HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning"

Transkript

1 HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2005

2 Håndbog om sundhedsberedskab - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning

3 Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S URL: Emneord: Sundhedsberedskab, beredskabsplanlægning, sundhedsplanlægning Sprog: Dansk Version: 1.1 Versionsdato: 4. april 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2005

4 Forord Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet. Sundhedsberedskabet består af sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sundhedsvæsenet skal være i stand til at håndtere større hændelser og kriser og være i stand til at omstille sine aktiviteter som en reaktion herpå og overfor overhængende fare herfor. Når de daglige rutiner og kapaciteter ikke længere slår til, er der behov for at tilpasse den daglige drift til den givne situation. I de fleste tilfælde vil det være umuligt at håndtere en større hændelse hensigtsmæssigt, hvis man ikke har forberedt sig gennem planlægning og øvelser i videst mulige omfang. Derfor er det af stor betydning, at planer for håndtering af særlige situationer er udarbejdet og indøvet af aktørerne i sundhedsvæsenet. Sundhedsberedskabsplanlægning er en integreret del af den samlede sundhedsplanlægning. Sundhedsberedskabsplaner og sygehusberedskabsplaner skal derfor være integreret i de samlede sundhedsplaner. Dette er med til at understøtte paradigmet om kontinuitet: Sundhedsberedskabet skal tage udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver, der løses til hverdag. Håndbog om Sundhedsberedskab er det værktøj, som planlæggere i regioner, amtslige og kommunale forvaltninger samt på sygehusene kan anvende for at sikre, at den lokale sundhedsberedskabsplanlægning har taget højde for de nødvendige elementer. Håndbogen kan desuden anvendes i forbindelse med undervisning i sundhedsberedskabet og indføring i området til aktører i den præhospitale indsats, ansatte på sygehuse og andre, der er involveret i at løse opgaver indenfor sundhedsberedskabet. Revisionen af håndbogen fra 1999 er sket i regi af Sundhedsstyrelsens styregruppe vedr. Håndbog om Sundhedsberedskab. Der henvises til Appendiks 1 for sammensætning af styregruppen og underarbejdsgrupper. Håndbogen vil løbende blive revideret. Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør Sundhedsstyrelsen, april 2006

5 Forord fra styregruppen for revision af håndbog om sundhedsberedskab Arbejdet med revision af håndbogen vil ske i flere tempi og kontinuerligt i årene fremover. Derfor har Sundhedsstyrelsen valgt at gøre styregruppen permanent. I første omgang er arbejdet koncentreret om at skabe en hensigtsmæssig struktur samt at få opdateret indholdet i håndbogen, så den seneste udvikling og viden på sundhedsberedskabsområdet afspejles. Der har især indenfor den præhospitale indsats og på det biologiske beredskabsområde været savnet en samlet, central vejledning om sundhedsberedskabets indsats på disse områder. Målet har været at skabe en let anvendelig vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning, således at planlæggere i amter, kommuner og på sygehuse får det bedst mulige grundlag for deres arbejde. Sekundært er forhåbningen, at håndbogen vil finde anvendelse i undervisning og uddannelse af aktører involveret i sundhedsberedskabsopgaver. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om at første revision foreligger i Styregruppen har derfor valgt at vente med at revidere håndbogen i forhold til den vedtagne Sundhedslov, der træder i kraft d. 1. januar I 2006 opdateres håndbogen på ny i forhold til den vedtagne Sundhedslov. Denne udgave vil foreligge i 2006 og kan således anvendes i de kommende regioner og kommuner i forbindelse med sundhedsplanlægning herunder sundhedsberedskabsplanlægning. Styregruppen ønsker at understrege, at intentionerne og anbefalingerne i den foreliggende udgave fortsat vil være gældende i de kommende revisioner. Det er derfor Styregruppens anbefaling, at Håndbogen allerede nu tages i anvendelse - især i forbindelse med opdateringer af foreliggende sundhedsberedskabsplaner. På vegne af styregruppen Michael Daugbjerg, Formand

6 Indhold Kapitel 1 Sundhedsberedskabet Definition, formål og opgaver Definitioner Formålet med sundhedsberedskabet og principper for beredskabsplanlægning Regelgrundlaget for planlægning af sundhedsberedskabet Organisation, ansvar og ledelse af sundhedsberedskabet Ledelse og koordinering af det samlede nationale beredskab Internationale hændelser Dimensionering af sundhedsberedskabet Nationale trusselsvurderinger Risiko- og sårbarhedsanalyser Kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsberedskabsplanlægningen og sundhedsberedskabet Amternes overordnede sundhedsberedskabsplan Ansvar, koordination og ledelse Akut Medicinsk Koordinationscenter AMK samarbejde og koordination med andre parter Tjekliste for den samlede sundhedsberedskabsplan for amtskommunen 21 Kapitel 2 Sygehusberedskabet Sygehusberedskabet Opgaver Skadestue og modtageafsnit Aktivering af sygehusets beredskab Modtagelse, visitation og behandling af patienter på sygehus Sikring af sygehusets fortsatte drift Tjekliste for sygehusberedskabsplanen Sundhedsberedskabet på det præhospitale område Definition og formål Opgaver Aftaler, ansvar, kompetence, koordination og ledelse Tjekliste vedr. den præhospitale indsats i sundhedsberedskabsplanen Indsats og ledelse ved skadesteder Indsats og ledelse ved skadesteder generelt Indsats og ledelse ved flere samtidige skadesteder 28 Kapitel 3 Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Definition Opgaver Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Ansvar og kompetence Koordination og ledelse via AMK Kommunikation i relation til kommuner og læger i primærsektoren Tjekliste til plan for beredskabet i den primære sundhedstjeneste 34 Håndbog om sundhedsberedskab vers

7 Kapitel 4 Lægemiddelberedskabet Indledning og definitioner Regelgrundlaget for planlægning af lægemiddelberedskabet Ansvar, koordination og ledelse Øget behov for lægemidler og medicinsk udstyr Lægemiddelberedskabet overfor konventionelle hændelser Lægemiddelberedskabet overfor kemiske hændelser Lægemiddelberedskabet overfor biologiske hændelser Lægemiddelberedskabet overfor radionukleare hændelser Produktion og import af lægemidler og medicinsk udstyr Distribution og forbrug af lægemidler Distribution og forbrug af medicinsk udstyr Lagerstørrelse af lægemidler og medicinsk udstyr Lagerstørrelse i lægemiddelbranchen Lagerstørrelse på sygehuse og i primærsektoren Lagerstørrelse i Forsvaret og andre virksomheder Antidotberedskabet Kapacitet Basisbeholdning Suppleringslagre Speciallagre Forslag til planlægning af lægemiddelberedskabet Tjekliste for lægemiddelberedskabsplanerne 50 Kapitel 5 Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Definition og formål Ansvar, ledelse og organisation Regelgrundlag for planlægning af CBRN-sundhedsberedskabet Præhospital indsats ved CBRN-hændelser Samarbejde med andre aktører Forløbet ved en CBRN-hændelse med skadested Alarmering Procedurer på skadested Transport af patienter Tjeklister for plan vedr. den præhospitale indsats ved CBRN hændelser Sundheds- og sygehusberedskabet og CBRN generelt Ukendt stof/agens Laboratorieindsats Sundheds- og sygehusberedskabet ved ulykker med kemiske stoffer Generelt om håndtering af kemikalieudsatte personer Modtagelse af forurenede personer og patienter på sygehuset Rensning og behandling af patienter på sygehuset Personligt beskyttelsesudstyr Tjekliste til sundheds- og sygehusberedskabsplan vedrørende kemiske hændelser Sundheds- og sygehusberedskabet ved biologiske hændelser og større udbrud af smitsom sygdom Det amtslige sundhedsberedskab ved biologiske hændelser Rådgivning Overvågning Infektionsmedicinsk kapacitet Karantæne Sygehusberedskabet ved biologiske hændelser Håndtering af patienter på sygehus Visitation på sygehuset 63 Håndbog om sundhedsberedskab vers

8 Prøvetagning og analyse Forebyggelse til personale, herunder udstyr Behandlingsfaciliteter Tjeklister for særligt indhold i sundheds- og sygehusberedskabsplan i forbindelse med biologiske hændelser Sundheds- og sygehusberedskabet ved R/N-hændelser Generelt om radiologiske og nukleare hændelser Aktivering af RN-beredskabet Modtagelse af stråleskadede og/eller radioaktivt forurenede patienter Udstyr og personligt beskyttelsesudstyr Behandlingsfaciliteter Tjeklister for sundheds- og sygehusberedskabsplan særligt vedr. RNhændelser Primærsektorens opgaver i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Opgaver og ansvar for praktiserende læger, læger ved lægevagtsordningen samt praktiserende speciallæger Personlige værnemidler Opgaver og ansvar for kommunernes sundhedspersonale Specielle forhold ved biologiske hændelser Tjeklister til sundhedsberedskabsplanlægning vedrørende primærsektoren og CBRN Massevaccination Strategi Vaccine Personale Organisering Tjekliste til sundhedsberedskabsplan vedr. massevaccination ved CBRN hændelser 74 Kapitel 6 Det kriseterapeutiske beredskab Baggrund og lovgrundlag Definition og opgaveafgrænsning Indholdet af den kriseterapeutiske indsats Den akutte fase Overgangsfasen Den opfølgende indsats Planlægning og ansvarsområder Amterne Kommunerne Landsdækkende vagtberedskab Organisering af det kriseterapeutiske beredskab Alarmering Ledelse Indsatsområder Samarbejdsparter Information til offentligheden Tjekliste for planlægningen af det kriseterapeutiske beredskab 84 Håndbog om sundhedsberedskab vers

9 Appendiks 1 Styregruppe og undergrupper 85 Styregruppens sammensætning 85 Underarbejdsgruppernes sammensætning Sundhedsberedskabet, generelt Sundhedsberedskabet ved kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser Kriseterapeutisk beredskab Lægemiddelberedskabet 86 Appendiks 2 Ordliste 88 Håndbog om sundhedsberedskab vers

10 Kapitel 1 Sundhedsberedskabet Formålet med Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsberedskab er at tilvejebringe et grundlag for sundhedsberedskabsplanlægningen i Danmark. Denne vejledning betragtes primært som det værktøj, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at planlæggere i regioner, amtslige og kommunale forvaltninger samt på sygehusene anvender for at sikre, at sundhedsberedskabsplanlægningen er fyldestgørende. Sekundært kan vejledningen anvendes i forbindelse med undervisning i sundhedsberedskabet og indføring i området til aktører i den præhospitale indsats, ansatte på sygehuse og andre, der er involveret i at løse opgaver indenfor sundhedsberedskabet. 1.1 Definition, formål og opgaver Definitioner Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Planerne for denne udvidelse og omstilling skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og være en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation. Det samlede sundhedsberedskab inddeles organisatorisk i følgende delelementer: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Lægemiddelberedskabet. Det kriseterapeutiske beredskab. Sygehusberedskabet er beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. i amtskommunerne, i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) samt på de private sygehuse med henblik på, at der under større ulykker og hændelser samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Den præhospitale indsats er en del af sygehusberedskabet og betegner den indsats, der foregår uden for hospital fra en person bliver ramt af sygdom til vedkommende er færdigbehandlet eller modtages på et sygehus eller tilsvarende behandlingssted. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er sundhedsberedskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. De kommunale opgaver omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. De amtskommunale opgaver omfatter planlægning og inddragelse af praksissektoren på sygesikringsområdet, herunder praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. Lægemiddelberedskabet er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå ved en større hændelse. Det kriseterapeutiske beredskab er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg og støtte samt at identificere behandlingsbehov og krisebehandling ved større hændelser. Indenfor alle delelementerne skal der planlægges for håndtering af følgerne fra såvel konventionelle som CBRN-hændelser, herunder udbrud af smitsomme sygdomme. Håndbog om sundhedsberedskab vers

11 1.1.2 Formålet med sundhedsberedskabet og principper for beredskabsplanlægning Sundhedsberedskabet er en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Forpligtelsen til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser påhviler alle offentlige myndigheder. Formålet med sundhedsberedskabet er derfor specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Beredskabet opbygges ud fra følgende principper: Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser som f.eks. større ulykker og hændelser. Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger og at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/virksomhed anvender til daglig. Princippet om nærhed indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Ud over de nævnte principper gælder, at der skal være en effektiv udnyttelse af de ressourcer, der afsættes til beredskabet i forhold til andre prioriterede opgaver. I dette hensyn indgår også vurderinger af, hvorledes der opnås det mest relevante beredskab for de afsatte ressourcer Regelgrundlaget for planlægning af sundhedsberedskabet Følgende love og bekendtgørelser danner det overordnede grundlag for amtskommunernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet: Sygesikringsloven. Beredskabsloven. Sygehusloven. Epidemiloven. Lægemiddelloven. Bekendtgørelse om planlægningen af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. De nævnte love og bekendtgørelser behandles nedenfor. Love, som danner grundlag for amtskommunernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet særligt i forbindelse med CBRN-hændelser, lægemiddelberedskabet og kriseterapi, behandles i de respektive kapitler. De overordnede regler om amtskommunernes planlægning af sundhedsberedskabet findes i sygesikringslovens kapitel 6 a, der indeholder regler om en sammenhængende sundhedsplanlægning, som bl.a. skal omfatte sundhedsberedskabet, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998 om offentlig sygesikring med senere ændringer. Håndbog om sundhedsberedskab vers

12 For hver amtskommune skal der foreligge en plan for tilrettelæggelsen af amtskommunens virksomhed på sundhedsområdet (sundhedsplanen), der bl.a. skal omfatte sundhedsberedskabet. Amtsrådet skal behandle planen på et møde i hver kommunal valgperiode. Efter sygesikringslovens 27 c, stk. 1, afgiver indenrigs- og sundhedsministeren ved hver kommunal valgperiodes begyndelse en redegørelse om oplæg til den kommunale og amtskommunale sundhedsplanlægning. Som led heri udsendte Sundhedsministeriet i 1998 vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet. Det fremgår af beredskabslovens 25, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab, og at amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 af beredskabsloven. I begge tilfælde omfatter beredskabet også sundhedsberedskabet. For at undgå overlapning mellem sundhedsberedskabsplanlægningen efter sygesikringsloven og beredskabsplanlægningen efter beredskabsloven anbefales det, at amtskommunens overordnede og generelle beredskabsplan alene indeholder en henvisning til amtskommunens sundhedsberedskabsplan. Planlægningen af sundhedsberedskabet bør dog integreres i den øvrige beredskabsplanlægning, således at den fornødne koordination sikres. Med disse planlægningsbestemmelser er de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen af sundhedsberedskabet fastlagt. Der sikres en sammenhæng mellem sundhedsberedskabet og beredskabet i øvrigt, specielt inden for de tilgrænsende sektorer. Herudover sikrer sygesikringsloven, at planlægningen af sundhedsberedskabet kommer til at hænge sammen med den almindelige udvikling inden for sundhedsområdet samt med tilrettelæggelsen af ambulancetjenesten, der også er et af de emner, der skal indgå i den samlede sundhedsplan. Ud over de mere generelle planlægningsbestemmelser i sygesikringsloven er det i sygehuslovens 16 a fastsat, at det påhviler hver amtskommune at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der under krigsforhold og under større hændelser i fredstid kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller behandlingssteder uden for sygehusene. Det påhviler også private sygehuse at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som amtskommunale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003 af lov om sygehusvæsenet. En særlig del af sygehusberedskabet er den præhospitale indsats. Ud over de mere generelle planlægningsbestemmelser i sygesikringsloven er der i medfør af sygehuslovens 10 a udstedt en bekendtgørelse om planlægningen af den præhospitale indsats, jf. bekendtgørelse nr af 24. november 2000 om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. Planlægningsforpligtelsen vedrørende lægemiddelberedskabet ligger hovedsageligt hos amtskommunerne. Herudover er der fastsat regler vedrørende udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 30. august 2000, og spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig, jf. bekendtgørelse nr. 113 af 24. februar Håndbog om sundhedsberedskab vers

13 1.1.4 Organisation, ansvar og ledelse af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet hører under indenrigs- og sundhedsministerens ressort. Indenrigsog sundhedsministeren har således ansvaret for, at der inden for ministerområdet planlægges for opretholdelse og videreførelse af opgaver inden for sundhedsberedskabet. Myndighedsopgaverne varetages af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsstyrelsen varetager - blandt andet med de lokalt placerede embedslægeinstitutioner - en række tilsyns-, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet. Det planlægningsmæssige og operative driftsansvar ligger ved amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og kommunerne. Med udgangspunkt i det daglige beredskab er det således amtskommunernes og kommunernes ansvar at planlægge for en udvidelse af beredskabet med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten, når en konkret situation stiller krav af en sådan karakter eller et sådant omfang, at behovene ikke kan dækkes tilfredsstillende ved hjælp af daglige rutiner og ressourcer. I henhold til epidemiloven skal hvert amt nedsætte en epidemikommission. Epidemikommissionen består af en politimester som er formand, - en embedslæge, en dyrlæge, en regionschef fra told- og skatteregionen samt tre amtsrådsmedlemmer. Epidemikommissionens opgaver er at hindre alment farlige smitsomme sygdomme og øvrige smitsomme sygdommes indførelse og udbredelse i landet samt spredning til andre lande. For at nå dette mål har epidemikommissionen beføjelse til at påbyde en række tvangsforanstaltninger (undersøgelse, vaccination, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus m.v.) med henblik på at imødegå udbredelse af smitte. Nedenfor er ansvarsfordelingen indenfor de forskellige dele af sundhedsberedskabet illustreret. Tabel 1.1a Ansvarsfordeling indenfor sundhedsberedskabet Område/Opgave Planlægnings- og drifts ansvar Tilsynsmyndighed Primær sundhedstjeneste Kommunerne, Sundhedsstyrelsen amtskommunerne, H:S Sygehusberedskabet, Amtskommunerne, Sundhedsstyrelsen inkl. det præhospitale H:S beredskab Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lægemiddelberedskabet Amtskommunerne, H:S Ansvarligt ministerium Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lægemiddelstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ledelse og koordinering af det samlede nationale beredskab Ved større ulykker og hændelser, hvor der er behov for tværgående koordination, som ikke kan løses på lokalt niveau og indenfor en enkelt sektor, træder de regionale koordinerende stabe sammen. Under formandskab af regionspolitilederen vil de regionale stabe etablere et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder med ansvar eller opgaver på beredskabsområdet. Sektoransvaret bevares under de regionale koordinerende stabe. De regionale koordinerende stabe har først og fremmest en koordine- Håndbog om sundhedsberedskab vers

14 rende rolle. I de regionale stabe er sundhedsvæsenet repræsenteret ved amter, H:S og embedslægevæsenet 1. På centralt niveau har regeringen etableret en national operativ stab, der som udgangspunkt forankres ved Rigspolitiet, med henblik på at styrke den operative koordination mellem Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder. Stabens centrale opgave vil være at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på forelæggelse for nationale beslutningstagere. Staben vil som et led i koordineringen skulle samordne varetagelsen af kommunikation med og information til befolkning og medier. På det centrale niveau er desuden nedsat en international operativ stab baseret på erfaringerne fra flodbølgekatastrofen i Sydøstasien. Staben forankres i Udenrigsministeriet bestående af alle berørte myndigheder. Staben har samme rolle som den nationale stab, men træder kun sammen, når der er tale om hændelser i udlandet, se afsnit 1.2. Endelig er der etableret en krisehåndteringsorganisation bestående af Kriseberedskabsgruppen, Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål og Regeringens Sikkerhedsudvalg. Kriseberedskabsgruppen har udgivet en national beredskabsplan. Planen indeholder bestemmelser for beredskabet. Formålet med den nationale beredskabsplan er at skabe overblik over det samlede nationale beredskabs opbygning, ansvars- og kompetenceforhold og at indføre ensartede nationale trussels- og beredskabsniveauer. Planen er primært tænkt anvendt i tilfælde af mere omfattende hændelser, der berører flere centrale myndigheder m.fl. Planen vil således kunne anvendes som et dynamisk værktøj af de relevante beslutningstagere, såvel centralt som decentralt. Planen er klassificeret. 1.2 Internationale hændelser Amternes ansvar vedrører som udgangspunkt behandling i Danmark. I en række sammenhænge tilbydes dog behandling i udlandet. Det gælder f.eks. højt specialiseret behandling, som ikke tilbydes i Danmark, og det gælder mulighed for behandling i udlandet ved lang ventetid på de offentlige sygehuse i Danmark. I forbindelse med sygdom eller tilskadekomst i udlandet er sundhedsvæsenet forpligtet gennem to ordninger: I rejsesygesikringsordningen refunderer det offentlige (via Europæiske Rejsesygeforsikring) udgifter til behandling, hjemtransport m.m. for turister på ophold i op til en måned i Europa og Middelhavslandene. Og efter EF-reglerne (forordning 1408/71) finansierer Danmark udgifterne til behandling (men ikke hjemtransport) for personer med bopæl i Danmark, som får behov for behandling i EØS-landene eller i Schweiz. Det danske sundhedsvæsen har således efter lovgivningen ingen pligt eller hjemmel til at bistå akut syge og tilskadekomne danskere i udlandet uden for EØS, Schweiz og rejsesygesikringsordningen. Når syge og tilskadekomne med bopæl i Danmark ankommer her til landet med behov for fortsat behandling, har de derimod krav på samme behandling fra sundhedsvæsenets side, som hvis sygdommen/tilskadekomsten var sket her i Danmark på det sted, hvor de ankommer, dvs. at de har krav på behandling i det amt, hvortil de ankommer, indtil de uden 1 De regionale stabe er endnu ikke helt veldefinerede og er ved redaktionens afslutning ved at blive evalueret. Håndbog om sundhedsberedskab vers

15 yderligere risiko eller ulempe kan transporteres til hjemamtet eller længere, hvis de benytter det frie sygehusvalg. Amternes sundhedsberedskabsplaner bør derfor omfatte modtagelse og håndteringen af større antal syge og tilskadekomne i forbindelse med større hændelser i udlandet, der kan ankomme til amtet. Planer bringes i anvendelse ved modtagelsen af større antal tilskadekomne danskere fra større hændelser i udlandet, som om hændelsen havde fundet sted på ankomststedet i Danmark. Er der f.eks. tale om tilskadekomnes ankomst til Københavns Lufthavn i Kastrup, er lufthavnen at opfatte som skadestedet, og de almindelige procedure træder således som beskrevet i denne håndbog i anvendelse. For så vidt angår sundhedspersonale, der udsendes som bistand i nærområderne, henhører dette alene under Udenrigsministeriets ansvarsområde. Sundhedsvæsnet har således ikke nogen særskilt forpligtelse til at planlægge herfor. 1.3 Dimensionering af sundhedsberedskabet Dimensioneringen af beredskabet bør baseres på følgende: Nationale trusselsvurderinger. Risiko- og sårbarhedsanalyser Nationale trusselsvurderinger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) foretager løbende vurdering af trusselsniveauet i Danmark Mere specifikt for sundhedsvæsenet foretager Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut løbende vurderinger af risikoen for udbrud og udbredelsen af smitsomme sygdomme. Center for Biologisk Beredskab på Statens Serum Institut vurderer ligeledes risikoen for, at biologiske kampstoffer anvendes som led i terror i Danmark eller overfor danskere i udlandet. Risiko- og trusselsvurderingerne er af teknisk, biomedicinsk karakter vedrørende biologiske sikkerhedstrusler. I 2002 besluttede Folketinget, at der skulle gennemføres en national sårbarhedsudredning med det formål at kortlægge samfundets sårbarheder og vurdere den civile sektors beredskab i forhold hertil. Som en del heraf blev der blandt andet udarbejdet en delrapport om sundhedsvæsenet, som viste, at beredskaberne i sundhedsvæsenet generelt set fungerer hensigtsmæssigt og er medvirkende til at mindske sårbarhederne. Udredningen førte dog til en række konklusioner om væsentlige sårbarheder og udfordringer, hvoraf nogle allerede er fulgt op på og andre imødekommes i denne håndbog. Det er forventningen, at lokal, amtslig og regional planlægning på baggrund af håndbogen vil imødekomme en stor del af anbefalingerne i Sårbarhedsudredningen. En generel anbefaling i udredningen var, at der blev etableret en løbende sårbarhedsvurdering. Den nationale sårbarhedsudredning og delrapporter kan findes på Beredskabsstyrelsens internetside: Risiko- og sårbarhedsanalyser I planlægningen af sundhedsberedskabet er det væsentligt at gennemføre risiko- og sårbarhedsanalyser. Formålet er at afdække særlige indsatsområder, der bør imødegås gennem planlægningen og øvelsesvirksomhed. Indsatsområderne kan således være udtryk for geografiske forhold f.eks. en tunnel, bro eller virksomhed. Gennem analyse af særegne forhold kan planlægningen af sundhedsberedskabet medvirke til en hensigtsmæssig hånd- Håndbog om sundhedsberedskab vers

