Børns Perspektiver på Trivsel

Transkript

1 Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk

2 Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet skaber viden om, hvordan pædagoger, forældre og børn forstår og praktiserer trivsel i daginstitutioner. Det undersøges, hvad disse forståelser og praktiseringer betyder for forskellige aktørers betingelser og handlemuligheder. HVEM Medvirkende forskere er: Kathrin Houmøller, Ph.d., Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC & Caroline Mathilde Qvarfot, vidensmedarbejder UCC: Antropologisk feltarbejde med fokus på hverdagslivet i daginstitutioner Anja Marschall, Ph.d., Elisabeth Astrid Folker, adjunkt UCC: Kvalitative metoder med fokus på forældresamarbejde, og børneworkshops Signe Hvid Thingstrup, Ph.d., og Sussie Bonde, adjunkt UCC: Aktionsforskningsværksteder

3 Trivsel på Tværs Kort fortalt Hvorfor Trivsel er blevet et begreb man styrer efter politisk Tidlig opsporing og trivselsvurderinger i dagtilbudsregi Mangel på viden omkring trivselsbegrebet særligt metoder til at indfange børnenes subjektive oplevelser af trivsel

4 Trivsel ud fra et antropologisk hverdagslivsperspektiv Feltarbejde med forskellige former for observationer Børneinterviews inspireret af bl.a. Alison Clark s Mosaic approach 8 børneinterviews Rundvisning i institutionen med og uden bamse Gruppeopdeling

5 Empiriske fund Indledende kommentarer Indblik og udsnit en lille del af børnenes hverdagsliv Få børn ud af en stor børnegruppe på 44 børn børn har deltaget Fingerpeg genklang i det større materiale Konteksten. Få udsatte børn. Villakvartersbørn

6 Empiriske fund Hvad er børnene optaget af? At lege (lydklip 3 minutter) At bestemme og hvem der bestemmer Institutionsidentitet Venner / relationer Familie

7 Afsluttende kommentarer Hv-spørgsmål Interviewer: Kan I lide jeres garderobe? Børnene i kor: Ja! Interviewer: Hvorfor Børnene blandt rodet i kor: Fordi den er sød, blød og vi elsker den. Vi kan ikke sige det mere, vi skal gøre det (børnehavebarn, ca. 4 år) (LYDKLIP)

8 Elisabeth Folker Adjunkt, Pædagoguddannelsen Campus Carlsberg

9 Forskningsspørgsmål i rammeprojekt om trivsel i Dagtilbud: Rammeprojektet Trivsel på tværs sætter helt overordnet fokus på børns trivsel, som det opleves, forstås og italesættes af børn, forældre og pædagoger, men også som det relaterer sig til den politiske kontekst, hvor trivsel bliver et formuleret krav i pædagogers arbejde. Baggrund: I min tilgang til projektet har jeg således forsøgt at belyse følgende forskningsspørgsmål i forhold til samarbejde om barns trivsel på tværs af Daginstitution og hjem: Hvordan ser professionelle og forældres (manglende) samarbejde ud til at få betydning for børns befindende i hverdagslivet på tværs af hjem og daginstitution?. Hvordan forstås og praktiseres trivsel i daginstitutionen i interaktionen og forhandlinger mellem børn, forældre og pædagoger? Trivsel som det leves og gøres fra børnenes perspektiv i forhold til hjem og daginstitution

10 Fund i praksis: Hvad reproducerer børnene hjemmefra i dagtilbuddet og hvordan interagere pædagogen i forhold til det? Lytning, dialog og samspil, børn italesættelser ofte deres forældre og hjemmet, der bliver ikke altid responderet/grebet fat i det. Flersprogede børn og trivsel danske værdier, traditioner og tilgange til trivsel bliver stadig trods fokus fremhævet. Hvorledes skabes der trivsel for alle børn uanset baggrund? Hvorledes tilrettelægges Forældrearrangementer/aktiviteter med fokus på alle børns trivsel, det inkluderende forældresamarbejde kan reproducere social ulighed trods intentioner om det modsatte. Trivsel og sammenhængen mellem hjem og daginstitution set fra et barneperspektivet (via Børns spor, børneinterviews og børneworkshop)

11 Del 2: Børneworkshop med afsæt i participerende forskning: Børneworkshops med afsæt i pædagogisk æstetiske værksteds aktiviteter, hvor børnene tegnede og fremstillede dukker som forestillede hhv. mor/far/pædagog og efterfølgende brugte dem til at fortælle/tale/vise/gøre på kropsfænomenologisk vis hvilken betydning sammenhæng mellem hjem og daginstitution har for deres trivsel (og det at have det godt).

12 Del 2: Børns spor Skuffeinterviews Her blev børnene interviewet omkring, hvad de havde lagt i deres skuffe i daginstitutionen (garderobe). Med henblik på at lære barnets personlige betydninger at kende, hvad der opleves indholdsrelevant, væsentligt og konsistent for barnet i forhold til optagethed og trivsel herunder sammenhæng mellem hjem og Dagtilbud.

13 Interview med børn Børn i alderen fra halvandet til fire år kommunikerer i høj grad ved hjælp af de voksnes aktive fortolkning af og reaktion på deres emotionelle og kropslige udtryk, men sproget mestres i højere og højere grad i tilknytning til kropssprog. Et barn på fire år kan derfor være meget sprogligt aktivt i forhold til sine handlinger og oplevelser som det kan give udtryk for fx gennem leg. I det hele taget vil gentagne handlinger og legesekvenser kunne sige noget om barnets centrale erfaringer. Sproget er oftest knyttet til her og nu-situationer, og børn i denne alder vil typisk have svært ved at forholde sig til tidsmæssige og relationelle begreber. I fire- til otte årsalderen udvikler børn typisk et rudimentært tidsbegreb og lærer at beherske de fleste grundlæggende logisk rationelle begreber i konkrete sammenhænge. Barnet kan fortælle om sine oplevelser og erfaringer i dialog med andre og kan med sin forestillingsevne spænde over et begrænset tidsrum, og det vil kunne gengive nuancerede og stabile forståelser af en oplevelse hvis det har formuleret en historie om hændelsen tæt på det tidspunkt hvor den foregik. Men hvis man går langt tilbage i tiden, kan det være vanskeligt for barnet at redegøre for detaljer ved en oplevelse. Det skyldes at oplevelsen dengang kognitivt blev struktureret på en markant anderledes måde end den ville blive rekonstrueret på nu fordi barnets kognitive udvikling går så stærkt. Det har naturligvis betydning for om hvad og hvordan man kan kommunikere med barnet i en undersøgelsessammenhæng. (Dansk Evalueringsinstitut (2009) Børneperspektiver:

14 Skuffeinterview: klip 2 min.

15 Spørgsmål og afrunding: