Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet

Transkript

1 Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet - Orientering om status for arbejdet

2 Statistisk del af analysen Vi undersøger tosprogsområdet med udgangspunkt i eksisterende data om eleverne i folkeskolerne: valg af skole, tosprogede elevers baggrund, trivsel, afgangskarakterer, uddannelsesparathedsvurderinger, overgangen til ungdomsuddannelse og socioøkonomisk reference

3 Andelen af tosprogede elever på skolerne , incl. modtage- og specialklasser Tosprogede elevers baggrund på skoler med mere end 10 % tosprogede

4 Andel tosprogede elever i de almene klasser fra årgang pr Dækningsgrader på skoler med mere end 10 % tosprogede elever i de almene klasser fra årgang

5 Gennemsnit af afgangskarakterer i bundne prøvefag 9. kl. 2015/16 Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik i perioden

6 Andelen af ikke uddannelsesparate elever i 8. kl. januar 2016 Forskellen mellem skolernes karaktergennemsni i bundne prøvefag og deres socioøkonomiske profil

7 Elevernes generelle trivsel i kl. 2015/16

8 Litteraturstudie som en del af analysen Vi afsøger viden om tosprogsområdet fra aktuel forskning og undersøgelser struktureret efter følgende tre emner: Sprogtilegnelse om det der er vigtigt, når børn og unge skal lære et andetsprog Medborgerskab om det der er vigtigt for at blive en inkluderet og aktiv del af fællesskabet Modtagelse af tosprogede i skolen om det der er vigtigt, for om modtagelsestilbud er af høj kvalitet og effektive med hensyn til at styrke tosprogede elevers læring, trivsel, udvikling og integration.

9 Udvalgte pointer fra litteraturstudiet 1/2 Et veludviklet andetsprog kommer ikke af sig selv, men kræver en særlig pædagogisk indsats igangsat så hurtigt som muligt, Sproglig udvikling er en fortløbende proces, som kræver et kontinuerligt fokus for nogle tosprogede elever i hele skoleforløbet, Det fremmer det tosprogede barns læring, når de professionelle opbygger inkluderende fællesskaber baseret på anerkendelse og respekt, og som giver alle elever mulighed for at bidrage og bygge oven på deres hidtidige læring og erfaringer, Det har positiv effekt, hvis modtagelsesforløbet er begrænset til 6-12 måneder, Det har positiv effekt, hvis der tidligt etableres en tæt relation mellem modtageklasse og almenklasse for den enkelte elev, Det har positiv betydning for elevens læringsmæssige udbytte af undervisningen, hvis der etableres et tæt samarbejde mellem lærere i modtagetilbuddet og almenklasse,

10 Udvalgte pointer fra litteraturstudiet 2/2 Differentieret undervisning med udgangspunkt i individuelle undervisningsplaner er vigtigt som bærende princip for undervisningen i modtagelsesklasser, Det er vigtigt at undervisningsplaner tager afsæt i en screening af elevens kompetencer og baggrund ved ankomst, Det er vigtigt at modersmålet inddrages som en ressource i undervisningen, da et veludviklet modersmål vil lette den dansksproglige udvikling, fordi mange koncepter og begreber vil være på plads på modersmålet og blot kræver en oversættelse, Det er vigtigt at aktivere og anerkende forældrenes ressourcer ved at etablere dialog og stille spørgsmål som supplement til tidlig og grundig information på modersmålet om modtagelsestilbuddet og den fremadrettede plan for eleven i relation til almentilbuddet, Formelle kompetencer relateret til andetsprogstilegnelse er vigtigt for at sikre tosprogede elevers udbytte af modtagelsestilbuddet, Lærere i almene klasser skal kunne tænke dsa ind som en dimension i al undervisning,

11 Andre kommuners erfaringer som en del af analysen 1/2 Vi undersøger erfaringer fra Århus og København kommuner med at flytte tosprogede elever mellem skoler Århus-modellen baseret på tvang : To heldagsskoler med over 90 % tosprogede elever 6 skoler med modtageklasser (ud af 50 skoler) Alle tosprogede børn sprogscreenes ved skoleindskrivning, ved skift mellem folkeskoler eller fra privatskoler og ved tilflytning til kommunen. Der må maksimalt være 20 % børn med dansk som andetsprog, der har et sprogstøttebehov, på hvert klassetrin. Hvis der er mere end 20 % børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov på årgangen på distriktsskolen, kan barnet henvises til en anden udpeget skole. (I 2015 havde Århus udgifter for 14,5 mio. kr. som var direkte henfør bare til ovennævnte praksis heraf udgjorde udgifter til skolebusbefordring 12,8 mio. kr.)

12 Andre kommuners erfaringer som en del af analysen 2/2 København-modellen baseret på rådgivning og frivillighed: Forældre til tosprogede elever har ret til frit skolevalg Tre typer af skoler: 1. Skoler hvor der reserveres pladser til tosprogede skolestartere fra andre distrikter, 2. Skoler som via strukturelle ændringer og distriktsændringer skal indskrive et stigende antal tosprogede elever samt 3. Skoler med mange tosprogede elever, som støttes i arbejdet med at fastholde etnisk danske familier Sprogvurdering af fem-årige børn i risikogruppen (mistanke om sprogstøttebehov) fulgt op af intensiveret rådgivning af forældre til både etsprogede og tosprogede børn Rådgivning af tosprogede skoleskiftere baseret på deres faglige niveau. 12 integrationsvejledere fordelt på 18 skoler over byen (lokal integrationsaktør). (I perioden har modellen medvirket til fordeling af 900 tosprogede elever til skoler med få tosprogede elever)

13 Ændring af tidsplan for arbejdet F & B har besluttet at udskyde fremlæggelsen for byrådet til den 19. juni i stedet for 22. maj. For at de to analyser kan følges ad i det politiske system udskydes analysen af tosprogsområdet i skolevæsnet ligeledes til 19. juni.