Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 120. til Kommuneplan 2009 NY RANDERS HAVN. Randers Kommune

Transkript

1 Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 120 til Kommuneplan 2009 NY RANDERS HAVN

2 INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 120 Ny Randers Havn... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Forslag til kommuneplantillæg med VVM... 5 Hvad er en VVM-tilladelse?... 5 Miljøvurdering... 6 Overvågningsprogram... 6 Offentlig fremlæggelse... 6 Baggrund Alternativet... 9 Statslige interesser i danske havne...10 Forhold til anden planlægning...11 Lovgivningsmæssige forhold...12 Miljøvurdering af planer og programmer...12 Retningslinjer Kommuneplantillæg 120 Ny Randers Havn...14 Retningslinjer...14 Rammer for lokalplanlægning 1.02.E.16 Ny Randers Havn E.17 Ny Randers Havn T.2 Romalt enge T.2 Drastrup enge (Uændret)...19 Bilag Kortbilag Kortbilag Vejledning og offentlig høring Klagevejledning...22 Vedtagelsespåtegning...23 Retsvirkninger...24 Fremlæggelse og indsigelsesfrist...25 Kommuneplantillæg 120 2

3 Redegørelse REDEGØRELSE Luftfoto fra 2012 med havneudvidelse og de to spulefelter. Havneudvidelsen længst til venstre, dernæst Romalt enge spulefeltet og til højre Drastrup enge spulefelt. Kommuneplantillæg 120 Ny Randers Havn Dette kommuneplantillæg skaber det planmæssige grundlag for etableringen af Ny Randers Havn. Kommuneplantillæget omfatter dels selve udvidelsen af Ny Randers Havn, to nye spulefelter samt etableringen af en ny vejforbindelse til havnen. Kommuneplantillæget opstiller retningslinjer for anlægets udførelse og udlægger tre nye rammeområder med tilhørende bestemmelser. Læsevejledning Kommuneplantillægget skal ses i sammenhæng med tilhørende VVM-redegørelse og dertilhørende baggrundsrapporter og bilag, som sammen danner det planlægningsmæssige grundlag for udvidelsen af Randers Havn. Oversigt over dette kan ses i tabel 1 på næste side. Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som bl.a. udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen i såvel retningslinjer som konkrete arealudlæg med tilhørende bestemmelser for anvendelse og bebyggelse mv. Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere kommuneplanen, når det f.eks. er Kommuneplantillæg 120 3

4 REDEGØRELSE Tabel 1: Det planlægningsmæssige grundlag Planer/Rapporter der forudsættes for anlæggets etablering Kommuneplantillæg 120 Ny Randers Havn Formål Retningslinjer for, arealreservation til udvidelse af Randers Havn. Retningslinjer for ny vej til Randers Havn. Retningslinjer for nye spulefelter og udvidelse af eksisterende spulefelter. Rammer for lokalplanlægning af områderne. Basis for at kan udstede VVM-tilladelse Myndighed VVM-redegørelse Ny Randers Havn, med ikke-teknisk resume og miljøvurdering/miljøredegørelse. Vurdering af de konkrete anlægs virkninger på miljøet Jf. VVM bekendtgørelsen nr af 15. december 2010 og lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 med ændringer i lov nr. 250 af 31. marts Kystdirektoratet (på søterritoriet) Lokalplan 567 Ny Randers Havn De konkrete bestemmelser for etableringen af Ny Randers Havn Lokalplan 580 Spulefelt Drastrup enge (Udarbejdes efterfølgende) De konkrete bestemmelser for udvidelsen af spulefeltet ved Drastrup, herunder en forhøjning af digekronen på det eksisterende spulefelt. Lokalplan 589 Spulefelt Romalt og Stånum enge (Udarbejdes efterfølgende) De konkrete bestemmelser for udvidelsen af spulefeltet ved Romalt, herunder en forhøjning af digekronen på det eksisterende spulefelt ved Stånum. Efterfølgende tilladelser Formål Myndighed VVM tilladelse Tilladelse til at planens anlæg kan realiseres. Vilkår for anlæggets realisering for så vidt angår landdelen. VVM tilladelse Tilladelse til at planens anlæg kan realiseres. Vilkår for anlæggets realisering for så vidt angår søterritoriet. Kystdirektoratet Miljøgodkendelse(r) Vilkår for enkeltanlægs realisering Kommuneplantillæg 120 4

5 REDEGØRELSE nødvendigt at ændre planens retningslinjer eller rammer for lokalplanlægning. Forslag til kommuneplantillæg med VVM Da dette kommuneplantillæg fastlægger retningslinjer for og arealreservationer til konkrete anlæg ved etableringen af Ny Randers Havn med tilhørende spulefelter, som ifølge LBK nr af 15. december 2010 medfører pligt til en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), ledsages planforslaget af en VVM-redegørelse. VVM-redegørelse Indhold VVM-redegørelsen beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat, som den endelige beslutning om projektets udformning og gennemførelse. VVM-redegørelsen indeholder en redegørelse for den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. Miljøvurdering jævnfør lov om miljøvurdering af planer og programmer er indarbejdet i VVM-redegørelsen og betegnet miljøredegørelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillæg til kommuneplan Kommuneplantillægget indledes med et afsnit som omhandler den offentlige fremlæggelse af projektet, hvor borgere, private organisationer og offentlige institutioner, organisationer og myndigheder får mulighed for at komme med bemærkninger til planerne og projektet. Dernæst følger en redegørelse for anlægget som ønskes realiseret, og som ligger til grund for kommuneplantillægget. Efter redegørelsen indeholder kommuneplantillægget følgende to afsnit: Retningslinjer for anlæggene. Rammer for lokalplanlægning af området. Hvad er en VVM-tilladelse? Alle VVM-pligtige anlægsprojekter skal have en tilladelse baseret på en gennemført VVM-procedure før projektet må påbegyndes. VVM-tilladelse og VVM-procedure Ved VVM-pligt må VVM-tilladelsen eller anden tilladelse eller godkendelse, der giver bygherren ret til at gennemføre projektet, ikke gives før VVM-proceduren er afsluttet, og byrådet endeligt har vedtaget de nødvendige kommuneplanretningslinjer for anlægget. De VVM-pligtige anlægsprojekter vil ofte samtidig være omfattet af krav om andre typer af tilladelser før påbegyndelsen af projektet, for eksempel en byggetilladelse. En VVM-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 1. En VVM-tilladelse offentliggøres med klagevejledning, samtidig med at den meddeles ansøgeren. I forbindelse med VVM-tilladelsen stilles der de vilkår, som er nødvendige for at fjerne eller reducere de væsentlige virkninger på miljøet, som anlægget giver Kommuneplantillæg 120 5

6 REDEGØRELSE anledning til, og som er påvist i VVM-redegørelsen. VVM-tilladelsen indeholder de nødvendige vilkår for etableringen og undertiden driften af anlægget. Fastsættelse af vilkår beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil være konkrete, administrerbare og begrundede. Miljøvurdering Miljøredegørelse Kommuneplantillægget er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet planernes gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet og planerne indeholder projekter som er nævnt i lovens bilag 3 og 4. Miljøvurdering af projektet er indarbejdet i VVM-redegørelsen og betegnet miljøredegørelse. Overvågningsprogram Randers havn har stor betydning for kommunens udvikling og der er et betydeligt fokus på aktiviteterne i området. Randers Kommune vil derfor løbende overvåge om planerne for Ny Randers Havn har haft de forventede konsekvenser og om de fungerer som forventet. Hvis det ikke er tilfældet, vil der blive taget initiativ til opfølgende planlægning. Der foretages en opsamling af den løbende overvågning hvert fjerde år i forbindelse med revision af kommunens planstrategi. Offentlig fremlæggelse Proces for offentlighed Procedure omkring offentliggørelse af kommuneplantillæg er angivet i Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer). Processen for udarbejdelse af kommuneplantillægget kan inddeles i følgende fem faser: 1.Indkaldelse af ideer og forslag. 1. marts 29. marts Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse som sendes i offentlig høring. 8. maj juli Forslag til lokalplan i offentlig høring. 8. maj juli Sammenfattende redegørelse og Hvidbog. Forventet august Kommuneplantillæg vedtages endelig af byrådet. Forventet september Fase 1 Masterplan og fordebat Det er nødvendigt at udvikle havnen således, at den fortsat kan være en attraktiv partner for nuværende og nye brugere og virksomheder. Derfor indledte Randers Havn i 2008 arbejdet med en masterplan, som er baggrunden for den videre planlægning. Arbejdet mundede ud i en beslutning om, at en udvidelse af havnen skulle ske med udgangspunkt i en udvidelse mod øst i forlængelse af Tronholmen. I perioden Kommuneplantillæg 120 6

7 REDEGØRELSE 1. marts 29. marts 2010 blev der afholdt debatfase i forbindelse med den igangsatte VVM-proces for havneudvidelsen. Under debatfasen blev der afholdt et borgermøde den 8. marts 2010 på Laksetorvet. Debatfasen resulterede i fem indkomne bemærkninger der er taget med i forarbejdet til dette forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og forslag til lokalplan. Fase 2 og 3 Offentlighedsperiode Med offentliggørelsen af dette kommuneplantillæg er processen nu ved fase 2. Materialet er offentligt fremlagt i 8 uger i perioden 8. maj juli Det samlede materiale offentliggøres i sin helhed på Hovedrapporterne, dvs. kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og lokalplan kan ses i papirform hos s Borgerservice. Hvis du mener, at forslaget bør ændres eller i øvrigt har bemærkninger til forslaget, kan disse skriftligt sendes til Laksetorvet 8900 Randers mrk: Bemærkning Havn Bemærkninger Bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse skal være i hænde senest 3. juli 2013 for at indgå i den endelige vurdering af, om projektet kan gennemføres efter VVM-reglerne. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan foregår sideløbende med offentliggørelsen af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Fase 4 og 5 Hvidbog Klager Efter fase 2 og 3 vil og Kystdirektoratet på baggrund af VVM-redegørelsen vurdere bemærkningerne som er indkommet og udarbejde en sammenfattende redegørelse også kaldet hvidbog. På baggrund af hvidbogen indstiller forvaltningen hvordan bemærkningerne kan få indflydelse på kommuneplantillægget og lokalplanen inden vedtagelse i byrådet. Kommuneplantillægget kan efter den endelige vedtagelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med retslig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens 58 og 59. Baggrund Planlægningen af Ny Randers Havn sker for at sikre havnens fortsatte udvikling som erhvervshavn, samt sikre at havnen også i fremtiden vil være en attraktiv erhvervshavn. Randers Havn er løbende blevet udbygget, men står overfor et behov for større tilpasninger i forhold til de ændrin- Kommuneplantillæg 120 7

8 REDEGØRELSE ger den generelle udvikling i samfundet medfører. Det drejer sig blandt andet om behovet for arealer til havnerelaterede virksomheder og større krav til sikkerhed (ISPS) på havnen, herunder bedre opdeling mellem de enkelte aktiviteter. Randers Havn er vigtig for udviklingen i lokalområdet, men samtidig er havnen også af regional betydning idet havnen med sin motorvejsnære placering er med til at muliggøre en hurtig overførsel mellem vejnettet og søvejen. Udvikling af Havnen Randers Havn har været igennem en stadig udvikling som erhvervshavn. Denne udvikling skal fortsætte i de kommende år, hvis havnens overlevelse skal sikres på sigt, og havnen fortsat skal bidrage til den samlede økonomiske udvikling lokalt og regionalt. Randers Havn vil med udvidelsen få mulighed for både, at tiltrække nye havnerelaterede virksomheder men også forøge væksten i eksisterende erhverv. En fortsat udvikling af havnen indenfor de nævnte områder stiller en række krav til havnens fremtidige fysiske udformning, herunder bedre forhold i relation til svajning (at vende skibene), mere kajplads, større arealer i og omkring havnen, også kaldet baglands arealer. Spulefelter For at kunne bortskaffe materiale fra uddybningen ved etableringen af Ny Randers Havn og for at kunne vedligeholde sejlrenden så havnen fortsat er tilgængelig, er det nødvendigt at etablere spulefelter. Et spulefelt er en område der er afgrænset af diger hvor det opgravede materiale spules ind, idet vandindholdet er meget højt. Herefter henlægger uddybningsmaterielet indtil vandindholdet er fordampet og spulefeltet på den måde bliver fyldt op til digekronen over en årrække. Spulefelterne består dels af tre eksisterende spulefelter, hvor digerne forhøjes for at give mulighed for en øget indspulning og dels af to ny anlagte spulefelter. Spulefelterne består af: Eksisterende spulefelt Paderup enge Her hæves digekronen til 5 meter. Spulefeltet indgår i den fremtidige havn. Eksisterende spulefelt Drastrup enge Her hæves digekronen til 4 meter Eksisterende spulefelt Stånum enge Her hæves digekronen til 4 meter Nye spulefelt Romalt enge Her laves et terrasseret spulefelt med en digekrone på 4 meter Kommuneplantillæg 120 8

9 REDEGØRELSE Nyt spulefelt Drastrup enge Her laves et traditionelt spulefelt vest for det eksisterende, med en digekrone på 4 meter. Det nyanlagte spulefelt ved Romalt enge planlægges anlagt som terrasser med faldende kote for digekronen ud mod fjorden, således at spulefeltet efter endt efterbehandling vil kunne indpasses i fjordlandskabet med mindst mulig landskabelig virkning. Konstruktionen af digeanlæg i de nye spulefelter vil blive fastlagt så der sikres en minimal udsivning af stoffer fra de deponerede materialer til det omgivende miljø. Spulefelterne må ved nedlukning forventes at skulle retableres til nuværende arealanvendelse. Dette vil for spulefelterne i de fleste tilfælde betyde efterbehandling til landbrugsjord Ny vej til havnen Forbindelsen mellem vejnettet og søvejen, som er med til at sikre Randers Havns konkurrenceevne, skal ved udvidelsen og udflytningen sikres og forbedres. Hovedadgangen til havnen skal ske gennem en ny anlagt adgangsvej mellem Ørneborgvej og Tronholmen. Herfra etableres et vejnet med to primære interne fordelingsveje ind i det nye havneområde - én langs den sydlige afgrænsning af området og én i den nordlige del af området. Det nye havneområde får adgang til motorvej E45 via Hammelvej og Grenåvej til Ørneborgvej og herfra videre til den nye havnevej. Derfor indeholder dette kommuneplantillæg også retningslinjer der muliggør en ombygning af krydset mellem Ørneborgvej-Grenåvej-Clausholmvej samt udbygning af fletteanlægget mellem Hammelvej og Grenåvej. Ny vej til Randers Havn 0-Alternativet et Kommuneplantillæg 120 9

10 REDEGØRELSE Da der ikke er tilstrækkeligt store ledige arealer i den eksisterende havn, vurderes det, at der skal ske en udvidelse af de havnenære erhvervsarealer for at flere havnerelaterede erhvervsvirksomheder kan tiltrækkes og fastholdes. Med andre ord vurderes det, at hvis havnen ikke udvides (dvs. 0-alternativet fastholdes) er denne potentielle erhvervsudvikling ikke mulig at realisere. 0-alternativet betyder således, at havnen på sigt kan have vanskeligt ved fortsat at være attraktiv for eksisterende og nye virksomheder og brugere. Uden udvidelse og dermed udvikling vil havnen ikke kunne medvirke til at stoppe den negative spiral, som opleves i relation til havne, der ikke har udvidelsesmuligheder. Set i et længere perspektiv må det forventes, at Randers Havn på sigt - ved manglende udvidelsesmuligheder - vil miste en del af den dynamik og konkurrenceevne, der i dag findes på havnen. Dette kan betyde en nedgang i aktiviteterne på havnen, og på sigt kan havnen komme til at spille en mindre rolle i erhvervsudviklingen. Foruden tabet af indtægter og arbejdspladser vil dette også betyde, at de muligheder, der ønskes fremmet af transportpolitiske årsager fra såvel den Europæiske Kommissions side som fra dansk politisk side (for overflytning af gods og projektlaster fra landevej til søvej) forringes. En manglende udbygning af den maritime infrastruktur i og omkring Randers Havn vil således ikke kunne understøtte de nationale og europæiske politiske ønsker om at overflytte gods fra miljøbelastende og trængselsramte transportformer på vejene og til mindre miljøbelastende transportformer som skib. Statslige interesser i danske havne Miljøministeriet har i samarbejde med KL og Transportministeriet udviklet nogle principper for planlægning i byer med aktive erhvervshavne. Principperne vil indgå i varetagelsen af de statslige interesser i forbindelse med ændringer af kommune- og lokalplaner i og omkring havne af national interesse. Af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår, at det er et statsligt mål at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport, i samspil med byen i øvrigt. Det fremgår endvidere af oversigten, at Miljøministeriet og Transportministeriet i dialog med KL vil aftale principper for, hvordan de statslige mål kan indarbejdes i den kommunale planlægning. De principper, som fremover vil blive lagt til grund for de to ministeriers vurdering af planlægning for byudvikling i og omkring de centrale havne, fremgår af et notat, der er aftalt mellem Naturstyrelsen, KL og Transportministeriet, og som supplerer udmeldingerne i oversigtens kapitel 5.6, der fortsat er gældende. Principperne gælder frem til og med afslutningen af kommuneplanrevisionen i 2013, hvorefter KL og de to ministerier vil vurdere behovet for eventuelle ændringer. Uddrag af ovennævnte notat: Kommuneplantillæg

11 REDEGØRELSE Det er et statsligt mål at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af de centrale havne som effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder. Det er samtidigt et mål, at havnenes udvikling sker i samspil med udviklingen af den omkringliggende by. Endvidere er det et statsligt mål, at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport. Følgende overordnede interesser skal derfor sikres i den kommunale planlægning i og omkring de havne, hvor der er overordnede interesser: Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport. Det gælder fx havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen, herunder forsyning med og fremstilling af biobrændsler, udskibning af olieprodukter, elværkernes havne og oplag mv. Planlægningen må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser - fx containergods og vindmøller. Ro-Ro er fællesbetegnelsen for skibe, der transporterer rullende materiel, og hvor godset i de fleste tilfælde kan rulles på og af ved hjælp af ramper (Roll-on Roll-off). Der skal på nationalt niveau være arealer til at sikre overordnede trafikforbindelser og godsstrømme fx RO/RO og færgefart. Der skal sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine råstoffer. Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov. Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter, forholde sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. Planlægningen for udvidelse af Randers Havn falder i tråd med ovennævnte statslige mål. Forhold til anden planlægning Det planlagte projekt er omfattet af planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer på land. I det følgende beskrives de gældende relevante bestemmelser for eksisterende kommuneplan og lokalplaner. En del af projektområdet er i dag søterritorium og derfor ikke omfattet af eksisterende kommuneplan og lokalplaner. I forbindelse med havneudvidelsen udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan omfattende hele havnens område på land. Kommuneplan 2009 I er den gældende kommuneplan, Kommuneplan Kommuneplanen beskriver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. I den lo- Kommuneplantillæg

12 REDEGØRELSE kalplan der er fremlagt samtidigt med dette kommuneplantillæg, redegøres der mere detaljeret for de relevante forhold i relation til Kommuneplan Lovgivningsmæssige forhold VVM En del af landområdet overgår til søterritoriet som konsekvens af havneudvidelsen. Mens Kystdirektoratet vurderer den del af projektet, som foregår på søterritoriet, vurderer den del af projektet, som finder sted på land. Projektet er omfattet af bilag 1 i Kystdirektoratets bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. er VVM-myndighed på land og har afgjort, at der i forbindelse med kommuneplantillægget også skal udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning. De to myndigheder har besluttet at lave en fælles VVM-redegørelse og koordinere de offentlige høringer. Før projektet kan igangsættes, skal Kystdirektoratet godkende VVM-redegørelsen og give bygherren først en principiel tilladelse og når projektet er detailprojekteret en endelig tilladelse efter havnelovens bestemmelser. Tilladelsen vil blandt andet indeholde vilkår til anlægsarbejdet. skal endvidere meddele bygherren en VVM-tilladelse, før projektet kan påbegyndes. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget. Miljøvurdering af planer og programmer Projektet er omfattet af bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Når et projekt tillige er omfattet af et krav om udarbejdelse af en miljøvurdering efter VVM-reglerne, kan VVM-redegørelsen udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering. VVM-redegørelse og miljøvurdering er således integreret i ét samlet dokument, som benævnes miljøredegørelse. Naturbeskyttelse og fredninger, Bilag IV-arter og Natura 2000 For de arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV ( Bilag IV-arter ), som særligt beskyttelseskrævende arter, skal der foretages en vurdering af projektets påvirkning af områdets bestand i henhold til reglerne i: Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, samt Bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be- Kommuneplantillæg

13 REDEGØRELSE skyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelser af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Der må ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV arternes levesteder, uanset hvor de findes. Hvis det er uundgåeligt, at man skader en bilag IVart, er man forpligtet til at sikre, at man gør mest muligt for at begrænse skaderne ved at iværksætte afværgeforanstaltninger. Det kan f.eks. være at etablere nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. Hvis et projekts påvirkning ikke kan afværges, således at projektet fx beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter, kan myndighederne fravige beskyttelsen af arterne og alligevel tillade projektet, såfremt fravigelsen af beskyttelsen af arten ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde, og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger. Fravigelse af beskyttelsen kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at: beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne, forhindre alvorlig skade, navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom, sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter. Beslutning om at fravige beskyttelsen træffes af myndighederne efter høring af de berørte myndigheder. Europakommissionen skal underrettes om fravigelser. Kommuneplantillæg

14 Retningslinjer RETNINGSLINJER BESTEMMELSER Kommuneplantillæg 120 Ny Randers Havn Det følgende fastlægger de retningslinjer som opstiller i henhold til planlovens 11g stk. 1. Retningslinjer Etableringen af Ny Randers Havn, må ske som angivet på kortbilag 1. Havnebassin, kajanlæg og baglandsarealer, skal placeres og udformes som angivet på kortbilag 1, og som der er redegjort for i VVM-redegørelsen. Vejadgange til havnen forudsættes at foregå fra Tronholmens forlængelse Ørneborgvej, over Grenåvej til Hammelvej og E45. Ved tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven til uddybning af havneområdet skal det med baggrund i et projekt sikres, at udbygningen, såvel i som efter anlægsfasen, ikke giver anledning til længerevarende påvirkning af dyre- og plantelivet. Ved tilladelser efter lovgivningen skal det i øvrigt sikres, at der følges op på intentionerne i VVM-redegørelsen. Randers Kommune fastsætter et krav om at der som afværgeforanstaltning i perioden fra den 1. maj til 15. juli hvor stavsildene vandrer eller gyder, ikke må graves ud til det nye havnebassin, for at sikre at sedimentspild i forbindelse med uddybningen ikke vil påvirke stavsildenes vandring Virksomheder Miljøtunge virksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav, kan placeres på havnen i henhold til kommuneplantillæggets rammer for miljøklasser og hvor der er sikret tilstrækkelig afstand til følsom arealanvendelse i henhold til gældende lovgivning. Oplag Sten og grus må oplægges på den nye havns baglandsarealer. Ved oplæg af materiale skal en passende orden opretholdes. Havnerelaterede erhverv Der må i havneområdet generelt drives havneerhverv og havnerelaterede erhverv, herunder kontorfaciliteter i tilknytning til havnes administration, samt havnerelaterede værksteder. Miljøklasser Miljøklasser er defineret i kommuneplantillæggets rammer. Foruden rammebestemmelserne bør virksomheder placeres så Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens vejledende afstande til boliger jf. Håndbog om Miljø og Planlægning overholdes. Spulefelt Romalt enge Spulefelter ved Romalt enge skal etableres som et terrasseret spulefelt i overensstemmelse med kortbilag 2. Ny vejadgang til havnen Adgangen til det nye havneområde skal ske fra motorvej E45 via Hammelvej og Grenåvej til Ørneborgvej og herfra videre til en ny adgangsvej til havneområdet. Kommuneplantillæg

15 RETNINGSLINJER Det skal vurderes om der er behov for or midlertidige omlægninger af trafikken i forbindelse med anlæg og udvidelse af vejforbindelserne. Der etableres en ny vejadgang til Randers havn som vist på nedenstående figur. Vejforbindelsen etableres således at den kan betjenes af modulvogntog. Ved sammenfletningen mellem Hammelvej og Grenåvej etableres et fletteanlæg som vist skitsemæssigt herunder. Hammelvej er i dag statsvej men overgår til kommunevej i forbindelse med åbning af motortrafikvejen Sdr. Borup Assentoft (ultimo 2014). Krydset Ørneborgvej/Grenåvej ombygges så det afvikle trafikken til og fra Havnen. Ørneborgvejs nordlige del forlægges og forlænges frem til vejsystemet på det nye havneområde. Før den ny vejforbindelse tages i brug, skal der etableres foranstaltninger på Clausholmvej nord for Hammelvej for at hindre gennemkørende trafik. Kommuneplantillæg

16 Rammer for lokalplanlægning LOKALPLANRAMMER LOKALPLANRAMMER 1.02.E.16 Ny Randers Havn Generel anvendelse Områdets anvendelse Specifik anvendelse Max højde Bebyggelsesprocent Zonestatus Fremtidig zonestatus Bebyggelsens omfang Min. miljøklasse Max Miljøklasse Øvrige bestemmelser Erhvervsområde Erhvervshavn Erhvervshavn 13 meter 100 % Byzone og landzone Byzone Erhvervsbygninger med driftsanlæg, lagerbygninger og oplag 4 6 Der må ikke opføres bebyggelse hvor gulvet i stueetagen placeres under kote 2,5 DVR. Bygværker som Kraner, siloer, skorstene og lignede kan have en større højde end angivet. Der må etableres en enkelt administrationsbygning til havnen, med en større højde end angivet og med en større bebyggelsesprocent end angivet. Der må etableres et spulefelt med en digekrone på 5 meter E.16 Kommuneplantillæg

17 LOKALPLANRAMMER 1.02.E.17 Ny Randers Havn Generel anvendelse Områdets anvendelse Specifik anvendelse Max højde Bebyggelsesprocent Zonestatus Fremtidig zonestatus Bebyggelsens omfang Min. miljøklasse Max Miljøklasse Øvrige bestemmelser Erhvervsområde Erhvervshavn Erhvervshavn 13 meter 100 % Byzone og landzone Byzone Erhvervsbygninger med driftsanlæg, lagerbygninger og oplag 4 7 Der må ikke opføres bebyggelse hvor gulvet i stueetagen placeres under kote 2,5 DVR. Bygværker som Kraner, siloer og lignede kan have en større højde end angivet E.17 Kommuneplantillæg

18 LOKALPLANRAMMER 1.03.T.2 Romalt enge Generel anvendelse Områdets anvendelse Specifik anvendelse Zonestatus Fremtidig zonestatus Øvrige bestemmelser Teknisk anlæg Spulefelt. Efter endt deponering skal området efterbehandles. Deponeringsanlæg Landzone Landzone Digekronen på spulefeltet må højest være 5 meter. Såulefeltet skal anlægges som et terrasseret spulefelt. (Spulefeltet dækkede tidligere kun Stånum enge, men udvides mod vest og kaldes efterfølgende Romalt enge.) 1.03.T.2 Kommuneplantillæg

19 LOKALPLANRAMMER 2.00.T.2 Drastrup enge (Uændret) Generel anvendelse Områdets anvendelse LOKALPLANRAMMER Specifik anvendelse Zonestatus Fremtidig zonestatus Øvrige bestemmelser Teknisk anlæg Spulefelt. Efter endt deponering skal området efterbehandles. Deponeringsanlæg Landzone Landzone Digekronen på spulefelter må højest være 4 meter. Kommuneplantillæg

20 Bilag KORTBILAG 1 Nyt havnebassin Områdegrænse Bebyggelsesfelter Beplantningsbælter og grønne kkiler Administrationsbygning Nye veje Kortbilag 1 Kommuneplantillæg

21 KORTBILAG 2 Kortbilag 2 Kommuneplantillæg

22 Vejledning og offentlig høring VEJLEDNING Klagevejledning Miljøvurdering af planen Miljøvurdering Afgørelser vedrørende dette kommuneplantillæg, truffet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 med senere ændringer) kan påklages efter samme regler som klager over afgørelser efter planloven. Planloven Klage over kommuneplantillæget I henhold til planlovens 58 nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Klagen indgives til Natur- og Miljøklagenævnet og skal være modtaget inden fire uger fra datoen for offentliggørelse af den endeligt vedtagne plan. Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen af den endeligt vedtagne plan. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder ikke behandling af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen findes på nævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvist medhold i klagen. Klagen sendes til Klagen sendes til: Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej København NV eller via til: nmkn@nmkn.dk Kommuneplantillæg

23 VEJLEDNING Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg 120 er vedtaget af Randers byråd den og offentliggøres efter reglerne herom i planloven. Henning Jensen Nyhuus Borgmester Hans Nikolaisen Kommunaldirektør I henhold til planloven vedtages foranstående kommuneplantillæg endeligt. Randers byråd den xx.xx.2013 Henning Jensen Nyhuus Borgmester Hans Nikolaisen Kommunaldirektør Kommuneplantillæg

24 VEJLEDNING Retsvirkninger Kommuneplantillægets retsvirkninger Forslaget til kommuneplantillæg har ingen direkte retsvirkninger over for de ejendomme, som er omfattet af tillægget. Først når tillægget er vedtaget og dermed en del af kommuneplanen, indtræder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Kommuneplantillæg

25 VEJLEDNING Fremlæggelse og indsigelsesfrist For at give borgerne i mulighed for at sætte sig ind i kommuneplantillægets indhold, skal tillæget være offentligt fremlagt i mindst 8 uger, jf. planlovens 24. Kommuneplantillæget er i fremlagt i perioden: onsdag den til onsdag den Kommuneplantillæg 120 Ny Randers Havn er fremlagt på: s hjemmeside: Borgerservice, Laksetorvet, 8900 Randers C Åbningstider: Mandag kl Tirsdag til torsdag kl Fredag kl Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C Ved henvendelse til Miljø & Teknik, Plan kan De få forslaget udleveret. Ønsker De at fremkomme med synspunkter eller ændringsforslag til kommuneplantillæget, sendes disse skriftligt til inden onsdag den Adresse: Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Byrådet vil derefter tage stilling til kommuneplantillæget og de indsendte bemærkninger. Svar på indkomne bemærkninger vil blive fremsendt efter byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Kommuneplantillæg

26 Miljø og Teknik Stadsarkitektens kontor Laksetorvet 8900 Randers C Kommuneplantillæg XX 26