Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Transkript

1 Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte til børn og unge, at hjælpeforanstaltninger, som udgangspunkt altid iværksættes i samarbejde med barnets forældre. I yderste nødstilfælde og ved manglende samarbejdsvilje fra forældrenes side, kan de sociale myndigheder sætte en tvangsfjernelse i værk. Nedenfor vil jeg definere henholdsvis frivillig og tvangsmæssig anbringelse, med udgangspunkt i socialministeriets beskrivelser. Desuden har jeg kigget på nogle statistiske tal fra 2006, for at få et indblik antallet af anbringelser og forholdet mellem de frivillige og tvangsmæssige. Frivillig anbringelse: sker under samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Og kan beskrives som en hjælpeforanstaltning kommunen sætter i værk når et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Beslutningen om anbringelse træffes ud fra forudsætningen om hvorvidt, dette tjener det bedste formål i forhold til den hjælp, som barnet eller den unge har brug for. Tvangsanbringelse: sker som modsætning til ovennævnte, uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er kun muligt at foretage en tvangsanbringelse hvis der vurderes en åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende ting: - utilstrækkelig omsorg - vold eller andre alvorlige overgreb - misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge - andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. 1 1 Oplysninger om henholdsvis frivillig anbringelse og tvangsanbringelse er hentet fra: 1

2 Statistikken fra 2006 siger at der alt i alt blev anbragt 3573 børn og unge uden for hjemmet i Danmark det år. Hvoraf 89% af anbringelser skete som frivillige anbringelser, 8% betegnes som tvangsmæssige anbringelser og de sidste 3 % skete som et led i en dom af de pågældende unge mennesker 2. Som det fremgår af nedenstående problemformulering er temaet om magt og anerkendelse omdrejningspunkt for de teorier jeg beskæftiger mig med i opgaven. Jeg vil forsøge at dreje emnet ind på såvel samfundsmæssige dilemmaer som problemstillinger i forhold til det enkelte individ, samt pædagogiske overvejelser. Problemformulering - Magt og anerkendelse dilemmaer hos det offentlige - Anerkendelsesbegrebet ifølge Axel Honneth - Pædagogiske overvejelser i forhold til teorien Magt og anerkendelse - dilemmaer hos det offentlige Et dilemma i forbindelse med arbejde i forhold til anbringelser af børn er vurderingen af om det er bedst for det pågældende barn at vokse op hos sin familie med de problemer og/eller mangel på omsorg, som forældrene har. Eller om det er bedst at anbringe barnet uden for hjemmet, med de følgende konsekvenser som dette indebærer for både barn og familie. Jeg har i følgende afsnit tænkt mig at komme ind på temaet magt og anerkendelse. Jeg synes det er relevant i forhold til at belyse kompleksiteten i samfundets, og dermed også de offentlige ansattes, rolle overfor familie/barn. Det er nemlig et krav til den ansatte at yde hjælp til selvhjælp 3, og i dette ligger en stor medinddragelse af brugerne og en anerkendende tilgang. Samtidig kræves det også at vedkommende kan handle på baggrund af sine fagligt kvalificerede vurderinger. 4 Fx I tilfælde af en tvangssag, hvor den ansatte er nødsaget til at gå imod hensigten om hjælp til selvhjælp, og anvender på den måde magt i kraft tvangsanbringelsen. Derfor skal den 2 statistiske oplysninger er hentet fra: 3 Lov om social service 1 og 19 4 Lov om social service

3 ansatte være i stand til skabe balance og bevidsthed i sin relation til brugerne,i det vedkommende skal være både anerkendende og magtanvende i sit virke. I sociologisk forstand skal magt og anerkendelse altså ikke forstås som hinandens modsætninger, men som samfundsmæssige processer, der indgår i gensidige med og modspil. Især i forhold til socialpædagogisk arbejde synes jeg, at Michael Foucaults (f ) beskrivelse af den skjulte magt er interessant. Den skjulte magt beskrives som mere effektiv og manipulerende, i det den sker bag ryggen på personen som magten er rettet imod. I praksis kunne det beskrives med at magthaveren (fx pædagog eller sagsbehandler) ikke åbenlyst demonstrere sin magt overfor klienten ved at sige du skal gøre sådan. Men stiller i stedet et tilbud med et iboende krav op, som klienten er nødt til at takke ja til, da det ellers i sidste ende vil indebære en uønskelig konsekvens for klienten. 5 Denne problemstilling, set i forhold til anbringelser kunne man forestille sig at forældrene til et barn indvilgede i en frivillig anbringelse, ikke fordi de personligt er af den overbevisning at det er barnets bedste. Grunden til de siger ja er, at de ved at modsætte sig kommunens tilbud, risikere at ende ud i en tvangsmæssig anbringelse som jo i de fleste forældres øjne er yders uønskeligt. Anerkendelsesbegrebet ifølge Axel Honneth I det følgende vil jeg komme ind på anerkendelse set i lyset af Axel Honneths teori. Dette er relevant at arbejde med fordi, mennesket igennem anerkendelse udvikler nogle basale forudsætninger for en positiv identitetsdannelse. Axel Honnet er (f. 1949) er tysk socialfilosof han har bl.a. udarbejdet en teori om anerkendelse, nedenfor vil denne blive introduceret, med udgangspunkt i artiklen Axel Honnet og en teori om anerkendelse 6 af Britta Nørgaard samt bogen samfundet i pædagogisk arbejde. Honneth opstiller 3 forskellige sfærer med hver sin anerkendelses og krænkelsesform, de tre sfærer kalder han: familien, den retslige sfære og den solidariske sfære. Det bør understreges at ingen af 5 samfundet i pædagogisk arbejde s Nørgaard, Britta (2005), Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Tidsskrift for socialpædagogik nr 16. ( %20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf) 3

4 sfærerne eller anerkendelsesformerne kan opfattes statiske, da der vil være kulturelle og historiske forskelle, navnlig i den retslige sfære og den solidariske sfære. 7 Nedenfor uddybes de tre sfærer med deres henholdsvis anerkendelses og krænkelsesformer. 1. Kærlighed og familien Anerkendelsesform: I denne sfære taler AH om den affektive eller med andre ord, følelsesmæssige form for anerkendelse. AH mener at den følelsesmæssige anerkendelse giver individet en grundlæggende følelse af selvtillid, som er en forudsætning for en selvstændig deltagelse i det offentlige liv. Desuden danner følelsesmæssig anerkendelse også basis for at indgå i et hvilket som helst iltersubjektivt forhold. Denne sfære skiller sig ud fra de andre sfærer fordi denne anerkendelsesform er baseret på et mellemmenneskeligt forhold. Der opstår således et gensidigt anerkendelsesbehov, i form af symmetriske relationer forældre/barn, ægtefæller, venner Krænkelsesform: Fx voldtægt, tortur og fysisk/psykisk misbrug, hvilket alle er krænkelser der indskrænker individets handlefrihed. Honneth har med egne ord beskrevet denne form for krænkelser som den psykiske død, hvor man mister både selv- og omverdenstillid og reagerer med social skam. 2. Den retslige sfære Anerkendelsesform: Når man taler om anerkendelse i denne sfære er nøgleordene ligeværd, agtelse og ikke mindst rettigheder til det enkelte menneske, i det samfund det lever i. Opnås denne form for anerkendelse udvikles selvagtelse. Individet bliver en del af samfundet og herigennem lærer det hvilke rammer som er sat for samfundets medlemmer. Krænkelsesform: Krænkelsen består her i at man udelukkes fra bestemte rettigheder, der for én synes selvskreven (fx retten til at se dine børn). Man vil få følelsen af at der tvivles på ens moralske troværdighed eller evne. I forbindelse med krænkelse inden for den retslige sfære taler Honneth om den sociale død og tab af selvagtelse. 3. Den solidariske sfære Anerkendelsesform: Her består anerkendelsen i en særlig opmærksomhed på den enkelte, på baggrund af personens individuelle og helt specielle funktioner og kvalifikationer. Den 4

5 der mødes med denne anerkendelse vil få følelsen af at være vigtig i en sammenhæng og føle sig uerstattelig og udvikle selvværdsættelse. Individet kan genkende sig selv som værende en del af samfundet og anerkendes for sin individuelle særegenhed og får herved følelsen af at være unik Krænkelsesform: I forhold til denne sfæres krænkelser er det individets mangel på social status der er det centrale. Det har også i høj grad noget med selvrealisering at gøre, hvis man ikke opnår det optimale, vil man stå med et tab af selvværdsættelse og krænkelse. Pædagogiske overvejelser i forhold til teorien I det følgende vil jeg komme med mine tanker og overvejelser om børn og anbringelse set i lyset af Honneths teori. Ser man individet, i dette tilfælde det anbragte barn, i forhold til anerkendelsesteorien, ledes tankerne i forhold til den første sfære hen på forældrerelationen. Den pædagogiske udfordring er at optimere forholdet mellem barnet og forældre, så barnet kan føle sig anerkendt. Det er derimod også pædagogens opgave at anerkende forældrene, så de ikke føler sig krænket og hængt ud som dårlige. I denne anerkendelsesproces skulle også gerne indgå en læring hos forældrene, på den måde at de forstærkes i de gode ting de gør i deres samvær med barnet. På denne måde kan man blive ved med at hive aspekter ud af teorien som kan overføres til praksis. afslutningsvis vil jeg sige, at man som pædagog bør være opmærksom på den magt man har i sit fag og forsøge at forvalte denne magt på bedst mulig måde. Uden tvivl vil der i pædagogisk praksis opstå mange dilemmaer og etiske overvejelser. I den forbindelse synes jeg, at teorierne om magt og anerkendelse er gode at bruge som redskaber, når forskellige situationer skal analyseres og når beslutninger skal tages. 5