CEEH Videnskabelig rapport nr. 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CEEH Videnskabelig rapport nr. 10"

Transkript

1 Centre for Energy, Environment and Health Report series ISSN CEEH Videnskabelig rapport nr. 10 CEEH s beregning af helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb Roskilde 2011

2 Kolofon Serie titel: Centre for Energy, Environment and Health Report Series Titel: CEEH rapport nr. 10: CEEH s beregning af sundhedsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb Forfattere: K. Karlsson, T. H. Ystanes Føyn, J. S. Gregg og P.S. Kaspersen : Risø DTU J. Brandt og L. M. Frohn : Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet B. V. Mathiesen : Aalborg universitet Andre bidragsydere: Eigil Kaas 1, Torben Sigsgaard 5, Alexander Baklanov 2, Roman Nuterman 2, Jakob Bønløkke 5, Henrik BrønnumHansen 3, Jan Sørensen 4, MarieLouise SiggaardAndersen 1, Per Ponsaing 6 1 Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 2 Danmarks Meteorologiske Institut 3 Statens Institut for Folkesundhed Syd Dansk Universitet 4 Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syd Dansk Universitet 5 Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet 6 DONG Energy Ansvarlig institution: Risø Nationallaboratoriet for bæredygtig energi, Danmarks Tekniske Universitet Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Sprog: Dansk Nøgleord: CEEH, Luftforurening, energisystemer, fremtidsforløb, scenarier, Klimakommissionen. Url: CEEH_Reports/Rapport_10 ISSN: ISSN Version: Final Website: Copyright: Brug af indholdet i denne rapport bør citeres som: K. Karlsson et al., 2011: CEEH s beregning af sundhedsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb, CEEH Scientific Report No 10, Centre for Energy, Environment and Health Report series, november 2011, pp Side 2 af 24

3 Indhold: Indledning... 4 Helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens scenarier Sammenfatning... 5 Metode til bestemmelse af helbredsomkostninger fra luftforurening... 7 Beregning af helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb... 8 Klimakommissionens forløb... 9 Energiforbrug i Klimakommissionens reference og fremtidsforløb Forløb A Forløb U Andre emissioner fra Klimakommissionens reference og fremtidsforløb Forløb A Forløb U Helbredsomkostninger Forløb A Forløb U Konklusion og forbehold Referencer Appendiks helbredsomkostninger fordelt på forskellige sektorer og teknologier Resultater fra Klimakommissionens Forløb A Resultater fra Klimakommissionens Forløb U Side 3 af 24

4 Indledning Klimakommissionen præsenterede deres rapport Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler i september 2010 (Klimakommissionen 2010), hvor de viser, hvorledes det danske energisystem kan gøres uafhængigt af fossile brændsler inden Bag ved hovedrapporten ligger en lang række detaljerede scenarieberegninger, der også er anvendt som udgangspunkt for den forrige regerings energistrategi, som blev præsenteret den 24. februar Som led i Klimakommissionens arbejde blev der også lavet detaljerede økonomiske analyser, både tekniskøkonomiske beregninger og vurderinger af makroøkonomiske effekter. Alle omkostninger og gevinster for samfundet blev dog ikke opgjort. Eksternaliteter såsom helbredseffekter, skade på natur, nedbrydning af bygninger mv. er ikke inddraget i Klimakommissionens økonomiske vurderinger. Motivationen for denne rapport er at udnytte den viden om omkostninger ved helbredseffekter fra luftforurening, der er opnået i det danske tværfaglige forskningscenter Center for Energi, Miljø og Helbred (CEEH), til at vurdere hvor meget det danske samfund kan spare i helbredsomkostninger ved at omstille til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler. CEEH er et strategisk forskningscenter i Energi, Miljø og Helbred påbegyndt januar Centret er et samarbejde mellem de videnskabelige discipliner: atmosfærefysik og kemi, sundhedsvidenskab og energisystemanalyse. Modelværktøjer fra disse discipliner danner grundlag for en optimering af Danmarks fremtidige energiforsyning, hvor der fokuseres på helbredsomkostninger fra luftforurening fra energiforbrug. En generel beskrivelse af ideen bag CEEH findes i CEEH Scientific report no. 1. Kendskab til luftforureningens omfang og dens skadelige virkninger på mennesker bruges i en kombination af atmosfæriske transportmodeller og systemanalysemodeller, sammen med registre over befolkningens bosteder, aldersfordeling og sundhedstilstand. Dermed kan de samfundsøkonomiske omkostninger fra sygdom eller tidlig død som følge af luftforurening fra det danske energisystem beregnes. I CEEH beregnes heldbredsomkostningerne under forskellige fremtidige scenarier frem til år Modelberegningerne er en iterativ proces, idet de beregnede energiscenarier danner basis for emissionsscenarier, som igen er basis for bestemmelse af heldbredsomkostninger, der så igen skal bruges til energisystem scenarierne og så fremdeles. I det følgende gives først et kort overblik over de beregnede helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens scenarier, hvorefter beregningsmetoden beskrives, efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af de beregnede omkostninger. Afslutningsvist præsenteres nogle forbehold i forbindelse med de aktuelle beregninger, og der konkluderes på de fundne resultater. Beregningsmetoden der forbinder helbredsomkostningerne og emissionerne med energisystemer er beskrevet i CEEH Scientific report no. 3 og tidligere anvendt i IDAs Klimaplan 2050, dog med foreløbige omkostningsniveauer og emissionsfaktorer (Mathiesen et.el, 2009). Side 4 af 24

5 Helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens scenarier Sammenfatning Klimakommissionen udarbejdede to fremtidsforløb, der beskriver to forskellige veje til et dansk energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler i De to forløb er dels baseret på forskellige antagelser om udviklingen i brændselspriser og CO 2 pris, dels på, at der i det ene scenarie ikke tillades, anvendelse af mere biomasse, end der kan produceres i Danmark (ca. 200 PJ/år) (forløb A), mens der ikke er et loft på forbruget af biomasse i det andet forløb (dvs. import af store mængder biomasse tillades) (forløb U). I fremtidsforløb U anvendes der i 2050 ca. dobbelt så meget biomasse som den vurderede danske ressource. Begge scenarier sammenlignes med et tilhørende referenceforløb, hvor fossile brændsler ikke udfases (dvs. der er to forskellige referenceforløb og to forskellige scenarier, også kaldet fremtidsforløb). Klimakommissionens vurdering af omkostningerne ved at gøre sig uafhængig af fossile brændsler er, således, beregnet som forskellen mellem en referenceudvikling og selve scenarierne/fremtidsforløbene. I denne rapport har vi beregnet helbredsomkostninger i Europa knyttet til danske udledninger for alle de fire forløb (to referencer og to fremtidsforløb). Omkostningerne fra danske udledninger i Danmark udgør ca. 15% af de samlede beregnede helbredsomkostninger. De overordnede resultater af analyserne kan ses af nedenstående figur 1. Helbredsgevinsterne for samfundet kan aflæses som forskellen i den beregnede helbredsomkostning for referencen fratrukket omkostningen i scenariet i det samme år. Figur1: Helbredsomkostninger fra luftforurening beregnet for Klimakommissionens referenceforløb A og U og fremtidsforløb A og U fordelt på tre hovedsektorer, der tilsammen dækker hele energisystemet undtaget udenrigs luft og skibsfart. I Fremtidsforløb U tillades nettoimport af biomasse. Side 5 af 24

6 Som det fremgår af figur 1, indebærer fremtidsforløb U noget større helbredsomkostninger end fremtidsforløb A, særligt i 2050, hvilket skyldes, at der indgår langt mere biomasse til energiformål i fremtidsforløb U og dermed tilhørende luftemissioner. I alle scenarier sker en kraftig reduktion i helbredsomkostningerne fra luftforureningen frem til 2020, hvilket skyldes allerede vedtaget EUlovgivning og forventet kommende krav fra EU til motorer, kraftværker samt anden teknologisk udvikling. Klimakommissionen konkluderer, at ekstraomkostningerne for samfundet ved at vælge en vej uden fossile brændsler er mellem 2 og 12 mia. kr om året (Klimakommissionen 2010). Ekstraomkostningen svinger lidt mellem scenarier og de præsenterede år afhængig af, hvornår forskellige investeringer falder. Som nævnt indeholder Klimakommissionens beregnede ekstraomkostninger ikke gevinster fra sparede eksternaliteter som f.eks. helbredseffekter. I figur 2 sammenlignes klimakommissionens beregnede ekstraomkostninger med de reducerede helbredsomkostninger, som blev præsenteret i figur 1. Helbredsbesparelserne i figur 2 er udregnet som forskellen i helbredsomkostning mellem referencen og fremtidsforløbet for det pågældende år, jævnfør figur 1. Årlige ekstraomkostninger for begge fremtidsforløb sammenlignet med sparede helbredsomkostninger 14,000 12,000 Mio. DKKe 10,000 8,000 6,000 4,000 Ekstra omkostninger Sparede helbredsomkostninger 2, Fremtidsforløb A Fremtidsforløb U Figur 2: Sammenligning af Klimakommissionen beregnede ekstraomkostning ved omstilling til fossilfrit energisystem med de af CEEH beregnede sparede heldbredsomkostninger. Til venstre vises resultaterne for Klimakommissionens fremtidsforløb A (uden biomasse import) og til højre for fremtidsforløb U (med biomasseimport). De årlige besparelser i helbredsomkostninger ligger i begge fremtidsforløb på omkring 23 mia. kr. Dvs. hvis de eksterne omkostninger til helbredseffekter fra luftforurening indregnes, så vil ekstraomkostningen for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler falde med omkring 2 mia.kr. om året, hvilket er en markant reduktion (på mellem %) i årene frem til Efter 2030 stiger omkostninger i Klimakommissionens fremtidsforløb pga en omlægning af transportsektoren, der er den dyreste sektor at omlægge, dermed fylder de sparede helbredsomkostninger relativt mindre. I år 2050 Side 6 af 24

