TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 28. november 2017 Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 209, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Liv Gam, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Beskæftigelsesplanen Tværkommunal trepartsaftale om IGU Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2017 på beskæftigelsesområdet Status på flygtninge januar til oktober Status på samarbejdet med Quick Care november Eventuelt...13 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 17/23906 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Godkendt dog udskydes pkt. 5 vedr. IGU til mødet den 19. december. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 17/23906 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 17/23906 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering. 2. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse den 2. november Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedr. registrering af a- dagpengemodtagere, der afvikler sanktion i form af karantæne efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 4. Orientering om justeret sats for jobrotationsydelse. 5. Brev fra Udlændingestyrelsen om kommunekvoter for Visiteringer i Beskæftigelsesrådets forslag til bekæmpelse af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 8. Brev til kommuner om resultater fra BIP (BekæftigelsesIndikatorProjekt). 9. Nyhedsbrev om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed. 10. Pjece vedr. progression i praksis. 11. Notat vedrørende deltagelse i branchenetværk. 12. Notat vedrørende justering af aftale med Quick Care. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse /17 og Beskæftigelse den 2. november 2017.pdf 2 Åben Registrering af a-dagpengemodtagere, der afvikler sanktion i form /17 af karantæne efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 3 Åben Orientering om justeret sats for jobrotationsydelse /17 4 Åben Brev fra Udlændingestyrelsen om kommunekvoter for /17 5 Åben Visiteringer i /17 6 Åben Beskæftigelsesrådets forslag til bekæmpelse af mangel på /17 kvalificeret arbejdskraft 7 Åben Brev til kommuner om resultater fra BIP (BekæftigelsesIndikatorProjekt).pdf /17 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Åben Nyhedsbrev om ændring af vejledning til bekendtgørelse om /17 rådighed 9 Åben Pjece vedr- progression i praksis.pdf /17 10 Åben Meddelelsesnotat til AB-udvalget vedr. deltagelse i /17 branchenetværk 11 Åben Notat vedrørende justering af aftale med Quick Care /17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Beskæftigelsesplanen 2018 Åben sag Sagsnr.: 17/15958 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen skal årligt udarbejde en plan for næste års prioriteringer i kommunens beskæftigelsesindsats. Prioriteringerne er sammensat af Ministerens beskæftigelsespolitiske mål samt lokalpolitiske mål fastsat i forbindelse med budget 2018 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at beskæftigelsesplanen for 2018 godkendes. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER De overordnede beskæftigelsesmål i 2018 er som følger: Beskæftigelsesmål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og indeholder indsatser for alle målgrupper. Indsatserne er dog primært knyttet op omkring de jobparate og uddannelsesparate ledige, samt modtagere af ledighedsydelse og fleksjob. Resultatkravet til dette mål er identisk med resultatkravet fra budget Beskæftigelsesmål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren. Strategien indeholder indsatser for a-dagpenge, modtagere af uddannelseshjælp, samt undersøgelse af samarbejdsmuligheder i forbindelse med rekruttering. Resultatkravet er identisk med resultatkravet i Budget 2018 Beskæftigelsesmål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgede Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og er fastholdt fra Foruden den lovpligtige indsats vil indsatsen i 2018 være koncentreret om familiesammenførte og fastholdelse af flygtninge, som allerede er i beskæftigelse Beskæftigelsesmål 4: Borgere med problemer ud over ledighed skal tættere på arbejdsmarkedet 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Målet videreføres fra beskæftigelsesplanen 2017, da der i 2017 blev igangsat indsatser med et langsigtet perspektiv for borgere med langvarig ledighed. Indsatserne er koncentreret om modtagere af ressourceforløbsydelse, Jobafklaringsforløb, aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Resultatkravene er identisk med de resultatkrav forvaltningen har forpligtet sig til i forbindelse med deltagelse i projekt bedre ressourceforløb og Alle skal med. Beskæftigelsesmål 5: Sygemeldte borgere skal så vidt muligt have en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen Målet er fastsat i forbindelse med budget Jobcentret deltager i projekt Sammen om fastholdelse, som blandt andet indebærer et tættere samarbejde med arbejdsgiverne og den sygemeldte tidligt i sygeforløbet. Resultatkravene består derfor både af resultatkrav fra budget 2018 og af krav formuleret i forbindelse med projekt Sammen om fastholdelse. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at godkende Beskæftigelsesplan /MIF BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Beskæftigelsesplan 2018.docx /17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt idet udvalget ønskede tilføjet processuelle mål om færre sagsbehandlerskift og maksimal ventetid på 4 uger ift. fremlægges af sager for rehabiliteringsteamet. Brian Bruun (O) tilkendegav sin støtte til pkt. 1,2, 4 og 5, men ikke pkt. 3, hvor man ønskedes fokus på repatriering. 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Tværkommunal trepartsaftale om IGU Åben sag Sagsnr.: 17/22248 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har den 4. september 2017 modtaget en henvendelse fra Arbejdsmarkedskontor Øst, som på vegne af LO Hovedstaden inviterer kommunen til at deltage i et samarbejde mellem de kommuner i region hovedstaden der har modtaget flygtninge, relevante brancheorganisationer, virksomheder og LO Hovedstaden. Formålet med samarbejdet er at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge gennem en virksomhedsrettet og fælles indsats kommer i ordinær beskæftigelse. Samarbejdet etableres i en projektperiode fra den 1. december december 2020 under overskriften Sammen om virksomhedsrettet integration. Den 26. september 2017 har Tårnby kommune modtaget en lignende henvendelse fra Københavns kommune. Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at tiltræde indstilling om deltagelse i projektet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Projekt Sammen om en virksomhedsrettet integration er finansieret af regionale vækstmidler fra Region Hovedstaden. Projektet understøtter en regional udmøntning af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsrettet integration og har fokus på at sikre faglært arbejdskraft indenfor områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft frem mod 2025 og hvor der derfor er gode beskæftigelsesmuligheder. Projektet fokuserer hovedsaligt på brancherne: bygge-anlæg, anlægsgartner servicebranchen transport og logistik Målgruppen er jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til landet indenfor de seneste 5 år og som har påbegyndt danskuddannelse. Indsatsen er bygget op omkring en virksomhedsrettet indsats, som består af praktikker og løntilskud for faglærte flygtninge eller Integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU) for ufaglærte flygtninge, med henblik på opkvalificering til at kunne påbegynde faglært uddannelse på ordinære vilkår. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Da størstedelen af flygtningene i Tårnby kommune er ufaglærte skønner forvaltningen at den virksomhedsrettede indsats primært bestå af IGU forløb med det formål at kunne påbegynde en ordinær uddannelse indenfor en af ovenstående brancher, hvor der forventes mangel på faglært arbejdskraft. Projektet understøtter kommunens integrationsindsats, som beskrevet i Beskæftigelsesplanen 2017, hvor der netop er fokus på en virksomhedsrettet indsats. Samtidig understøtter projektet det tætte samarbejde med sprogcentret om en koordineret indsats, som både indeholder arbejdsmarkedskendskab suppleret med danskuddannelse. ØKONOMI Deltagelse i projektet har ingen økonomiske konsekvenser ud over de aktiviteter der er indarbejdet i årsbudgettet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tiltræde kommunens deltagelse i projekt Sammen om virksomhedsrettet integration. /kam BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Udskydes til udvalgsmødet den 19. december med inddragelse af selve aftaleteksten. 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2017 på beskæftigelsesområdet Åben sag Sagsnr.: 14/31597 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Ankestyrelsen har udsendt statistik til alle kommuner med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Statistikken for 1. halvår 2017 forelægges til orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ankestyrelsen har udsendt halvårligt statistik til kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser. Ankestyrelsen har i 1. halvår 2017 modtaget 48 klagesager over kommunens afgørelser på beskæftigelsesområdet. Tårnby Kommune har fået medhold i 30 sager, ændret 10 sager og fået afvist 8 sager på afgørelser afgjort efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik, Loven om social pension og Sygedagpengeloven. Omgørelsesprocenten beregnes som antallet af ændrede eller hjemviste afgørelser set i forhold det totale antal eksklusiv afviste afgørelser. Dermed bliver kommunens omgørelsesprocent på 25 % mod 24 % for landet som helhed. Vedlagt rapport indeholder tabel der viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sags og afgørelsesområder for Tårnby Kommune og på landsplan. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tage orientering til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ankestatistik 1. halvår /17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på flygtninge januar til oktober 2017 Åben sag Sagsnr.: 17/3832 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status på flygtningeområdet til efterretning i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kvoterne opgøres fra den dato flygtningene får opholdstilladelse. Indenfor 2016 kvoten er der modtaget 51 flygtninge. Der er pr. ultimo oktober modtaget 20 borgere indenfor den reducerede kvote for Forvaltningen oplever en markant stigning i antallet af familiesammenførte til flygtninge, som skal have samme beskæftigelsesrettede indsats i kombination med danskuddannelse, som flygtninge. Idet antallet af modtagne flygtninge, som kommunen har pligt til at boligplacere, er reduceret kraftigt i 2017, er der ikke længere behov for at have så mange midlertidige boliger til rådighed. Den sidste borger er i oktober flyttet fra Haarlem Alle, hvorfor forvaltningen ikke længere ønsker at have denne ejendom til rådighed. Der henvises til bilag på flygtningeområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget, 1. at status på flygtningeområdet tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo oktober 2017.pdf /17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på samarbejdet med Quick Care november 2017 Åben sag Sagsnr.: 14/32407 Sagsansvarlig: asm.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger kvartalsvis status på samarbejdet med Quick Care til efterretning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby Kommune indgik medio 2017 en aftale med Quick Care om samarbejde vedr. jobafklaringsforløb, som var et område, der havde udvist en kraftig vækst. Da samarbejdet kun har eksisteret i kort tid, er det endnu for tidligt at måle på resultaterne og vurdere på de samlede konsekvenser. Imidlertid er den i aftalen forudsatte succesrate dvs. den andel som bliver selvforsørgende sat til 37,5%, og Tårnby og Quick Care vil begge tabe penge ved en succesrate på 24,5%. Indtil videre har 6 borgere afsluttet deres jobafklaringsforløb, hvoraf de 3 er blevet selvforsørgende. De første spæde erfaringer ser således lovende ud, om end det er for tidligt at udlægge dette som udtryk for en tendens. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tage status på samarbejde med Quick Care til efterretning. /MIF BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på Quickcare /17 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 17/23906 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse den 2. november 2017.pdf (257799/17) 2. Registrering af a-dagpengemodtagere, der afvikler sanktion i form af karantæne efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (251089/17) 3. Orientering om justeret sats for jobrotationsydelse (223917/17) 4. Brev fra Udlændingestyrelsen om kommunekvoter for 2018 (218930/17) 5. Visiteringer i 2017 (214068/17) 6. Beskæftigelsesrådets forslag til bekæmpelse af mangel på kvalificeret arbejdskraft (223927/17) 7. Brev til kommuner om resultater fra BIP (BekæftigelsesIndikatorProjekt).pdf (210480/17) 8. Nyhedsbrev om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed (210470/17) 9. Pjece vedr- progression i praksis.pdf (210481/17) 10. Meddelelsesnotat til AB-udvalget vedr. deltagelse i branchenetværk (258806/17) 11. Notat vedrørende justering af aftale med Quick Care (248257/17) 4. Beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplan 2018.docx (257526/17) 6. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2017 på beskæftigelsesområdet 1. Ankestatistik 1. halvår 2017 (217159/17) 7. Status på flygtninge januar til oktober Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo oktober 2017.pdf (264284/17) 8. Status på samarbejdet med Quick Care november Status på Quickcare (261868/17) 14

16 Bilag: 3.1. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse den 2. november 2017.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

17 NOTAT Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse d. 2. november 2017 Mødested: Gladsaxe Rådhus, lokale 2608 Mødetid: Torsdag d. 2. november kl Deltagere Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Charlotte Wieth-Klitgaard, Direktør i Herlev Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup Gitte Lohse, Direktør i Glostrup Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø Claus Billehøj, Direktør for Regional Udvikling i Region Hovedstaden Liselotte Stockholm, Direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 11 Fra sekretariatet Henrik Dyrholm Bech, Uddannelseskoordinator, KKR Hovedstaden Niels Hedegaard Jørgensen, Specialkonsulent, Greater Copenhagen sekretariatet, KKR Hovedstaden Øvrige deltagere Julie Pi fra Pi talentakademi deltog under punkt 4 Peter Thorstensen, CEO i Accelerace deltog under punkt 5 Afbud Bjarne Winge, Adm. dir. i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund 1) Bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder beskæftigelsesområdet, Vækstforum, Væksthus Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Beslutning: -Flere af medlemmerne fra Embedsmandsudvalget har deltaget i Regionens ReVUS workshops og kvitterede for en god proces med inddragelse af kommunale aktører. -Der blev orienteret om ny trepartsaftale omkring VEU. Fra KL s side ser man positive tendenser i aftalen ift højere taxametre, mere fleksibilitet for kommuner og arbejdstagere og et mere enstrenget vejledningssystem. Til

18 NOTAT gengæld løser aftalen ikke to grundlæggende udfordringer: et kompetenceløft målrettet ufaglærte og et kompetenceløft særligt på SOSUområdet, som kunne styrke ældreplejen og det nære sundhedsvæsen. -Henrik Dyrholm Bech orienterede om, at der som følge af trepartsaftalen fra august 2016 bliver indført et måltal omkring antallet af elever i private og offentlige virksomheder pr. 1. januar Dette kan få økonomiske konsekvenser for de kommuner, som ikke ansætter elever svarende til det udmeldte måltal. Punktet behandles på det kommende møde i Embedsmandsudvalget i december, hvor der forventes mere information fra KL og AUB. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 11 -I forbindelse med projekt Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen, orienterede Lars Hansen om, at der er udsendt brev til kommunaldirektørerne omkring, hvorvidt kommunerne ønsker at medfinansiere via medarbejdertimer eller økonomiske midler. -Claus Billehøj orientere om, at man fra regeringens side aktuelt ser på arbejdet med turisme og turismefremmeorganisationer. Claus ønskede en drøftelse af indsatserne og ansvaret for disse på det kommende møde i Embedsmandsudvalget. 2) Orientering om evaluering af KKR's Fælles Uddannelsesstrategi I 2015 godkendte KKR en fælles uddannelsesstrategi på grunduddannelsesområdet. I forbindelse med vedtagelse af strategien, blev der lagt op til en opfølgning efter to år. På mødet d. 10 august besluttede Embedsmandsudvalget, at der skulle udarbejdes og udsendes et evalueringsmateriale til alle kommuner med fokus på kommunernes vurdering af kvaliteten i uddannelserne. Henrik Dyrholm Bech vil kort orientere om de overordnede linjer i tilbagemeldingerne. Baggrund Der er modtaget tilbagemeldinger fra 24 kommuner, der har forholdt sig til, hvordan strategien er behandlet, og hvilke spor strategien har sat i de enkelte kommuner. Desuden er kommunerne blevet bedt om at besvare et spørgeskema omkring, hvordan man oplever kvaliteten af de 7 uddannelser som strategien fokuserer på, og hvorvidt dimittenderne er forberedt til de opgaver som venter i kommunerne. Endelig er kommunerne blevet bedt om at forholde sig til, hvordan de lever op til uddannelsesforpligtigelsen omkring formidling, oplæring og vejledning. Der er efterspurgt tilbagemeldinger fra følgende uddannelser: -Læreruddannelsen -Sygeplejerskeuddannelsen -Pædagoguddannelsen -Socialrådgiveruddannelsen -Ergo- og fysioterapeutuddannelserne -Social- og sundhedsuddannelserne -Den pædagogiske assistentuddannelse Der er leveret besvarelser på forskellige niveauer, men overordnet set er det oplevelsen, at kommunerne har vist interesse og engagement i forhold til den fælles uddannelsesstrategi og evalueringen af denne.

19 NOTAT Der forestår nu et arbejde med at få gennemlæst og systematiseret besvarelserne. På den baggrund skal det vurderes, om der er behov for at justere strategien i forhold til at sikre kvaliteten i uddannelserne og hos dimittenderne. Arbejdsgruppen under Strategisk Forum mødes i november og vil frem mod det kommende møde i VUB udarbejde en opsamling og anbefalinger til, hvordan der skal arbejdes videre med uddannelsesstrategien. I november er der desuden møde I Strategisk Forum, hvor professionshøjskolerne UCC og Metropol samt COK er repræsenteret. Her vil man drøfte tilbagemeldingerne fra kommunerne omkring kvaliteten i uddannelserne og behovet for eventuelle tiltag og justeringer i samarbejdet mellem udbyder og aftager. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 3 af 11 Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Tager orienteringen til efterretning - Drøfter, hvilken tilbagemelding der skal leveres tilbage til kommunerne omkring konklusionerne fra evalueringerne Bilag 2.1 Evaluering af Fælles Uddannelsesstrategi KKR H september 2017 Bilag 2.2 Spørgeskema til fagchefer KKR Hovedstaden september 2017 Beslutning: Der er stor forskel i tilbagemeldingerne, men generelt har kommunerne taget evalueringen seriøst, og der bakkes fortsat op om intentionerne i strategien. Der foreligger nu et arbejde med at samle op på besvarelserne og konkludere, om tilbagemeldingerne giver anledning til justering af strategien. Lisbet Lentz bemærkede, at tilbagemeldingerne er et stærkt grundlag at stå på i det videre samarbejde med uddannelsesinstitutionerne bl.a. i regi af Strategisk Forum. Der bliver præsenteret et opsamlingsnotat og anbefalinger til den videre proces på det kommende møde i Embedsmandsudvalget i december. 3) Forberedende grunduddannelse Regeringen og aftalekredsen indgik fredag den 13. oktober "Aftale om bedre veje til uddannelse og job". Centralt i aftalen står en ny uddannelsespolitisk målsætning, der erstatter 95 pct. målsætningen, en ny institutionsstruktur for de forberedende uddannelser (Forbedrende grunduddannelse FGU), samt krav om én sammenhængende ungeindsats i hver kommune. Hele aftalen og yderligere materiale kan findes på Aftalen betyder, bl.a. at kommunerne (KKR) stiller forslag til de nye dækningsområder og placering af skoler til Undervisningsministeren. Baggrund Den nye uddannelsespolitiske målsætning lyder: Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

20 NOTAT alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt. FGU skal henvende sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse og skal bestå af tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. FGU erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud. Det drejer sig om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, som integreres i den nye uddannelse. Derudover drejer det sig om almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksenundervisning, som ligeledes integreres i den nye uddannelse for de unge. Undervisningsministeren opretter efter en lokal proces de nye institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. Der oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i de selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Det bliver kommunerne (KKR) der stiller forslag til de nye dækningsområder og placering af skoler til Undervisningsministeren. Placering af skoler skal sikre en geografisk dækning, der i udgangspunktet ikke må være ringere end dækningen af produktionsskoletilbuddet i dag. Følgende kriterier skal som minimum lægges til grund: antallet af unge (elevgrundlag), eksisterende institutioner/bygninger og lokale transportmuligheder. Det fremgår desuden, at kommunerne (KKR) i den lokale proces skal inddrage de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeriet har lagt op til, at den lokale proces løber fra februar til juni Tidsplan for implementering af FGU er vedlagt som bilag. Af aftalen fremgår det endvidere, at den enkelte kommune skal sikre en koordineret unge-indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunerne får ansvaret for den unges uddannelsesplan og pålæg, og i forlængelse heraf fjernes kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dog bevares kommunernes pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Det forventes, at KL kommer med yderligere information om aftalen og implementering i november/december. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 4 af 11 Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 3.1 Tidsplan for implementering af FGU Beslutning: Bo Rasmussen bemærkede, at aftalen rummer en ny målsætning på uddannelsesområdet, og at aftalen lægger op til, at KKR får en koordinerende rolle i forhold til dækningsområder, placering af skoler og inddragelse af de relevante aktører. Der afventes yderligere information fra KL forud for det kommende møde i VUB. Eik Møller orienterede om, at Ballerup kommune har henvendt sig til KL med en bekymring omkring den kommunale finansieringsforpligtigelse og

21 NOTAT incitamentsstrukturen i den nye model. KL har meddelt, at man vil bringe bekymringerne med ind i de videre drøftelser med ministeriet omkring udmøntningen af aftalen. Der var efterfølgende en drøftelse af, at målgruppeafklaringen kan få store konsekvenser for nogle kommuner. Bo Rasmussen efterspurgte tal på området, og det blev aftalt, at Lisbet Lentz og Niels Milo vil forsøge at indhente tal, der kan belyse den potentielle udfordring. Bo Rasmussen vil kontakte Steen Christiansen og drøfte, om der er behov for, at KKR formandskabet henvender sig til KL omkring dette. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 5 af 11 4) Greater Copenhagen Academy opsamling på resultater og plan for videreførelse Julie Pi fra Pi talentakademi vil på mødet fortælle om erfaringer og resultater fra første fase af Greater Copenhagen Academy. Liselotte Stokholm fra Væksthus Hovedstaden vil i forlængelse heraf forelægge planer for videreførelse af akademiets arbejde via et interreg-projekt. Baggrund Greater Copenhagen Academy (GCA) er udviklet i et samarbejde mellem Væksthus Sjælland og Væksthus Hovedstaden med Pi talentakademi som operatør. Akademiet indgår som anbefaling 9 i de af KKR tiltrådte 11 anbefalinger til fokusering af den lokale erhvervsservice: Etablering af Greater Copenhagen Academy som et kompetenceudviklingscenter, der samler aktører i den lokale og specialiserede erhvervsservice i hele metropolregionen. GCA udvikler, afholder og videreformidler aktiviteter i Greater Copenhagen med det formål at højne den virksomhedsrettede service og skabe nye samarbejder mellem erhvervsfremmeaktører på tværs af kommuner og regioner. Første fase af akademiets arbejde, der er finansieret af midler fra Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland, blev afsluttet den 6. oktober 2017 med afholdelse af Greater Day. Greater Day samlede omkring 190 mennesker med virksomhedskontakt fra Greater Copenhagen (heraf ca. 40 fra den skånske side) og satte fokus på resultater og visioner for Greater Copenhagen samarbejdet sammen med arbejdssessioner om internationalisering og eksport, tiltrækning af talent, finansiering og kapital og innovationssamarbejder. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter resultaterne af GCAs første fase og planer for videreførelse af akademiet Beslutning: Julie Pi fra Pi talentakademi fremlagde erfaringer og resultater fra Greater Copenhagen Academys gennemførte videns- og netværksarrangementer i Deltagelsen havde været stor og tilbagemeldingerne fra deltagerne positive. Det var endvidere lykkedes at sikre god deltagelse fra Skåne i Greater Day den 6. oktober Der var brug for at tage stilling til evt. videreførelse af akademiet, da finansieringen var udløbet. De to væksthuse har udarbejdet en mindre intereg-ansøgning som såfremt den godkendes vil kunne sikre videreførelse på kort sigt.

22 NOTAT VUB tog positivt mod de fremlagte resultater. Eik Møller fremhævede behovet for at lave en skriftlig rapportering om akademiets resultater, som også kunne deles med K29. Dette også i lyset af den skepsis der havde været i kredsen i forbindelse med den tidligere godkendelse af akademiet. Liselotte Stockholm nævnte behovet for i det fremadrettede virke for akademiet at blive skarpe på, hvad det er for en hovedudfordring akademiet skal løse. Er det det virksomhedsnære eller skal man se på en bredere Greater Copenhagen vinkel? Hun nævnte også behovet for at få formaliseret styregruppen. Claus Billehøj bakkede op om akademiets arbejde og foreslog at de to DI er (DI Hovedstaden og DI Sjælland) bliver involveret fremadrettet og at man overvejer en udbudsmodel i forbindelse med videreførelsen. Understregede endvidere vigtigheden af snarlig kontakt til medlemmer af interreg-udvalget vedr. den nævnte ansøgning. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 6 af 11 Formanden konkluderede, at udvalget bakker op om at fortsætte Greater Copenhagen Academy. Væksthus Hovedstaden følger op på udvalgets drøftelse, herunder sørger for udarbejdelse af afrapportering fra første fase af akademiets arbejde, formalisering af den tidligere nedsatte styregruppe og den videre proces med udarbejdelse af interreg-ansøgning. 5) Scale up Denmark Embedsmandsudvalget har inviteret CEO Peter Torstensen fra Accelerace til at fortælle om de foreløbige erfaringer og resultater fra Scale-Up programmet siden opstarten i 2016 og om sammenhængen mellem programmet og den øvrige erhvervsfremmeindsats. Baggrund Scale-up Denmark programmet er et landsdækkende samarbejde mellem de fem regioner og Erhvervsstyrelsen med fokus på at videreudvikle regionale styrkepositioner. Målet er at skabe 1500 nye job i Danmark og en meromsætning på 2,5 mia. kr. i de flere en 355 virksomheder med størst vækstpotentiale, som udvælges til at gennemgå væksttræningsforløb i et af landets 12 elitecentre. I Region Hovedstaden er life science og bioteknologi udpeget som specialiseringsområde for det elitecentre, som Accelerace driver. Programmets økosystem består af samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører, kapitalkilder og etablerede større virksomheder (f.eks. Danfoss, Grundfos og Kamstrup), der giver adgang til særlig industrispecifik viden samt innovationskraft for de deltagende virksomheder. I alt har 1717 danske virksomheder fået screenet deres skalerings-potentiale i løbet af Scale-Up Denmark programmets første leveår. 63 virksomheder er lige nu i gang med et konkret vækstforløb, og 37 selskaber har været igennem. Programmets samlede budget er 137 mio. kr. som finansieres via regionalfondsmidler og regionale udviklingsmidler. Region Midtjylland er koordinator for programmet. Herudover er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra regionerne, kommuner, erhvervsorganisationer, KL, Erhvervs- og Vækstministeriet og LO. Se vedlagte bilag for yderligere oplysninger.

23 NOTAT Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Drøfter Scale-Up programmet på baggrund af oplæg fra CEO Peter Torstensen. Bilag 5.1 Fakta notat Scale-Up Denmark Bilag udpegede konsortier til Scale-Up Denmark Beslutning: Peter Torstensen fra Accelerace fremlagde status for Scale-Up programmet. Udvalget drøftede særligt sammenhængen mellem programmet og den øvrige erhvervsfremmeindsats. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 7 af 11 6) Fremadrettet samarbejde omkring erhvervsfremmesystemet På baggrund af de verserende drøftelser omkring ændringer i det samlede erhvervsfremmesystem, og ikke mindst nedsættelse af kommission der har som formål at komme med forslag til nytænkning af erhvervsfremmesystemet, har en arbejdsgruppe med deltagere fra VUB mødtes for at drøfte, hvordan man kan indrette det fremtidige erhvervssystem. Det der fremlægges er meget foreløbige tanker og refleksioner over mulige modeller, med udgangspunkt i hvad der gavner virksomhederne bedst. På baggrund af VUB-udvalgets drøftelser vil forslaget blive kvalificeret med henblik på videre behandling i K29. Baggrund For at understøtte væksten i de kommende år er der behov for en fælles tilgang til arbejdet med at skabe rammer for etablering og udvikling af Vækstvirksomheder i hovedstadsregionen og i hele Greater Copenhagen. I tråd med arbejdsgrundlaget for VUB-udvalget, er arbejdet med erhvervsfremme igangsat for at KKR vil kunne agere proaktivt i forhold til den forventede fremtid, som formodentlig vil indebære ønsker om større effektivitet og mere effekt for færre midler. Arbejdsgruppen har kort præsenteret et rammeoplæg for KKR formand Steen Christiansen og vil arbejde videre ud fra tilbagemeldingerne herfra og fra Embedsmandsudvalgets bemærkninger. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget på baggrund af de fremsendte bilag drøfter de foreløbige tanker og ideer bag forslaget Bilag 6.1 Bilag eftersendes Beslutning: Bo Rasmussen orienterede kort om drøftelserne i arbejdsgruppen. Gruppen har sat sig sammen med et ønske om at være proaktive på behovet for at geare erhvervsfremmesystemet til fremtidens behov. Arbejdsgruppen har bl.a. arbejdet med tanker om at udvikle en HUB og en beskrivelse af kunderejsen for potentielle virksomheder. Der har været en

24 NOTAT indledende drøftelse med KKR formand Steen Christiansen og de overordnede ideer har desuden været drøftet i Væksthusets bestyrelse. Embedsmandsudvalget drøftede hvad det fremtidige erhvervsfremmesystem skal kunne svare på - herunder fordele og ulemper ved at etablere en HUB som adgang og moderator for erhvervsfremme. Det blev udfordret, hvordan arbejdsgruppens tanker vil påvirke det lokale erhvervsfremmearbejde i kommunerne og tilkendegivet, at lokale initiativer ikke må bremses af en ny konstruktion. På den baggrund er der behov for at gøre det tydeligere, hvad de enkelte kommuners rolle skal være i en nytænkning af erhvervsfremmesystemet. Der var enighed om at arbejde videre og justere notatet frem mod det kommende møde Embedsmandsudvalget med henblik på en drøftelse i K29 i Arbejdsgruppen vil desuden tage initiativ til et møde med formand for forenklingsudvalget Claus Juul. Det blev understreget, at det præsenterede kun er foreløbige tanker og i forhold til drøftelser med eksterne parter, skal arbejdsdokumentet ikke videreformidles. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 8 af 11 7) Materiale om Greater Copenhagen samarbejdet til nye kommunalbestyrelsesmedlemmer Baggrund På K29 den 27. september 2017 blev VUB anmodet om at udarbejde materiale (evt. med inspiration fra faktaark for VIP-projekterne) til brug for introduktion af kommende nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer til Greater Copenhagen samarbejdet. Bestyrelsen for Greater Copenhagen har afgivet samme bestilling til sekretariatet for Greater Copenhagen samarbejdet, der har udarbejdet vedlagte udkast til materiale. Det er KKR H-sekretariatets vurdering, at materialet bør justeres for at levere på bestillingen fra K29, så der udarbejdes ét faktaark, der på to sider (én side med tryk på begge sider) forklarer, hvad Greater Copenhagen samarbejdet er, hvad der arbejdes med, hvilke resultater der er opnået, og hvor man kan få mere at vide. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter det udarbejdede materiale om Greater Copenhagen og vurderer om og i givet fald i hvilken retning dette bør justeres for at levere på bestillingen fra K29. Bilag 7.1 Materiale om Greater Copenhagen samarbejdet til kommende nyvalgte regions- og kommunalpolitikere Beslutning: Som opfølgning på bestillingen fra K29 drøftede udvalget det materiale, som Greater Copenhagen sekretariatet har udarbejdet (bestilt af bestyrelsen for Greater Copenhagen). Udvalget fandt, at materialet ikke i tilstrækkelig grad taler ind i en kommunal kontekst og besluttede at bede KKR H sekretariatet om at udarbejde en power point præsentation, der kan bruges til introduktion af kommende nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer til Greater Copenhagen. Denne power point præsentation vil supplere det materiale som Greater Copenhagen sekretariatet har udarbejdet.

25 NOTAT 8) Opfølgning på fælles kommunal tilslutning til Copenhagen Skills og medfinansiering i de kommende år Kommunernes opbakning og mulighed for medfinansiering af Copenhagen Skills er blevet drøftet på flere møder i Embedsmandsudvalget. Ved den seneste drøftelse blev det besluttet at bringe spørgsmålet om fælles kommunal tilslutning og medfinansiering videre til K29. På mødet orienteres der om drøftelsen på K29 og om kommunernes tilbagemeldinger omkring medfinansiering. Baggrund På mødet i K29 d. 27 september blev det drøftet, hvorvidt der er opbakning fra de 29 kommuner til at medfinansiere Copenhagen Skills og afholdelsen af DM i Skills i På mødet blev det besluttet, at KKR sekretariatet skulle udsende en forespørgsel til alle kommuner med henblik på at få en klar tilbagemelding om, hvor vidt der er fælles opbakning til dette. Sekretariatet har efterfølgende været i dialog med Region Hovedstaden, der har udarbejdet et baggrundsnotat omkring, hvilke udgifter en kommunal medfinansiering skal dække. KKR sekretariatet har fremsendt notatet til de 29 kommunaldirektører sammen med en estimeret fordelingsnøgle på udgifterne fordelt på 28 kommuner (Københavns Kommune er ikke medregnet i fordelingsnøglen, da kommunen allerede har givet forhåndstilsagn om medfinansiering). Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 9 af 11 Sekretariatet har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger fra 24 kommuner. 12 kommuner har tilkendegivet, at de er villige til at medfinansiere projektet, mens 12 kommuner ikke ønsker at medfinansiere ud fra de beskrevne præmisser. Overordnet set bakker kommunerne op om fælles og tværkommunale initiativer på dette område. I forhold til den konkret forespørgsel om medfinansiering på 3 mio. har flere kommuner dog været skeptiske omkring udgifterne på 2,5 mio. til koordinering og styring af brobygningsforløb og introduktionskurser. Samtidig tilkendegiver flere kommuner, at man allerede har tilkøbt forløb omkring uddannelse og job gennem det lokal UU-center. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - Tager orienteringen til efterretning - Drøfter, hvad der skal til for at opnå tilslutning fra flere kommuner til Copenhagen Skills Bilag 8.1 Baggrundsnotat til K 29 Region Hovedstaden Bilag 8.2 Fordelingsnøgle til medfinansiering af Copenhagen Skills Bilag 8.3 Tilbagemeldinger fra kommunerne omkring medfinansiering af Copenhagen Skills Beslutning: Bo Rasmussen indledte med at konkludere, at det fortsat er en udfordring at skabe fælles opbakning til projektet. Fra de kommuner der har sagt nej, er der tilbagemeldinger om, at man løser de udfordringer lokalt, som projektet ønsker finansiering til herunder undervisningen i uddannelse og job, og samarbejdet med de lokale erhvervsskoler om brobygning og introkurser. På

26 NOTAT trods af baggrundsnotat og følg , er der flere steder en forståelse af, at Copenhagen Skills primært handler om messen. Hvis dette skal ændres er der brug for en tydelig udmelding omkring, hvad kommunerne går glip af, hvis de ikke er med i de øvrige aktiviteter under Copenhagen Skills. Lisbet Lentz er netop indtrådt i Copenhagen Skills bestyrelse, og vil deltage på det kommende møde i K29 med henblik på af afklare, om der kan skabes større opbakning til projektet, hvis det bliver tydeligere, at medfinansieringen går til opgaver, som kommunerne ellers skal finansiere lokalt. 9) Retningslinjer for anvendelse af private praktikpladser på pædagogområdet Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 10 af 11 Politisk Praktikpladsforum (PPF) drøftede det fremadrettede behov for anvendelse af private praktikpladser på det seneste møde i august På den baggrund ønsker PPF at melde fælles retningslinjer ud til alle kommuner i KKR Hovedstaden. Henrik Dyrholm Bech vil kort orientere om dette. Baggrund Behovet for anvendelse af private institutioner i praktikpladssamarbejdet har været drøftet administrativt og politisk på flere møder. Hos UCC, hvor man udbyder pædagoguddannelsen, er man er godt tilfreds med de pladser som kommunerne leverer på de forskellige specialiseringer, og derfor oplever man ikke et aktuelt behov for pladser fra det private område. Desuden oplyser UCC, at man ikke har en opdateret liste med skuffepladser, og at de private institutioner der tidligere har været anvendt derfra, ikke umiddelbart adskiller sig væsentligt fra de pladser som kommunerne kan levere. Fra de øvrige parter kan der ikke påvises et stort behov for at gøre yderligere for at inddrage de private institutioner i praktikpladssamarbejdet. PPF opfordrer derfor til, at de private institutioner der ønsker at komme i betragtning som praktikpladssted, kontakter den kommune som de er beliggende i med henblik på at afklare, om de kan blive en del af de pladser, som kommunen melder ind via KKR. I den forbindelse anbefaler Politisk PPF, at følgende kriterier kan benyttes ved anvendelsen af private institutioner i praktikpladssamarbejdet: Der skal være overenskomstmæssige forhold Institutionerne skal som udgangspunkt supplere de kommunale tilbud Der åbnes op for, at private institutioner kan byde ind, i forbindelse med akutte opståede behov, hvor kommunerne kan være udfordret i forhold til at tilvejebringe det efterspurgte antal pladser Der skal gælde de samme krav omkring beskrivelse af institutionen som for de kommunale institutioner Hvis kommunen kan stå inde for en specifik privat institution ønsker, PPF ikke at forhindre, at den pågældende institution bliver anvendt som praktiksted Disse retningslinjer udmeldes til alle kommuner i KKR Hovedstaden og er gældende, indtil der evt. udmeldes andet på nationalt plan. Indstilling

27 NOTAT Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Indstillingen blev taget til efterretning. 10) Evt. Beslutning: Henrik Dyrholm Bech orienterede om, at han har deltaget i et informationsmøde omkring mulighederne for at søge strukturfondsmidler og erhvervsudviklingsmidler på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Mødet blev afholdt af Vækstforum Hovedstadens sekretariat der oplyser, at der samlet set er 50 mio. kr., som kan søges under prioriteterne Inklusion via uddannelse og arbejde samt Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse med ansøgningsfrist d. 15 marts Baggrundsmateriale sendes ud med referatet. Dato: 9. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 11 af 11

28 Bilag: 3.2. Registrering af a-dagpengemodtagere, der afvikler sanktion i form af karantæne efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

29 Jobcentre og a-kasser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk CVR Registrering af a-dagpengemodtager som arbejdssøgende, mens der afvikles sanktion i form af karantæne eller opfyldes et arbejdskrav Styrelsen har i brev af 26. april 2017 orienteret om, at en modtager af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået en sanktion i form af karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, og i en periode derfor ikke kan få udbetalt a-dagpenge, fortsat skal være registreret som jobsøgende a-dagpengemodtager for at kunne afvikle karantænen. Dette gælder også selvom personen fx modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp under afviklingen af karantænen. 2. november 2017 J.nr. 16/15588 Foranlediget af indkomne spørgsmål erstatter nærværende, uddybende brev ovennævnte brev. 1. Modtagere af a-dagpenge, der afvikler en karantæne En modtager af arbejdsløshedsdagpenge, der har fået en sanktion i form af karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovgivningen og i en periode derfor ikke kan få udbetalt a-dagpenge, skal fortsat være registreret som jobsøgende a- dagpengemodtager for at kunne afvikle karantænen. I sådanne situationer kan den pågældende person modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Personens hovedydelse vil i denne situation - efter ydelseslovgivningen - fortsat være a-dagpenge, selvom der pga. afvikling af karantænen ikke udbetales a- dagpenge til personen. Personen skal derfor fortsat være registreret i kontaktgruppen dagpengemodtager, selvom personen modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under afviklingen af karantænen. 1.1 Tilmelding som jobsøgende dagpengemodtagere I perioden, hvor personen afvikler en sanktion i form af karantæne, skal personen opfylde rådighedsreglerne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. A-kassen skal derfor orienteres, hvis personen fx udebliver fra jobsamtaler i jobcentret eller aktiveringstilbud, idet karantænen ikke kan afvikles på dage, hvor personen ikke har ret til dagpenge. Personen skal være tilmeldt som dagpengemodtager i perioden, hvor karantænen afvikles. Dette gælder også, hvis personen modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i den pågældende periode.

30 Jobcentret må således ikke registrere personen som ansøger eller modtager af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i jobcentrets fagsystemet eller i DFDG, da dette vil afbryde afviklingen af karantænen. 1.2 Kommunikation mellem jobcenter og a-kasser Kommunikationen mellem jobcentre og a-kasser vil, når personen er tilmeldt som dagpengemodtager, fungere på sædvanlig vis uanset, at personen evt. modtager kontanthjælp m.v. i perioden, hvor karantænen afvikles. 1.3 Kommunikation mellem jobcenter og ydelsescenter i kommunen Jobcentret skal være opmærksom på, at kommunikationen mellem jobcenter og ydelsescenter skal ske manuelt i sådanne situationer. Dette gælder også i kommuner, der har tilkøbt snitfladen mellem jobcentrets it-system og ydelsescentrets itsystem (KMD Aktiv). 1.4 Særligt vedrørende reglerne om rådighed, herunder tilmelding for personer, som modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i den pågældende periode Personer, der afvikler en sanktion i form af karantæne som dagpengemodtager, skal uanset, at personen modtager en anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, stå til rådighed efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at personen i perioden, hvor pågældende afvikler karantænen bl.a. fortsat skal: være tilmeldt som dagpengemodtager tjekke jobforslag på Min side på Jobnet mindst hver 7. dag vedligeholde sit CV på Jobnet søge job aktivt og overholde de aftaler, som der er indgået med jobcenteret og a-kassen om jobsøgning løbende registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet eller i sin a- kasses evt. egen joblog stå til rådighed for henvist arbejde selv booke sine samtaler inden for en fastsat frist møde til samtaler, tilbud og aktiviteter m.v. med jobcenteret eller anden aktør Personer, der i en periode modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, mens personen afvikler karantæne efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal også stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter reglerne for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af hjælp. Det betyder bl.a., at personen: skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og i denne særlige situation med tilmeldekategorien dagpengemodtager skal tjekke jobforslag på Min side på Jobnet mindst hver 7. dag skal oprette og vedligeholde sit cv på Jobnet aktivt skal søge job og overholde de aftaler, som personen har indgået med kommunen om jobsøgning løbende skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet skal møde til samtaler, tilbud og aktiviteter m.v. med jobcenteret eller anden aktør 2

31 Da personen fortsat skal være registret som dagpengemodtager, skal jobcenteret følge reglerne om ret og pligt til tilbud og fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1.5 Hvis ydelsessystemet sender besked til DFDG om bevillingsophør Hvis ydelsessystemet sender besked til DFDG med slutdato på bevillingen på fx kontanthjælp og angiver tilmeldekategorien til at være fx kontanthjælpsmodtager, vil DFDG ændre kontaktgruppen og tilmeldekategori til at være tilmeldt uden ydelse. Det er vigtigt, at jobcentret er opmærksom på at vejlede de berørte personer om, at de skal ændre tilmeldingen til at være tilmeldt som dagpengemodtagere. STAR forventer, at DFDG fra release medio december 2017 i sådanne situationer ikke længere ændrer de berørte personers tilmeldeforhold, idet der etableres et nyt fraværsforhold, der skal registreres på de berørte personer. Dette fraværsforhold vil blive anvendt til at styre, at personens tilmeldekategori ikke ændres utilsigtet. 1.6 Ved korterevarende sanktioner udbetaling som engangshjælp Ved korterevarende sanktioner kan kommunen eventuelt udbetale integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp via KMD Aktiv som engangshjælp. Der gælder samme forhold som beskrevet i afsnit 1.5 vedr. kommunikation fra ydelsessystemet til DFDG om bevillingsophør. 1.7 Kontanthjælpsloft og 225 timers regel Hvis en dagpengemodtager, der afvikler sanktion efter dagpengereglerne, modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp under sanktionsafviklingen vil de også være omfattet af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. 1.8 Vejledningstekst i indkaldelser og Min plan Vejledningstekst i digitale indkaldelser på Jobnet og i Min plan indeholder aktuelt alene vejledning om ret & pligt efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., når en dagpengemodtager, der afvikler sanktion efter dagpengereglerne, modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp under sanktionsafviklingen. STAR forventer, at DFDG fra release medio december 2017 vil anvende en særskilt vejledningstekst i Min plan til personer, der er registreret med det fraværsforhold, der er omtalt i afsnit 1.5. De berørte personer vil med denne nye tekst blive vejledt om, at de skal stå til rådighed efter både lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1.9 Vejledningsforpligtigelse i forhold til at oplyse om muligheden for at søge hjælp Personens a-kasse skal vejlede personen om muligheden for at søge hjælp i kommunen, hvis personen spørger om dette. Hvis personen retter henvendelse til kommunen om manglende forsørgelsesgrundlag eller lignende, vil kommunen skulle vejlede om muligheden for at søge om integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp. 3

32 2. Registrering af a-dagpengemodtager, der af a-kassen er indberettet med ikke til rådighed krav om mere end 300/mindst 150 timer indenfor 3 måneder Foranlediget af brevet fra 26. april 2017 har styrelsen modtaget spørgsmål om, hvordan en a-dagpengemodtager, der af a-kassen er indberettet med ikke til rådighed krav om mere end 300/mindst 150 timer indenfor 3 måneder skal være registreret. Et medlem af en a-kasse skal ikke stå tilmeldt som dagpengemodtager hos jobcenteret, når medlemmet har mistet dagpengeretten og skal opfylde et arbejdskrav for igen at få dagpenge. 2.1 Hvorfor denne forskel i registrering? Forskellen på et medlem, der skal opfylde et arbejdskrav for at få dagpenge, og et medlem, der afvikler en effektiv karantæne, er, at sidstnævnte teknisk set er dagpengemodtager. Et a-kassemedlem, der afvikler en effektiv karantæne, forbruger af sin dagpengeret ved afviklingen af karantænen. Medlemmet skal derfor opfylde alle krav for at få dagpenge i den periode, karantænen afvikles. Det betyder bl.a., at medlemmet i perioden skal være tilmeldt som dagpengemodtager, have et aktivt CV, være aktivt jobsøgende, skal deltage i samtale og tilbud, som jobcenteret indkalder til, skal stå til rådighed for henvist arbejde osv. Jobcenteret skal fortsat underrette a-kassen, hvis medlemmet udebliver fra en samtale eller et tilbud eller afslår et henvist arbejde i den periode, hvor karantænen afvikles. I modsætning hertil forbruger et medlem, der skal opfylde et arbejdskrav for at få dagpenge, ikke af sin dagpengeret og skal ikke opfylde betingelserne for at få dagpenge i perioden indtil arbejdskravet er opfyldt. Venlig hilsen Knud de Place Chefkonsulent Digitalisering og Support T E KPP@star.dk 4

33 Bilag: 3.3. Orientering om justeret sats for jobrotationsydelse Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

34

35 Bilag: 3.4. Brev fra Udlændingestyrelsen om kommunekvoter for 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

36

37

38

39

40

41

42 Bilag: 3.5. Visiteringer i 2017 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

43

44

45

46

47

48

49

50 Bilag: 3.6. Beskæftigelsesrådets forslag til bekæmpelse af mangel på kvalificeret arbejdskraft Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

51

52

53 Bilag: 3.7. Brev til kommuner om resultater fra BIP (BekæftigelsesIndikatorProjekt).pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

54 Til alle kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Historisk chance for at få flere med 19. september 2017 J.nr Kære borgmestre, udvalgsformænd og jobcenterchefer Vi har lige nu en historisk chance for at få flere med. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er den laveste siden krisen, og beskæftigelsen stiger støt. Den chance skal vi gribe i hele landet. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at I bruger den store viden, der udspringer af det såkaldte BeskæftigelsesIndikatorProjekt (BIP), og inddrager den i indsatsen for jeres udsatte borgere. Formålet med projektet er at gøre os klogere på, hvad der kan hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne fremhæve flere vigtige resultater fra forskningsprojektet: Mange sagsbehandlerskift mindsker sandsynligheden for, at udsatte borgere kommer i job. Til gengæld stiger jobsandsynligheden, hvis borgeren mødes med positive forventninger fra sagsbehandleren. Virksomhedsrettede indsatser er de mest effektive redskaber til at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job. Ligesom virksomhedsrettede indsatser er de mest effektive redskaber til at udvikle udsatte borgere, så de bliver mere arbejdsmarkedsparate. Aktivitetsparate borgere, der ikke får en indsats, er også de borgere, der udvikler sig mindst. For mig at se peger resultaterne grundlæggende på to ting. Vi skal for det første have et system, der sætter borgeren før systemet. Det er også et helt centralt formål med regeringens sammenhængsreform. Borgeren skal ikke tilpasse sig systemet systemet skal tilpasses borgeren. For det andet må vi aldrig opgive udsatte borgere. Det nytter noget, hvis borgeren får en indsats og fx kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at forskningsresultaterne bliver omsat til praksis i kommunerne. Jeg har stort fokus på området, men det kræver også et politisk og ledelsesmæssigt ansvar hos jer i kommunerne. Det ansvar forventer jeg, at I tager. Jeg har vedlagt en pjece, som jeg har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at udarbejde på baggrund af forskningsresultaterne.

55 Pjecen kan give inspiration til, hvordan I ude i kommunerne kan komme i gang med at anvende den nye viden og hjælpe jeres udsatte borgere i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. God arbejdslyst. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

56 Bilag: 3.8. Nyhedsbrev om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

57 Til a-kasser og jobcentre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk CVR Nyhedsbrev om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt skrivelse nr af 19. september 2017 om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed. Baggrunden for ændringen er følgende: 20. september 2017 J.nr. 17/12681 Ved Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser fra august 2016 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at a-kasser og kommuner skal have bedre mulighed for at følge op på, om ledige søger geografisk bredt. Det skal ske ved, at udsøgningsmulighederne i jobloggen udvikles, så de baseres på afstand frem for postnumre. Udviklingen af it-understøttelsen af en bedre opfølgning på geografisk bred jobsøgning er nu færdig og blev udrullet den 18. september Dette indebærer, at der er indført en ny udsøgningsmulighed, afstand. A-kasserne skal anvende denne udsøgningsmulighed, når de løbende følger med i de ledige medlemmers jobsøgning i joblog og vurderer, om et medlem søger et tilstrækkeligt antal job og søger tilstrækkeligt bredt inden for det geografiske område, medlemmet skal stå til rådighed inden for. Samtidig indføres en yderligere ny udsøgningsmulighed, transporttid, mens den hidtidige udsøgningsmulighed, postnumre, udgår som udsøgningsmulighed. Skrivelsen kan findes på Venlig hilsen Jørn Wæver Chefkonsulent Arbejdsmarkedsydelser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering T E jwae@star.dk

58 Bilag: 3.9. Pjece vedr- progression i praksis.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

59 Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017

60 PROGRESS IONS FAKT ORER Spørg ind til de faktorer der viser, om borgeren er på rette vej Troen på egne evner og oplevelsen af eget helbred er to eksempler på faktorer, der har direkte sammenhæng med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse. De er såkaldte progressionsfaktorer og derfor gode pejlemærker for, om borgeren bevæger sig i retning af arbejdsmarkedet. Progressionsfaktorer kan anvendes til at rammesætte samtalen og sikre jobfokus. Ved at tale konkret i dialogen med borgeren styrkes borgerens input til samtalen. Det giver et bedre grundlag for at tilrettelægge den virksomhedsrettede indsats, som vi har evidens for virker. I denne pjece har vi samlet de seks vigtigste faktorer og en række forslag til konkrete spørgsmål*, som medarbejdere i jobcentret kan bruge som inspiration til at måle og synliggøre ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job og uddannelse. Spørgsmålene kan udvælges og kombineres, så de passer til en konkret borger eller målgruppe, og generelt vil et større fokus på brug af progressionsfaktorer i det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgere bidrage til at: styrke kvaliteten i sagsbehandlingen sikre en ensartet sagsbehandling fra sagsbehandler til sagsbehandler og evt. lette sagsoverdragelse understøtte empowerment understøtte en systematisk tilgang i samtaler understøtte tilrettelæggelsen af og opfølgningen på virksomhedsrettede indsatser. Hvad er progressionsfaktorer? Progressionsfaktorer er defineret ved, at de: 1. har en veldokumenteret statistisk sammenhæng med sandsynligheden for, at borgeren kommer i job eller uddannelse, og 2. kan påvirkes af indsats og udvikle sig over tid. Når en borger bevæger sig i positiv retning, målt på en progressionsfaktor, er der statistisk højere sandsynlighed for, at borgeren er på rette vej mod arbejde eller uddannelse. Øget bevidsthed om og samarbejde omkring progressionsfaktorer kan hjælpe borgeren og den professionelle med at sikre udvikling af arbejdsmarkedsparathed hos borgeren. Af de seks faktorer, der er fremhævet i pjecen, er fem relateret til borgerens vurdering af sig selv, mens én er relateret til sagsbehandlerens vurdering af borgeren: A. Tro på egne evner B. Helbredsmestring C. Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning) D. Samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen E. Netværk F. Sagsbehandlervurdering af borgeres job-/uddannelsesparathed * Spørgsmålene er blandt andet hentet fra det store danske forskningsprojekt, BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP). 2

61 PROGRESS IONS FAKT ORER A. Tro på egne evner Faktoren tro på egne evner er en stærk progressionsfaktor og handler om troen på egne evner til at finde et job eller en uddannelse. Begrebet måles på flere måder, både i forhold til den enkeltes tro på egne evner generelt - og mere specifikt i forhold til arbejdsmarkedet. Fx i forhold til den enkeltes selvvurderede kompetencer inden for jobsøgning og i jobsammenhæng. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren tro på egne evner i forhold til job og uddannelse: Tror du, at du kan klare et fuldtids- eller deltidsjob (ikke fleksjob)? (sæt x) Jeg er helt sikker på, at jeg kan klare at have et arbejde Jeg er nogenlunde sikker på, at jeg kan klare et arbejde Jeg er usikker på, om jeg kan klare at arbejde Jeg tvivler meget på, at jeg kan klare et arbejde Jeg tror slet ikke, at jeg kan klare et arbejde Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Tror du, at dine kompetencer kan bruges på en arbejdsplads? (sæt x) Jeg er sikker på, at jeg har masser at tilbyde en arbejdsplads Jeg er for det meste sikker på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Det svinger meget. Jeg er indimellem usikker på, om jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Jeg tvivler meget på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Jeg tror ikke, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvordan er dine muligheder for job/uddannelse? (sæt x) Gode/ok Jeg gør en aktiv indsats Jeg vil gerne gøre en aktiv indsats Jeg synes ikke, at de er så gode Ikke gode Kilde: Københavns kommunes udviklingsmål aktivitetsparate over 30 år Er du klar til uddannelse? (sæt x) Jeg er optaget og klar til at starte uddannelse Jeg har søgt ind på uddannelse/jeg søger ind så snart som muligt Jeg vil gerne starte på uddannelse Jeg er usikker på, om jeg er klar til uddannelse Jeg er ikke klar til uddannelse Kilde: Københavns kommunes udviklingsmål uddannelsesparate 3

62 PROGRESS IONS FAKT ORER B. Helbredsmestring Det kan variere meget fra borger til borger, om en fysisk eller psykisk lidelse opleves som en barriere i forhold til arbejde. Derfor kan fokus på faktoren helbredsmestring give central information om borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, uanset borgerens diagnose. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren helbredsmestring : Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred i forhold til at kunne varetage et fuldtids- eller deltidsarbejde (ikke fleksjob)? (sæt x) Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde, men det kan sætte enkelte begrænsninger Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at arbejde. Jeg vil måske kunne varetage et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte Mit helbred sætter store begrænsninger for, at jeg kan arbejde. Jeg vil måske kunne varetage et job på få timer Mit helbred forhindrer, at jeg kan arbejde Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiveringseller uddannelsesforløb eller få et fleksjob? (sæt x) Jeg kan sagtens overskue at fokusere på det Jeg kan for det meste overskue at fokusere på det Det svinger. Nogle gange kan jeg overskue det. Andre gange ikke Jeg kan for det meste ikke overskue at fokusere på det Jeg kan næsten aldrig overskue at fokusere på det Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (sæt x) Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Kilde: KRAM-undersøgelsen ved Statens Institut for Folkesundhed Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (sæt x) Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Kilde: NFAs landsdækkende undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

63 PROGRESS IONS FAKT ORER C. Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning) Det er vigtigt for borgerens progression mod job eller uddannelse, at borgeren oplever en klar mening og retning i indsatsen. Progressionsfaktoren arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning) handler både om, hvorvidt borgeren er afklaret om egne mål og ønsker, og hvorvidt borgeren oplever at have en meningsfuld plan i forhold til at komme i gang med job eller uddannelse. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren arbejdsmarkedsidentitet : Har du en ide om hvilket arbejde, du gerne vil have? (sæt x) Jeg ved lige, hvilket job jeg gerne vil have Jeg har en ide om, hvilke typer af job jeg gerne vil have Det svinger. Nogle gange har jeg en klar ide, andre gange ikke Jeg har nogle få men uklare idéer om, hvilke typer af job jeg gerne vil have Jeg aner ikke, hvilke typer af job jeg gerne vil have Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Ved du, hvad du skal gøre for at forbedre dine muligheder for at få et job? (sæt x) Jeg ved helt klart, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job Jeg ved en del om, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job Jeg ved nogenlunde, hvordan jeg kan nærme mig et job, men er også noget i tvivl Jeg ved kun lidt om, hvordan jeg kan nærme mig et job Jeg ved ikke, hvordan jeg kan nærme mig et job Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvor tit oplever du, at du er på vej i den rigtige retning? (sæt x) Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om måneden Mindst hvert halve år Sjældnere eller aldrig Kilde: Brobygning til uddannelse Synes du, at der er et klart slutmål med ressourceforløbet? (sæt x) I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Kilde: Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb 5

64 PROGRESS IONS FAKT ORER D. Samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen Faktoren samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen handler om borgerens evne til at skabe og indgå i relationer, herunder evnen til at samarbejde med eksempelvis kollegaer eller studiekammerater. Faktoren adskiller sig dermed fra faktoren netværk, der handler om at opleve støtte og opbakning fra eksempelvis venner og familie. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen : Hvor god er du til at samarbejde med andre? (sæt x) Jeg har rigtig nemt ved at samarbejde med andre Jeg har for det meste nemt ved at samarbejde med andre Det svinger. Nogle gange er jeg god til det, andre gange ikke Jeg har tit svært ved at samarbejde med andre Jeg har rigtig svært ved at samarbejde med andre Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvordan har du det med at tage kontakt til nogen, du ikke kender (her menes til virksomheder, myndighedspersoner, uddannelsessteder)? (sæt x) Jeg har meget let ved tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Jeg har for det meste let ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Det svinger. Nogle gange har jeg let ved det, andre gange svært Jeg har for det meste svært ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Jeg har meget svært ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) 6

65 PROGRESS IONS FAKT ORER E. Netværk Faktoren netværk afspejler borgerens oplevelse af at have støtte fra sit netværk, eksempelvis fra familie og venner. Det handler blandt andet om at føle sig som en del af et fællesskab med ligesindede. Netværk kan også dække over borgerens relation til fagprofessionelle. Kvalitative studier peger på, at det er væsentligt for borgerens progression at have en god og tillidsfuld relation til fx sin sagsbehandler eller mentor. En god og tillidsfuld relation indebærer, at borgeren føler sig lyttet til og oplever, at der bliver reageret på den information, som han eller hun giver. Relationens betydning for borgerens jobchance kan bl.a. hænge sammen med, at tillid styrker informationsflowet fra borgeren til den fagprofessionelle, hvilket giver et bedre grundlag for at vælge den rette indsats. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren netværk : Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp? (sæt x) Min familie/venner støtter mig meget Min familie/venner støtter mig for det meste Det svinger. Nogle gange støtter familie/venner, andre gange ikke Min familie/venner støtter mig ikke særlig tit, når jeg har behov for det Min familie/venner støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Har du adgang til en person (mentor, sagsbehandler osv.), som lytter til dig og hjælper dig, når du har behov for det? (sæt x) Jeg har adgang til en person, som altid lytter til mig og hjælper mig, når jeg har behov for det Jeg har i nogen grad adgang til en person, som lytter til mig/hjælper mig, når jeg har behov for det Det svinger. Nogle gange oplever jeg at have adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig. Andre gange ikke Jeg oplever sjældent have adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig Jeg har ikke adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig Formuleret med inspiration fra den kvalitative analyse i empowermentevalueringen. 7

66 PROGRESS IONS FAKT ORER F. Sagsbehandlerens vurdering af borgerens job-/uddannelsesparathed Borgerens egen vurdering af job-/uddannelsesparathed inden for en række dimensioner er som tidligere beskrevet en selvstændig progressionsfaktor, men sagsbehandlerens vurdering af borgerens job-/uddannelsesparathed tilfører yderligere viden og er også en relevant markør for, om en borger kommer i job eller uddannelse. Ud over den faglige vurdering af en konkret borgers job-/uddannelseschancer, så har forventningerne fra sagsbehandleren også betydning for, om borgeren kommer i job eller uddannelse. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlere og andre professionelle møder borgeren med et positivt fokus på borgerens ressourcer. Progressionsfaktorer i det daglige arbejde De fem faktorer A-E, der er relateret til borgerens egen vurdering, kan med fordel udgøre centrale fokuspunkter i de løbende samtaler og i tilrettelæggelsen og udførslen af de evidensbaserede indsatser. I tilrettelæggelsen af indsatsen for udsatte grupper bør der desuden være fokus på sagsbehandleres, mentorers og virksomhedskonsulenters tro på borgerens jobmuligheder. Dette kan fx ske gennem: uddannelsesforløb med fokus på afdækning af borgerens ressourcer i forhold til job supervisionsforløb løbende fokus på at drøfte progression og forløb, hvor borgere lykkes feedback til sagsbehandlere om borgere, der lykkes opbygning af praksisnær viden om jobfunktioner og jobmuligheder for målgruppen på arbejdsmarkedet. Der bør endvidere være opmærksomhed omkring sagsbehandlerskift, da skift af sagsbehandler kan påvirke borgerens jobchance i negativ retning. Samtaler Progressionsfaktorerne A-E bør være i fokus i borgeres samtaler med sagsbehandler og mentor og eventuelt også andre myndighedspersoner. Til samtalen kan følges op på en eller flere progressionsfaktorer, hvor sagsbehandleren eksempelvis kan vælge et udpluk af de angivne spørgsmål, som er mest meningsfulde i arbejdet med den pågældende borger. Spørgsmålene kan danne grundlag for samtalen, og der kan spørges til, hvad der skal til, for at borgeren kan udvikle sig inden for de enkelte faktorer. Den virksomhedsrettede indsats Når et forløb på en virksomhed bliver tilrettelagt, er det vigtigt at sætte klart fokus på de fem progressionsfaktorer A-E, så indsatsen målrettet sætter fokus på at udvikle de fem faktorer i positiv retning. Det bør være et specifikt fokus, at borgeren opnår progression på de faktorer, hvor borgeren selv oplever modgang og dermed scorer sig selv lavt. Virksomhedsforløbet bør tilpasses og målrettes således, at borgeren kan opleve fremgang og udvikling på netop disse områder. Det er vigtigt, at borgeren oplever at have en god og tillidsfuld relation til en fast kontaktperson, fx sagsbehandler eller mentor. 8

67 PROG RESS IONS FAKT ORER Eksempel: Praktik i virksomhed på vej mod ordinære timer Det er centralt at inkludere de fem progressionsfaktorer A-E både i tilrettelæggelsen inden praktikken og undervejs i forløbet. Her er det vigtigt: At sætte klare mål i opgavevaretagelsen, der kan sikre, at borgeren oplever at kunne lykkes med opgaverne. Det er vigtigt, at borgeren kan se, hvad der arbejdes henimod, og at planen baseres på borgerens egne mål. Særligt er det vigtigt at sætte mål for de opgaver, der kan sikre, at borgeren opnår ordinære arbejdstimer. Ordinære timer er et centralt pejlemærke i forhold til at løfte progressionsfaktoren arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning). At borgeren lykkes med opgaverne, potentielt som følge af at have en klar plan, der kan øge troen på egne evner. Det er vigtigt, at borgeren tildeles stadig mere ansvar i arbejdet, for at borgeren skal øge troen på at kunne varetage en opgave. At sikre, at der tages hensyn til helbred i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne, så borgeren løbende får gode oplevelser af at kunne mestre mere, uden at helbredet udfordres. Flere studier peger på, at øget tro på egne evner er tæt forbundet med selvvurderet helbred. Det selvvurderede helbred bliver selv-erfaret, når borgeren oplever at kunne varetage konkrete opgaver. Hvis praktikken kan øge troen på egne evner, vil det selvvurderede helbred også forbedres. At sikre, at opgaverne tilrettelægges og systematisk understøtter netværket til kollegaer. Sørg altid for, at borgeren har en kontaktperson på virksomheden og løbende konsoliderer sit netværk til kollegaer, kunder mv. En succesfuld virksomhedspraktik understøttes af mentor, som opdyrker mod hos borgeren til at påbegynde praktikken og afprøve nye arbejdsopgaver undervejs i praktikken. 9

68 PROGRESS IONS FAKT ORER Litteratur Viden om progressionsfaktorer stammer primært fra seks kilder, hvorunder den ene kilde opsummerer den samlede internationale litteratur om progression. CeFU og Metrica 2016, Evaluering af Brobygning til Uddannelse I videnspiloten Brobygning til uddannelse er der foretaget målinger på potentielle progressionsfaktorer mhp. at belyse hvilke faktorer der har betydning for ikke arbejdsmarkedsparate unges afgang til uddannelse og job. Målgruppen for forsøget er uddannelsesparate unge, der enten har faglige eller sociale problemer. Resultaterne gælder således for en mellemtung gruppe af unge, men det er muligt, at konklusionerne også vil være relevante for en del af de aktivitetsparate unge. Væksthuset, Rosholm m.fl. 2017, BIP indikatorer og jobsandsynlighed Michael Rosholm m.fl. har udgivet den første analyse på data fra Beskæftigelses-IndikatorProjektet (BIP) for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, som Væksthuset står bag. Over en fireårig periode har borgerne og deres sagsbehandlere løbende udfyldt spørgeskemaer om borgernes progression mod job. Den første analyse undersøger, om spørgsmålene i BIP kan anvendes til at måle, om borgeren bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet. Væksthuset, Rosholm m.fl. 2017, Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer Michael Rosholm m.fl. har udgivet en analyse af sagsbehandlerens betydning for borgerens jobchance på baggrund af data fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Analysen undersøger dels betydningen af sagsbehandlerskift, dels betydningen af sagsbehandlerens tro på borgerens jobchance. KORA 2017, Måling af aktivitetsparate lediges vej mod beskæftigelse KORA har gennemført en analyse for STAR på BIP-data. Analysen har fokus på at måle effekten af aktive indsatser for ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression. KORA undersøger også BIPspørgerammen som redskab til progressionsmåling. KORA 2017, Litteraturreview om progression for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige KORAs litteraturoversigt beskriver og klassificerer den internationale litteratur om progressionsfaktorer for aktivitetsparate ledige. I oversigten finder forskerne 24 studier, hvor der findes en statistisk sammenhæng mellem progressionsfaktorer og job/uddannelse. Deloitte 2017, Evaluering af Empowermentprojektet Deloitte har evalueret Empowermentprojektet, der er et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb. Der er ikke gennemført en egentlig kvantitativ progressionsanalyse i evalueringen, men der er foretaget en kvalitativ evaluering, der giver anledning til en række hypoteser om betydningsfulde progressionsfaktorer. 10

69 Bilag: Meddelelsesnotat til AB-udvalget vedr. deltagelse i branchenetværk Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

70 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 17/29429 DOK. NR.: /17 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Deltagelse i branchenetværk I april 2015 etablerede Arbejdsmarkedskontor Øst sammen med Jobcentrene i hovedstadsområdet: Uddannelsesforum Hovedstaden & Bornholm, med det formål at styrke samarbejdet mellem jobcentre og erhvervsskoler om, at få flere unge til at tage en uddannelse og at udnytte de nye muligheder i beskæftigelsesreformen for at uddanne voksne ledige. Forummet har været brugt til gensidig udveksling af viden om regler, målgrupper og uddannelsesbehov, samt koordinering af fælleskommunale kursuskøb. Der er ikke længere behov det samme behov for fælleskommunale kursuskøb, og på et møde den 11. oktober 2017 mellem jobcenterchefer i Østdanmark og ledelsen i AMK-Øst er det derfor besluttet at nedlægge Uddannelsesforum Hovedstaden & Bornholm og lade det erstatte af egentlige branchenetværk. I hovedstaden er der etableret følgende netværk: - Godstransport, Brøndby kommune er tovholder. - Butik og Detail, Københavns kommune er tovholder - Køkken og Kantine, Gladsaxe kommune er tovholder. - Rengøring er under overvejelse. På Sjælland er der etableret følgende netværk: - Godstransport - Bygge og anlæg - Hotel, restauration og rengøring. Hvert branchenetværk vil bestå af ledelsesrepræsentanter fra jobcentre, relevante uddannelsesinstitutioner, a-kasser og virksomheder, der sammen aftaler konkrete aktiviteter for at afhjælpe mangel på arbejdskraft i branchens virksomheder. Tårnby kommune deltager i Branchenetværket: Butik og detail. Denne branche er præget af paradoksproblemer (Der er mange job og mange ledige) og vil bruge netværket til at dykke ned i problematikken. 1

71 Bilag: Notat vedrørende justering af aftale med Quick Care Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

72 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/32407 DOK. NR.: /17 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Justering af aftale med Quickcare Resumé: Der er aftalt justeringer i samarbejdet mellem Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen og Quickcare for de borgere, som er i jobafklaringsforløb. Justeringerne gælder borgere, som er visiteret inden den 5. september 2017 og som ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet. Det drejer sig ca. om 30 borgere. Den manglende forelæggelse for rehabiliteringsteamet betyder, at den plan, som sagsbehandler og borger har lavet i fællesskab i forbindelse med overgangen til jobafklaringsforløb ikke har været drøftet i et tværfagligt forum. Konsekvensen af dette er, at Quickcare i disse sager skal bruge længere tid på at finde egnede virksomhedspraktikker og at det samlede forløb derfor ændres fra 26 uger, som oprindelig planlagt til 28 uger. Ændringen er vedlagt kontrakten som bilag. Økonomi Hvis gennemsnitsforløbet bliver 2 uger længere end udgangspunktet vil det betyde at nettobesparelsen bliver ca kr. lavere, idet det antages at succesraten fortsat er 37,5%. Dette opvejes dog af at gennemsnitsprisen pr. ydelsesmodtager er højere end ved beregning af businesscasen for samarbejdet med Quickcare. 1

73 Bilag: 4.1. Beskæftigelsesplan 2018.docx Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

74 TÅRNBY KOMMUNE Beskæftigelsesplan 2018 Jobcenter Tårnby

75 Indhold Indledning...2 Arbejdsmarkedssituationen...3 Beskæftigelsesmål Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgede Borgere med problemer ud over ledighed skal tættere på arbejdsmarkedet Et særligt fokus på modtagere af sygedagpenge...14 Oversigt over resultatkrav i TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

76 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens strategiske plan for, hvordan Jobcentret vil arbejde med de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år inden for de økonomiske rammer, der er politisk vedtaget i forbindelse med budget De overordnede mål i Beskæftigelsesplanen består både af Beskæftigelsesministerens mål for 2018 og lokalpolitiske prioriteringer, som til sammen understøtter kommunens politiske vision for beskæftigelsesområdet: Alle ledige borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet At der på arbejdsmarkedet er plads til alle under hensyntagen til de enkeltes forudsætninger og arbejdsevne Ydelser skal udbetales korrekt og til tiden, og borgerne skal løbende introduceres til selvbetjeningsløsninger At syge borgere bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet At syge ledige borgere så vidt muligt får en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen Denne overordnede målsætning er rammesættende for jobcentrets strategier, hvor der er fokus på, at effekten af indsatsen skal være job eller uddannelse på ordinære vilkår. For jobparate borgere er målet job eller uddannelse på ordinære vilkår, mens målet for borgere med begrænsninger i arbejdsevnen er ordinære timer i et omfang, hvor der tages hensyn til arbejdsevnen. Målsætningen har betydning for Jobcentrets virksomhedssamarbejde, fordi de virksomheder, som reelt mangler arbejdskraft, og hvor en evt. ansættelse i virksomhedspraktik eller løntilskud kan føre til hel eller delvis ordinær ansættelse, vil blive prioriteret. Beskæftigelsesplanens resultatkrav er identiske med resultatkravene i budget 2018 og består der ud over af en række mål, som er formuleret i forbindelse med ansøgning om puljer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tårnby kommune har et forpligtende samarbejde med Dragør kommune på beskæftigelsesområdet. Dette betyder, at Jobcenter Tårnby også varetager beskæftigelsesindsatsen for ledige og sygemeldte borgere bosiddende i Dragør kommune. Beskæftigelsesplanen omfatter derfor ledige og sygemeldte i begge kommuner, da indsatsen overfor ledige og sygemeldte borgere er ens i de to kommuner. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

77 Arbejdsmarkedssituationen Som det fremgår af nedenstående graf er andelen af ledige i arbejdsstyrken faldet i begge kommuner siden januar Årsagen er dels et konjunkturbestemt fald i ledigheden, dels en målrettet og effektfuld indsats i jobcentret med afsæt i en forventning om en højkonjunkturbestemt udvikling af arbejdsmarkedet. Figur 1 Kilde Figur 2 Kilde I 2018 er der indlagt et fald i ledigheden på 2,6 %, som følge af konjunkturudviklingen og Jobcentrets indsats. Det forventes derfor at andelen af arbejdsmarkedsparate ledige falder yderligere. I Tårnby og Dragør kommune er der flere små og mellemstore virksomheder, som vil have brug for medarbejdere i deltidsansættelser. Dette åbner op for et arbejdsmarked for borgere med begrænsninger i arbejdsevnen, som kan varetage småjob. I 2017 har Jobcentret påbegyndt en styrket indsats for borgere med afklarede begrænsninger i arbejdsevnen. Målet for disse borgere er ordinære timer i småjobs i et omfang som tager hensyn til begrænsningerne i arbejdsevnen. Den styrkede indsats betyder også, at en del af disse borgere i 2018 skifter og fortsat vil skifte forsørgelsesgrundlag, efterhånden som deres arbejdsevne bliver afklaret. Det er især kontanthjælpsmodtagere, der vil bevæge sig over til andre ydelser, hvilket fremgår af nedenstående grafer: Figur 3 Kilde: Bemærk, at det markante fald i kontanthjælp i juli 2016 skyldes implementeringen af Integrationsydelsen. Figur 4 Kilde: Data baseret på internt ledelsesinformationssystem. Data er renset for overgang til Integrationsydelse. Til gengæld er det ikke muligt at adskille ledighedsydelse og fleksjob. Med Satspuljemidlerne vil indsatsen for ledige aktivitetsparate borgere afstedkomme et samlet fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, men en stigning i antallet af ressourceforløbsborgere og fleksjobberettigede. Den styrkede indsats forventes ligeledes at påvirke den indbyrdes fordeling af medfinansieringsgraderne (jf. nedenstående graf), men ikke have en egentlig effekt på den samlede medfinansieringsgrad, da en stor del af de borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet i større eller mindre omfang forbliver på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige medfinansieringsgrad er et resultatkrav i forbindelse med budget 2018 i Tårnby kommune. Da indsatserne er ens i Tårnby og Dragør kommune er den medfinansieringsgrad, som er fastsat i Tårnby gældende for begge kommuner. I Tårnbys budget 2018 er den forventede, gennemsnitlige medfinansieringsgrad fordelt således: Overførselstype Medfinansieringsgrad Kontanthjælp 76,4 % Uddannelseshjælp 74,8 % a-dagpenge 66,4 % TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

78 Revalidering 78,4 % Ledighedsydelse 79,9 % Fleksjob 79,2 % Ressourceforløb 79,5 % Jobafklaringsforløb 78,2 % Integrationsydelse 74,9 % I alt arbejdsmarked 74,3 % Tabel 1Kilde: Budget Forvaltningen har i forbindelse med budget 2018 valgt at omdefinere alle ydelsesrefusioner til medfinansieringsprocent. Medfinansieringsprocenten viser kommunens gennemsnitlige finansiering af offentlige ydelser indenfor hver af ydelseskategorierne. I forhold til refusionstrappen, som angiver den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse ser medfinansieringsgraden således ud: Ledighedslængde 0-4 uger 5-26 uger uger 52+ Medfinansiering 20 % af ydelsen 60 % af ydelsen 70 % af ydelsen 80 % af ydelsen TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

79 Beskæftigelsesmål 2018 Der vil i 2018 være særligt fokus på følgende beskæftigelsesmål: Beskæftigelsesmål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og indeholder indsatser for alle målgrupper. Indsatserne er dog primært knyttet op omkring de jobparate og uddannelsesparate ledige, samt modtagere af ledighedsydelse og fleksjob. Resultatkravet til dette mål er identisk med resultatkravet fra budget Beskæftigelsesmål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren. Strategien indeholder indsatser for a-dagpenge, modtagere af uddannelseshjælp, samt det interne samarbejde vedr. rekruttering til rengøring og hjemmeplejen. Beskæftigelsesmål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgede Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og er fastholdt fra Foruden den lovpligtige indsats vil indsatsen i 2018 være koncentreret om familiesammenførte og fastholdelse af flygtninge, som allerede er i beskæftigelse Beskæftigelsesmål 4: Borgere med problemer ud over ledighed skal tættere på arbejdsmarkedet Målet videreføres fra beskæftigelsesplanen 2017, da der blev igangsat indsatser med et langsigtet perspektiv for borgere med langvarig ledighed. Indsatserne er koncentreret om modtagere af ressourceforløbsydelse, Jobafklaringsforløb, aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end 5 års ledighed. Jobcentret deltager i projekterne Bedre ressourceforløb og Alle skal med. De konkrete resultatkrav afspejler målene for disse projekter. Beskæftigelsesmål 5: Sygemeldte borgere skal så vidt muligt have en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen Målet er fastsat i forbindelse med budget Jobcentret deltager i projekt Sammen om fastholdelse, som blandt andet indebærer et tættere samarbejde med arbejdsgiverne og den sygemeldte tidligt i sygeforløbet. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

80 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Den tidlige indsats for de arbejdsmarkedsparate borgere har i 2016 og 2017 bl.a. baseret på en hyppigere samtalefrekvens har haft en positiv effekt, hvilket viser sig ved, at antallet af ledige på a-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere er faldet i begge kommuner. For at den hyppige samtalefrekvens både skal give en højere effekt og samtidig være meningsfuld for borgeren har medarbejderne for jobparate ledige i 2017 gennemgået kompetenceudviklingsforløbet Projekt Jobrettet samtale. Dette er en metode, hvor jobkonsulenter og sagsbehandlere bliver bevidst om systematisk at bruge medinddragende samtaleteknikker og aktuel viden om arbejdsmarkedet samt at give borgeren mere sparring på anvendelsen af lovpligtige, digitale værktøjer som Joblog og CV på Jobnet. Projekt Jobrettet samtale har desuden til formål at implementere digital selvbetjening for jobparate kontanthjælpsmodtagere, der fx begyndte at selvbooke deres samtaler med jobcenteret d. 1. april Den tidlige indsats fortsætter i 2018, da der fortsat er en høj månedlig tilgang af a- dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er generelt fokus på formidling af ordinære job og anvendelse af virksomhedspraktik som redskab til dette. Styrket samarbejde på tværs af jobcentret Mere videndeling og samarbejde mellem Jobteam og Virksomhedsservice har også været et af målene i Projekt Jobrettet samtale. I 2017 er samarbejdet mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter blevet styrket ved at virksomhedskonsulenter har deltaget i jobkonsulenternes samtaler med borgere, mens jobkonsulenter har været udstationeret hos Virksomhedsservice, og har fået indblik i virksomhedernes behov. Desuden afholder jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter flere fællesmøder med borgere, hvilket har resulteret i en mere effektiv matchning af borgernes kompetencer med jobåbninger hos virksomhederne. Dette samarbejde vil fortsætte i 2018, hvor Jobcenteret vil undersøge andre metoder, der kan gøre matchning og rekrutteringen endnu mere virksningsfuld. I 2018 vil der også være særligt fokus på hele visitationen af nyledige, hvilket blandt andet har foranlediget et nyt cv-tilbud til alle nyledige. Formålet med denne indsats er at styrke og kvalitetssikre borgerens cv og jobsøgningsmateriale. I arbejdet med de jobparate har medarbejderne i Jobcentret identificeret, at flere af de ledige af forskellige årsager har svært ved jobsøgning på egen hånd. Som supplement til den intensiverede samtaleindsats tidligt i ledighedsforløbet har Jobcentret etableret et jobsøgningsforløb i Virksomhedsservice for a-dagpengemodtagere TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

81 For jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, ledige fleksjobberettigede og dagpengemodtagere som er ved at opbruge dagpengeretten er der også etableret et intensivt jobsøgningsforløb, som borgeren visiteres til efter 6 måneders ledighed. Jobsøgningsforløbet strækker sig over to uger, og den ledige modtager hver uge 12 timers vejledning og undervisning. Forløbet varetages både af Jobteam og Virksomhedsservice og indeholder præsentation af aktuelle ordinære job, som matcher de lediges kompetencer, undervisning i cv, jobsøgningsstrategier, Joblog, netværk og præsentationsteknik. Målet med jobsøgningsforløbene er at matche de ledige med ordinære job og at motivere de ledige til at tage ansvar for deres jobsøgning. Ledige fleksjobberettigede vil ydermere blive tilmeldt en jobdatabase for fleksjobberettigede, som et antal aktører har adgang til. Databasen indeholder den lediges cv og belysning af arbejdsevne, hvilket er relevant i forhold til en eventuel arbejdsgiver. De aktører, som har adgang til databasen, er specialiserede i fleksjob og matcher de ledige med ordinære fleksjob i deres virksomhedsnetværk. For de borgere, som ikke opnår ordinær beskæftigelse i forlængelse af de interne tilbud, er der fokus på den virksomhedsrettede indsats i hele ledighedsforløbet. Jobcentret arbejder sammen med borgeren om at finde en relevant virksomhedspraktik på en arbejdsplads, hvor der efterfølgende er mulighed for fastansættelse i ordinære timer. Projekter for borgere inden for bestemte brancher Sideløbende med den interne indsats vil Jobcentret i 2018 iværksætte en række rekrutteringsarrangementer for udvalgte grupper af ledige. Arrangementerne sker i samarbejde med lokale virksomheder og a-kasser med henblik på rekruttering og uddannelse af unge og langtidsledige. Der er pt. etableret et samarbejde med 3F om en indsats for unge og for de ledige som er ved at opbruge dagpengeretten. Resultatmål Tårnby: Et overordnet fald i forsørgelsesmodtagere på 2,6 % svarende til et gennemsnitligt antal helårspersoner på (Data baseret på internt Ledelsesinformation og Budget 2018) TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

82 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentret arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentret skal foruden den direkte formidling til aktuelle ledige stillinger også have fokus på at opkvalificere ledige, så Jobcentret kan imødekomme virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret som rekrutteringspartner ved interne rekrutteringer i Tårnby kommune I 2017 har Tårnby kommune gennemført et forsøg, hvor Jobcentret har understøttet den kommunale rengøring i rekrutteringen af nye medarbejdere. Jobcentret vil i 2018 fortsætte som samarbejdspartner internt i organisationen, såfremt en kommende evaluering viser, at det har en god effekt. I 2018 vil der være et forsøg med rekruttering af vikarer til plejehjem og hjemmeplejen i perioder, hvor der er stort fravær af fast personale pga. ferieafvikling som f.eks. i sommerperioden og i juleferien. Samarbejdet understøtter en langsigtet strategi, fordi det giver ledige med lyst til at uddanne sig inden for sosu-området mulighed for at prøve at arbejde inden for området inden de tilmelder sig sosu-skolen. Samarbejde med a-kasserne om opkvalificering I 2018 skal samarbejdet med a-kasserne suppleres med et særligt fokus på de borgere, som deltager i 6-ugers jobrettet uddannelse. Med udgangspunkt i måling af effekten af 6-ugers jobrettet i 2017 inviteres relevante a-kasser til samarbejdsmøde med henblik på at udvikle en fælles strategi for anvendelse af 6-ugers jobrettet uddannelse og de regionale uddannelsespuljer Ungeindsatsen Ungeindsatsen er en langsigtet strategi, som skal sikre, at virksomhederne kan få den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft i fremtiden. Jobcentret har derfor fokus på, at unge påbegynder uddannelse og især inden for områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. De uddannelsesparate unge En stor del af de uddannelsesparate unge, som henvender sig i Jobcentret, er enten stoppet med en uddannelse eller har aldrig påbegyndt en uddannelse, flere har ikke 9 klasses eksamen. Målet med disse unge er at får udarbejdet en realistisk uddannelsesplan, som sikrer varig selvforsørgelse. For at understøtte den unges kendskab og motivation for uddannelse vil vi have fokus på, at etablere uddannelsesafklaring på virksomheder, hvor den unge får mulighed for at afprøve sig selv inden for forskellige områder. Herigennem vi en unge opnå konkret indsigt i uddannelse og fremtidige jobmuligheder. For unge under 25 år, som er i målgruppen for Produktionsskole vil Jobcentret etablerer et tættere samarbejde med Produktionsskolen om ugentlige besøgsdage. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

83 De aktivitetsparate unge Der er en gruppe af unge, som har været tilknyttet jobcentret igennem flere år. De har allerede deltaget i mange forskellige tilbud, men uden den effekt, at de har gennemført en uddannelse. Der vil i 2018 være et særligt fokus på etablering af brobygningsforløb for disse unge mhp. at øge andelen af unge, som opstarter i uddannelse eller opnår arbejdsmarkedstilknytning. Evalueringen af videnpiloten Brobygning til uddannelse, hvor 12 projekter har gennemført brobygning med 3000 unge viser signifikant gode resultater: 53 pct. af deltagerne er efter endt brobygningsforløb opstartet i ordinær uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate Jobcenteret vil styrke indsatsen på formidling af ordinære jobs for denne gruppe. Der vil fortsat blive iværksat nytteaktivering for de unge, som er åbenlyst uddannelsesparate og som har en dato for opstart af uddannelse. Nytteaktiviteten består både af intern aktivering og af virksomhedspraktikker. Fælles resultatkrav for begge kommuner: Effekten af 6-ugers jobrettet uddannelse skal være højere end i % af de unge som påbegynder brobygningsforløb opstarter i uddannelse eller beskæftigelse. Andelen af interne fleksjobformidlinger skal være stigende Andelen af ledige fleksjobberettigede skal svare til landsgennemsnittet. Andelen af dagpengemodtagere med et års ledighed reduceres i forhold til 2017 Tilbagefaldsprocenten på ungeområdet reduceres i forhold til 2017 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

84 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgede I 2018 forventer Udlændingestyrelsen at Tårnby kommune skal modtage 29 flygtninge og Dragør 15 flygtninge. Dertil kommet et ukendt antal familiesammenførte, som skal integreres på arbejdsmarkedet. Jobcentret har i 2017 hjulpet et stort antal flygtninge i job eller i uddannelse. I 2018 vil der være særlig fokus på, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i ordinær beskæftigelse, skal gennemføre danskuddannelsen sideløbende med deres arbejde. En gennemført danskuddannelse vil forbedre muligheden for fastholdelse på arbejdsmarkedet eller alternativt give mulighed for at påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentret har gennem 2016 og 2017 oplevet en stigning i antallet af familiesammenførte til flygtninge. I 2018 vil der være fokus på at integrere denne målgruppe på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede tilbud i kombination med danskuddannelse. Det virksomhedsrettede tilbud kan fx være løntilskud, virksomhedspraktik og Integrationsgrunduddannelse (IGU). Siden loven om IGU trådte i kraft, er der sket en udvikling inden for tilrettelæggelsen af IGUforløb, som i dag i højere grad tilrettelægges, så de giver adgang til uddannelser inden for brancher, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft. Fælles resultatkrav for begge kommuner: I 2018 skal flere borgere, der er omfattet af Integrationsloven, påbegynde ordinær beskæftigelse eller uddannelse (inkl. IGU) i sammenligning med tallet for TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

85 4. Borgere med problemer ud over ledighed skal tættere på arbejdsmarkedet I 2017 har Jobcentret igangsat flere initiativer for at bringe borgere med problemer ud over ledighed tættere på arbejdsmarkedet. Det fælles mål for initiativerne er, at borgerne opnår ordinære løntimer hos en arbejdsgiver med henblik på at overgå til fleksjob. Denne strategi fortsætter i 2018, hvor Jobcentret ved hjælp af puljemidler og samarbejde med anden aktør forventer en samlet nedgang i antallet af kontanthjælpsmodtagere Indsatsen for de borgere, som har problemer ud over ledighed er en helhedsorienteret indsats med fokus på i fællesskab med borgeren at opbygge arbejdsmarkedsparathed primært gennem en virksomhedsrettet indsats. Et af kerneelementerne i ressourceforløbsprojektet Bedre ressourceforløb, som Jobcentret igangsatte i 2017, er at koordinerende sagsbehandler også er mentor for borgerne. Det betyder, at borgeren kun skal forholde sig til én person gennem sit sagsforløb. De foreløbige resultater viser, at borgernes motivation og tro på, at de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet styrkes, når de kun skal forholde sig til én person gennem sagsforløbet. Den tillid der opbygges mellem sagsbehandler og borger giver ro og tryghed, så borgeren kan koncentrere sig om at deltage i virksomhedsrettet aktivitet med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fleksjobberettigede, som allerede er i beskæftigelse, er et særligt fokusområde i I forbindelse med føp/fleksreformen per 1. januar 2013 blev borgeren i første omgang kun tildelt et midlertidigt fleksjob. De fleksjob, der blev igangsat efter reformens trådte i kraft, skal derfor genvurderes efter 4½ år, hvor Jobcenteret skal undersøge, om der er sket ændringer i borgers arbejdsevne og om borgeren kan arbejde flere timer om ugen. Resultatkrav Tårnby: Den gennemsnitlige medfinansieringsgrad skal maksimalt være 74,3% Andelen af ydelsesmodtagere, som indstilles til fleksjob med arbejdsgivererklæring skal være 40 % i 2018 Fælles resultatkrav begge kommuner: Ressourceforløbsmodtagere: Andelen af ressourceforløbsmodtagere omfattet af projekt Bedre ressourceforløb, som har ordinære timer skal ved udgangen af 2018 udgøre 5 %. Andelen af ressourceforløbsmodtagere, som er omfattet af projekt Bedre ressourceforløb og som deltager i virksomhedsrettet indsats skal i oktober 2018 være 32 % Andelen af ressourceforløbsmodtagere, som er omfattet af projekt Bedre ressourceforløb og som modtaget mentorstøtte skal i oktober 2018 være 5 %. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

86 Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end 5 års ledighed (Krav i forbindelse med satspuljemidlerne): 70 % af de borgere, som får en virksomhedsrettet indsats (gruppe 1) skal have været i virksomhedsrettet aktivering i løbet af Andelen af de borgere (gr.1), som har ordinære timer skal udgøre 35 % i % af de borgere, som er kategoriseret 2 skal forelægges rehabiliteringsteam inden udgangen af TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

87 5. Et særligt fokus på modtagere af sygedagpenge Der vil i 2018 være et særligt fokus på indsatsen for sygedagpengemodtagere, fordi der forventes en konjunkturbestemt stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Jobcentret har igangsat en intern omorganisering af sygedagpengeteamet, således at indsatsen for sygedagpenge understøttes af en indsats, hvor den samme sagsbehandler både har kontakten til borgeren og til virksomheden. Formålet med den nye organisering er at sikre en bedre service i kraft af en mere effektiv sagsbehandling i og med, at den sygemeldte og arbejdsgiver kun skal forholde sig til én medarbejder fra jobcenteret. Medarbejderen fra Jobcenteret kan både hjælpe med vejledning om fastholdelse og samtidig træffe myndighedsbeslutninger i samtalen med borger og arbejdsgiver. På sygedagpengeområdet har Jobcentret fået tilført medarbejderressourcer gennem puljemidler til at gennemføre projektet: Sammen om fastholdelse. Dette har medført at antallet af sager pr. sagsbehandler i sygedagpengeteamet er faldet. Såfremt det lykkedes at fastholde et stabilt niveau hvilket muliggør en indsats, hvor sagsbehandler arbejder med fastholdelse på arbejdspladsen. Resultatkrav Tårnby: Antallet af sygedagpengemodtagere i Tårnby skal gennemsnitlig være 509 helårspersoner Den gennemsnitlige medfinansieringsgrad på sygedagpenge i Tårnby skal højst være 61,7% Resultatkrav fælles for begge kommuner: Projekt sammen om fastholdelse Ved udgangen af 2018 har 70 % af borgerne deres første opfølgningssamtale på arbejdspladsen. Ved udgangen af 2018 har 53 % af sygedagpengemodtagerne en virksomhedsrettet indsats inden 13. sygefraværsuge. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

88 Oversigt over resultatkrav i 2018 Beskæftigelsesmål Resultatkrav Datakilde Opfølgning Flere personer skal i Et overordnet fald i Internt Månedlig beskæftigelse eller forsørgelsesmodtagere på 2,6 % Ledelsesinformationssystem opfølgning på uddannelse frem for svarende til et gennemsnitligt antallet af helårspersoner at være på offentlig antal helårspersoner på forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgede Effekten af 6-ugers jobrettet uddannelse skal være højere end i % af de unge som påbegynder brobygningsforløb opstarter i uddannelse eller beskæftigelse. Andelen af ledige fleksjobberettigede skal svare til landsgennemsnittet. Andelen af dagpengemodtagere med et års ledighed reduceres i forhold til 2017 Tilbagefaldsprocenten på ungeområdet reduceres i forhold til 2017 I 2018 skal flere borgere, der er omfattet af Integrationsloven, påbegynde ordinær beskæftigelse eller uddannelse (inkl. IGU) sammenligning med tallet for Internt Ledelsesinformationssystem Internt Ledelsesinformationssystem Data fra Jobindsats Internt Ledelsesinformationssystem Internt Ledelsesinformationssystem Internt Ledelsesinformationssystem Kvartalsvis opfølgning på antallet af personer, som er i job i forlængelse af deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse Kvartalsvis opfølgning i forlængelse af projektstart. Månedlig opfølgning Kvartalsvis opfølgning af antal helårspersoner fordelt på varighed Halvårlig i forbindelse med skolestart Månedlig opfølgning på antallet af borgere, som er påbegyndt job eller uddannelse (inklusiv IGU). Borgere med problemer ud over ledighed skal tættere på arbejdsmarkedet Den gennemsnitlige medfinansieringsgrad skal maksimalt være 74,3% Andelen af ydelsesmodtagere, som indstilles til fleksjob med arbejdsgivererklæring skal være 40 % i 2018 Borgere som er omfattet af projekt Bedre ressourceforløb: Data fra Ydelsesrefusion Månedlig opfølgning Internt Ledelsesinformationssystem Data fra Rambøll Månedlig opfølgning Kvartalsvis opfølgning TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

89 Sygemeldte borgere skal så vidt muligt have en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsats en Antallet af borgere, som har ordinære timer skal ved udgangen af 2018 udgøre 5 %. Andelen af borgere, som deltager i virksomhedsrettet indsats skal i oktober 2018 være 32 % Andelen af borgere, som modtager mentorstøtte skal i oktober 2018 være 5 %. Projekt Flere skal med: 70 % af de borgere, som får en virksomhedsrettet indsats (gruppe 1) skal have været i virksomhedsrettet aktivering i løbet af Antallet af sygedagpengemodtagere i Tårnby skal gennemsnitlig være 509 helårspersoner Den gennemsnitlige medfinansieringsgrad på sygedagpenge i Tårnby skal højst være 61,7 % Projekt sammen om fastholdelse: Ved udgangen af 2018 har 70 % af borgerne deres første opfølgningssamtale på arbejdspladsen. Ved udgangen af 2018 har 53 % af sygedagpengemodtagerne en virksomhedsrettet indsats inden 13. sygefraværsuge. Data fra STAR Internt ledelsesinformationssystem Data baseret på Ydelsesrefusion Data fra Mploy Månedlig opfølgning på antallet af personer, som er i ordinær beskæftigelse, har ordinære timer. Antallet af personer som er i virksomhedsrettet aktivitet. Månedlig opfølgning på antallet af helårspersoner Månedlig opfølgning på den gennemsnitlige medfinansieringsg rad Kvartalsvis opfølgning TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

90 Bilag: 6.1. Ankestatistik 1. halvår 2017 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 28. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

91 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 1. halvår 2017 Tårnby Kommune 27. september 2017