Den britiske identitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den britiske identitet"

Transkript

1 Den britiske identitet En diskursteoretisk analyse Kandidatafhandling, Aarhus Universitet Cand. Ling. Merc International markedskommunikation og PR (Engelsk) Vejleder: Morten Pilegaard Udarbejdet af Bjørn Andreassen Antal anslag ekskl. mellemrum: Afleveret den 1. Juni 2015

2 Abstract In 2014 the results from the European Parliament elections showed a massive increase in voters towards rightwing parties. One of these parties was the United Independence Party from UK. Within a very short amount of time they have managed to become the largest party in the EU from UK. This thesis aims to explain why this has been the case and furthermore aims to explore how it has been done. One way to look at this matter is by analyzing the political debate within UK. By doing so the aim is to find out what UKIP does different from the other parties in UK, in their communication. By applying a discourse theoretical analysis inspired by Chantal Mouffe and Ernesto Laclau this thesis will analyze how, on one hand, UKIP construct British identity, and on the other, how the established parties do the same and how these two differ from each other. Through an analysis of articulation the thesis found that UKIP has articulated a dislocation in how British identity is to be perceived. UKIP constructs identity by the use of antagonisms and has articulated that British identity is hindered by the negative effects of the EU and immigration. The thesis concludes that UKIP constructs EU, in terms of economy, democracy and ideology, to cause negative impacts on the UK. Furthermore, UKIP constructs immigration, in terms of social, economy and the discourse of fear to cause negative impacts. It is by creating this antagonistic relationship between British identity and the EU and immigration that they construct their perception of British identity. On the contrary the established parties construct British identity to be a result of the positive effects that the EU and immigration has brought to the UK and perceives the EU and immigration to be an important part of British identity. They do not construct their perception of British identity by creating an antagonistic relationship in relation to the EU and immigration. Instead they construct a positive image of the EU, in terms of economy, democracy and ideology. This is also the case with immigration. The established party articulated a positive effect from immigration in terms of social, economy and the discourse of fear. i

3 ii

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 5 Specialets kapitler... 5 Præsentation af Storbritannien i EU og fire britiske partier... 6 UKIP... 7 The Conservatives... 8 Liberal Democrats... 9 The Labour Party... 9 UKIP s konstruktion af de etablerede partier Sammenfatning Historisk redegørelse for Storbritannien i EU Specialets videnskabelige forankring Analysestrategiens oprindelse Analysestrategi Chantal Mouffe og Ernesto Laclau Analysestrategiske begreber Hegemonibegrebet Dislokation Nodalpunkter/ tomme betegnere Reartikulering Ækvivalenslogikken Antagonismer Sedimentering Empirisk afgrænsning Operationalisering af begreber Analyse del UKIP s konstruktion af britisk identitet De etablerede partiers konstruktion af britisk identitet Sammenfatning Delkonklusion

5 Analyse del Den demokratiske diskurs UKIP s konstruktion af demokrati De etablerede partiers konstruktion af demokrati Sammenfatning Den ideologiske diskurs UKIP s konstruktion af et ideologisk EU De etablerede partiers konstruktion af et ideologisk EU Sammenfatning Den økonomiske diskurs/ EU som politisk Union UKIP s konstruktion af EU som politisk Union De etablerede partiers konstruktion af EU som politisk Union Sammenfatning Delkonklusion Analyse del Den økonomiske diskurs Sammenfatning Den sociale diskurs Sammenfatning Frygten som diskurs Sammenfatning Delkonklusion Diskussion Konsensuspolitik- mangel på antagonismer Andre eksempler Konklusion Literaturliste

6 Indledning Der hersker i øjeblikket stor uro i Europa. Højrefløjspartier stormer frem i meningsmålingerne i Danmark, Frankrig og ikke mindst Storbritannien. Der kan være mange grunde hertil, men noget der går igen i alle disse lande, er frygten for at afgive national suverænitet, frygten for at miste den nationale identitet og frygten for immigration. Det seneste Europa Parlamentsvalg afslørede en stigning i stemmer til partier der lå til højre for den politiske midte, hvilket især gjorde sig gældende i Storbritannien. Ved valget i 2014 fik højrefløjspartiet UKIP sin hidtil højeste stemmeandel og blev valgt ind som det største parti fra Storbritannien (BBC, 2014). Som de fleste andre højrefløjspartier i Europa gik UKIP til valg på at øge suveræniteten hos medlemslandet ved at trække bestemmelsesretten tilbage fra EU. Med dem i spidsen foregår der for tiden en stor omvæltning af den politiske dagsorden i Storbritannien. UKIP har etableret en af de mest succesfulde udfordringer for de etablerede partier, en udfordring som ikke hidtil er set i moderne britisk historie. Vælgertilslutningen til det radikale højrefløjsparti var ved EU parlamentsvalget på et historisk højt niveau, hvilket har efterladt regeringen i Storbritannien i et jerngreb fra de euroskeptiske vælgere. Storbritanniens premiereminister David Cameron virker da også til at have ladet sig påvirke af dette. Således har han meddelt, at han ikke senere end 2017 vil kalde til folkeafstemning omkring medlemsskabet af EU, såfremt han bliver genvalgt som premiereminister ved det næste nationalvalg i Storbritannien. Og selvom Storbritannien i forvejen ofte er blevet beskrevet som en vanskelig og akavet partner i EU, så må udviklingen i forholdet mellem de to betragtes som den hidtil værste i flere årtier. Men hvorfor forholder situationen sig således? Hvordan har UKIP på så kort tid erobret så store procenter af vælgerne? Og hvordan har det kunnet lade sig gøre? Dette er nogle af spørgsmålene som denne afhandling vil besvare. Ifølge flere gennemarbejdede og objektive rapporter vil Storbritannien økonomisk være dårligere stillet såfremt nationen melder sig ud af EU i 2017/2018 (Bertelsmann, 2015), (Theils, 2015), (Lauritzen, 2015). Derfor er det interessant at undersøge, hvorfor et stigende antal briter til stadighed støtter UKIP og deres EU-fjendtlige kurs. 3

7 UKIP udfordrer de etablerede partier ved at sætte spørgsmålstegn ved centrale debatter i det britiske samfund som britisk identitet, suverænitet, og immigration, og har med en populistisk højrefløjsoverbevisning på disse temaer skabt en opstand mod den eksisterende politiske dagsorden i Storbritannien. Britisk identitet er blevet et højaktuelt emne blandt politikere og vælgere og da særligt truslerne imod den britiske identitet er ligeledes i høj grad blevet debatteret. UKIP har fremstillet EU og immigration som Storbritanniens vigtigste fjender og lige netop UKIP s position på disse emner synes at vinde tilslutning hos briterne. Hvilke værktøjer og hvilken kommunikation bruger UKIP i deres forsøg på at lokke vælgerne til? Der har tidligere været partier som har ytret samme afstandstagen overfor EU og immigration, men ingen af dem har opnået nær så stor tilslutning som UKIP. UKIP synes altså at have italesat og formuleret sig til en position på disse temaer, som de andre partier har svært ved at generobre. UKIP dikterer nærmest dagsordenen med deres fjendtliggørelse af EU og immigration. Storbritannien står i øjeblikket i en situation hvor forståelsen og opfattelsen af den nationale identitet er til forhandling. UKIP har sat spørgsmålstegn ved hvordan denne skal opfattes. EU og immigration bliver set som en trussel overfor britiske værdier og interesser, og derfor rystes den etablerede forståelse af, hvordan den britiske identitet opfattes. Spørgsmålstegnene som UKIP stiller er udgangspunktet for dette speciale, der vil forklare, hvorfor det er muligt overhovedet at stille spørgsmålstegn ved udtryk som britisk identitet. Med hvilke kommunikative værktøjer er det lykkedes for UKIP at opstille en ny diskurs for, hvordan identitet skal opfattes og hvilke mekanismer gør sig gældende i en sådan diskurs? 4

8 Problemformulering Med Mouffe og Laclau s analysestrategi vil jeg analysere, hvordan UKIP konstruerer udtrykket britisk identitet, og hvordan deres konstruktion adskiller sig fra de etablerede partiers konstruktion af samme. Problemformuleringen bliver besvaret igennem følgende tre analyser: 1. Artikulationsanalyse af hvordan UKIP italesætter en dislokation i udtrykket britisk identitet og efterfølgende en hegemonianalyse af hvordan UKIP og de etablerede partier hver for sig konstruerer udtrykket britisk identitet. 2. Hegemonianalyse af hvordan UKIP og de etablerede partier hver for sig meningstilskriver EU-diskursen. 3. Hegemonianalyse af hvordan UKIP og de etablerede partier hver for sig meningstilskriver immigrationsdiskursen. (Begrebet dislokation forklares på side 19 og begrebet hegemoni forklares på side 18. Udtrykket de etablerede partier forklares på side 11). Specialets kapitler 1. Præsentation af UKIP, The Conservatives, Labour og Liberal Democrats samt præsentation af Storbritanniens forhold til EU i et historisk perspektiv. 2. Specialets videnskabelige forankring 3. Analyse del 1 om britisk identitet 4. Analyse del 2 om EU 5. Analyse del 3 om immigration 6. Diskussion 7. Konklusion 8. Litteraturliste 5

9 Præsentation af Storbritannien i EU og fire britiske partier Inden analysen påbegyndes gives der en kort beskrivelse af hvordan de fire partier, UKIP, The Conservatives, Labour og Liberal Democrats politisk positionerer sig. Jeg vil kortfattet præsentere deres historiske udvikling, deres vigtigste værdier, deres ideologiske forankring og give en præsentation af de fire partiers formænd. Analysedelen vil i specialet være baseret på udtalelser fra de fire partiers formænd, hvorfor jeg finder det vigtigt at beskrive hovedpointerne i deres politiske virke, og da specialet omhandler den hegemoniske kamp partierne imellem, er det nødvendigt at give et indblik i, hvilke aktører specialet omhandler. Jeg vil ydermere redegøre for, hvorfor jeg vil tillade mig at kalde Labour, The Conservatives og Liberal Democrats for de etablerede partier og dermed som en samlet enhed, der står i opposition til UKIP. Dette udføres ved at præsentere en række udtalelser fra UKIP, der viser, hvordan de opfatter og italesætter de tre partier. Efterfølgende vil jeg beskrive Storbritanniens forhold til EU i et historisk perspektiv og kort redegøre for to analyser fra det Europæiske analyseinstitut, Eurobarometer, der viser briternes tilhørsforhold til EU. Dette speciale undersøger, hvordan UKIP artikulerer britisk identitet samt analyserer den hegemoniske kamp mellem UKIP og de etablerede partier. Hvad jeg vil bevise nedenfor, italesætter UKIP endvidere EU som den største trussel mod britisk identitet, hvorfor jeg finder det relevant kort at introducere læseren for Storbritanniens historie og tilknytning til EU og den identitet, som UKIP finder det svært at forene sig med. 6

10 UKIP The United Kingdom Independence Party (UKIP) blev grundlagt i 1994, og partiets vigtigste kardinalpunkt har siden da omhandlet udmeldelse af EU. UKIP er politisk placeret til højre for midten, og partiets ideologi berører nationalisme, populistisk anti-etablissement og fri markedsøkonomi. Partiet kæmper for et frit, demokratisk og uafhængigt Storbritannien ved blandt andet at fastfryse immigrationen til nationen (Clark, 2012, 110). Ved EU-parlamentsvalg har de oplevet stor succes siden oprettelsen af partiet og er gået fra stemmer i 1994 til stemmer i 2009, og senest har de erobret stemmer i 2014 og har haft mandatfremgang på 11 pladser siden 2009 til nu at have 24 pladser i EU-parlamentet. Partiet er nu det største britiske parti i EU med fire mandater mere end Labour på en andenplads (BBC, 2014) og må regnes som en seriøs udfordrer til det politiske etablissement i Storbritannien. De har dog ikke altid haft status som et seriøst parti fra kollegaer i den politiske arena. Inden David Cameron trådte til som premierminister, omtalte han UKIP som tosser og skabsracister "Ukip is sort of a bunch of... fruit cakes and loonies and closet racists mostly (Jamie Lyons, 2006). Selvom partiet høstede store resultater ved EU-parlamentsvalget, så har de haft sværere ved at bryde ind på den nationale scene i Storbritannien, hovedsageligt pga. et valgsystem, der på mange måder favoriserer de etablerede partier. De har dog præsteret at vinde to pladser i det britiske parlament, som også kaldes underhuset, men dette er foregået ved såkaldte suppleringsvalg, som opstår, når en siddende parlamentariker afstår fra sin plads i parlamentet. Dette har været tilfældet ved UKIP s nu to pladser i underhuset. To konservative har afstået fra deres pladser og derefter skiftet parti til UKIP, hvorefter de er blevet valgt ind igen (DR DK, 2014). En vigtig faktor for partiets succes har til dels været udpegningen af Nigel Farage som partiformand. Med ham i spidsen er UKIP gik fra at have 1,7 procent af vælgerne ved deres første EU-parlamentsvalg, til at have vundet flest stemmer ved foregående EU- parlamentsvalg i 2014, og har nu over medlemmer. UKIP er således forandret fra blot at være tosser og skabsracister, der ikke blev regnet for noget særligt, til nu at vise sig som en seriøs udfordrer til de etablerede partier (Goodwin, 2014,9). Nigel Farage har været partiformand for UKIP af to omgange siden Efter EU-parlamentsvalget i 2009 fratrådte han som formand for så at vende tilbage i

11 UKIP har op til parlamentsvalget i Storbritannien i 2015 sat fokus på følgende seks mærkesager: Returnere magt fra EU til Storbritannien, beskytte Storbritanniens grænser, genopbygge velstand ved at forlade EU, beskytte Storbritannien mod kriminalitet, pleje og støtte til alle, ytringsfrihed og demokrati (UKIP, 2014). The Conservatives The Conservatives har været det mest succesfulde parti i Storbritannien i de sidste hundrede år (Clark, 2012, 42). Siden 2. verdenskrig har de siddet i regering fra og senere , hvorefter de har siddet i opposition indtil I 2010 dannede de den nuværende regering i samarbejde med Liberal Democrats (Clark, 2012, 41). Konservatisme som ideologi defineres i syv hovedtræk: 1) Konservatisme prioriterer traditioner højt, både politisk og socialt. 2) Ændringer i samfundet skal ske på en velordnet måde. 3) De har en skepsis omkring menneskers evne til at reformere samfund. 4) Konservative forsvarer retsstaten og vigtigheden af ejendomsretten. 5) Ønsker en stærk men begrænset stat. 6) Ønsket om en velstående økonomi. 7) Konservative er knyttede til nationen og de nationale interesser (Clark, 2012, 42). The Conservatives har gennemgået to perioder, der har defineret deres politiske ståsted. Den første periode refereres til som One Nation- perioden og bliver opfattet som en progressiv konservatisme, der politisk forstås som værende på den højre side fra midten (dog relativt tæt på midten). Den progressive konservatisme ønsker en større rolle til staten for at skabe et sikkerhedsnet og dermed basis for at opnå individuel selvstændighed. Den næste periode kaldes Thatcherism efter den tidligere konservative partiformand Margaret Thatcher. Thatcherism prioriterede det frie marked, minimum stat, individuel frihed og ansvar, og skal forstås længere til højre for midten end One Nation- perioden. Thatcherism argumenterede endvidere for en større vigtighed af Britisk nationalisme og større EU-skepsis. The Conservatives har, under ledelse af nuværende partiformand David Cameron, positioneret sig i den progressive konservatismes lejr, og David Cameron har tidligere taget afstand fra Thatcherism som ideologisk grundsyn. The Conservatives er dog internt i partiet delt op i to lejre fordelt på de to ovenstående positioner, når det vedrører EU. Dele af det konservative parti ønsker ligesom UKIP at træde ud af EU og har presset David Cameron til at afholde en 8

12 folkeafstemning om EU. Dette har dog ikke, som jeg vil bevise i specialet, haft afgørende effekt på The Conservatives generelle ståsted i forhold til EU, da David Cameron stadigvæk ønsker at forblive som medlem af EU (Clark, 2012, 47). Liberal Democrats Liberal Democrats har siden 2010, sammen med The Conservatives, dannet regering i Storbritannien. Det er de tredje største parti efter The Conservatives, og Liberal Democrats sidder i øjeblikket på 57 af 650 mulige sæder i parlamentet. Ligesom The Conservatives har Liberal Democrats været delt i de to lejre, Classical Liberalism og Social Liberalism, siden dannelsen af partiet. Forskellen mellem Classical liberalism og Social liberalism er forskellen i ønsket om statens størrelse og indflydelse. Classical liberalism ønsker mindre statslig indflydelse, hvorimod Social Liberalism ønsker, at staten skal biddrage med støtte, således at individer selvstændigt har mulighed for at opnå velstand (Clark, 2012, 89). Social Liberalism har længe været konsolideret som den fortrukne, men indenfor de seneste år har Classical Liberalism igen vundet indpas, og partiet har derfor rykket sig længere til højre mod midten. Dette kan til dels tilskrives Nick Clegg der som formand for Liberal Democrats siden 2007, har trukket partiet længere til højre og politisk tættere på The Conservatives politisk (Clark, 2012, 97). Liberal Democrats er det mest EU-venlige af de fire partier, der analyseres i dette speciale, men foruden dette emne prioriteres økonomisk politik, miljø og uddannelse som de vigtigste områder. Partiet har dog, fordi det politisk er positioneret imellem The Conservatives og Labour, haft svært ved at forme et særpræg og en karakteristisk identitet, da partiernes politikker ofte overlapper hinanden. The Labour Party Interne stridigheder i partiet har ikke kun været tilfældet for de to ovenstående partier. Også Labour har været splittet omkring deres politiske ståsted og ideologi. Ifølge Labours forfatning er partiet et demokratisk socialistisk parti, der kæmper imod ulighed i samfundet, ulighed i indkomster og ulighed i muligheder for at opnå sit fulde potentiale som individ. Partiet kæmper derudover for at beskytte og fremme arbejderklassens levestandarder. I modsætning til The Conservatives og Liberal Democrats ønsker Labour ikke minimal statslig indflydelse, og med den indflydelse bestræber Labour sig på at redistribuere den britiske rigdom blandt alle dele af samfundet (Clark, 2012, 64). 9

13 Der skulle dog ske ideologiske og politiske ændringer, da Tony Blair i 1995 gjorde op med de eksisterende tanker og retninger i Labour. Han reformerede partiet, kaldte det New Labour og præsenterede Storbritanniens vælgere for The Third Way, som søgte at løse samfundets udfordringer på en anderledes måde end de hidtil kollektivistiske metoder. Redistribuering af rigdom blev ændret til redistribuering af muligheder, velfærdsstaten blev til den sociale investeringsstat. Ydermere søgte The Third Way at gøre op med tidligere opfattelser omkring venstre mod højre i politisk forstand og efterspurgte en øget individualisering. I løbet af 90 erne rykkede partiet sig således mere til højre, og begyndte at acceptere privatisering og blev mere imødekommende for militær oprustning af Storbritannien (Clark, 2012, 69). Efter Tony Blairs og efterfølgende formand Gordon Browns afgang som formænd for partiet, blev der iværksat en lederskabskonkurrence, hvor partiet skulle revurdere dets politik og ideologi. Sidenhen har partiet igen, under ledelse af fungerende formand Ed Miliband, forsøgt at bevæge sig til venstre mod tidligere politiske tænkemåder men kæmper stadig med at distancere sig fra eftervirkningerne af Blair og Browns regeringstid. UKIP s konstruktion af de etablerede partier Som beskrevet i præsentationen af de etablerede partier, har de alle politisk bevæget sig ind mod midten og som følge af dette har de, i forhold til mange emner, samme politiske overbevisning. En anden og den, efter min betragtning, vigtigste årsag til at kalde de tre partier for de etablerede partier er, at UKIP opfatter de tre partier i ledtog med hinanden. UKIP forsøger at konstruere et billede af at partierne ikke kan adskilles, når emnerne omhandler EU og immigration. I et interview i USA fremhæver Nigel Farage de etablerede partier i Storbritannien som var de alle tre ens. Til et spørgsmål om, hvor i den politiske arena man kan placere de andre partier i Storbritannien svarer han, at man ikke kan placere et cigaretpapir imellem dem på de fleste større spørgsmål. Han beskriver, at de alle er Social Democrats, og at der ikke er meget at vælge imellem. They are all Social Democrats. There isn s much to choose. You frankly cannot put a cigaret papir between them on most big issues and the big problem we have got as a country is that 75% of our laws are now made in Brussels by the European Union and I want to take that back (Nigel Farage on Sean Hannity, 2014). 10

14 Nigel Farage sidestiller ligeledes de etablerede partier med store virksomheder og banker, og kalder dem en del af en politisk boble. Han antyder at alle i det britiske parlament, Westminster er ens, og at de aldrig har drevet en virksomhed eller haft et normalt job. Like everyone in Westminster, you have never run you own company, you have never had a proper job in the real world. You are part of this political bubble that picked up a piece of research that was produced ten years ago. You all do it Labour do it, Torries (The Conservatives) do it, the big banks do it, the multinationals do it (Europe debate 1, 2014). Sammenfatning Når jeg tillader mig at kalde de tre partier Labour, The Conservatives og Liberal Democrats for de etablerede partier så er det et resultat af, at UKIP har italesat en dislokation omkring partierne UKIP oplever ingen divergens imellem partierne på de vigtigste store emner, deriblandt EU og immigration, som er UKIP s to kardinalpunkter. Ovenfor har jeg med et par eksempler vist, hvordan UKIP opfatter partierne, og i og med at UKIP er fokus for specialet, vil jeg iagttage partierne på samme måde. Som det vil fremgå gentagne gange i specialet, er de tre partiers udtalelser på områderne EU og immigration ganske ensartede. De er alle pro EU, og selvom der er divergerende udtalelser på nogle af områderne, er de efter min bedste overbevisning, ikke afgørende for kursen på dette speciale. Hvis jeg i dette speciale havde fokus på andre områder som miljøpolitik, skattepolitik ville det måske være muligt at identificere uenigheder imellem de tre partier, men dette vil jeg ikke gisne om. Ved gennemgang af min empiri, er det i min optik muligt at sammenkæde de tre partier under en fane. Som ovenstående beskrivelser af de tre partier bevidner, har de alle hver især skiftet ideologi og politisk ståsted flere gange, og har på den måde indtaget positioner, som politisk ikke ligger langt fra hinanden. The Conservatives har bevæget sig til venstre over flere omgange, Labour til højre og Liberal Democrats lidt frem og tilbage imellem de to andre partier. Alle forsøger de at appellere til vælgerne i midten, som er den største gruppe af vælgere i Storbritannien (Clark, 2012, 30). Historisk redegørelse for Storbritannien i EU Storbritannien indtræder som medlem i EU i 1970 efter flere års forhandlinger omkring medlemskab. Forinden dette blev Storbritannien, to gange, afvist af et veto fra Frankrigs 11

15 daværende præsident Charles de Gaulle. Han anklagede Storbritannien for kun at ønske deltagelse i EU, for derefter at dominere fælleskabet med støtte fra USA (George, 1998, 40). Storbritannien havde da også et specielt forhold til USA og havde derudover et mere globalt udsyn, end hvad tilfældet var for de andre medlemslande i EU. Indtil 2. verdenskrig havde Storbritannien været en dominerende nation på globalt plan, men måtte nu acceptere, at dette ikke længere var tilfældet, på trods af at de stadigvæk så sig selv som en vigtig spiller på den globale scene, via deres alliance med USA. Storbritannien og USA undervurderede også indledningsvis de økonomiske muligheder i EU-samarbejdet, men ændrede holdning, da de så hvilken fremgang de europæiske lande fik efter krigen. Økonomisk fandt Storbritannien derfor incitament til at træde ind i samarbejdet som medlem, da de frygtede at medlemslandene i EU udelukkende ville handle med hinanden, hvilket ville gå ud over den britiske velstand. Der var dog ringe incitamenter for at identificere sig med medlemslandene på andre parametre end det økonomiske. Nationalfølelsen i Storbritannien var stor efter 2. verdenskrig og forholdet mellem Storbritannien og USA var godt. Betydningen af dette forhold mellem de to nationer var noget der prægede, og til stadighed præger, det britiske forhold til EU. Grundlaget for at Storbritannien skulle træde ind i samarbejdet, var således i højere grad bygget på økonomiske perspektiver end perspektivet om sammenhørighed mellem medlemslandene (George, 1998, 40). Siden 1970 har spørgsmålet om identitet i EU været problematisk og selvom medlemslandene blev enige om at underskrive en deklaration ved Københavns topmøde i 1973, der skulle definere Europæisk identitet, har spørgsmålet til den dag i dag stadig relevans. Medlemslandene blev enige om at underskrive et dokument, der definerer Europæisk identitet ud fra et økonomisk perspektiv omkring samhandel landene imellem, og indeholder store ord omkring vigtigheden af retsstaten, social retfærdighed og respekt for menneskerettigheder igennem det fælles marked. Senere har EU lavet flere rapporter, der skulle undersøge spørgsmålet om identitet i EU og fundet ud af, at befolkningens identifikation med de respektive medlemslande hindrede identifikationen med EU (Howarth, 2005, 82). Samhørigheden og afhængigheden mellem landene har i økonomiske og politiske termer været evident, men i identitetstermer været fraværende. Befolkningerne i de forskellige medlemslande i EU har til stadighed svært ved at identificere sig med EU, på trods af at EU har prøvet at inkorporere fælleshymne og fælles flag. Resultaterne fra 12

16 en undersøgelse lavet af Eurobarometer viser, at de fleste adspurgte først identificerer sig med deres nationalitet og derefter som europæere. Ydermere viser undersøgelsen at størstedelen der er med i EU, ønsker et fredeligt fællesskab og økonomisk samarbejde, men at dette ikke må blive på bekostning af den nationale identitet, forskellighed imellem landene eller nationale interesser (Eurobarometer 1, 2014). Endnu en rapport fra Eurobarometer fra 2014 finder, at Storbritannien er et af de lande, hvis befolkning identificerer sig mindst med EU og mindst føler sig som beboere i EU. Rapporten viser ydermere, at alder og uddannelsesniveau har indflydelse på, hvorvidt britiske borgere føler sig knyttet til EU. Generelt udledes, at jo yngre og jo højere uddannelsesniveau en brite har, jo større identificering med EU (Eurobarometer 2, 2014) 13

17 Specialets videnskabelige forankring Jeg vil i nedenstående kapitel udførligt redegøre for mine metode- og analysestrategiske overvejelser. Årsagen til den udførlige redegørelse begrundes ved, at den er altafgørende for mit valg af empiri og samtidig sætter rammerne for, hvordan jeg kommer frem til mine konklusioner. Jeg vil først beskrive den poststrukturalistiske analysestrategi, som er specialets videnskabelige forankring. Dernæst vil jeg udrede Chantall Mouffe og Ernesto Laclau s fremstilling af diskursteorien, som vil være specialets teoretiske ramme og derefter præcisere de iagttagelsesledende begreber, hvormed jeg iagttager min empiri. Efterfølgende vil jeg præsentere specialets kildekonstruktion for slutteligt at samle op på ovenstående og præcisere det blik, hvormed jeg anvender analysestrategien i analysen. Analysestrategiens oprindelse Analysestrategien konstrueret af Chantall Mouffe og Ernesto Laclau, som jeg i dette speciale vil anvende, henter inspiration fra faderen og udvikler af diskursanalysen Michel Foucault. Hvor andre diskursteoretikere udelukkende opererer med tekstnær diskursanalyse, analyse af tekst og tale, opererer Michel Foucault på et mere abstrakt niveau. Den tekstnære diskursanalyse forholder sig tekstlig og analyserer, hvilke mønstre og regler der findes i samtalen, hvilke overvejelser der har foregået forud for denne, og hvilke konsekvenser den har efterfølgende. I modsætning til den tekstnære diskursanalyse er den Foucaultinspirerede samfundsorienterede diskursanalyse mindre knyttet til enkelttekster, men skal i stedet forstås som en analyse af, hvordan man taler og tænker på om bestemte emner i en bestemt periode (Larsen, 2002, 18). Denne diskursanalyse omfatter følgende antagelser: Sproget/diskursen skaber tænkningen. Der er derfor ingen virkelighed udenfor sproget. Kun hvad sproget italesætter er virkeligt og diskursanalysen ønsker ikke at beskrive sandheden, men kun at beskrive den sociale omverden. Sprogets begreber er i sig selv tomme og uden essens, og kun gennem sociale processer fyldes de med mening. Derudover konstruerer sproget individerne således, at de identiteter et menneske får udelukkende bliver skabt af sproget. Magt er sprog og sprog er magt. Det er magten der skaber sproget, eller sproget der skaber magt til bestemte roller (Larsen, 2002, 20). 14

18 Analysestrategi Når jeg i denne afhandling vælger at anvende en analysestrategisk fremgangsmåde, er det fordi jeg mener, at denne er bedst til at opstille den bedste metode for behandlingen af min problemformulering. I og med at jeg ønsker at analysere, hvordan UKIP og de etablerede partier hver for sig meningstilskriver britisk identitet, er det nødvendigt at analysere, hvordan de udtaler sig herom. De har hver for sig (som jeg vil bevise nedenfor) divergerende forståelser af, hvordan britisk identitet skal opfattes, og kan ikke blive enig om, at der er én virkelighed. Analysestrategiens anvendelse kan i modsætning til klassiske metoder indenfor den ontologiske ramme påvise, hvordan de forskellige aktører opfatter virkeligheden, og ikke forudindtaget at en sådan findes, som det er tilfældet indenfor ontologien. Ved at benytte mig af denne tilgang indskriver jeg mig i den poststrukturalistiske ramme, som udspringer af og opfattes som en del af socialkonstruktivismen (Esmark, 2005: 8). Grunden til at konstruktivismen efterhånden har vundet indpas i flere forskellige samfundsvidenskabelige discipliner, er dens evne til at stille spørgsmålstegn ved de allerede opstillede kategorier, som ikke længere synes at være tilstrækkelige. Dette skyldes især forandringer, som uanset hvilket samfundsvidenskabeligt områdes der fokuseres på, stiller spørgsmålstegn ved de konstitutive karakteristika af det der kigges på (Andersen, 1999: 9). Mere konkret kan det forklares, at strukturalismens kategorisering ikke længere er fyldestgørende i dens analyse af fremtiden. Eksempelvis bliver der nu stillet spørgsmålstegn til Storbritanniens identitet efter senere års EU integration, som ifølge socialkonstruktivismen altid vil være foranderlig. Når jeg skriver mig ind i den poststrukturalistiske tradition, går jeg fra en ontologisk videnskabsteori til en epistemologisk orienteret videnskabsteori (Andersen, 1999: 13). Med denne forskydning betragter jeg ikke længere fra første orden, hvor jeg spørger til hvad virkeligheden er, men i stedet flytter jeg mit fokus til anden ordens observationer, hvor jeg spørger hvordan virkeligheden er. Jeg observerer nu tilblivelsen af virkeligheden fremfor virkeligheden som genstand, da denne kan ændre form og opfattes forskelligt alt efter, hvilket individ eller organisation der betragter den. Epistemologien spørger til i hvilke former og under hvilke betingelser en bestemt diskurs er opstået (Andersen, 1999: 14), og i poststrukturalisme gælder at det man siger om den anden er man selv (Esmark, 2005: 10). Måden at se på skaber både anskuer og det anskuede. 15

19 I min observation af britisk identitet, observerer jeg ikke britisk identitet som genstand, men i stedet UKIP s konstruktion af denne. Jeg spørger ikke hvad britisk identitet er, men hvordan UKIP opfatter den. Denne forskydning bringer mig fra at være første ordens iagttager til at være anden ordens iagttager. I den klassiske metodeforståelse adskilles metode, teori og metodologi, men under poststrukturalismen smelter metodologi og metode sammen i den analysestrategiske konditionering af iagttagelsen (Esmark, 2005: 11) Hvor metodologi i den klassiske metodeforståelse, på den ene side, har til opgave at sikre, at teorien er konsistent og sammenhængende og på den anden side sikrer, at metoden former empirien, så det muliggøres at teste teorien, så smelter disse sammen i en poststrukturalistisk analysestrategi. Der forekommer dog både metodologiske overvejelser i enhver analysestrategi, som samtidig kan støtte sig til flere metoder. Teori i den klassiske metodeforståelse drejer sig grundlæggende om årsager til effekter (Esmark, 2005: 10), hvor teori i analysestrategiske termer er et program for, hvordan man vil iagttage og konstruere sin genstand og for, hvordan man selv ønsker at komme til syne som iagttager inden for rammerne af et iagttagelsesbærende begreb (Esmark, 2005: 11). Et sådant begreb, som jeg senere vil uddybe mere udførligt, kunne eksempelvis være antagonismer. Ifølge Chantall Mouffe og Ernesto Laclau finder antagonismer sted, fordi sociale aktører ikke er i stand til at sikre deres identitet og interesser. Antagonismer er en konstrueret fjende, som bliver gjort ansvarlig for dette (Howarth, 2005: 152). Når jeg senere i min analyse vil observere britisk identitet, så bruger jeg blandt andet begrebet antagonisme til at iagttage med. Jeg vil bruge dette begreb som værktøj til at analysere min empiri og britisk identitet som genstand. Jeg vælger at bruge disse begreber som analyseværktøjer, hvilket medfører, at perspektivet jeg har som observatør, er med til at konstruere både mig som iagttager, men også det iagttagede. Det er altså et valg, som har den konsekvens, at den iagttagede genstand kan ændre form, hvis jeg som observatør bruger andre begreber i min analyse (Andersen, 1999: 15). Kritikken fra et positivistisk synspunkt lyder på, hvornår en ny diskurs er konstrueret færdig til at kunne analyseres, fordi man i en epistemologisk analysestrategi jo netop hele tiden sætter spørgsmålstegn ved den iagttagede genstand. Dette vil jeg komme nærmere ind på i min 16

