Designmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING

Transkript

1 Designmanual Katalog BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING Del 2 O F F E N T L I G T D E S I G N I O D E N S E

2 Indhold BYENS GULV Generelle betragninger Checkliste Produktliste Katalogblade BYENS INVENTAR Generelle betragtninger Checkliste Produktliste Katalogblade BYENS LYS Generelle betragtninger Checkliste Produktliste Katalogblade BYENS BEPLANTNING Generelle betragninger Checkliste Produktliste Katalogblade

3 Byens belysning Byens beplantning Byens inventar Byens gulv Introduktion til Designmanualen Katalog Designmanualen består af to dele - DEL 1 og DEL 2. DEL 1 belyser forholdet mellem designpolitik og byens identitet. DEL 2 er Designmanualens katalogdel. Kataloget opdeler byudstyret i fire hovedkategorier, der hver omfatter: Generel information, der indeholder en række overordnede designmæssige og funktionelle betragtninger En checkliste til praktisk anvendelse. Checklisterne kan med fordel anvendes som huskeliste ved nye (anlægs) projekter samt ved vurdering af byens eksisterende byinventar Produktliste samt katalogblade, der omfatter samtlige produkter, der aktuelt anvendes i byens gader og på byens pladser Katalogets hovedkategorier markeres med en grundfarve. Desuden er det enkelte produkts anvendelighed markeret med en signalfarve: Grøn, produktet er generelt anvendeligt Rød, produktet er under udfasning Blå, produktet er stedsspecifikt og anvendes kun i et enkelt område Bagest i DEL 2 findes et indeks over produkter og producenter.

4

5 Byens Gulv

6 Byens Gulv Generelle betragtninger Belægningen er byens gulv - det element, der binder byen sammen og anvendes til kørende og gående færdsel samt ophold. Gulvet tager desuden imod hovedparten af byens udstyr. Belægningen har en fortællende funktion og danner på samme tid det arkitektoniske grundlag for den meget forskellige bygningsmasse, der udgør byens vægge. Forskellige belægninger signalerer forskelle i anvendelse og er dermed medvirkende til at styre de enkelte trafikanter rundt i det trafikale hierarki. Belægningen er således også medvirkende til at regulere trafikhastigheden. Foruden de åbenlyse funktionelle kvaliteter, spiller belægningerne også en meget vigtig rolle i det overordnede helhedsindtryk af byen. Ved bylivsundersøgelser har det vist sig, at belægningen er noget af det første besøgende hæfter sig ved, som en pejling af byen. Belægningen kan med andre ord medvirke til at beskrive byens identitet, historie og fysiske sammenhænge.

7 Granitbelægning i en af byens gamle gader Særlig klinkebelægning Checkliste Understøtter belægningen byens trafikale hierarki? Understøtter belægningen byens overordnede belægningsstrategi? Markerer belægningen tilstedeværelsen af træer og byens inventar? Er der sammenhæng imellem belægningen og de omkringliggende bygninger? Understøtter belægningen byens/ bydelens (historiske) identitet? Er belægningen handicap-venlig? Lever belægningen op til vedtagne kvalitetskrav?

8

9 Byens Inventar

10 Byens Inventar Eks. på byens inventar Generelle betragtninger Byens inventar, også kaldet byudstyr, er en samlet betegnelse for byens møbler. I modsætning til tidligere tider, er byens rum i dag præget af mange forskellige typer af byudstyr bænke, affaldskurve, plantestativer, cykelstativer og meget andet. Ofte er mængden af byudstyr så omfattende at byrummene fremstår overmøblerede. Ud fra ønsket om kvalitet frem for kvantitet, er der de seneste år foretaget en oprydning i byens inventar. Foruden det offentligt opsatte byudstyr, ses også privat opstillet inventar i form af udendørs caféer med borde, stole, parasoller og fadølsanlæg. Hertil kommer forretningernes udstillingsstativer, pølsevogne mm. Ydermere er møblering af byens rum ikke alene et spørgsmål om kvalitet i valget af det enkelte produkt, men i høj grad også om kvalificerede valg, der betragter byudstyret i en indbyrdes og byarkitektonisk sammenhæng. Udbuddet af byudstyr er således omfattende. Tidligere tiders begrænsede materielvalg er nu afløst af en stadig udvikling indenfor produktionsteknik og materialer. De mange muligheder har øget behovet for en politik på området, hvor design, materialevalg og -farve, placering i byrummet, vedligehold etc. indgår i en samlet betragtning. Med tiden vil kvalificerede og konsekvente valg af produkter, materialer og farver synligt bidrage til byens overordnede identitet.

11 Eks. på byens inventar Eks. på byens inventar Checkliste Er byudstyret fremstillet af solide og bæredygtige materialer Er der en fælles linie i valg af materiale og/eller farve på inventaret? Er gadeinventaret med til at synliggøre den lokale identitet? Er byudstyret placeret hensigtsmæssigt? Også mht. vind og sol/skygge? Er inventaret ejet eller lejet/reklamefinansieret? Kan installationer og anlæg integreres, så de tekniske funktioner samles? Er der et rengørings - og vedligeholdelseskoncept for byudstyret?

12

13 Byens Lys

14 Byens Lys Festligt flot belyst rum Generelle betragtninger Byens lys tjener tre formål: Det fungerer som orienterings- og arbejdslys, foruden at det skaber stemning. Orienteringslys er den belysning, der om natten gør os i stand til at opfatte rum og sammenhængende forløb. Det være sig en plads i byen, der defineres ved belysning af belægninger og facader. Eller kæden af vejbelysning, der tegner gadens forløb. Arbejdslys er den belysning, som gør det muligt at aflæse og betjene elementer under ugunstige forhold - eks. i tåge og mørke. Stemningsbelysning, også kaldet effektbelysning, bidrager til at iscenesætte byen eller en særlig begivenhed. En god belysning er væsentlig for at kunne orientere sig og aflæse byen om aftenen. Belyst korrekt, fremstår byens topografi, sammenhænge og landmarks som pejlemærker, der gør nattens by genkendelig og orienteringen lettere. Byens særlige og historiske bygninger, byens kunst, beplantning og vand alt sammen en del af byensidentitet vil ved korrekt belysning også kunne aflæses om aftenen. Kontrasten mellem lys og skygge er et væsentligt og sanseligt parameter i oplevelsen af natbyens rum. Facaders fremspring, tegnet i skygger på belyste facader, fortæller om husenes arkitektur en iscenesættelse af byen efter mørkets frembrud. Facadernes og belægningernes stoflighed træder frem. Belysningen påvirker også oplevelsen af tryghed i byen. En korrekt belysning, uden overdreven kontrast mellem lys og skygge medvirker til at skabe tryghed. Kvaliteten af lysets farvegengivelse bidrager også til at skabe trygge byrum. Stedvist udgør blænding et problem, der navnlig kræver særlig opmærksomhed i forhold til byens trafik. Blandt husenes facader, i byen rum, leves byens liv. Særlige begivenheder i byen fordrer stedvist en særlig belysning. Byen og events iscenesættes med ulige former for effektbelysning. I lysets fortryllelse og iscenesættelse genoplever vi byen på ny.

15 Eks. på byens lys Eks. på byens lys Checkliste Er betydningsfulde pejlemærker og kunstværker belyst? Belyser lyskilderne de flader, der danner/omkranser byrummet? Bidrager belysning til at byrummet opleves som trygt? Tilfører belysningen andre kvaliteter til byrummet foruden de funktionelle? Er byrummet renset for irrelevant belysning? Er der arbejdslys til stede, hvor der er behov for det - og kun der? Er der en god balance mellem lys og mørke? Er armaturerne synlige i dagslys? Bidrager armaturerne til byrummets arkitektur i dagslys? Er armaturet blændfrit? Er lysfarverne afstemt og er der en god farvegengivelse?

16

17 Byens Beplantning

18 Byens Beplantning Eks. på byens beplantningr Generelle betragtninger Odense har en lang tradition for at bevare, udvikle og etablere beplantning i byen. Der er derfor mange træer i Odenses parker, langs gader og veje og på gågader og pladser. I bymidten anvendes desuden bl.a. blomsterkummer og slyngplanter. Beplantningen er et stort potentiale og aktiv for byen, og er med til at skabe byens profil og image som grøn storby. Den medvirker samtidig til at forbedre klima og luftkvalitet, og bidrager derved til en sund og bæredygtig by. Beplantningens funktion, størrelse, form og farve er blot nogle af de parametre der skal overvejes, når en eksisterende beplantning skal udvikles eller når der skal etableres en ny. Den kan fremhæve byens struktur og arkitektur, eller dæmpe visuelle konflikter i byen. Beplantningens skala og indhold bør tilpasses stedet, og man bør sikre sig, at væsentlige bygninger, kendetegn og elementer i byen ikke sløres af beplantning. Beplantning bruges meget forskelligt alt efter om det f.eks.er på middelalderbyens gader og pladser eller er langs store trafikveje. I middelalderbyen hvor pladsen er begrænset, er der tradition for at plante solitære træer og opstille mindre elementer som blomsterkummer og slyngplantestativer, mens der på trafikvejene ofte plantes store trærækker, lunde eller randplantninger, der passer til vejanlæggenes store skala. Træer kræver gode vækstvilkår for at de skal vokse sig store, sunde og gamle. Hvor der plantes træer skal der derfor være god plads til deres rødder og træernes kroner Beplantning kan strukturer, rer r, fremhæve, dæmpe, adskille,, skygge og oe og give læ. læ. Den kan give årstidsvariation, farver, naturoplevelser. Give skønhed, sanseoplevelser og ro.

19 43227 OKO Design Del_02 22/05/08 13:06 Side 19 Eks. på byens beplantning Eks. på byens beplantning Checkliste Er byens grønne elementer placeret med omtanke? Er der plads nok? Hvad med sol/skygge? Oversigtsforhold? Er byudstyret til støtte for / beskyttelse af byens beplantning fremstillet af solide og bæredygtige materialer? Er byen stedvist FOR grøn? Er valget af træer og planter hensigtsmæssigt i relation til de urbane omgivelser? Overvej tolerance for forurening, plantehulsafgrænsning, vandingsbehov og træernes størrelse også i fremtiden. Beskæring (kugleform, stammehæk etc.) Træernes placering i relation til overordnede planteprincipper (på pladser og gader i bymidten, langs indfalds- og boligveje etc.)

20