Netværket Dagbladene. Formandens mundtlige beretning for 2017

Transkript

1 Netværket Dagbladene Formandens mundtlige beretning for 2017 Netværket Dagbladenes ordinære netværksmøde onsdag den 16. maj

2 Indledning Tak for ordet. Og tak fordi I er kommet her til det fjerde ordinære netværksmøde i Netværket Dagbladene. Og hvem ved, måske det sidste ordinære møde i Netværket Det vender jeg tilbage til senere, men jeg kan allerede nu mærke, at spændingen stiger... Netværket har til formål at varetage dagbladenes interesser i forhold, der ikke kan indgå i Danske Mediers dagsorden. Det drejer sig i øjeblikket om følgende forhold: 1. Mediestøtte 2. Moms og lønsumsafgift 3. Den såkaldte Yamani-sag (selvom den har ligget stille i lang tid.) Netværkets medlemmer er dagbladsmedlemmerne fra det hedengangne Dansk Dagblades Forening og 2018 står i medieforhandlingernes tegn og denne gang har Kulturministeren inddraget mediestøtten og nulmomsen i debatten. 2

3 Mediestøtte Lad det blot være sagt med det samme: Vi ønsker et bredt forlig, der skaber ro for dagbladene og alle vores udgivelser. Det er på tide, at politikerne og ikke mindst de såkaldte medieforskere ingen nævnt, ingen glemt giver os ro til at gøre det, som vi er sat i verden for: At holdemagthaverne i ørerne At lave aktuelle nyheder korte såvel som dybdeborende At beskrive samfundet og de udfordringer vi står overfor At redegøre for de politiske beslutninger og deres konsekvenser At beskrive og perspektivere kulturen og kunsten Det er dagbladene fortsat de bedste til at gøre både lokalt, regionalt og nationalt. Og vi gør det på alle tilgængelige platforme og på stort set alle tidspunkter af døgnet. Nyhederne kommer fra os ikke fra de statslige medier eller de nye små medier. 3

4 Det er langt fra gratis at lave nyheder. Tværtimod. En fast nyhedsmotor bestående af engagerede journalister, layoutere, fotografer, redaktører og chefer trækker hårdt på økonomien. Men der er ikke noget alternativ. Vi kan ikke lave daglig journalistik uden en fast motor. Public service fond Politikerne bør derfor droppe alle ideer om, at fremtidens mediestøtte delvist skal søges gennem projektbevillinger fra en public service pulje på bekostning af produktionsstøttemidlerne. Resultatet af at flytte en del af de nuværende midler i produktionsstøtten til en public service fond vil medføre, at vi må skære ned i basisorganisationen på redaktionen og arbejde med færre faste og flere projektrelaterede redaktionelle ansættelser. Det er ikke godt for avisens identitet, der i høj grad hviler på en sammenarbejdet redaktionel stab, der har mediets natur under huden. Og det er principielt yderst be- 4

5 tænkeligt, at et statsligt nævn skal tage stilling til dagbladets redaktionelle indhold. Chefredaktørernes frihed til at disponere stoffet er et grundlæggende kendetegn for den frie presse. Mediestøtten Dagbladene ønsker at fastholde den nuværende mediestøtte, hvor støtten gives på baggrund af de redaktionelle udgifter. Vi er dog lydhøre over for politikernes ønsker om at tilgodese de regionale og lokale medier. Derfor har vi også fra starten af forhandlingerne foreslået, at midlerne til produktionsstøtten pristalsreguleres, samtidig med at de nuværende titellofter og beløbene til små landsdækkende aviser - fastholdes i kroner og øre. Det vil sikre, at der forholdsvis hurtigt blive flyttet store midler til provinsen. Nulmoms Regeringens medieudspil fra april indeholder et utroligt positivt signal, nemlig at regeringen ønsker at indføre en nulmoms for digitale nyhedsmedier. Det er den helt rigtige vej at gå. 5

6 Erfaringerne fra Norge, der indførte nulmoms for digitale nyhedsmedier i 2016 er utroligt positive, idet nulmomsen har øget salget af digitale journalistiske produkter og fjernet risikoen ved kombi-abonnementer. Jeg er ikke i tvivl om, at nulmoms på digitale nyhedsmedier vil skubbe til den nødvendige transformation, som vi står over for hos dagbladene. Distribution Og nu til noget andet - nemlig distributionen. Vi kender alle de voldsomme stigninger i PostNords priser. 183 procent siden Det gør det svært at holde økonomi i abonnenter, der hører til uden for dagbladets normale udgivelsesområde eller som blot flytter avisen med ud i sommerlandet. Vi er ofte ude for, at distributionsomkostningerne i disse tilfælde overstiger abonnementsindtægterne. 6

7 Alligevel fastholder den nugældende lovgivning, at medierne skal leveres eller stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår. Som en løsning har Netværket Dagbladene foreslået, at reglen ændres, så medierne får mulighed for at stille en e-avis til rådighed til kunden på samme vilkår i hele landet. Ønsker kunden en papiravis, bør dagbladene have mulighed for frit at prissætte et distributionsgebyr. Det håber vi, at politikerne vil tage positivt imod i deres kommende drøftelser. Stikprøvekontroller Vi håber endvidere, at politikerne vil ændre reglerne om stikprøvekontroller i forbindelse med målinger af det redaktionelle indhold. Et dagblad kan i dag fortabe hele retten til mediestøtte, hvis to dages stikprøvekontroller viser, at kravene til det redaktionelle indhold ikke efterleves. Det vil ske selvom dagbladet de resterende 363 dage i året opfylder betingelserne. 7

8 Dagbladene afsætter dagligt en række ressourcer til at kontrollere denne administrative byrde, og det vil vi gerne være fri for, så midlerne kan bruges på journalistik. Netværket har derfor foreslået, at stikprøvekontrollerne laves over en til to uger for medier, der udgives mere end to gange ugentligt. Til slut i dette afsnit om mediestøtten vil jeg gerne opfordre politikerne til at fastholde de nugældende regler for at få produktionsstøtte med de få ændringer, som jeg netop har nævnt. Det er livsvigtigt for nyhedsproduktionen i Danmark, at mediestøtten gives til produktionen af nyheder på baggrund af objektive kriterier uden indblanding af smagsdommere. Det er det nuværende system en garanti for. Vi får ikke flere og bedre researchede nyheder, hvis kriterierne for at modtage produktionsstøtte ændres, så 8

9 fagblade fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer også skal have støtte til deres medlemsblade. Vi får heller ikke bedre kvalitet i nyhedsproduktionen, hvis produktionsstøtten spredes for bredt og for tyndt ud gennem en opblødning af omnibuskriteriet. Nyheder skal naturligvis primært omhandle både politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. Nok om mediestøtte for denne gang. Fælles mediepolitik Som jeg nævnte i min indledning kan det være sidste eller næstsidste gang, at vi holder netværksmøde i Netværket Dagbladene. Som I alle er bekendt med, stiller jeg op til valget til formand for Danske Medier. Det medfører, at jeg desværre må frasige mig opgaven som formand for DMA og Netværket Dagbladene. 9

10 Det medfører også, at jeg i den kommende periode ikke vil udtale mig om mediestøtte, idet dette område jo netop ikke er et fællesskabsområde i Danske Medier. Det er imidlertid ikke en holdbar situation hverken for Danske Medier eller for Dagbladene. De igangværende drøftelser om grænserne for DR, salget af TV2, mediestøtte og nulmoms har tydeliggjort, at vi har behov for at tale med en klar, fælles stemme over for politikerne i alle mediepolitiske spørgsmål. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at medierne som helhed fortsat kan få ørenlyd hos politikerne i fremtiden. Når de igangværende forhandlinger om regeringens medieudspil er tilendebragt, er jeg derfor sikker på, at bestyrelsen i Danske Medier vil skabe et fælles mediepolitisk grundlag for alle mediegrupper i Danske Medier. Det vil af gode grunde kræve, at alle grupper rækker hånden ud, men jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes. 10

11 Vi har jo faktisk allerede skabt den første hjørnesten i en fælles mediepolitik, idet bestyrelsen i Danske Medier er enige om, at foreningen aldrig vil støtte et lovgivningstiltag eller lignende, der forringer forholdene for en medlemsgruppe. Samtidig kan foreningen sagtens arbejde for, at nogle grupper får mere hjælp, f.eks. i forhold til mediestøtte. Nye tiltag Der er herudover masser af nye tiltag, som Danske Medier skal tage hånd om. Vi skal bl.a. sikre, at danske medier har fair konkurrencevilkår i forhold til de store internetgiganter som Google og Facebook. Vi har også en udfordring i forhold til Konkurrencestyrelsens markedsdefinitioner, så vi kan sikre en fortsat udvikling i den danske mediebranche. Det er alt sammen tiltag, der spiller fint sammen med Danske Mediers nuværende indsatsområder vedrørende offentlighedslov, ytringsfrihed, pressefrihed og distribution. 11

12 Det er tid til, at Danske Medier fremstår som én brancheorganisation på alle mediepolitiske spørgsmål både i Danmark og i Europa. Ny organisation Som mange af jer sikkert er bekendte med, har DMA s faglige hjælpefond sat Pressens Hus til salg. Det betyder, at Danske Medier og Danske Mediers Arbejdsgiverforening skal finde nye lokaler inden for en overskuelige fremtid. Tiden er nu moden til, at vi laver en større integration af de to foreninger, hvor vi i endnu højere grad end i dag kan udnytte foreningernes kompetencer og potentialer til alle medlemmernes fordel. Vi er opmærksomme på, at der ikke venter en stor besparelse for medlemmerne, idet en række funktioner allerede nu er fælles, herunder ikke mindst regnskabsafdeling og reception. Og vi er også opmærksom på, at der er visse forhold til Dansk Arbejdsgiverforening og DMA s 12

13 faglige Hjælpefond, der kræver lidt håndværksmæssig finesse at få på plads til alles tilfredshed. Men jeg er sikker på, at en samlet organisation både vil styrke mediernes talerør i forhold til politikerne og give medlemmerne endnu flere tilbud og kompetencer at trække på. Jeg håber, at I vil støtte mig i disse tiltag. Og med de ord vil jeg afslutte min beretning og give ordet tilbage til dirigenten. 13