Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Transkript

1 S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der sammen med det pædagogiske personale er ansvarlige for at børnenes sproglige kompetencer udvikles gennem leg, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter samt hverdagens rutiner. Her i pjecen kan du læse om, hvordan dit barns sprog udvikles gennem kontakt, leg og aktiviteter.

2 Sprog tilegnes gennem dialog, leg og erfaringsdannelse Børn er født med evnen og lysten til at kommunikere. Hvordan sprogtilegnelsen udvikler sig for det enkelte barn, afhænger af den kontekst barnet befinder sig i. Her spiller vi som institutionspersonale en stor rolle, ligesom I som forældre har en afgørende indflydelse på jeres barns sprogtilegnelse. Som forældre er I rollemodeller for jeres børn. Jeres børn spejler sig fra fødslen i jeres ansigter, og en mor eller far der udviser interesse, glæde og opmærksomhed vil være en super rollemodel for det lille barn, der med sine lyde, gestik og mimik allerede er i gang med den første erfaringsdannelse og dialog. Et barn der føler sig mødt og forstået har mod på kontakt, og det er igennem kontakten, barnets sprog skal udvikles. At kunne skabe, opretholde og blive i kontakten med jeres barn er således altafgørende for sprogtilegnelse. I kontakten er det af betydning at være opmærksomme på jeres barns hensigter og interesser, hvilket kræver nærværende forældre og institutionspersonale. Gennem nærvær og kontakt er det muligt at følge barnets interesse, som det viser os ved f.eks. sin blikretning og ved at pege og lave lyde.

3 Sprog tilegnes gennem dialog, leg og erfaringsdannelse Du kan du skærpe kontakten til dit barn ved at være bevidst om, hvornår og i hvilken sammenhæng du anvender mobiltelefonen - og aldrig i forbindelse med aflevering eller afhentning af dit barn, idet mobil telefoni afbryder den kontakt med dig, som dit barn har særlig brug for i en afleverings eller afhentnings situation. Det er desuden en god ide, at vende klapvognen så den vender så du og dit barn kan få øjenkontakt og være i dialog, når I er på tur. Tv og Musik kan være både afslappende og spændende for barnet, men bør ikke anvendes som baggrundsstøj, da det lille barn har svært ved at adskille forskellige lyde fra hinanden. Når jeres barn når børnehavealderen, vil det udvikle sproget gennem legen og kontakten med jævnaldrende - men I har stadig en vigtig rolle. I kan derfor som forældre med fordel inddrage jeres barn i hverdagens gøremål indkøb, madlavning mm. I børnehaven er vi opmærksomme på den daglige dialog og vigtigheden af at benævne handlinger og følelser. Vi arbejder på længere dialoger med op til fem eller flere dialogskift, idet mange dialogskift øger barnets læring og sproglige udvikling. Hverdagens rutiner som f.eks. påklædning i gaderoben samt samvær omkring måltiderne rummer oplagte muligheder for længere dialoger. Hvordan arbejder vi med børns sproglige udvikling? Ud over den daglige dialog arbejder vi også med børnenes sprog gennem overordnede fælles temaer, som der arbejdes med i alle afdelinger. Indtil nu har vi fælles i Skåde Dagtilbud arbejdet med skriftsprogtilegnelse og kropssproget (f.eks. fagter, mimik, gestik og øjenkontakt). Fra 2017 er vores indsatsområdet dialogen - det verbale sprog. Litteraturuger Hvert forår afholder alle afdelinger i dagtilbuddet litteraturuger i tre sammenhængende uger. Det overordnede formål med ugerne er, at alle børnene via udvalgte bøger stifter bekendtskab med det univers, som udfoldes i litteraturen - herigennem bidrages til barnets almene og personlige dannelse. Målet er, at når barnet går ud af Skåde Dagtilbud, har det stiftet bekendtskab med relevant børnelitteratur, hvilket lægger an til den videre sprogudvikling i skolen. Litteraturugerne har altid ét fælles tema i hele dagtilbuddet. Af tidligere temaer kan nævnes: Følelser, Venner, bøger af forfatteren Jakob Martin Strid samt Astrid Lindgren. I kan støtte op omkring jeres barns læring i disse uger ved at besøge jeres lokale bibliotek, læse godnathistorie samt medbringe barnets yndlingsbog i institutionen.

4 Sprogvurderinger I Århus kommune laves der sprogvurderinger af alle 3-årige, og i det følgende kan du læse om, hvordan det foregår, og hvad sprogvurderingerne bruges til. Sprogvurderingen foregår altid i en rar og legende kontekst, hvor barnet får fuld opmærksomhed af en kendt pædagog. Materialet til sprogvurderingen består af diverse billeder, som barnet, på opfodring skal pege på og fortælle om. Hertil en kuffert med Lego figurer, som barnet skal stille op og lege med, i den rækkefølge, som testen lægger op til. Tidlig skriftsprogsudvikling I løbet af 3-6 års alderen optages jeres barn i stigende grad af at tegne, og I kan som forældre følge med i en rivende udvikling af farvevalg, detaljer og emner i barnets tegninger. Jeres barn begynder også at inddrage symboler som f.eks. en pil, et hjerte samt tal og bogstaver. Idet jeres barn har tiltagende opmærksomhed på symboler, tal og bogstaver, støtter vi op omkring denne spirende interesse i skriftsproget som også kaldes early literacy. Det gør vi bl.a. ved at have tal og bogstaver synlige og tilgængelige for børnene. I begyndelsen kan jeres barns arbejde med bogstaver, tal, eget navn samt små nedskrevne historier se ud på mange forskellige måder - barnet legeskriver. Her er det vigtigt, at ingen af barnets tal eller bogstaver er forkerte, idet det netop er barnets fortolkning af skriftsproget, som giver det næring og lyst til fortsat at eksperimentere.

5 Tidlig skriftsprogudvikling I kan støtte op omkring skriftsproget ved at have f.eks. billeder eller en dækkeserviet med bogstaver på, som jeres barn ser hver dag. Lad barnet have fri adgang til farver, blyant og papir. Tæl lysene i kagen til fødselsdagen, skriv barnets navn med rosiner osv. Børn optages generelt af skriftsproget i løbet af børnehavealderen, men det er meget individuelt, hvornår det sker. Jeres barn kan med fordel lære at skrive sit navn inden skolestarten og kende enkelte eller flere tal og bogstaver - det er imidlertid ikke nødvendigt, for at kunne begynde i skole. Dialogisk læsning Dialogisk læsning Højtlæsning er en del af den daglige praksis i alle afdelinger i dagtilbuddet. Vi benytter os af metoden dialogisk læsning. Denne metode udvikler børnenes dialog og refleksion omkring bogens tema, og er dermed med til at fremme både sprogforståelse, ordforråd udtale og evnen til at reflektere. Når vi udvælger bøger til højtlæsning, bestræber vi os altid på at tage udgangspunkt i den enkelte børnegruppe: finde emner som gruppen har vist interesse for eller tager udgangspunkt i en aktivitet eller pædagogisk problemstilling, som karakteriserer gruppen. Når vi læser højt, sidder pædagogen overfor en mindre gruppe børn, så børnene kan se pædagogens krop og ansigt, idet børnene bruger pædagogens udtryk som et spejl på det, der foregår i bogen. På denne måde får børnene hjælp til at orientere sig - både i forhold til at forstå, hvad bogen handler om, og især til at få greb om de forskellige følelser, som kan opstå i fortællingen. Vi læser bogen minimum tre på hinanden følgende gange - over flere dage. Som børnene lærer historien at kende, opfordres de til at fortælle og reflektere sammen med gruppen. Vi oplever, at børn der bliver hørt omkring deres egne synspunkter og tanker, får lyst til at udtrykke sig igen næste gang. Mere talende børn kan inspirere stille børn til at fortælle.

6 Dialogisk læsning Vi udvælger enkelte ord i fortællingen, som vi arbejder med. F.eks. i vuggestuen: "Hvad betyder det at hopper over?" Vi rejser os og hopper selv over, begrebet bliver herved konkret og kropsliggjort, hvilket fremmer læringen. I børnehaven arbejdes mere med de ukonkrete ord, f.eks. "Hvad betyder det at være utålmodig"? I kan støtte op omkring jeres barns generelle sproglige og personlige udvikling ved at besøge biblioteket, læse godnathistorier og gå i dialog med barnet omkring det, I læser. Kropssproget Som en del af indsatsen i forhold til barnets sproglige og følelsesmæssige udvikling, har alle pædagoger i dagtilbuddet haft fokus på den måde, vi kommunikerer på med vores kropslige udtryk. I kommunikationen med såvel vuggestue- som børnehavebarnet har vores samspil og kropssprog betydning for den måde, barnet føler sig mødt og forstået på. Selv helt små børn fornemmer nemlig hurtigt, når vi, via kropssprog og ordvalg, viser interesse og empati for dem. Nogle af de elementer vi har arbejdet med er: øjenkontakt, stemmeføring, åbne positioner i kroppen og i hænderne samt den rette timing i dialogen.

7 Tosprogede børn Tosprogede børn modtager, ud over den generelle indsats, en særlig pædagogisk indsats for at fremme udviklingen af det danske sprog - jvf. Dagtilbudsloven. Det er en af barnets kendte voksen i afdelingen, der står for at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter med de tosprogede børn. Typisk er børnene sat sammen i små grupper (eller alene med en pædagog), hvor de laver lege og aktiviteter, der på en aldersrelevant måde stimulerer og leger sproget frem. Sproglige udfordringer I fald vi oplever, at dit barn har udfordringer i den sproglige udvikling, vil vi altid tage en snak med jer først. Det er vigtigt for os at udveksle erfaringer med jer - hvordan oplever i barnets sproglige udvikling? Det kan handle om udtalevanskeligheder, stammen, sprogforståelse og problemer i kontakten. I denne proces har vi mulighed for kontakt og sparring med sprogvejleder, sprogkonsulent, talepædagog og psykolog. Disse muligheder benytter vi os af for at kunne give jeres barn de bedste muligheder for den fremtidige udvikling.

8 Sprogvejleder Marianne Nilsson juni 2017