Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz

Transkript

1 Den 9. september 2009 Ref. D.nr.2008/ Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz Første fase af Projekt Læsemakker blev indledt i foråret Projektet har nu nået sin tredje fase, og i denne artikel redegøres for de nyeste tiltag og perspektiver i læsemakker. Deltagerne i projektet er en lang række folkeskoler i hele landet, repræsenteret ved læsevejlederen, eventuelt en eller flere kollegaer samt kommunens læsekonsulent. Der findes en læsemakkermanual til læsevejlederen og en lang række aktiviteter til eleverne på Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside,. Det nye materiale er udviklet af Karina Brunsgaard Bek, Julie Neel Weile, Katrine Klim Jacobsen, Anne- Mette Veber Nielsen og Mia Finnemann Schultz. Hvad er et læsemakkerpar på tværs af alder? Læsemakker er en oversættelse af det amerikanske metodiske begreb: cross-age tutoring. Læsemakkere er to børn der er forskellige med hensyn til "læsealder" og i vores koncept også med hensyn til kronologisk alder. Makkerne arbejder sammen om læserelaterede aktiviteter under tilsyn af en koordinerende læsevejleder eller en anden involveret voksen på skolen. Makkerparret består i vores forløb af en elev i slutningen af 1. klasse/start 2. klasse og en elev på mellemtrinnet. Eleverne er udvalgt på baggrund af lærerens og/eller læsevejlederens evaluering af læsestandpunkt. Læsemakkerforløb er særligt velegnet til yngre elever, der enten lige har knækket koden, men mangler automatisering, øvelse og støtte til læsning i hjemmet, eller yngre makkere med mere basale behov vedrørende bogstavkendskab og afkodning. Vi har ikke afprøvet forløbet med ordblinde elever endnu, men vi har udviklet det nye materiale til anvendelse af ordblinde yngre elever. For 1

2 de ældre elevers vedkommende er et læsemakkerforløb særligt velegnet til at bryde med manglende læselyst, til elever, der selv har oplevet en træg start på læseudviklingen, har læsevanskeligheder, men dog øvelse i de basale færdigheder, eller til ældre elever, som af andre årsager har gavn af en opgave, der er præget af ansvar og refleksion over skolegang. Det er det kontroversielle mål, at læsemakkerforløbet også skal være velegnet til ordblinde ældre elever, men vi mangler en afprøvning af materialet med denne målgruppe. En forudsætning for at danne et makkerpar på tværs af alder er, at den ældre makker mestrer de læsemakkeraktiviteter, som parret skal arbejde med i sessionerne, og at den ældre makker kan læse den yngre makkers frilæsningsbøger sikkert. Der udover skal begge makkere kunne håndtere at arbejde under tilsyn af en voksen, og der må ikke være vedvarende disciplinære problemer mellem parret. At være læsemakker skal være et privilegium og ikke en holdeplads for uromagere. På den anden side har vi allerede oplevet elever, der nok reagerer uhensigtsmæssigt i samvær med en voksen, men som ikke har udvist samme uhensigtsmæssige samvær med en ældre makker. Det er dog en meget fin balance, som den ansvarlige koordinator skal være særligt opmærksom på. Hvad er et læsemakkerforløb? Et læsemakkerforløb er to intensive perioder i løbet af et år. Forløbet kan spænde over andet skolehalvår i 1./5. klasse og første skolehalvår i 2./6. klasse. Der skal mindst forekomme tre makkersessioner pr. uge for at opretholde intensiteten. Skolens læsevejleder indleder med at informere skemaplanlæggere og implicerede lærere om, at skolen gennemfører et læsemakkerforløb. Mange skoler vælger at bruge "læsebånd", som typisk er to gange tre sammenhængende uger med fokus på individuelle læse- og skriveaktiviteter, til placering af læsemakkerforløbet, fordi der ellers er for mange problemer med logistikken. Moderne skolers fleksible skemaer og selvstyrende teams harmonerer meget dårligt med fastlagte forløb, der implicerer andre teams og afdelinger. Når der er konstateret et passende tidsrum til et læsemakkerforløb af to gange 15 sessioner udvælges eleverne, der skal danne læsemakkerpar. Der søges om tilladelse fra hjemmet, og de ældre makkere skal herefter uddannes til at være læsemakkere. Læsevejlederen afholder et kursus af fire lektioner (45 min) efter skoletid. På kurset gennemgår læsevejlederen via rollespil og modellering, hvad det vil sige at være makker 2

3 med et ansvar på skolen. Der er en gennemgang af de forskellige typer af aktiviteter, som den ældre makker skal lede i makkersessionerne, og der er øvelser i, hvad det vil sige at skabe en positiv stemning, hvordan man går på gangene, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uventet under en læsemakkersession, og hvad man skal gøre, hvis den yngre makker er uartig. Efter endt kursus får makkerne et diplom og der afholdes en festlighed for at fejre, at de er færdiguddannede. De færdiguddannede ældre makkere starter herefter med at hente deres yngre makkere på fastsatte tidspunkter. De yngre makkere medbringer en frilæsningsbog til hver session, eller læsevejlederen har sørget for, at der er en kasse med udvalgte bøger til den yngre makker klar ved det bord, makkerne skal arbejde ved. Den ældre makker har et ringbind med aktiviteter til hver session. Aktiviteterne er simple og meget konkrete spilprægede opgaver, som kan hentes gratis fra Videnscenterets hjemmeside. Læsevejlederen har valgt en række aktiviteter ud til fx de første 5 sessioner, som den ældre makker administrerer ved hver session. Læsevejlederen kan selv lave flere aktiviteter eller hun kan vælge, at makkerparret skal repetere den samme slags aktiviteter i højere eller lavere grad. Læsevejlederen sørger løbende for, at den ældre makker har materialer til de 2 gange 15 sessioner i et læsemakkerforløb. Hvad indeholder en læsemakkersession? Makkerparret arbejder i en session på 30 minutter. Sessionerne kan fx indeholde aktiviteter vedrørende bogstavkendskab, afkodning, "krystalkuglen" (forudsigelse), højtlæsning med korrektiv feedback og "historieord" (genlæsning af problematiske hele ord). Dette vil være tilfældet for yngre makkere, der har behov for at øve basale færdigheder og som er meget usikre læsere. Andre yngre makkere, som fx afkoder alderssvarende men ikke er automatiserede, arbejder i sessioner, der består af lidt mere avanceret afkodning, "krystalkugle" (forudsigelse), højtlæsning med korrektiv feedback, "historieord" (genlæsning af problematiske hele ord), ordkendskab og struktur på tekst. Alle aktiviteter er fastsat til at vare mellem 3-6 minutter, og højtlæsning er i udgangspunktet fastsat til 15 minutter. For meget svage afkodere kan det være nødvendigt at korte højtlæsningen helt ned, ca. 5 minutter, og bruge mere tid på de andre aktiviteter. I manualen til læsemakker, som kan hentes på, findes et bilag, der foreslår tre forskellige forløb beregnet til yngre elever med tre forskellige typer af behov. Dette 3

4 skema kan tjene som hjælp til at udvælge aktiviteter og planlægge progressionen for læsevejlederen. Et vigtigt element i læsemakker er at bytte roller. Efter et par sessioner, hvor den ældre makker skønner, at den yngre er klar, bytter makkerne roller, således at den ældre makker spiller rollen som den yngre, og den yngre makker leder aktiviteten som den ældre makker. De ældre makkere har prøvet at bytte roller på deres læsemakkerkursus. De ældre makkere har også lært at rose og skabe en positiv stemning på læsemakkerkurset, og et meget vigtigt element i hver eneste session er, at den ældre makker siger mindst 5 positive ting i løbet af sessionen. Denne stramme "regel" håndhæves naturligvis ikke rigidt ved afkrydsning, men det er meget synligt, når den ældre supplerer arbejdet med positive og motiverende bemærkninger som fx hele tiden at sige: "ja", "du gør det godt", "flot". De ældre makkere finder selv deres repertoire, og i løbet af projektet har vi hørt endog meget flotte former for ros og opmuntring. I mange tilfælde tages ros og positiv stemning for givet, hvilket ofte også resulterer i en meget subtil og indforstået kommunikation. I læsemakker bliver den positive stemning helt tydelig og konkret, og det virker meget stærkt og motiverende til gavn for alle. Hvad så med de ældre makkere? Det mest kritiske spørgsmål, der indtil nu er stillet til læsemakker, er: Hvad får de ældre makkere ud af at være læsemakker for en yngre, svag læser? Den første fase af Projekt Læsemakker viste helt klart, at de ældre makkere gerne ville være makkere, hvis ikke de gik glip af for meget i klassen. De kunne godt have på fornemmelsen, at de manglede noget af deres egen undervisning. Det er et krav, at timerne, der bruges på læsemakker, er individuelt tilrettelagt læse- og skriveundervisning for hele klassen, ellers er det ikke lovligt at tage eleverne ud af undervisningen. Men der er naturligvis også et krav om, at læsemakker indeholder aktiviteter som er særligt tilrettelagt for de ældre makkere. Gennem fase 2 og fase 3 har vi haft fokus på denne problemstilling, og der er nu en lang række forslag til, hvordan man kan sikre, at de ældre makkere også indgår i et læringsforløb og ikke blot agerer hjælper på et godt hjerte. Læsemakkeraktiviteterne, som nu findes på Videnscenterets hjemmeside, omfatter nu mere avancerede aktiviteter, der kræver, at den ældre makker arbejder med begreber og læseforståelse, mens den yngre makkers primære opgave er at læse den tekst, begreberne knytter an til. Den ældre makker skal fx ordne begreber i begrebshierarkier. Begreberne 4

5 udledes af den tekst, den yngre makker har læst. Den ældre skal herefter forklare den yngre, hvad man kan lære af at læse en tekst om fx flagermus med udgangspunkt i begrebshierarkiet. Der findes modeller i læsemakkeraktiviteterne, der er nemme og overskuelige at udfylde. Den ældre makker strukturerer modellen og guider den yngre makker i at udfylde den ved at lægge brikker på de rigtige pladser. Det er også nødvendigt at samle op på de ældre makkeres oplevelser med at være makker i sideløbende med læsemakkerforløbet. Læsevejlederen arrangerer 4-6 møder, kaldet "læsestund", hvor alle de ældre makkere samles for at vende deres erfaringer, problemer og gode oplevelser med hinanden og med læsevejlederen. Her har de ældre makkere også en unik mulighed for at være "i lære" hos skolens læsespecialist. Det forudsætter selvfølgelig, at læsevejlederen planlægger en stund, hvor hun modellerer, hvordan hun læser, hvordan hun udleder viden af tekst, og hvordan hun forbereder og efterbehandler det læste. Det er en særlig god ide, hvis også de ældre makkere har fået til opgave at læse frilæsning i den periode, hvor de er ældre makkere. I Projekt Læsemakker, fase 2, havde vi søgt og fået midler til de ældre makkere, således at de kunne indkøbe en række bøger, som de helt selv valgte efter at have fået inspiration fra forskellige bog-arrangementer (fx en "book-talk" fra børnebibliotekaren, en tur på bogmesse i Forum el.lign.). Det virkede meget motiverende for de, ellers ikke så bog-slugende, ældre makkere, og det smittede af på indholdet i "læsestunderne". Det kan altså være en god ide at planlægge et frilæsningsforløb for de ældre makkere og udnytte motivationen for læsning, som kommer fra makkerarbejdet, til at styrke de ældre makkeres egen læsning derhjemme. Hvordan kan man tilpasse læsemakkerforløbet? Et læsemakkerforløb kan afvikles på rigtig mange måder. Vi har arbejdet med én model i Projekt Læsemakkers faser, mens man fx på Vallensbæk skole [ Udd/Folke/2009/April/090424%20Gode%20laesevenner%20i%20Vallensbaek.aspx] har arbejdet med en anden model og Projekt Læsevenner i SFO [ har afprøvet en tredje. På en skole er det vigtigst at forholde sig til hvilke aldersgrupper/årgange, der har mulighed for at danne makkerpar, og hvilke tidsrum, der kan benyttes til arbejdet. Især om det skal foregå i skoletiden eller i SFOtid/fritid er et vigtigt valg, men begge muligheder kan lade sig gøre. Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, og succesen afhænger af et godt samarbejde mellem de kollegaer, der er involveret i arbejdet. 5

6 Amerikanske projekter har udviklet makkerprogrammer, hvor den ældre makker er en frivillig fra lokalområdet. I Danmark er der et hav af muligheder ifm. lektiecafeer, frivillige organisationers lektieordninger, pensionerede lærere, sportsklubber eller kirkers lektietilbud og meget andet. De aktiviteter, som kan udføres mellem to børn, kan også udføres med et minimum af instruktion mellem en frivillig voksen og et barn. Det vil blot kræve, at kommunens læsekonsulent og en håndfuld læsevejledere fra lokalområdets skoler afsætter en mængde timer til i fællesskab at klæde de frivillige på fx gennem en række aftenmøder over et par måneder. De frivillige ville kunne søge om midler til indkøb af kasser med bøger, eller man kan arbejde på biblioteket og udnytte denne resurse. Det vil ganske givet også åbne for nye udviklingsmuligheder af selve læsemakkeraktiviteterne og potentialerne for forskellige målgrupper. Hvad kan man forvente af en læsemakkerforløb? Et læsemakkerforløb er ikke en tryllestav, der tryller ordblindhed eller andre læsevanskeligheder væk, og læsemakker kan ikke stå alene i en indsats for børn med særlige behov. Læsemakker er noget særligt, fordi det på en ret autentisk facon fletter skolens to vigtigste målsætninger sammen: Læsefærdighed og børnenes alsidige personlige udvikling. Samtidig er det en unik mulighed for, at skolen kan tilbyde både yngre og ældre elever, som måske ikke står forrest i køen til specialundervisning, et særligt tilrettelagt forløb, der støtter, repeterer og øver færdigheder under ansvar og i en "mesterlærelignende" situation fra barn til barn. Herved berører forløbet også kommunikative færdigheder, som genfindes i mange af danskfagets trinmål. Vi har gennem Projekt Læsemakkers faser stærke indikationer på, at de vellykkede makkerpar sandsynligvis øger både læsetekniske færdigheder og læselyst, motivation og selvtillid, men vi har ikke noget klart billede af, hvilke forudsætninger denne positive udvikling bygger på. Læsemakker er i mange henseender en "indlysende god ide", og nu er den også stillet gratis til rådighed. Ved Dansk Videnscenter for Ordblindhed forventer vi, at rigtig mange læsevejledere og læsekonsulenter vil tage materialerne til sig, udvikle dem og styrke den gode ide. 6