20 beskrivelse af begreber. Selve min redegørelse af de anvendte begreber og anvendelsen af dem kræver nøje opmærksomhed fra mig som analytiker, og en udførlig udredning af disse er nødvendig, da de er altafgørende for resultatet af mine iagttagelser. Hvor metoden i ontologisk orienterede videnskab ontologiserer genstanden ved at producere sand viden om denne, så deontologiserer analysestrategien genstanden ved at problematisere selvfølgeligheden af den. Da jeg som observatør iagttager det iagttagede, altså bevæger mig på et anden ordens niveau, så er det for mig ikke afgørende, at kunne producere sand viden om genstanden. Jeg iagttager blot hvordan UKIP iagttager genstanden. Jeg har valgt at bruge en analysestrategi fremstillet af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Grunden til dette er, at Laclau og Mouffe er de eneste der formulerer analysestrategi som en politisk teori (Andersen, 1999: 87), hvilket passer bedst på min analyse af f.eks. UKIP som politisk institution. Ernesto Laclau og Chantal Mouffe henter i deres teoretiske projekt, inspiration fra den strukturelle sprogvidenskab, som opererer imellem sprogbygning og sprogbrug, men kritiserer den samtidigt ved at gøre op med den distinktive grænse imellem de to. Ifølge Laclau og Mouffe modificerer sprogbrugen/kommunikation sprogbygningen. På samme måde forklarer de, at politik er et spørgsmål om at fiksere et bestemt betydningsindhold/sprogbrug til et givet udtryk/sprogbygning (Laclau, Mouffe, 2010, 21). Chantal Mouffe og Ernesto Laclau Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har været aktive deltagere i den europæiske demokratidebat siden 1970 erne og har i samarbejde, og hver for sig, været fortalere for, at demokratiet skal tænkes mere radikalt, end hvad har været tilfældet hidtil. Deres projekt er både teoretisk og politisk. Teoretisk tager det udgangspunkt i den marxistiske tradition, hvilket kan genspejles i flere af målsætningerne i deres politiske tanker. Politisk har det været at reformere den socialistiske tankegang, da de finder, at klassernes betydning ikke længere er konstitueret, som det var tilfældet under marxismens opblomstring. I stedet identificerer Laclau og Mouffe nye modsætninger til klasserne i form af politiske identiteter og konflikter som etnicitet, køn osv. Klassekampen eller den hegemoniske kamp opfatter de nu til også at kunne være en politisk konstruktion, hvor en politisk bevægelse som f.eks. UKIP der hævder at repræsentere hele nationens interesser i et antagonistisk forhold til andre alternative politiske repræsentationer. De 17

21 opererer teoretisk indenfor diskursteorien, og politisk hen imod et fornyet venstrefløjsprojekt og diskuterer derfor både hvad politik er (i diskursteoretisk perspektiv), og hvad politik bør være (normativt). De to teoretikere mener, at politikkens muligheder i poststrukturalismen udvides radikalt, fordi nødvendighedslogikken træder i baggrunden (Laclau, Mouffe, 2010: 22). I poststrukturalismen muliggøres det at problematisere politiske diskurser, og det er derfor ifølge Mouffe og Laclau muligt, at stille spørgsmålstegn ved allerede opstillede og dominerende hegemonier og strukturer, og politikere kan ikke længere udelukkende forklare politiske til- og fravalg med et økonomisk syn eller henvise til nødvendighedens politik (Laclau, Mouffe, 2010:23). Modsat strukturalismens uforanderlige strukturer ser de ikke længere kampen om hegemoni som en kamp imellem klasser, men i stedet som en diskursiv kamp (Esmark, 2005: 180). Analysestrategiske begreber I følgende afsnit vil jeg beskrive de analysestrategiske redskaber, som Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har udviklet til at analysere politiske identiteter og forhold, med hvilke jeg vil analysere min empiri. Jeg vil ikke beskrive alle de teoretiske redskaber, som de to har udformet, men nøjsomt udvælge og anvende dem der på bedst vis kan analysere netop de identiteter jeg opererer med. Således når jeg frem til det mest fyldestgørende svar på min problemformulering. Hegemonibegrebet Som beskrevet ovenfor gør Ernesto Laclau og Chantal Mouffe op med den strukturalistiske deterministiske antagelse at klassekampen/ hegemonikampen består af forudgivne klassepositioner. Det er således ikke længere kun bestemte klassepositioner som borgerskabet og arbejderklassen, som er de eneste mulige for hegemoniske projekter (Andersen, 2005, 179). I stedet for klassekampen i den klassiske strukturalismes lukkede og uforanderlige struktur, finder Mouffe og Laclau nu den diskursive kamp som aftager til den hegemoniske kamp. Denne kamp er en kamp om, at meningstilskrive en given identitet som ifølge Mouffe og Laclau følger en række principper for meningsskabelse. Meningstilskrivelsen til den givne identitet skal forstås som ønsket om at fiksere en mening til noget, som ellers ikke er forudgivet. Et eksempel som vil blive brugt flere gange nedenfor er identiteten britisk identitet. Den hegemoniske kamp skal forstås som en kamp om at tilskrive britisk identitet mening. I dette speciale vil jeg anvende begrebet, fordi det 18

22 sætter mig i stand til at påvise den diskursive kamp, der udspiller sig mellem UKIP og de etablerede partier. Begge parter argumenterer, som senere vil blive bevist for, at britisk identitet skal forstås på hver sin måde, og det er afgørende for specialet at påvise, hvordan de forstår og italesætter denne. Identiteten den ønskede fiksering af mening kalder Mouffe og Laclau for nodalpunkter/tomme betegnere, men mere om det efter næste begrebsafklaring. Forinden skal et andet begreb forklares, som finder sted inden meningstilskrivelsen til identiteten finder sted. Dette begreb hedder dislokation. Dislokation Grunden til at begrebet dislokation skal forklares forinden er, fordi identifikationen af dislokationer generelt er udgangspunktet for enhver analyse af hegemonisk kamp mellem diskurser, og det er ligeledes med dette begreb, at min analyse tager sit afsæt. Dislokation er den proces, hvor kontingens i diskursive strukturer synliggøres (Howarth, 2000: 13), altså en proces, hvor det betegnede løsrives fra betegneren, og hvor det ikke længere er forudbestemt hvordan man opfatter det betegnede eller med andre ord: når en struktur er ude af led og ikke længere opfattes på samme måde som tidligere. Et passende eksempel forud for denne analyse ville være at udtrykket britisk identitet ikke længere er konsolideret som en fast identitet, men i stedet er til forhandling. Når en given aktør italesætter behovet for at diskutere hvad britisk identitet er, og hvordan denne skal opfattes, så er der tale om en dislokation. Analysestrategien/teorien antager, at skabelsen af nye projekter/identiteter starter med oplevelsen af dislokationer, som efterfølgende åbner op for en hegemonisk kamp. Med dette begreb vil jeg vise, hvilke dislokationer UKIP italesætter, da det som forklaret ovenfor, er her min analyse har sit udgangspunkt. Jeg vil nu vende tilbage til beskrivelsen af nodalpunkter/tomme betegnere, da meningstilskrivelsen til disse finder sted som følge af en dislokation. Nodalpunkter/ tomme betegnere Begrebet nodalpunkt har sin oprindelse fra Saussures oprindelige pointe om, at forholdet mellem betegner og betegnet er vilkårligt. Som tidligere nævnt opfatter Chantall Mouffe og Ernesto Laclau ikke at en identitet kan fikseres fuldstændig, men at forholdet mellem indhold(identitet) og udtryk(meningstilskrivelse) altid vil forblive ustabilt (Andersen, 2005, 181). Med andre ord kan identiteten aldrig lukke om sig selv, og der vil altid være et overskud af potentielle meningstilskrivelser til en identitet. Når dette er slået fast så er enhver diskurs alligevel 19

23 konstrueret som et forsøg på at dominere diskursivitetens felt og dermed opnå delvis fiksering, og det er denne delvise fiksering Mouffe og Laclau kalder for nodalpunkt (Laclau, Mouffe, 2010, 62). I følgende citat formulerer Anthony Clohesy nodalpunktet retfærdighed, som ligeså vel kunne være en beskrivelse af britisk identitet, således: Begrebsliggørelsen af retfærdighed som tomt udtryk er vigtigt. Det er netop, fordi det er et udtryk, der kan tilpasses så mange forskellige fortolkninger, at det altid må forstås som tomt, eller i det mindste delvist tomt på den måde, at det uanset dets betydning altid vil være udfordret, at der til ethvert tidspunkt vil være en dominerende diskurs, som kontrollerer og afgrænser dets mening (Clohesy, 2000, 74). Ved brug af eksemplet med den britiske identitet, så vil betydningen af denne aldrig være ultimativ, men vil i stedet kun kunne blive delvis fikseret i et nodalpunkt indtil der bliver italesat en dislokation af denne. Når en dislokation finder sted, vil alt mening og indhold flyde væk fra identiteten/betegneren således, at denne står tom for indhold og dermed danner mulighed for på ny at artikulere meningsindhold til den. Begrebet nodalpunkter er vigtigt for specialet, da det er med disse jeg vil vise, hvordan UKIP og de etablerede partier i den hegemoniske kamp søger at meningstilskrive britisk identitet. Med dette begreb kan jeg således vise, hvordan partierne adskiller sig fra hinanden, og hvordan de hver især italesætter vigtige temaer/nodalpunkter som immigration og EU. Måden hvorpå et nyt meningsindhold bliver tilskrevet den tomme betegner, og som jeg vil uddybe i følgende afsnit, hedder reartikulering. Laclau beskriver processen fra en dislokation til en fiksering i nodalpunkt på følgende vis: Udgangspunktet for den populistiske erfaring er dislokation, og den kræver en ækvivalent indskrivning. Derfor, og det er den afgørende pointe, vil ethvert fremkommende folk - uanset dets karakter i øvrigt vise sig med to ansigter: et for bruddet med den eksisterende orden, et andet, som selv introducerer orden, hvor der er basal dislokation (Esmark, 2005, 185). Reartikulering Reartikuleringer er et resultat af de diskursive ressourcer, der er til stede i det givne sociale rum, men vigtigt at bemærke er, at de ikke lader sig forklare af dislokationer (Esmark, 2005, 186). Når en dislokation skaber et hul i den kausale kæde, så har den ikke nødvendigvis forbindelse til det indhold, der kommer som resultat af en reartikulering. Dislokationen giver i sig selv bare 20

24 muligheden for at formulere nye identiteter/projekter. Måden hvorpå en reartikulering finder sted er igennem en artikulation af elementer, som tilsammen organiseres og meningstilskriver nodalpunktet. Det kan være politiske processer, der søger at kæde det tidligere kendte sammen på nye måder (Esmark, 2005: 180). Med andre ord så kædes elementer sammen på nye måder, hvorpå deres betydning forandres. Dette er muligt da elementerne i sig selv aldrig er fastlåste. De bærer i sig selv ingen mening, hvorfor de til enhver tid, i et forsøg på at reartikulere en diskurs, kan sammenkobles med andre elementer og danne en ny diskurs. Denne organisering af elementer kaldes ækvivalenskæder. Ækvivalenslogikken Ækvivalenskæder skal forstås som projekter, hvis elementer overvejende kan udskiftes for hinanden i konfrontation med noget truende (Esmark, 2005: 182). Disse kæder kan opfattes som betegnere for et nodalpunkt og er med til at give værdi til et givet nodalpunkt. Et eksempel på dette kan være nodalpunktet demokrati. Her træder ækvivalenskæder ind og tillægger begrebet demokrati mening med ord/elementer som frihed, lighed og folkestyre mm. Disse elementer får dog kun identitet indenfor den diskurs de fremtræder og ophæves derfor udenfor diskursen. Når et element indtræder i en ækvivalenskæde, får de således en anden karakter, som Laclau og Mouffe kalder for momenter. Da et nodalpunkt aldrig kan blive fikseret, er det også vigtigt at se de ækvivalerende elementer som evigt foranderlige. For at være ækvivalerende må elementerne være differentielle, ellers ville der være en simpel identitet (Laclau, Mouffe, 2005: 82). Laclau pointerer, at en diskurs består af differentielle betydningselementer, der kun får identitet gennem deres indbyrdes forskellighed i diskursen. På den ene side kan elementerne kun opnå identitet gennem indbyrdes forskellighed, og på den anden side aflyses eller ophæves forskelligheden gennem den ækvivalente relation, tilhørsforholdet til den diskursive struktur giver (Andersen, 1999: 95). Som jeg indledte afsnittet med, så bliver ækvivalenskæder dannet i forhold til noget eksternt truende. Udtrykt på en anden måde: Hvis termerne a,b og c i ækvivalenslogikken gøres ækvivalente (a=b=c) med hensyn til trækket d, så må d fuldstændig negere a,b og c (d=-(a,b,c)) og dermed svække de oprindelige termer i systemet (Howarth, 2005: 155). Meget banalt kan det omskrives til, at hvis nodalpunktet er demokrati, og de flydende betegnerne er frihed, lighed og 21

25 folkestyre så får disse tre betegnere, kun deres identitet i diskursen, hvis de stilles overfor og bliver negeret af et diskursivt ydre, som i dette tilfælde kunne være diktatur. På den måde viser begrebet, hvordan de forskellige aktører ækvivalerer de forskellige sociale identiteter med forskellige udtryk. Ovenstående ligger fint i tråd med næste afsnit som handler om antagonismer, da identiteter også ved dette begreb bliver konsolideret gennem noget eksternt truende. Begrebet ækvivalenskæde vil blive anvendt hyppigt og uddybende i specialet. Med begrebet analyserer jeg, hvilke momenter UKIP og de etablerede partier hver for sig tilskriver nodalpunkterne. Antagonismer Ifølge teoretikeren Carl Schmitt så kan politik kun forstås i konteksten ven/fjende grupperingerne (Mouffe, 2005: 11). Enhver konstruktion af en social identitet medfører etableringen af en forskel, sådan at en gruppe kun kan konstituere sig som et vi, når denne samtidig konstituerer en fjende som dem. Ven/fjende forholdet opstår, fordi fjenden fremstår som en trussel for eksistensen af en social identitet. Der er i en hegemonisk kamp altid flere diskurser til stede, som søger at vinde, og antagonismer skal opfattes som et udtryk for, at to diskurser ikke kan forenes, men i stedet vil være i opposition til hinanden. Ifølge Laclau og Mouffe finder antagonismer sted, fordi sociale aktører er ude af stand til at sikre sig deres identitet, og derfor konstruerer en fjende som gøres ansvarlig for dette (Howarth, 2005: 153). Denne konstruktion af en fjende er desuden en oplevelse, der er fælles for den der skaber fjenden, og den part der bliver gjort skyldig. Laclau og Mouffe mener, at enhver identitet altid bliver truet af noget, der ligger uden for den. Antagonismen skal, for ikke blot at være endnu et element i ækvivalenslogikken, være af negativ karakter. Den skal ses som noget der truer, og påvirker alle elementerne i ækvivalenskæden i den pågældende diskurs. Som beskrevet ovenfor d=-(abc). En antagonistisk relation er derfor en relation mellem to poler, hvor tilstedeværelsen af den ene ophæver den andens mulighed for at opnå en absolut fiksering. Antagonismer er også en måde, hvorpå diskursen opnår en relativ afgrænsning, da den stilles op i forhold til hvad den ikke er (Dyrberg, 2000: 26). Når en identitet skal undersøges igennem en diskursanalyse er det derfor vigtigt ikke kun at se på identiteten isoleret, men samtidig at udforske de relationer og sammenhænge, som de skabes i (Dyrberg, 2000: 247). Antagonismer er et begreb der vil blive anvendt gentagne gange i analysen såvel som i diskussionen. Begrebet benyttes til at påvise modstandsforholdet, eller manglen på det, mellem de forskellige aktører og sociale identiteter. 22

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ny venstrefløjsidentitet? - om SF s identitetskonstruktion og -opgør

Ny venstrefløjsidentitet? - om SF s identitetskonstruktion og -opgør Ny venstrefløjsidentitet? - om SF s identitetskonstruktion og -opgør Ane Kolby Kristiansen Cand. Soc. Politiske kommunikation og ledelse Copenhagen Business School Vejleder: Ursula Plesner, Institut for

Læs mere

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4 1.2: Problemfelt... 5 1.3: Problemformulering... 6 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 1.5: Om Dansk Folkeparti... 7 1.6: Valg af empiri... 9

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Feriesagen. - En analyse af Lene Espersens personsag

Feriesagen. - En analyse af Lene Espersens personsag Feriesagen - En analyse af Lene Espersens personsag Kandidatafhandling af: Kasper Myrsø Antal typeenheder: 180.613 Cand.soc - Politisk Kommunikations & Ledelse Sideantal: 79 Vejleder: Anne Marie Bülow

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Folkets hær. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, , p

Folkets hær. Ole Helmersen. Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, , p Folkets hær Ole Helmersen Journal article (Publishers version) CITE: Folkets hær. / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 176, 05.2015, p. 83-87. Uploaded to Research@CBS: December 2016 VALG I UK: UKIP

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Afrika-kommissionen. En diskursteoretisk analyse af de nye udviklingsprioriteter indenfor dansk udviklingsbistand

Afrika-kommissionen. En diskursteoretisk analyse af de nye udviklingsprioriteter indenfor dansk udviklingsbistand Afrika-kommissionen En diskursteoretisk analyse af de nye udviklingsprioriteter indenfor dansk udviklingsbistand Kandidatafhandling, Copenhagen Business School Cand. soc. Politisk Kommunikation og Ledelse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Neoliberalisme på den danske venstrefløj

Neoliberalisme på den danske venstrefløj Neoliberalisme på den danske venstrefløj Illustration udarbejdet til nærværende speciale af Irene Veje Kandidatafhandling for Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse af Sigurd Schou Madsen og Mikkel

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Sørensen og Mie Christensen. Titel. De syriske flygtninge og danskerne. - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger.

Sørensen og Mie Christensen. Titel. De syriske flygtninge og danskerne. - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger. Titel De syriske flygtninge og danskerne - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger Fag Kultur- og Sprogmødestudier Semester Vejleder Naja Vucina Pedersen Navne og studienumre Sofie Dyjak

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Medier, magt og meningsdannelse

Medier, magt og meningsdannelse Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forsvaret har forladt det danske folk

Forsvaret har forladt det danske folk FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT

INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT NÅRF J ENDEBL I VERVEN P a r t ne r s k a be l s epåde ts e l v e j e ndeda g i nst u ons omr å de KANDI DAT AF HANDL I NG Ca nd. s oc. i Pol is kkommuni k a onogl e de l s e I nst utf orl e de l s e,

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Oversigt forord koncept dogme målgruppe why its important økonomi plan En tanke bli r til en ide, som bli r til

Læs mere

Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA?

Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA? Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA? Et diskursanalytisk bidrag til debatten om de mexicanske immigranter og sikkerhed i USA Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Fra velfærdsstat til konkurrencestat? En kritisk diskursanalyse af Vækstplan DK

Fra velfærdsstat til konkurrencestat? En kritisk diskursanalyse af Vækstplan DK Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelig Bachelorstudie, hus P11.2 4. semester, maj 2013 Fra velfærdsstat til konkurrencestat? En kritisk diskursanalyse af Vækstplan DK Vejleder: Peter Nielsen Gruppe

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

hvordan et dansk parti skabte et idealistisk IT-projekt

hvordan et dansk parti skabte et idealistisk IT-projekt DET RADIKALE NET hvordan et dansk parti skabte et idealistisk IT-projekt af Jonas Erck cand.soc Politisk kommunikation & ledelse vejledt af Christiane Mossin International Center for Business & Politics

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

8.0. Suverænitetsdiskursen... 39 8.1. Iagttagelsen af suverænitet... 39 8.2. Diskursanalyse af suverænitet... 40 8.3. Rekonstruktion af begrebet

8.0. Suverænitetsdiskursen... 39 8.1. Iagttagelsen af suverænitet... 39 8.2. Diskursanalyse af suverænitet... 40 8.3. Rekonstruktion af begrebet Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Kapitel 1: Introduktion... 4 1.0 Indledning... 4 1.1. Specialets design... 5 1.2. Empiri... 5 1.3. Problemformulering... 7 Kapitel 2: Teori... 8 2.0. Introduktion til

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere