsbogen for svær og skal udskiftes med en lettere. Hvad gør jeg, hvis mit barn af en eller anden grund ikke har en frilæsningsbog med hjem? Dit barn har adgang til med sit uni-login. Her er masser af læsebøger på forskellige niveauer. Dit barn har også adgang til og 3
5 hvor der er fagbøger i forskellige sværhedsgrader Du kan også vælge at lade dit barn skrive i stedet for at læse, da skrivning også støtter dit barns læseudvikling. Dit barn kan skrive et brev eller en besked til dig, som du svarer på, skrive en lille historie, skrive ord af fra en avis eller et blad, skrive om en tidligere læst bog m.m. 4
6 Gode råd til oplæsning for dit barn: Læs for eller med dit barn hver dag. Selv om børn godt kan læse selv, kan de stadigvæk godt lide at få læst bøger højt. Det er vigtigt at vælge bøger, som dit barn er interesseret i, og som også kan udvikle dit barns sprog, viden om verden m.m. Før du læser Vælg sammen med dit barn forskellige typer bøger -også små fagbøger. Kig bogen igennem sammen med barnet, før du læser den op. Se også på bagsiden, indholdsfortegnelsen, titel og billeder. Tal om, hvad bogen mon handler om. Hvis du læser en fagbog, så tal om, hvad dit barn ved i forvejen om bogens emne, og spørg dit barn om, hvad han/hun gerne vil have at vide i bogen. Mens du læser Læs tydeligt og udtal alle ordene præcist og fuldt ud. Bed dit barn om at gætte på betydningen af ukendte ord ud fra den sammenhæng, de står i. Snak om de svære ord undervejs. Snak om handlingen eller emnet undervejs, fx spørg dit barn, når du har læst en side i en historie: "Hvad mon der sker nu?" Når du har læst Nu kan I tale om bogen. Du kan for eksempel spørge sådan: Hvad kunne du bedst lide i bogen? Hvorfor? Hvad kunne du ikke lide? Hvorfor? Var der noget der var svært at forstå? Hvad? Forestil dig, hvad der sker, efter at historien er slut. Fik bogen dig til at tænke på noget bestemt eller på andre bøger? Hvis du har læst en fagbog, så spørg dit barn, om hvad hun/han fik ud af bogen. Fik dit barn svar på det, han/hun ville vide? 5
7 Har I brug for yderligere inspiration, kan I henvende jer til jeres barns dansklærer, en af skolens læsevejledere eller læringscenteret/biblioteket. God fornøjelse med læsningen På de kommende sider vil I kunne læse mere om Læsebånd i indskolingen, Skriftsprog i Børnehaveklassen og om, hvordan Læsning og skrivning hører sammen. 6
8 Læsebånd på Højvangskolen i klasse I en klasse befinder eleverne sig på mange forskellige læseniveauer. I den daglige undervisning tager lærerne højde for dette og tilpasser læseundervisningen og læseteksterne til de enkelte elever. Men for at kunne målrette læseundervisning endnu mere, har vi læsebånd to gange om ugen. I læsebåndet er eleverne inddelt på hold i forhold til deres læsekompetencer. På holdene vil eleverne få læse-undervisning, som passer til lige netop det læsetrin, de befinder sig på. Når en elev har opnået målet for det trin, han befinder sig på, rykker han videre til næste trin - altså et andet hold. Læreren på holdet finder i samarbejde med skolens læsevejleder ud af, hvornår det enkelte barn er klar til at rykke videre til næste trin. Udviklingen foregår ofte i ryk, og I vil i perioder kunne opleve, at der ikke sker så meget i jeres barns udvikling, og i andre perioder, at der sker en masse. Læsebåndet supplerer den læseundervisning, der foregår i klasserne. Når eleverne har læsebånd, vil de ikke udelukkende sidde og læse-træne. De vil lave forskellige aktiviteter, spil, lege og øvelser, som styrker deres læseudvikling. Derfor er det stadig vigtigt, at I fortsætter med at læse med jeres børn hjemme hver dag, så de får den daglige læse-træning. Lærerne vil til samtaler informere jer om, hvor i læseudviklingen jeres barn befinder sig. Læsetrappen At lære at læse kan sammenlignes med at bevæge sig op ad en trappe, hvor hvert trin markerer en anderledes måde at læse på. Nogle børn kommer hurtigt op af trappen, for andre tager det længere tid; men det er den samme læsetrappe alle børnene skal op ad. Læsning består både af afkodning og læseforståelse. Afkodning er, når barnet kan læse de ord, en tekst består af. Forståelse er, når barnet forstår indholdet af teksten. Læsning hjemme I skemaerne på de næste sider kan I læse, hvordan I hjemme kan støtte jeres barns læseudvikling. Ros jeres barn for det, der lykkes og hjælp dem med det, de har svært ved. 7
9 Gode ideer til dig og dit barn I skemaet kan du se, hvad du og dit barn kan gøre hjemme for at støtte dit barns læseudvikling på lige netop det trin, hvor dit barn befinder sig. Find dit barns klassetrin i søjlen til venstre og læs i søjlen til højre, hvad I sammen kan gøre. Du kan også se, hvilke LET-tal der skal stå på de bøger, som dit barn læser. Læse-ideer til dig og dit barn 0. kl. Skriv navn på tegninger. Læse kendte bøger for dit barn. Den voksne læser, peger og viser læseretningen med fingeren. Arbejd med opdagende skrivning, ved at barnet skriver ord fra en tegning. Skriv også som forældre på barnets tegning. Lad barnet legelæse en bog for dig, som I sammen har læst mange gange. Hjælp barnet til at udvikle sit talesprog; ordforråd og begrebsverden, ved at tale med barnet om dagligdagsopgaver. Fx madlavning. Lav bogstavjagt på indkøb. Træn bogstaverne i alfabetet ved at synge alfabetsangen, hæng magneter med bogstaver på køleskabet, på en plakat, eller et skriveunderlag. Tal om det I ser på billeder i bøger. Find fx ting, der starter med et bestemt bogstav. Find ord barnet kender. Væn dit barn til at spørge om ord, det ikke kender eller ikke forstår. Læs bøger med lettal 4-6. Leg ordlege og bakke snagvendt. Skriv ord, hvor vokalen skriftes ud, lav rimeord. Find ord i ord. Hvor mange ord kan man lave ud af fx madkasse. Læs bøger med lettal
