Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen

Transkript

1 1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler November 2017 Billeder:Colourbox.dk November 2017

2 2 Forord Dagtilbud og folkeskole er afgørende for alle børn og unges faglige, sociale og personlige udvikling. Det er blandt andet i dagtilbuddene og i skolen, at børn og unge tilegner sig de nødvendige kompetencer og får opbygget et fundament, der gør dem i stand til at mestre hele livet herunder at knytte nære relationer, få en uddannelse, komme i beskæftigelse mv. I arbejdes der derfor målrettet mod at skabe en høj kvalitet i alle dagtilbud og skoler, så hvert enkelt barn kan opleve sig selv som en inkluderet del af fællesskabet og så barnet udfordres og understøttes på en måde, hvor barnet bliver så dygtig som muligt. Alle dagtilbud og skoler stræber efter at skabe miljøer, hvor den enkelte ses, lærer, trives, deltager og tør livet. Det forudsætter læringsmiljøer, der målrettet og systematisk følger hvert enkelt barns læring og trivsel. Kvalitetsrapporten fungerer i denne sammenhæng som en opsamling og et statusbillede på, hvordan kvaliteten ser ud på forskellige parametre inden for kommunens dagtilbud og folkeskoler. Samtidig skal kvalitetsrapporten synliggøre iværksatte og kommende indsatser, der understøtter det lokale arbejde med at udvikle stærke læringsmiljøer for alle børn i dagtilbud og skoler. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Billeder: Colourbox.dk November 2017

3 3 Indhold Forord... 2 Læsevejledning... 5 Kvalitet i dagtilbud... 6 Kvalitet i skoler... 6 Indsatser... 6 Kvalitet i dagtilbud... 7 Børnenes inklusionsmiljø... 7 Børnenes inklusionsmiljøer kommunens data... 8 Konklusion - Børnenes inklusionsmiljøer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Børnenes trivsel... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Børnenes trivsel Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Konklusion - Børnenes trivsel... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Børnenes sprogudvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Børnenes sprogudvikling kommunens data... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Konklusion - Børnenes sprogudvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kvalitet i skoler Mål og resultatmål Fortrolighed omkring testresultater De 9 resultatmål kommunens data Resultatmål 1 (dansk) Resultatmål 2 (dansk) Kommunale læseprøver Konklusion - Kommunale læseprøver Resultatmål 1 (matematik) Resultatmål 2 (matematik) Resultatmål 3 (dansk) Resultatmål 3 (matematik) Resultatmål 4 (trivsel) Resultater fra indskolingen (0.-3.klasse) Resultater fra mellemtrin og udskoling (4.-9.klasse) Udvikling over tid Konklusion - Resultatmål 4: Trivsel November 2017

4 4 Resultatmål 5 (dansk) Konklusion Resultatmål 5 for dansk Resultatmål 5 (matematik) Konklusion Resultatmål 5 for matematik Resultatmål 5 (bundne prøvefag) Konklusion Resultatmål 5 for bundne prøvefag Resultatmål 6 (mindst 02 i dansk og matematik) Konklusion Resultatmål 6 for dansk og matematik Resultatmål 7 (95% målsætningen) Konklusion Resultatmål 7: 95 % målsætningen Resultatmål 8 (kompetencedækning) Konklusion- Resultatmål 8: Kompetencedækning Resultatmål 9 (inklusion) Konklusion Resultatmål 9: Inklusion Afrunding November 2017

5 5 Læsevejledning Kvalitetsrapporten for 2017 består som i de forrige år af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler. Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de understøttende indsatser, der har til hensigt at fremme kvaliteten i dagtilbud og skoler. Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. I dette års udgave af kvalitetsrapporten er desuden vedlagt 3 bilag: Et dokument med de kommunale samt nationale måltal på skoleniveau En oversigt over samtlige indsatser på skole- og dagtilbudsområdet En oversigt over de prioriterede indsatser for 2017 Nærværende rapport er bind 1. Kvalitetsrapporten er udformet, så den er rettet mod de resultater, der forventes ud fra de politiske beslutninger på området. Den nationale lovgivning, den kommunale implementering af folkeskolereformen, samt de tre kommunale politikker udgør sammen med Handleplan for læsning og Kvalitetstandard for sprogvurdering og sprogstimulering fundamentet for dagtilbuddene og skolernes arbejde i Norddjurs Kommune. Og det er dette fundament, som Kvalitetsrapporten forsøger at vise effekten af. November 2017

6 6 Kvalitet i dagtilbud I analysen af kvaliteten i kommunens dagtilbud indgår data fra medarbejdernes vurdering af børnenes trivsel og inklusionsmiljø samt børnenes sprogvurderinger. Sprogvurderingerne forholdes de seneste 3 års datamateriale, mens data på børnenes trivsel og inklusionsmiljø udelukkende kan sammenlignes med datamaterialet fra 2015, da systemet endnu ikke muliggør andet. De seneste pædagogiske læreplaner i dagtilbud for blev godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. januar Der foreligger derfor ikke nye pædagogiske læreplaner i denne kvalitetsrapport. Kommende pædagogiske læreplaner skal revideres og nytænkes i forhold til regeringens kommende rammer og indhold i den nye, styrkede, pædagogiske læreplan. Fremadrettet vil læreplanerne indgå som en integreret del af kvalitetsrapporten og dette i en kortere form end de tidligere har været præsenteret. Kvalitet i skoler Analysen af kvaliteten i kommunens skoler tager afsæt i bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporten version 2.0, som blev udarbejdet i forlængelse af folkeskolereformen. Konkret betyder det, at alle kommuner er forpligtet på og måles på 9 resultatmål og kvalitetsrapporten er det dokument, hvor denne opfølgning for kommunalbestyrelsen finder sted. Indsatser Tidligere har nærværende bind indeholdt en beskrivelse af udvalgte indsatser, som forventes at være af afgørende betydning for at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. Denne beskrivelse og analyse er i år samlet i Bind 2. November 2017

7 7 Kvalitet i dagtilbud I dette afsnit analyseres kvaliteten i kommunens dagtilbud. Her præsenteres data fra børnenes inklusionsmiljøer, trivsel samt sprogvurderinger. En beskrivelse af de indsatser, der forventes at kunne bidrage til en positiv udvikling af ovenstående områder forefindes i Bind 2. Børnenes inklusionsmiljø I s dagtilbud er der fokus på at undersøge, om de miljøer, der tilbydes det enkelte barn, understøtter barnet i at blive inkluderet i fællesskabet. Nysgerrigheden går således på miljøerne omkring barnet og ikke på barnets egne kompetencer. Med andre ord ønskes at måle kvaliteten i de fysiske, sociale og læringsmæssige miljøer i dagtilbuddene. Fysisk inklusion: Barnet får dækket basale fysiologiske behov, har en fast og tryg base, oplever forskellige fysiske læringsmiljøer, og færdes i et sundt indeklima. Social inklusion: Barnet oplever at have en social værdi i fællesskabet, at være en del af den daglige rutine, og oplever at der bliver taget vare på dets sociale trivsel. Læringsmæssig inklusion: Barnet oplever personlig, social eller faglig læring i alle aktiviteter, at det kan bidrage værdifuldt til forskellige opgaver, og at aktiviteter og opgaver giver mening. Figur 1: I s dagtilbud betragtes et barn først som fuldt inkluderet, hvis det oplever inklusion på tre områder November 2017

8 8 Det vigtige er, at barnet befinder sig fysisk godt (fysisk inklusion), at barnet oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale samspil (social inklusion), samt at barnet udvikler sine kompetencer (læringsmæssig inklusion). Faktisk er et barn først fuldt inkluderet, når alle tre former for inklusion er opfyldt. Til at vurdere inklusionsgraden har forvaltningen udarbejdet et digitalt redskab ( Inklusionsmiljø ), som medarbejderne i alle dagtilbud reflekterer ind i minimum 1 gang om året. Ideen bag redskabet Inklusionsmiljø er, at medarbejderne systematisk reflekterer over barnets inklusionsmiljø og at medarbejderne har et systematisk blik for, i hvor høj grad det enkelte, unikke barn er inkluderet i miljøet. Dette gøres ud fra et helhedsperspektiv på børnenes hverdag i institutionen, hvorfor de 6 obligatoriske læreplanstemaer (alsidig, personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer) indtænkes i vurderingen af alle 3 inklusionsformer. Børnenes inklusionsmiljøer kommunens data Forvaltningen har mulighed for at trække oplysninger på børnenes inklusionsmiljøer på baggrund af følgende 3 variable: Inklusionstemaer (social inklusion, fysisk inklusion og læringsmæssig inklusion) Køn Alder Barnets inklusionsmiljø vurderes inden for de 3 inklusionstemaer på en skala fra 1-5: 1: Fuldt ud inkluderet 2: I høj grad inkluderet 3: Inkluderet i nogen grad 4: Inkluderet i ringe grad 5: Slet ikke inkluderet Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet Vurderinger i 1 og 2 repræsenterer sammen kategorien Godt inkluderet. Vurderinger i 3 repræsenterer Middel inkluderet og vurderinger i 4 og 5 repræsenterer sammen kategorien Dårligt inkluderet. Nedenstående måling er anden måling af børnenes inklusionsmiljøer. Første gang forvaltningen havde mulighed for at trække oplysninger på børnenes inklusionsmiljøer var i Der foreligger ingen oplysninger fra 2016, idet redskabet her var under udvikling og dermed ikke var funktionsdygtigt på levering af data. De følgende diagrammer illustrerer først et samlet billede af børnenes inklusionsmiljøer. November 2017

9 9 Efterfølgende præsenteres opgørelserne for henholdsvis drengegruppen og pigegruppen. Fra 2017 er det desuden muligt at opgøre inklusionsmiljøerne inden for grupperne 0-3 år og 3-6 år for både drenge og piger. Disse præsenteres afslutningsvis. FIGUR 2: DEN SAMLEDE BØRNEGRUPPE: SOCIAL INKLUSION ,7 3,80, ,6 4,90,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 3: DEN SAMLEDE BØRNEGRUPPE: FYSISK INKLUSION ,70, ,7 3,1 0,2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 4: DEN SAMLEDE BØRNEGRUPPE: LÆRINGSMÆSSIG INKLUSION ,70, ,7 3,1 0,2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet November 2017

10 10 Som det fremgår af ovenstående diagrammer kan der spores en lille fremgang i andelen af børn, der vurderes at være Godt inkluderet fra 2015 til 2017 inden for den fysiske- og den læringsmæssige inklusion. Udviklingen i andelen af børn, der er Godt inkluderet i den sociale inklusion er faldet en smule fra 95,7 % i 2015 til 94,6 % i Andelen af børn der vurderes at være Dårligt inkluderet er faldet inden for alle 3 inklusionsområder i perioden 2015 til FIGUR 5: DRENGE: SOCIAL INKLUSION ,1 4,90, ,5 5,10,3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 6: DRENGE: FYSISK INKLUSION ,4 2,90, ,3 2,6 0,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 7: DRENGE: LÆRINGSMÆSSIG INKLUSION ,7 4,80, ,4 3,50,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet November 2017

11 11 Hvad angår drengegruppens inklusionsmiljø er der sket en stigning i andelen af børn der er Godt inkluderet inden for den fysiske inklusion ( fra 95,4 % i 2015 til 97,3 % i 2017) og den læringsmæssige inklusion (fra 94,7 % i 2015 til 96,4 % i 2017) mens den sociale inklusion er faldet fra 95,1 % i 2015 til 94,5 % i Desuden ses et fald i børn der er vurderet til at være Dårligt inkluderet inden for alle 3 inklusionsområder. FIGUR 8: PIGER: SOCIAL INKLUSION ,8 2,7 0, ,60,4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 9: PIGER: FYSISK INKLUSION ,7 0, ,7 1,3 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 10: PIGER: LÆRINGSMÆSSIG INKLUSION ,2 2,7 0, ,9 20,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet November 2017

12 12 Generelt vurderes pigerne i kommunens dagtilbud at være Godt inkluderet i meget høj grad. Inklusionsmiljøerne i 2017 vurderes således mellem 96 % (social inklusion) og 98,7 % (fysisk inklusion). Pigerne vurderes at være Gode inkluderet inden for den læringsmæssige inklusion i 97,8 % af tilfældene. Da tendensen var den samme i 2015 er der kun sket forskydninger i ganske lille omfang i vurderingerne af piger, der er godt inkluderet. Ved den sociale inklusion ses et fald på 0,8 procentpoint, ved den fysiske inklusion ses et fald på 1,7 procentpoint og endelig ses et fald ved den læringsmæssige inklusion på 0,7 procentpoint i forhold til vurderingerne foretaget i Fra 2017 er det som nævnt muligt at trække data på personalets vurderinger af børnenes inklusionsmiljøer fordelt på alder. Nedenfor præsenteres således de tilgængelige data på henholdsvis de 0-3årige drenge og piger og de 3-6 årige drenge og piger. FIGUR 11: DRENGE: SOCIAL INKLUSION FORDELT PÅ ALDER 3-6 år 91,4 7,8 0,8 0-3 år 97,7 2,30 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 12: DRENGE: FYSISK INKLUSION FORDELT PÅ ALDER 3-6 år 95,5 3,80,3 0-3 år 98,6 1,4 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 13: DRENGE: LÆRINGSMÆSSIG INKLUSION FORDELT PÅ ALDER 3-6 år 94,7 5,10,2 0-3 år 98,2 1,80 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet November 2017

13 13 FIGUR 14: PIGER: SOCIAL INKLUSION FORDELT PÅ ALDER 3-6 år 94,2 5 0,8 0-3 år 97,8 2,20 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 15: PIGER: FYSISK INKLUSION FORDELT PÅ ALDER 3-6 år 97,4 2, år % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet FIGUR 16: PIGER: LÆRINGSMÆSSIG INKLUSION FORDELT PÅ ALDER 3-6 år 96,6 3,2 0,2 0-3 år 99,1 0,9 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godt inkluderet Middel inkluderet Dårligt inkluderet Af ovenstående fremgår det, at de 0-3årige børn i kommunens dagtilbud inkluderes i højere grad end de 3-6 årige børn. Hos de 0-3 årige drenge varierer andelen af børn der er Godt inkluderet mellem 97,7 % og 98,6 %. Hos pigerne i samme aldersgruppe (0-3 årige) er andelen af børn der er Godt inkluderet mellem 97,8 % og 100 %. For de 3-6 årige børn varierer andelen af børn der er Godt inkluderet mellem 91,4 % og 97,4 % - igen er andelen større hos pigerne end hos drengene. Samlet set vurderes inklusionsmiljøet lavets for de 3-6 årlige drenge, og særligt den sociale inklusion, som vurderes Godt inkluderet i 91,4 % af tilfældene. November 2017

14 14 Da redskabet Inklusionsmiljø beror på subjektive vurderinger, er det afgørende, at de professionelle har den fornødne kompetence til at anvende redskabet efter hensigten og på en ensartet måde på tværs af kommunen. Desuden bør de have kompetencen til at behandle de tilgængelige data på en måde, der understøtter kvalitetsudvikling i egen praksis. Med den netop afsluttede fornyelse af redskabet følger en ny opkvalificeringsrunde for personalet, for netop at sikre ovenstående. Helt afgørende er det, at personalet anvender de refleksioner, redskabet ansporer til, til at få foretaget de nødvendige handleplaner og opfølgninger, så de børn, der ikke vurderes at være Godt inkluderet understøttes på en sådan måde, at de kan rykke sig i en positiv retning, så også de oplever sig som en inkluderet del af fællesskabet på alle niveauer. Fokus bør være på det enkelte barn og på at understøtte miljøet heromkring mest hensigtsmæssigt. Lokalt forventes det at ledelse og medarbejdere indgå i et samarbejde om at udarbejde handleplaner for de børn eller børnegrupper, der ikke vurderes at have et optimalt inklusionsmiljø. Forvaltningen har og vil fortsat understøttet denne proces i forbindelse med lokale opkvalificeringsforløb, hvor børnenes inklusionsvurderinger, dataanalyse og SMTTE knyttes sammen. Konklusion - Børnenes inklusionsmiljøer Generelt er det forvaltningens vurdering, at den tilgængelige data viser et positivt billede af de inklusionsmiljøer, kommunens dagtilbudsbørn optræder i. Samlet set indgår kommunens børn i inklusionsmiljøer, der varierer ganske lidt mellem de 3 forskellige inklusionstemaer (mellem 94,6 % og 97,6 %). Der kan spores en lille tendens til, at de professionelle vurderer sig selv/miljøet omkring barnet en anelse lavere, når der arbejdes med social inklusion og samtidig er der en svag antydning af, at drengenes inklusionsmiljøer vurderes lavere end pigernes. Forskellen er dog begrænset til ganske få procentpoint. Generelt vurderer de professionelle, at de 3-6 årige børn i mindre grad er Godt inkluderet end de 0-3 årige børn. Tydeligst ses et udviklingspotentiale hos de 3-6 årige drenges sociale inklusionsmiljøer, hvor 91,4 % af gruppen vurderes at være Godt inkluderet. For at sikre, at understøtter børnenes inklusionsmiljøer bedst muligt vil der i perioden iværksættes en række indsatser på dagtilbudsområdet. Disse beskrives i Bind 2. November 2017

15 Børnenes trivsel For at understøtte et systematisk blik på og refleksion over hvert enkelt barns sociale trivsel, er der udviklet endnu et elektronisk redskab ( Trivsel ), som medarbejderne i Norddjurs Kommune anvender minimum 1 gang om året for hvert barn. Med redskabet skærpes blikket i forhold til alle børn og det systematiske blik giver medarbejderne et grundlag for dialog og refleksion over pædagogiske mål og praksis i forhold til børnenes sociale trivsel. Konkret vurderes barnets trivsel ud fra en skala, der går fra GRØN til GUL til RØD trivsel. GRØN trivsel: Et barn i grøn trivsel trives, udvikler sig og lærer på alle områder GUL trivsel: Et barn i gul trivsel viser tegn, der vækker undring RØD trivsel: Et barn i rød trivsel viser tegn, der vækker bekymring Dialogen og refleksionen i forbindelse med udfyldelse af redskabet understøtter en høj social trivsel for alle børn. Målingen for 2017 er anden måling af børnenes trivsel. Første gang forvaltningen havde mulighed for at trække oplysninger på børnenes trivsel var i Der foreligger ingen oplysninger fra 2016, idet redskabet her var under udvikling og dermed ikke var funktionsdygtigt på levering af data. Børnenes trivsel Forvaltningen har mulighed for at trække oplysninger på børnenes trivselsvurderinger på baggrund af køn og alder. Nedenstående figur illustrerer vurderingerne i 2017 kategoriseret efter grøn, gul og rød trivsel. Figur 17: : andelen af børn i grøn, gul og rød trivsel Figuren viser, at 92 % af kommunens børn vurderes at være i grøn trivsel. 7 % vurderes at være i gul trivsel, mens under 1% vurderes at være i rød trivsel. Desuden ses det, at andelen af børn i grøn trivsel vurderes at være over kommunegennemsnittet ved både de 0-3årige drenge (95 %), de 0-3årige piger (98%) samt de 3-6årige piger (94 %). Kun de 3-6årige drenge scorer lavere end kommunegennemsnittet på grøn trivsel, nemlig 86 %.

16 16 For både drengene og pigerne i aldersgruppen 0-3 år er det tilfældet, at der ikke vurderes at være børn, der er i rød trivsel. Personalets vurdering af, at under 1 % af kommunens børn vurderes at være i rød trivsel stemmer ikke helt overens med billedet fra myndighedsafdelingen samt efterspørgslen på Specialpædagogisk enhed. Vurderingerne kan dermed være et udtryk for, at der fortsat kan være uklarheder forbundet med at anvende redskabet og de kategoriseringer, redskabet lægger op til. I forhold til personalets vurdering af børnenes trivsel er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om et øjebliksbillede, der ofte kan variere inden for kort tid. Billedet kan se ganske anderledes ud 30 dage før/efter dette dataudtræk. Nedenfor illustreres de trivselsvurderinger, de professionelle foretog i Figur 18: : andelen af børn i grøn, gul og rød trivsel Sammenlignes børnenes trivselsvurderinger fra 2017 med de tilgængelige fra 2015 kan det konstateres, at der ikke er de store udsving eller forskelle. Der er dog den lighed, at det er de 3-6 årige drenge, der relativt set trives mindst. I 2015 var 85% af de 3-6 årige i grøn trivsel mens tallet i 2017 udgør 86%. Der er to år imellem dataudtrækkene, hvilket betyder, at det ikke er de samme børn der er tale om. Dette viser, at det generelt er de 3-6 årige drenge, der relativt trives mindst. Redskabet til måling af trivsel bliver brugt på forskellig vis. Forvaltningen har i forbindelse med opkvalificering af personalet i institutionerne kunnet konstatere, at medarbejderne har haft brug for et redskab, som kan fange alle refleksioner og aftaler for et barn hvorfor redskabet er brugt med lokale variationer. Det kan muligvis forklare, at medarbejderne ikke er blevet mere kritiske i deres vurderinger af børns trivsel fra 2015 til 2017 som det ellers var antaget. Da redskabet Trivsel beror på subjektive vurderinger, er det afgørende, at de professionelle har den fornødne kompetence til at anvende redskabet efter hensigten og på en ensartet måde på tværs af kommunen. Desuden bør personalet have kompetencen til at behandle de tilgængelige data på en måde, der understøtter kvalitetsudvikling i egen praksis. Lokalt forventes det, at ledelse og medarbejdere samarbejder om udarbejdelsen af en handleplan (SMTTE) for at imødekomme de tendenser, man måtte få øje på i databearbejdningen, og for at understøtte trivslen hos hvert enkelt barn.

17 17 Konklusion - Børnenes trivsel Generelt er det forvaltningens vurdering, at den tilgængelige data viser et positivt billede af trivslen blandt kommunens børn. I store træk vurderes børnene at trivsel på samme niveau i 2017 som det var tilfældet i 2015 med ganske få procentpoint til forskel. Som i 2015 er det fortsat drengene mellem 3-6 år, der trives mindst (86 % i grøn trivsel). For at sikre, at understøtter børnenes trivsel bedst muligt, vil der i perioden iværksættes en række indsatser. Disse beskrives i Bind 2.

18 18 Børnenes sprogudvikling I forhold til børns sprogudvikling i arbejdes der ud fra kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering. Hovedformålet for kvalitetsstandarden er, at sprogvurdering og sprogstimulering skal hjælpe dagtilbuddene med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. Til vurdering af børnenes sproglige niveau 0 3 år bruges i dagpleje, vuggestue og integrerede institutioner sprogvurderingsmaterialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling). I børnehave og 0. klasse anvendes Center for børnesprogs sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårs alderen, inden skolestart og i 0. klasse. Resultaterne af sprogvurderingerne gøres op, så de kan anvendes til at følge sprogudviklingen hos det enkelte barn, fra barnet er 3 år, til barnet går i børnehaveklassen. Dermed kan resultaterne være med til at sikre en mere sammenhængende indsats over for barnet fra dagtilbud til skole. Alle børn i kommunen bliver vurderet. På baggrund af vurderingerne besluttes hvilken indsats, der skal arbejdes med omkring børnene. Der kan her være tale om en generel, fokuseret eller særlig indsats. Med afsæt i evidens arbejdes der eksplicit med 3 sprogstimuleringstilgange: Samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Dette tilrettelægges lokalt ud fra en systematisk tilgang. Det systematiske sprogarbejde er udbygget yderligere fra 1. maj 2015, hvor der er tildelt velfærdsmidler til at arbejde ud fra principperne Fart på Sproget Åben. Der er nøglepersoner på flere niveauer i organisationen til at følge udviklingen og arbejdet omkring børnenes sprogudvikling og sprogstimulering i. Børnenes sprogudvikling kommunens data Når børn sprogvurderes kan deres resultater som nævnt havne i tre kategorier: En generel indsats, en fokuseret indsats og en særlig indsats. Når børn placeres i Særlig indsats, anbefales det, at dagtilbuddet tager kontakt til en specialist (typisk en talepædagog eller skolens læsevejleder). Børn, der placeres i Fokuseret indsats anbefales en målrettet sproglig indsats. Børn, der placeres i Generel indsats, er børn uden særlige sproglige vanskeligheder og anbefales at være en del af den almene sprogindsats og sprogstimulering, som dagtilbuddet målretter alle børn. På landsplan forventes det, at ca. 85 % vil lande i generel indsats, 10 % i Fokuseret indsats og endelig vil 5 % lande i Særlig indsats. Dette fremgår af nedenstående tabel: Figur 19: Sprogvurderinger, normscore, landsplan Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

19 19 De følgende tre tabeller viser s resultater på indeværende samt de seneste 4 års sprogvurderinger for hhv. 3-årige, 5-årige og 0.klasses elever. Der er ikke data med fra 2012 i denne analyse. Tallene fra 2012 har en lav validitet, eftersom arbejdet med sprogvurderingerne først påbegyndtes i august Målet er naturligvis, at så få børn som muligt lander i kategorierne Særlig indsats og Fokuseret indsats. Et nuværende fokusområde i er arbejdet omkring sprogvurderinger og sprogstimuleringer på 0-3 års området som kan ses som en del af projektet En forskel for livet. Dette på baggrund af resultatet af 3-års vurderinger i forhold til normtallene. Samtidig kan der spores en positiv udvikling over tid for årgang Dette kan muligvis forklares med implementeringen af det evidensbaserede koncept: Fart på sproget Åben, som blev iværksat i samme periode. Tildelte velfærdsmidler blev anvendt til systematisk og målorienteret sprogstimulering. Målgruppen herfor var de 3-5årige og årgang 2012 er den årgang, hvor flest børn har været en del af tiltaget. Efter endt projektperiode er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse at Fart på sproget Åben i mindre grad anvendes lokalt. Det er et ressourcekrævende koncept, som de lokale enheder i stedet har fundet inspiration i og trukket enkelte elementer ud af, men som ikke behandles i den strukturerede og målorienterede form, det ellers er tiltænkt. Figur 20: Sprogvurderinger af 3-årige ( ) 3 ÅRS VURDERINGER % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Som det fremgår af ovenstående, har generelt en større andel af børn i kategorien Særlig indsats (17 %) end det er tilfældet på landsplan (5 %). Andelen af børn med behov for Særlig indsats blandt 3-årige har varieret i den 5årige periode mellem 9 % (i 2014) og 17 % i indeværende år. Med undtagelse af 2014 vurderes en forholdsvis stabil andel af børnene at have behov for en Generel indsats. Nemlig mellem 73 % og 76 % - stadig under forventningen til landsgennemsnittet (85 %).

20 20 Figur 21: Sprogvurderinger af 5-årige ( ) 5 ÅRS VURDERINGER % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Som ved de 3årige børn spores også her tendenser til, at kommunens børn scorer lavere end landsgennemsnittet. Andelen af børn med behov for Særlig indsats udgør i % hvilket udgør en negativ udvikling på 3 procentpoint fra 2013 til udgør for denne børnegruppe det år, hvor nærmer sig landsgennemsnittet mest. Figur 22: Sprogvurderinger i 0.klasse ( ) 0. KL. VURDERINGER % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Hvad angår 0.klasses-vurderinger, som er gengivet i tabellen ovenfor, ligger antallet af børn i kategorien Særlig indsats stabilt mellem 9 % og 13 % i den 5årige periode. I 2017 ligger

21 21 andelen af børn i Særlig indsats 6 procentpoint over landsnormen er samtidig det år, hvor andelen af børn i Generel indsats er lavest (74 %). Progressionen for den enkelte elev Med sprogvurderinger fra fem år i træk bliver det i stigende grad muligt at følge den samme årgang over tid. Hvordan er det f.eks. gået dem, der var 3 år i 2013, og som måles igen i 0.klasse i 2016 (Årgang 10)? Figur 23: Udviklingen i resultater for årgang 10 fra 2013 til ÅRGANG kl års års % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Ovenstående tabel viser, at andelen af børn fra årgang 2010 med behov for en Særlig Indsats er faldet fra 14 % til 13 %. Andelen af børn med behov for en Fokuseret indsats er på samme niveau som i Det er altså ikke i overvejende grad lykkedes at understøtte en positiv udvikling for de børn, der i 2013 blev vurderet at have behov for en Særlig indsats. Det har de fortsat i For så vidt angår årgang 11, så viser nedenstående tabel, at andelen af børn med behov for en Særlig indsats er steget fra 9 % til 11 %. Andelen med behov for en Fokuseret indsats er steget 7 procentpoint.

22 22 Figur 24: Udviklingen i resultater for årgang 11 fra 2014 til ÅRGANG kl års års % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Den sidste årgang, der kan følges over tid er årgangen født i Disse er sprogvurderet som 3-årige i 2015 og igen som 5-årige i Nedenstående diagram viser, at andelen af børn i kategorien Særlig indsats her er faldet fra 16% til 10 % i perioden 2015 til Andelen af børn i Fokuseret indsats er steget med 3 procentpoint. Figur 25: Udviklingen i resultater for årgang 12 fra 2015 til ÅRGANG kl års års % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret

23 23 Konklusion - Børnenes sprogudvikling Samlet set har en større andel af børn med behov for en Særlig indsats end landsgennemsnittet. Det er gældende for alle tre sprogvurderinger (3 år, 5 år og 0.kl). Følges den samme årgang over tid, er andelen af børn i kategorien Særlig indsats blevet lidt mindre for årgang 10 og årgang 12, mens den er steget for årgang 11. For at sikre, at understøtter børnenes sprogudvikling bedst muligt, vil der i perioden iværksættes en række indsatser. Disse beskrives i Bind 2. Ovenstående analyse har givet en status på s resultater i forhold til børnenes trivsel, inklusionsmiljøer samt sprogudvikling. Resultaterne fra Trivsel og Inklusionsmiljø forventes fremadrettet at kunne foretages årligt. Børnenes sprogvurderinger følges både bagudrettet og fremadrettet på baggrund af de kommunale målsætninger. I det følgende afsnit rettes fokus mod de tilgængelig data for skoleområdet.

24 24 Kvalitet i skoler I dette afsnit analyseres kvaliteten i kommunens skoler ud fra de 9 resultatmål, der er opstillet for folkeskolen. Indledningsvist præsenteres de respektive resultatmål og efterfølgende analyseres kommunens resultater for hvert resultatmål En beskrivelse af de indsatser, der forventes at kunne bidrage til kommunens opfyldelse af de 9 resultatmål forefindes i Bind 2. Mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der fastsat tre klare nationale mål. De tre nationale mål er operationaliseret i fire resultatmål, som er foldet ud nedenfor: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges.

25 25 Ud over de fire ovenstående resultatmål er der yderligere tre resultatmål, som kommunerne og skolerne er forpligtet på at opfylde og disse er: Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen. Endelig er der indtil videre to midlertidige mål omkring kompetencedækning og inklusion: Midlertidige mål for folkeskolen frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 %

26 26 Fortrolighed omkring testresultater I opfølgningen på de tre første resultatmål anvendes elevernes resultater i de nationale tests i dansk og matematik. De nationale tests er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Bestemmelsen giver visse udfordringer i forbindelse med afrapporteringen i kvalitetsrapporten, da dele af rapporten nødvendigvis må behandles som et lukket punkt i kommunalbestyrelsen. Konkret betyder det, at skoler og dagtilbud modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne af de nationale tests er fjernet. Kommunalbestyrelsen modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne er med. Statistikkens begrænsninger Resultaterne af de nationale test og de heraf udledte statistikker påvirkes af flere faktorer, som betyder, at de altid må betragtes som et øjebliksbillede og et udgangspunkt for dialog. En række forhold kan således skævvride resultaterne: Små årgange Såfremt en årgang består af 16 elever, vil fire elever udgøre 25 % af årgangens resultater. Få elever med faglige vanskeligheder (f.eks. elever med dysleksi eller anden etnisk baggrund end dansk) vil da veje tungt i en statistik. Afgang og tilgang af elever Hvis der i tiden mellem to nationale test er to fagligt stærke elever, der forlader en klasse, mens to mindre stærke kommer til, vil resultatet for årgangen være dårligere to år senere men der er ikke tale om, at de samme børn har mistet kompetencer. Fokus på de nationale test Formålet med og betydningen af de nationale tests har ændret sig med folkeskolereformen, således at den enkelte skole og kommunen som helhed årligt bliver målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik (resultatmål 1-3). Når testene skal anvendes til evaluering og målstyring, er det vigtigt at være opmærksom på vilkårene for afviklingen. Den statistiske usikkerhed ved de nationale test bliver større, hvis elever og lærere har forskellige tilgange til og erfaring med testning. For eksempel falder sikkerheden, hvis eleven afslutter for tidligt og naturligvis også, hvis eleven er meget usikker ved testsituationen. Det kan også være, at eleven ikke tager testen helt alvorligt og måske svarer tilfældigt. Endelig kan der være forskel på, hvor meget erfaring eleverne har med at løse netop den slags opgaver, som de nationale test består af. Det er derfor afgørende, at eleverne i har gode og ensartede betingelser for at klare sig godt i testsituationen.

27 27 De 9 resultatmål kommunens data I det følgende analyseres s resultater i forhold til de 9 resultatmål. I opgørelsen af resultaterne nedenfor er Djurslandsskolen (specialskole) indregnet i opgørelserne sammen med de almindelige folkeskoler. En sammenligning af resultatopgørelser hhv. med og uden Djurslandsskolen har vist, at der er meget små udsving i resultaterne, hvilket taler for en sammenstilling af resultaterne. Først analyseres s resultater på de første to resultatmål først i dansk læsning og derefter i matematik. Undervejs i analysen af læseresultaterne inddrages også resultater fra de kommunale læsetests, der foretages på alle kommunens skoler. Resultatmålene 1-3 opgøres kriteriebaseret hvilket betyder, at eleverne bliver placeret i én af følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation For så vidt angår resultatmålene 1-3 forholder de sig til ovenstående kategorier på følgende måde: At Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne betyder, at mindst 80 % af eleverne skal have resultater i de tre øverste kategorier: God præstation, Rigtig god præstation eller Fremragende præstation. At Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år betyder, at andelen af elever, der har resultater i den allerøverste kategori en fremragende præstation skal øges fra år til år. At andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres fra år til år betyder, at andelen af elever med resultater i de to nederste kategorier, Mangelfuld præstation og Ikke tilstrækkelig præstation skal reduceres.

28 28 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultatmål 1 (dansk) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Resultatmål 2 (dansk) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

29 29 Kommunale læseprøver I 2009 vedtog en Handleplan for læsning, i kraft af hvilken der blev indført systematiske læsetests på tværs af kommunen. På nuværende tidspunkt er en ny Handleplan for læsning netop ved at blive udarbejdet, og vil blive politisk behandlet i løbet af efteråret Også her vil der være et krav om, at der afvikles kommunale læsetest i. De nationale tests i læsning og de kommunale læseprøver måler forskellige dimensioner af elevernes læsefærdigheder. Hvor resultaterne af de nationale tests f.eks. afspejler resultater på tværs af flere dimensioner af læsning (tekstforståelse, sprogforståelse og afkodning), tester de kommunale læseprøver alene afkodning. Grundlaget for en sikker afkodning, lægges i indskolingen, hvorfor udviklingen af læsefærdigheder følges særligt tæt her. Begge datakilder er inddraget i kvalitetsrapporten for at få et så nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder som muligt. I 2014 blev de kommunale læsetests OS64 + OS120 erstattet af Ordlæseprøve 1 og Ordlæseprøve 2. Det er derfor muligt at se elevernes progression indenfor disse datakilder fra 2014 og til i dag. Resultaterne placerer eleverne inden for følgende kategorier: Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser I de følgende to figurer præsenteres resultaterne fra Ordlæseprøve 1 og Ordlæseprøve 2.

30 30 Figur 26: Resultater på Ordlæseprøve 1 (1.klasse) for NDK i 2016, 2015 og 2014 sammenlignet med landsnorm (2015). Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Kommunen 2016/2017 Kommunen 2015/2016 Kommunen 2014/2015 Landsnorm (2015) 0,7 % 5,9 % 23,7 % 35,5 % 34,2 % 0,0 % 1,0 % 7,5 % 32,0 % 34,4 % 25,2 % 0,0% 0,0% 3,3% 29,0% 39,2% 28,4% 0,0% 1,8 % 13,7 % 24,3 % 32,3 % 27,9 % 0,0% Som det fremgår af tabellen, er der på dette klassetrin hverken elitelæsere på landsplan eller i. For så vidt angår de øvrige kategorier har i 2016 en større andel af elever i de to øverste kategorier Beherskelse (35,5 %) og Automatisering (34,2 %) end det er tilfældet med landsnormen (hhv. 32,3 % og 27,9 %). Tilsvarende har Norddjurs kommune færre elever i de to dårligste kategorier Før-fasen (0,7 %) og Erkendelsen: (5,9 %) end det er tilfældet med landsnormen (hhv. 1,8 % og 13,7 %) Samlet set er andelen af læsere i de to gode kategorier (beherskelse og automatisering) steget siden både 2014 og Mellemgruppen, stabilisering, er faldet, hvilket er positivt, da andelen af gode læsere er steget. Læsere med usikre resultater (erkendelse og før-fasen) var lavest i 2014, men der er et lille fald fra 2015 til 2016, og tallene er væsentligt under referencenormen. Figur 27: Resultater på Ordlæseprøve 2 (2.klasse) for NDK i 2016, 2015 og 2014 sammenlignet med landsnorm (2015). Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Kommunen 2016 Kommunen 2015 Kommunen 2014 Landsnorm (2015) 1,0 % 6,3 % 52,4 % 25,7 % 14,2 % 0,4 % 0,86% 7,2 % 52,7 % 24,6 % 14,6 % 0,0 % 0,8% 5,7% 54,2% 27,5% 11,4% 0,3% 2,7 % 9,5 % 40,2 % 29,0 % 18,2 % 0,4 % Som det fremgår af tabellen har nu en gruppe af elever (0,4 %) der læser på Elitelæserniveau hvilket er tilsvarende landsnormen. I 2016 viser resultaterne desuden, at færre elever placeres i såvel Før-fasen (1,0 %), Erkendelsen (6,3 %), Beherskelse (25,7 %) samt Automatisering (14,2 %) end landsnormen foreskriver (hhv. 2,7%, 9,5%, 29,0% og

31 31 18,2%). Resultatet er positiv for de to dårligste kategorier men er derimod negativ for kategorierne Beherskelse og Automatisering. Over tid ses en stort set uændret andel af elever samlet set - i de 3 bedste kategorier Desuden ses at andelen af usikre læsere (før-fasen og erkendelse) var lavest i 2014, steg lidt i 2015 og er i 2016 faldet lidt igen. Her ligger Norddjurs dog under referencenormen, hvilket vil vi sige, der er en lavere andel med de mest usikre resultater end landsnorm. Mellemgruppen (stabilisering) er næsten uændret. Samlet set har Norddjurs både lidt færre usikre- og gode læsere end på landsplan på 2. årgang. Tilsvarende ses en større andel af elever, der ender i mellemgruppen. Konklusion - Kommunale læseprøver Samlet set er andelen af læsere i de tre bedste kategorier (beherskelse, automatisering og elitelæser) steget for både 1. og 2. årgang fra 2014 til Desuden gælder det, at andelen af elever i de to dårligste kategorier (før-fasen og erkendelse) er steget for både 1. og 2. årgang fra 2014 til Det efterlader et fald for begge årgange fra 2014 til 2016 i den midterste kategori (stabilisering)

32 32 Resultatmål 1 (matematik) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Resultatmål 2 (matematik) Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

33 33 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I det følgende rettes blikket mod det andet nationale mål nemlig at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Dette mål er ligeledes som ovenfor operationaliseret i et målbart resultatmål. Først gennemgås resultaterne for dansk og dernæst for matematik. Resultatmål 3 (dansk) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Resultatmål 3 (matematik) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

34 34 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Resultatmål 4 (trivsel) Elevernes trivsel skal øges Med folkeskolereformen blev det indført, at alle folkeskoler hvert år skal gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler. Målingen foregår med et digitalt spørgeskema. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål, og i indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål. Indholdet i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe om elevers trivsel. Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i I nærværende opgørelse kan data dermed sammenlignes herfra og frem. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø.

35 35 Resultater fra indskolingen (0.-3.klasse) Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. På hvert spørgsmål har eleven tre svarmuligheder. Nedenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø: Figur 28: Resultaterne fra den nationale trivselsmåling for NDK sammenlignet med landstallene på de 7 spørgsmål, der udgør pejlemærker for trivsel Spørgsmål 1: Er du glad for din klasse? Norddjurs Landstal Spørgsmål 2: Føler du dig alene i skolen? Norddjurs

36 36 Landstal Spørgsmål 3: Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Norddjurs Landstal

37 37 Spørgsmål 4: Er du glad for dine lærere? Norddjurs Landstal Spørgsmål 5: Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? Norddjurs

38 38 Landstal Spørgsmål 6: Lærer du noget spændende i skolen? Norddjurs Landstal

39 39 Spørgsmål 7: Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Norddjurs Landstal I modsætning til første måling i 2015, hvor ingen af spørgsmålene havde resultater, hvor Norddjurs præsterede på niveau eller bedre end landsgennemsnittet, ses ved målingen i 2017, at eleverne i på 2 spørgsmål (Er du med til at bestemme, hvad I laver i timerne? Og Føler du dig alene i skolen?) svarer på niveau med landsgennemsnittet. Generelt er der meget små udsving at spore i forhold til landsgennemsnittet. På de øvrige 5 spørgsmål svarer eleverne i Norddjurs blot en smule mere negativt end eleverne på landsplan. Således er andelen af de mest positive svar i Norddjurs 1-2 procentpoint under landsgennemsnittet, mens andelen af de mest negative svar er 1-2 procentpoint over landsgennemsnittet. Eneste undtagelse ses i forhold til spørgsmålet Lærer du noget spændende i skolen?, hvor 10% af eleverne i Norddjurs kommune svarer nej; på landsplan svarer kun 6% af eleverne nej til dette. Ved første måling i 2015 var der negative forskelle mellem Norddjurs og landsgennemsnittet på op til 7 procentpoint (Er du glad for din klasse?). Resultaterne tættest på landsgennemsnittet var i og 2 procentpoint fra, hvilket ved målingen i 2017 er den største forskel, dog fraset spørgsmålet Lærer du noget spændende i skolen?. I forhold til første måling i 2015 er der altså sket en generel positiv udvikling i Norddjurs Kommunes resultater på de udvalgte 7 spørgsmål fra trivselsmålingen for eleverne i klasse, med spørgsmålet Lærer du noget spændende i skolen? som eneste undtagelse. Resultater fra mellemtrin og udskoling (4.-9.klasse) Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Resultaterne opgøres for denne aldersgruppe såvel på det enkelte spørgsmål, som på 4 indikatorer:

40 40 Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Derudover samles resultatet for de 29 spørgsmål indeholdt i de fire indikatorer i en samlet indikator for trivsel. Indekset går fra 1 til 5, hvor 5 er bedste score. Tallene afspejler elevernes svar, eksempelvis: 5 Helt enig 4 Enig 3 Hverken enig eller uenig 2 Uenig 1 Helt uenig Nogle af spørgsmålene er formuleret modsat hinanden, eksempelvis Er undervisningen kedelig? Og Er undervisningen spændende?. Uanset formuleringen er det for alle spørgsmåls vedkommende tallet 5, der afspejler den mest positive besvarelse. Derfor vil det altid være mere positivt, jo højere tallet er i indekset. Indekset regnes ud som et gennemsnit af elevernes besvarelser. I dette materiale præsenteres resultater for såvel de fire indikatorer som for den samlede indikator for trivsel. Nedenstående figur viser, hvordan s resultater på trivselsmålingen for klasse i 2017 ligger en anelse under landsgennemsnittet på alle fire indikatorer:

41 41 Figur 29: Trivselsmåling, klasse Indikator Norddjurs Landsgennemsnit Faglig trivsel 3,6 3,7 Ro og orden 3,7 3,8 Social trivsel 4,0 4,1 Støtte og inspiration 3,1 3,3 Da den samlede indikator for trivsel er en samling af de fire indikatorer, præsterer Norddjurs Kommune således også her under landsgennemsnittet, hvilket ses i følgende figur: Figur 30: Trivselsmåling klasse, Norddjurs sammenlignet med landsgennemsnittet Norddjurs Landsgennemsnit Den samlede indikator 3,6 3,8

42 Udvikling over tid Udviklingen på elevernes besvarelse af trivselsmålingen siden første måling i 2015 på de fire indeks præsenteres i de følgende figurer: Figur 31: Social trivsel: Skoleår Norddjurs Landsgennemsnit 2014/2015 4,0 4,1 2015/2016 4,0 4,1 2016/2017 4,0 4,1 Figur 32: Faglig trivsel Skoleår Norddjurs Landsgennemsnit 2014/2015 3,6 3,7 2015/2016 3,6 3,8 2016/2017 3,6 3,7

43 43 Figur 33: Støtte og inspiration: Skoleår Norddjurs Landsgennemsnit 2014/2015 3,1 3,3 2015/2016 3,1 3,3 2016/2017 3,1 3,3 Figur 34: Ro og orden: Skoleår Norddjurs Landsgennemsnit 2014/2015 3,6 3,7 2015/2016 3,7 3,8 2016/2017 3,7 3,8 Siden første måling i 2015 ses meget små udvikling i såvel resultatet for som for landsgennemsnittet. I var der en stigning i ro og orden fra 3,6 i 2015 til 3,7 i Derudover ses ingen ændringer i resultatet på de fire parametre over de tre år i.

44 44 På landsplan var der en stigning på faglig trivsel fra 3,7 i 2015 til 3,8 i 2016, men efterfølgende et fald til 3,7 igen i Derudover var der på landsplan en stigning på ro og orden fra 3,7 i 2015 til 3,8 i s resultat på trivselsmålingen for klasse ligger således alle år under landsgennemsnittet på alle parametre. Ved seneste måling i 2017 ligger s resultat 0,1 under landsgennemsnittet på de tre parametre, mens resultatet på det sidste parameter (støtte og inspiration) ligger 0,2 under landsgennemsnittet. Konklusion - Resultatmål 4: Trivsel For klasse gælder det, at elevernes trivsel er øget over tid. På 5 ud af de 7 udvalgte spørgsmål svarer eleverne i dag mere positivt end på den første måling. Kun på et enkelt spørgsmål (Lærer du noget spændende i skolen?) ses en negativ udvikling over de tre år. For klasse ses ingen udvikling over tid med undtagelse af Ro og orden som er steget fra 3,6 i 2014/2015 til 3,7 i 2016/2017. For at sikre at fremadrettet opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i Bind 2.

45 45 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende fokuseres på karaktergennemsnittene for 9. klasse i hhv. dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet set. Afslutningsvis analyseres elevernes socioøkonomiske baggrunds indvirkning på de faglige resultater. Resultatmål 5 (dansk) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Figuren nedenfor angiver elevernes karaktergennemsnit i dansk set over de seneste 3 skoleår. Figuren viser, at har sænket afstanden til landsgennemsnittet en smule ved de seneste afgangsprøver. Gennemsnittet er steget fra 6,3 i skoleåret 2014/2015 til 6,4 i skoleåret 2016/2017. Figur 35: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår

46 46 Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene fordelt på institutionstype og køn. Opdelingen viser, at der i kommunens folkeskoler er en væsentlig forskel på hhv. pigerne og drengenes resultater på hele 1,3 karakterpoint en forskel der også ses på landsplan via landsgennemsnittet. Med afsæt heri kan det konstateres, at det ser ud til at være en udfordring at skabe optimale læringsbetingelser og dermed læringsudbytte for drengene i danskfagene. Figur 36: Karaktergennemsnit i dansk pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2016/2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Konklusion Resultatmål 5 for dansk Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at over tre år har mindsket afstanden til landsgennemsnittet og desuden øget elevernes faglige niveau i dansk i 9. klasse med 0,1 karakterpoint. Ambitionen fremadrettet er at inden for en årrække når op på landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i dansk, 2014/2015 6,3 2015/2016 6,6 2016/2017 6,4 For at sikre at fremadrettet opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i Bind 2.

47 47 Resultatmål 5 (matematik) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I modsætning til dansk kan der spores en svagt negativ tendens i elevernes resultater i 9. klasse i matematik, idet elevernes karaktergennemsnit er faldet fra 6,4 i 2014/2015 til 6,1 i 2016/2017. Tilsvarende er der dog konstateret et fald på landsgennemsnittet som ligeledes er på 0,3 karakterpoint, hvorfor forskydningen mellem det kommunale niveau og landsgennemsnittet er uændret. Figur 37: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. I modsætning til danskfagene viser figuren nedenfor, at drengene i kommunens folkeskoler opnår bedre resultater i matematik end pigerne, idet de klarer sig 0,5 karakterpoint bedre end pigerne. På landsplan ses en tilsvarende forskydning i resultaterne mellem drengene og pigerne. ligger for begge køn under landsgennemsnittet.

48 48 Figur 38: Karaktergennemsnit i matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2016/2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Konklusion Resultatmål 5 for matematik Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at igennem tre år har haft et fald i karaktergennemsnittet for matematik. Falder svarer til det fald der er konstateret på landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i matematik, 2014/2015 6,4 2015/2016 6,4 2016/2017 6,1 For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i Bind 2.

49 49 Resultatmål 5 (bundne prøvefag) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi. Ser man samlet på de bundne prøvefag over de seneste 3 skoleår er der sket en udvikling fra 6,3 over 6,6 og til 6,5 jf. figuren nedenfor: Figur 39: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene for hver af de bundne prøvefag. Samlet set er tættest på landsgennemsnittet i dansk. Her afviger resultatet 0,5 karakterpoint. Ved engelsk, fællesprøven samt matematik ligger Norddjurs Kommune henholdsvis 0,6, 0,7 og 0,7 karakterpoint under landsgennemsnittet. Med undtagelse af matematik har der været en positiv fremgang i alle resultaterne for de bundne prøvefag i 9. klasse over en 2årig periode.

50 50 Figur 40: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse 2016/2017 Figur 41: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse 2014/2015 Som afslutning på analysen af resultatmål 5 viser nedenstående figur skolernes socioøkonomiske reference i forhold til resultaterne i 9. klasse.

51 51 Når den socioøkonomiske reference anvendes i forbindelse med karaktergennemsnit, tages højde for elevernes sociale og økonomiske forudsætninger for at kunne levere resultater i 9. klasse. Konkret betyder det, at den socioøkonomiske reference giver et billede af, hvilke resultater man kan forvente af eleverne ud fra de sociale og økonomiske forhold, som de skal præstere under. Ved at sammenligne skolernes faktiske karakterer med elevernes socioøkonomiske forhold kan man få et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Figur 42: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Institution Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / /2015 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Auning Skole 6,1 6,1 0 7,1 6,6 0,5* 5,7 6,1-0,4 Kattegatskolen 6,2 6,3-0,1 6,4 6,4 0 6,3 6,3 0 Vestre Skole 6,8 6,5 0,3 6,6 6,6 0 7,7 6,9 0,8* Ørum Skole 6,1 6,1 0 6,3 6,3 0 5,4 6-0,6* Institution Den samlede udvikling 2014/ /2017 Socioøk. reference Forskel Auning Skole 6,3 6,2 0,1 Åboulevarden 6,3 6,3 0 Vestre Skole 7 6,5 0,5* Ørum Skole 5,9 6,2-0,3 Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Over de seneste 3 skoleår ses en signifikant positiv forskel fra den socioøkonomiske reference på Vestre Skole (0,5 karakterpoint). Auning Skole (0,1 karakterpoint) og Åboulevarden (0,0 karakterpoint) tangerer stort set den socioøkonomiske reference mens Ørum Skoles resultater ligger en anelse lavere (-0,3 karakterpoint). Der er ingen tvivl om, at i en kommune som Norddjurs, hvor befolkningssammensætningen er præget af borgere med forholdsvis lav socioøkonomisk status der er det afgørende, at eleverne præsterer mere end forventet for, at kommunen samlet set kan rykke nærmere på landsgennemsnittet i elevernes resultater.

52 52 Konklusion Resultatmål 5 for bundne prøvefag Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Over de seneste tre skoleår er det alene resultaterne i matematik, der ikke har haft en positiv fremgang i. Fremadrettet må ambitionen derfor være, at udviklingen også overføres til matematik således at over tid vil ligge på linje med landsgennemsnittet i alle de obligatoriske prøvefag. Udviklingen i karaktergennemsnit for bundne prøvefag i alt 2014/2015 6,3 2015/2016 6,6 2016/2017 6,5 For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i Bind 2.

53 53 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Resultatmål 6 (mindst 02 i dansk og matematik) Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. I det følgende analyseres kommunens resultater i forhold til dette sjette resultatmål. Ser man på resultaterne over de seneste 3 skoleår viser figuren, at der er sket en stigning i andelen af elever, der mindst får karakteren 2. Den er således steget til 85,4 % efter at have ligget på hhv. 84,8 % og 89,3 % i de to foregående år. Figur 43: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår

54 54 Den næste figur viser resultaterne på køn. Kigger man isoleret på folkeskolerne, så klarer drengene sig marginalt bedre end pigerne. 82,4 % af drengene og 82,3 % af pigerne opnår mindst 02 i dansk og matematik. For begge grupper gælder det, at de er under landsgennemsnittet. Figur 44: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2016/2017 Konklusion Resultatmål 6 for dansk og matematik Målet er, at eleverne skal forlade folkeskolen med minimum karakteren 2 i dansk og matematik. I er denne andel steget 0,6 procentpoint over de seneste 2 år. Der kan ikke spores særlige tendenser hvad angår køn. Aandelen af elever med mindst 02 i dansk og matematik 2013/ ,9 % 2014/ ,8 % 2015/ ,3 % 2016/ ,4 % For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser.

55 55 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Resultatmål 7 (95 % målsætningen) Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i En række data kan give information om, hvordan det går for kommunen med at understøtte denne målsætning. I analysen heraf inddrages data om elevernes uddannelsesstatus efter 9 mdr. og 15 mdr., samt hvor stor en andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Figur 45: Udviklingen i andel af elever i NDK, der 9 måneder efter 9.klasse er i gang med en ungdomsuddannelse

56 56 Figur 46: Udviklingen i andel af elever i NDK, der 15 måneder efter 9.klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Figur 47: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Norddjurs Note: Data er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset

57 57 hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Konklusion Resultatmål 7: 95 % målsætningen Målet er, at folkeskolen skal understøtte 95 % målsætningen skolerne er én aktør blandt mange, der i fællesskab skal opfylde 95 % målsætningen. Udgangspunktet er, at 94,7 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. Efter 15 måneder udgør andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 79,1 %. For begge kilder gælder, at der ses et fald fra 2013 til 2015 og at andelen ligger under landsgennemsnittet. Fremadrettet må disse andele nødvendigvis øges. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse ,9 % ,0 % ,4 % ,1 % For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i Bind 2.

58 58 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 8 (kompetencedækning) Nedenfor følger status på s vej mod opfyldelsen af resultatmål 8 omkring fuld linjefagsdækning (kompetencedækning). I forbindelse med dette resultatmål er der opstillet en række nationale delmål for årene frem mod 2020: I 2016 skal linjefagsdækningen minimum være 85 % I 2018 skal linjefagsdækningen minimum være 90 % I 2020 skal linjefagsdækningen være fuld svarende til at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Seneste status viser, at 87,9 % af de planlagte undervisningstimer læses af lærere med kompetencedækning eller tilsvarende kompetencer inden for fagene. ligger dermed en anelse over landsgennemsnittet på nuværende tidspunkt (85,1 %) se figuren nedenfor. I forbindelse med s implementering af folkeskolereformen har der været nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper har arbejdet med målet om fuld kompetencedækning. I forlængelse af dette er det beskrevet, hvordan der gennem tre strategier opnås en kompetencedækning, der sikrer, at lever op til resultatmål 8. Den fulde status for kompetencedækningen i kommunen er behandlet på BUU d

59 59 Figur 48: Skolernes opgørelse af kompetencedækningen i almenundervisningen 2017: Konklusion- Resultatmål 8: Kompetencedækning Opgørelsen viser, at som helhed er tæt på at opfylde målsætningen for 2018 om fuld kompetencedækning, idet gennemsnittet på tværs af skolerne er på 87,9 %. Tallet er desuden over landsgennemsnittet på nuværende tidspunkt.

60 60 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Resultatmål 9 (inklusion) Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Som det sidste resultatmål på skoleområdet analyseres inklusionsgraden i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser, at inklusionsgraden ved seneste opgørelse er 93,1 %, hvilket er tilsvarende opgørelsen fra 2014/2015 men en anelse lavere end 2015/2016. På landsplan er inklusionsandelen på 95,2 %. Figur 49: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning set over de seneste 3 skoleår

61 61 Konklusion Resultatmål 9: Inklusion Målet er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i almenundervisningen. har endnu ikke opnået denne inklusionsprocent. I indeværende skoleår er andelen 93,1 % Oversigt over andelen af elever der modtager undervisning i almenundervisninegn 2013/ ,5 % 2014/ ,1 % 2015/ ,5 % 2016/ ,1 % For at sikre at fremadrettet opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i Bind 2.

62 62 Afrunding Ovenstående analyser har givet en status på s resultater på dagtilbudsområdet (inklusionsmiljø, trivsel og sprog) og på skoleområdet (i forhold til de 9 opstillede resultatmål for folkeskolen). I Bind 2 beskrives en række prioriterede indsatser, der er igangsat i kommunen og som forventes at være af afgørende faktor for at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. De beskrevne indsatser i Bind 2 er ikke dækkende for alle de aktiviteter, der er iværksat på området, men er udvalgt, fordi de af skole- og dagtilbudschefen er prioriteret som særlige indsatsområder i Desuden henvises til bilaget Mindmap over indsatser.