Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data"

Transkript

1 Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data Dette notat præsenterer metoden bag beregningen af de modeller, der anvendes til bestemmelse af sammenligningskommuner i FLIS. Den seneste beregning er foretaget i sommeren 2017 på baggrund af data for regnskabsåret I indeværende notat præsenteres de endelige modeller for henholdsvis de tværgående områder (Økonomi, Personale/Fravær og Borger), skoleområdet, ældreområdet, området for udsatte børn og unge samt voksne handicappede. Side 1 af 8 Indeværende notat følger samme metode, som anvendt ved den seneste beregning, der blev foretaget på baggrund af data for regnskabsåret Metoden bag beregning af sammenligningskommuner Det grundlæggende princip for beregningerne er, at den enkelte kommune sammenlignes med de mest lignende kommuner målt på en række strukturelle rammebetingelser. Disse strukturelle rammebetingelser er vanskelige at påvirke på kort sigt, hvorfor brug af disse som modelvariable gør modellen mere holdbar over forskellige år. Udvælgelsen af sammenligningskommuner består basalt af to trin: 1. En regressionsanalyse af de strukturelle rammebetingelser, der har statistisk signifikant betydning for udgifterne på det gældende område. 2. Udarbejdelse af afstandsmål på baggrund af de strukturelle rammebetingelser udvalgt under regressionsanalysen. Afstandsmålet danner grundlag for den endelige udvælgelse af den enkelte kommunes relevante sammenligningskommuner. Ad 1. Regressionsanalyse af strukturelle rammebetingelser Formålet med regressionsanalysen er, at kommunerne skal kunne sammenligne sig med andre kommuner med lignende rammebetingelser. På det tværgående område er det valgt at benytte beregningen vedrørende kommunernes udgiftsbehov for 2017 som defineret i Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 3-5. Udgiftsbehovet er baseret på en række relevante rammebetingelser for kommunernes økonomi. Beregning af afstandsmål følger i ad 2. På fagområderne er følgende fremgangsmåde benyttet: 1. Definition af den afhængige udgiftsvariabel 2. Identifikation af mulige rammebetingelser, som forventes at kunne have betydning på det pågældende område 3. Opstilling af statistisk model

2 4. Klargørelse af statistisk signifikante rammebetingelser vha. metoden backwards elimination 5. Udvælgelse af den endelige model ud fra en intuitiv analyse af signifikante, relevante rammebetingelser (variable) og korrelationen mellem disse 6. Test af fejlagtig funktionel form 7. Forkastelse eller optagelse af endelig model Definitionerne af de afhængige variable fremgår af følgende: Område Det tværgående (økonomi, personale og borger) Skole Voksenhandicap Udsatte børn og unge Ældre Afhængig variabel Udgiftsbehov jf. Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, 3-5 Nettodriftsudgifter pr årige, funktionerne , , , og Nettodriftsudgifter pr årige, funktionerne grp. 002 og 003, grp. 003 og 004, grp , 008 og 091 og Nettodriftsudgifter pr årige, funktionerne Nettodriftsudgifter pr. +65-årige, funktionerne ekskl. grp , ekskl. grp. 003, , ekskl. grp , 008 og 091 og Side 2 af 8 Rammebetingelserne, der indgår i analyserne, er udvalgt ud fra en forventning om, at de har betydning for den pågældende afhængige variabel. I modellerne med data for 2013 blev en tilsvarende analyse af sammenligningskommuner foretaget af KL. I denne blev der taget udgangspunkt i et litteraturstudie fra 2012, hvilket denne analyse genanvender, dog med enkelte tilføjelser. I punkt 4 omtales metoden backwards elimination. Dette er en statistisk metode, der tager udgangspunkt i en lineær regression af en given model. Ud fra resultatet af denne fjernes den mest insignifikante variabel, hvorefter modellen køres igen. Dette gentages, indtil der opnås en model indeholdende kun statistisk signifikante variable. Den anvendte formel til beregning af afstandsmålet er som følger: n afstand(i, j) = ( β n ) (x σ ni x nj ) y i=1 Hvor i og j er to kommuner. β 1 er den ustandardiserede regressionskoefficient for den første strukturelle variabel, β 2 for den næste osv. σ y er standardafvigelsen på den afhængige variabel, y. x 1 er den første strukturelle variabel, x 2 er den næste osv.

3 Denne formel benyttes til at udregne den statistiske afstand mellem alle kommunepar på hvert område. Afstandsmålene for alle kommunepar på hvert område opstilles herefter i en matrice. Dernæst normeres afstandsmålet, så de går fra 0-1. Dette gøres ved at dividere alle afstandsmål for den enkelte kommune med det oprindelige afstandsmål med den største værdi. På den baggrund bliver det muligt at udvælge de kommuner, der ligner den pågældende kommune mest på baggrund af kommunens signifikante strukturelle rammebetingelser i den endelige model. I forhold til rækkevidden af benchmarkingmodulet kan den pågældende kommune fx sammenlignes med: De 5 kommuner, der ligner den pågældende kommune mest i landet (dvs. de 5 kommuner hvor afstandsmålet er mindst) De 5 kommuner, der ligner den pågældende kommune mest i regionen De 5 billigste kommuner blandt de 10 mest sammenlignelige kommuner i landet De 5 billigste kommuner blandt de 10 mest sammenlignelige kommuner i regionen Gennemsnittet for de udvalgte kommuner (hvad enten det er på landsplan eller regionalt) Landsgennemsnittet Regionsgennemsnittet Side 3 af 8 Derudover vil kommunen selv have mulighed for at udvælge kommuner til sammenligning. Sammenligningskommuner på det tværgående område På det tværgående område, der omfatter økonomi-, personale- og borgerdata, er sammenligningskommunerne baseret på kommunernes beregnede udgiftsbehov for Ud fra de enkelte kommuners udgiftsbehov beregnes afstandsmålene mellem kommunerne parvist. Dette betyder, at den enkelte kommunes sammenligningskommuner udvælges ud fra, hvilke kommuner de ligner mest med hensyn til det beregnede udgiftsbehov. Sammenligningskommuner på skoleområdet På skoleområdet blev der som beskrevet ovenfor lavet en regressionsanalyse, der viste, hvilke strukturelle rammebetingelser der har statistisk signifikant betydning på området. Den afhængige variabel for analysen af skoleområdet er defineret på følgende måde:

4 Afhængig variabel i regressionsanalyser på skoleområdet: Nettodriftsudgifter regnskab 2016 på følgende konti: Konto (Folkeskoler) Konto (Fællesudgifter) Konto Konto (Specialundervisning i regionale tilbud) Konto (Kommunale specialskoler) NDU er opgjort pr. barn eller ung mellem 6-16 år i kommunen. På baggrund af metoden backwards elimination findes en model for skoleområdet med en forklaringskraft på 0,600. Dette betyder, at de udvalgte strukturelle rammebetingelser forklarer 60 % af variationen i kommunernes udgifter på skoleområdet. Side 4 af 8 Skoleområdet - parameterestimater Variable Estimater Andel teenagere af 0-22-årige *** ( ) Andel privatskoleelever *** (0.0924) Andel børn af enlige forældre *** ( ) Andel årige med ikke-vestlig herkomst *** ( ) Urbaniseringsgrad *** (0.3573) Urbaniseringsgrad, kvadreret *** (0.0022) Skæring *** ( ) Observationer 98 R-squared Adj. R-squared Robuste standardfejl i parenteser *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Variablenes betydning kan ikke umiddelbart sammenlignes ud fra tabellen, da regressionskoefficienterne er afhængige af deres respektive målestok. Fortegnet giver dog en indikation af, i hvilken retning den enkelte parameter påvirker den afhængige variabel. Fortolkningen af de strukturelle rammebetingelser er: Andel teenagere af de 0-22-årige: Jo større andelen af teenagere af de 0-22-årige er, desto højere udgifter på skoleområdet pr årig. Andel privatskoleelever ud af alle elever: Jo større andelen af elever i privatskoler er, desto lavere udgifter på skoleområdet pr årig. Andel af de 6-16-årige, hvis forældre er enlige: Jo større andelen af børn, hvis forældre er enlige, er, desto højere udgifter på skoleområdet pr årig.

5 Andel af de årige med ikke-vestlig herkomst: Jo større andelen af de årige med ikke-vestlig herkomst er, desto højere udgifter på skoleområdet pr årig. Urbaniseringsgrad: Jo tættere borgerne i kommunen bor på hinanden, desto lavere udgifter på skoleområdet pr årig. Kvadreret urbaniseringsgrad: Effekten på udgifterne på skoleområdet pr årig af, at borgerne bor tættere på hinanden, er aftagende. Sammenligningskommuner på voksenhandicapområdet På området for voksenhandicappede blev der som beskrevet ovenfor lavet en regressionsanalyse, der viste, hvilke strukturelle rammebetingelser der har statistisk signifikant betydning på området. Side 5 af 8 Den afhængige variabel for analysen af området for voksenhandicappede er defineret på følgende måde: Afhængig variabel i regressionsanalyser på voksenhandicapområdet: Nettodriftsudgifter regnskab 2016 på følgende konti: Konto (gruppe ) Konto (gruppe ) Konto (gruppe , 008, 091) Konto NDU er opgjort pr. borger mellem år i kommunen. På baggrund af metoden backwards elimination findes en model for voksenhandicapområdet med en forklaringskraft på 0,391. Dette betyder, at de udvalgte strukturelle rammebetingelser forklarer 39,1 % af variationen i kommunernes udgifter på voksenhandicapområdet. Voksenhandicapområdet parameterestimater Variable Estimater Andel boliger i almennyttige boligforeninger *** (0.0101) Andel fuldtidsledige af arbejdsstyrken *** ( ) Andel førtidspensionister af årige *** (0.0958) Logaritmisk gennemsnitlig familieindkomst *** (1.1095) Skæring *** ( ) Observationer 98 R-squared Adj. R-squared Robuste standardfejl i parenteser *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

6 Variablenes betydning kan ikke umiddelbart sammenlignes ud fra tabellen, da regressionskoefficienterne er afhængige af deres respektive målestok. Fortegnet giver dog en indikation af, i hvilken retning den enkelte parameter påvirker den afhængige variabel. Fortolkningen af de strukturelle rammebetingelser er: Andel boliger i almennyttige boligforeninger: Jo større andelen af boliger i kommunen i almennyttige boligforeninger er, desto højere udgifter på voksenhandicapområdet pr årig. Andelen af fuldtidsledige af hele arbejdsstyrken: Jo større andelen af fuldtidsledige af hele arbejdsstyrken i kommunen er, desto højere udgifter på voksenhandicapområdet pr årig. Andelen af førtidspensionister af de årige: Jo større andelen af førtidspensionister i kommunen af de årige er, desto højere udgifter på voksenhandicapområdet pr årig. Gennemsnitlig familieindkomst (log): Jo højere den gennemsnitlige familieindkomst i kommunen er, desto højere udgifter på voksenhandicapområdet pr årig. Side 6 af 8 Sammenligningskommuner på udsatte børn og ungeområdet På området for udsatte børn og unge blev der som beskrevet ovenfor lavet en regressionsanalyse, der viste, hvilke strukturelle rammebetingelser der har statistisk signifikant betydning på området. Den afhængige variabel for analysen af området for udsatte børn og unge er defineret på følgende måde: Afhængig variabel i regressionsanalyser på udsatte børn og ungeområdet: Nettodriftsudgifter regnskab 2016 på følgende konti: Konto NDU er opgjort pr. borger mellem 0-22 år i kommunen. På baggrund af metoden backwards elimination findes en model for udsatte børn og ungeområdet med en forklaringskraft på 0,627. Dette betyder, at de udvalgte strukturelle rammebetingelser forklarer 62,7 % af variationen i kommunernes udgifter på udsatte børn og ungeområdet (se resultater på næste side):

7 Udsatte børn og ungeområdet parameterestimater Variable Estimater Logaritmisk beskatningsgrundlag *** (4.4299) Andel førtidspensionister af årige ** (0.2214) Andel årige uden erhvervsuddannelse *** (0.1163) Logaritmisk gennemsnitlig mandindkomst *** ( ) Skæring *** ( ) Side 7 af 8 Observationer 98 R-squared Adj. R-squared Robuste standardfejl i parenteser *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Variablenes betydning kan ikke umiddelbart sammenlignes ud fra tabellen, da regressionskoefficienterne er afhængige af deres respektive målestok. Fortegnet giver dog en indikation af, i hvilken retning den enkelte parameter påvirker den afhængige variabel. Fortolkningen af de strukturelle rammebetingelser er: Kommunens beskatningsgrundlag per indbygger (log): Jo højere kommunen beskatningsgrundlag per indbygger er, desto højere udgifter på udsatte børn og ungeområdet pr årig. Andelen af førtidspensionister af de årige: Jo større andelen af førtidspensionister af de årige i kommunen er, desto højere udgifter på udsatte børn og ungeområdet pr årig. Andelen af årige uden en erhvervsuddannelse: Jo større andelen af årige uden en erhvervsuddannelse i kommunen er, desto højere udgifter på udsatte børn og ungeområdet pr årig. Gennemsnitlig indkomst for mænd (log): Jo højere den gennemsnitlige indkomst for mænd i kommunen er, desto lavere udgifter på udsatte børn og ungeområdet pr årig. Sammenligningskommuner på ældreområdet På ældreområdet blev der som beskrevet ovenfor lavet en regressionsanalyse, der viste, hvilke strukturelle rammebetingelser der har statistisk signifikant betydning på området. Den afhængige variabel for analysen af ældreområdet er defineret på følgende måde:

8 Afhængig variabel i regressionsanalyser på ældreområdet: Nettodriftsudgifter regnskab 2016 på følgende konti: Konto ekskl. gr. 002 og 003, Konto ekskl. gr. 003, Konto Konto ekskl. gr , 008 og 091 Konto NDU er opgjort pr. borger 65+-årig. På baggrund af metoden backwards elimination findes en model for ældreområdet med en forklaringskraft på 0,415. Dette betyder, at de udvalgte strukturelle rammebetingelser forklarer 41,5 % af variationen i kommunernes udgifter på ældreområdet. Side 8 af 8 Ældreområdet parameterestimater Variable Estimater Andel førtidspensionister af årige *** (0.2740) Andel indbyggere *** ( ) Andel indb *** ( ) Andel enlige *** ( ) Skæring *** (8.7814) Observationer 98 R-squared Adj. R-squared Robuste standardfejl i parenteser *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Variablenes betydning kan ikke umiddelbart sammenlignes ud fra tabellen, da regressionskoefficienterne er afhængige af deres respektive målestok. Fortegnet giver dog en indikation af, i hvilken retning den enkelte parameter påvirker den afhængige variabel. Fortolkningen af de strukturelle rammebetingelser er: Andelen af førtidspensionister af de årige i kommunen: Jo større andelen af førtidspensionister af de årige i kommunen er, desto højere udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig. Andel indbyggere over 64 år: Jo større andelen af kommunens indbyggere, der er over 64 år, er, desto lavere udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig. Andel indbyggere over 79 år: Jo større andelen af kommunens indbyggere, der er over 79 år, er, desto højere udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig. Andel enlige over 64 år: Jo større andelen af kommunens indbygger, der er over 64 år og enlige, er, desto højere udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig.

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration. Introduktion til KL s benchmarkingmodel for voksenhandicapområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for voksenhandicap. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning 1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion

Læs mere

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration. Introduktion til KL s benchmarkingmodel for udsatte børn og unge Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for udsatte børn og unge. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010 GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport

Læs mere

RANDERS KOMMUNE APRIL

RANDERS KOMMUNE APRIL BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune

Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Kapitel 11 Lineær regression

Kapitel 11 Lineær regression Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Økonometri 1. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 18. september 2006

Økonometri 1. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 18. september 2006 Dagens program Økonometri Den multiple regressionsmodel 8. september 006 Opsamling af statistiske resultater om den simple lineære regressionsmodel (W kap..5). Den multiple lineære regressionsmodel (W

Læs mere

Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne En kvantitativ analyse af forskelle i kommunale enhedsudgifter til skoler og dagtilbud

Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne En kvantitativ analyse af forskelle i kommunale enhedsudgifter til skoler og dagtilbud Camilla T. Dalsgaard og Mikkel Munk Quist Andersen Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne En kvantitativ analyse af forskelle i kommunale enhedsudgifter til skoler og dagtilbud Derfor

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Læs mere

Multipel regression. Data fra opgave 3 side 453: Multipel regressionsmodel: Y = α + β 1 x 1 + β 2 x 2 + ǫ. hvor ǫ N(0, σ 2 ).

Multipel regression. Data fra opgave 3 side 453: Multipel regressionsmodel: Y = α + β 1 x 1 + β 2 x 2 + ǫ. hvor ǫ N(0, σ 2 ). Program 1. multipel regression 2. polynomiel regression (og andre kurver) 3. kategoriske variable 4. Determinationkoefficient og justeret determinationskoefficient 5. ANOVA-tabel 1/13 Multipel regression

Læs mere

Økonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006

Økonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006 Dagens program Økonometri Den simple regressionsmodel 5. september 006 Den simple lineære regressionsmodel (Wooldridge kap.4-.6) Eksemplet fortsat: Løn og uddannelse på danske data Funktionel form Statistiske

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 18-06-2018 18/4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Den 28. august 2018 1 Indhold Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune i regnskab 2017... 3 1. Dragør Kommune sammenlignet med andre kommuner... 3 2. Sammenligningsgruppen...

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Releasenotat FLIS 4.1

Releasenotat FLIS 4.1 Releasenotat FLIS 4.1 4.1 Ny version af FLIS Den 4. maj 2015 kommer FLIS i en ny version 4.1. Den nye release indeholder en lang række ændringer og forbedringer, som øger dokumentationen, forbedrer anvendelsesmulighederne

Læs mere

Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter.

Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter. Data Kommunale karakteristika (50 kommuner i hovedstadsregionen) Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter. Er kommunale karakteristika, herunder skatteprocent og serviceniveau, kapitaliseret

Læs mere

Et kvalificeret bud Vi mangler 38 millioner i Worst case Vi mangler 70 millioner i Millioner kr

Et kvalificeret bud Vi mangler 38 millioner i Worst case Vi mangler 70 millioner i Millioner kr F nans er ngen sv nder Fremover får vi ikke de penge ind, der er nødvendige for at drive n, som vi kender den i dag Set sammen med budgetaftalen betyder det, at økonomien ikke kan hænge sammen Millioner

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

ECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV

ECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV ECO Nøgletal Budget 2018 Indhold Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder...3 Udgiftsudviklingen på 19 områder...4 Generelle nøgletal...5 Sociale forhold...8 Børnepasning...9 Folkeskolen...10 Tilbud til

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige *

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige * 1. Udvikling i nettotilgang de seneste 5 år + indeværende år Nettotilgang er defineret som antal fødte - døde + tilflyttere - fraflyttere + indrejste + genindrejste - udrejste + genfundne - forsvundne

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance - de centrale pointer - Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto

Læs mere

Kend din kommune Næstved Kommune

Kend din kommune Næstved Kommune Nr Nøgletal Beskrivelse Kend din kommune 2019 Primært baseret på regnskabstal fra år 2017. 1 Udgifter pr elev: Nettodriftsudgifter pr. 19. laveste / (OBS stigning) elev i kr. 75.243 kr. 2 Udgifter pr 0-5-årig:

Læs mere

Forskel på, hvad børnene koster i kommunerne. Seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard

Forskel på, hvad børnene koster i kommunerne. Seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard Forskel på, hvad børnene koster i kommunerne Seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard 2 Dagtilbud og skoler tre analytiske skridt 1. Kortlægge forskelle i kommunernes enhedsudgifter til børn i dagtilbud

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017

Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Nøgletalsscreening af Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Disposition Analysens formål ECO Nøgletal og udvælgelse af sammenligningsgrupper Præsentation

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

Besvarelse af juul2 -opgaven

Besvarelse af juul2 -opgaven Besvarelse af juul2 -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Lav regressionsanalyser for hvert køn af igf1 vs. alder for præpubertale (Tanner stadium

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser Uge 43 I Teoretisk Statistik,. oktober 3 Simpel lineær regressionsanalyse Forudsigelser Fortolkning af regressionsmodellen Ekstreme observationer Transformationer Sammenligning af to regressionslinier

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017 Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model

Læs mere

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Den 22. august 2017 1 Indhold Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune... 3 1. Dragør Kommune sammenlignet med andre kommuner... 3 2. Sammenligningsgruppen... 4 3. Sammenligning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Lineære normale modeller (4) udkast

Lineære normale modeller (4) udkast E6 efterår 1999 Notat 21 Jørgen Larsen 2. december 1999 Lineære normale modeller (4) udkast 4.5 Regressionsanalyse 4.5.1 Præsentation 1 Regressionsanalyse handler om at undersøge hvordan én målt størrelse

Læs mere

Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE.

Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE. Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 20-06-2019 19/2202 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Løsninger til kapitel 14

Løsninger til kapitel 14 Opgave 14.1 a) Linjetilpasningsplottet bliver: Løsninger til kapitel 14 Idet datapunkterne ligger tæt på og jævnt fordelt omkring den rette linje, så ser det ud til, at der med rimelighed er tale om en

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen 2004-2011 November 2012 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Data og metode... 5 4 Analyseresultater... 6 4.1 Elevtæthed... 6 4.2 Skolestruktur

Læs mere

Morten Frydenberg 14. marts 2006

Morten Frydenberg 14. marts 2006 Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg, Inst. f. Biostatistik 1 RESUME: 2 2. gang: 2006 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH 1. studieår Specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

Genberegning af costdriveren renseanlæg

Genberegning af costdriveren renseanlæg Genberegning af costdriveren renseanlæg April 2019 SIDE 2 Omkostningsækvivalenten for renseanlæg 1.1 Indledning Dette metodepapir beskriver, hvordan vi i forhold til OPEX-revisionen i 2017 har genberegnet

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Statistisk modellering og regressionsanalyse

Statistisk modellering og regressionsanalyse Statistisk modellering og regressionsanalyse Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik ekstrom@sund.ku.dk Oktober 25, 2018 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 2 Hvad er statistik? Statistics is a science, not

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk

Læs mere

Regressionsanalyse i SurveyBanken

Regressionsanalyse i SurveyBanken Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis

Læs mere