10 1. kl. Leg med ordkort. Skriv skilte over ting fra hjemmet og hæng dem op. Leg skibet er ladet med. Læs bøger med lettal 6-8 Lad børnene skrive af efter bøger, som de er glade for. Når barnet har læst et svært ord, kan du spørge til, hvordan barnet fandt ud af, hvad der stod. Sig ord for barnet, hvor du trækker lydene laaaangt ud og tal om, hvilke lyde ordet indeholder. Læs bøger med lettal 7-9 Lad barnet børnestave ved at skrive de lyde, barnet kan høre i ord, som du tror, det skal skrives. Sammen kan I skrive fx huske- og indkøbssedler og sende sms er. Lav en lille bog, som barnet skriver. Læs bøger med lettal 8-10 / lix 3-5. Der skal læses MANGE bøger på dette trin. Tag en hyggetur sammen på biblioteket. Lav et læsebarometer, bogorm og synliggør for barnet, hvor mange bøger, det har læst. Overvej evt en belønning. Læs bøger med lettal 9-12 / lix kl. På dette trin, er sværhedsgraden vigtig at overholde, for ikke at dræbe læselysten. Bøgerne skal opleves som letlæste. Motiver evt. dit barn til at læse på computeren. Læs bøger med lettal / lix 5-7. Begynd at dele læsningen op i at læse højt for jer forældre og lad barnet læse for sig selv. Lad gerne børnene læse bøgerne flere gange. Læs bøger med lettal / lix 5-8. På dette trin begynder højtlæsning at blive svært, fordi afkodningen overhaler oplæsningen. Det er derfor helt naturligt, at barnet læser indenad. Læs også gerne fagtekster og tykkere bøger uden så mange billeder. Læs bøger med lettal / lix
11 3. kl. Nu starter automatiseringen af læsefærdigheden. Vi læser for at lære. Barnet kan læse i længere tid uden pauser, men stopper stadig ved svære ord. Barnet læser ca. 80 ord i minuttet og kan læse bøger på sider. Der skal læses mange bøger. Snak med barnet om ord, begreber og sammenhænge i teksten. Lad barnet genfortælle bogen. Læs bøger med lix Faglig læsning og søgelæsning kommer ind her. Barnet øver at finde oplysninger i en tekst og i at kunne danne overblik over en tekst. Barnet kan veksle mellem forskellige læsestrategier. Barnet skal læse gådebøger, quizbøger, små fagbøger med spørgsmål. Læs bøger med lix Barnet læser tykke bøger uden billeder. Læs bøger med lix Instruktionslæsning. Barnet kan læse en opskrift, en manual, en matematikopgave og udføre instruktionen. Barnet øver læsehastighed - fx ved at læse undertekster under TVkigning. Læs bøger med lix Læsehastighed. Når barnet ser TV, kan barnet læse underteksterne - begge linjer. Læsehastighed er ca 150 ord/min ved stillelæsning af skønlitteratur. Læs bøger med lix Bogsluger. Barnet læser mange bøger og serier, hvor handlingen er det centrale. Barnet læser for at opleve. Barnet læser også faglige tekster og kan anvende sin læsefærdighed til forskellige formål. Læs al børnelitteratur. 10
12 Skriftsprog i børnehaveklassen Sprogvurdering Når børn begynder i børnehaveklassen, har langt de fleste et velfungerende talesprog, og det fundament bygges der videre på, når børnene skal tilegne sig viden om skriftsproget, dvs. læsning og skrivning. For at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, foretages i begyndelsen af skoleåret en obligatorisk sprogvurdering af alle elever i børnehaveklassen. Sprogvurderingen har især fokus på at undersøge: Hvor gode er børnene til at lytte til og forstå oplæst tekst? Hvor stort er børnenes ordkendskab? Hvordan er bogstavkendskabet? Hvor opmærksomme er børnene på de enkelte sproglyde i ordene? Læsning hjemme Det er ikke tanken, at du som forælder skal læsetræne med dit barn, så snart det er begyndt i børnehaveklassen. I de fleste tilfælde er barnet slet ikke parat til at lære at læse endnu. Til gengæld er det en rigtig god idé, at du ofte læser højt for dit barn eller endnu bedre - læser sammen med dit barn, så barnet kan se bogens billeder, og I kan snakke om bogens handling, mens du læser. Herved lærer barnet, at læsning er sjovt, underholdende og lærerigt, ligesom det er en hyggelig måde at være sammen med far eller mor på. Legen driver værket I børnehaveklassen er der ikke tale om en formel læse-/skriveindlæring som i resten af skoleforløbet. Arbejdet består i at styrke de sproglige forudsætninger, som især kommer til udtryk i de sproglege, der er en fast del af arbejdet i børnehaveklassen. De tre alfabeter Gennem legen lærer børnene om de tre alfabeter at hvert bogstav har et udseende, en lyd og et navn. Her er det især vigtigt, at børnene lærer at skelne mellem bogstavets lyd og dets navn. Lyden for bogstavet M kan bedst sammenlignes med, når vi lukker munden og nikker ja, samtidig med at vi sætter lyd på. Navnet derimod udtales som ÆM. 11
