OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2

Transkript

1 OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2 - Arkæologisk undersøgelse af grubekomplekser fra ældre jernalder og en hustomt fra jernalder forud for anlægsarbejde. Af Arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos Arkæologisk Rapport nr. 386, 2012

2 Indledning.3 Udgravningens forhistorie...3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver...3 Landskabet 6 Udgravningens data..6 Udgravningens metode.6 Dataliste.6 Tidstavle.7 2

3 Indledning Denne rapport omhandler arkæologisk undersøgelse af grunden Fyensvej 59 i Skrillinge. Ved undersøgelsen fremkom et antal store fundrige affaldsgruber fra ældre jernalder og en treskibet hustomt fra jernalder. Undersøgelsen er udført forud for anlægsarbejde og er finansieret af bygherre, Danfoam, Middelfart. RØJLE Udgravningens forhistorie I 2008 har Odense Bys Museer udgravet et bopladsområde med en mulig bygning og gruber med keramik fra yngre stenalder (OBM2758 kampagne ) under Fyensvej. Dermed var der forud for undersøgelsen en forventning om, at arealet ville indeholde fortidsminder fra oldtiden. Derudover er der i området udgravet flere store bebyggelser, hovedsageligt fra ældre jernalder (bl.a. OBM8540 og OBM2747). STAURBY MIDDELFART VEJLBY AULBY Udgravningens hovedresultater og perspektiver SVENSTRUP KAUSLUNDE Undersøgelsen foregik i september 2012 GAMBORG og er udført af arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos m.fl. for Odense Bys Museer. Ved undersøgelsen er der muldafrømmet et felt på 1400 m2. Der er registreret i alt 41 fyldskifter, der omfatter 1 treskibet langhus, 21 stolpehuller, 13 gruber, 1 skelgrøft fra nyere tid, 1 moderne forstyrrelse, 2 moderne plovspor og 2 naturfænomener. Spredt ud over feltets centrale og sydlige del ligger 13 store fundrige grubekomplekser. Gruberne indeholder meget keramik. En del af keramikken kan 3

4 dateres til perioden yngre førromersk - tidlig ældre romersk jernalder (250 f.kr. 150 e.kr.). Flere af skårene er overfladebehandlet med en såkaldt beklaskning, hvor en grød af ler med knust granit er påsmurt overfladen, så den bliver ru og lettere at holde på. Beklaskningen er udført med et redskab der har lavet streger kryds og tværs. Denne teknik kendes bedst fra den forudgående periode, yngre bronzealder, men skårene fra denne lokalitet er med til at belyse, at beklaskning også anvendes i den efterfølgende ældre jernalder. Fundene fra gruberne omfatter desuden flere kugleformede knusesten og en enkelt lille oval glittesten af kvartsit, der er anvendt til at glatte lerkarrenes overflade. Gruberne på undersøgelsesområdet er gravet for at hente ler op af undergrunden. Ler var i oldtiden et vigtigt råmateriale til produktion af lerkar og til beklædning af husvægge. I mange af gruberne ses således karakteristiske irregulære sideforløb, hvor man har udhulet siderne for at tage ler. Det er kun den meget kompakte og faste undergrundsler i området, der gør, at disse udhulninger er blevet stående også under den efterfølgende opfyldning. Der er desuden spor efter, at gravningen af gruberne indstilles, når man når sandlag. I en grube ser det ud til at man har gravet en centralt "prøvehul" for at se, om et sandslag fortsætter nedefter, og da dette er tilfældet, har man opgivet yderligere gravning. Derforuden er det tydeligt, at grubernes placering og udbredelse følger de lokale lerlommer i undergrunden. Gruberne på arealet er således et sikkert vidnesbyrd om, hvordan man i stort omfang har udnyttet de naturlige ressourcer af godt ler i området. Treskibet langhus K2 Der er undersøgt et øst - vest orienteret treskibet langhus bestående af tre tagbærende stolpesæt plus en enlig stolpe i vestenden der formodes at udgøre den bevarede del af et fjerde tagbærende stolpesæt. Derforuden formodes huset at have haft yderligere et tagbærende stolpesæt, der i dag er forsvundet under skelgrøft FK. Dermed har K2 oprindelig bestået af 5 tagbærende stolpesæt og haft en længde på 18 meter mellem de to yderste sæt i hver ende af huset. På trods af de manglende stolpesæt og en lav dybde af de tagbærende stolper, så virker tolkningen af K2 entydig. Der er stort set ingen andre stolpehuller i området, og alle de tagbærende stolper er på trods af en lav dybde sikre anlæg. Hus K2 er af en type med en begrænset afstand mellem de tagbærende stolper på tværs af husets længderetning (maks. 275 cm) og til gengæld langt 4

5 mellem de tagbærende stolpesæt indbyrdes i husets længderetning, op til 540 cm mellem de to østligste stolpesæt. Denne type af hus kendes bedst fra perioden yngre romersk - yngre germansk jernalder ( e.kr.) En mere præcis datering af hus K2 må dog afvente resultatet af de planlagte C14 - dateringer. Det er dermed yderst tvivlsomt, om langhus K2 er samtidigt med grubeaktiviteterne på pladsen. Husets udseende taler mere for, at det repræsenterer en yngre bosættelsesfase på stedet. To gruber ligger da også ind over husets område, og antyder at gruber og hus tilhører forskellige faser af aktivitet på stedet. Den endelige konklusion omkring dateringen af gruber og hus i forhold til hinanden må dog afvente resultatet af C14 - dateringerne fra hus K2. Topografisk ligger langhus K2 på toppen af en lille lav bakkeknold i det ellers flade landskab. Placeringen af langhus K2 bekræfter dermed teorierne om, at bebyggelsen i jernalder ofte findes på de lidt højere liggende områder i terrænet. Langhus K2 er den eneste hustomt indenfor undersøgelsesområdet. På samtidige bopladsområder finder man ofte flere faser af huse beliggende tæt eller oveni hinanden. Fraværet af flere huse indenfor det muldafrømmede areal kan være udtryk for, at der er tale om en enkeltgård. I givet fald er der tale om et sjældent element i bebyggelsesbilledet for perioden. Det vil dog kræve større muldafrømmede arealer omkring huset at afgøre husets tolkning som enkeltgård sikkert. Netop den specielle topografi, hvor huset ligger på en lille afgrænset bakkeknold, kan også være medvirkede til, at man kun har boet på stedet i en begrænset periode. Når huset er udtjent har man søgt andre sted hen, for at undgå at skulle rykke ned af knoldens sider og dermed ned på mere lavt og fugtigt terræn. 5

6 Udover anlægssporene fra oldtiden er der ved undersøgelsen observeret en skelgrøft fra et markskel, der er synligt på højkantskort fra sidste halvdel af 1800 tallet og et større forstyrret område længst mod syd, der formodentlig er opstået ved anlæggelsen af Fyensvej i moderne tid. Landskabet Der er udtaget jordprøver fra alle de tagbærende stolper i langhus K2 og fra opfyldslag i alle de snittede gruber med henblik på at finde stumper af trækul eller brændt korn, der egner sig ti at udføre en C14 datering. Undersøgelsesarealet ligger i et åbent landskab på den sydlige del af en stor græsmark, der mod vest støder op til nyere vej og industribebyggelse. Udgravningsfeltet ligger på toppen af en lille bakkeknold med fladt terræn omkring. Mod nord og nordøst falder terrænet ned i mod et lavere liggende engområde. Udgravningens data Hovedtrækkene i den administrative sagsgang: 4/9-2012: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for den arkæologiske undersøgelse. 4/9-2012: Odense Bys Museer fremsender budget om arkæologisk undersøgelse til bygherre, Danfoam, Middelfart. 9/9-2012: Fremsendte tilbud om arkæologisk undersøgelse accepteres af bygherre (Museumslovens 26, stk. 2). 25/ Undersøgelsesarealet frigives til fremtidigt anlægsarbejde. Udgravningens metode Det område der er indstillet til arkæologisk undersøgelse omfatter 2500 m2 og heraf er der muldafrømmet et felt på 1400 m2. Den resterende del af arealet, der udgøres af en 5-7 meter bred bræmme rundt langs feltets sider, er efter bygherres ønske ikke muldafrømmet, da der her skal etableres græsarealer og støjvold. Muldafrømning blev foretaget med en bæltemaskine påmonteret 2,5 meter bred rabatskovl. Alle formodede anlæg er streget op med skovl og tildelt en anlægsbetegnelse. Alle anlæg og grøfter er opmålt med GPS i system 34 Jylland/Fyn. Alle stolpehuller er snittet med spade og tegnet eller beskrevet i profil. Størstedelen af de store grubekomplekser er snittet med maskine og fotodokumenteret og tegnet i profil. Dataliste Lokalitetens journalnummer er OBM2758, Skrillinge Nord III. Kulturstyrelsens journalummer er / OBM-0024 Undersøgelsen foregik fra d september 2012 og blev i felten ledet af arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos; ansvarlig inspektør, Mads Runge. I udgravningen deltog desuden museumsinspektør Kirsten Prangsgaard. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer 6

7 Tidstavle 7