Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Aabenraa Kommune. Skoleområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Aabenraa Kommune Skoleområdet

2 INDLEDNING... 3 RAMMEBETINGELSER OG RESSOURCEFORDELING... 8 FAKTA OPLYSNINGER, (RAMMEBETINGELSER)... 9 STATUS PÅ SKOLEÅRET BILAG TILBAGEMELDINGER FRA DE ENKELTE SKOLER PÅ POLITIKOMRÅDER HANDLEPLANER UDMØNTNING AF LÆRERNES ARBEJDSTID, LÆSNING FRAVÆR

3 Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40 a skal kommunerne hvert år udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen. Rapporten skal sætte fokus på kvalitet og resultater, der dokumenterer elevernes udbytte af undervisningen for derved at styrke Byrådets mulighed for at varetage og udvikle skolevæsnets drift. Hvert år genererer UNI-C statistiske oplysninger fra skolernes indberetninger. Disse oplysninger ligger til grund for denne rapports beregninger på skolernes udmøntninger af de tildelte ressourcer. Skolepolitik Skolepolitikken blev vedtaget i efteråret Efterfølgende er den blevet indarbejdet i de enkelte skolers virksomhedsaftaler. Under Status på skoleåret er der foretaget en opsummering af status på samtlige skoler på de tre politikområder: Organisering af skoletilbuddet Faglighed Inklusion Tilbagemeldingerne fra de enkelte skoler er vedlagt som bilag til denne rapport. De nationale test Ud fra de oplysninger, testsystemet videregiver til kommunen, er der udarbejdet en særskilt redegørelse på baggrund af resultaterne inden for hvert enkelt fag og fokusområde. Redegørelsen skal behandles særskilt under et lukket punkt på udvalgets møde. Et oplæg til Kvalitetsrapporten har været sendt til udtalelse hos skolelederne. De skoler, hvor karaktererne til FSA for tredje år i træk ligger under landsgennemsnittet, er blevet bedt om at tilkendegive, hvordan de vil udvikle undervisningen i pågældende fag, så eleverne får bedre muligheder for at opnå højere karakterer ved prøverne, jf. bilaget Handleplaner. 3

4 Resume af rapporten Den totale budgetramme for finansåret 2012 er for folkeskolernes vedkommende undtagen Fjordskolen og 10. Aabenraa er 264,9 mio. kr. til løn og øvrig drift, (indvendig vedligeholdelse, rengøring, forbrugsafgifter og forsikringer). Beløbet er årsvirkningen af den tildeling, der var gældende på tidspunktet. Hertil kommer budget beløb til: Specialklasser, 37.6 mio. kr. SFO 57,6 mio. kr. Modtageklasser samt dansk som andetsprog 4.1 mio. kr. 10.klasses skolen 14.5 mio. kr. Fjordskolen 76,8 mio. kr. (udgiftsbudget) Udgifterne pr. elev ligger mellem kr. og kr. Gennemsnitsudgiften er kr. beregnet ud fra tildelingen til løn og drift. Andelen af disse beløb,der anvendes til undervisning, afhænger af skolernes undervisningstidsprocent. Denne ligger mellem 32,3 % og 37,9 % Den gennemsnitlige undervisningstidsprocent er 35,3 % Skolernes vilkår for finansiering af undervisningen afhænger af de lokale muligheder eksempelvis; klassedannelse, holddannelse og samlæsning, faglokaler, prioriteringen af forholdet mellem undervisningstid og andre opgaver. Læsetestene viser, at eleverne i kommunens folkeskoler ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet, også selvom resultatet for 1. årgang ligger lavere end sidste år. Fire skoler er i gang med at afprøve nye læsetest, idet de nuværende tests lægger størst vægt på elevernes afkodningsfærdigheder og kun i mindre grad afprøver elevernes tekstforståelse. Skolepolitiske mål Organisering af skoletilbuddet, IT- handleplan: I kvalitetsrapporten for skoleåret 2010/2011 blev det anbefalet, at der nedsættes en IT-styregruppe, der bemyndiges til at træffe beslutninger vedrørende skoleområdets IT-undervisningsdel. Styregruppen er blevet nedsat. Af kommissoriet for styregruppen fremgår det, at styregruppens kompetenceområde er etablering og drift af trådløse netværk på skolerne. Faseopdeling Alle skoler arbejder ud fra en faseopdeling af skolen. Ud fra denne skolens valg af opdeling arbejdes der i teams. Faglighed Størstedelen af undervisningen forestås af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Lærernes undervisningskompetencer vægtes højt i sammensætningen af lærerteams. Inklusion Der er etableret efteruddannelse for lærere og pædagoger, så begge faggrupper styrkes i deres kompetencer ud fra et inklusionsperspektiv LP-projektet igangsættes i eftersommeren Samtlige skoler involveres i projektet. 4

5 Skolernes egne mål Skolernes egne fokusområder kan rummes under følgende overskrifter: Struktur: Indsatser som led i fusionsprocesserne på de enkelte skoler. IT: Etablering af funktionelle trådløse netværk og integration af digitale lære- og undervisningsmidler. Faglighed: Fagliglæsning og brug af IT-understøttede hjælpemidler. Inklusion: Udvikling af inklusionstanken og inkluderende undervisningsmiljø. Efteruddannelse: Især inden for didaktik og metodik Skole/hjemsamarbejdet: Fokus på ansvaret for barnet skolegang. Sundhed og trivsel: Bevægelse og sund levevis Overgang til ungdomsuddannelse: Vejledning i overgangen til en l ungdomsuddannelse. Økonomi: Afviklingsplaner. Rammebetingelser Afsnittet indeholder blandt andet oplysninger om udgifter pr. elev, elevtal i skolerne og SFO, elevtimetal, linjefagsdækning og overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Den gennemsnitlige udgift pr. elev var kr. her til undervisning kr. Status på skoleåret Skolerne har indsendt A3-rapporter med oplysninger om hvordan skoleåret 2011/2012 er gået. Rapporterne indeholder opfølgninger dels på de fælles fokusområder som relaterer til skolepolitiske mål og på skolernes egne fokusområder. A3-rapporternes oplysninger danner baggrund for den udarbejdede status. 5

6 Beskrivelse af skoleområdet I skoleåret 2011/2012 var der 24 folkeskoler i Aabenraa Kommune. Heraf havde tre skoler fælles ledelse med dagtilbud børneunivers én specialskole og én skole udelukkende for 10. årgang. Alle skoler er selvstændige skoler eller børneuniverser med hver deres profil. Skolernes muligheder for at skabe deres egen profil med lokale islæt er et af kendetegnene for Aabenraa kommunens skoleområde. Skolerne har i fællesskab etableret forpligtende samarbejder til at varetage opgaver, der berører samtlige skoler. Uddannelsesudvalget analyserer behovet for efteruddannelse, koordinerer og indgår aftaler om kursusudbud. Ad-hoc udvalg udarbejder oplæg til, hvordan en konkret opgave skal udføres og er sparringspartner for skoleforvaltningen ved udarbejdelsen af diverse oplæg og beregninger. Skoleforvaltningen har tilknyttet tre konsulentfunktioner. Pædagogisk UdviklingsCenter Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) PUC varetager en række administrative, pædagogiske og udviklingsorienterede opgaver indenfor kultur, læremidler, Skole-IT og sundhed. PUC skal i samarbejde med skolerne enkeltvis såvel som i et samarbejde skolerne imellem bidrage til udviklingen af hele skolevæsnet. PUC s opgave er i samarbejde med skolebibliotekarerne at udvikle skolebibliotekerne til fremtidens læringscentre til gavn for alle børn i hele kommunen. PUC og skolebibliotekarerne arbejder for driftsikre basisydelser på skolebiblioteksområdet, for et højt informationsniveau og for netværk og videndeling. Der arbejdes med undervisning/læring og med tiltag, der styrker skolernes faglige niveau, projekter der understøtter brug af IT og medier i undervisningen, læsning og differentierede læringsressourcer, kulturtiltag som giver oplevelser og udnyttes fagligt i undervisningen. Skolebibliotekerne understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Tosprogsafdelingen Afdelingen yder konsulentbistand til skolerne i forbindelse med indskrivning af tosprogede elever i skolerne og undervisningen af elever med tosproglig baggrund. Afdelingen bistår endvidere skoler og dagtilbud med råd og vejledning i forbindelse med konkrete forhold, eksempelvis ved optagelse i en af kommunens modtageklasser. Afdelingen rådgiver skoleforvaltningen ved udmøntningen af ressourcerne til tosprogsundervisningen, indgår i et samarbejde med andre aktører samt arrangerer kurser og møder for de af kommunens medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn. Musikkonsulent Musikkonsulenten er tilknyttet skolevæsnet svarende til 0,18 stilling. Konsulenten varetager opgaver i forbindelse med arrangementet Musik i tide og eventuelt andre musikarrangementer. Sundhedskoordinator Sundhedskoordinatoren deltager i diverse fora med relation til sundhedsfremmende aktiviteter og iværksætter forskellige sundhedsrelaterede tiltag og arrangementer. Sundhedskoordinatoren laver opfølgende virksomhed på skolernes indsatser jf. kommunens sundhedspolitik og Folkeskolelovens krav til undervisning i sundhed. 6

7 Rammebetingelser og ressourcefordeling Den samlede budgetramme til folkeskolernes almene undervisning og SFO er 322,5 mio. kr. Af denne ramme udgør løn, undervisningsmidler og inventar 228,4 mio.kr., driftsmidler 36,5 mio. kr., og SFO 57,6 mio. kr. Budgetramme 2012, ekskl. midler til enkeltintegrerede elever Skolernes korrigerede budget 2012) Løn, u-midler og Driftsmidler* SFO Total inventar * Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen* Bylderup Skole Felsted Centralskole Fladhøjskolen Frøslev-Padborg Skole Genner Skole Hellevad Børneunivers Hjordkær Skole Holbøl Skole, beløbet indgår i overgangsordningen Hovslund Børneunivers Høje Kolstrup Skole* Kliplev Skole Kollund Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole* Ravsted Skole Rugkobbelskolen* Rødekro Skole Stubbæk Skole* Tinglev Skole Varnæs Skole I alt *SFO oprettet pr. 1. januar 2012 **Driftsmidler: El, Vand, Varmeskatter, afgifter, forsikringer, rengøring, indvendig vedligehold SFO-budgettet for Hovslund og Ravsted Børneuniverser er incl. midler til dagtilbudsdelen. 7

8 Fakta oplysninger, (rammebetingelser) Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter pr. elev 2009/ / /2012 Heraf til Udgifter pr. Heraf til Udgifter pr. undervisning elev undervisning elev Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Bylderup Skole Felsted Skole Fladhøjskolen Frøslev-Padborg Genner Skole Hellevad BU Hjordkær Skole Hovslund BU* Høje Kolstrup Kliplev Skole Kollund Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole Ravsted BU Rugkobbelskolen Rødekro Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Gennemsnit Heraf til undervisning Udgift pr. elev er opgjort som tildelte budgetmidler til løn undervisningsmidler og inventar set i forhold til elevtallet pr. 5. september 2011 i samtlige klasser, eks. specialklasser. Budgetmidlerne er beregnet som årsvirkningen af tildelingen fra den ressourcemodel, der var gældende indtil august Højeste udgift pr. elev er på Hellevad Børneunivers med kr. Laveste udgift pr. elev er på Løjt Skole med kr. Heraf til undervisning er beregnet ud fra skolernes indberetning af anvendelsen af den totale arbejdstid til UNI-C fordelt på undervisning, tid i relation til undervisning, andre opgaver, ledelsestid og ferie Pr blev der indført en ny tildelingsmodel inklusionsøkonomi som indfases over 3 år. Indføringen af inklusionsøkonomien betyder, at distriktsskolen betaler følgende ved visiterede foranstaltninger: 2012: kr. (visitationstakst) kr. (Laveste tildelingsniveau pr. elev i den gældende tildelingsmodel i normaltilbud) 2013: kr kr. 2014: kr kr. 8

9 Antal tosprogede elever Skole Antal tosprogede elever pr Antal tosprogede elever pr Antal tosprogede elever pr Bolderslev Bov Brundlundskolen Bylderup Felsted Fladhøj Frøslev-Padborg Genner Hellevad Hjordkær Hovslund Høje Kolstrup Kliplev Kollund Kruså Løjt Kirkeby Ravsted Rugkobbel Rødekro Stubbæk Tinglev Varnæs kl. Aabenraa I alt

10 Undervisning i dansk som andetsprog, DSA Der var i skoleåret afsat 1,1 mio. til undervisning i DSA. Midlerne tildeles til de skoler, hvor der er størst behov for undervisning i faget. Behovsvurderingen foretages i tosprogsafdelingen. Undervisning i Dansk Som Andetsprog organiseres forskelligt på de enkelte skoler. Enten som skemalagte timer eller som en integreret del af undervisningen i de øvrige fag. Elever der deltager i DSA Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Bylderup Skole 0 Felsted Centralskole 4 Fladhøj og Rødekro skoler 4 Frøslev-Padborg Skole Genner Skole Hellevad Skole 7 Hjordkær Skole Inkluderet i specialundervisningen Hovslund Børneunivers Høje Kolstrup Skole 89 Kliplev Skole Kollund Skole Kruså Skole 0 Løjt Kirkeby Skole 3 Ravsted Børneunivers Rugkobbelskolen 39 Stubbæk Skole Tinglev Skole 11 Varnæs Skole 0 Fjordskolen 10. klasse Aabenraa 17 10

11 De nationale test De nationale test er i foråret 2012 gennemført i følgende fag: Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Engelsk for 7. klasse Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse På forvaltningsniveau er der mulighed for dels at følge testaktiviteterne på de enkelte skoler dels at kunne se resultatopsamlingen af de enkelte prøver. Testsystemet giver mulighed for at indhente oplysninger på skole- og kommuneniveau. Kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapportens afsnit om nationale test er fortrolig jf. Folkeskoleloven 55 b. 11

12 Spor pr. klassetrin i skoleåret Tabellen viser antal spor og antal elever på de forskellige årgange. Ved opgørelsen af antallet af specialklasser er der ikke skelnet mellem hold og klasser. Opgjort pr. 5. september 2011 Skole 0. Kl. 1. Kl. 2 Kl. 3. Kl. 4. Kl. 5. Kl. 6. Kl. 7. Kl. 8. Kl. 9 Kl. Specialklasse M. kl. Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Bylderup Skole Felsted Centralskole Fladhøjskolen Frøslev-Padborg Skole Genner Skole Hellevad Børneunivers Hjordkær Skole Hovslund Børneunivers Høje Kolstrup Skole Kliplev Skole Kollund Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole Ravsted Skole Rugkobbelskolen Rødekro Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Aabenraa Fjordskolen Elevtallene for skoleåret er indberettet pr. 5. september

13 Elevtal pr. 5. september, almenområdet Skoler klasse Aabenraa Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Bylderup Skole Felsted Fladhøjskolen Frøslev-Padborg Genner Skole Hellevad Børneunivers Hjordkær Skole Hovslund BU Høje Kolstrup S Kliplev Skole Kollund Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Ravsted BU Rugkobbel Rødekro Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole Alle skoler Samlet set er elevtallet faldet med 19 elever, svarende til 0,3 %. Størst stigning i elevtallet er på 10. Aabenraa, hvor elevtallet er steget med 53 elever svarende til en stigning på 20 %. Det største fald i elevtallet er på Genner Skole, hvor elevtallet er faldet med 14 elever, svarende til et fald på 13 %. 13

14 Antal elever pr. lærer og andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, eks. specialklasser Skole Elev pr. lærer i skoleåret 2011/2012 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 2009/2010 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 2010/2011 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2011/2012 Bolderslev Skole 20,7 33 % 34 % 34 % Bov Skole 15,2 34 % 36 % 35 % Brundlundskolen 13,1 35 % 36 % 37 % Bylderup Skole 14,1 33 % 33 % 35 % Felsted Centralskole 12,8 35 % 36 % 33 % Fladhøjskolen 17,6 38 % 40 % 36 % Frøslev-Padborg 15,6 34 % 36 % 37 % Genner Skole 13,0 36 % 36 % 36 % Hellevad Børneunivers 15,6 35 % 36 % 36 % Hjordkær Skole 15,0 40 % 36 % 34 % Hovslund BU 19,6 38 % 40 % 37 % Høje Kolstrup Skole 12,8 33 % 34 % 35 % Kliplev Skole 19,9 31 % 36 % 35 % Kollund Skole 17,5 36 % 36 % 37 % Kruså Skole 12,4 33 % 37 % 37 % Løjt Kirkeby Skole 17,4 38 % 38 % 36 % Ravsted BU 15,8 29 % 37 % 35 % Rugkobbelskolen 12,2 35 % 36 % 35 % Rødekro Skole 12,3 33 % 34 % 35 % Stubbæk Skole 16,3 33 % 35 % 33 % Tinglev Skole 14,2 34 % 33 % 34 % Varnæs Skole 17,4 34 % 35 % 34 % 10. klasse Aabenraa 13,5 35 % 36 % 37 % Gennemsnit 15,4 34 % 36 % 35 % Kilde Uni-C Se endvidere afsnittet Udmøntning af lærernes arbejdstid under Bilag. 14

15 Andelen af elever i SFO. Opgørelsen er ændret i forhold til tidligere kvalitetsrapporter. SFO-børn, er opgjort som gennemsnittet af antallet af indmeldte børn i henholdsvis halvtids- og heltidspladser opgjort månedsvis over hele skoleåret. Ændringen er foretaget idet de tidligere opgørelser kun viste et øjebliksbillede på opgørelsesdatoen fordelt på årgangene. I alt på årgang pr. 1. august 2011 Deltids Heltids % inkl. 4. årg. Bolderslev Skole % Bov Skole % Bylderup Skole % Felsted Centralskole 127 Fladhøj Skole/Rødekro % Frøslev-Padborg Skole % Genner Skole % Hellevad Børneunivers % Hjordkær Skole % Hovslund Børneunivers % Høje Kolstrup Skole 151, kun årgang % Kliplev Skole % Kollund Skole % Kruså Skole % Løjt Kirkeby Skole % Ravsted Børneunivers % Rugkobbel/ Brundlund 444 Ca % Stubbæk Skole % Tinglev Skole 169, kun årgang % Varnæs Skole % Bekymrende elevfravær på baggrund af indberetninger fra skolerne til skoleforvaltningen Der har været indberetninger om bekymrende fravær på i alt 3 elever i hele skoleåret. Dette er et betydeligt fald i forhold til forrige skoleår, hvor der var 15 indberetninger. Det er forældrenes ansvar, at børnene møder i skolen, og problemer med manglende fremmøde løses ofte ved, at man fra skolens side tager kontakt til hjemmet. Det hører til sjældenhederne, at forvaltningen bliver involveret i manglende fremmøde, ud over en skriftlig henvendelse til elevens forældre om, at de har ansvaret for børnenes fremmøde på skolen. Se bilag vedrørende fravær 15

16 Antal af elever pr. nyere computere Antallet af pc er opgøres som nyere pc er, der er mindre end 3 år gamle og med netopkobling. Opgørelsen afspejler ikke tilgængeligheden og udnyttelsesgraden. Der er ikke taget højde for elevernes brug af egne pc er m.m. i opgørelsen. Den giver derfor ikke et reelt billede af adgangen til brug af digitale læremidler i undervisningen. Elever pr. pc. 2009/2010 Elever pr. pc. 2010/2011 Bolderslev Skole 4,8 0 Bov Skole 3,5 4,3 Elever pr. pc. 2011/2012 Brundlundskolen 5,1 8,5 Bylderup Skole Felsted Centralskole ,5 Fladhøj og Rødekro samlet i 2011/ ,5 Frøslev-Padborg Skole 3 3,5 Genner Skole 1,7 1,5 1,5 Hellevad Børneunivers Hjordkær Skole 4,4 3,3 3 Hovslund Børneunivers 2 2,5 1,8 Høje Kolstrup Skole 3,5 55 Ingen pc er under 3 år. Kliplev Skole? Ca. 4 4,5 Kollund Skole 6 23 Kruså Skole 4 4 Løjt Kirkeby Skole 4,2 3,34 Ingen PC er under 3 år gamle Ravsted Børneunivers 3 2 Rugkobbelskolen 1,43 1,56 1,5 Rødekro Skole 8,5 8,9 Stubbæk Skole 4,1 7,3 9,6 Tinglev Skole 2,72 2,76 2, Varnæs Skole 3 Fjordskolen 3 1,6 2,8 10. klasse Aabenraa 5/ 2 6 Vi arbejder ud fra en strategi om, at eleverne selv medbringer en PC til undervisning. Udlån til de elever, der ikke har en PC. Fokus på de elever, der skal have en PC i forhold til ITrygsæk. 16

17 Planlagte timer (timefordelingsplan) Skolernes timefordelingsplaner viser det planlagte elevtimetal, som ligger til grund for skolernes fagog opgavefordeling. Planerne viser ikke, om skolen har valgt at organisere undervisningen i form af faguger, kursusforløb m.m. Timefordelingsplanen giver heller ikke oplysninger om skolernes prioriteringer af tolærerordninger og holddeling. På fase 1 ligger elevtimetallet opgjort på alle fag i gennemsnit på 107 % af minimumstimetallet. På fase 2 ligger elevtimetallet opgjort på alle fag i gennemsnit på 105 % af minimumstimetallet. På fase 3 ligger elevtimetallet opgjort på alle fag i gennemsnit på 104 % af minimumstimetallet. Enkelte skoler ligger under 100 % i forhold til minimumsbestemmelserne for en enkelt faggruppe. Det betyder, at eleverne i de pågældende årgange ikke opnår et tilstrækkeligt antal undervisningstimer i faget, med mindre skolerne i det eller de efterfølgende år øger timetallet i faget, så timetallet samlet set over en treårig periode lever op til kravene til mindste timetal jf. Folkeskoleloven - generationsprincippet. Nedenstående tabel viser, hvordan skolernes planlagte elevtimetal samlet set ligger i forhold til minimums timetal jf. Folkeskoleloven. Oversigten er udarbejdet ud fra skolernes indberetninger af timetal til UNI-C. Tabellen viser niveauet for skolernes planlagte timetal set i forhold til minimumstimetallet i de enkelte faggrupper i de forskellige faser. I kolonnerne Samlet niveau angiver procenten skolernes elevtimetals-niveau som en vægtning af faggruppernes timetal i forhold til det samlede minimumstimetal for hver af faserne. 17

18 Tallene angiver procenten på antallet af planlagte undervisningstimer i forhold til minimumstimetallene. Skoleåret 2011/2012 Humanistiske fag Humanistiske fag Humanistiske fag Naturfag Naturfag Naturfag Prakt/mus. fag Prakt/mus. fag Prakt/mus. fag Kl. tid Kl. tid Kl. tid *Samlet niveau *Samlet niveau *Samlet niveau Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Bylderup Skole Felsted Skole Fladhøj Skole Frøslev-Padborg Genner Skole Hellevad BU Hjordkær Skole Hovslund BU Høje Kolstrup Kliplev Skole Kollund Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole Ravsted BU Rugkobbelskolen Rødekro Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Varnæs Skole *Beregningen af Samlet niveau er foretaget som en vægtning af de enkelte faggruppers timetal i forhold til det vejledende timetal. Undervisningstid, der er organiseret som emne- eller faguger, er opgjort som skemalagte timer i ovenstående indberetning. Den enkelte skoles muligheder for at organisere undervisningen er en medvirkende faktor, når niveauet for skolens elevtimetal opgøres i forhold til minimumstimetallet. Det har således betydning, om det i visse fag, eksempelvis sløjd og hjemkundskab, er nødvendigt at foretage holddannelse, så der skal bruges ekstra lærertimer til at dække faget. Elevtallet på årgangen er afgørende for, om det set ud fra en pædagogisk vurdering vil være en fordel at danne hold på samme årgang eller på tværs af flere årgange med henblik på at samlæse i en del af undervisningstiden. 18

19 Da lønudgiften pr. elevtime afhænger af prisen på en lærertime, influerer skolernes lønniveau også på elevtimetallet. 19

20 Gennemført undervisning I skoleåret har vi været nødsaget til at give fri i linjefags-timer og i fagtimer i januar/februar grundet sygdom og lærers opsigelse. 10. klasse Aabenraa 98 % Bolderslev Skole 99,4 % Bov Skole 99,94 % Brundlundskolen Bylderup Skole 93 % Felsted Centralskole 95 % Fladhøj Skole 99 % Frøslev-Padborg Skole Genner Skole 100 % Hellevad Børneunivers 100 % Hjordkær Skole 100 % Hovslund Børneunivers 100 % Høje Kolstrup Skole 99,99 % Kliplev Skole 100 % Kollund Skole 100 % Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole 99 % Ravsted Skole 100 % Rugkobbelskolen 95 % Rødekro Skole 99 % Stubbæk Skole 97 % Tinglev Skole 97 % Varnæs Skole 100 % Middel 98 % Maksimum 100% Minimum 93% Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent ligger meget højt. En af årsagerne til den høje gennemførelse skyldes at ledelserne ofte varetager vikardækningen ved lærernes sygdom og andet fravær. 20

21 Liniefagsdækning og gennemsnitlig udgift til lærernes efteruddannelse, Opgørelsen over hvor stor en del af lærerne, der har en linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i, er indberettet fra skolerne til forvaltningen Undervisning forestået af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer 10. klasse Aabenraa Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen 1 lærer er ikke linjeuddannet, men har erhvervet sig tilsvarende faglige kvalifikationer i forhold til den undervisning, vedkommende udøver 75,2 % Bylderup Skole 90 % Felsted Centralskole 100 % Fladhøjskolen/ Rødekro 99 % Frøslev-Padborg Skole Genner Skole 98 % Hellevad Børneunivers 100 % Hjordkær Skole 89 % Hovslund Børneunivers 95 % Høje Kolstrup Skole 100 % Kliplev Skole 96 % Kollund Skole Lærernes faglighed og erfaring udnyttes maksimalt. Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole 92 % Ravsted Skole 100 % Rugkobbelskolen 88 % Stubbæk Skole 93 % Tinglev Skole 90 % Varnæs Skole 21

22 Kursusudgifter Opgørelsen dækker kun udgifter til kursusafgifter og eventuelle kursusmaterialer *det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger idet skolerne indgik i sammenlægningen af skoler i forbindelse med den ændrede skolestruktur pr. 1. august Kursusudgifter 10. klasse Aabenraa kr Bolderslev Skole kr Bov Skole* Brundlundskolen* Bylderup Skole kr Felsted Centralskole kr Fladhøjskolen/ Rødekro kr Frøslev-Padborg Skole kr Genner Skole kr Hellevad Børnehus kr Hjordkær Skole kr Hovslund Børneunivers kr Høje Kolstrup Skole kr Kliplev Skole kr Kollund Skole kr Kruså Skole* Løjt Kirkeby Skole kr Ravsted Børneunivers kr Rugkobbelskolen kr Stubbæk Skole kr Tinglev Skole kr Varnæs Skole kr

23 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tallene angiver procentdelen af årgangen Brundlundskolen Bylderup Skole Felsted Centralskole Frøslev-Padborg Skole Hjordkær skole Høje Kolstrup Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole Rugkobbelskolen Rødekro Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole Total 10. Aabenraa Overgang i alt juni , ,5 95,7 95,7 95, , klasse (incl. efterskole) 53,6 88,9 35,4 50,0 65,5 46,4 53,7 61,0 64,3 54,1 62,5 59,5 57,9 0,7 Erhvervsuddannelse r 0,0 5,6 18,8 20,0 0,0 7,1 2,4 2,4 0,0 12,2 8,3 9,5 7,2 36,3 Gymnasiale uddannelser 41,1 5,6 43,8 30,0 31,0 39,3 43,9 36,6 35,7 32,4 25,0 23,8 32,3 50,7 Forberedende og udviklende samt midlertidige 5,4 0,0 2,1 0,0 3,4 7,2 0,0 0,0 0,0 1,4 4,2 7,1 2,3 12,2 aktiviteter Total kl. + ungdomsuddannels e 94, ,9 100, 96,6 92,9 100, ,6 95,8 92,9 97,4 *forberedende uddannelse Oversigten over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne blev i sidste års kvalitetsrapport suppleret med en aktuel opgørelse foretaget af UU. Dette blev gjort idet UU s opgørelse omfatter samtlige elever, der forlader folkeskolerne. I denne rapport er opgørelsen fra UNI-C derfor udeladt. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kontakter unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse og tilbyder vejledning om valg af uddannelse. Hvis en ung dropper ud,eller er i overhængende risiko, skal ungdomsuddannelsen give UU besked, hvorefter UU tilbyder den unge vejledning. 23

24 Antallet af elever der undervises efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. opgjort pr Der undervises 180 elever efter 20 stk. 2 fra egen kommune på egne skoler i specialklasser Fjordskolen underviser 150 elever med bopæl i Aabenraa Kommune. Udarbejdede PPV er Uarbejdet Skole PPV 10. klasse Aabenraa 100 Bolderslev Skole Bov Skole Brundlundskolen Bylderup Skole 15 Felsted Centralskole 10 Fladhøjskolen/ Rødekro 110 Frøslev-Padborg Skole Genner Skole Hellevad BU 17 Hjordkær Skole 27 Hovslund BU 18 Høje Kolstrup Skole 63 Kliplev Skole 11 Kollund Skole Kruså Skole Løjt Kirkeby Skole 10 Ravsted BU Rugkobbelskolen 18 Stubbæk Skole 12 Tinglev Skole 16 Varnæs Skole Fjordskolen 231 PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, der på skolelederens anmodning udarbejdes af en medarbejder fra PPR, - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. En PPV beskriver et nærmere defineret område eller problemstilling vedrørende den elev, hvor på vurderingen udarbejdes. Af hensyn til sikringen af anonymiteten er oplysningerne ikke medtaget, hvis antallet af udarbejdede PPV er er under 10. Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Visitationsudvalget træffer afgørelse om i hvilket omfang, der skal iværksættes vidtgående specialundervisning ud fra indstillinger fra skolelederne. I skoleåret 2011/2012 var der 40 klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagerne drejede sig især om uenighed om omfanget af den vidtgående specialundervisning. I 27 af klagesagerne fik Aabenraa Kommune medhold, i 8 fik klageren medhold og i de øvrige klager blev der truffet anden afgørelse. Klager til kommunalbestyrelsen over den enkelte skoles afgørelser Der har i skoleåret ikke været indsendt klager til kommunalbestyrelsen over afgørelser, som er truffet af en skoleleder. 24

25 Status på skoleåret Skolepolitikken omhandler fem områder: organisering af skoletilbuddet faglighed inklusion rammer for fastholdelse af elever trivsels- og undervisningsmiljø. Opfølgningen på Rammer for fastholdelse af elever og Trivsel og undervisningsmiljø er også udeladt i denne kvalitetsrapport idet anbefalingerne i forrige års rapport, om at yderligere fokus på områderne ikke var nødvendig, blev godkendt i Byrådet. Ved Byrådets behandling af sidste kvalitetsrapport blev det ligeledes godkendt, at der ikke var behov for yderligere fokus på områderne Organisering af skoletilbud faseinddeling og Faglighed linjefagsuddannede lærere. Opfølgningerne i denne rapport er begrundet i, at der på en del skoler er blevet arbejdet videre inden for områderne, og at der skal iværksættes tiltag på IT-området, så skoleområdet kan leve op kravene om uhindret trådløs adgang til blandt andet digitale læremidler. Området Inklusion er medtaget i denne rapport, på grund af den store fokus på inklusionstanken og indførelsen af inklusionsøkonomien pr. 1. august Organisering af skoletilbuddet - udarbejdes en lokal IT-handleplan, der tager udgangspunkt i Den digitale strategi for undervisning. Planen skal være udarbejdet med udgangen af Anbefaling fra sidste års rapport Der nedsættes en IT-styregruppe, der bemyndiges til at træffe beslutninger vedrørende skolevæsnets IT-undervisningsdel. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra skolelederne, IT-vejlederne, PUC og skoleforvaltningen. Inden etableringen af styregruppen skal der udarbejdes et kommissorium for gruppens arbejdsområde og kompetencer. I forhold til den dialogbaserede aftalestyring vil etableringen af en IT-styregruppe betyde, at den enkelte skole skal afgive beslutningsret over en del af skolens tildelte budgetmidler til styregruppen. Dette kræver en politisk godkendelse i Byrådet I forbindelse med etableringen af PUC-AAbenra etableres en IT-styregruppe jf. ovenstående anbefaling. Enkelte skoler har måttet revidere deres IT-handleplan. Dette skyldes til dels manglende økonomi, men i højere grad, at det først nu er kommet anbefalinger til, hvordan skolerne i fremtiden forventes at inddrage netbaserede læremidler i undervisningen. Skolerne vil i løbet af skoleåret få mulighed for at tilslutte sig en fælles løsning, som IT-styregruppen sammensætter. 25

26 Faglighed karaktergennemsnittet ved folkeskolernes afgangsprøve skal ligge på eller over landsgennemsnittet, fra skolepolitikken Karaktergennemsnittene er beregnet som summen af karakterer divideret med antallet af karakterer. Prøvetermin juni 2011 Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Skole Læsning Mundtlig Orden Ret skrivning Skriftlig Mundtlig Praktisk/ mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Brundlund Bylderup Felsted Frøslev-Padborg Hjordkær Høje Kolstrup Kruså Løjt Kirkeby Rugkobbel Rødekro Stubbæk Tinglev Total, land 5,8 6,8 6,4 5,6 7,2 6,2 5,3 5,5 6,2 6,9 7,6 6,2 5,7 7,3 6,4 6,6 6,3 7,3 5,2 6,8 4,5 5,8 5,7 6,1 4,1 5,1 6,5 3,6 5,6 5,4 4,2 4 6,1 6,4 4,4 5,5 4,8 7,6 5,1 5,7 5,5 6,3 5,6 5,5 6,7 5 6,3 5,9 6,9 6 6,5 7,6 6,8 7,2 6 5,6 4 6,2 4,7 6,2 5,2 6,2 6,4 6,6 7,8 6,3 6,7 6,8 8 6,8 6 6,7 6,7 7,4 4,6 6,6 5,1 7,4 5,9 7,3 8,4 6,2 8,1 4,3 6,5 6,3 7,8 5,9 6,5 6,3 6,6 7,6 8,5 7,2 7,4 6,9 8,4 6,8 7,7 6,4 7,3 4,8 6 4,9 6,9 6,2 5,6 6,4 6 7,3 5,7 6,2 6,3 7,2 6,1 6 6,7 Gen. Aabenraa 5,8 7 5,5 6,1 5,9 6,7 6,2 6 6,8 Kilde: UVM 26

27 Nedenstående tabel viser skolernes karaktergennemsnit i de enkelte prøver set i forhold til landsgennemsnittet Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Prøvetermin juni 2011 Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig Mundtlig Mundtlig Problemløsning Færdigheder Brundlundskolen - - over gen - over gen Bylderup Skole Over gen over gen over gen - over gen - over gen over gen over gen Felsted Centralskole Frøslev-Padborg Skole over gen - - Hjordkær Skole - over gen over gen Høje Kolstrup Skole - - over gen over gen - - over gen over gen over gen Kruså Skole over gen - - over gen over gen - Løjt Kirkeby Skole over gen over gen over gen over gen over gen over gen over gen over gen over gen Rugkobbelskolen over gen over gen - over gen - over gen - over gen over gen Rødekro Skole over gen over gen - over gen over gen over gen - over gen - Stubbæk Skole over gen over gen over gen over gen over gen - over gen over gen over gen Tinglev Skole over gen over gen over gen - - Beskrivelse af de bundne prøver for 9. klassetrin. Dansk Der prøves i at: beherske et sikkert sprog med korrekt stavning kunne læse korrektur på egne og andres tekster erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læsteteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentligste af de læste i skriftlig form og udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden Læsning Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,2 karakterer under landsgennemsnittet på 6,0. Syv skoler ligger over og fem skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 3,6 og højeste er på 6,9. Retskrivning Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,1 karakterer under landsgennemsnittet på 6,2. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,0 og højeste er på 7,4. Mundtlig Der prøves i at: fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse 27

28 som analytisk forståelse gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale. Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,3 karakterer under landsgennemsnittet på 7,0. Syv skoler ligger over og fem skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5,6 og højeste er på 8,1. Skriftlig fremstilling Der prøves i at: forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer beherske et sikkert sprog med korrekt stavning kunne læse korrektur på egne tekster anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed anvende forskellige fremstillingsformer, fortællerteknikker og virkemidler layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,4 karakterer under landsgennemsnittet på 6,3. Fem skoler ligger over og syv skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,0 og højeste er på 7,4. Orden Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,2 karakterer under landsgennemsnittet på 5,7. Fem skoler ligger over og syv skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,0 og højeste er på 8,5. Engelsk Prøven foregår på engelsk og der prøves i at: deltage i en samtale redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner en af de anerkendte indfødte udtalevarianter udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog 28

29 udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,5 karakterer under landsgennemsnittet på 7,2. Tre skoler ligger over og ni skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 6,1 og højeste er på 8,0. Fysik/kemi Der prøves i: viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,1 karakterer over landsgennemsnittet på 6,1. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,1 og højeste er på 8,4. Matematik Færdigheder Der prøves i de matematiske emner; tal og algebra, geometri statistik og sandsynlighed samt enkel anvendelse af matematik Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger 0,1 karakterer over landsgennemsnittet på 6,7. Seks skoler ligger over og seks skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 5,5 og højeste er på 8,4. Problemløsning Der prøves i; anvendelse af matematik til behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold behandling af matematiske problemstillinger Middelkarakteren, beregnet ud fra alle skolers karaktergennemsnit, ligger på landsgennemsnittet på 6,0. Syv skoler ligger over og fem skoler ligger under landsgennemsnittet Mindste gennemsnitskarakter er 4,4 og højeste er på 7,3. Skolerne i Aabenraa Kommune Set ud fra middelberegningen på skolernes gennemsnitskarakterer, så ligger det samlede skoleområde på eller over landsgennemsnittet i prøverne i problemløsning, færdigheder og 29

30 fysik/kemi. Det faglige niveau ved prøveterminen i FSA juni 2011 opfylder derfor kun i mindre grad den politiske målsætning om, at skolernes faglige niveau skal ligge på eller over landsgennemsnittet. Jævnfør tidligere beslutninger er de socioøkonomiske rammer indgået i vurderingen af hvilke handleplaner, der skal iværksættes på de skoler, hvor karaktergennemsnittet over en treårig periode ligger under landsgennemsnittet. Se bilag Handleplaner. Inklusion Skolerne skal jf. skolepolitikken arbejde med at: - udvikle og beskrive en metode, der skaber rummelighed. Denne skal være beskrevet i løbet af skoleåret få efterudannet et tilstrækkeligt antal lærere/pædagoger i konflikthåndtering og mægling. - skoleforvaltningen skal i løbet af 2010 udarbejde en vision for specialundervisningsområdet Anbefaling fra sidste års rapport: Der bør etableres efteruddannelse for lærere og pædagoger, så begge faggrupper styrkes i deres kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre inkluderende undervisningsforløb. I løbet af efteråret 2012 igangsættes et treårigt forløb, hvor skolernes pædagogiske personale efteruddannes i at anvende LP-metoden. Ud fra forståelsen af, at alle elever er inkluderet i undervisningen, arbejder skolerne med forskellige undervisningsmetoder og organisationsformer, der i højere grad giver plads til, at den enkelte elev kan udvikle sine evner. Det betyder blandt andet, at der arbejdes med tolærerordninger, inklusionshold og undervisningsdifferentiering, der sammen skal styrke almenområdets og dermed skolens forpligtende fællesskab. Især samarbejdet mellem pædagoger og lærere anses som et middel til at styrke skolens inkluderende tænkning og tilgang til læringsforløb. Opsamling på skolernes egne fokusområder Struktur Affødt af de strukturændringer, der trådte i kraft den 1. august 2012, har de sammenlagte skoler har haft stort fokus på fusionsprocesser op til den endelige sammenlægning. På de skoler, hvor der blev etableret SFO enten den 1. august 2011 eller 1. januar 2012, har der ligeledes været arbejdet intenst på at gøre SFO-en til en integreret del af skolens samlede virksomhed ikke mindst på ledelsesområdet. IT Der etableres trådløse netværk og brugen af digitale medier og læremidler i undervisningen herunder interaktive tavler implementeres i undervisningen. Faglighed Der er fokus på fagliglæsning og brug af IT-understøttede hjælpemidler. Enkelte skoler har indført læsebånd, som er lektioner hvor flere årgange samtidig har læseudviklende aktiviteter. Flere skoler har haft fokus på udviklingen af enkelt fag og holddeling. Inklusion Udvikling af inklusionstanken og inkluderende undervisning. Efteruddannelse Især inden for didaktik og metodik. 30

31 Skole/hjemsamarbejdet Bl.a. fokus på hvordan forældrene kan påtage sig ansvaret for opfølgningen på undervisningen, når eleverne bliver bedt fritaget for undervisning i forbindelse med ferier. Sundhed og trivsel Mere bevægelse ind i undervisningen og undervisning i sund levevis Overgang til ungdomsuddannelse Vejledning i samarbejde med UU og kontakt til ungdomsuddannelserne. Økonomi En del skoler arbejder med afvikling af merforbrug. Forslag til fælles indsatsområder for hele skolevæsnet De skolepolitiske mål har sammen med skolernes egne mål været retningsgivende for den udvikling skolerne har gennemgået. Målene spiller stadigvæk en stor rolle i skolernes udvikling og hverdag. Nedenstående punkter er opstillet ud fra tilbagemeldinger om ønskelige fokusområder, der skal vise retningen for den samlede fremtidige udvikling af skolevæsnet. Arbejde med og udvikle nye lærings- og samarbejdsformer Digitale læremidlers udfordringer til undervisningen med fokus på udvikling af nye metoder til undervisning af elever på alle klassetrin Arbejde med den inkluderende skole LP-projektet Fælles Faglighed, udvikling og øgning af samarbejdet mellem lærere og pædagoger med henblik på at udvikle den inkluderende skole Etablering af trådløse netværk på alle skoler Udskolingen Tidlig læseindsats i samarbejde med daginstitutionerne Rullende skoleindskrivning Helhedsskolen Videreuddannelse af ledere og personale Anbefaling: Skole og Undervisning udarbejder i samarbejde med skolelederne ud fra de opstillede punkter et oplæg til kommunale indsatsområder. Oplægget skal indeholde en nærmere beskrivelse af området, formålet med indsatsen, konkrete målsætninger samt plan for opfølgninger og beskrivelse evalueringsmetode. 31

32 Sprog- og læseindlæring, kommunalt vedtagne test. I undervisningen i sprog- og læseindlæring er der særskilt udarbejdet en politisk målsætning. Denne målsætning beskriver de handlinger, der skal foretages i dagtilbud og skoler i forbindelse med arbejdet med børnenes/elevernes sproglige udvikling og læseindlæringen. Formålet med politikken er, at alle kommunens børn og unge tilegner sig funktionelle skrive- og læsefærdigheder, så de bliver rustet til at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne og elektroniske tekster - med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse og deltage i samfundslivet som aktive og demokratiske medborgere. I gennemførelsen af læsetestene placerer eleverne sig i én af tre kategorier; Sikre og hurtige læsere, - A1 og B1 Sikre og langsomme læsere, - C1 Usikre og opmærksomhedskrævende læsere, - B2, B3, C2 og C3 1. årgang ligger rigtig fint og pænt over landsnormen fra 2010 med 83,7 % sikre og hurtige læsere. Dermed slår vi vores egen rekord på 81 % sikre og hurtige læsere i 2009/ årgang ligger lige over landsnormen, og vi ser et fald på ca. 5 % i forhold til sidste års resultat. Men for årgangen er der tale om en forbedring, idet den året før lå på 73,6 % sikre og hurtige læsere imod de 75,7 % i år. Derudover er der en forholdsvis stor gruppe sikre og langsomme læsere. Der er god mulighed for at løfte eleverne her, idet de blot har brug for at få øget hastigheden og automatiseringen, hvorfor fortsat daglig læsetræning er rigtig vigtig. Resultatet er derfor alt i alt ganske tilfredsstillende. På 3. årgang ligger vi også bedre, end vi hidtil har gjort i antallet af sikre og hurtige læsere især set i lyset af, at prøveformen med SL60 her er gået fra at være afkodning af ord til afkodning/forståelse af sætninger. Eleverne skal nu i højere grad kunne anvende læsning som et redskab, hvilket giver og måler en anderledes udfordring end ved OS-prøverne. 87,5 % er et meget fint resultat. 4.årgang ligger med 70,2 % sikre og hurtige læsere i år lidt under landsnormen. Men her skal det tages med i betragtning, at der generelt altid sker et fald fra årgang, hvilket igen (som ved 3. årgang), skal ses i lyset af, at eleverne ved SL40 skal kunne anvende læsning som et redskab til forståelse. Tankevækkende er dog, at samme årgang havde 83,2 % hurtige og sikre læsere sidste år. Der er derfor god grund til at have særligt fokus på indeværende skoleårs 5. årgang, og på mellemtrinnet i det hele taget, et fortsat fokus på læsning og læseforståelse i alle fag. Opgørelsen på elevernes læsefærdigheder i klasse er vedlagt som bilag i denne rapport. Dansk som andetsprog Undervisningen i DSA tilrettelægges sideløbende med undervisningen i skolens øvrige fag således, at undervisningen tilgodeser, at eleverne tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber. Undervisningen drejer sig om kultur- og begrebsforståelse med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. DSA organiseres forskelligt på de enkelte skoler. Generelt er der oprettet større hold på de skoler, hvor der er mange tosprogede elever. På skoler med færre elever er tendensen, at eleverne undervises i mindre hold, især parallelt med den øvrige undervisning - men også uden for denne. Enkelte skoler har etableret lektiecafe for tosprogede. Undervisningen forestås kun i mindre grad af lærere med linjefag i DSA. En del har dog oparbejdet en erfaring på området, der efterhånden står mål med en linjefagsuddannelse. Samtidig med at antallet af tosprogede elever har været stigende, er de centrale midler, som uddeles til skolerne blevet halveret. Derfor er de DSA-midler, der tildeles særskilt til skolerne efter en vurdering i tosprogsafdelingen, blevet målrettet til fire skoler med flest tosprogede elever. 32