Nspire opskrifter (Ma)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nspire opskrifter (Ma)"

Transkript

1 Nspire opskrifter (Ma) 18. maj Funktioner 1.1 Definér funktion 1.2 Bestem funktionsværdi 1.3 Tegn graf for funktion 1.4 Udfør regression 1.5 Find skæringspunkter mellem to grafer 2. Ligninger 2.1 Løs ligning 2.2 Løs to ligninger med to ubekendte 2.3 Isolér ubekendt i ligning 3. Trigonometri 3.1 Kender alle tre sider 3.2 Kender to sider og den mellemliggende vinkel 3.3 Kender to vinkler og den mellemliggende side 3.4 Kender to vinkler og en ikke-mellemliggende side 3.5 Kender to sider og en ikke-mellemliggende vinkel 3.6 Kender areal, vinkel og side 3.7 WordMats trekantløser

2 2 4. Deskriptiv statistik: Ugrupperet data 4.1 Bestem frekvenser 4.2 Bestem kumulerede frekvenser 4.3 WordMat og ugrupperet data 5. Deskriptiv statistik: Grupperet data 5.1 Bestem frekvenser 5.2 Bestem kumulerede frekvenser 5.3 Tegn sumkurve 5.4 Bestem kvartilsæt 5.5 WordMat og grupperet data 6. Hypotesetest 6.1 Udfør goodness of fit test 6.2 Udfør uafhængighedstest 7. Differentialregning 7.1 Differentiér funktion 7.2 Bestem f (0) eller lignende 7.3 Bestem tangentligning 7.4 Bestem monotoniforhold 7.5 Bestem maksimum eller minimum 8. Integralregning 8.1 Udregn bestemt integral 8.2 Bestem stamfunktion 8.3 Bestem forskrift for stamfunktion gennem punkt 8.4 Bestem areal af punktmængde grafisk

3 3 1. Funktioner 1.1 Definér funktion Du ønsker at definere en funktion således at du kan arbejde med den. Skriv funktionsnavnet efterfulgt af := (kolon-lighedstegn) efterfulgt af funktionsforskriften, og tryk så ENTER. Se Eksempel 1-1. Eksempel 1-1: Definér funktion og bestem funktionsværdi En funktion f er givet ved f (x) = x 3 + 2x 10. Bestem f (53). Først defineres funktionen: Nu hvor funktionen er defineret, kan man indtaste funktionsværdi: f (53) for at bestemme denne Altså er f (53) = Hvis du også ønsker at angive funktionens definitionsmængde, skal du bruge en lodret streg ligesom i Eksempel 1-2.

4 4 Eksempel 1-2: Angiv definitionsmængde for funktion og bestem funktionsværdi En funktion Bestem f (3). f er givet ved 1 f (x) = x x, x > 0 Først defineres funktionen: (Symbolet lodret streg kan findes ved at klikke på og vælge Tegn.) Nu hvor funktionen er defineret, kan man indtaste funktionsværdi: f (3) for at bestemme denne 8 Altså er f (3) = Bestem funktionsværdi Du ønsker at bestemme en funktionsværdi som f(53) eller s in(30). Hvis funktionen ikke er indbygget i Nspire (sådan som fx sinus og cosinus er), skal du først definere funktionen (se Opskrift 1.1 ). Derefter kan du bare skrive trykke ENTER (hvis altså funktionen hedder f og du ønsker udregne funktionsværdien i 53). Se Eksempel 1-1, Eksempel 1-2 og Eksempel 1-3. f (53) og Eksempel 1-3: Definér funktion og bestem funktionsværdi En funktion f er givet ved f (x) = x Bestem f (7). Først defineres funktionen: Nu kan man bestemme f (7) ved blot at indtaste dette udtryk:

5 5 Altså er f (7) = 50. For en indbygget funktion som sinus kan man bare skrive ligesom i Eksempel 1-4. sin (30) og trykke ENTER, Eksempel 1-4: Bestem funktionsværdi for indbygget funktion Bestem sin (30) og sin 1 (0, 5) og e 3. Det første tal kan bestemmes ved at indtaste sin (30) efterfulgt af ENTER: Funktionen sin 1 kan findes ved at klikke på og vælge Katalog (alternativt kan man skrive arcsin ): Den naturlige eksponentialfunktion kan findes ved at klikke på Matematikskabeloner : og vælge Tip: Hvis man vil have tal som e 3 vist som decimaltal, så kan man trykke CTRL+ENTER (Windows) eller CMD+ENTER (Mac). Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad. 1.3 Tegn graf for funktion Du ønsker at tegne grafen for en funktion. Indtast funktionens forskrift i Graf-applikationen, ligesom i Eksempel 1-5 nedenfor.

6 6 Eksempel 1-5: Tegn grafen for en funktion En funktion Tegn grafen for f. f er givet ved 1 f (x) = x x + 6. Først tilføjer man applikationen Grafer : Derefter indtaster man funktionsforskriften i toppen af applikationen og trykker ENTER: Til sidst bør man indstille vinduet således at interessante dele af grafen bliver vist (fx nulpunkter og ekstremumspunkter). Dette kan man gøre ved at klikke på og så vælge Vindue/Zoom Indstillinger for vindue. Her bør man indstille hvor x -aksen løber fra og til (XMin og XMax) samt hvor y -aksen løber fra og til (YMin og YMax).

7 7 Hvis du gerne vil angive funktionens definitionsmængde, kan du bruge en lodret streg, ligesom i Eksempel 1-6. Eksempel 1-6: Tegn graf for funktion med bestemt definitionsmængde En funktion f er givet ved f (x) = 0, x 2 + 5, 857x 899, 9, 280 x 340. Tegn grafen for f. Først tilføjer man applikationen Grafer : Derefter indtaster man funktionsforskriften i toppen af applikationen: (Symbolerne lodret streg og kan findes ved at klikke på og vælge Tegn.) Til sidst bør man indstille vinduet. Dette kan man gøre ved at klikke på og så vælge Vindue/Zoom Indstillinger for vindue. Her bør man indstille x -aksen så den passer med definitionsmængden (så i dette tilfælde bør man sætte XMin og XMax til hhv. 280 og 340). Man bør også indstille y -aksen således at interessante dele af grafen bliver vist (juster YMin og YMax indtil du er tilfreds).

8 8 1.4 Udfør regression Du ønsker at bestemme (konstanterne i) en funktionsforskrift ud fra tabeldata. Første trin er at indtaste de oplyste data i applikationen Lister og Regneark. Derefter skal du finde ud af hvilken slags model der er tale om. Dette kan du afgøre ved at se på den forskrift du har fået oplyst: Lineær Eksponentiel Potens y = a x + b y = b a x y = b x a f (x) = a x + b f (x) = b a x f (x) = b x a Til sidst skal du vælge enten lineær regression, eksponentiel regression eller potensregression (afhængigt af hvilken model der er tale om). Se Eksempel 1-7. Eksempel 1-7: Udfør regression Man har målt sammenhørende værdier af to størrelser x og y og sammenfattet målingerne i en tabel: x 83,0 81,5 79,1 78,2 76,0 75,5 y 6,48 6,42 6,28 6,22 6,20 6,15 I en model kan sammenhængen mellem x og y beskrives ved y = a x + b. Benyt tabellens data til at bestemme tallene a og b. 1. Først tilføjer man applikationen Lister og Regneark ved at klikke på Indsæt Lister og Regneark. 2. Derefter navngiver man to søjler i regnearket ved at dobbeltklikke på den øverste (grå) celle i hver søjle og indtaste et passende navn: Man kan eksempelvis kalde søjlerne for hhv. x og y. 3. Efter at man har navngivet to søjler, indtaster man dataene fra tabellen i dem:

9 9 4. Derefter tilføjer man applikationen Diagrammer og statistik ved at klikke på Indsæt Diagrammer og statistik. 5. I Diagrammer og statistik klikker man på x-aksen og vælger navnet på den søjle i regnearket der indeholder værdierne af den uafhængige variabel. Derefter klikker man på y-aksen og vælger navnet på den søjle der indeholder værdierne af den afhængige variabel: 5. Inden man kan gå videre skal man finde ud af hvilken slags regression der skal udføres. I dette eksempel skal man udføre lineær regression fordi den oplyste model har formen y = a x + b. 6. For at udføre lineær regression skal man klikke på og vælge Undersøg data Regression Vis lineær (mx+b). Herefter bliver tendenslinjen indtegnet, og programmet viser dens forskrift:

10 10 Fra skærmbilledet kan man aflæse at a = 0, og b = 2, En fejl der ofte bliver begået i opgaver om regression: Man taster x -værdierne forkert ind fordi man glemmer at nærlæse opgaveteksten. (Eksempel: Man indtaster årstal som 2004, 2005, 2006 osv. selvom de ifølge opgaveteksten bør indtastes som 0, 1, 2 osv. altså som antal år efter 2004.) 1.5 Find skæringspunkter mellem to grafer Du kender forskrifter for to funktioner f og g, og du ønsker at finde ud af hvor (eller om) deres grafer skærer hinanden. Definér funktionerne som vist i Opskrift 1.1, og brug derefter kommandoen solve til at løse ligningen f (x) = g (x), jf. Opskrift 2.1. Dette giver x -koordinaterne til de punkter hvor graferne skærer hinanden. Ved at indsætte disse x -koordinater i forskriften for en af funktionerne, får man y -koordinaterne til skæringspunkterne. Se Eksempel 1-8.

11 11 Eksempel 1-8: Bestem skæringspunkter mellem to grafer To funktioner f og g er givet ved f (x) = x 3 4x 2 8 x + 12 g (x) = x + 2 Bestem koordinatsættene til skæringspunkterne mellem graferne for f og g. Først definerer vi funktionerne som vist i Opskrift 1.1 : Herefter finder vi x -koordinaterne til grafernes skæringspunkter ved at løse ligningen f (x) = g (x). Dette klares ved hjælp af kommandoen solve, jf. Opskrift 2.1 : Heraf fremgår det at ligningen f (x) = g (x) har 3 løsninger: nemlig -2, 1 og 5. Dette betyder at graferne skærer hinanden i 3 punkter, og at x -koordinaterne til disse punkter er hhv. -2, 1 og 5. Vi finder de tilhørende y -koordinater ved at indsætte x-koordinaterne i en af funktionsforskrifterne; her vælger vi g (men vi kunne lige så vel have valgt f ): Koordinatsættene til skæringspunkterne mellem graferne for f og g er altså: ( 2, 4), ( 1, 1) og ( 5, 3 ).

12 12 2. Ligninger 2.1 Løs ligning Du ønsker at løse en ligning med én ubekendt. Brug kommandoen solve som vist i Eksempel 2-1. Eksempel 2-1: Løs ligning Løs ligningen x 3 4x 2 + x + 6 = 0. Ligningen løses ved hjælp af kommandoen solve : (Bemærk at man til sidst skal skrive et komma efterfulgt af navnet på den ubekendte, der i dette tilfælde er x.) Ligningen har altså tre løsninger, nemlig -1 og 2 og 3. Fejl: For få argumenter Når man bruger kommandoen solve, skal man efter ligningen skrive et komma, og efter kommaet skal man skrive navnet på den ubekendte. Hvis man glemmer at gøre dette, så får man en fejl om for få argumenter. Hvis den ubekendte eksempelvis hedder t og ikke x, så skal man skrive t efter kommaet. Se Eksempel 2-2 nedenfor.

13 13 Eksempel 2-2: Løs ligning hvor den ubekendte ikke hedder x Løs ligningen t 4 = 9t 2 4t 12. Ligningen løses ved hjælp af kommandoen solve : (Bemærk at man til sidst skal skrive et komma efterfulgt af navnet på den ubekendte, der i dette tilfælde er t.) Ligningen har altså tre løsninger, nemlig -3 og -1 og 2. Hvis en ligning har flere løsninger og man kun er interesseret i de løsninger der opfylder en bestemt betingelse, kan man fortælle dette til Nspire ved at sætte en lodret streg efter solve. Se Eksempel 2-3. Eksempel 2-3: Find løsninger der opfylder en bestemt betingelse Find de positive løsninger til ligningen x 7 14x x 3 36x = 0. Ligningen løses ved hjælp af kommandoen solve, og betingelsen angives med en lodret streg: (Symbolet lodret streg kan findes ved at klikke på og vælge Tegn.) Ligningen har altså tre positive løsninger, nemlig 1 og 2 og Løs to ligninger med to ubekendte Du ønsker at løse to ligninger med to ubekendte. Brug kommandoen solve som vist i Eksempel 2-4 nedenfor.

14 14 Eksempel 2-4: Løs to ligninger med to ubekendte Løs ligningssystemet x + 2 y = 2 3x y = 9 Ligningssystemet løses ved hjælp af kommandoen solve. Begge ligninger skrives ind, adskilt af ordet and : (Bemærk at man til sidst skal skrive et komma efterfulgt af navnene på de ubekendte, der i dette tilfælde er x og y.) Ligningssystemet har altså én løsning, nemlig x = 4, y = Isolér ubekendt i ligning Du ønsker at isolere en ubekendt i en ligning. Brug kommandoen solve som vist i Eksempel 2-5. Eksempel 2-5: Isolér ubekendt i ligning 2+y Isolér x i formlen 1 = y. x Den ubekendte x isoleres ved hjælp af kommandoen solve : (Bemærk at man til sidst skal skrive et komma efterfulgt af navnet på den ubekendte man vil isolere, der i dette tilfælde er x.) y+2 Af svaret fremgår det at når man isolerer x i formlen, så får man x = y+1.

15 15 3. Trigonometri Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad. 3.1 Kender alle tre sider Du kender alle tre sidelængder i en trekant og ønsker at finde en eller flere af vinklerne i trekanten. Brug cosinusrelationerne: b +c cos (A) = 2bc a +c cos (B) = 2ac a a +b cos (C) = 2ab b c Se Eksempel 3-1 nedenfor. Eksempel 3-1: Kender alle tre sider i en trekant Figuren viser en trekant ABC hvor a = 7, b = 8 og c = 5 : Bestem vinklerne i trekanten.

16 16 Først definerer vi a, b og c : Derefter bruger vi cosinusrelationen cos (A) = ( b 2 + c 2 a 2 )/(2bc) til at finde vinkel A : Tip: Hvis man vil have vinklen vist som decimaltal, så kan man trykke CTRL+ENTER (Windows) eller CMD+ENTER (Mac). Altså er A = 60. På tilsvarende vis kan man bestemme de andre vinkler i trekanten. Tip: cos -1 Husk at indstille dit Nspire til at regne i grader når du bruger funktionerne cos -1 og sin -1 (se ovenfor ). Man kan skrive arccos i stedet for cos -1. Alternativt kan man finde cos -1 ved at klikke på og vælge Katalog. 3.2 Kender to sider og den mellemliggende vinkel I en trekant kender du to sider og en mellemliggende vinkel: Du ønsker at finde den sidste side og/eller de resterende vinkler.

17 17 Brug cosinusrelationerne: a 2 = b 2 + c 2 2 bc cos (A) a +c cos (B) = 2ac a +b cos (C) = 2ab b c Se Eksempel 3-2 nedenfor. Eksempel 3-2: Kender to sider og den mellemliggende vinkel i en trekant Figuren viser en trekant ABC hvor b = 8, c = 5 og A = 60 : Bestem sidelængden a samt vinklerne B og C. Vi bestemmer a ved at bruge cosinusrelationen a 2 = b 2 + c 2 2 bc cos (A) : Tip: Hvis man vil have sidelængden vist som decimaltal, så kan man trykke CTRL+ENTER (Windows) eller CMD+ENTER (Mac). Da sidelængden ikke kan være negativ, kan vi konkludere at a = 7. Vi kender nu alle tre sidelængder i trekanten og kan bestemme de resterende vinkler ved at gå frem som i Opskrift 3.1.

18 18 Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad. 3.3 Kender to vinkler og den mellemliggende side I en trekant kender du to vinkler og den mellemliggende side: Du ønsker at bestemme den sidste vinkel og/eller de resterende sider. Find den sidste vinkel ved at udnytte at vinkelsummen i en trekant er 180. Brug derefter sinusrelationerne til at finde de resterende sider: B = 180 ( A + C ) a sin(a) = b sin(b) = c sin(c) Se Eksempel 3-3 nedenfor.

19 19 Eksempel 3-3: Kender to vinkler og den mellemliggende side i en trekant Figuren viser en trekant ABC hvor A = 60, b = 8 og C = 38, : 2 Bestem vinkel B samt siderne a og c. Først finder vi vinkel B : Altså er B = 81,. 8 Herefter kan vi finde a ved at bruge sinusrelationen a/ sin (A) = b/ sin (B) : Altså er a 7. Man kan finde c på samme måde. Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad.

20 Kender to vinkler og en ikke-mellemliggende side I en trekant kender du to vinkler og en ikke-mellemliggende side: Du ønsker at finde den sidste vinkel og/eller de resterende sider. Find den sidste vinkel ved at udnytte at vinkelsummen i en trekant er 180. Brug sinusrelationerne til at finde de resterende sider: B = 180 ( A + C ) a sin(a) = b sin(b) = c sin(c) Se Eksempel 3-4 nedenfor.

21 21 Eksempel 3-4: Kender to vinkler og en ikke-mellemliggende side i en trekant Figuren viser en trekant ABC hvor A = 60, C = 38, 2 og c = 5 : Bestem vinkel B samt siderne a og b. Først finder vi vinkel B : Altså er B = 81,. 8 Derefter finder vi a ved at bruge sinusrelationen a/ sin (A) = c/ sin (C) : Altså er a 7. Man kan finde b på samme måde. Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad.

22 Kender to sider og en ikke-mellemliggende vinkel I en trekant kender du to sider og en ikke-mellemliggende vinkel: Du ønsker at finde den sidste side og/eller de resterende vinkler. Brug sinusrelationerne, og vær opmærksom på at der kan være to mulige løsninger. sin(a) a = sin(b) b = sin(c) c Se Eksempel 3-5 nedenfor. Eksempel 3-5: Kender to sider og en ikke-mellemliggende vinkel i en trekant Figuren viser en trekant ABC hvor A = 60, a = 7 og b = 8 : Bestem c samt vinklerne B og C idet det oplyses at vinkel B er spids.

23 23 Først finder vi B ved at bruge sinusrelationen sin (A)/ a = sin (B)/ b : (Bemærk: Vi bruger her en lodret streg til at fortælle Nspire at det kun skal søge efter spidse vinkler, altså vinkler der er mellem 0 og 90. Se Eksempel 2-3.) Altså er B 81, 8. Vi kan nu finde vinkel C ved at udnytte at vinkelsummen i trekanten er 180 : Altså er C 38, 2. Siden c kan findes ved at bruge sinusrelationen (A) (C) : a/ sin = c/ sin Altså er c = 5. Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad. 3.6 Kender areal, vinkel og side Du kender arealet af en trekant. Yderligere kender du en vinkel i trekanten, og du kender en side der grænser op til denne vinkel: Du ønsker at finde de resterende sider og/eller vinkler i trekanten.

24 24 Brug arealformlen for vilkårlige trekanter ( ½ appelsin-formlen ) til at finde den anden side der grænser op til den kendte vinkel. Følg derefter Opskrift 3.2. T = 21 b c sin (A) Se Eksempel 3-6 nedenfor. Eksempel 3-6: Kender areal, vinkel og side i en trekant Figuren viser en trekant ABC hvor A = 60 og b = 8. Arealet af trekanten er 17,3: Bestem siderne a og c, og bestem vinklerne B og C. Først bruger vi arealformlen for vilkårlige trekanter til at finde siden c : Altså er c 5. Vi kender nu to sider og den mellemliggende vinkel; så vi kan nu bestemme de resterende mål ved at følge Opskrift 3.2. Husk at tjekke at din vinkelindstilling er sat til grader når du udregner sinus og cosinus værdier. I bunden af Nspire-vinduet står der RAD hvis din vinkelindstilling er sat til radianer. Du kan ændre vinkelindstillingen til grader ved at dobbeltklikke på teksten Indstillinger i bunden af vinduet og vælge Vinkel Grad.

25 WordMats trekantløser Du kender tre oplysninger om en trekant (fx to vinkler og en side), og du ønsker at finde de resterende oplysninger om trekanten. Brug Trekantsløseren i WordMat: Se Eksempel 3-7 nedenfor. Eksempel 3-7: WordMats trekantløser Figuren viser en trekant ABC hvor b = 8, c = 5 og A = 60 : Bestem sidelængden a samt vinklerne B og C. I Word klikker vi på fanen WordMat og vælger Trekant (se ovenfor). Dette åbner WordMats Trekantløser:

26 26 Vi indtaster de oplyste værdier og trykker OK : Fra outputtet kan vi aflæse at a = 7, B = 81, 8 og C = 38,. 2 Tip: Installér WordMat inden eksamenen WordMat kan downloades fra:

27 27 4. Deskriptiv statistik: Ugrupperet data 4.1 Bestem frekvenser Du ønsker at bestemme frekvenserne for et ugrupperet datasæt. Indtast datasættet i applikationen Lister og Regneark. Se Eksempel 4-1. Eksempel 4-1: Bestem frekvenser for ugrupperet datasæt Tabellen viser karakterfordelingen for en årgang på en lille skole: Karakter Hyppighed Bestem frekvensen for hver karakter. 1. Tilføj applikationen Lister og Regneark : 2. Navngiv de tre første søjler i regnearket hhv. karakter, hyppighed og frekvens ved at dobbeltklikke på den øverste (grå) celle i hver søjle. Indtast derefter dataene fra tabellen:

28 28 3. Udregn nu frekvenserne ved at dobbeltklikke i den grå celle under overskriften frekvens og indtaste hyppighed/sum(hyppighed). Tip: Decimaltal i stedet for brøker Hvis du gerne vil have frekvenserne vist som decimaltal i stedet for brøker, så dobbeltklik på teksten Indstillinger nederst i Nspire-vinduet og vælg Beregningstilstand Tilnærmet. 4.2 Bestem kumulerede frekvenser Du ønsker at bestemme de kumulerede frekvenser for et ugrupperet datasæt. Bestem først frekvenserne som vist i Opskrift 4.1. Navngiv så den fjerde søjle i regnearket kum_frek. Dobbeltklik herefter i den grå celle under søjleoverskriften og indtast cumulativesum(frekvens).

29 29 Den fremhævede del af skærmbilledet viser de kumulerede frekvenser. 4.3 WordMat og ugrupperet data Du har et ugrupperet datasæt og ønsker at bestemme kumulerede frekvenser, tegne trappediagram og/eller bestemme kvartilsæt. Brug knappen Statistik i WordMat: Se Eksempel 4-2. Eksempel 4-2: Behandl ugrupperet data med WordMat Tabellen viser karakterfordelingen for en årgang på en lille skole: Karakter Hyppighed Bestem de kumulerede frekvenser, bestem kvartilsæt og tegn et trappediagram. 1. I Word: Klik på knappen Statistik under fanen WordMat (se ovenfor). Dette åbner

30 30 en Excel-fil. (Klik på Excel-ikonet i din programliste hvis Excel-filen ikke automatisk bliver bragt til forgrunden. Hvis der kommer en dialogboks om Makroer, så skal vælge Med makroer.) 2. I Excel-filen er der en tabel med to søjler, der er navngivet obs og hyppighed. Indtast dataene fra opgaveformuleringen og tryk så på knappen Kopier til øvrige ark : 3. Klik nu på fanen Ugrup i bunden af Excel-filen; så får du frekvenser, kumulerede frekvenser, kvartilsæt, trappediagram mm.

31 31 5. Deskriptiv statistik: Grupperet data 5.1 Bestem frekvenser Du ønsker at bestemme frekvenserne for et grupperet datasæt. Indtast datasættet i applikationen Lister og Regneark. Se Eksempel 5-1. Eksempel 5-1: Bestem frekvenser for grupperet datasæt Tabellen viser fordelingen af løbetiderne i et 10-kilometers løb Løbetid (min) Antal løbere Bestem frekvensen for hvert interval. 1. Tilføj applikationen Lister og Regneark : 2. Navngiv de fire første søjler i regnearket hhv. nedre, øvre, hyppighed og frekvens ved at dobbeltklikke på den øverste (grå) celle i hver søjle. Indtast derefter dataene fra tabellen som vist:

32 32 3. Udregn nu frekvenserne ved at dobbeltklikke i den grå celle under overskriften frekvens og indtaste hyppighed/sum(hyppighed). Tip: Decimaltal i stedet for brøker Hvis du gerne vil have frekvenserne vist som decimaltal i stedet for brøker, så dobbeltklik på teksten Indstillinger nederst i Nspire-vinduet og vælg Beregningstilstand Tilnærmet. 5.2 Bestem kumulerede frekvenser Du ønsker at bestemme kumulerede frekvenserne for et grupperet datasæt. Indtast datasættet i applikationen Lister og Regneark. Se Eksempel 5-2. Eksempel 5-2: Bestem kumulerede frekvenser for grupperet datasæt Tabellen viser fordelingen af løbetiderne i et 10-kilometers løb Løbetid (min) Antal løbere Bestem de kumulerede frekvenser. 1. Tilføj applikationen Lister og Regneark :

33 33 2. Navngiv de fem første søjler i regnearket hhv. nedre, øvre, hyppighed, frekvens og kumuleret ved at dobbeltklikke på den øverste (grå) celle i hver søjle. Indtast derefter dataene fra tabellen som vist: 3. Udregn nu frekvenserne ved at dobbeltklikke i den grå celle under overskriften frekvens og indtaste hyppighed/sum(hyppighed). 4. Udregn derefter de kumulerede frekvenser ved at dobbeltklikke i den grå celle under overskriften kumuleret og indtaste cumulativesum(frekvens). De kumulerede frekvenser kan nu ses i søjle E (den med overskriften kumuleret ).

34 34 Tip: Decimaltal i stedet for brøker Hvis du gerne vil have frekvenserne vist som decimaltal i stedet for brøker, så dobbeltklik på teksten Indstillinger nederst i Nspire-vinduet og vælg Beregningstilstand Tilnærmet. 5.3 Tegn sumkurve Du ønsker at tegne en sumkurve for et grupperet datasæt. 1. Bestem de kumulerede frekvenser ved at følge Opskrift Tilføj en række øverst i regnearket ved at højreklikke på det grå 1-tal i venstre margen af regnearket og vælge Indsæt række : 3. I den nye række: Under øvre skal du angive det nedre endepunkt for det første interval, og under hyppighed skal du angive 0. Du behøver ikke at udfylde de andre celler i denne række. Dit regneark burde nu se nogenlunde således ud:

35 35 4. Tilføj applikationen Grafer : 5. I applikationen Grafer : Klik på og vælg Grafindtastning/Redigér Punktplot. Sæt x -værdierne til at være de øvre intervalendepunkter og y -værdierne til at være de kumulerede frekvenser: 6. Indstil nu grafvinduet ved at klikke på og vælge Vindue/Zoom Indstillinger for vindue : 7. For overskuelighed: Slå gitterlinjer til ved at klikke på og vælge Vis Gitter Linjegitter.

36 36 8. Til sidst: Klik på og vælg Geometri Punkter og linjer Linjestykke. Brug dette værktøj til at forbinde de indtegnede punkter: 5.4 Bestem kvartilsæt Du ønsker at bestemme kvartilsæt for et grupperet datasæt. 1. Tegn sumkurven for datasættet ved at følge Opskrift I applikationen Grafer : Indtegn grafen for den konstante funktion f 1 (x) = 0, 25 ved at klikke på og vælge Grafindtastning/Redigér Funktion : Indtegn på tilsvarende vis grafen for f 2 (x) = 0, 50 og for f 3 (x) = 0, 75.

37 37 3. Bestem skæringspunkterne mellem sumkurven og de vandrette linjer fra forrige trin ved at klikke på og vælge Geometri Punkter og linjer Skæringspunkt(er). (Når værktøjet er valgt, skal man klikke på de to objekter som man vil finde skæringspunkt mellem.) 4. Højreklik på hvert af skæringspunkterne og vælg Koordinater og ligninger : x -koordinaterne til disse skæringspunkter er datasættets kvartilsæt: 5.5 WordMat og grupperet data Du har et grupperet datasæt og ønsker at bestemme kumulerede frekvenser, tegne sumkurve og/eller bestemme kvartilsæt. Brug knappen Statistik i WordMat: Se Eksempel 5-3 nedenfor.

38 38 Eksempel 5-3: Behandl grupperet data med WordMat Tabellen viser fordelingen af løbetiderne i et 10-kilometers løb Løbetid (min) Antal løbere Bestem de kumulerede frekvenser, tegn en sumkurve og bestem kvartilsæt. 1. I Word: Klik på knappen Statistik under fanen WordMat (se ovenfor). Dette åbner en Excel-fil. (Klik på Excel-ikonet i din programliste hvis Excel-filen ikke automatisk bliver bragt til forgrunden. Hvis der kommer en dialogboks om Makroer, så skal vælge Med makroer.) 2. I Excel-filen er der en tabel med tre søjler, der er navngivet start, slut og hyppighed. Indtast dataene fra opgaveformuleringen og tryk så på knappen Kopier til øvrige ark : 3. Klik nu på fanen Grup i bunden af Excel-filen; så får du frekvenser, kumulerede frekvenser, kvartilsæt, sumkurve mm.:

39 39 6. Hypotesetest 6.1 Udfør goodness of fit test Du ønsker at udføre et χ 2 -goodness of fit test. Indtast de observerede antal og den forventede fordeling i applikationen Lister og Regneark, og udregn de forventede antal. Klik derefter på og brug menupunktet Statistik Statistiske tests χ 2 -Goodness of Fit test. Se Eksempel 6-1. Eksempel 6-1: Udfør goodness-of-fit test Et firma fremstiller bolde i tre forskellige farver: rød, grøn og blå. Firmaets ledelse har besluttet at produktionen skal følge nedenstående farvefordeling: Farve Rød Grøn Blå Andel 25% 50% 25% For at undersøge om produktionen følger den ønskede farvefordeling udtager ledelsen på tilfældig vis en stikprøve på 236 bolde. Her ser de følgende antal: Farve Rød Grøn Blå Antal Ledelsen ønsker at undersøge nulhypotesen: Farvefordelingen i stikprøven følger den ønskede farvefordeling. Bestem med udgangspunkt i nulhypotesen den forventede farvefordeling i stikprøven, og brug et χ 2 -goodness-of-fit test med et signifikansniveau på 5% til at undersøge, om nulhypotesen må forkastes. 1. Tilføj applikationen Lister og Regneark :

40 40 2. Navngiv de tre første søjler hhv. obs, ford og forv ved at dobbeltklikke i den øverste (grå) celle i hver søjle: 3. Indtast de observerede antal i søjlen obs og den forventede fordeling i søjlen ford : 4. Udregn de forventede antal ved at dobbeltklikke i den grå celle under overskriften forv og indtaste ford*sum(obs).

41 41 Man kan nu aflæse de forventede antal i søjlen forv : Farve Rød Grøn Blå Forventet antal Klik nu på og vælg menupunktet Statistik Statistiske tests χ 2 -Goodness of Fit test. 6. Der dukker nu en dialogboks op. Udfyld felterne som vist nedenfor: Bemærk: Antallet af frihedsgrader udregnes ved formlen ( antal f rihedsgrader) = (antal rækker i regnearket) 1. I denne opgave har vi indtastet 3 rækker i vores regneark, så antallet af frihedsgrader skal sættes til Udfør goodness-of-fit testet ved at klikke OK:

42 42 8. Aflæs p -værdien fra linjen PVal, og sammenhold den med signifikansniveauet. Fra skærmbilledet ses det at p -værdien er p = 0, = 55, 4891%. Da p -værdien altså er over signifikansniveauet på 5%, kan man ikke forkaste nulhypotesen. (Hvis p-værdien havde været under signifikansniveauet, så havde man skulle forkaste nulhypotesen.) 6.2 Udfør uafhængighedstest Du ønsker at udføre et er uafhængighed mellem tøjforbrug og køn. χ 2 -uafhængighedstest, eksempelvis for at undersøge om der Gem tabellen med observerede antal i en variabel, og brug så menupunktet Beregninger Statistik Statistiske tests χ 2 -uafhængighedstest. Se Eksempel 6-2 nedenfor.

43 43 Eksempel 6-2: Udfør uafhængighedstest I en spørgeskemaundersøgelse er 500 personer blevet spurgt om de er for eller imod et bestemt politisk tiltag: For Imod Ved ikke Kvinder Mænd Brug et χ 2 -uafhængighedstest med et signifikansniveau på 5% til at undersøge om der er uafhængighed mellem køn og holdning til spørgsmålet. Først gemmer vi de observerede antal i en matrix: Vi skriver obs efterfulgt af := (kolon-lighedstegn), dobbeltklikker så på matematikskabelonen fra ), indtaster tallene fra tabellen og trykker ENTER: (der kan tilgås Herefter klikker vi på og vælger Beregninger Statistik Statistiske tests χ 2 -uafhængighedstest. Der dukker så en dialogboks op som spørger om navnet på den matrix der indeholder de observerede antal; her indtaster vi obs (fordi det var navnet vi gav matricen ovenfor): Når man trykker OK, laver Nspire et χ 2 -uafhængighedstest på de indtastede tal:

44 44 Fra linjen PVal kan vi aflæse at p -værdien er p = 0, = 2, 6376%. Da p-værdien er under signifikansniveauet på 5%, kan vi forkaste hypotesen om at der er uafhængighed mellem køn og holdning til spørgsmålet. Tip 1: Sådan læses outputtet fra en hypotesetest χ 2 Teststørrelsen PVal df p -værdien Antal frihedsgrader Tip 2: Forventede antal og bidrag til teststørrelse Når programmet udfører et uafhængighedstest, beregner det undervejs de forventede antal. Efter at man har lavet et uafhængighedstest, kan man tilgå de forventede antal ved at indtaste stat.expmatrix i applikationen Beregninger eller i et matematikfelt i applikationen Noter. Man kan desuden tilgå bidragene til teststørrelsen ved at indtaste stat.compmatrix.

45 45 7. Differentialregning 7.1 Differentiér funktion Du kender forskriften for en funktion f (x) og ønsker at bestemme f (x). Man klikker på, dobbeltklikker på matematikskabelonen og indtaster så funktionsforskriften samt navnet på den uafhængige variabel. Se Eksempel 7-1. Eksempel 7-1: Bestem f (x) En funktion Bestem. (x) f f er givet ved f (x) = x e x. Den afledte funktion f (x) bestemmes ved hjælp af matematikskabelonen : Altså er f (x) = ( x + 1 ) e x. Hvis man ønsker at arbejde videre med den afledte funktion f (x), er det en fordel at gemme dens forskrift ligesom i Opskrift 1.1. Dette er demonstreret i Eksempel 7-2. Eksempel 7-2: Bestem f (x) og gem forskrift til efterfølgende brug En funktion f er givet ved Bestem tallene f (1), f (2) og f (3). f (t) = 1/ (t ). Den afledte funktion bestemmes og gemmes under navnet df(t) : (t) f

46 46 Man kan se forskriften for ved at indtaste df(t) : (t) f Altså er f (t) = 2 t /(t 2 + 1) 2. Man kan nu udregne f (1), f (2) og f (3) ved at indtaste df(1) og df(2) og df(3) : 1 Altså er f (1) = 2 og f (2) = 4 og. 25 f (3) = 3 50 Hvis f allerede er defineret (jf. Opskrift 1.1 ), så behøver man ikke at indtaste dens forskrift igen når man vil bestemme den afledte funktion i Eksempel 7-3. Eksempel 7-3: Bestem f (x) når f(x) allerede er defineret f (x). Dette er demonstreret En funktion f er givet ved Bestem f (0) samt f (0). f (x) = x e x. Først defineres funktionen som vist i Opskrift 1.1 : Nu kan f (0) udregnes ved blot at taste dette udtryk:

47 47 Altså er f (0) = 0. Nu bestemmes den afledte funktion, og denne gemmes under navnet df(x) : (x) f Ved at indtaste df(x) kan man inspicere forskriften for f (x) : Man kan nu udregne f (0) ved at indtaste df(0): Altså er f (0) = Bestem f (0) eller lignende Du kender forskriften for en funktion f (x) og ønsker at bestemme eksempelvis f (0). Man klikker på, dobbeltklikker på matematikskabelonen og indtaster så funktionsforskriften samt navnet på den uafhængige variabel. Derefter bruger man en lodret streg til at angive hvilken funktionsværdi man vil udregne. Se Eksempel 7-4.

48 48 Eksempel 7-4: Bestem funktionsværdi for afledt funktion En funktion Bestem. (0) f f er givet ved f (x) = x e x. For at udregne f (0) ser det således ud: (Symbolet lodret streg kan findes ved at klikke på og vælge Tegn.) Altså er f (0) = 1. Se også Eksempel 7-2 om at bestemme f (x) og gemme forskriften til senere brug. 7.3 Bestem tangentligning Du kender forskriften for en funktion f og ønsker at bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i et bestemt punkt. Brug kommandoen tangentline som vist i Eksempel 7-5. Eksempel 7-5: Bestem tangentligning En funktion f er givet ved f (x) = x 4 + 5x 3 7x 2 + x + 1. Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P (1, f(1)). Tangentligningen bestemmes ved hjælp af kommandoen tangentline : Altså er y = 1 2x en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P (1, f(1)).

49 49 Hvis f allerede er defineret (jf. Opskrift 1.1 ), så behøver man ikke at taste dens forskrift igen når man vil bestemme en tangentligning. Dette er illustreret i Eksempel 7-6. Eksempel 7-6: Bestem ligning for tangent til graf for en defineret funktion En funktion f er givet ved f (t) = t Bestem f(3), og bestem en ligning for tangenten til grafen for f i P ( 3, f( 3 )). Først defineres funktionen som beskrevet i Opskrift 1.1: Nu hvor funktionen er defineret, kan man indtaste funktionsværdien i 3: f (3) for at udregne Altså er f (3) = 10. Man kan bruge kommandoen tangentline til at bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P ( 3, f( 3 )) : Altså er y = 6x 8 en ligning for tangenten til grafen for f i P ( 3, f( 3 )). 7.4 Bestem monotoniforhold Du ønsker at bestemme monotoniforhold for en funktion forskrift for. f som du kender en Definér funktionen, differentiér den, og løs så ligningen f (x) = 0 hvor grafen har vandret tangent. Indsæt så tal i forskriften for for at finde de steder f som er mindre/større end løsningerne til ligningen f (x) = 0 for at finde ud af hvor f er voksende/aftagende. Se Eksempel 7-7 nedenfor.

50 50 Eksempel 7-7: Bestem monotoniforhold En funktion f er givet ved Bestem monotoniforholdene for f. 1 f (x) = x x 2 15x + 1. Først definerer vi funktionen som vist i Opskrift 1.1 : Herefter bruger vi matematikskabelonen f (x), som vi gemmer under navnet df(x) : til at bestemme den afledte funktion Vi løser nu ligningen f (x) = 0 for at finde de steder hvor grafen for f har vandret tangent (som er de eneste steder hvor monotoniforholdene kan skifte). Dette klares ved hjælp af kommandoen solve : Heraf fremgår at ligningen f (x) = 0 har to løsninger: nemlig -5 og 3. Sidste trin er at finde ud af hvor f er voksende/aftagende ved at indsætte tal i forskriften for f som er mindre/større end hver af de fundne løsninger. Vi vælger her at bruge tallene -6, 0 og 4: Heraf fremgår det at f ( 6 ) er positiv, f (0) er negativ, og f (4) er positiv. Da kun kan skifte fortegn ved x = 5 og ved x = 3, kan man nu konkludere at: f f er voksende på intervallet ] ; 5 [ f er aftagende på intervallet ] 5; 3 [ f er voksende på intervallet ] 3; [

51 51 Tip: Tegn grafen! Man kan nemt komme til at lave fejl når man bestemmer monotoniforhold. En god måde at få større tiltro til sit svar er at tegne grafen for funktionen (se Opskrift 1.3 ). Se efter om funktionen faktisk ser ud til at være voksende/aftagende der hvor dit svar siger den bør være det. 7.5 Bestem maksimum eller minimum Du kender forskriften for en funktion f og ønsker at finde ud af hvor (eller om) den antager sin største eller mindste værdi. Der hvor en funktion har maksimum eller minimum, har funktionens graf vandret tangent (såfremt funktionen er pæn). Start derfor med at finde de steder hvor grafen har vandret tangent: Dette kan gøres ved at løse ligningen f (x) = 0, hvilket kan klares ved at bruge solve og matematikskabelonen funktionen og brug menupunktet. Tegn derefter grafen for Undersøg grafer Maksimum eller Undersøg grafer Minimum på hver af de steder hvor funktionen har vandret tangent. Se Eksempel 7-8 samt Eksempel 7-9. Eksempel 7-8: Bestem maksimum En funktion f er givet ved f (x) = x e x. Bestem maksimum for f. Først definerer vi funktionen som vist i Opskrift 1.1 : Herefter bruger vi matematikskabelonen f (x), som vi gemmer under navnet df(x) : til at bestemme den afledte funktion

52 52 Vi løser nu ligningen f (x) = 0 for at finde de steder hvor grafen for f har vandret tangent (som er de eneste steder hvor funktionen kan have et maksimum). Dette klares ved hjælp af kommandoen solve : Heraf fremgår det at grafen har vandret tangent ved x = 1. Såfremt funktionen har et maksimum, bliver den nødt til at antage det her! Næste trin er at tegne grafen som vist i Opskrift 1.3 : Det ser ganske rigtigt ud til at funktionen antager sit maksimum ved x = 1. For at finde koordinatsættet til maksimumspunktet klikker vi på og vælger Undersøg grafer Maksimum Værktøjet beder først om nedre grænse og derefter om øvre grænse. Vi vælger disse så de ligger hhv. til venstre/højre for x = 1. Herefter finder programmet den største funktionsværdi inden for de angivne grænser:

53 53 Fra skærmbilledet fremgår det at grafens maksimumspunkt har koordinatsættet ( 1; 0, 368). Eftersom ligningen f (x) = 0 kun har løsningen x = 1, kan der ikke være et maksimum uden for grafvinduets grænser som vi har overset. Så vi kan nu konkludere: Funktionen antager sit maksimum ved x = 1, og den største værdi som funktionen antager er f(1) 0, 368. Eksempel 7-9 viser hvordan man kan finde minimum for en funktion. Eksempel 7-9: Bestem minimum En funktion f er givet ved f (x) = 1. x + ex Bestem minimum for f. Først definerer vi funktionen som vist i Opskrift 1.1 : Herefter bruger vi matematikskabelonen f (x), som vi gemmer under navnet df(x) : til at bestemme den afledte funktion

54 54 Vi løser nu ligningen f (x) = 0 for at finde de steder hvor grafen for f har vandret tangent (som er de eneste steder hvor funktionen kan have et maksimum). Dette klares ved hjælp af kommandoen solve : (Nspire advarer her om at solve måske ikke har fundet alle løsninger; dette er faktisk en falsk alarm.) Grafen for funktionen har altså vandret tangent ved x = 0, 463. Såfremt funktionen har et minimum, bliver den nødt til at antage det her! Næste trin er at tegne grafen som vist i Opskrift 1.3 : Det ser ganske rigtigt ud til at funktionen antager sit minimum ved x = 0, 463. Vi bestemmer nu koordinatsættet til grafens minimumspunkt ved at klikke på og vælge Undersøg grafer Minimum Værktøjet beder først om nedre grænse og derefter om øvre grænse. Vi vælger disse så de ligger hhv. til venstre/højre for x = 0, 463. Herefter finder programmet den mindste funktionsværdi inden for de angivne grænser:

55 55 Fra skærmbilledet fremgår det at grafens minimumspunkt har koordinatsættet ( 0, 463; 3, 06). Eftersom ligningen f (x) = 0 kun har løsningen x = 0, 463, kan der ikke være et minimum uden for grafvinduets grænser som vi har overset. Så vi kan nu konkludere: Funktionen antager sit minimum ved x = 0, 463, og den mindste værdi som funktionen antager er f(0, 463) 3, 06. Hvis grafen har vandret tangent flere steder, så skal man undersøge hver af stederne for at se i hvilket af dem den antager den største/mindste værdi.

56 56 8. Integralregning 8.1 Udregn bestemt integral Du ønsker at udregne et bestemt integral f (x) dx. Man klikker på, dobbeltklikker på matematikskabelonen og indtaster så b a funktionsforskriften, integrationsgrænserne og navnet på den uafhængige variabel. Se Eksempel 8-1. Eksempel 8-1: Udregn bestemt integral 3 1 Bestem integralet 10x 4 2x dx. Integralet udregnes ved hjælp af matematikskabelonen (der ligger under ): 3 1 Altså er 10x 4 2x dx = 446. Hvis f allerede er defineret (jf. Opskrift 1.1 ), så behøver man ikke at indtaste dens forskrift igen når man vil integrere den. Dette er demonstreret i Eksempel 8-2. Eksempel 8-2: Udregn bestemt integral for defineret funktion En funktion f er givet ved 1 f (x) = 2 x Bestem f (1), og bestem f (x) dx.

57 57 Først defineres funktionen som vist i Opskrift 1.1 : Nu hvor funktionen er defineret, kan man indtaste funktionsværdi: f (1) for at udregne denne 3 Altså er f (1) = 2. Integralet udregnes ved hjælp af matematikskabelonen (der ligger under ): Altså er f (x) dx = 3. Tip: Hvis man vil omregne resultatet til decimaltal, så skal man trykke CTRL+ENTER (eller CMD+ENTER på Mac) i stedet for blot ENTER. 8.2 Bestem stamfunktion Du kender forskriften for en funktion f og ønsker at bestemme en stamfunktion F. Man klikker på, dobbeltklikker på matematikskabelonen og indtaster så funktionsforskriften og navnet på den uafhængige variabel. Se Eksempel 8-3. Eksempel 8-3: Bestem stamfunktion En funktion f er givet ved Bestem en stamfunktion til f. f (x) = x e x.

58 58 Klik på, vælg matematikskabelonen, og indtast så funktionsforskriften og navnet på den uafhængige variabel: Altså er F (x) = ( x 1 ) e x en stamfunktion til f. Hvis f allerede er defineret (jf. Opskrift 1.1 ), så behøver man ikke at indtaste dens forskrift igen når man vil integrere den. Dette er demonstreret i Eksempel 8-4. Eksempel 8-4: Bestem stamfunktion for defineret funktion En funktion f er givet ved f (t) = e t ( t + 1 ). Bestem f( 1), og bestem en stamfunktion til f. Først defineres funktionen som vist i Opskrift 1.1 : Herefter kan man indtaste f( 1 ) for at udregne denne funktionsværdi: Altså er f( 1 ) = 0. Man kan bestemme en stamfunktion til f ved at bruge matematikskabelonen, der kan tilgås fra : Altså er F (t) = t e t en stamfunktion til f.

59 Bestem forskrift for stamfunktion gennem punkt Du kender forskriften for en funktion stamfunktion til f, hvis graf går igennem et bestemt punkt. f og ønsker at bestemme en forskrift for den Brug matematikskabelonen (der kan tilgås fra ) samt kommandoen solve. Se Eksempel 8-5. Eksempel 8-5: Bestem forskrift for stamfunktion gennem punkt En funktion f er givet ved f (x) = 15x 4 4x x + 3. Bestem en forskrift for den stamfunktion til P (1, 5). f, hvis graf går igennem punktet Først bestemmer vi en stamfunktion til (der ligger under ): f ved at bruge matematikskabelonen Altså er funktionen 3x 5 x 4 + 9x 2 + 3x en stamfunktion til f. Hvis man lægger en konstant til denne funktion, så får man en anden stamfunktion til f. Og enhver stamfunktion til f fremkommer på denne måde. Så den stamfunktion vi er ude efter må være givet ved F (x) = 3x 5 x 4 + 9x x + k hvor k er en konstant. Grafen for F går igennem punktet P (1, 5) netop hvis F (1) = 5. Vi kan bruge denne ligning til at bestemme konstanten k. Dette klares ved hjælp af kommandoen solve :, Altså skal k = 9 for at grafen for F går igennem P. Dermed er F (x) = 3x 5 x 4 + 9x 2 + 3x 9 en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går igennem punktet P (1, 5).

60 Bestem areal af punktmængde grafisk Du ønsker at bruge en grafisk tilgang til at bestemme arealet af en punktmængde der er afgrænset af en eller flere funktionsgrafer (og evt. koordinatakser). Brug applikationen Grafer til at tegne punktmængden. Klik derefter på enten og vælg Undersøg grafer Integral eller Undersøg grafer Areal af område. Se Eksempel 8-6 og Eksempel 8-7. Eksempel 8-6: Bestem areal af punktmængde afgrænset af graf og koordinatakse En funktion f er givet ved 1 f (x) = 3 x x Grafen for f afgrænser sammen med førsteaksen en punktmængde M i første kvadrant. Bestem arealet af M. 1. Først tilføjer vi applikationen Grafer : Derefter indtaster vi funktionsforskriften og trykker ENTER:

61 61 Dette får programmet til at tegne grafen for funktionen, hvilket gør det muligt for os at se den omtalte punktmængde: 3. Herefter klikker vi på, vælger Undersøg grafer Integral og klikker først på de venstre skæringspunkt med skæringspunkt med x -aksen: x -aksen og derefter på det højre

62 62 4. Programmet bestemmer så arealet af punktmængden og viser resultatet oven i punktmængden: 5. Fra skærmbilledet kan vi aflæse at arealet af M er 12.

63 63 Tip: Akser og kvadranter Koordinatsystemets vandrette akse ( x-aksen ) kaldes også for førsteaksen. Den lodrette akse ( y-aksen ) kaldes også for andenaksen. Disse to akser inddeler koordinatsystemet i fire områder, der kaldes for kvadranter : 2. kvadrant 1. kvadrant 3. kvadrant 4. kvadrant Eksempel 8-7 nedenfor viser hvordan man kan bestemme arealet af en punktmængde der er afgrænset af to grafer. Eksempel 8-7: Bestem areal af punktmængde afgrænset af to grafer To funktioner f og g er givet ved f (x) = x 2 + 7x 9 1 g (x) = 2 x Graferne for f og g afgrænser i første kvadrant en punktmængde M. Bestem arealet af M. 1. Først tilføjer vi applikationen Grafer : 2. Derefter indtaster vi forskriften for f og trykker ENTER: 3. Herefter klikker vi på, vælger Grafindtastning/Redigér Funktion

64 64 og indtaster så forskriften for g og trykker ENTER: Programmet viser så graferne for både f og g, hvilket gør det muligt for os at se punktmængden M : 4. Vi klikker nu på, vælger Undersøg grafer Areal af område og klikker først på det venstre skæringspunkt mellem graferne og så på det højre skæringspunkt mellem graferne:

65 65 5. Programmet bestemmer så arealet af punktmængden og viser resultatet oven i punktmængden: 6. Fra skærmbilledet kan vi aflæse at arealet af M er 2,6.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse. Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med

Læs mere

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 75 50 25 2019 Karsten Juul Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede

Læs mere

Deskriptiv statistik for hf-matc

Deskriptiv statistik for hf-matc Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

QR15 Vejledning i at bestemme kvartilsæt og at tegne sumkurver med Nspire, Maple og Geogebra

QR15 Vejledning i at bestemme kvartilsæt og at tegne sumkurver med Nspire, Maple og Geogebra QR15 Vejledning i at bestemme kvartilsæt og at tegne sumkurver med Nspire, Maple og Geogebra Nspire: Vi har et datasæt. Der er overordnet to metoder til at tegne sumkurver i programmet, og vi beskriver

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

Matematik A STX 18. maj 2017 Vejledende løsning De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler

Matematik A STX 18. maj 2017 Vejledende løsning   De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler ADVARSEL! Før du anvender løsningerne, så husk at læs betingelserne for løsningerne, som du kan finde på hjemmesiden. Indeholder: Matematik A, STX 18 maj Matematik A, STX 23 maj Matematik A, STX 15 august

Læs mere

for gymnasiet og hf 2017 Karsten Juul

for gymnasiet og hf 2017 Karsten Juul for gymnasiet og hf 75 50 5 017 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf 017 Karsten Juul 5/11-017 Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm Hæftet må benyttes i undervisningen

Læs mere

Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode

Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode Man kan skifte mellem tekst- og matemamatikmode ved at trykke på F5. I øjeblikket er jeg i tekstmode.. 2. lektion.

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2014

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2014 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Algekoncentrationen målt i mio. pr. L betegnes med A. Tiden måles i antal timer fra start og angives med t.

Læs mere

χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium

χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium Man kan nemt lave χ 2 -test i GeoGebra både goodness-of-fit-test og uafhængighedstest. Den følgende vejledning bygger på GeoGebra version

Læs mere

GL. MATEMATIK B-NIVEAU

GL. MATEMATIK B-NIVEAU GL. MATEMATIK B-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 29. maj 2013 2016 Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Funktioner. 1. del Karsten Juul Funktioner 1. del 0,6 5, 9 2018 Karsten Juul 1. Koordinater 1.1 Koordinatsystem... 1 1.2 Kvadranter... 1 1.3 Koordinater... 2 1.4 Aflæs x-koordinat... 2 1.5 Aflæs y-koordinat... 2 1.6 Koordinatsæt... 2

Læs mere

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver Matematik A, STX EKSAMENSOPGAVER Vejledende eksamensopgaver 2015 Løsninger HF A-NIVEAU AF SAEID Af JAFARI Anders J., Mark Af K. & Saeid J. Anders J., Mark K. & Saeid J. Kun delprøver 2 Kun delprøve 2,

Læs mere

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1 Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1 Opgave 1 Af trekanterne ABC og DEF ses ABC med b = 6 og c = 10. Der bestemmes for a. Tallene indsættes Så sidelængden er regnet til 8. For at bestemme

Læs mere

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer.

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer. [OPGAVER I NSPIRE] 1 Opgave 1) Opgaver og sider - dokumentstyring Start et nyt Nspire dokument. Følg herefter nedenstående trin. a) Opret to opgaver i dokumentet, hvor første opgave består to sider, og

Læs mere

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001

Læs mere

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Ligningen løses 10 3 Hvis vi ønsker løsningen udtrykt som en decimalbrøk i stedet: 3.333333333 Løsningen 3 er

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere

2. lektion. Indtastning af matematiske udtryk i matematikmode Når man indtaster et udtryk i matematikmode skal man altid skrive alle gangetegn.

2. lektion. Indtastning af matematiske udtryk i matematikmode Når man indtaster et udtryk i matematikmode skal man altid skrive alle gangetegn. Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode Man kan skifte mellem tekst- og matemamatikmode ved at trykke på F5. I øjeblikket er jeg i tekstmode.. 2. lektion.

Læs mere

Grupperede observationssæt Deskriptiv statistik: Middelværdi, frekvensfordeling, sumkurve, kvartilsæt, boxplot

Grupperede observationssæt Deskriptiv statistik: Middelværdi, frekvensfordeling, sumkurve, kvartilsæt, boxplot Grupperede datasæt: Middelværdi, intervalfrekvens og kumuleret frekvens. Bilbestandens alder i 2005 fremgår af følgende tabel. Alder i år ]0;4] ]4;8] ]8;12] ]12;16] ]16;20] ]20;24] Antal i tusinde 401

Læs mere

Stx matematik B maj 2009

Stx matematik B maj 2009 Ib Michelsen Svar stxb maj 2009 1 Stx matematik B maj 2009 Opgave 1 Bestem f ' ( x), idet f (x )=2 x 3 +4 x 2 f ' ( x)=(2 x 3 +4 x 2 )'=(2 x 3 )'+(4 x 2 )'=2 ( x 3 )' +4 ( x 2 )'=2 3 x 3 1 +4 2 x 2 1 =6

Læs mere

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE.

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. Geogebra. DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. (dvs. det er ikke alle emner i SYMBOLLINIEN, der beskrives). Navnet GEOGEBRA er en

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) Integralregning 3 Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) x i [,] drejes 36 om x-aksen. Vis,

Læs mere

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul Start-mat for stx og hf 0,6 5, 9 2017 Karsten Juul Start-mat for stx og hf 2017 Karsten Juul 1/8-2017 (7/8-2017) Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm. Hæftet må benyttes

Læs mere

Løsningsforslag Mat B August 2012

Løsningsforslag Mat B August 2012 Løsningsforslag Mat B August 2012 Opgave 1 (5 %) a) Løs uligheden: 2x + 11 x 1 Løsning: 2x + 11 x 1 2x x + 1 0 3x + 12 0 3x 12 Divideres begge sider med -3 (og husk at vende ulighedstegnet!) x 4 Opgave

Læs mere

Matematik B STX 18. maj 2017 Vejledende løsning De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler

Matematik B STX 18. maj 2017 Vejledende løsning   De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler ADVARSEL! Før du anvender løsningerne, så husk at læs betingelserne for løsningerne, som du kan finde på hjemmesiden. Indeholder: Matematik B, STX 18 maj Matematik B, STX 23 maj Matematik B, STX 15 august

Læs mere

Lommeregnerkursus 2008

Lommeregnerkursus 2008 Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Matematik A August 2016 Delprøve 1 Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik B Susanne Holmelund

Læs mere

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional for hf 2018 Karsten Juul Potensfunktion 1. Oplæg til forskrift for potensfunktion...1 2. Forskrift for potensfunktion...2 3. Udregn x eller y i

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: 4x 1 17 5x 4x 5x 17 1 9x 18 x Opgave : N betegner antallet af brugere af app en målt i tusinder. t angiver

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af Ib Michelsen, z Side 1 7-05-01 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 3 4 5 6 7 Besvarelse af stx_081_matb 1 Opgave 1 Reducer ( x + h) h( h + x) ( x h) h( h x) + + = x h xh h h x x + + = Værdien

Læs mere

Sinusrelation og cosinusrelation Konstruktioner i geometriværktøjet Grundlæggende matematik Hypotese Uafhængighedstest...

Sinusrelation og cosinusrelation Konstruktioner i geometriværktøjet Grundlæggende matematik Hypotese Uafhængighedstest... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Grundlæggende... 2 Lister... 4 Grafer... 5 Undersøg grafer:... 6 Geometri... 7 Konkrete eksempler... 8 Deskriptiv statistik... 8 Statistiske deskriptorer og frekvenser...

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen

Læs mere

Nspire 4.2 kom godt i gang

Nspire 4.2 kom godt i gang Nspire 4.2 kom godt i gang Disse 3 knapper åbner nyt dokument, henter eksisterende dokument og gemmer det åbne dokument Her kan dokumentet lukkes Indstillinger Indstillinger 1. Først skal vi have den rigtige

Læs mere

Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave 1 Der er givet to trekanter, da begge er ensvinklet, da er forstørrelsesfaktoren

Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave 1 Der er givet to trekanter, da begge er ensvinklet, da er forstørrelsesfaktoren Matematik B, 5 december 2014 Løses af www.matematikhfsvar.page.tl NB: Når du læser løsningerne, så satser vi på du selv sidder med sættet. Figurer mv. bliver ikke indsat. Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2016/2017, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Integralregning ( 23-27)

Integralregning ( 23-27) Integralregning ( -7) -7 Side Bestem ved håndkraft samtlige stamfunktioner til hver af funktionerne a) f() =, + 7 ) f() = 7 + 7 c) f() = ep() + ln() d) f() = e ep() + Bestem ved håndkraft samtlige stamfunktioner

Læs mere

Deskriptiv statistik (grupperede observationer)

Deskriptiv statistik (grupperede observationer) Deskriptiv statistik (grupperede observationer) Tallene er hentet fra Arbejdsbog B1 (2.udg.) eller Arbejdsbog B2, øvelse 408: Der åbnes et Lister og Regneark værksted og observationerne indtastes og navngives:

Læs mere

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) Integralregning 3 Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave 1 1 Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) x 1 i [ 1,] drejes 360 om x-aksen.

Læs mere

Matematik A eksamen 14. august Delprøve 1

Matematik A eksamen 14. august Delprøve 1 Matematik A eksamen 14. august 2014 www.matematikhfsvar.page.tl Delprøve 1 Info: I denne eksamensopgave anvendes der punktum som decimaltal istedet for komma. Eks. 3.14 istedet for 3,14 Opgave 1 - Andengradsligning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår efterår 16, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning  Gratis anvendelse - læs betingelser! Matematik A STX december 2016 vejl. løsning www.matematikhfsvar.page.tl Gratis anvendelse - læs betingelser! Opgave 1 Lineær funktion. Oplysningerne findes i opgaven. Delprøve 1: Forskrift Opgave 2 Da

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over. Opsamling Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.. Brøkregning, parentesregneregler, kvadratsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående

Læs mere

Løsningsforslag MatB Juni 2014

Løsningsforslag MatB Juni 2014 Løsningsforslag MatB Juni 2014 Opgave 1 (5 %) a) Bestem en ligning for den rette linje l, der indeholder punkterne P( 2,4) og Q(4, 1) Løsning: Da de to punkter er givet kan vi beregne hældningen på følgende

Læs mere

3. Trekantsberegninger. Gør rede for cosinusrelationen i vilkårlige trekanter.

3. Trekantsberegninger. Gør rede for cosinusrelationen i vilkårlige trekanter. Matematik B, 2x - sommereksamen 2014 NB! Prøvespørgsmålene kan ændres på foranledning af censor 1. Trekantsberegninger Gør rede for en trekants vinkelsum og areal. Gør endvidere rede for ensvinklede trekanter.

Læs mere

Løsningsforslag MatB Jan 2011

Løsningsforslag MatB Jan 2011 Løsningsforslag MatB Jan 2011 Opgave 1 (5 %) Funktionen f er givet ved forskriften f (x) = ln(x 2) + x 2. a) Bestem definitionsmængden for f. b) Beregn f (x). Løsning: a) f (x) = ln(x 2) + x 2 Da den naturlige

Læs mere

Vejledning til WordMat på Mac

Vejledning til WordMat på Mac Installation: WordMat på MAC Vejledning til WordMat på Mac Hent WordMat for MAC på www.eduap.com Installationen er først slut når du har gjort følgende 1. Åben Word 2. I menuen vælges: Word > Indstillinger

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 013 Opgave 1: y a x b x 6 y 5 9 4. maj 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Metode 1: Man kan bestemme a ved at indsætte de sammenhørende værdier i ligningsudtrykket,

Læs mere

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul for gymnasiet og hf 75 50 5 016 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf Ä 016 Karsten Juul 4/1-016 Nyeste version af dette håfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm HÅftet mç benyttes i undervisningen

Læs mere

a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres to lister med data fra opgaven År d 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 :

a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres to lister med data fra opgaven År d 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 : Eksemplarisk løsning af eksamensopgave Nedenstående opgaver er delprøven med hjælpemidler fra Matematik B eksamen d. 22 maj 2014 restart with Gym : Opgave 7 a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres

Læs mere

Opgave 1 - uden hjælpemidler. Opgave 2 - uden hjælpemidler. Opgave 3 - uden hjælpemidler. Opgaven. a - Eksponentiel model. Opgaven

Opgave 1 - uden hjælpemidler. Opgave 2 - uden hjælpemidler. Opgave 3 - uden hjælpemidler. Opgaven. a - Eksponentiel model. Opgaven 2014-0522 1stx141-MAT-B - eksemplarisk besvarelse Bemærk, at i opgaverne uden hjælpemidler er Maple blot benyttet som tekstbehandling. Til eksamen skal besvarelsen laves med papir og blyant. Opgavetksten

Læs mere

Vejledning til Gym18-pakken

Vejledning til Gym18-pakken Vejledning til Gym18-pakken Copyright Maplesoft 2014 Vejledning til Gym18-pakken Contents 1 Vejledning i brug af Gym18-pakken... 1 1.1 Installation... 1 2 Deskriptiv statistik... 2 2.1 Ikke-grupperede

Læs mere

Funktioner. 2. del Karsten Juul

Funktioner. 2. del Karsten Juul Funktioner 2. del 2018 Karsten Juul 18. Eksponentiel funktion forskrift 18.1 Oplæg nr. 1 til forskrift for eksponentiel funktion... 52 18.2 Oplæg nr. 2 til forskrift for eksponentiel funktion... 53 18.3.

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

MATEMATIK B til A Vejledende løsning på eksamensopgaven fra 27 maj 2016 STX

MATEMATIK B til A Vejledende løsning på eksamensopgaven fra 27 maj 2016 STX MATEMATIK B til A Vejledende løsning på eksamensopgaven fra 27 maj 2016 STX Anders Jørgensen & Mark Kddafi 2016 matematikhfsvar.page.tl 8. august 2016 15. august 2016 Anders Jørgensen & Mark Kddafi MATEMATIK

Læs mere

Matematik B. Anders Jørgensen

Matematik B. Anders Jørgensen Matematik B Anders Jørgensen Løste opgaver: Juni 2015 Dette opgavesæt er givet til FriViden Dette opgavesæt blev lavet til en terminsprøve d. 7. april af Anders Jørgensen, VUC Vestsjælland Syd Karakteren

Læs mere

DELPRØVE 1. Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015

DELPRØVE 1. Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015 DELPRØVE 1 Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015 DELPRØVE 1, maj 2008 Følgende opgaver i delprøve 1 er løst i hånden, hvorefter det er skrevet ind i Word, så det er lettere at læse og evt. kommentere på udregningerne.

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Løsning MatB - januar 2013

Løsning MatB - januar 2013 Løsning MatB - januar 2013 Opgave 1 (5%) a) Løs uligheden: 2 x > 5x 6. a) 2 x > 5x 6 2 + 6 > 5x + x 8 > 4x Divideres begge sider med 4 og uligheden vendes. Dvs. 8 4 < x x > 2 Løsningsmængden bliver L =]

Læs mere

Matematik B STX 18. maj 2017 Vejledende løsning De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler

Matematik B STX 18. maj 2017 Vejledende løsning  De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler ADVARSEL! Før du anvender løsningerne, så husk at læs betingelserne for løsningerne, som du kan finde på hjemmesiden. Indeholder: Matematik B, STX 18 maj Matematik B, STX 23 maj Matematik B, STX 15 august

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016 Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016 24. maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Da trekanterne er ensvinklede, er forholdene mellem korresponderende linjestykker i de to trekanter det

Læs mere

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/Juni 2018 Institution VUC Storstrøm.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/Juni 2018 Institution VUC Storstrøm. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution VUC Storstrøm Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Matematik A Ali Karaman

Læs mere

Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple

Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple Gym-pakken vil automatisk være installeret på din pc eller mac, hvis du benytter cd'en Maple 16 - Til danske Gymnasier eller en af de tilsvarende installere. Det

Læs mere

Dennis Pipenbring. Opgaver matematik B-niveau. - stx 2013 MATX.DK

Dennis Pipenbring. Opgaver matematik B-niveau. - stx 2013 MATX.DK Dennis Pipenbring Opgaver matematik B-niveau - stx 2013 MATX.DK 2017 Navn : Klasse : Skoleår : Opgaver matematik B-niveau Dennis Pipenbring, matx ApS 2017 1. udgave Udgivet af matx ApS ISBN 978-87-93632-01-1

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

GeoGebra metoder MatB

GeoGebra metoder MatB GeoGebra metoder MatB Geogebra Metoder version 15c Søren Toft 2015 marts Virum Gymnasium Side 1 af 14 GeoGebra metoder, MatB Her har jeg beskrevet Geogebra version 4.4.43 fra den 8.aug 2014, for matematik

Læs mere

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900.

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900. 2 -fordeling og 2 -test Generelt om 2 -fordelingen 2 -fordelingen er en kontinuert fordeling, modsat binomialfordelingen som er en diskret fordeling. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. juni 2014 Institution Kolding HF og VUC, Ålegården 2, 6000 Kolding (tovholder) VUC Vest, Stormgade 47,

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4

Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4 BH Test for normalfordeling i WordMat Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4 Grupperede observationer Vi tager udgangspunkt i

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1 Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1 Opgave 1 - Ligninger og reduktion (a + b) (a b) + b (a + b) = a 2 ab + ab b 2 + ab + b 2 = a 2 + ab Opgave 2 - Eksponentiel funktion 23 + 2x = 15 2x 2 = 8 x =

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 15/16, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse HF net-undervisning, HFe Fag og niveau

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4 Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 016 4. maj 016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 3x 6 x 3x x 6 4x 4 x 1 4 Opgave : f x x 3x P,10 Punktet ligger på grafen for f, hvis dets koordinater indsat

Læs mere

Løsningsforslag MatB Juni 2012

Løsningsforslag MatB Juni 2012 Løsningsforslag MatB Juni 2012 Opgave 1 (5 %) a) Isolér t i følgende udtryk: I = I 0 e k t t = I = I 0 e k t I I 0 = e k t ln( I I 0 ) = k t ln(e) ln( I I 0 ) k = ln(i) ln(i 0) k Opgave 2 (5 %) En funktion

Læs mere

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005)

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005) Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (005) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Stamfunktion og integralregning...3 Numerisk integration...3 Areal under

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017 Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Alle funktionerne f, g og h er lineære funktioner (og ingen er mere lineære end andre) og kan skrives på

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt 1STX161-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt 1STX161-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi MATEMATIK A-NIVEAU Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt 1STX161-MAT/A-24052016 Matematik A, STX 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik

Læs mere

Vejledning til GYM17 Copyright Adept Nordic 2013

Vejledning til GYM17 Copyright Adept Nordic 2013 Vejledning til GYM17 Copyright Adept Nordic 2013 Vejledning i brug af Gym17-pakken... iv 1 Deskriptiv statistik... 1 1.1 Ikke-grupperede observationssæt... 1 1.2 Grupperede observationssæt... 4 2 Regressioner...

Læs mere

Differentialregning 2

Differentialregning 2 Differentialregning Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave 1 Udregn monotoniintervallerne for funktionerne f 1 () = + 4, f () = 4 3 f 3 () = 3 6 + 9 +, f 4 ()

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

En lille introduktion til WordMat og statistik.

En lille introduktion til WordMat og statistik. En lille introduktion til WordMat og statistik. WordMat er et gratis program som kan arbejde sammen med word 2007 og 2010. Man kan downloade programmet fra nettet. Se hvordan på linket: http://www.youtube.com/watch?v=rqsn8aakb-a

Læs mere

Undersøge funktion ved hjælp af graf. For hf-mat-c.

Undersøge funktion ved hjælp af graf. For hf-mat-c. Undersøge funktion ved hjælp af graf. For hf-mat-c. 2018 Karsten Juul Bestemme x og y 1. Bestemme x eller y...1 Andengradspolynomium 2. Forskrift for andengradspolynomium...2 3. Graf for andengradspolynomium...2

Læs mere