Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2009 Mødedato: tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-21:15

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2009 Mødedato: tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-21:15 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Bent Pedersen (BP) Poul Erik Madsen (PEM) C Hanne Hyldgaard (HH) B Tulle Olsen (TO) I Benny Christensen (BC) A Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A Sadik Topcu (ST) A Britta Nielsen (BN) F Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Orientering fra Borgmester og Kommunaldirektør - juni Opfølgning på interviewundersøgelse af de lokalpolitiske arbejdsvilkår Forberedelse af ny byrådsperiode Budgetmæssige konsekvenser Bemyndigelse til underskrift Markedsføring af grundsalg Ansøgning om tilkøb af jordstykke Budgetrapport pr. 31. marts Modernisering af Ortved Plejecenter - Orientering om projektets økonomiske stade Renovering af handicapboliger, Bocenter Ringsted, 2. etape Tilpasning af ydelser og organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Godkendelse af Resultatrevision Revision af husholdningsaffaldsregulativ Ringsted Kommunes nye affaldsplan Ugetømning af gråt affald - Tillægstakster Skilte og butiksfacader i Ringsted Kommune - råd og retningslinjer Orientering om Sjællandsprojektet Udbud af stadeplads til café/servicebygning på Torvet Godkendelse af skema c - 18 boliger til blinde incl. servicearealer på Skansen Godkendelse af skema C - 18 boliger til autister incl. servicearealer på Skansen Bevilling til indretning og ombygning af institutionskøkkener på 0-6 årsområdet Asgårdskolen. Brug af driftsmidler til anlæg Etablering af Boldbane i Gyrstinge Bevilling til etablering af 2 kunststofbaner Anvendelse af bygninger og arealer tidligere anvendt af Ringsted BUC Bevilling til Landsbyhuset i Gyrstinge Orientering om K 17 fællesindkøb i Region Sjælland Optagelse af lån Revisionsberetning Servicetjek af decentraliseringen Ophævelse af tilbageskødningsklausul...32

3 1. Orientering fra Borgmester og Kommunaldirektør - juni 2009 Sagsid: 08/29880 Økonomiudvalget Teknisk direktør Lars Mørk orienterede om arbejdsgruppen vedr. vedligeholdelse af kommunale ejendomme. 2. Opfølgning på interviewundersøgelse af de lokalpolitiske arbejdsvilkår Sagsid: 09/3937 Økonomiudvalget - Åben: Opsamling på diskussion på temamødet den 28. april - Åben: Power Point oplæg til temamøde - endelig version De seneste måneder er byrådsmedlemmerne blevet interviewet om, hvordan det er at sidde i og hvad de gerne vil arbejde med som politikere. Resultaterne fra disse interviews blev præsenteret for på et temamøde den 28. april, hvor det blev konkluderet at der skulle gang i en proces med at få diskuteret undersøgelsens resultater til bunds, så der kan være nogle konkrete forbedringer og gode idéer klar til det nye byråd, der tiltræder den 1. januar Hovedindtrykkene fra interviewundersøgelsen var at byrådspolitikerne: er glade for det politiske arbejde det er sjovt, spændende, lærerigt og giver stor indflydelse! forventer bedre dagsordener vil have klarere spilleregler mellem byråd, udvalg og administration vil have bedre arbejdsvilkår vil arbejde mere med forståelige visioner På baggrund af drøftelsen på temamødet blev følgende punkter fremhævet Uddannelse i mødeledelse og styrelsesloven Mødeledere og deltagere skal holde sig til dagsordenen Bedre forhold omkring PC telefon avis (lokal og landsdækkende) Seminar med overnatning for det nye byråd væk fra Ringsted Bruge interviewene til at starte en proces om det politiske arbejde frem til 1. januar Dagsordenerne skal være bedre Holde møder til de er færdige Beslutninger skal føres ud i livet datoer på (1-2 måneder) For mange orienteringspunkter på møderne Kodeks for byrådet

4 Budgetlægning som ramme for det politiske arbejde Det blev dog også fremført, at listen ikke er udtømmende, og at der er behov for at arbejde med andre emner. På kort sigt skal der gøres noget ved arbejdsforholdene omkring pc og webadgang, telefoniog avisabonnement. Derudover skal der laves en procesplan for det videre arbejde. Der er behov for politiske input til procesplanen - herunder hvilke yderligere punkter, der skal adresseres. Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget drøfter og beslutter hvordan der skal arbejdes videre med konklusioner og emner fra politikerundersøgelsen. Administrationen arbejder videre med konkretisering af de nævnte punkter. 3. Forberedelse af ny byrådsperiode Sagsid: 09/13361 Økonomiudvalget - Åben: Bruttoliste Ringsted Byråd har tidligere ved indledningen af en ny byrådsperiode fået udarbejdet en samlet mappe til indeholdende praktiske oplysninger, lovstof, interne aftaler osv. Der ønskes en principiel drøftelse af hvorledes det nyvalgte Byråd bedst muligt forberedes og indføres i den nye byrådsperiode. Det ønskes specifikt drøftet, hvorvidt Økonomiudvalget som en forberedelse til den ny byrådsperiode ønsker en (digital) mappe udarbejdet. Hvis dette er tilfældet ønskes en drøftelse af hovedindholdet af en sådan mappe samt udarbejdelsen af denne. Administrationen har udarbejdet en bruttoliste over mulige forberedelsestiltag, jf. bilag. Listen skal ikke opfattes som udtømmende, men blot som inspiration til drøftelsen af sagen. Økonomiudvalget har 2. marts 2009 som en del af det nye Byråds indføring i byrådsperioden besluttet at afholde en Byrådshøjskole i foråret Tids- og handleplan Når Økonomiudvalget har drøftet hvilke forberedelsestiltag, man ønsker administrationen arbejder videre med, forbereder administrationen en samlet sag til godkendelse i Økonomiudvalget efter sommeren. En evt. byrådsmappe vil blive udarbejdet, så den er klar til det nye Byråd ultimo Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget drøfter hvorledes det nyvalgte Byråd bedst muligt forberedes, herunder specifikt tager stilling til evt. udarbejdelse af byrådsmappe til det nyvalgte Byråd for perioden Administrationen arbejder videre med en digital og evt. fysisk mappe med relevante oplysninger til udlevering til det nyvalgte Byråd.

5 4. Budgetmæssige konsekvenser Sagsid: 06/ Åben: Budgetmæssige konsekvenser ØU2009_06_02 Kommunens kassebeholdning er pr. 26. maj 2009 optalt til 92,2 mio. kr. Grafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år. I kurverne er der ikke taget højde for likviditetsbinding jf. lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet. Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 26. maj 2009 opgøres til 26,2 mio. kr. Økonomi De budgetmæssige konsekvenser af åbne dagsordenpunkter og de resulterende

6 Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til: I opgørelsen er ikke indregnet budgetmæssige konsekvenser af Lukkede dagsordenpunkter Ingen Anvendelse af bygninger og arealer tidligere anvendt af Ringsted BUC Til efterretning. 5. Bemyndigelse til underskrift Sagsid: 05/5141 Efter styrelseslovens 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af borgmesteren, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester og en person, der er bemyndiget dertil af. Den, der skal underskrive sammen med borgmester, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester, skal have en personlig meddelt beføjelse dertil fra. For tiden er kommunaldirektør Søren Lund Hansen og i dennes fravær økonomichef Karsten

7 Kongstad og i begges fravær direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Torben Lyser bemyndiget til sammen med borgmester, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester at underskrive dokumenterne. Kommunaldirektøren indstiller, at sekretariatschef Anja Falk Andersen bemyndiges til sammen med borgmester, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester at underskrive dokumenterne i kommunaldirektørens og Karsten Kongstads og Torben Lysters fravær. en anbefales. 6. Markedsføring af grundsalg Sagsid: 09/10220 Lukket sag Økonomiudvalget 7. Ansøgning om tilkøb af jordstykke Sagsid: 09/12227 Lukket sag 8. Budgetrapport pr. 31. marts 2009 Sagsid: 09/ Åben: Budgetrapport pr. 31. marts 2009 Budgetrapport pr. 31. marts 2009 for udvalgte områder foreligger som bilag. Økonomi Budgetrapportens hovedtal er vist i nedenstående tabel:

8 Direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børneog Undervisningsudvalget, at budgetrapporten drøftes med henblik på indstilling til Økonomiudvalget. Direktøren for Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at budgetrapporten drøftes med henblik på indstilling til Økonomiudvalget. Direktøren for Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget, at budgetrapporten drøftes med henblik på indstilling til Økonomiudvalget. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den Anbefales, idet voksen/handicapområdet afventer KL s analyse af området. Ej til stede: Teddy Pedersen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den en anbefales. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den en anbefales. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Økonomiudvalget bestiller en revideret budgetrapport forelagt på Økonomiudvalgsmødet den 24. juni Modernisering af Ortved Plejecenter - Orientering om projektets økonomiske stade Sagsid: 06/19784

9 Som et resultat af s vedtagelse af 11. januar 1999 om godkendelse af en strategi for ældre og plejeområdet, heri en moderniseringsplan for kommunens plejeboliger, vedtog Social og Sundhedsudvalget den 18. september 2006, at moderniseringen af Ortved Plejecenter skulle igangsættes og at byggeriet skulle udføres efter almenboliglovens regler. godkendte skema A den 11. december 2006 og skema B den 9. september Byggeriet blev påbegyndt maj 2008 og forventes afsluttet senest 1. oktober Sagen foreligges med henblik på at orientere om projektets økonomiske stade. Projektets samlede økonomi er fordelt med en anskaffelsessum for boligdelen på 75,4 mio. kr. incl. moms, der finansieres over almenboliglovens regler, og 18,1 mio. kr. excl. moms, der finansieres over kommunekassen. Der har været beregnet et provenu på det samlede projekt på ca. 6,0 mio. kr. Kommunernes Revision har deltaget i projektet som økonomisk bygherrerådgiver. For den største dels vedkommende har projektet været et ombygningsprojekt med mange af de uforudsete forhold, der ofte er kendetegnende for den slags projekter, og selvom der i projektøkonomien og i kontrakten med totalentreprenøren er indbygget midler til imødegåelse af uforudsete forhold har disse økonomiske midler ikke været tilstrækkelige. For den samlede anlægsudgift totalentreprisedelen er der indregnet 2,3 mio. kr. incl. moms til uforudsete forhold. Pr. 1. april 2009 kan der konstateres et samlet forbrug til uforudsete forhold på 5,6 mio. kr., hvilket vil sige et merforbrug på 3,3 mio. kr. fordelt med 2,7 mio. kr. på boligdelen og 0,6 mio. kr. på servicearealerne. Det må påregnes, at der yderligere skal anvendes 0,5 mio. kr. inden byggeriet er afsluttet. Årsagen til dette merforbrug skal findes i bygningsmæssige forhold, der ikke har kunnet konstateres på udbudstidspunktet eller i forhold, der ved igangsætningen af byggeriet er blevet vurderet til ikke at leve op til en acceptabel bygningsmæssig standard. Forud for byggeriets start har der, af en ekstern bygningssagkyndig, været udført en gennemgang af bygningsmassens tilstand, og der er udfærdiget en Førsynsrapport, som efterfølgende er kapitaliseret til 0,35 mio. kr. Dette beløb er indarbejdet i totalentreprisekontrakten. Førsynsrapporten har alene været en udvendig og indvendig visuel gennemgang af bygningerne uden destruktive indgreb i konstruktioner eller installationer. Det har betydet, at det ved ombygningerne af ældreboligerne er blevet vurderet, at det var nødvendigt at udskifte vindues og dørpartier, udskifte dele af gulvbelægningen og male den eksisterende loftbeklædning. Der er blevet konstateret store områder i plejeboligerne med løse og skæve gulve, hvorfor dette også er blevet udbedret. Hertil kommer en hel del mindre ting, der er blevet bragt i orden af funktionsmæssige årsager. Nævnte forhold har ikke været medtaget i udbudsmaterialet. Det skal bemærkes, at det forventede forbrug af uforudsete udgifter vil beløbe sig til ca. 13 % af håndværkerudgifterne mod en normal på ca. 10 %. Høring Intet Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at de udførte og kommende ekstraarbejder er nødvendige for at sikre et bygnings og driftsmæssigt acceptabelt resultat.

10 Økonomi Kommunernes Revision har skitseret følgende mulige model for finansiering af merforbruget: Gældende maksimale låneramme ( kr. m2 ) 76,6 mio. kr. Anskaffelsessum godkendt i skema B 75,4 mio. kr. Mulig udvidelse af lånerammen En udvidelse af lånerammen koster 7 % i grundkapitalindskud 1,2 mio. kr. 0,1 mio. kr. Boliger Servicecenter Merforbruget på 3,3 mio. kr. fordeles med: 2,7 mio. kr. 0,6 mio. kr. Anviste besparelser på andre poster 0,7 mio. kr. 0,1 mio. kr. Reduceret merforbrug incl. moms. 2,0 mio. kr. 0,5 mio. kr. Servicecenter beregnes excl. moms 0,4 mio. kr. Overskridelse boligdelen 2,0 mio. kr. Den udvidede låneramme 1,2 mio. kr. Ufinansieret del incl. moms 0,8 mio. kr. Samlet merudgift finansieret af kommunekassen: Overskridelse på boligdelen incl. moms 0,8 mio. kr. Overskridelse på servicecenter, excl. moms 0,4 mio. kr. Øget grundkapitalindskud 0,1 mio. kr. I alt 1,3 mio. kr. Yderligere skønnet merforbrug 0,5 mio. kr. Total 1,8 mio. kr. Oprindeligt provenu 6,0 mio. kr. Samlet merforbrug 1,8 mio. kr. Aktuelt provenu 4,2 mio. kr. Der er ikke medregnet en eventuel indtægt for drift i anlæg. Den nævnte regulering af anskaffelsessummen vil betyde en gennemsnitlig årlig huslejestigning på 12,56 kr. / m2, svarende til ca. 67,00 kr. / mdr. for den enkelte beboer. Merforbruget finansieres af overskuddet på anlægsprojekterne vedrørende ombygning af ældreboliger Ortved og Amtstue Alle. Tids- og handleplan Byggeriet er planlagt afsluttet 1. oktober 2009, men der kan på nuværende tidspunkt forventes en tidligere færdiggørelse. Byggeriet forløber planmæssigt. Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at der gives tillæg til rådighedsbeløb i 2009 på henholdsvis 0,4 mio. kr. til servicecentret

11 og 2,5 mio. kr. til ældreboligerne kommunens grundkapitalindskud øges med 0,1 mio. kr. lånefinansieringen af ældreboligerne øges med 1,2 mio. kr. kommunens nettoudgift på 1,8 mio. kr. finansieres af overskuddet på anlægsprojekterne ombygning af ældreboliger Ortved og Amtstue Alle der gives yderligere anlægsbevilling på henholdsves 0,4 mio. kr. til servicecentret og 2,5 mio. kr. til ældreboligerne. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den Anbefales, idet det forudsættes af finansieringen sker af det forventede overskud på anlægsprojekterne, ombygning af ældreboliger Ortved og Amtstue Alle. Ej til stede: Teddy Pedersen en anbefales med Social- og Sundhedsudvalgets bemærkning, der ændres til at finansieringen sker af overskuddet fra ombygningen af ældreboliger Ortved og Amtstue Allé. 10. Renovering af handicapboliger, Bocenter Ringsted, 2. etape. Sagsid: 07/13886 Bo- og Servicecenter Ringsted er i dag placeret på 2 adskilte boligenheder på henholdsves Bengerds Alle og Østre Park 2B. I 2007/08 blev hovedparten af boligerne på Bengerds Allé ombygget til to-rumsboliger med eget bad og toilet i forbindelse med overtagelsen af tidligere ungdomsboliger på naboejendommen. Ombygningen blev forestået af den selvejende almene boliginstitution "Bedre Boliger, Ringsted" i tæt samarbejde med LEV. LEV ansøger i skrivelse den 2. april 2009 om forhåndsgodkendelse af projektforslag til ombygning af de resterende 18 et-rumsboliger med fælles bad og toilet placeret på henholdsvis Østre Park og Bengerds Allé. I projektforslaget foreslås det, at boenheden på Østre Park nedlægges, og at én af de eksisterende boligblokke på Bengerds Allé om- og udbygges, så den kan rumme 18 to-rumsboliger med eget bad og toilet. De 4 lejligheder placeres i en eksisterende blok, som ombygges. De resterende 14 boliger og servicearealet er nybyg. Boligerne er erstatningsboliger for beboerne fra bostedet på Bengerds Allé og fra Tusindfryd. Grundet beboernes fysiske handicap, opføres de nye lejligheder med en gennemsnitsstørrelse på 75,2 kvm., da der forudsættes ekstra plads til hjælpere (2 ad gangen) og ekstra plads til hjælpemidler og venderadius for kørestole. Høring Projektforslaget anbefales af LEV s lokalafdeling. Forslaget har været forelagt Teknisk Forvaltning og kræver ikke ny lokalplan. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at forslaget rummer en række fordele. Boligerne for den mest handicappede gruppe beboere på Bo- og Servicecenter Ringsted vil

12 blive tidssvarende og arbejdsforholdene for medarbejderne vil blive acceptable. Der forventes desuden et rationale i forhold til personalepåsætningen i forbindelse med nattevagterne, og ledelsen vil, alt andet lige, blive mere synlig ved etablering af en geografisk enhed. Ringsted Kommune vil umiddelbart opnå et provenu ved salg af ejendommen Østre Park 2B. Økonomi Med et rammebeløb på kr./m² udgør den samlede byggesum kr. for 1354 m². Servicearealet udstykkes som en ejerlejlighed til Ringsted Kommune. Udgiften skønnes til ca kr., som er momsfrit for kommunen. På den selvejende institutions vegne tilbyder LEV at erhverve den eksisterende blok, arealet omkring blokken samt et nyt tilstødende grundstykke til det øvrige byggeri. Det foreslås, at ovennævnte erhverves fra Ringsted Kommune til en samlet pris af kr. Købet fordeler sig som følger og er udgiftsneutralt for Ringsted Kommune Råjord ca m² byggeret ca m² Køb m² a kr/ m² kr. Køb bygning kr. I alt kr. Ringsted skal betale 7 % grundkapital Serviceareal Tilskud Rest Udgift i alt kr kr kr kr kr. Prisen for byggeret svarer til prisen vedr. Solhammerskolen. Der forventes et rationale i forhold til påsætningen af nattevagter ved samling af de 18 boliger til én fysisk enhed. Der forudsættes et provenu ved salg af Østre Park 2B. Tids- og handleplan Byggeriet vil kunne iværksættes efteråret Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at projektet forhåndsgodkendes. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den Genoptages. Supplerende sagsfremstilling Direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen vil i mødet gennemgå forslaget til projekt, herunder priskalkulation og regelgrundlaget vedr. almene pleje- og handicapboliger. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den Anbefales. Ej til stede: Teddy Pedersen en anbefales.

13 11. Tilpasning af ydelser og organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Sagsid: 09/ Åben: Sammenligning af ressourceforbrug på UU opgaverne - Åben: Rapport vedr. den fremtidige UU-vejledning og organisation Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU) drives i et samarbejde mellem Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner. I dag er UU Vestsjælland fysisk og organisatorisk placeret i Slagelse, men betjener Ringsted og Sorø inden for nøjagtig samme aftaleramme. Den gældende driftsaftale mellem kommunerne og UU blev indgået i Siden da, og ikke mindst under indtryk af strukturreformen og de deraf følgende større kommuner, er der sket væsentlige ændringer i kommunernes organisationer, deres måde at arbejde på og deres efterspørgsel af ydelser fra UU Vestsjælland. Ledelsen i de tre kommuner har derfor sammen med UU Vestsjælland arbejdet med at få identificeret de væsentligste problemfelter og opstillet nogle scenarier for en ændret organisering af UU opgaverne. Arbejdet har været forankret på direktørniveau i de tre kommuner, og der har været inddragelse af nøglepersoner fra de forskellige forvaltningsområder i kommunerne, ligesom UU har bidraget aktivt til arbejdet. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal overordnet bidrage til, at unges valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Siden den 1. januar 2007 har UU Vestsjælland alene dækket tre sammenlagte kommuner, Ringsted, Slagelse og Sorø. I alle tre kommuner er der et klart politisk fokus på styrelse af hurtig og helhedsorienteret indsats for at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle tre kommuner ligger et godt stykke fra den politiske målsætning om, at 95 % af alle unge har en ungdomsuddannelse i Parallelt med kommunalreformen er der øget fokus på, hvordan man laver en øget, bedre og mere målrettet indsats i forhold til de unge og uddannelse: 1. Uddannelsesniveauet skal løftes i alle tre kommuner 2. Der skal være en helhedsorienteret sagsbehandling for de unge, der ikke er i gang med uddannelse eller job eller som kræver specialvejledning. Alle tre kommuner har eller arbejder med nye strukturer og arbejdsgange, der skal understøtte at de to mål nås. Forsætningen for succes i.f.t. målene afhænger både af arten og organiseringen af vejledningen. Kommunernes ønsker til UU-opgavernes fremtidige løsning sammenfattes således: Der ønskes en differentiering af ydelserne fra UU, således at UU-opgaverne løses relateret til den enkelte kommunes behov og ikke efter en fælles standard, hvorfra alle afvigelser bliver tillægsydelser. Der ønskes en stærkere fokusering på de kerneproblemer, der lægger hindringer i vejen for at nå målet om ungdomsuddannelse til alle. Her ønskes en stærkere fokusering på ungevejledningen og på særligt udsatte grupper af unge med øget frafaldsrisiko m.v. Ændringer i folkeskolen gennem de senere år skaber grundlag for integration af langt

14 hovedparten af vejledningsopgaverne sammen med de øvrige nye og de kendte opgaver på den på enkelte skole med en forvaltningsmæssig support. Det er de ansvarlige direktørers vurdering, at disse mål bedst opnås ved en fremtidige organisering af UU-opgaverne baseres på den model, der i rapporten betegnes som filialmodellen. Filialmodellen kan betyde flere ting: F.eks.: At der fastholdes én samlet organisation med ressourcerne fordelt til en geografisk placering i en slags afdeling eller filial i hver kommune. Hver enkelt kommune skal efterfølgende tage stilling til, om det skulle være med selvstændig adresse eller placeret flere steder, afhængigt af den enkelte kommunes organisering. Eller en deling af den nuværende UU-organisation i forhold til de tre kommuner. Hver kommune modtager ressourcemæssigt sin andel. Det vil give den enkelte kommune mulighed for at tilrettelægge og organisere UU-opgaver i overensstemmelse med lokale behov. Modellen kan realiseres som tre selvstændige enheder med hver sin leder dog med klare aftaler om placering af fællesfunktioner vedr. indberetninger m.v. i den ene af enhederne inklusiv, at en af de tre ledere varetager chefjobbet. Det kan suppleres med en styregruppe (direktionsniveau) eventuelt suppleret med et politisk forum eller en bestyrelse, som står for en overordnet strategisk synliggørelse af UU-indsatsen i området (temadage, konferencer, som vil kunne skabe et større fællesskab end det er tilfældet i dag). Alle varianter af filialmodellen betyder, at der vil være et begrænset, men nødvendigt antal fælles funktioner udover fælles faglige møder, mødelokaler, IT-værktøjer etc. Fælles administrative funktioner kan lægges ud i en eller flere af de tre filialer. De personalemæssige konsekvenser afhænger af hvilken organisationsform, der besluttes. I tilfælde af fuld hjemtagelse af UU opgaven inkl. opløsning af UU Vestsjælland, vil medarbejderne være sikret job i hver af de tre kommuner efter Lov om virksomhedsoverdragelse. Høring Jf. tids- og handleplanen. Vurdering Direktørgruppen fra de tre kommuner kan på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen, og med relevante interessenter i deres respektive organisation konkludere følgende: 1. Kommuneaftalen bør ændres uanset hvilken organisering der vælger, idet der skal laves skræddersyede aftaler om ydelser til hver af de tre kommuner. 2. At anbefale filialmodellen i en form, hvor der sikres maksimal lokal tilpasning. Økonomi Omorganiseringen af UU-opgaverne forudsættes at ske inden for de gældende økonomiske rammer, som matcher ressourceforbruget i sammenlignelige UU centre. Tids- og handleplan Sagen behandles i løbet af maj måned i de relevante udvalg og byråd i de tre kommuner med henblik på en principbeslutning om den fremadrettede organisering af UU opgaverne. I perioden juni til august sendes sagen i høring hos de relevante parter (bl.a. UU Dialogforum, de interne samarbejdsorganer, faglige organisationer, handicapråd mv.). I august/september træffes endelig beslutning med baggrund i de indkomne høringssvar. Hvis der foreligger enighed mellem de tre kommuner, vil besluttede ændringer kunne gennemføres relativt hurtigt, men hvis f.eks. en eller flere ønsker at hjemtage opgaven fuldt

15 ud, vil de formelle opsigelsesvarsler træde i kraft, hvilket er 12 mdr. fra den 1. januar Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen samt Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at den fremtidige organisering af UU-opgaverne i Ringsted Kommune sker efter filialmodellen med den videst mulige lokale tilpasning af opgaveløsningen. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den Anbefales. Ej til stede: Teddy Pedersen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den en anbefales. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den en anbefales. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard en anbefales. 12. Godkendelse af Resultatrevision 2008 Sagsid: - Åben: Resultatoversigt Åben: Scorecard Ministermål Åben: Scorecard Rettidighed - Åben: Besparelsespotentiale - Åben: Notat om Resultatrevision Ringsted 2008 Resultatrevision 2008 er i mail den 18. marts fremsendt til Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) til orientering og fremsættes hermed til høring i LBR sammen med Jobcentrets notat med kommentarer. I henhold til lovgivningen skal resultatrevisionen sendes til høring i LBR senest den 1. maj 2009 og LBR skal have afgivet sit høringssvar til Jobcentret senest den 21. maj Herefter skal resultatrevisionen med LBR s bemærkninger indsendes til godkendelse i både og i Jobcentret for henholdsvis den kommunale og den statslige del af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevision 2008 fremlægges hermed sammen med jobcentrets notat vedr. de fremviste resultater i (bilag) Høring Resultatrevision 2008 fremlægges til høring i LBR. Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at LBR afgiver sine høringsbemærkninger til Resultatrevision 2008.

16 Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Det Lokale Beskæftigelsesråd har på mødet den 5. maj 2009 afgivet høringssvar til Resultatrevision 2008 som følger: Det Lokale Beskæftigelsesråd vurderer, at det udarbejdede besparelsespotentiale har en begrænset værdi for jobcentets indsats Det Lokale Beskæftigelsesråd vurderer, at indsats og resultater har været gode i 2008 LO bemærker, at ifølge LO s egne beregninger, har Jobcenter Ringsted i 2008 haft landets næstlaveste andel af uddannelsesaktivering. Supplerende sagsfremstilling Det lokale Beskæftigelsesråd har på mødet den 5. maj 2009 afgivet høringssvar til Resultatrevision I henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal resultatrevisionen herefter godkendes i jobcentret og i kommunen senest den 30. juni, hvorefter resultatrevisionen sammen med Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar skal offentliggøres senest den 1. juli. Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget anbefaler resultatrevisionen til s godkendelse. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den Beskæftigelsesudvalget anbefaler Resultatrevision 2008 til s godkendelse. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard en anbefales. 13. Revision af husholdningsaffaldsregulativ Sagsid: 09/ Åben: Revison af hush.regulativ - Åben: Revision af husholdningsregulativ Som konsekvens af Miljø- og Teknikudvalgets beslutning den 20. maj 2008 om henholdsvis indførelse af tilbud om ugetømning af det grå affald og indførelse af en husstandsindsamling af brugte husholdningsbatterier samt s beslutning den 9. marts 2009 om takster for ugetømningen, skal der indarbejdes en række ændringer i Ringsted Kommunes "Regulativ for husholdningsaffald". Der skal således træffes beslutning om, at de pågældende ændringer indarbejdes i regulativet, samt om fastlæggelse af et særgebyr. Der er udarbejdet en sagsbeskrivelse, der vedlægges som bilag 1. Sagsbeskrivelse indeholder en oversigt over samtlige revisioner samt begrundelser herfor. Oversigten er udarbejdet på baggrund af de to ovennævnte beslutninger og som konsekvens af lovgivningsmæssige og administrative opdateringer på området. Bilag 2 indeholder forslag til særgebyr for tidlig afmelding af ændringer.

17 Høring Sagen har ikke været til høring. Vurdering Ved ændringer i affaldsordningerne skal de regulativmæssige forhold ændres tilsvarende. Ved at indarbejde de pågældende ændringer vil husholdningsaffaldsregulativet være opdateret på alle områder. Økonomi Denne revision har ikke direkte økonomiske konsekvenser. På byrådsmødet den 9. marts 2009 er der truffet beslutning om taksterne for ugetømning. Hvis en grundejer inden for et år efter at have tilmeldt sig ordningen for ugetømning, ønsker at fravælge ordningen igen, vil der blive opkrævet et særgebyr, der skal dække kommunens administrations- og driftsomkostninger til henholdsvis til- og frameldingen til ordningen. Særgebyret anbefales fastsat til 275 kr. excl. moms (343,75 kr. incl. moms). Tids- og handleplan Ændringerne i regulativet skal træde i kraft den 1. september Teknisk direktør indstiller, at: de foreslåede ændringer indarbejdes i Ringsted Kommunes Regulativ for husholdningsaffald med ikrafttræden den 1. september 2009 særgebyret vedtages som beskrevet i bilag. Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den en anbefales. Ej tilstede: Teddy Pedersen en anbefales. 14. Ringsted Kommunes nye affaldsplan Sagsid: 07/ Åben: Ringsted Kommunes affaldsplan i PDF format. - RK_affaldsplan_hovedplan.pdf - Åben: Ringsted Kommunes affaldsplan i PDF format. - RK_affaldsplan_bilag1.pdf - Åben: Ringsted Kommunes affaldsplan i PDF format. - RK_affaldsplan_bilag2.pdf - Åben: Ringsted Kommunes affaldsplan i PDF format. - RK_affaldsplan_tidsplan.pdf - Åben: Ringsted Kommunes affaldsplan _1_.pdf - Åben: Ringsted kommunes affaldsplan _2.pdf På baggrund af den gældende lovgivning skal kommunalbestyrelsen vedtage den 4-årige

18 kommunale affaldsplan. Inden den endelige vedtagelse skal et forslag til affaldsplan sendes i offentlig høring. Derfor fremlægges høringsforslag til affaldsplan til politisk behandling. Affaldsplanarbejdet har været gennemført i et samarbejde mellem affaldsselskabet FASAN, de fire interessentkommuner og med Grontmij Carl Bro som proceskonsulent. Sagsbeskrivelsen fremgår af bilag nr. 1, som resumerer sagens historik. Bilag nr. 2 opsummerer, i korte træk, indholdet i selve forslaget til affaldsplanen og bilag nr. 3-6 er selve forslaget til affaldsplanen. Høring Som det fremgår af sagsbeskrivelsen, har der været gennemført en form for "forhøring" i form af et møde, afholdt med repræsentanter for forskellige interessenter, forinden udarbejdelsen af dette forslag til affaldsplan. Den offentlige høring gennemføres i perioden den til den Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at initiativerne i den nye affaldsplan vil medvirke til at rette fokus på affaldshåndteringen for private borgere og for erhvervsvirksomheder i Ringsted Kommune. Ligeledes vil der blive lagt vægt på samarbejdet mellem de fire kommuner og affaldsselskabet FASAN. Samlet set forventes det, at indholdet i affaldsplanen vil medvirke til, at der arbejdes hen imod de overordnede målsætninger eksempelvis affaldsforebyggelse, bedre ressourceudnyttelse, mindre miljøbelastning og en øget kvalitet i affaldshåndteringen. Økonomi Der er ikke lagt op til at gennemføre omkostningstunge initiativer overfor husholdningsaffaldet, hvorfor det forventes at de beskrevne initiativer vil kunne gennemføres inden for det nuværende niveau for renovationsgebyret. For erhvervsaffaldets vedkommende, som dækkes via det opkrævede erhvervsaffaldsgebyr, vil en del administrative processer blive overflyttet fra kommunalt regi til statsligt regi i den kortsigtede planperiode, og den overskydende økonomi vil blive anvendt til initiativer rettet mod affald fra erhvervsvirksomheder. Tids- og handleplan Nærværende politiske behandling afsluttes i den , hvorefter forslaget til affaldsplan udsendes i offentlig høring. Høringsperioden, som jvf. affaldsbekendtgørelsen skal løbe i mindst 8 uger, er her forlænget til 11 uger, primært på grund af, at den løber i en del af sommerferien. Høringsperioden afsluttes den , hvorefter høringssvarene bliver behandlet af forvaltningen. Forslag til den endelige affaldsplan vil blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget i oktober måned, og den endelig vedtagelse forventes at blive i til november Teknisk direktør indstiller, at forslaget til Ringsted Kommunes affaldsplan sendes i offentlig høring i perioden til med henblik på at indhente kommentarer fra borgere, erhverv, organisationer m.m. Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den en anbefales Ej til stede: Benny Christensen, Mogens Larsen og Teddy Pedersen en anbefales.

19 15. Ugetømning af gråt affald - Tillægstakster Sagsid: 08/ Åben: Ugetømning - Fastlæggelse af ekstra tillægstakst Ringsted Kommune indfører tilbud om ugetømning af gråt affald med virkning fra den Der er allerede vedtaget takster for ugetømning af BATES-beholdere i husstande med én beholder. I forbindelse med tilmelding til ugetømning er der imidlertid kommet ønsker fra borgere på ejendomme med 2 beholdere om at få ugetømt. Dette indgik ikke i den tidligere beslutning. Der skal derfor træffes beslutning om en ekstra tillægstakst, som gælder for de BATES-husstande, der har to sække med 14-dages tømning, og som ønsker at få begge sække tømt hver uge. Taksten gælder specifikt for ugetømning af ekstra sækken. traf den beslutning om forskellige tillægstakster ved ugetømning af gråt affald. I forbindelse med borgernes tilmelding til ugetømning viser det sig, at nogle borgere ønsker ugetømning af 2 beholdere på samme ejendom. Bilag nr. 1 giver en beskrivelse af sagen og et forslag til den nye tillægstakst. Høring Sagen har ikke været til høring. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Ringsted Kommune med den pågældende ekstra tillægstakst vil have mulighed for at efterkomme de forskellige ønsker, som borgerne har ved tilmelding til ugetømning af det grå affald. Økonomi Dagrenovationsordningen er 100% gebyrfinansieret. I bilaget findes en beregning af den pågældende tillægstakst, som fastsættes til 864,50 kr. incl. moms. Som det fremgår af bilaget er tillægstaksten for afhentning af en ekstra sæk hver uge mindre end tillægstaksten for afhentning af én sæk hver uge, nemlig henholdsvis 864,50 kr. og 1.068,75 kr. Baggrunden for denne difference er, at der i tillægstaksten for afhentning af én sæk hver uge er indeholdt en omkostning til forvaltningens administration af ugetømningsordningen. Denne omkostning er ikke indeholdt i tillægstaksten for afhentning af en ekstra sæk hver uge, idet borgerne har betalt administrationsomkostninger en gang i forbindelse med tilmeldingen til afhentning af ekstra sæk. Tids- og handleplan Tillægstaksten skal træde i kraft den , og skal gælde for resten af året. Teknisk direktør indstiller, at den ekstra tillægstakst, gældende for perioden til , fastsættes som beskrevet i bilag. Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den en anbefales

20 Ej til stede: Benny Christensen og Mogens Larsen en anbefales. 16. Skilte og butiksfacader i Ringsted Kommune - råd og retningslinjer Sagsid: 09/ Åben: Skilte og butiksfacader.pdf Ringsted Kommune har siden 1998 administreret godkendelse af butiksfacader, markiser og baldakiner, facadeskilte, udhængsskilte, lysskilte, belysning af skilte og facader, henvisningskilte, opklæbning på vinduer, udhængsflag og tyverisikring efter "Skilte og butiksfacader i Ringsted Kommune - råd og retningslinjer". Hæftet omfatter retningslinjer for bygninger i Centerområder, Øvrige byområder, Erhvervsområder og Landområder. Hæftet er tænkt som et fælles grundlag, et redskab og en inspirationskilde for husejere og erhvervsdrivende, der vil ændre eller nyetablere skilte i Ringsted Kommune. Praksis for området er, at butikker og virksomhedsejere ansøger kommunen om godkendelse af deres skiltning og butiksfacader. Såfremt skiltningen/butiksfacaden er i overensstemmelse med vejledningen meddeles tilladelse - dog kræver udhængsskilte byggetilladelse, hvor den endelige tilladelse sker i forbindelse med byggetilladelsen. Er ansøgningen i overensstemmelse med vejledningen, optages der forhandling med ansøgeren og en acceptabel løsning findes. Ellers sendes sagen videre til Skilte- og facadeudvalget, der består af 2 repræsentanter fra Handelsstandsforeningen, 1 person fra Erhvervsforum og 2 repræsentanter fra Teknisk Forvaltning. Skilte- og facadeudvalget har på 3 møder den 20. august og den 25. september 2008 samt den 19. februar 2009 drøftet en revision af regulativet: "Skilte og butiksfacader i Ringsted Kommune - råd og retningslinjer". Der er i udvalget fuld opbakning til regulativet og proceduren. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet følgende mindre ændringsforslag og præciseringer. Det bemærkes at regulativet ikke gælder for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune - herunder læskure. Butiksfacader Retningslinje 1 ændres til: "Ved ombygning skal det tilstræbes, at hele husets facade synsmæssigt udgør en konstruktiv helhed. Der skal som hovedregel anvendes enkeltstående løse bogstaver". Opklæbning på vinduesarealer Retningslinje 1 ændres til: "Butiksvinduer må ikke være permanent tildækkede. Der kan dog i enkelte tilfælde tillades, at der ca. 30 cm fra vinduets kant sker en opklæbning på bagsiden af en reol eller lignende". Rullende reklamer (ny kategori) gældende for hele området Retningslinje 1: "Der kan ikke tillades skiltning med rullende tekster". Løse skilte (ny kategori) Mange skilte - såkaldte klapskilte eller sandwich skilte placeres på fortovet til stor gene for fodgængerne. Et stort antal bidrager til skilteforvirringen.

21 Retningslinje 1: "Der må max. opsættes 2 løse skilte på fortovsarealet og kun ud for den pågældende forretnings facade eller tilkørsel". Erhvervsområder Retningslinier for skilte i erhvervsområder. Retningslinje 2: "Fritstående skilte skal placeres i tilknytning til indkørslen. Højden må ikke overstige 1,5 m. Pyloner på max. 4 m kan tillades mod, at der ikke samtidig opsættes flagstænger. Teknisk direktør indstiller, at ændringsforslagene godkendes. Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den en anbefales med følgende bemærkninger: De nugældende regler for "Opklæbning på vinduesarealer" fastholdes. Forslag til retningslinierne for "Rullende reklamer" fastlægges af udvalget på et senere tidspunkt, uden at det har opsættende virkning for behandlingen af denne sag. Løse skilte m.v skal placeres i henhold til de gældende regler for placering af skilte m.v, af hensyn til fremkommeligheden for handicappede. Der kan tillades en kombination af en pylon og op til to flagstænger. Med bemærkning om, at flag skal vedligeholdes. en anbefales med Byplan- og Boligudvalgets bemærkninger. 17. Orientering om Sjællandsprojektet Sagsid: 08/16443 Økonomiudvalget - Åben: Rapport-udkast_22-jan-09_low.pdf Sjællandsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem områdets 17 kommuner, Region Sjælland, MOVIA og Transportministeriet. By- og Landskabsstyrelsen deltager i projektet som sekretariat. Hovedformålet er at skabe et samarbejde på tværs af kommunegrænser i Region Sjælland, hvor kommunerne kan samtænke og samarbejde om byudvikling, bæredygtighed og infrastruktur. Målet med Sjællandsprojektet er at fremme en bæredygtig og levende region med høj tilgængelighed. De 3 hovedaspekter i Sjællandsprojektet er: Bedre lokalisering af byvækst. Tættere bystruktur. Mere konkurrencedygtig kollektiv transport. I Sjællandsprojektet opererer man mellem forskellige slags byer med forskellig bæredygtighedsindikatorer. Byerne opdeles i A-,B-,C- og D-byer på grundlag af, hvor meget byerne scorer på en

22 bæredygtighedsindikator. Klassificeringen af byer er både opdelt efter antallet af indbyggere, arbejdspladser og byens beliggenhed og tilgængelighed på den sjællandske transportakse. Her ligger Ringsted centralt på Sjælland og tæt på København og med hurtig forbindelse til Fyn og Jylland. Ringsted er dermed klassificeret som en A-by. Det er hensigten, at boligbyggeriet skal forskydes fra mindre byer til større byer, hvilket betyder, at væksten placeres mere optimalt. Derved reduceres rejseomkostninger og der sker en nedbringelse af CO2 udslip. Denne byfortætning af de centrale byer er samtidig med til at friholde det åbne land og derved får man en bedre adskillelse mellem by og land. Fase 1 I Sjællandsprojektets indledende fase har kommunerne, regionerne og de statslige myndigheder bidraget med datamateriale om befolkning, bystruktur, byroller samt kommunikationer og infrastruktur. Cowi har i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen bearbejdet datamaterialet til brug for rapporten. Der er udarbejdet en færdig rapport over Sjællandsprojektets datafase Sjælland et regionalt overblik januar 2009 (bilag). Fase 2 Herefter følger fase 2 med udarbejdelse af 2 scenarier. Et fremskrivningsscenarie og et bæredygtighedsscenarie for regionen. Der ud over kommer der både et idékatalog og et strukturbillede for regionens udvikling i Sjællandsprojektets idékatalog skal ses som et værktøj, som kommunerne kan bruge både til inspiration og til at give gode eksempler. Sjællandsprojektet afrundes ved udgangen af Den 16. juni 2009 kl afholdes politikerkonference i Slagelse, hvor resultatet af det foreløbige arbejde med Sjællandsprojektet vil blive fremlagt sammen med målsætningerne for det videre forløb. Økonomi Finansieringen af Sjællandsprojektet er i 2009 på 1 mio. kr. fordelt med kr. fra staten, kr. fra Region Sjælland og kr. fra de 17 kommuner. Det samlede beløb for Ringsted Kommune udgør kr. og finansieres af plankontoen. KKR har på sit møde den 12. november 2008 tiltrådt det samlede budget og godkendt, at de 17 kommuner deltager med det nævnte beløb på kr. Teknisk direktør indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den en tiltrådt med bemærkning om, at udvalget ønsker beslutningskompetencerne omkring den kommunale økonomi belyst og sagen fremsendes til Økonomiudvalget. en tiltrådt. Udgiften afholdes af Økonomiudvalgets budget. 18. Udbud af stadeplads til café/servicebygning på Torvet Sagsid: 09/ Åben: Bilag til Muhammed Muhcu s tilbud på stadeplads på Torvet

23 - Åben: Ekstra bilag til Muhammed Muhcu s tilbud på stadeplads på Torvet - Åben: Tilbud på cafebygning Byplan- og Boligudvalget besluttede den 23. februar 2009 at igangsætte en udbudsproces med henblik på at belyse vilkår for etablering af en cafe/ servicebygning både med og uden toiletter på Torvet. Det udpegede areal midt på Torvet kan delvis benyttes til udeservering og udvalget besluttede at udbyde arealet for en periode af 5 år med mulighed for forlængelse. Ved udbudsperiodens udløb var der indkommet 2 tilbud. Tilbud nummer 1 er ikke konditionsmæssigt og indgår derfor ikke i vurderingen. Tilbud nummer 2 indeholder 3 alternative konditionsmæssige forslag og et ekstra projekt, der ikke er konditionsmæssigt og derfor ikke indgår i vurderingen. Vurdering Forlag 1 omfatter en ottekantet bygning på 50 m² med store gennemgående glaspartier. Ydersiden af facadeelementerne er beklædt med en glasmarkise/solafskærmning i farvet glas. Forslag 2 omfatter en pagodebygning på knapt 50 m² med en kombination af glaspartier og træfacader og listedækket paptag. Forslag 3 har det samme størrelse og udseende som forslag 2 men en anden indretning. Teknisk Forvaltning vurderer, at den ottekantede transparente bygning har den mest overbevisende arkitektoniske kvalitet og at den ved sin nytænkning vil tilføre Torvet en bygningsmæssig og funktionel kvalitet. Pagodebygningen er mere tung i sin arkitektoniske udformning og vil efter forvaltningens opfattelse virke mere dominerende på omgivelserne. Økonomi Alle tre forslag tilbydes til den samme pris: 1) Café/servicebygning med udeservering og toiletter, der driftes af kommunen: kr om året. 2) Café/servicebygning med udeservering og toiletter, der driftes af byder: kr om året. Teknisk direktør indstiller, at forslag 1 vælges incl. drift af toiletter og at der optages forhandling med ansøgeren om opstilling af bygningen hurtigst muligt. Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den en anbefales med bemærkning om, at der ved de kommende kontraktforhandlinger lægges vægt på ren- og vedligeholdelse af såvel cafe-, udeserveringssom toiletområder. Byplan- og Boligudvalgets anfebaling indstilles godkendt. Bent Petersen stemte imod med den bemærkning, at han hellere havde set, at Ringsted Kommune havde anvendt 2-3 mio. kr. til en pæn bygning til bortforpagtning.

24 19. Godkendelse af skema c - 18 boliger til blinde incl. servicearealer på Skansen Sagsid: 09/11965 Fonden Mariehjemmene har fremsendt skema C til kommunens godkendelse for: 18 boliger til blinde incl. servicearealer (Bofællesskabet Inge Marie) har 10. september 2007 godkendt skema B med en samlet anskaffelsessum på 34,119 mio. kr. fordelt med 21,327 mio. kr. til boliger og 12,792 mio. kr. til servicearealer. Skema C viser en samlet anskaffelsessum på 34,735 mio. kr. fordelt med 21,847 mio. kr. til boliger og mio. kr. til serviceareal. Der er større udgifter til boliger 0,520 mio. kr. og større udgifter på 0,096 mio. kr. til servicearealer. Fonden oplyser som begrundelse for merudgifterne, at ved fremsendelse af skema B udgjorde rammebeløbet 18,220 kr. pr.², som efterfølgende blev forhøjet til 18,530 kr. pr. m². Den maksimale anskaffelsessum kan således forhøjes med 0,363 mio. kr. Der ud over er der på baggrund af den endelige opmåling af Landsinspektøren, i forbindelse med bygningens opdeling i ejerlejligheder, sket en ændret fordeling af arealet mellem boliger og serviceareal. Der er tilført boligerne 8,5 m², og servicearealet er tilsvarende blevet reduceret. Huslejen ved skema C er beregnet til kr. pr. m² boligareal årlig excl. forbrugsafgifter. Det er en stigning på 24 kr. pr. m² årligt i forhold til skema B. Det højere huslejeniveau er begrundet i den ændrede anskaffelsessum. Projektet er opført i medfør af 143 b i lov om almene boliger, der omfatter særlige regler for selvejende ældreboliginstitutioner med bedre vilkår. Som nævnt ved behandlingen af skema B, er det staten og bygherren (Mariehjemmene) der yder støtte til finansieringen. Mariehjemmene indskyder grundkapital på 7%, beboerne betaler 2%, resten lånefinansieres. Staten yder fornøden garanti for belåningen. Høring Ingen Vurdering Administrationen har ingen bemærkninger til huslejeniveauet ud over at denne type boliger kræver nogle installationer og forhold, der ikke kan sammenlignes med almindelige almene ældreboliger, hvorfor lejeniveauet typisk vil ligge højere. Økonomi Der er ingen kommunal økonomi direkte forbundet med sagen. Teknisk direktør indstiller, at: den samlede anskaffelsessum på 34,735 mio. kr. fordelt med 21,847 mio. kr. på boliger og 12,888 mio. kr. til servicearealer godkendes, der på statens vegne godkendes fornøden garanti for belåning af projektet, lejeniveauet på kr. pr. m² boligareal excl. forbrugsafgifter godkendes.

25 Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den en anbefales. en anbefales. 20. Godkendelse af skema C - 18 boliger til autister incl. servicearealer på Skansen Sagsid: 09/1988 Fonden Mariehjemmene har fremsendt Skema C til kommunens godkendelse for: 18 Boliger til autister incl. servicearealer (Bofællesskabet Sofie Marie). har 10. september 2007 godkendt skema B med en samlet anskaffelsessum på 33,266 mio. kr. fordelt med 21,327 mio. kr. på boliger og 11,939 mio. kr. for servicearealerne. Det fremsendte skema C viser en samlet anskaffelsessum på 33,703 mio. kr. fordelt med 22,236 mio. kr. for boliger og 11,467 mio. kr. for servicearealet. Der er større udgifter til boligerne på 0,9 mio. kr. og mindre udgifter til servicearealet på 0,5 mio. kr. Fonden oplyser som begrundelse for merudgifterne, at ved fremsendelse af skema B udgjorde rammebeløbet kr. pr. m². Beløbet blev efterfølgende reguleret til kr. Den maksimale anskaffelsessum kan på grundlag heraf forhøjes med 0,4 mio. kr. Der ud over er der på baggrund af den endelige opmåling af Landsinspektøren, i forbindelse med bygningens opdeling i ejerlejligheder, sket en ændret fordeling af arealet mellem boliger og serviceareal. Der er tilført boligerne 29,5 m² og servicearealet er tilsvarende blevet reduceret. Huslejen ved skema C er beregnet til kr. pr. m² boligareal årligt excl. forbrugsafgifter. Det er en stigning på 33 kr. pr. m² årligt i forhold til skema B. Stigningen begrundes i den større anskaffelsessum. Projektet er opført i medfør af 143 b i lov om almene boliger, der omfatter særlige regler for selvejende ældreboliginstitutioner med bedre vilkår. Som nævnt ved behandlingen af skema B er det staten og bygherren (Mariehjemmene), der yder støtte til finansieringen. Mariehjemmene indskyder grundkapital på 7%, beboerne betaler 2%, resten lånefinansieres. Staten yder fornøden garanti for belåningen. Høring Ingen Vurdering Administrationen har ingen bemærkninger til huslejeniveauet ud over, at denne type boliger kræver nogle installationer og forhold, der ikke kan sammenlignes med almindelige almene ældreboliger, hvorfor lejeniveauet typisk vil ligge højere. Økonomi Der er ingen kommunal økonomi direkte forbundet med sagen. Teknisk direktør indstiller, at: