NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapporten for 2010 er udarbejdet i et benchmarkingsamarbejde mellem Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner, Rapporten beskriver og sammenligner udgifts- og serviceniveauet på udvalgte centrale områder. I det følgende vil rapportens hovedkonklusioner kort blive opsummeret, set ud fra en Gladsaxe-vinkel. Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold For Gladsaxe Kommune ses at ressourcegrundlaget er højere end gennemsnittet. Dette tyder på at muligheden for at finansiere et givet serviceniveau er større end for en gennemsnitskommune. På den anden side er udgiftsbehovet også over landsgennemsnittet, hvilket alt andet lige betyder, at det kræver flere ressourcer at opnå et givent serviceniveau i Gladsaxe end i en gennemsnitskommune. Dagtilbudsområdet Ses på udviklingen i udgifterne til dagtilbud opgjort pr årig, ligger Gladsaxe Kommune betydeligt over landsgennemsnittet, og kun udgifterne i Høje-Taastrup ligger over niveauet for Gladsaxe Kommune. Udgiftsudviklingen i benchmarkingkommunerne følger stort set samme trend frem til budget Ses alene på udviklingen fra budget 2009 til 2010 adskiller Gladsaxe sig fra flere af sammenligningskommunerne ved at budgettere med stigende udgifter. Denne stigning kan forklares ved indførelse af mad til børnehavebørn. Det er alene Gladsaxe og Hillerød der har etableret frokostmåltidsordninger til børnene. Tabel 1: Udgiftsbehov pr årige på dagtilbudsområdet regnskab 2008 For alle sammenligningskommuner ligger det beregnede udgiftsniveau i 2008 over landsgennemsnittet, og kommunerne har derved et højere udgiftsbehov end en gennemsnitskommune. Det høje beregnede udgiftsbehov i Gladsaxe skyldes, at kommunen har en højere andel af børn af enlige forsørgere sammenholdt med landsgennemsnittet, at kvindernes erhvervsfrekvens er høj, at kvindernes arbejdsløshedsprocent er relativ lav, samt at vi har en forholdsvis høj andel af indbyggere der er i uddannelse. Gladsaxe havde i 2008, sammen med Helsingør og Høje-Taastrup, højere udgifter på dagtilbudsområdet pr årig end det beregnede udgiftsniveau umiddelbart tilsiger. J. nr P10

2 Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Sammenlignes udgifterne pr. indskrevet barn for udvalgte typer af tilbud ses forskelle mellem kommunerne inden for de enkelte tilbud, men der er ikke systematisk forskel på dyre og billige kommuner. En nærmere gennemgang af serviceniveauet tyder ikke på at Gladsaxe adskiller sig markant fra sammenligningskommunerne på de valgte parametre. Dog bør det nævnes at Gladsaxe i 2009 har den laveste gennemsnitlige ugentlige åbningstid, og det næsthøjeste antal lukke- og feriedage sammenlignet med benchmarkingkommunerne. Omvendt ses det, at vi har et relativt lavt antal børn pr. ansat og en høj andel af pædagoguddannet personale. Gladsaxe kommune skiller sig ud ved ikke at have rene vuggestuer i modsætning til sammenligningskommunerne. Gladsaxe kommune har 12 rene børnehaver, resten er integrerede institutioner. Vi har i alt 65 institutioner, heraf er 8 selvejende. Folkeskolen På tværs af sammenligningskommunerne er der er stor forskel på udgiftsniveauet. Udgifterne i Gladsaxe Kommune ligger betydeligt over landsgennemsnittet, og kun udgifterne i Høje- Taastrup ligger over niveauet for Gladsaxe kommune Gladsaxe kommune udviser fra regnskab 2006 til 2007 en markant stigning i nettodriftsudgifterne pr årig. Denne stigning kan dog forklares, rent teknisk, ved at rengøringsudgifterne fra 2007 er konteret decentralt på de enkelte skoler i modsætning til tidligere hvor de blev konteret på hovedkonto 6. Fra regnskab 2008 til budget 2010 ses et fald i udgifterne. Bemærk at figur 3.1 også indeholder specialundervisningsområdet samt efterskoler mv. Tabel 2: Udgiftsbehov pr årige på skoleområdet regnskab 2008 Samtlige kommuner, med undtagelse af Gentofte, har et beregnet udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet. At Gladsaxe Kommune ligger over landsgennemsnittet skyldes bl.a. en relativ høj andel af børn af enlige forsørgere samt en høj andel to-sprogede elever i folkeskolen. Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Set i forhold til landsgennemsnittet har Gladsaxe relativt store skoler med en høj klassekvotient, hvilket går igen på tværs af sammenligningskommunerne. Dette hænger sammen med, at benchmarkinggruppen består af bykommuner. Set i forhold til skolestørrelsen i benchmarkingkommunerne er Gladsaxes skoler relativt små. Klassekvotienten i Gladsaxe er gennemsnitlig for benchmarkinggruppen men over landsgennemsnittet. Gladsaxe har en andel af elever i specialklasse svarende til landsgennemsnittet, mens andelen af elever af udenlandsk herkomst ligger over. J. nr P10 2

3 Sårbare Børn og Unge Ses på udgiftsniveauet pr årige., har samtlige benchmarkingkommuner, med undtagelse af Hillerød Kommune, oplevet en stigning fra Den relative stigning har især været høj i Gladsaxe Kommune. Dog ligger udgifterne i Gladsaxe under landsgennemsnittet i hele sammenligningsperioden, hvilket også gør sig gældende hvis vi ser på Greve og Gentofte. Fra regnskab 2008 til budget 2010 ses et relativt stort fald i udgifterne i Gladsaxe. Dette fald er ikke så markant i de øvrige kommuner. I specialrapporten vedrørende børn med særlige behov korrigeres udgifterne for drift af takstfinansierede institutioner mv., og generelt giver rapporten et mere dækkende og retvisende billede af udgiftsudviklingen på området. Tabel 3: Udgiftsbehov pr årige på området sårbare børn og unge regnskab 2007 Gladsaxe kommune har i 2007 et beregnet udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet i 2007, samt et lavere udgiftsniveau end det beregnede udgiftsbehov. I specialrapporten undersøges betydningen af at korrigere udgiftsniveauet for drift af takstfinansierede institutioner, og der henvises også her til specialrapporten for mere retvisende resultater. Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Nøgletalsrapporten forholder sig primært til tal for 2007, og da Gladsaxe kommune har arbejdet intensivt med styringen på området siden, vil konklusionerne i specialrapporten være mere sigende. Ældreområde Sammenlignes udviklingen i udgiftsniveauet pr. 67+ årig, ligger Gladsaxe Kommune sammen med Gentofte og Hillerød over landsgennemsnittet hvis vi ser på regnskab 2006 til et har i Gladsaxe Kommune udvist en svagt stigende tendens i perioden. Tabel 4: Udgiftsbehov pr. 67+ årige regnskab 2008 J. nr P10 3

4 Gentofte og Gladsaxe har som de eneste kommuner et beregnet udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet. Dette skyldes bl.a. at både Gentofte og Gladsaxe har en relativ høj andel af enlige ældre samt en relativ høj aldersbetinget plejehjemshyppighed. Gladsaxe kommune har i 2008 et udgiftsniveau der ligger over der beregnede behov. Udmøntning af udgifts- og serviceniveau På trods af variationer kommunerne imellem tyder en nærmere gennemgang af serviceniveauet ikke på at Gladsaxe adskiller sig markant fra sammenligningskommunerne på de valgte parametre. På stort set samtlige parametre afviger Gladsaxe således ikke markant fra benchmarkinggruppen. Det er dog lidt interessant, at vi visiterer færre timers hjemmehjælp til aldersgruppen 80+ end til aldersgruppen årige. Overførselsområdet Tabel 5: Nettodriftsudgifter på overførselsområdet, opgjort pr årige regnskab 2008 Sammenlignes regnskab 2008, ligger Gladsaxe Kommune over landsgennemsnittet for så vidt angår udgifter til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Gladsaxe ligger dog betydeligt lavere end Helsingør og Høje-Taastrup. Der er generelt nogle store udsving i de budgetterede udgifter i 2009 og især i Udsvingene har stor betydning fordi overførslerne er meget udgiftstunge og skyldes formentlig i nogen grad usikkerhed omkring finanskrisens indvirkning på den lokale beskæftigelsessituation. Det er fx interessant, at Gladsaxes skøn for bl.a. kontanthjælpsudgifterne er betydeligt mere pessimistisk end det ses hos de fleste øvrige kommuner. Ser vi udgifterne til revalidering skønner Gladsaxe til gengæld et relativt stort fald fra budget 2009 til Ses på udviklingen i udgifterne til sygedagpenge, førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse skiller Gladsaxe Kommune sig ikke markant ud fra de øvrige kommuner, men der er store udsving i de budgetterede udgifter. Øvrige sociale områder Ses på udgiftsniveauet til sundhedspleje og tandpleje, er der stor forskel på sammenligningskommunerne. Gladsaxe har de laveste udgifter i budget J. nr P10 4

5 Gladsaxe kommune ligger sammen med Høje-Taastrup og Helsingør over landsgennemsnittet for regnskab 2007, mens de øvrige kommuner ligger under, når nettodriftsudgifterne til tilbud til voksne med særlige behov i kr. pr. 18+årig sammenlignes. Specialrapporten vedr. voksne med særlige behov indeholder en grundig gennemgang af udgifterne til området. Udgifterne til personlige tillæg pr. pensionist varierer en del mellem kommunerne. Gladsaxe ligger sammen med Gentofte og Hillerød under landsgennemsnittet. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Ses på folkeoplysning og fritidsaktiviteter, udviser Gladsaxe Kommune et markant fald i udgifter fra 2007 til Dette kan dog forklares ved at Gladsaxe kommune i modsætning til sammenligningskommunerne havde musikskolen liggende på dette sted i kontoplanen 2006 til 2007, hvilket der ikke er korrigeret for i rapporten Vejvæsen, natur og miljø Ses på udgifterne til vejvæsen i de seks kommuner, er det tydeligt at der er stor forskel mellem sammenligningskommunerne. Dertil kommer, at der er forholdsvis store udsving i udgifterne mellem årene. Alle seks kommuner har et udgiftsniveau, der ligger væsentligt over gennemsnittet for hele landet. Administration På administrationsområdet er billedet, at Gladsaxe kommune ligger nogenlunde gennemsnitligt fra 2007 til 2010, hvis vi sammenligner administrationsudgifterne pr. indbygger. I Gladsaxe ligger nettodriftsudgifterne til administrationsbygninger betydeligt over landsgennemsnittet og øvrige sammenligningskommuner i hele perioden. Sammenligning på baggrund af lønregistreringsdata fra 2009 og de dannede administrationsmål viser, at Helsingør og Høje Taastrup kommuner har flest administrative udgifter pr. indbygger og det højeste antal årsværk i forhold til de øvrige benchmarkkommuner. Greve Kommune har færrest udgifter og færrest årsværk pr. indbygger. Når årsværk forholdes til kommunernes samlede bruttodriftsudgifter ligger Høje Tåstrup ligeledes i toppen, men forskellene udjævnes mellem sammenligningskommunerne. Sammenlignes personaleomsætningen ses at Gladsaxe skiller sig ud fra benchmarkkommunerne ved at have relativt høje til- og afgangsfrekvenser. J. nr P10 5

6 J. nr P10 6