7 er der en markant forskel på de sparede helbredsomkostninger mellem de to fremtidsforløb. Hvilket som nævnt skyldes at fremtidsforløb U hovedsageligt baserer sig på biomasse til transportbrændsler samt til el og varmeproduktion, mens fremtidsforløb A hovedsageligt baserer sig på elproduktion fra vind samt en elektrificeret transportsektor. Metode til bestemmelse af helbredsomkostninger fra luftforurening I CEEH beregnes de sparede helbredsomkostninger fra luftforurening blandt andet ved hjælp af EVAsystemet (Economic Valuation of Air pollution) som er udviklet på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Det er dette system, der er benyttet her, og det består af modeller og datasæt, der tilsammen kan beregne de omkostninger, som er relateret til helbredseffekter, der knytter sig til emissionen fra en specifik kilde eller et specifikt emissionsscenarie. En skematisk illustration af EVA systemets komponenter kan ses i figur 3. Med udgangspunkt i et emissionsscenarie (og et meteorologisk datasæt) for den nordlige halvkugle beregner kemi og spredningsmodellen DEHM den årlige gennemsnitlige koncentration af relevante kemiske komponenter som følge af emissionerne i scenariet. Modellen er gitterbaseret, og de beregnede koncentrationer for Danmark er tilgængelige med en horisontal opløsning på ca. 17 km x 17 km. Koncentrationerne kobles herefter med befolkningsdata, hvorved omfanget af den menneskelige eksponering bestemmes. Med udgangspunkt heri og i eksponerings respons relationer kan antallet af dødsfald, tabte leveår og øvrige helbredseffekter estimeres. I EVA er alle helbredseffekter tilknyttet en omkostning, og den samlede omkostning som følge af et specifikt emissionsscenario fås ved at summere omkostningerne over alle de forskellige helbredsudfald som luftforureningen er skyld i. I tabel 1 ses helbredsomkostningen pr. kg udledt stof for forskellige typer og kilder. Figur 3: EVA systemets komponenter; Emissionsscenariet (den specifikke kilde) giver ved hjælp af en regional beregning af spredning og omdannelse, en koncentrationsfordeling. Denne ganges med befolkningsdata for at give den beregnede eksponering. Ved hjælp af eksponeringsrespons funktioner kan antallet af helbredsudfald estimeres disse ganges med værdien for hvert udfald og summeres til de resulterende omkostninger. Side 7 af 24

8 For at kunne beregne helbredsomkostningerne for et fremtidigt energisystem er det nødvendigt at kunne sætte en pris per enhed af emissioner. Priserne for et enkelt stof varierer på tværs af kilder. Eksempelvis er der stor forskel på helbredsomkostningen i forbindelse med emissioner fra kraftværker og vejtrafik, hvor sidstnævnte har den største omkostning. De priser, der anvendes i denne rapport, er beregnet i CEEHEVA systemet i løbet af CEEH projektet, og de er gengivet i tabel 1. Baggrunden for og beregningerne af disse findes i CEEH rapport nr. 3 (CEEH Scientific Report No 3). Kr./kg Kraftværker Vejtrafik Industri Individuel opvarmning Indenrigs skibstrafik samt andre mobile enheder PM2, NOx og nitrat SO2 og sulfat CO Tabel 1: Priser pr. kg udledt stof for forskellige kilder, til brug i beregning af helbredsomkostninger. Se i øvrigt CEEH rapport nr. 3 (CEEH Scientific Report No 3). Beregning af helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb De fire forskellige fremtidsforløb, der blev præsenteret af Klimakommissionen, indebærer alle forskellige energirelaterede emissioner. Institut for Miljøvidenskab, AU, har estimeret emissionsfaktorer for hver af de teknologier og brændstoffer, der anvendes i Klimakommissionens forløb, og ved hjælp af disse emissionsfaktorer har vi beregnet de samlede emissioner fra hver af de forskellige sektorer i hvert forløb. Da helbredseffekter af udledningen af f.eks. 1 kg SO 2 fra et kraftværk er meget forskellig fra udledning af 1 kg SO 2 fra en bil, er der foretaget en opdeling af emissionerne på forskellige typer teknologier og sektorer. De forskellige helbredseffekter skyldes bl.a., at kraftværker typisk ligger uden for byzoner og samtidig har høje skorstene, der gør, at forureningen bliver spredt ud over større områder og dermed fortyndes, mens bilerne udleder tæt ved beboelse og hvor mange folk færdes. I forbindelse med disse beregninger er kraftværkerne delt op i centrale og decentrale kraftværker, varmeproduktionen er delt op på fjernvarmekedler og individuelle kedler, fx olie og naturgasfyr, brændeovne mv. Industriens procesenergiforbrug og transportsektoren er behandlet selvstændigt. For transportsektoren er der foretaget en opdeling på både køretøjstype og brændstoftype. Beregningen af helbredsomkostningerne tager udgangspunkt i den seneste viden om helbredsomkostninger, der følger af emissioner fra det konkrete brændsel og den konkrete teknologi. Derudover tages i betragtning hvor disse punktkilder typisk er placeret og hvor mange mennesker, der vil opleve gener (helbredseffekter) pga. disse emissioner. Det skal bemærkes, at det i denne rapport, kun er eksternaliteter i form af helbredsomkostninger fra luftemissioner, der behandles. Der er således ikke beregnet miljøomkostninger pga. skader på naturtyper eller dyrearter mv., eller omkostninger som følge af skader på kulturarv som f.eks. bygninger. Side 8 af 24

9 Klimakommissionens forløb Klimakommissionens fremtidsforløb er opstillet under forudsætning af en økonomisk vækst på gennemsnitligt ca. 1.7 % årligt frem mod Da der forventes en stærk sammenhæng mellem økonomisk vækst og efterspørgsel på energitjenester, er den estimerede fremtidige energiefterspørgsel følsom overfor den antagne økonomiske udvikling. Energiefterspørgsel kan med fordel udtrykkes i efterspørgsel efter såkaldte energitjenester. Energitjenester indebærer f.eks. antal oplyste eller opvarmede m 2, ydelse fra et produktionsapparat, eller personkilometer kørt. Tabel 2 nedenfor illustrerer den antagne vækst i energi og transporttjenester i Klimakommissionens forløb. Produktionserhvervene forventes f.eks., at producere 1,2 gange mere i 2020 og 2,36 gange mere i 2050 end i Dette betyder, at sektorernes energiforbrug vil vokse med samme faktor, hvis ikke energieffektiviteten for apparater, bygninger, produktionsudstyr og køretøjer øges i perioden. Vækst i energitjenester Persontransport Godstransport Produktionserhverv Handel og service El i husholdninger Rumvarme Tabel 1: Forudsætninger om vækst i energitjenester En vigtig forskel på Klimakommissionens to forløb er, hvad der antages om klimapolitikken i resten af verden. I forløb A forudsættes en meget aktiv global klimaindsats, som medfører en begrænset efterspørgsel efter fossile brændsler og derfor forholdsvist lave oliepriser. Til gengæld dannes en høj markedspris på CO 2, ligesom prisen på biomasse forudsættes at stige betydeligt frem til Forløbet forudsætter desuden, at Danmarks nabolande omstiller deres energisystem til betydelig lavere CO 2 udledning bl.a. ved, at de foretager en kraftig udbygning med vindkraft. Brændsels og CO 2 priserne i dette forløb er baseret på en forlængelse af IEA s 450 ppm scenarie fra World Energy Outlook CO 2 kvoteprisen forudsættes at stige fra ca. 110 kr./ton i 2010 til 250 kr./ton i 2020 og 1150 kr./ton i Forløb U har som forudsætning, at verden generelt er uambitiøs med henblik på reduktion i udledningen af drivhusgasser. Brændsels og CO 2 prisforudsætninger er baseret på WEO2009 s referencescenarie, hvor koncentrationen af CO 2eqv. på lang sigt vil stige til 1000 ppm, hvis udviklingen fortsættes, svarende til en temperaturstigning på over 6 C. Den begrænsede globale klimaindsats giver anledning til høje fossile brændselspriser som følge af en fortsat høj efterspørgsel og en moderat CO 2 Side 9 af 24

10 pris. Da der ikke er efterspørgsel på biomasseresurserne fra omverdenen af hensyn til reduktion af CO 2 udledning, er biomassepriserne forudsat forholdsvis lave. Figur 4: Forudsætninger om udvikling i brændselspriser, inkl. indregning af CO 2 omkostninger. Når CO 2 prisen lægges oveni brændselsprisen, bliver kul et meget dyrere brændsel i forløb A end i forløb U, og naturgas bliver noget dyrere, mens gasolie har ca. samme pris i begge forløb. Træflis (som her repræsenterer fast biomasse) bliver på lang sigt også en god del dyrere i forløb A end i forløb U, hvilket skyldes en høj efterspørgsel internationalt efter biomasse til energiformål i en klimaambitiøs verden. Energiforbrug i Klimakommissionens reference og fremtidsforløb I dette afsnit præsenteres Klimakommissionens to fremtidsforløb med tilhørende referencer kort. Beskrivelserne er baseret på Klimakommissionens baggrundsrapporter om hhv. uambitiøs (U) og ambitiøs (A) reference og fremtidsforløb; alle baggrundsrapporter kan findes på Forløb A Bruttoenergiforbruget i fremtidsforløb A er i 2050 ca. 580 PJ, hvilket er betydeligt lavere end i referencen 2050 (ca. 800 PJ) og i dag (ca. 790 PJ). Konkret består bruttoenergiforbruget i fremtidsbilledet for 2050 af godt 200 PJ biomasse, biogas og affald, ca. 280 PJ vindkraft (og bølgekraft og sol), knap 25 PJ solvarme og geotermi, og 75 PJ omgivelsesvarme. At bruttoenergiforbruget kan reduceres betydeligt i forhold til i dag, skyldes dels energieffektivisering og energibesparelser hos forbrugerne, dels at vindkraft udgør så stor en andel af produktionen. Og vindkraft har per definition ikke noget konverteringstab. Nedenstående figurer og tabeller viser udviklingen i bruttoenergiforbrug i henholdsvis referenceforløbet og fremtidsforløbet. Side 10 af 24

11 PJ/år 900 Bruttoenergiforbrug referenceforløb PJ/år Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Figur 5: Forløb A: Udvikling i bruttoenergiforbrug i referenceforløb. Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ i 2008), brændstof til udenrigsfly (35 PJ i 2008) samt energi til ikke energiformål (11 PJ i 2008). Kilde: Risø DTU og EA Energianalyse (2010a) Bruttoenergiforbrug fremtidsforløb Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Figur 6: Forløb A: Udvikling i bruttoenergiforbrug i fremtidsforløb. Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ), brændstof til udenrigsfly samt energi til ikke energiformål (11 PJ). Kilde: Risø DTU og EA Energianalyse (2010a). I fremtidsforløbet fordobles den samlede elproduktion, og udbygning med vindmøller særligt til havs er et af de vigtigste tiltag. Beregningerne viser, at der er brug for ca MW vindkraft i Til sammenligning var der ved udgangen af 2008 installeret ca MW. Med eksisterende udbud og planer for udbygning til lands forventes dette tal at stige til godt 4000 MW i I fremtidsforløbet er der i 2020 opstillet ca MW landvind og ca MW havvind. De store mængder vindkraft i 2050 integreres dels i nabolandene via det nordeuropæiske elmarked, dels indenlandsk. Indenlands nyttiggøres vindkraften i fjernvarmesektoren, i transportsektoren til elbiler, til Side 11 af 24

12 metanol eller brintproduktion, og til procesenergi i industrien. Når det ikke blæser, forsynes elforbrugerne fra biomasse, affalds og biogaskraftvarmeanlæg, samt via import fra Danmarks nabolande. Den importerede elektricitet vil blandt andet blive leveret fra de Nordiske vandmagasiner, som vindkraften har bidraget til at fylde op. Der er desuden indregnet en betydelig mængde backup kapacitet i form af gasturbiner drevet på forgasset biomasse til at håndtere spidslastsituationer. I referencen leveres hovedparten af elproduktionen i 2050 fra vindkraft og kulkraft med CCS. Kulkraft med CCS forudsættes at blive en kommercielt tilgængelig teknologi, og på længere sigt bliver den økonomisk attraktiv pga. den kraftigt stigende CO 2 pris i det ambitiøse forløb. I Referencen ses en større anvendelse af biomasse i den første del af perioden i forhold til fremtidsforløbet. Den største anvendelse af biomasse sker til individuel opvarmning. Fra 2020 til 2030 sker en stigning i anvendelsen af biomasse til kraftvarme som følge af den stigende CO 2 pris. Efter 2030 erstatter kulkraftanlæg med CCSteknologi produktionen fra biomassekraftvarmeværkerne. Anvendelsen af biobrændsler til transportsektoren i fremtidsforløbet øges særligt i den sidste 20 års periode frem mod Anvendelse af biomasse til individuel opvarmning forudsættes reduceret meget væsentligt i fremtidsforløbet til fordel for fjernvarme og varmepumper. Reference og fremtidsforløb A resulterer begge i et biomasseforbrug på lidt under 200 PJ/år i år 2050, hvilket er godt 30 PJ under den opgjorte indenlandske ressource. Der er udstrakt anvendelse af elektriske køretøjer i fremtidsforløb A. Dette skyldes dels elbilens favorable energiøkonomi, dels den begrænsede adgang til bioressourcer i forløbet. Elkøretøjer udfører, således størstedelen af transportarbejdet udført af personbiler, varebiler og busser på korte afstande. El anvendes ligeledes i stort omfang i forbindelse med intern transport i landbrug og industri. En del af elkøretøjerne vil være plugin hybridbiler, som anvender el på korte og mellemlange distancer og biobrændstof på lange ture. Forbedring af effektiviteten af køretøjsparken, udover niveauet som indgår referencen, er et vigtigt tiltag i fremtidsforløbet. Det er forudsat, at det er muligt at forcere effektivitetsudviklingen for nye biler med forbrændingsmotor i Danmark, således at de i fremtidsforløbet er nede på 120 g CO 2 /km i 2020 og 90 g/km i I 2050 antages energieffektiviteten i fremtidsbilledet forbedret til 75 g/km, hvilket vurderes at være tæt på det teknisk maximale forbedringspotentiale for en standard personbil med konventionel forbrændingsmotor. Der er ikke forudsat omlægninger mellem transportformerne i forhold til i dag, og der er ikke indregnet særlige initiativer (f.eks. fysisk planlægning) med det formål at reducere behovet for transport. De energirelaterede CO 2 emissioner reduceres i både referenceforløbet og fremtidsforløbet sammenlignet med i dag (figur 7). Det er særligt emissionerne inden for el og fjernvarmeproduktion, der reduceres på kort sigt, samt emissionerne indenfor øvrig stationær energi, som dækker over erhvervenes og husholdningernes anvendelse af brændsler til proces og varmeformål. I den sidste del af perioden frem mod 2050 reduceres CO 2 emissionerne fra transportsektoren kraftigt i takt med, at Side 12 af 24

13 Pj/år elteknologier vil være i stand til at erstatte den traditionelle forbrændingsmotor i mange køretøjer. I 2050 stammer de eneste energirelaterede CO 2 emissioner fra affaldskraftsvarme og varmeværker. CO2emissioner Reference (Mt/år) 60.0 CO2emissioner Fremtidsforløb (Mt/år) Raffinaderier 40.0 Procesformål Opvarmning 30.0 af bygninger Transport 20.0 Fjernvarmeproduktion 10.0 Elproduktion Raffinaderier Procesformål Opvarmning af bygninger Transport Fjernvarmeproduktion Elproduktion Figur 7: Forløb A: CO 2 emissioner fra energiforbrug historisk og i reference og fremtidsforløb A. CO 2 emissioner relateret til energiudvinding i Nordsøen samt emissioner fra udenrigsluftfart er ikke indregnet. CO 2 udledningen i fremtidsforløbet i 2050 stammer fra afbrænding af fossilt affald. Forløb U Fremtidsforløbets bruttoenergiforbrug er i 2050 ca. 720 PJ, hvilket er lidt lavere end i referencen (880 PJ) og i dag. Konkret består bruttoenergiforbruget i fremtidsbilledet for 2050 af godt 515 PJ biomasse, biogas og affald, ca. 136 PJ vindkraft og knap 10 PJ solvarme og geotermi samt 60 PJ omgivelsesvarme Bruttoenergiforbrug referenceforløb U Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Figur 8: Forløb U: Udvikling i bruttoenergiforbrug i referenceforløb. Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ), brændstof til udenrigsfly (35 PJ) samt energi til ikke energiformål (11 PJ). Kilde: Risø DTU og EA Energianalyse (2010b). Side 13 af 24

14 Bruttoenergiforbrug fremtidsforløb U Pj/år Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Figur 9: Forløb U: Udvikling i bruttoenergiforbrug i fremtidsforløb. Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ), brændstof til udenrigsfly (35 PJ) samt energi til ikke energiformål (11 PJ). Kilde: Risø DTU og EA Energianalyse (2010b). Elproduktionen består i fremtidsforløbet af en kombination af vindkraft og el produceret af fast biomasse, biogas og affald. Den totale vindkraftkapacitet øges fra godt 3000 MW i dag til ca MW i fremtidsforløbet i 2050, heraf ca MW på land og ca MW til havs. Vindkraft integreres via det nordeuropæiske elmarked og ved at anvende el til fjernvarmeproduktion, individuelle varmepumper og også i betydeligt omfang i transportsektoren til elbiler. I referencen leveres hovedparten af elproduktionen fra kulkraft (uden CCS teknologi) og i mindre omfang fra vindkraft. I fremtidsforløbet sker der en meget stor forøgelse af biomasseanvendelsen i forhold til i dag. Efter 2030 er der en betydelig nettoimport af biomasse. Biomassen anvendes i 2050 i særdeleshed til kraftvarmeproduktion og i transportsektoren til produktion af biobrændstoffer. Biogaspotentialet udnyttes i fremtidsbilledet i 2050 til kraftvarmeproduktion og i transportsektoren i tunge køretøjer. Affaldsmængderne som antages at stige over perioden udnyttes på kraftvarmeanlæg. Den stigning, der ses i bruttoenergiforbruget, ifht fremtidsforløb A skyldes øget brug af biomasse til el og varmeproduktion samt til produktion af biobrændsler. Der er et konverteringstab forbundet med at producere biobrændsler, el og varme fra biomasse i modsætning til i fremtidsforløb A, hvor hovedparten af energiefterspørgslen dækkes af vind, der ikke har et konverteringstab. Til personbiltransport udgør elbiler 40 % af transportarbejdet i fremtidsforløbet i 2050, mens den resterende del dækkes med biobrændstoffer. Biobrændstof primært i form af 2.g biodiesel anvendes til den største del af godstransportarbejdet. Antagelserne omkring effektivitetsforbedringer er de samme som i forløb A. Der er ikke forudsat omlægninger mellem transportformerne i forhold til i dag, og der er ikke indregnet særlige initiativer (f.eks. fysisk planlægning) med det formål at reducere behovet for transport. Side 14 af 24

15 De energirelaterede CO 2 emissioner holdes stort set konstant i referencen, mens der sker en kraftig reduktion i fremtidsløbet. Det er især den stigende anvendelse af biomasse til energiformål, energieffektiviseringer samt en øget andel af vindkraft i elproduktionen, som er medvirkende til at reducere CO 2 emissionerne. I 2050 stammer de eneste energirelaterede CO 2 emissioner i fremtidsforløbet fra affaldskraftsvarme og varmeværker. Figur 10: Forløb U: CO 2 emissioner fra energiforbrug historisk og i reference og fremtidsforløb U. CO 2 emissioner relateret til energiudvinding i Nordsøen samt emissioner fra udenrigsluftfart er ikke indregnet. CO 2 udledningen i fremtidsforløbet i 2050 stammer fra afbrænding af fossilt affald. Andre emissioner fra Klimakommissionens reference og fremtidsforløb De andre emissioner, der behandles i denne rapport er emissioner, som har en helbredsmæssig effekt og som indgår i CEEH s system til vurdering af helbredseffekter fra luftforurening. Det drejer sig om stofferne SO 2, NO X, CO og partikler. I dette afsnit præsenteres udviklingen i udledning af de nævnte stoffer fra de to fremtidsforløb med tilhørende referencer. Forløb A Udledningerne af SO 2, NO X, CO og partikler mere end halveres i fremtidsforløbet sammenlignet med referencen (figur 11). Den største faktiske reduktion i udledningen af luftforurening finder sted i perioden for både referencen og fremtidsforløbet, derefter er reduktionen relativt større i fremtidsforløbet. Side 15 af 24

16 ton/år Udledt stof (emissioner) RefA Udledt stof (emissioner) FremA 120, , , ,000 ton/år 80,000 60,000 40, ,000 60,000 40, ,000 20,000 SO2 NOx PM2,5 SO2 NOx PM2,5 Figur 11: Forløb A: Udledning af udvalgte stoffer i reference A og fremtidsforløb A. Det er valgt ikke at vise CO i figuren, da det ikke kan vises på samme scala og desuden ikke beregnes til at have betydelige helbredsmæssige konsekvenser. Den kraftige reduktion af CO og NO X mellem 2008 og 2020 skyldes hovedsagelig en voldsom nedgang i emissionerne fra transportsektoren samt fra varmeproducerende kedler. I referenceforløbet skyldes nedgangen i emissioner fra både transportsektoren og kedlerne den teknologiske udvikling, der reducerer emissionsfaktorerne (for kedlerne særligt for brændeovne), mens nedgangen i fremtidsforløbet også skyldes en nedgang i brugen af træpillefyr og brændeovnsbaserede villaanlæg. Generelt gælder det, at udover, at den individuelle opvarmning af boliger skifter over til varmepumper, så skyldes reduktionerne hele elektrificeringen af energisystemet med en kraftig udbygning af vindkraft og eldreven transport. Forløb U I forløb U er udviklingen i emissioner mere heterogen. I referenceforløbet falder emissionerne af NO X, CO, og partikler jævnt over perioden, med størst fald mellem 2008 og 2020 for NO X og CO, mens udledningerne af SO 2 derimod stiger en lille smule (fra 2008 til 2020 på grund en stigning i produktion af kulkraft, der opvejer fald fra andre sektorer og teknologier). I fremtidsforløbet falder emissionerne af SO 2, CO og partikler over hele perioden, mens der faktisk sker en stigning i NO X emissionerne fra 2030 til Dette skyldes hovedsageligt et stigende energiforbrug i kraft og kraftvarmeværker, samtidigt med at produktionen flyttes fra centrale kul og naturgasdrevne værker til decentrale værker, der drives på træflis og træaffald, som har betydeligt højere NO x emissioner end de centrale fossildrevne værker. Side 16 af 24

17 Udledt stof (emissioner) RefU 120,000 Udledt stof (emissioner) FremU 120, , ,000 ton/år 80,000 60,000 40, ton/år 80,000 60,000 40, ,000 20,000 SO2 NOx PM2,5 SO2 NOx PM2,5 Figur 12: Forløb U: Udledning af udvalgte stoffer i reference U og fremtidsforløb U. Det er valgt ikke at vise CO i figuren, da det ikke kan vises på samme scala og desuden ikke beregnes til at have betydelige helbredsmæssige konsekvenser.den kraftige reduktion af både NO X og CO mellem 2008 og 2020 i forløb U skyldes som i forløb A, en stor nedgang i emissionerne fra transportsektoren samt fra varmeproducerende kedler. Helbredsomkostninger I det følgende gennemgås kort helbredsomkostningerne i de forskellige scenarier, opdelt på transport, varmeproducerende kedler, og kraft og kraftvarmeværker. I appendiks vises en mere detaljeret opgørelse af helbredsomkostninger, med omkostningerne opdelt på de forskellige teknologier indenfor den enkelte sektor. Forløb A I forløb A sker der en meget stor reduktion i helbredsomkostninger fra 2008 til Reduktionen er noget større i fremtidsforløbet end i referencen. I Referencen finder den procentvis største reduktion i omkostningerne sted i transportsektoren, pga. introduktion af mere effektive køretøjer, mens den største procentvise reduktion i fremtidsforløbet er knyttet til de varmeproducerende kedler, da disse i høj grad erstattes af varmepumper. I 2050 er helbredsomkostningerne i fremtidsforløbet ca. det halve af hvad de er i referencen, og kun en femtedel af hvad det er i dag. De tilbageværende helbredsomkostninger i 2050 skyldes brugen af affald og biomasse i kraftvarmeværker, biomasse i individuelle kedler samt biobrændsler i transportsektoren. I forløb A sker en kraftig elektrificering inden for forskellige sektorer. Industrien skifter i høj grad til elkedler, opvarmning af bygninger er hovedsageligt baseret på varmepumper og transportsektoren er elektrificeret, således at 90% af transportarbejdet i bil er dækket af elbiler. Forløb U Helbredsomkostningerne i forløb U falder også betragteligt fra 2008 til Efter 2020 falder de noget mindre end i forløb A, og i fremtidsforløb U er omkostningerne i 2050 næsten det dobbelte af, hvad de Side 17 af 24

18 er i fremtidsforløb A. Dette skyldes at brugen af biomasse i forløb U, er væsentligt større som følge af antagelsen om lave biomassepriser i dette forløb, samt at det tillades netto at importerer biomasse. Selvom der også sker en kraftig udbygning med vindkraft i forløb U, så spiller biomasse en større rolle i kraft og kraftvarmeproduktionen, men især industrien bruger biomasse til procesenergi og det primære drivmiddel i transportsektoren er biobrændsler. Figur 13: Helbredsomkostninger fra luftforurening beregnet for Klimakommissionens referenceforløb A og U og fremtidsforløb A og U fordelt på tre hovedsektorer, der tilsammen dækker hele energisystemet undtaget udenrigs luft og skibsfart. I Fremtidsforløb U tillades nettoimport af biomasse. Konklusion og forbehold CEEH har skabt et modelsystem til vurdering af omkostninger grundet helbredseffekter fra luftforurening. Denne rapport, som vurderer helbredseffekterne fra Klimakommissionen scenarier, er et eksempel på, hvordan systemet kan anvendes. I rapporten har vi beregnet de helbredsomkostninger, der skyldes energiforbrug og produktionen i Klimakommissionens fremtidsforløb. Omkostningerne forbundet med emissioner fra forskellige sektorer varierer, da de har forskellige effekter på helbred. Vi har i rapporten vist, hvor vigtigt det er at tage højde for helbredsomkostninger, når man vurderer og sammenligner de samlede omkostninger i forskellige fremtidsforløb. Hvis helbredsomkostninger inddrages i de samfundsøkonomiske vurderinger af Klimakommissionens fremtidsforløb, så falder den årlige udgift med ca. 2 mia. kr. Hertil skal det nævnes, at der udover helbredseffekter, findes andre eksternaliteter (som fx effekter på miljø og klima), der ikke normalt inddrages i de samfundsøkonomiske vurderinger, hvilket betyder, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved skift mod renere energikilder ofte overvurderes. Mulige effekter af reduceret trafikstøj ved omlægning til elbiler og øget udsættelse for vindmøllestøj er Side 18 af 24

19 ligeledes udeladt, selvom støjbelastning af boliger især i byerne menes at have betydning for sygelighed og dermed samfundsøkonomien. Det kan desuden nævnes, at Klimakommissionens ekstraomkostninger (blå søjler i figur 2) er baseret på en diskonteringsrente på 5%. Havde diskonteringrenten været lavere var ekstraomkostningerne ved især fremtidsforløb A blevet væsentligt reduceret. Omkostningerne for de forskellige typer emissioner fra forskellige sektorer anvendt i denne rapport er baseret på emissioner i år Dvs. de er fremkommet ved det mix af emissioner, der var i det pågældende år og med den specifikke placering af kilder og befolkning. I et fremtidigt energisystem vil emissionsmønstret dvs. styrken og placering af kilder ændre sig og befolkningstætheden i forskellige områder vil ændre sig. Længere fremme i tiden kan klimaændringer påvirke metrologien og dermed hvorledes luftforureningen transporteres rundt i atmosfæren. De kemiske reaktioner i atmosfæren er desuden ikke lineære og de fundne priser kan derfor ikke siges at gælde under alle forhold. Priserne gælder derfor først og fremmest for de specifikke kilder og år, som der er lavet beregninger for og skal derfor benyttes med forsigtighed. Det er også vigtigt at pointere, at de helbredsomkostninger, der er medtaget, omfatter alle områder også udenfor Danmark, der påvirkes af danske emissioner. Dvs. det er kun en del af de beregnede omkostninger ca. 15%, der direkte påvirker det danske budget. Resten af effekterne vil bl.a. indgå i de internationale forhandlinger om reduktionsforpligtelser inden for forskellige emissionstyper. Da denne type luftforureningsmodeller bruges som udgangspunkt, når landene i EU aftaler reduktionskrav til luftforurening, så bliver Danmark også holdt ansvarlig for den påvirkning dansk luftforurening har i andre lande. At inkludere helbredsomkostninger i andre lande fra dansk luftforurening, svarer lidt til betaling af en CO 2 pris, som jo heller ikke direkte dækker skader i Danmark, men i princippet i hele verden. Side 19 af 24

20 Referencer CEEH Scientific Report No 1 Description of the CEEH integrated EnergyEnvironmentHealthCost modelling framework system. ISSN: (http://ceeh.dk/ceeh_reports/report_1/) CEEH Scientific Report No 3 Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System. Centre for Energy, Environment and Health Report series, ISSN: (http://ceeh.dk/ceeh_reports/report_3/). Mathiesen, B. V., Lund, H., & Karlsson, K. 2009, IDAs Klimaplan 2050, baggrundsrapport Tekniske systemanalyser, brændselsforbrug, drivhusgasser, samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervspotentialer, beskæftigelseseffekter samt helbredsomkostninger, IDA, Ingeniørforeningen Danmark, København, Denmark Klimakommissionen 2010 Klimakommissionens rapport 2010: Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Risø DTU og Ea Energianalyse. 2010a. Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A. Ambitiøst fremtidsforløb uden mulighed for nettoimport af biomasse. Risø DTU og Ea Energianalyse. 2010b. Baggrundsnotat om referenceforløb U og fremtidsforløb U. Uambitiøst fremtidsforløb med mulighed for nettoimport af biomasse. Side 20 af 24

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Biomasse, kedler. Biomasse, KV. Biomasse, transport. Biogas/forgas., KV. Biogas/forgas, transport. Affald, varmekedler. Affald, KV.

Biomasse, kedler. Biomasse, KV. Biomasse, transport. Biogas/forgas., KV. Biogas/forgas, transport. Affald, varmekedler. Affald, KV. PJ/år PJ/år Ea Energianalyse 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Bruttoenergiforbrug fremtidsforløb Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie 25 2 15 1 5 Biomasseanvendelse,

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering baggrundsrapport IDA s Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere