Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata"

Transkript

1 Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

2 Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata 2009

3 Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold Frekvenstabeller 5

5 1) I hvilken grad anvendes følgende undervisnings på din skole? 1.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,5 I nogen grad 46 13,9 I mindre grad 2 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 76 23,3 I nogen grad ,0 I mindre grad 35 10, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 54 16,5 I nogen grad ,6 I mindre grad 64 19,6 Slet ikke 1 0, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 54 16,4 I nogen grad ,7 I mindre grad 79 23, , Eget udviklet materiale I høj grad 39 12,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 88 28, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) I høj grad 52 15,8 I nogen grad ,8 I mindre grad ,8 Slet ikke 2 0, ,0 10 5

6 Spørgsmål 1 fortsat 1.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 64 19,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 55 16,9 Slet ikke 2 0, , Andet I høj grad 8 4,1 I nogen grad 50 25,6 I mindre grad 69 35,4 Slet ikke 68 34, , ) I hvilken grad efterspørger lærerne følgende undervisnings på din skole? 2.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,7 I nogen grad 99 30,2 I mindre grad 19 5,8 Slet ikke 1 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 92 28,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 49 15,0 Slet ikke 2 0, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 86 26,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 66 20,2 Slet ikke 2 0, ,0 12 6

7 Spørgsmål 2 fortsat 2.4 Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 25 7,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,2 Slet ikke 23 7, , Eget udviklet materiale I høj grad 22 7,0 I nogen grad ,2 I mindre grad ,7 Slet ikke 29 9, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) I høj grad ,9 I nogen grad ,5 I mindre grad 37 11,3 Slet ikke 4 1, , Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 80 24,5 I nogen grad ,1 I mindre grad 78 23,9 Slet ikke 2 0, , Andet I høj grad 9 6,6 I nogen grad 29 21,2 I mindre grad 41 29,9 Slet ikke 58 42, , ) Ønsker du ændringer i balancen mellem de anvendte typer af undervisnings på skolen? (n=333) Nej, balancen mellem forskellige typer af undervisnings er passende ,3% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender undervisningsmateriale i bogform 19 5,7% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender internetbaserede undervisningsmaterialer ,8% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender softwarebaserede undervisningsmaterialer ,7% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender eget udviklet materiale Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) 6 1,8% 64 19,2% ,6% Ja, jeg ønsker at vi i højere grad anvender andre genstande (som fx 78 23,4% musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) Ved ikke 8 2,4% ,0% mere end 100 % 7

8 4) Hvorfor anvendes følgende undervisnings? Dette spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som flg: Følgende undervisnings anvendes fordi de i særlig grad...? Spørgsmålet er et multiple choice, batteri spørgsmål, hvor de enkelte undervisnings står i rækkerne. For overskuelighedens skyld er spørgsmålet omformuleret i denne tabelrapport. 4.1 Undervisningsmaterialer i bogform anvendes fordi de i særlig grad...(n=331) Er gode til undervisningsdifferentiering 80 24,2% Er nemt tilgængelige på skolen ,6% Har en høj grad af brugervenlighed ,3% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb ,2% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning 59 17,8% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål ,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering 79 23,9% Andet 7 2,1% ,9% 4.2 Internetbaserede undervisnings anvendes fordi de i særlig grad (n=327) Er gode til undervisningsdifferentiering ,1% Er nemt tilgængelige på skolen ,0% Har en høj grad af brugervenlighed ,9% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 17 5,2% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,8% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 42 12,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering 81 24,8% Andet 7 2,1% ,7% 4.3 Softwarebaserede undervisnings anvendes fordi de i særlig grad (n=318) Er gode til undervisningsdifferentiering ,4% Er nemt tilgængelige på skolen ,2% Har en høj grad af brugervenlighed ,2% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 22 6,9% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,6% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 43 13,5% Har en høj i forhold til løbende evaluering 85 26,7% Andet 3 0,9% ,5% 4.4 Kopieret materiale anvendes fordi det i særlig grad fordi (n=314) Er gode til undervisningsdifferentiering ,0% Er nemt tilgængelige på skolen ,5% Har en høj grad af brugervenlighed 63 20,1% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 36 11,5% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,8% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 36 11,5% Har en høj i forhold til løbende evaluering 25 8,0% Andet 13 4,1% ,4% 8

9 Spørgsmål 4 fortsat Eget udviklet materiale anvendes fordi det i dærlig grad. (n=296) Er gode til undervisningsdifferentiering ,4% Er nemt tilgængelige på skolen 48 16,2% Har en høj grad af brugervenlighed 83 28,0% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb ,9% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,9% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 94 31,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering ,1% Andet 10 3,4% ,6% 4.6 Andre elektroniske medier anvendes fordi de i særlig grad (n=309) Er gode til undervisningsdifferentiering ,3% Er nemt tilgængelige på skolen 85 27,5% Har en høj grad af brugervenlighed ,7% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 27 8,7% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning ,2% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 43 13,9% Har en høj i forhold til løbende evaluering 42 13,6% Andet 24 7,8% ,8% 4.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) anvendes fordi de i særlig grad (n=259) Er gode til undervisningsdifferentiering ,6% Er nemt tilgængelige på skolen ,6% Har en høj grad af brugervenlighed 75 29,0% Sikrer en rød tråd i undervisningsforløb 34 13,1% Sikrer en fagligt opdateret eller aktuel undervisning 78 30,1% Sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 54 20,8% Har en høj i forhold til løbende evaluering 13 5,0% Andet 41 15,8% ,2% 9

10 5) Hvorfor anvendes følgende undervisnings i mindre grad? Dette spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som flg: Følgende undervisnings anvendes fordi de i mindre grad...? Spørgsmålet er et multiple choice, batteri spørgsmål, hvor de enkelte undervisnings står i rækkerne. For overskuelighedens skyld er spørgsmålet omformuleret i denne tabelrapport. 5.1 Undevisnings i bogform anvendes i mindre grad fordi (n=207) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering De er svært/ ikke tilgængelige på skolen Antal besvarelser Andel respondenter 60 29,0% 5 2,4% De er ikke brugervenlige 3 1,4% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 92 44,4% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 11 5,3% De er for dyre ,6% Andet 16 7,7% ,0% 5.2 Internetbaseret undervisningsmateriale (evt. med login) anvendes i mindre grad fordi (n=195) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 5 2,6% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 44 22,6% De er ikke brugervenlige 34 17,4% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 3 1,5% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 32 16,4% De er for dyre 85 43,6% Andet 37 19,0% ,1% 5.3 Softwarebaseret undervisningsmateriale (fx indkøbte programmer) anvendes i mindre grad fordi (n=227) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 5 2,2% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 46 20,3% De er ikke brugervenlige 15 6,6% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 21 9,3% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 17 7,5% De er for dyre ,2% Andet 32 14,1% ,1% 10

11 Spørgsmål 5 fortsat. 5.4 Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) anvendes i mindre grad fordi (n=165) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 22 13,3% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 22 13,3% De er ikke brugervenlige 44 26,7% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 10 6,1% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 42 25,5% De er for dyre 19 11,5% Andet 46 27,9% ,2% 5.5 Eget udviklet materiale anvendes i mindre grad fordi (n=137) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering De er svært/ ikke tilgængelige på skolen Antal besvarelser Andel respondenter 4 2,9% 28 20,4% De er ikke brugervenlige 7 5,1% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 6 4,4% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 12 8,8% De er for dyre 10 7,3% Andet 82 59,9% ,8% 5.6 Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) anvendes i mindre grad fordi (n=231) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 5 2,2% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 70 30,3% De er ikke brugervenlige 12 5,2% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 3 1,3% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 6 2,6% De er for dyre ,2% Andet 27 11,7% ,4% 5.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) anvendes i mindre grad fordi (n=155) De er mindre gode til undervisningsdifferentiering 8 5,2% De er svært/ ikke tilgængelige på skolen 29 18,7% De er ikke brugervenlige 13 8,4% De ikke er fagligt opdaterede eller aktuelle 11 7,1% De ikke sikrer sammenhæng med trin- og slutmål 9 5,8% De er for dyre 68 43,9% Andet 52 33,5% ,6% 11

12 6) I hvilken grad anvendes følgende typer af undervisnings i Indskolingen? 6.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,7 I nogen grad ,7 I mindre grad 11 3,3 Slet ikke 1 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 24 7,3 I nogen grad ,3 I mindre grad ,6 Slet ikke 12 3, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 22 6,6 I nogen grad ,4 I mindre grad ,1 Slet ikke 6 1, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 35 10,9 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 39 12, , Eget udviklet materiale I høj grad ,5 I nogen grad ,9 I mindre grad 34 10,3 Slet ikke 1 0, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr I høj grad 32 9,6 I nogen grad ,9 I mindre grad ,7 Slet ikke 29 8, , Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr, klodser I høj grad 63 19,6 I nogen grad ,0 I mindre grad 69 21,5 Slet ikke 6 1, , Andet I høj grad 7 7,8 I nogen grad 24 26,7 I mindre grad 25 27,8 Slet ikke 34 37, ,

13 7) I hvilken grad anvendes følgende typer af undervisnings på mellemtrinnet? 7.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,1 I nogen grad 75 22,6 I mindre grad 1 0, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 57 17,2 I nogen grad ,9 I mindre grad 32 9,6 Slet ikke 1 0, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 44 13,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 56 16,9 Slet ikke 2 0, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad 40 12,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 87 26, , Eget udviklet materiale I høj grad 33 10,1 I nogen grad ,7 I mindre grad ,8 Slet ikke 1 0, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr I høj grad 52 15,7 I nogen grad ,1 I mindre grad ,5 Slet ikke 12 3, , Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 28 9,0 I nogen grad ,2 I mindre grad 86 27,6 Slet ikke 4 1, ,

14 Spørgsmål 7 fortsat. 7.8 Andet I høj grad 3 3,9 I nogen grad 21 27,3 I mindre grad 28 36,4 Slet ikke 25 32, , ) I hvilken grad anvendes følgende typer af undervisnings i udskolingen? 8.1 Undervisningsmaterialer i bogform I høj grad ,0 I nogen grad 48 19,7 I mindre grad 4 1,6 Slet ikke 4 1, , Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) I høj grad 93 38,0 I nogen grad ,1 I mindre grad 8 3,3 Slet ikke 4 1, , Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) I høj grad 48 19,7 I nogen grad ,8 I mindre grad 45 18,4 Slet ikke 5 2, , Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 8 3,3 Slet ikke 4 1, , Eget udviklet materiale I høj grad 31 12,7 I nogen grad ,5 I mindre grad 94 38,5 Slet ikke 8 3, , Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr I høj grad 63 25,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 45 18,4 Slet ikke 6 2, ,

15 Spørgsmål 8 fortsat 8.7 Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) I høj grad 43 18,2 I nogen grad ,0 I mindre grad 61 25,8 Slet ikke 7 3, , Andet I høj grad 3 5,8 I nogen grad 10 19,2 I mindre grad 19 36,5 Slet ikke 20 38, , ) Hvilke 3 af følgende forhold er mest afgørende i de forskellige faggrupper for anskaffelsen af undervisningsmaterialer? 9.1 Fagligt opdateret materiale (n=281) De humanistiske fag ,9% De praktisk- musiske fag ,3% De naturvidenskabelige fag ,0% ,3% 9.2 Priser (n=214) De humanistiske fag ,4% De praktisk- musiske fag ,0% De naturvidenskabelige fag ,2% ,6% 9.3 Relevans i forhold til trin- og slutmål (n=274) De humanistiske fag ,0% De praktisk- musiske fag ,8% De naturvidenskabelige fag ,4% ,1% 9.4 Anvendelse i forhold til løbende evaluering (n=111) De humanistiske fag 81 73,0% De praktisk- musiske fag 42 37,8% De naturvidenskabelige fag 79 71,2% ,0% 9.5 Brugervenlighed for lærer/elever (n=235) De humanistiske fag ,3% De praktisk- musiske fag ,2% De naturvidenskabelige fag ,3% ,9% 15

16 Spørgsmål 9 fortsat. 9.6 Didaktisk kvalitet (n=231) De humanistiske fag ,7% De praktisk- musiske fag ,4% De naturvidenskabelige fag ,1% ,2% 9.7 Tilgængelighed ved start af undervisningsforløb (n=117) De humanistiske fag 57 48,7% De praktisk- musiske fag 82 70,1% De naturvidenskabelige fag 55 47,0% ,8% 16

17 10) Hvilken rolle spiller følgende aktører? Dette spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som flg: Hvilken rolle spiller følgende aktører på hhv. skole- og kommuneniveau i forhold til anskaffelse af undervisnings? Spørgsmålet er et multiple choice, batteri spørgsmål, hvor de enkelte aktører står i rækkerne. For overskuelighedens skyld er spørgsmålet omformuleret i denne tabelrapport Hvilken rolle spiller skolelederen i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=310) ,2% 30 9,7% Prioriterer ressourcer ,0% 66 21,3% Tager endelig beslutninger ,8% Tager initiativ til indkøb 54 17,4% Foretager konkrete indkøb 29 9,4% Andet 7 2,3% Spiller ingen rolle 19 6,1% ,2% 10.2 Hvilken rolle spiller viceskolelederen i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=288) ,3% 53 18,4% Prioriterer ressourcer ,9% 72 25,0% Tager endelig beslutninger ,0% Tager initiativ til indkøb ,8% Foretager konkrete indkøb ,7% Andet 5 1,7% Spiller ingen rolle 24 8,3% ,1% 10.3 Hvilken rolle spiller skolebestyrelsen i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=271) 32 11,8% 1 0,4% Prioriterer ressourcer ,5% 7 2,6% Tager endelig beslutninger 37 13,7% Tager initiativ til indkøb 7 2,6% Foretager konkrete indkøb 1 0,4% Andet 31 11,4% Spiller ingen rolle 98 36,2% ,5% 17

18 Spørgsmål 10 fortsat 10.4 Hvilken rolle spiller fagteam/fagudvalg i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=317) ,9% ,7% Prioriterer ressourcer ,5% ,1% Tager endelig beslutninger ,0% Tager initiativ til indkøb ,4% Foretager konkrete indkøb 97 30,6% Andet 3 0,9% Spiller ingen rolle 4 1,3% ,4% 10.5 Hvilken rolle spiller afdelingsteamet i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=259) ,5% ,4% Prioriterer ressourcer 61 23,6% 80 30,9% Tager endelig beslutninger 44 17,0% Tager initiativ til indkøb 80 30,9% Foretager konkrete indkøb 50 19,3% Andet 5 1,9% Spiller ingen rolle 57 22,0% ,4% 10.6 Hvilken rolle spiller klasseteamet i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=265) ,8% 96 36,2% Prioriterer ressourcer 41 15,5% 60 22,6% Tager endelig beslutninger 39 14,7% Tager initiativ til indkøb 69 26,0% Foretager konkrete indkøb 41 15,5% Andet 3 1,1% Spiller ingen rolle 50 18,9% ,3% 10.7 Hvilken rolle spiller årgangsteamet i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=247) ,1% 80 32,4% Prioriterer ressourcer 35 14,2% 38 15,4% Tager endelig beslutninger 32 13,0% Tager initiativ til indkøb 54 21,9% Foretager konkrete indkøb 33 13,4% Andet 4 1,6% Spiller ingen rolle 62 25,1% ,0% 18

19 Spørgsmål 10 fortsat Hvilken rolle spiller pædagogiske råd i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=241) 90 37,3% 25 10,4% Prioriterer ressourcer 49 20,3% 4 1,7% Tager endelig beslutninger 5 2,1% Tager initiativ til indkøb 12 5,0% Foretager konkrete indkøb 1 0,4% Andet 12 5,0% Spiller ingen rolle ,6% ,7% 10.9 Hvilken rolle spiller uformelle lærerfora i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=204) 67 32,8% 39 19,1% Prioriterer ressourcer 6 2,9% 3 1,5% Tager endelig beslutninger 1 0,5% Tager initiativ til indkøb 18 8,8% Foretager konkrete indkøb 3 1,5% Andet 9 4,4% Spiller ingen rolle ,5% ,0% Hvilken rolle spiller skolens pædagogiske servicecenter i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=306) ,6% ,7% Prioriterer ressourcer ,1% ,8% Tager endelig beslutninger ,8% Tager initiativ til indkøb ,7% Foretager konkrete indkøb ,0% Andet 7 2,3% Spiller ingen rolle 7 2,3% ,3% Hvilken rolle spiller bibilioteksudvalg på kommunalt niveau i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=243) 77 31,7% ,0% Prioriterer ressourcer 16 6,6% 19 7,8% Tager endelig beslutninger 21 8,6% Tager initiativ til indkøb 40 16,5% Foretager konkrete indkøb 38 15,6% Andet 9 3,7% Spiller ingen rolle 94 38,7% ,2% 19

20 Spørgsmål 10 fortsat Hvilken rolle spiller skolens fagkonsulenter i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=231) 48 20,8% ,3% Prioriterer ressourcer 7 3,0% 5 2,2% Tager endelig beslutninger 1 0,4% Tager initiativ til indkøb 5 2,2% Foretager konkrete indkøb 4 1,7% Andet 9 3,9% Spiller ingen rolle ,6% ,1% Hvilken rolle spiller skolens rådgivere/ressourcepersoner på kommunalt niveau i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=221) 47 21,3% 76 34,4% Prioriterer ressourcer 6 2,7% 2 0,9% Tager endelig beslutninger 2 0,9% Tager initiativ til indkøb 6 2,7% Foretager konkrete indkøb 6 2,7% Andet 10 4,5% Spiller ingen rolle ,3% ,4% Hvilken rolle spiller andre aktører i forhold til anskaffelse af undervisnings- på jeres skole (n=81) 5 6,2% 6 7,4% Prioriterer ressourcer 5 6,2% 5 6,2% Tager endelig beslutninger 5 6,2% Tager initiativ til indkøb 4 4,9% Foretager konkrete indkøb 5 6,2% Andet 5 6,2% Spiller ingen rolle 64 79,0% ,4% 20

21 11) I hvilken grad har følgende faktorer indflydelse på valget af undervisnings når I prioriterer at anskaffe Undervisningsmaterialer i bogform? 11.1 Priser I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad 35 11,1 Slet ikke 1 0, , Udgivelsesdato (nyt materiale) I høj grad ,6 I nogen grad ,7 I mindre grad 16 5,0 Slet ikke 2 0, , Lærernes faglige viden I høj grad ,1 I nogen grad ,8 I mindre grad 13 4, , Lærernes didaktiske viden I høj grad ,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 11 3, , Inspiration/rådgivning fra pædagogisk servicecenter eller andre I høj grad ,9 I nogen grad ,2 I mindre grad 32 10,2 Slet ikke 2 0, , Anvendelighed i forhold til løbende evaluering I høj grad 76 24,2 I nogen grad ,3 I mindre grad 54 17,2 Slet ikke 1 0, , Relevans i forhold til trin- og slutmål I høj grad ,3 I nogen grad ,5 I mindre grad 7 2, , Andet I høj grad 5 9,6 I nogen grad 5 9,6 I mindre grad 16 30,8 Slet ikke 26 50, ,

22 12) I hvilken grad har følgende faktorer indflydelse på valget af undervisnings når I prioriterer at give ressourcer til kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.)? 12.1 Priser I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 13 4,3 Slet ikke 1 0, , Udgivelsesdato (nyt materiale) I høj grad ,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 23 7,8 Slet ikke 4 1, , Lærernes faglige viden I høj grad ,3 I nogen grad ,7 I mindre grad 12 4, , Lærernes didaktiske viden I høj grad ,0 I nogen grad ,5 I mindre grad 18 6,2 Slet ikke 1 0, , Inspiration/rådgivning fra pædagogisk servicecenter eller andre I høj grad ,8 I nogen grad ,4 I mindre grad 26 8,8 Slet ikke 3 1, , Anvendelighed i forhold til løbende evaluering I høj grad 81 27,9 I nogen grad ,5 I mindre grad 47 16,2 Slet ikke 1 0, , Relevans i forhold til trin- og slutmål I høj grad ,8 I nogen grad ,1 I mindre grad 17 5,8 Slet ikke 1 0, , Andet I høj grad 7 13,0 I nogen grad 9 16,7 I mindre grad 12 22,2 Slet ikke 26 48, ,

23 13) I hvilken grad har følgende faktorer indflydelse på valget af undervisnings når I prioriterer at anskaffe it-baserede undervisnings? (fx software- og internetbaserede undervisnings) 13.1 Priser I høj grad 80 27,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 61 20,7 Slet ikke 34 11, , Udgivelsesdato (nyt materiale) I høj grad ,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 34 11,4 Slet ikke 22 7, , Lærernes faglige viden I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad 21 7,0 Slet ikke 13 4, , Lærernes didaktiske viden I høj grad ,5 I nogen grad ,3 I mindre grad 23 7,8 Slet ikke 13 4, , Inspiration/rådgivning fra pædagogisk servicecenter eller andre I høj grad 54 18,6 I nogen grad ,3 I mindre grad 82 28,2 Slet ikke 32 11, , Anvendelighed i forhold til løbende evaluering I høj grad 57 19,6 I nogen grad ,0 I mindre grad 78 26,8 Slet ikke 22 7, , Relevans i forhold til trin- og slutmål I høj grad ,3 I nogen grad ,0 I mindre grad 24 8,0 Slet ikke 14 4, , Andet I høj grad 3 4,4 I nogen grad 10 14,7 I mindre grad 18 26,5 Slet ikke 37 54, ,

24 14) Hvilke 3 typer af undervisnings prioriteres højest ved indkøb af materialer? (n=325) Undervisningsmaterialer i bogform ,1% Internetbaserede undervisningsmaterialer (evt. med login) ,5% Softwarebaserede undervisningsmaterialer (fx indkøbte programmer) ,7% Kopieret materiale (fx avisartikler, tidsskrifter el. lign.) 58 17,8% Eget udviklet materiale 27 8,3% Andre elektroniske medier (fx projektor, SMART Board, optageudstyr mv.) ,5% Andre genstande (som fx musikinstrumenter, fysikudstyr etc.) 75 23,1% Andet. skriv hvad 9 2,8% ,8% 15) I hvilken grad har faglærernes engagement betydning for hvordan I prioriterer til indkøb af undervisningsmateriale? I høj grad ,2 I nogen grad 92 28,3 I mindre grad 4 1,2 Slet ikke 1 0, , ) I hvilken grad er lærernes planlægning af undervisningsforløb styret af de undervisnings som allerede er til rådighed på skolen? I høj grad 67 20,4 I nogen grad ,9 I mindre grad 22 6, , ) Hvordan får lærerne viden om kvalitet og udbud af nye materialer? (n=328) Via kurser og efteruddannelse ,8% Via erfaringsudveksling på skolen ,7% Via rådgivning fra skolens pædagogiske servicecenter ,0% Via information/reklamer fra forlag ,2% Via rådgivning fra kommunale ressourcepersoner eller andre ,8% Via information fra internetportaler (fx EMU, UVM m.fl.) ,8% Via Center for Undervisnings ,8% Andet, skriv hvad 6 1,8% ,8% 18) Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt samlet set lærernes faglige kompetencer i forhold til at vurdere kvaliteten af nye undervisnings? Gode ,9 Tilstrækkelige ,0 Mindre tilstrækkelige 10 3, ,

25 19) Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt samlet set lærernes didaktiske kompetencer i forhold til at vurdere kvaliteten af nye undervisnings? Gode ,1 Tilstrækkelige ,9 Mindre tilstrækkelige 10 3, , ) Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt samlet set lærernes it-kompetencer? Gode 58 17,7 Tilstrækkelige ,9 Mindre tilstrækkelige 78 23,8 Dårlige 2 0, , ) Har du som leder gjort tiltag for at styrke lærernes it-kompetencer? 21.1 Ja ,8 Nej 17 5, , Hvis ja, hvilke? Givet efteruddannelse i it til lærere ,5% Afsat tid til intern kompetenceudvikling i it ,6% Drøftet it med lærerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplaner ,1% Drøftet it med lærerne på MUS ,2% Etableret fora for videndeling på skolen ,8% Sikret at skolen har en it-vejleder/itressourceperson på skolen ,9% Andet, skriv hvad 15 4,9% ,9% 22) Er der sat tiltag i gang på kommunalt niveau for at styrke lærernes it-kompetencer? Ja ,4 Nej 86 38, , ) Hvor mange elever er der på din skole? Skriv antal: I nedenstående tabel er respondenternes svar inddelt i kategorierne: Lille: elever, Mellem: elever, Stor: elever Lille ,8 Mellem ,7 Stor , ,0 9 25

26 24) Hvor mange lærere (beregnet i årsværk) er der på din skole? I nedenstående tabel er respondenternes svar inddelt i 3 kategorier årsværk , årsværk , årsværk 65 19,1 100,0 25) Hvilke klassetrin udbyder I på skolen? I dette spørgsmål blev respondenterne bedt om at angive laveste og højeste klassetrin på deres skole. Dette er i nedenstående tabel omkodet til indskoling, mellemtrin og udskoling. Indskoling og mellemtrin 69 21,0 Indskoling, mellemtrin & udskoling ,4 Mellemtrin og udskoling 1 0,3 Udskoling 1 0, , ) Har du i besvarelsen af spørgeskemaet konsulteret andre på skolen? 26.1 Ja 44 13,3 Nej , , Hvem har du konsulteret i besvarelsen af skemaet? (n=41) Viceskoleleder 27 65,9% Faglærere 11 26,8% Skolebibliotekar 26 63,4% ,1% 26

27 27

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Undervisningsmidler i folkeskolen

Undervisningsmidler i folkeskolen Undervisningsmidler i folkeskolen Undersøgelse af hvordan lærerne vælger og bruger undervisningsmidler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsmidler i folkeskolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sprogvurdering af alle skolestartere

Sprogvurdering af alle skolestartere Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf

Læs mere

Appendiks. Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen

Appendiks. Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen 1.0 25.03.2014 Appendiks Danmarks

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling

Tårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 246 Offentligt Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 -. Anerkendelse af realkompetencer

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolen

Skoleledelse i folkeskolen Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse Implementering af LMS platform Nibe skole MinUdannelse Ramme for implementering Forventningsramme Superbrugerne Aktiviteter Aktører Procesplan 2016-2017 Forventningsramme I forbindelse med arbejdet som

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, 2015 12:49 PM PAGE 1 Undersøgelse af inklusion på de frie grundskoler Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at afdække omfanget af og tilgange

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Indsatser for inklusion i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indsatser for inklusion i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere