Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole

Transkript

1 Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole

2 Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er inspireret af de allerbedste af vores egne erfaringer og erfaringer hentet i Californien. Katrinedals Skole er en skole, der har dybe rødder i dansk skoletradition. Vi er også en skole, hvor lærerne siden oprettelsen i 1934 og til nu har udfordret sig selv, så de til enhver tid har kunnet møde børn og unge med respekt for og indlevelse i deres livsverden. I en globaliseret verden er det vigtig at se ud over grænserne og lade sig inspirere af andre landes systemer. Derfor har vi også været meget glade for at se, hvordan man i Californien har opbygget et system, kaldet AVID, der kan hjælpe den enkelte unge til at udnytte sit potentiale bedst muligt - uanset hvilken baggrund man kommer fra, og hvad man har med sig i sin personlige rygsæk. AVID- systemet bygger på en læringsmetode, der kan bruges i alle fag. Metoden har fokus på at gøre mål og metoder til at nå målene tydelige for alle elever. Når man arbejder på den måde, bliver eleven automatisk en aktiv deltager i sin egen læreproces, hvor læreren har ansvaret for, at eleven mødes med høje forventninger og udfordres tilpas i forhold til deres evner. Disse tanker er helt i tråd med skolekulturen på Katrinedals Skole. Det er vores ambition, at alle elever efter 9. klasse forlader skolen som fagligt dygtige og livsduelige unge mennesker. Vi ser frem til at følges med jer de næste tre år. Karen Leth Skoleleder På Katrinedals Skole skal du blive så dygtig, du kan Katrinedals Skole sætter fokus på udskolingen. Gennem nye tiltag og strukturer for udskolingen ønsker Katrinedals Skole at sikre en høj faglighed, trivsel og uddannelsesparathed for udskolingseleverne. Skolens målsætning, med fokus på dannelse, faglighed og syn på hvordan man lærer, har været udgangspunkt og styrende for den nye model. Den nye struktur for udskolingsklasserne skal i endnu højere grad gøre de unge uddannelsesparate i trygge rammer. Vi tror på, at varierede undervisningsformer, der aktiverer eleverne, sikrer motivation og de bedste læringsbetingelser. 2 3

3 Fornyelse gennem elever udefra Dagligdagen vil tage udgangspunkt i et ungeunivers, der rummer 280 unge, når vi fra 2013 udvider vores udskoling til fire spor på 7. Klassetrin, heraf ca. 100 på 7. Årgang. De nye elever er dels elever fra andre folkeskoler og dels elever fra en privatskole, der slutter efter 6. klassetrin. Skolen vil således rumme nye elever, som med baggrund i de skoler, de kommer fra, kan være med til at skabe nytænkning og inspiration. En gruppe elever, der kommer fra andre folkeskoler, skal have særlig gavn af vores udskoling- 4 smiljø. De benævnes AVID-elever. Det er elever, der af deres lærere vurderes at kunne blive mønsterbrydere i forhold til skole og uddannelse. I den nye udskolingsmodel på Katrinedals Skole vil disse elever få en særlig støtte til at udnytte deres potentiale og blive så dygtige, som de kan. Eleverne, der kommer fra andre skoler, vil komme til at gå på nydannede hold sammen med de gamle Katrinedalselever, så alle får frisk inspiration i nye rammer. OM AVID AVID er en forkortelse af Advancement Via Individual Determination og er et amerikansk skoleprogram, som har haft stor succes med at skabe mønsterbrydere i miljøer, der ikke har tradition for at uddanne sig. Den grundlæggende ide er, at man supplerer høje forventninger med særlige træningsprogrammer og mentorordninger. På den måde kan man skabe det nødvendige fundament for, at unge med potentiale til at gå videre i uddannelsessystemet også gør det. Politikerne i Københavns Kommune har udpeget Katrinedals Skole som forskningsprofilskole, der skal undersøge, om AVID-modellen kan øge disse elevers mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og måske også en højere uddannelse.

4 Optagelseskriterier for AVID-elever: Optagelse som AVID-elev sker ud fra en helhedsvurdering på baggrund af nedenstående kriterier: Eleven ligger i gruppen, der scorer middel til over middel i de nationale tests i 4. og 6. klasse Elevernes forældre forpligter sig til at bakke op om elevens valg ved at indgå en samarbejdsaftale Elevens nuværende lærere vurderer, at eleven har potentiale til at profitere af tilbuddet i forhold til målsætningen om at gå videre til ungdomsuddannelse og evt. videreuddannelse På de unges præmisser I forbindelse med Katrinedals Skoles udvikling af en model for udskoling har vi lagt vægt på at medinddrage eleverne. Motivation er en afgørende faktor i alle læringssammenhænge. Derfor har det været en naturlig del af processen at bede eleverne komme med deres synspunkter på, hvordan vi sikrer en høj motivation, der kan drive et højt fagligt niveau. For at sikre elevernes medbestemmelse i hverdagen nedsættes et årgangsråd, der består af en elevrepræsentant fra hvert basishold. Denne gruppe udarbejder oplæg til projektarbejder, aktiviteter i elevcafeerne og indhold i basistimerne, ligesom de løbende drøfter med basislærerne, hvordan den nye ordning fungerer. Det er vores mål at udvikle en undervisningsform, der inddrager og aktiverer eleverne, så alle bliver så dygtige, som de kan, inden de forlader Katrinedals Skole. Områdets skolerådgiver anbefaler i samarbejde med Katrinedals Skole, at eleven optages 7

5 Basishold - et trygt sted at være Hver elev indgår i et basishold bestående af elever. Holdet er det samme i hele udskolingsforløbet, og eleverne har et dagligt modul på holdet. Holdet har en basislærer, der fungerer som mentor, og som mødes med holdet i det daglige modul. Hvert basishold har et basislokale, hvor eleverne har hylder til egne materialer og aflåselige skabe til laptops, ipads, telefoner mv. Vi tager udgangspunkt i elevernes individuelle ønsker og behov, når vi sammensætter holdene. Den enkelte elev skal derfor beskrive, hvilken lærerprofil han eller hun trives bedst med samt beskrive egne styrker, udfordringer og ønsker til skolelivet. Efter elevernes ønske har de også fået mulighed for at udpege en gruppe af drenge og piger fra egen klasse og fra parallelklasserne, som de kunne tænke sig at være på hold med. I sagens natur kan ikke alle ønsker opfyldes, men vi vil i videst muligt omfang imødekomme elevernes ønsker. I alle sammenhænge arbejder vi med individuelle mål og handleplaner, og eleverne evaluerer egen udvikling inden for både de faglige, personlige og sociale kompetencer. Arbejdet på basisholdene har fokus på fællesskabet og på, hvordan man kan hjælpe hinanden med at løse de faglige opgaver, så man hele tiden bliver dygtigere. Forståelse for demokrati og medborgerskab er også en vigtig del af arbejdet på basisholdet. Alt sammen faktorer og indsigter der styrker elevernes uddannelsesparathed og livsduelighed. Faghold - faglighed og projektarbejde Sammensætningen af faghold tager vi stilling til, hver gang en ny faglig periode igangsættes. Hvert skoleår har tre fagperioder, der strækker sig over uger og afsluttes med op til to ugers projektarbejde. Der er fastlagt tre forskellige fokus for de tre perioder: Et naturfagligt, et internationalt og et humanistisk fokus. Til hvert fag er der knyttet to til fire faglærere, som arbejder sammen på tværs af holdene. Undervisningen foregår i de seks basislokaler og det fællesområde, der er tilknyttet. Fagholdene sammensættes af faglærerne. Holddannelsen tager blandt andet udgangspunkt i lysten til at gå i dybden med stoffet, at eksperimentere og arbejde sammen. Der tages også hensyn til elevens læringsstil og arbejdstempo. Ligeledes lægger vi vægt på, at der er en ligelig fordeling af drenge og piger. Der er med andre ord ikke tale om niveaudeling, men en afvejning af mange faktorer. Opdelingen i basis- og faghold giver eleverne en stor kontaktflade på tværs af elever og lærere, og eleverne får dermed mulighed for at udvikle nye faglige og sociale relationer. 8 9

6 Klar, parat og næste skridt Mentorordninger - en ekstra ressource Det årlige timetal i fagene er det samme som hidtil. Basismodulet og mentorordningen er en ekstra ressource i forhold til den traditionelle skole. Alle elever har deres basislærer som mentor. For elever med anden etnisk baggrund og elever med særlige udfordringer vil der være udvidede mentorordninger, der tager udgangspunkt i den enkelte unges udfordringer. To ugentlige elevcafeer To gange om ugen er der elevcafeer om eftermiddagen, og der er mødepligt til mindst én. Aktiviteterne på cafeerne er tilrettelagt af eleverne selv og kan omhandle alt fra sund kost til sang og drama eller en debat om de sociale medier. Det kan også være caféer, hvor man kan få ekstra hjælp til sine opgaver. Elevcafeerne gennemføres på tværs af hele årgangen. Et afgørende mål for indsatserne i udskolingen er at gøre eleverne uddannelsesparate både på det faglige, det sociale og det personlige område. Gennem arbejdet omkring begrebet dannelse, som er et af skolens fokusområder, sikrer vi blandt andet, at eleverne udvikler sig personligt og bliver rustet til at tage personligt ansvar og til at træffe kvalificerede valg. Gennem samarbejde med forældrene ønsker vi at etablere stærke forbindelser til omverden. Det UDDANNELSESPARATHED betyder i praksis, at vi vil involvere forældrene i at opbygge en forældrebank. Her kan forældrene byde ind med mulige virksomhedsbesøg, praktikophold for eleverne og oplæg til undervisningsemner. I forhold til det omgivende samfund er vi i gang med at udvikle et tættere samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, så vi også ad den vej kan give eleverne indsigt i de mange muligheder efter 9. klasse. Modulopbygget skema Skemaet for udskolingseleverne er sammensat af forskellige moduler, så det passer sammen med fag- og basishold. Det betyder, at eleverne dagen igennem vil opleve både undervisningsmoduler og moduler, der indeholder for eksempel vejledning, selvstudie eller bevægelse. Uddannelsesparathed har fokus på tre centrale områder: 1. Faglige kompetencer inden for læsning, sprog, matematik og naturfag samt metode for løsning af opgaver. 2. Personlige kompetencer hvor vi lægger vægt på selvtillid og generelle områder som at aflevere opgaver til tiden, god opførsel og evnen til at træffe egne beslutninger og stå ved dem. 3. Sociale kompetencer hvor vi lægger vægt på relationsopbygning, evnen til at indgå i forpligtende og demokratisk fungerende fælleskaber, hvor eleven både skal formå at tage lederskab, følgeskab og håndtere konflikter

7 Kathrinedals Skole Vanløse Alle Vanløse Tel