Vindmøller ved Lyngdrup. VVM-redegørelse og miljørapport August 2007

Transkript

1 Vindmøller ved Lyngdrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2007

2 Forord Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport for et projekt med syv vindmøller øst for Uggerhalne ved Lyngdrup. Ifølge planloven skal der ved vet projekt med mere end tre vindmøller eller med totalhøjde over 80 m udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. Endvidere skal planerne ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, vurderes i en såkaldt miljørapport. De to miljøvurderinger er næsten identiske, hvorfor de for overskuelighedens skyld er samlet i ét hæfte, der opfylder alle krav til begge vurderinger. 2

3 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning 6 2 Ikke teknisk resume Indledning 8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 8 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 8 Socioøkonomiske forhold 10 Sundhed 10 Overvågning 11 Sammenfatning 11 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift 16 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Kulturlandskabet og rekreative forhold Visuelle forhold Valg af visualiseringspunkter 22 Nærzone 24 Mellemzone 40 Fjernzone Vurdering af påvirkning af landskabet Metode for visualisering 64 Nabovisualiseringer Støjpåvirkning Skyggekast Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 76 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Ressourcer og affald Andre miljømæssige forhold Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 84 7 Andre forhold 7.1 Nul-alternativet Arealanvendelse Forhold til lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden 87 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning 89 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Yderligere litteratur 91 5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning 66 3

4 1 Indledning Projektområdet ligger ved Lyngdrup, syd for Hjallerup i Vendsyssel. Nordjyllands Amt udpegede området til erstatningsmøller i december 2006 i et regionplantillæg. Udpegningen var en opfølgning på regeringens 2. skrotningsordning for vindmøller fra marts Formålet er at skrotte uheldigt opstillede mindre vindmøller og erstatte dem med færre, større møller på land, der producerer mere af den miljøvenlige energi. 1.1 Projektforslag Ved projektforslaget bliver der opstillet syv vindmøller ved Lyngdrup, øst for Uggerhalne. I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 33 møller i Nordjylland, hvoraf de 22 står i Aalborg kommune. De syv nye vindmøller vil stå i en række fra nordvest til sydøst med en indbyrdes afstand på 300 meter. Vindmøllerne vil have en samlet kapacitet på MW og være maksimalt 127 m høje til øverste vingespids. Navhøjde vil blive mellem 82 og 76 m, og den tilhørende rotordiameter vil ligge mellem 90 og 95 m. Møllerne får dermed et forhold mellem navhøjde og rotordiameter, der ligger i et interval mellem knap 1:1,1 og 1:1,25 og følger dermed den æstetiske anbefaling, som Planlægningsudvalget for vindmøller op til 150 m er kommet med. Udvalget anbefaler, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller på m foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og maksimalt 1:1,35. Alternativer Der er i VVM-redegørelsen til projektet ved Lyngdrup ikke behandlet noget alternativ ud over 0-alternativet, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. 1.2 Hovedproblemer Projektområdet ligger syd for Hjallerup på vidtstrakte, flade enge, der var hav i stenalderen. Engene strækker sig næsten ud til Kattegat. Nord for engene ligger den kun lidt højere yoldiaflade med sin typiske storgårdsbebyggelse. Yoldiafladen når frem til Hjallerup. Yderligere syd for projektområdet ligger en ø af istidsdannelser, der i Bjerget ved Langholt når en højde på 22 m. Syd herfor strækker litorinafladen sig helt ud til Limfjorden. Mod sydvest rejser de bevoksede Hammer Bakker sig op i 88 m. Ti km nordøst for projektområdet vokser Jyske Ås op i 136 m ved Knøsen i Dronninglund Storskov. Det skal vurderes, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af sletten og overgangen til bakkepartierne. Oplevelsen fra nærmeste byer Vindmøllerne står omkring 2,5 km fra Hjallerup og Uggerhalne samt cirka fire km fra Langholt, der tidligere hed Horsens. Fire km borte ligger Grindsted. Den visuelle påvirkning af byerne skal vurderes. Oplevelsen fra motorvejen Selvom vindmøllerne står i et fladt landskab, lukker levende hegn og bevoksning alligevel mange steder på biog sogneveje for udsyn til møllerne, men fra motorvej E45, Aalborg Frederikshavn, der løber vest om projektområdet i en afstand af godt 800 m, kan man især opleve møllerne i landskabet. Oplevelsen fra motorvejen skal vurderes. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Inden for nærzonen på fire km ligger middelalderkirken Horsens Kirke. Kirkens markante beliggenhed på Bjergets højeste punkt gør den synlig fra store dele af det åbne land. Kommuneplanen ønsker denne indsigt bevaret. Reference /1/ Umiddelbart uden for nærzonen ligger Hjallerup Kirke, der er godt 100 år gammel. Rapporten skal vurdere, hvorledes oplevelsen af kirkerne bliver påvirket af de nye vindmøller. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet fra kirkerne bliver påvirket. Syd for projektområdet ligger Langholt Hovedgård i et herregårdslandskab. Omgivelserne er udlagt som na- Kort 1.1 Vindmøllernes placering Vindmøllernes placering ved Lyngdrup, syd for Hjallerup. Projektområde. turområde. Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af herregårdslandskabet. Vest for projektområdet rejser Hammer Bakker sig markant fra sletten. Bakkerne er et af de mest udnyttede rekreative områder i kommunen. Rapporten skal vurdere vindmøllernes påvirkning af både udsyn fra Hammer Bakker og oplevelsen af Hammer Bakker i slettelandskabet. Visuel samspil med andre vindmøller Inden for ti km fra projektområdet står der en del vindmøller. Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye vindmøller bliver oplevet sammen med de eksisterende møller. Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af en km fra projektområdet ligger seks naboejendomme. Rapporten skal vurdere, hvordan naboboligerne i det åbne land og de nærmeste byområder bliver påvirket af støj og skyggekast fra vindmøllerne. 4

5 Påvirkning af klima og beskyttet natur Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Området ved Lyngdrup er med sin beliggenhed i kanten af store engområder sårbart på grund af ornitologiske interesser for specielt gæs og svaner. Den østligste mølle står 15 m fra 3-området ved Lyngdrup Bæk. Rapporten skal vurdere, hvor vidt vindmølleprojektet vil påvirke naturbeskyttelsesområdet, og hvordan det vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet. 1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i syv kapitler: Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning af møllerne. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 180 meter Menneske Landsbykirke 26 m rotor, navhøjde 30 m 250 kw i nærzone 52 m rotor, navhøjde 54 m 900 kw i Try Enge 76 m rotor, navhøjde 70 m 2 MW ved Nordjyllandsværket 93 m rotor, navhøjde 80 m 2,3 MW Nordjyllandsværket med sin 170 m høje skorsten 5

6 Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for arealanvendelse og telesignaler samt konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres, også kaldet 0-alternativet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i både anlægs- og driftsfasen. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet ved Lyngdrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Området ved Lyngdrup er udpeget i Nordjylland Amts regionplantillæg nr 198. Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er 127 m, og det medfører en mindsteafstand på 508 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste beboelse ligger 542 m fra nærmeste vindmølle. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse nr af 14. december I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal, der ligger højst 15 m fra nabobeboelse, ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Nærmeste vindmølle står 15 m fra 3-området ved Lyngdrup Bæk. Redegørelsen skal vurdere projektets indvirkning på 3-områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger. Desuden skal redegørelsen undersøge vindmøllernes betydning for en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Planloven Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal 6

7 undersøges og beskrives. Herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. Regionplanen Vindmølleplanlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 m er med strukturreformen, der nedlagde amterne, overgået til kommunerne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 2005 Nordjyllands Amt landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne skal planlægge for de områder, der er udlagt til blandt andet vindmøller i planen. Regionplanens mål og arealudlæg gælder således frem til 2009 eller indtil kommunen har vedtaget en ny planlægning. Området ved Lyngdrup er udpeget i Nordjylland Amts regionplantillæg nr 198. Lige nord for området, i Brønderslev Kommune, er der udlagt et regionalt naturområde, der følger nordøstsiden af Lyngdrup Bæk. I regionale naturområder må der ikke ske byudvikling eller placeres tekniske anlæg. Planlægning og administration af områderne skal tjene til at opfylde målene for de regionale naturområder. Hertil hører naturkvalitet for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i amtets naturplanlægningssystem. Kommuneplanen Projektområdet ligger i jordbrugsområde. Vindmøllerne står omkring 2,5 km fra Hjallerup og Uggerhalne og cirka fire km fra Langholt. Der er ikke planlagt nye boligområder nærmere vindmøllerne, men i Hjallerups østlige del er et nyt boligområde under opførelse. Før projektområdet kan blive anvendt til nye store vindmøller, skal det være udlagt til store vindmøller i kommuneplanen. Ud over en lokalplanlægning med bestemmelser for arealernes anvendelse for vindmøllerne ved Lyngdrup skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal suppleres med offentliggørelse af VVMredegørelse og miljørapport. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget vil Aalborg Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne ved Lyngdrup. Tilladelsen vil rumme miljøkrav til vindmøllerne om eksempelvis støj og skyggekast, højde og belysning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og miljørapport. Kort 1.2 Regionplanforhold Økologiske forbindelser Beskyttet natur Byzoner Skydebane Eksisterende cykelrute Støjkonsekvensområde for motor- og skydebaner Motorvej Større veje Reference /2/ Regionale naturområder Naturområder Jordbrugsområder Projektområde 7

8 2 Ikke teknisk resume Indledning Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af syv nye vindmøller ved Lyngdrup, Uggerhalne, med en højde på maksimalt 127 meter. Projektet er undersøgt i en VVMredegørelse og miljørapport sammen med et 0-alternativ, som er en fortsættelse af eksisterende forhold. Projektet opstiller syv vindmøller med en navhøjde på m, en rotordiameter på m og dermed en totalhøjde på 127 m. Vindmøllerne står på en lige række fra nordvest til sydøst ved Lyngdrup, øst for Uggerhalne og motorvej E45. VVM-undersøgelsen og miljørapporten Vindmøller ved Lyngdrup, Uggerhalne viser, at vindmøllerne ved Lyngdrup vil stå i et landskab, der skalamæssigt kan indpasse meget høje elementer. Sammen med de øvrige tekniske anlæg på egnen vil møllerne i Lyngdrup være med til at præge landskabet. Møllerne vil årligt producere en strøm, der svarer til husstandes forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for ton kuldioxid, 99 ton svovldioxid, 943 ton kvælstofoxider og ton slagger over 20 år. Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er beregnet, at der til støbning af syv fundamenter i projektet skal køre 210 lastbiler med beton og 21 større lastbiler med fundamentsdele. Der vil i alt komme 42 større lastvognstog med vindmølledele. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan opbevares kortvarigt. Kranerne har en arbejdsradius på op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire seks dage ved hver vindmølle ved opsætningen. Der bliver anlagt 1,3 km ny arbejdsvej og forstærket 1,0 km eksisterende vej. Vejmaterialet ankommer på 650 lastbiler. I anlægsfasen, der strækker sig over tre fire måneder, vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Aktiviteterne i anlægsfasen kan give gener for naboer, trafik og dyreliv. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Ved anlægget I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det anslås, at der vil være to serviceeftersyn til hver vindmølle om året. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen kun i yderst begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, der medfører, at isen falder lodret ned. På grund af afstanden til beboede arealer og offentlig vej vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet, og Energinet.dk har oplyst, at firmaet ikke har luftledninger/kabler i nærheden af de påtænkte vindmøller. Statens Lufthavnsvæsen vil muligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Landskabelige og visuelle forhold Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk færdes, hvor de bor, og hvor de tilbringer fritiden, samt fra udsigtspunkter. Der er udarbejdet visualiseringer fra forskellige afstande af projektområdet. Der opereres med tre afstandszoner: Nærzone 0 4 km., mellemzone 4 10 km., og fjernzone over 10 km. Ved realiseringen af forslaget bliver 33 vindmøller i 17 grupper taget ned. Nedtagningen er allerede foretaget for seks af møllerne. Af de 33 møller står de 22 i Aalborg kommune. Landskabet Vindmøllerne ved Lyngdrup vil stå i et landskab, der skalamæssigt kan bære de 127 meter høje møller. Vindmøllerne opstilles på en slette med stor skala, der kan indpasse meget høje elementer. Der er ingen væsentlige konflikter med oplevelsen af slettelandskabet. Landskabet har et teknisk præg, specielt set fra nord og øst. Vindmøllerne vil være med til at forstærke dette præg. I landskabet ligger de markante Hammer Bakker. Fra nogle punkter nordøst og øst for projektområdet vil vindmøllerne overdøve oplevelsen af bakkerne, der rejser sig fra den flade slette. I Hammer Bakker vil vindmølleparken ikke forringe de rekreative værdier, men udsigten fra Tvillingehøje vil være ændret. Nærmeste byer Der er ingen væsenlig påvirkning af oplevelsen af udsigten fra Ugggerhalne, Grindsted, Langholt og størstedelen af Hjallerup. Fra et nyt boligkvarter øst for Hjallerup vil landskabets tekniske præg blive forstærket, men en randbeplantning vil med tiden skærme for udsigten. 8

9 Kulturlandskabet Der er ikke fundet væsentlige konflikter med Horsens Kirke eller Langholt Hovedgård samt naturområdet omkring denne. Vindmølledesign Der er ikke fundet konflikter med andre vindmølleparker. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. Naboforhold Der er syv naboboliger indenfor en afstand af en kilometer. Ved boligerne er visuelle forhold samt støj og skyggekast fra møllerne blevet belyst. Visuelle forhold De visuelt mest belastede nabobeboelser ligger på Hjallerup Engvej. Det drejer sig om to boliger nord for den østlige del af vindmølleparken, hvor boligerne er orienteret mod syd uden væsentlige barrierer for udsigten mod vindmølleparken. Støj Der er udført støjberegninger, der viser, at kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt ved alle boligerne. Dog vil en enkelt bolig have mindre margin end 2 db(a) til støjgrænserne. Aalborg Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. Infralyd og lavfrekvent støj indgår ligesom alle andre frekvensområder i støjberegningerne og støjmålingerne. Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd fra møllerne. Der pågår for tiden et forskningsprojekt, som skal være med til at give grundlaget for at vurdere, om der er behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet forventes afsluttet i løbet af Skyggekast Vindmøllerne vil give skyggekast, og de tilbagevendende, roterende skygger kan forårsage gener. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de landskabelige forhold og møllevingens længde. I Danmark er der ikke fastsat absolutte grænseværdier for skyggebelastningen, men det anbefales, at belastningen ikke overskrider 10 timer årligt. VVM-undersøgelsen viser, at en enkelt nabobolig udsættes for mere end 10 timers årlig skyggekast. Belastningen er 10 timer og 49 minutter indendørs. Den anbefalede grænseværdi er altså overskredet med knap en time. Udendørs er skyggekastet større, men skyggekastet falder primært i vinterperioden, så det oftest vil blive oplevet indendørs. Der kan installeres et softwareprogram, der standser møllerne i kritiske tidsrum, så ingen nabo får mere end 10 timer skyggekast om året. Akkumuleret effekt ved naboer Ser man på den totale belastning af naboboliger, bliver den nærmeste nabo på Hjallerup Engvej mest belastet både visuelt samt med støj og skyggekast, da boligen ikke har nogen barriere ud over nogle høje, opstammede træer i retning mod vindmøllerne. Luftforurening og klima Vindmøller forurener ikke luften, men sparer derimod miljøet for udledning af drivhusgasser, da afbrændingen af kul, olie og naturgas på konventionelle kraftværker erstattes af den ikke-forurenende produktion af elektricitet. Vindmøllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år nedsætte udledningen af drivhusgasser med ton kuldioxid, 99 ton svovldioxid og 943 ton kvælstofoxider. Samtidig begrænser de slagge- og askeproduktionen med ton. Det er givet, at hvis forudsigelserne om klimaforandringer holder stik ved et stadigt stigende kuldioxidindhold i atmosfæren, vil dette få særdeles mærkbare effekter på plante- og dyrelivet generelt. Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet kan derfor på grund af sin kuldioxidfortrængning, der svarer til ca en promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse, siges at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den globale sammenhæng er beskedent. Set i bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange, mindre bidrag. Biologiske forhold Beskyttede områder og fugle Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er habitatområde nr. 218, Hammer bakker, østlige del. Området ligger vest-sydvest for projektområdet i en afstand af ca 4 km. Området er udpeget pga en række jordtyper, som mølleprojektet ikke berører. To andre internationale fuglebeskyttelsesområder ligger begge omkring 15 km væk, og møllerne vil ikke få nogen indflydelse på fuglene i disse områder alene pga afstanden. Områderne bærer betegnelserne fuglebeskyttelseområde nr. 2, Ålborg bugt, nordlige del og fuglebeskyttelseområde nr. 1, Nibe Bredning. Svaner og gæs raster og fouragerer i stor tal i de store engområder nord for Limfjorden, også uden for de beskyttede områder. Nærmeste større område er Stagsted Enge 700 m fra vindmølleparken i Lyngdrup. Vindmøllerne bliver placeret langs skov og hegn, som svanerne søger væk fra. Ved træk mellem de store engomårder Stagsted, Try og Bolle Enge mod øst og nordøst til Store Vildmose, står vindmøllerne parallelt med flyveretningen og i yderkanten af fourageringsområdet, hvorfor de ikke vurderes at give væsentlige gener for fuglene. Sammenfattende vil vindmøllerne kun medføre en mindre indskrænkning af fuglenes fourageringsområde, som ikke vurderes at være væsentlig. I vindmøllernes nærområde ligger en række naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om vandløb, moser og enge, hvor de østligste møller placeres tæt på grænsen til engene langs Lyngdrup Bæk. Den østligste i en afstand af ca 15 m fra områdeafgrænsningen. Syd for Lyngdrupvej er Gerå- 9

10 Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet Projektforslag 0 - alternativ Antal møller i landskabet Samlet kapacitet (MW) ,1 Rotordiameter (m) ,6 28 Navhøjde (m) ,2 Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut, maksimum Produktion pr år, gennemsnit (MWh) Samlet produktion over 20 år (MWh) Støj, maksimal db(a) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 41,9 og 43,6 2 ukendt 10:49 og 12:18 2 og 3 ukendt Antal møller, som nedtages Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons) Kuldioxid (CO 2) Svovldioxid (SO 2) Kvælstofoxider (NO x) Slagger og flyveaske Afhængig af valgt model 2 Beregnet ved en 2,3 MW mølle med navhøjde 80 m og vingediameter 92,6 m 3 Se afsnit 5.3 for nærmere beskrivelse af beregningsmetode 4 Ved projektet saneres 33 møller, hvoraf seks allerede er taget ned 5 NO x dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO 2 6 I møllernes tekniske restlevetid, der gennemsnitlig er to år pr mølle en beskyttet af en å-beskyttelseslinie. En mindre skov er beskyttet af en skovbeskyttelseslinie. Ingen af disse områder vil blive berørt af vindmølleprojektet. Endelig findes der i området enkelte beskyttede stenog jorddiger. Tilslutningsvejen løber forbi to af digerne. Hvis vejen eventuelt skal forstærkes eller udvides, og når der skal anlægges sving- eller manøvreringsområder, er det muligt at gøre det på landbrugsjord uden at berøre digerne. Projektet udtager omkring m 2 jord af landbrugsdrift. Dyreliv Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr og planter - også uden for et udpeget habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet til det pågældende område. Det drejer sig om odder, som er knyttet til vandløbene. Odderen påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne beskyttes under etableringen. Desuden findes spidssnudet frø og butsnudet frø muligvis også i området tilknyttet vådområderne. Der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne. Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter småflagermus, f.eks vandflagermus, og diverse insekter opført på habitatdirektivets liste vil kunne findes i nærområdet og da særlig knyttet til beskyttede småbiotoper. Der findes dog ingen konkrete oplysninger om forekomst. I givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe af møllerne. Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Socioøkonomiske forhold Anlæggets forventede miljøpåvirkninger vil ikke have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Emissioner Vindmøllerne ved Lyngdrup vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere tilværelse. Støj Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a), der svarer til et støjniveau mellem almindelig tale og legende børn, er anset for et kritisk niveau. Beregninger viser, at ingen naboboliger udsættes for mere støj fra vindmøllerne end 43,6 db(a), der svarer til sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet. Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kunne høres med en vindhastighed over den, der svarer til frisk til hård vind. Det skyldes at baggrundsstøj fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdøve støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over m pr sekund. 10

11 Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. En nabo får mere end de 10 timer og Aalborg Kommune kan stille krav om, at der installeres et softwareprogram, der standser de møller, der giver anledning til gener, i de givne tidsrum, så ingen nabo påvirkes med mere end maksimalt 10 timer skyggekast om året. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Sammenfatning VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på naturinteresserne i området, herunder på svaner og gæs i de store engområder mod nord og øst. Vindmølleprojektet vil derimod spare miljøet for over ton drivhusgasser og over ton slagger og aske. I forbindelse med opstillingen af de nye møller er det forudsat, at der nedtages 33 eksisterende vindmøller. Hovedparten af møllerne står i Aalborg kommune. Der er i undersøgelsen ikke fundet konflikter med andre vindmølleparker. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. Sammen med de øvrige tekniske anlæg på egnen vil møllerne i Lyngdrup være med til at præge landskabet. Kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt, men en enkelt bolig vil have mindre margin end 2 db(a) til støjgrænserne. Aalborg Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. På baggrund af, at de vejledende værdier for skyggekast overskrides ved en nabobolig, kan kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. 11

12 3 Beskrivelse af anlægget Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 3.1 Anlægget Vindmøllerne Ved forslaget bliver der opstillet syv vindmøller på en lige række fra nordvest til sydøst ved Lyngdrup. Navhøjden er m og rotordiameteren ligger mellem 90 og 95 m. Afstanden mellem vindmøllerne er knap 300 m. Det svarer til cirka 3,3 vingediametre. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Generatorstørrelsen vil være 1,8 til 3,0 MW afhængig af møllens dimensioner. Den samlede installerede effekt vil således være 13 til 21 MW. Veje, arbejdsarealer og fundamenter I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej samt arbejds- og vendeplads som vist på kort 3.1. Arbejdsvejen bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og den vil blive fem meter bred. Arbejds- og vendepladsernes størrelse bliver permanent ca 20 gange 20 m, men i anlægsfasen er de ca dobbelt så store. Arbejdsvej og arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejdsog vendepladser blive dækket med jord og tilsået som den øvrige bevoksning i området. Fundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenternes størrelse er for denne møllestørrelse ca 16 gange 16 m med en dybde på 2 m, eller med andre ord 512 m 3. Se figur 3.1. Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/10 kv-station. Transformere installeres inde i tårnene. Der er ikke andre bygninger end vindmøllerne. Ny vindmølle Produktion Arbejdsplads Arbejdsvej Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet for en 126,3 m høj vindmølle med rotordiameter på 92,6 m og en navhøjde på 80 m med en kapacitet på 2,3 MW. Vindmølleparkens produktionen er beregnet til godt MWh årligt. Det svarer til godt husstandes årlige elforbrug på hver 3,43 MWh. Reference /1/ Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere mere end MWh. Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved Lyngdrup øger elproduktionen, skal man fratrække produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er beregnet, at de ældre møller i deres tekniske restlevetid op til 20 år vil producere cirka MWh. Forslaget ved Lyngdrup vil således øge elproduktionen i de nye møllers tekniske levetid på 20 år med godt MWh. 12

13 Kort 3.2 Vindressourcerne Vindenergi i 100 meters højde, kwtimer/m 2 /år Vindressourcerne 100 m over terræn ligger lokalt i den trediebedste kategori i Danmark, som det fremgår af kort 3.2. Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundament bredde m 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes at strække sig over 3 4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje Dybde 2,0 m Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges læs beton. Til etablering af de syv fundamenter skal der derfor køre omkring lastbiler med beton. Endvidere skal der køre 21 større lastbiler med fundamentsdele. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver anlagt 1,3 km ny arbejdsvej og forstærket 1,0 km eksisterende markvej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka m 3, som ankommer på 650 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som nedtages. Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot anvist af kommunen. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til møllerne sker fra Lyngdrupvej, og videre ad eksisterende markveje. Tilslutning ved Lyngdrupvej udformes, så de store transporter kan svinge ind på vejen fra vest. Nettilslutning Energiforsyningen Sydvendsyssel, ESV, og NV Net A/S tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. ESV og NV Net A/S træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet. Vindmøller Der vil i alt komme 42 lastvognstog med vindmølledele. To tre store kraner opererer i fire seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes det at tage yderligere fem syv uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store biler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Sanering af eksisterende møller Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget eksisterende vindmøller med en kapacitet under 450 kw. I alt indgår sanering af 33 vindmøller på 17 lokaliteter i det tidligere Nordjyllands Amt i projektet, som vist på kort 3.3. Heraf står de 22 i Aalborg Kommune og 3 umiddelbart i nærheden af projektet i Brønderslev Kommune. Vindmøllernes samlede kapacitet er kw. Deres restlevetid kan være op til 10 år, men ved beregning af deres produktion for at sammenligne projekt- 13

14 forslag og 0-alternativ anvendes deres restlevetid indtil de er 20 år gamle, hvilket kaldes den tekniske levetid. Metoden anvendes på denne måde, da projektforslagets produktion mv ligeledes er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. Den tekniske restlevetid for vindmøllerne, som bliver saneret, er i gennemsnit 2 år for de 27 af de 33 vindmøller. De sidste seks vindmøller er allerede fjernet. Det er gruppe nr 12 og 17, og de har ingen restlevetid. Nordjyllands Amt havde i Regionplan 2005 udpeget hvilke vindmøller, der var vurderet som landskabeligt uheldigt opstillede. Af de 33 vindmøller, som indgår i saneringen, er de 27 udpeget som landskabeligt uheldigt placerede. Alle vindmøllerne i Aalborg kommune, der indgår i projektet, er udpeget som landskabeligt uheldigt placerede. Heraf står de 10 møller i grup- Kort 3.4 Saneringsmøller i nærzone og øst for Aalborg Kort 3.3 Saneringsmøller km Numrene henviser til numrene i tabel Vindmøller under 450 kw som saneres Vindmøller under 450 kw som bliver stående 3 Gruppenummer Projektområde 14

15 perne 3 7 omkring Limfjorden, øst for Aalborg, som vist på kort 3.3 og 3.4. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Vindmøller med en effekt på 225 kw eller større vil ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Tabel 3.1 Saneringsmøller Gruppe nr Kommune Antal møller Kapacitet pr mølle (kw) Kapacitet i alt (kw) 1 Brønderslev Brønderslev Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Brønderslev Mariagerfjord Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Total Gruppenumrene henviser til numrene på kort 3.3 og Møllerne er allerede nedtaget Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligere, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare to tre uger og vil blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 3.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft 15

16 fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er placeret mindst 615 m fra nærmeste naboer, og står på dyrket landbrugsjord, hvor der ikke færdes særlig mange mennesker. Afstanden til motorvej E45 er godt 880 meter. Med de givne afstande vil der ikke være risiko for isnedfald. Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ad landevejene ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 3.5 Retablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler og øvrige installationer vil blive behandlet på samme måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 615 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Demonteringen skønnes at vare to tre måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. Foto 3.1 Ældre mølle under nedtagning. Rotoren, møllevingerne, bliver hejst ned. 16

17 17

18 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Landskabets opståen Kapitlet bygger på referencerne 1 5 samt egne observationer i sommeren Lyngdrup ligger i et slettelandskab opstået ved landhævninger af dels marint forland dannet siden stenalderen, dels hævet havbund fra ishav, der opstod i tilknytning til isens afsmeltning fra Nordjylland. Selve projektområdet ligger på marint forland mellem to tanger af ishavet. Sletten strækker sig milevidt mod syd, øst og nordvest, mens den mod syd er brudt af mange mindre øer af moræne fra sidste istid. Mod nord brydes sletten af den vældige Jyske Ås, der strækker sig langt mod nord/nordøst. Åsen har sine højeste punkter i Dronninglund Storskov, hvor den når op i 136 m. De to sydlige øer er lavere, men Hammer Bakker virker meget markant med højdepunkt op til 88 m, mens den mindre markante bakke ved Aslund, når op i 48 m. Slettelandskabet gennemskæres af adskillige vandløb og afvandingskanaler. Mest markant er Gerå syd for projektområdet. Lige nord for projektområdet løber Lyngdrup Bæk. Bække og åer er ofte omgivet af moser og enge. Mod øst findes Stagsted, Try og Bolle Enge, der sammen strækker sig fra Lyngdrup til tretten km mod øst-sydøst. Bevoksning På sletten er landskabet præget af mange levende hegn, der samen med afvandingskanalerne giver landskabet en liniær struktur. Højdedragene er tæt bevokset, hvilket medfører, at de rejser sig endnu højere over sletten. På sletten er flere moser og enge sprunget i skov, hvilket bryder den liniære struktur. Bebyggelse Lokalt har området været domineret af storgårde, hvilket medfører at der kun er enkelte boliger omkring projektområdet. Heraf er størstedelen koncentreret i Lyngdrup. Langs hovedvej 180 og øvrige veje ligger gårdene i det åbne land. 2,5 km mod nord ligger Hjallerup med parcelhuskvarter bag høj bevoksning. Nærmeste landsby er Uggerhalne 2,5 km mod sydvest, Grindsted fire km mod vest og Langholt fire km mod syd. Langholt er stations- og kirkeby i Horsens sogn, som Lyngdrup og projektområdet hører under. Bystrukturen er præget af nærheden til Aalborg, hvor landsbyerne bliver bosætningsområder for byerhvervene. Knap fem km mod sydvest ligger Vodskov med store erhvervsområder i retning mod E45 og projektområdet. 1,5 km syd for projektområdet ligger Langholt hovedgård, der har givet navn til stationsbyen. Bygningerne er omgivet af høj bevoksning, således at kun spiret på hovedbygningen kan ses over bevoksningen på en mindre strækning af Lyngdrupvej. Syd for Lyngdrup ligger en kartoffelmelsfabrik, der markerer sig kraftigt i landskabet i modsætning til Langholt med store siloer med højde og diameter på cirka fyrre meter. Infrastruktur Motorvej E45 er sammen med kartoffelmelsfabrikken de dominerende landskabselementer i området. Motorvejen har afskåret Lyngdrup fra hovedvej 180 på strækningen Uggerhalne til Hjallerup. Lyngdrupvej er ført over motorvejen og forbinder Lyngdrup med Uggerhalne. Slettelandskabet er gennemskåret af et stormasket net af kommunale veje. Cirka 16 km mod sydvest ligger Aalborg Lufthavn. Eksisterende vindmøller I umiddelbar nærhed af projektområdet står tre mindre vindmøller mod nord og nordvest, som alle bliver saneret i forbindelse med projektet. I afstanden fire til ti km fra projektområdet er der yderligere 21 vindmøller under 450 kw, 27 på kw samt 6 på hver 2 MW. 29 af vindmøllerne står i en uharmonisk blanding af både størrelser og opstillingsmønster nord for Limfjorden omkring Nordjyllandsværket og mellem højspæn- Kort 4.1 Landskabets dannelse Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Randmorænelandskab Hedeslette Hævet havbund (Yoldiaflade) Marint forland dannet siden stenalderen (6000 f.k.) Yoldiahavets kystlinje Stenalderhavets kystlinje Klitlandskab Projektområde Per Smed

19 dingsledninger. Ved realisering af projektet bliver der fjernet fire af de 29 møller. Se kort 4.2 og 3.4. Fire vindmøller på 900 kw i Try Enge fire km øst for projektområdet vil blive oplevet sammen med de nye vindmøller. Det er vist på visualisering nr 7, 11 og Afstandszoner For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes påvirkning af landskabet, er omgivelserne til projektområdet inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning vil have forskellig karakter indenfor de enkelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være så præcis, som tegnet på kort 4.2, da terræn og bevoksning vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes totalhøjde. Men udstrækningen af vindmølleparken og antallet af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner. Nærzonen 0 4 km. I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. Mellemzonen 4 10 km I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke dominerende. Beskueren oplever samspillet med andre møller og opfatter større forskelle i design. Møllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden spiller en stor rolle. Fjernzonen over 10 km I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Møllerne vil på en placering langt fra kysten kun blive oplevet fra højdepunkter og udsigtspunkter som for eksempel Aalborgtårnet. Vindmøllernes størrelse i forhold til større landskabselementer, som Hammer Bakker eller Nordjyllandsværket, træder tydeligere frem ligesom samspillet med andre store vindmøller. 4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold Projektområdet ligger lige syd for kommunegrænsen, der også er grænse for Horsens Sogn. Den nordlige del af sognet er præget af storgårde, der ligger primært i Lyngdrup. Områdets sandede jord har givet bund for kartoffeldyrkning, hvilket også kartoffelmelsfabrikken lige syd for Lyngdrup vidner om. Sognet er endvidere præget af Langholt Hovedgård, som omtalt nedenfor. Området har historisk været præget af fattigdom lige som det øvrige Vendsyssel. Landbruget har spillet en stor rolle længere op i historien end i resten af Jylland. De seneste årtier er tilknytningen til Aalborg/Nørre Sundby blevet forstærket og området er i dag primært bosætningsområde for beskæftigede i industri, uddannelse og udvikling. Der er dog en udvikling i industriog erhverv i Hjallerup. Der er ikke byudviklingsområder i nogle af de omgivende byer, som kommer tættere på projektområdet end de nuværende boligområder. Synlige forhistoriske kulturspor Der er ingen synlige forhistoriske spor i nærheden af projektområdet. Den nærmeste gravhøj findes lige vest for motorvejen ved Uggerhalne. Registrerede kulturhistoriske spor Der er ingen registrerede kulturhistoriske spor i nærheden af projektområdet. Ved udarbejdelse af miljørapport og VVM-redegørelse har Nordjyllands Historiske Museum udtalt, at sandsynligheden for arkæologiske fund er begrænset. Når arbejdet går igang vil museet gerne informeres, så området kan besigtiges; ref /6/. Beskyttede diger Der er to beskyttede diger tæt på tilslutningsvejen til projektområdet. Digerne må ikke beskadiges under anlægs- og driftsaktiviteterne. Det er beskrevet og vist i afsnit 6.3, at det er muligt at gennemføre transport og manøvrering uden at skade digerne. Foto 4.1 Kartoffelmelsfabrikken set fra nord på Gl. Lyngdrupvej. 19

20 Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner Mål 1: Afstandszone Mølle maksimalt 450 kw Mølle mellem 450 og 1000 kw Mølle over 1000 kw (1 MW) Projektområde Kirke og kirkebyggelinie Markering omkring Langholt Hovedgård 20