Specielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning

Transkript

1 Specielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning Simon Bierring Lange Tanya Karoli Christensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, NorS 9. April 2018

2 Specielt for specialestuderende 7. november 2018, kl

3 Hvad er et godt speciale?

4 Hvad er et godt speciale? Hvad er det, de vil ha?? Jeg bliver ved og ved og ved med at spørge min vejleder, men han vil ikke fortælle mig det (efter Kristiansen 2017)

5 Hvad skal man vide for at skrive et speciale? Den akademiske skribent trækker på fire vidensdomæner: Viden om skriveprocesser Retorisk viden Viden om faget Genrekendskab Viden om diskursfællesskabet Beaufort 2007, Kristiansen 2017

6 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

7 Blooms taksonomi over indlæringsmål Handling Opstille handleforskrifter + perspektivere Vurdering Bedømme ud fra forskellige kriterier Syntese Kombinere dele til helhed + fortolke Analyse Nedbryde i dele, skille + se system/struktur Anvendelse Afprøve, bruge Forståelse Forklare med egne ord Viden Referere, parafrasere, genkende (Bloom 1958)

8 Blooms taksonomi konsekvenser Mest tekst hvor du Vælger og begrunder valg Bruger andres begreber, modeller og teorier til dine formål Analyserer og fortolker. Meget konkret stof er godt Diskuterer Kombinerer Sammenligner Konkluderer Vurderer egen/andres tekst Mindre tekst hvor du Beskriver Refererer, parafraserer Gennemgår

9 Fra ide til opgave

10 Fra ide til opgave (inventio)

11 Tænkeskrivning Stofgenererende skriveteknikker Ikke færdigt opgavesprog Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning Formål: Få ideer og stof ned på papir uden at blive bremset af krav om en bestemt struktur, krav om korrekthed, kvalitetskrav, tanker om hvad læseren mon tænker Fokus er kun på indhold Skrivning bruges som middel til egen tænkning Ikke primært mhp. formidling Det er tilladt at give slip Dysthe (2001): En opdagelsesrejse en faglig opdagelsesrejse

12 Brainstorming Idemylder Skriver alle ideer og associationer ned på papir Ustruktureret og usorteret

13 Brainstorming - øvelse Tænk på din egen specialeidé Skriv alle de ord op, der falder dig ind i forbindelse med dit emne I tilfældig rækkefølge Vurder ikke dine ideer og indfald. Skriv alt op

14 Mindmapping Idegenereringsteknik Folder emner ud og visualiserer sammenhænge Skriv emne midt på papiret Forbind ideer, associationer og underemner Brainstorm: Overblik over ideer Mindmap: Også relationen mellem ideerne

15 Mindmapping et eksempel Underemne Underemne Emne Underemne Underemne

16 Mindmapping - øvelse Skriv dit opgaveemne i midten på et nyt stykke papir Lav en cirkel rundt om det Skriv nu alle associationer til emnet op i stråler rundt om Når du begynder en ny tankerække, så start igen inde fra ordet i midten Tænk ikke for meget over deres rækkefølge og placering

17 Hurtigskrivning 8, 10, 15 minutter Skrive uden at have en plan, overskrift Må ikke standse med at skrive for at planlægge eller revidere Bore sig ned i et tema eller en ide og tvinge sig selv til at producere ny tekst altså at adskille produktion og revision Formål: bringe stof og ideer op til overfladen uden hensyntagen til struktur, korrekthed, indre censor eller ydre modtager Teksten er kun til dig ikke til nogen andre Får tit nye ideer eller fornemmelse af sammenhænge mellem ideer Vigtig basis for det videre arbejde mod en problemformulering

18 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Skriv i sammenhængende tekst ikke i punkter Du må ikke standse med at skrive Du må ikke stoppe op for at tænke over, hvad du allerede har skrevet Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor

19 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Hvad er essensen i det, du har skrevet? Skriv én sætning, én pointe Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor

20 Problemformuleringen

21 Fra emne til problemformulering: è En problemformulering er et konkret spørgsmål inden for et bestemt problemfelt afgrænset mere bredt af et overordnet emne

22 Hvad er en problemformulering? Problemformuleringen bringer læseren fra specialets overordnede emne til konkret fokus og spørgsmål Problemformuleringen er opgavens ultimative rettesnor. Den er det spørgsmål, som hele opgaven struktureres omkring Problemformuleringen afgør alle efterfølgende valg: hjælper dig til at afgrænse opgaven. à viser, hvad du (ikke!) er forpligtet på at undersøge. Problemformuleringen som specialets fyrtårn.

23 Problemformuleringen som proces Undgå ærefrygt over for problemformuleringen: à Lav problemformulering for at finde ud af, hvad du vil med specialet Problemformulering er en proces (DGO, s. 115ff) à Begynd så tidligt som muligt med én eller flere problemformuleringer: lad disse guide din læsning og skru på dem gennem hele din arbejdsproces

24 Den gode problemformulering er kort og præcist formuleret: 5-10 linjer interessant for den skrivende (og helst også for læseren) fagligt relevant afgrænset, dvs. indeholder ét hovedspørgsmål, som det er muligt at besvare i løbet af opgaven à Hvad er dit overordnede forskningsspørgsmål? (Hovedspørgsmål) à Hvad er underordnede spørgsmål til det? (Underspørgsmål) indeholder typisk hv-ord: hvad, hvordan, hvorfor, hvilke à Den gode PF formulerer et problem! fremhævet i opgaven, så læseren ikke er i tvivl om, at dette er problemformuleringen

25 Eksempler på gode problemformuleringer Litteratur v På hvilken måde kan en queerteoretisk analyse af Den kroniske uskyld bidrage til at belyse romanens urealistiske træk? Sprog v Hvad kan man på baggrund af en semantisk og pragmatisk analyse udlede om skribenternes fælles viden og intentioner i de 192 chatbeskeder i Syrienkrigersagen? Tre varianter af samme problem: v Hvordan anvendes internettet i de nyeste lærebøger for dansk i 3.g ( )? v Hvordan er det sociale netværk Facebook blevet inddraget i undervisningen i dansk i 3.g. på Christianshavns Gymnasium? v I hvilken grad virker adgang til sociale medier forstyrrende for undervisningen i dansk i 3.g. på Christianshavns Gymnasium? 08/11/2018 Dias 25

26 Arbejde med egen problemformulering Arbejd med din egen problemformulering (10 min.) Hvis du allerede har én: Ø Kan den klargøres (præciseres)? Ø Skal den strammes op? Ø Skal der indlægges underspørgsmål om teori og metode? Hvis du ingen har endnu: Ø Eksperimenter med forskellige mulige formuleringer. Ø Eller tag problemformuleringen fra din seneste opgave.

27 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

28 Pentagonet Hvad spørger du om i specialet? Hvad skal specialet svare på? Problemformulering Forskningsspørgsmål Udgangspunktet er måske - en observation - en undren - et fagligt hul - noget som mangler En undersøgelse af En fortolkning af.. En forklaring på Et handleforslag til eller andet Kan også indeholde - Motivation - Problemstilling

29 Pentagonet Undersøgelsens formål Hvorfor spørger du? Hvem kan bruge undersøgelsens resultater? Og til hvad? I hvilke sammenhænge? Hvilken mangel afhjælper du? - Bidrag til faget? - Handleanvisninger? - Erhvervsmæssig brug? - Ændre praksis?

30 Pentagonet Hvad spørger du til? Hvilket fænomen? Hvilke data? - tekster - interview - cases - observationer - statistikker - Hvilken empiri undersøger du?

31 Pentagonet Hvad spørger du med? Hvilke teorier og begreber anvender du? Hvilke teorier ønsker du at diskutere? Hvilke teorier er mere redskaber for analysen? Hvilke metoder anvender du i undersøgelsen? Hvilke faglige begreber og teorier anvender du?

32 Pentagonet Undersøgelsesdesign Hvad er fremgangsmåden i din undersøgelse? Hvordan sammensættes metoderne? Hvad er rækkefølgen i undersøgelsen? Hvilke fremstillingsformer anvender du? Fx redegøre, analysere, diskutere, konkludere

33 SKRIVEPROCESSEN

34 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Ikke Læsning ê Erkendelse ê Konklusion ê Nedskrivning ê Aflevering Men i stedet

35 Læsning/analyse + skrivning Erkendelse, strukturering Nye spørgsmål

36 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Man skriver ikke NÅR man forstår, men FOR at forstå à Gode ideer, analyser og erkendelser skal ikke skrives ned, men FREM à Skriv løbende på dine ideer, problemer, udfordringer, begejstring, frustration Specialet er en proces hvor man hele tiden producerer tekst. à Begynd så tidligt som muligt med prøveanalyser af materiale: se hvilke ideer, teorier, materialer der genererer tekst for dig = hvad er sjovt at skrive på.

37 Forskellige typer skrivning Tænkeskrivning Opdagelse og erkendelse er mål Kreativitet Personlig integration af viden Skriverbaseret Læsere: en selv og betroede andre Sprog: personligt Genrer: kladde, noter Den faglige opdagelsesrejse Færdig opgavetekst Revision Analyse/kritik Fremstilling af viden Læserhenvendt Læsere: fjerne Sprog: formelt Genrer: færdige fagtekster Den guidede tur

38 Akademisk diskurs og argumenterende sprog

39 Argumentation 101 Hvad er argumentation? Retorisk argumentation kan defineres som kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. (Jørgensen og Onsberg: Praktisk argumentation, s. 12). Argumentere = at give en modtager grunde til at acceptere en påstand, som man ønsker tilslutning til Et speciale er en argumenterende tekst.

40 Specialet som ét argument

41 Specialet som ét argument Påstand: Det du vil overbevise læseren om. Belæg: Den dokumentation eller det bevis du kan føre for din påstand (noget der øger din læsers villighed til at acceptere din påstand) Hjemmel: Det der forbinder påstand og belæg (består ofte i metode eller teori). Et synspunkt eller en forudsætning man kan forvente at læseren deler.

42 Specialet som ét (komplekst) argument En akademisk opgave udgør samlet set en påstand (og helst én). Gennem opgavens analyser og delkonklusioner skal argumenterne for denne påstand klart kunne følges NB! Forskellige fagområder har forskellige typer af gode argumenter (empirisk bevis, konkret dokumentation, overbevisende læsning/gendigtning, troværdig analyse )

43 Argumenterende sprog i specialet Påstand, belæg og hjemmel behøver ikke alle at blive ekspliciteret men de skal løbe som en rød tråd i specialet: De skal primært kunne ses ud af dit argumenterede sprog (derfor, fordi, hvis så). Du skal derfor selv løbende danne dig overblik over hvad specialets argument består i hvordan det kan udtrykkes med argumenterende sprog

44 Øvelse når du sidder med specialet Sammenhold din påstand med din problemformulering: Flugter påstand (konklusion) med problemformulering? Eller svarer du i virkeligheden på noget andet end det, du spørger om?

45 Argumenterende sprog Læs mere om argumentation i Den gode opgave! (s. 299ff). Og følg i øvrigt stilen inden for dit fagfelt: Se hvordan der argumenteres i de faglige tekster du kender.