13 Børneskrivning Børnene lærer også at børneskrive, hvilket betyder, at de lytter til lydene i det talte sprog og skriver det, som de kan høre. Nogle børn lærer faktisk at læse gennem skrivningen. Reglen er, at i børneskrivning kan man ikke lave fejl. Men husk, at barnet børnestaver - du voksen staver. Læsning og skrivning hører sammen Det er ikke muligt at fortælle om læseudvikling uden også at nævne skrivning. Forskning viser, at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden. Gennem tidlig skrivning gør børnene vigtige erfaringer om forholdet mellem sproglyde og bogstaver, og det er en stor støtte for læseindlæringen. Som regel gøres de første erfaringer med skrivning allerede i daginstitutionen. Barnet fortæller om sin tegning og laver derfor skriblerier, kruseduller eller andre hjemmelavede symboler på tegningen. Lidt efter kombinerer børnene deres egne tegn med de bogstaver, de kan genkende og skrive. Og gradvist får barnet et øget kendskab til de forskellige bogstaver. Det fører til, at barnet begynder at skrive enkeltord, som efterhånden udvides til små sætninger, og senere fortællinger, huskelister og dagbøger. Når man ved, hvad man selv har skrevet, bliver det lettere for barnet at læse ordene, og derved bliver læsningen hjulpet godt i gang. På samme måde som børnene legeskriver, kan de også med fordel lege sig ind i læsningen ved at eksperimentere med at læse for sig selv eller for kammerater. Her er det en fordel, at børnene læser bøger, som de har fået læst op mange gange før, og som de derfor kender næsten udenad. Når børnene så læser, genfortæller de historiens indhold med deres egne ord og der er ikke tale om læsning i almindelig forstand. Børnene afkoder ikke de enkelte bogstaver. 12
14 Børn som læser både i skolen og i fritiden bliver ofte gode læsere. Husk at læse mindst 20 min. hjemme hver dag. 13
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereHjælp dit barn til at blive en god læser
Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Forældreinformation
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS
Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert
Læs mereLæsning til mellemtrinnet
Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereLæsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse
Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse 2017/2018 Udarbejdet af skolens læsevejledere Læsevejledere på Berit Thyssen Harfot (Flyveren) Betina Høgdahl Rasmussen (Hatting) Kamilla Tønder (mellemtrinnet,
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereLæsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse
Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mere20 minutter med læsning, bogstaver og deres lyde hver dag gør underværker!
En af de absolut vigtigste forudsætninger, for at kunne klare sig godt i nutidens og fremtidens samfund, er at være en god læser. Læsning er indgangen til al viden. Kravene til læsning i hverdagen, på
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklassen
Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereLæseprofilen for Bislev skole
Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereÅrsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby
Årsplan for dansk, 1.x 2011-2012 ved Josefine Eiby Hvad skal de lære i dansk? Det der er væsentligt i årsplanssammenhæng er ikke, hvad børnene skal lave, men hvad de skal lære og hvordan. Gennem det de
Læs mereSPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN
SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereRåd til læsningen hjemme
Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereÅrsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.
Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLæsepolitik Ådum Skole
Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereStyrk dit barns sprog 3-6 år
Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLæsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE
Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE Læsepolitik på Trelleborg Friskole På Trelleborg Friskole arbejder vi målrettet med læsning og læsestimulering. Formålet med vores læsepolitik er, at etablere og fastholde
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereForældre information om Børnestavning
Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere
Læs mereEn god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR
SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES
Læs mereSkovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.
Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereUge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest
Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereDansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)
Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Begynderlæsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Indskolingen dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Forældreguide Faglig læsning og skrivning Mellemtrinnet på 36-42 dage. unger efter en drægtighedsperiode Sciurus vulgaris, der føder tre-syv bronzealderfund i bronze og guld. nationalklenodie et enestående
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mere