16 tering af den situation, der måtte opstå i tilfælde af ulykke eller anden større hændelse. Analyserne kan ligeledes medvirke til, at der kan ydes en særlig forebyggende indsats. Udarbejdelse af en systematisk risiko- og sårbarhedsanalyse er en forudsætning for en hensigtsmæssig beredskabsplanlægning og bør indgå som et led i en løbende risikostyringsproces, der er forankret i det daglige planlægnings- og beslutningssystem. Risiko- og sårbarhedsanalysen består af to dele: Risikoanalysen, der fokuserer på risikoen for indtrædelsen af hændelser samt mulige og sandsynlige konsekvenser. Målet er at forebygge disse i videst mulige omfang. Sårbarhedsanalysen, der tager udgangspunkt i, at hændelsen er indtrådt med et sæt umiddelbare konsekvenser. Det afdækkes, hvilke funktioner som berøres af hændelsen og hvilke afhængigheder, der kan konstateres. Målet er at afdække, hvilke foranstaltninger, der skal sættes i værk for at genoprette den daglige drift samt at give mulighed for at øge systemets robusthed. Som eksempler på forhold, der kan inddrages i en risikoanalyse, kan nævnes: Kemiske eller andre potentielt farlige virksomheder i lokalområdet, der kan have betydning for udformningen af antidotberedskabet. Vejnettets udformning og den geografiske placering af sygehuse m.v., der kan have betydning for tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats. Som eksempler på forhold, der kan inddrages i sårbarhedsanalysen, kan nævnes: Pandemier og biologisk terror, der kan medføre behov for infektionsmedicinsk behandling af mange patienter samtidigt på sygehusene eller i primærsektoren. Sundhedsberedskabets afhængighed af andre sektorer, f.eks. vand og elektricitet, der kan have betydning for beredskabets evne til at levere kerneydelser til borgerne. Her kan bl.a. nævnes sygehusenes kapacitetsnedgang som følge af udefra kommende driftsmæssige forstyrrelser f.eks. ved overvejelser om forskellige reverveforsyningsmuligheder på vand-, varme- og elektricitetsområderne og mulighederne for overgang til manuelle funktioner på registreringsområdet. Masseskader f.eks. i forbindelse med større trafikulykker, der kan medføre behov for operations- og intensivkapacitet til mange patienter samtidigt. En forudsætning for, at der kan gennemføres en risiko- og sårbarhedsanalyse er, at der foreligger en klar ansvars- og opgavefordeling mellem sundhedsberedskabets forskellige aktører, at analysernes fokus afgrænses, og at der udarbejdes fælles retningslinier for, hvordan analyserne gennemføres. I modsat fald risikeres, at opgaven vil være uoverkommelig, eller at de udarbejdede analyser vil være så uensartede, at de ikke kan sammenstilles, og der ikke kan udarbejdes en overordnet risikoprofil. Sundhedsvæsenets planlægning af foranstaltninger til reduktion af sårbarheden og opmærksomheden på risikomomenter i det omgivende samfund må betragtes som en del af den daglige virksomhed, som - ud fra tankerne om en beredskabskontinuitet fra dagligdagens aktiviteter til den størst tænkelige hændelse - altid skal tilpasses de konkrete behov. Håndbog om sundhedsberedskab vers

17 1.4 Kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsberedskabsplanlægningen og sundhedsberedskabet Den driftsansvarlige myndighed bør gennemføre kvalitetsvurdering ved hjælp af løbende selvevaluering af sundhedsberedskabsplanlægningen i de enkelte systemer. Der bør derfor planlægges for løbende selvevalueringer af sundhedsberedskabet. Selvevaluering er en systematisk proces, hvorved kvaliteten af eget arbejde kan vurderes og er således karakteriseret ved, at evalueringen foretages af medarbejdere i organisationen med ansvar for udførelse af de opgaver, som evalueres. Selvevalueringen kan fungere som inspiration til amtskommunernes, kommunernes og sygehusenes egne refleksioner og læreprocesser og dermed give et kvalificeret afsæt for at videreudvikle den eksisterende sundhedsberedskabsplanlægning og den egentlige indsats i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet eller dele heraf. Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at amtskommunerne, kommunerne og sygehusene løbende sender deres selvevalueringsrapporter til Sundhedsstyrelsen, såfremt der kommer et skriftligt resultat ud af selvevalueringen, som kan have interesse for andre. Sundhedsstyrelsen vil på den baggrund sørge for vidensdeling. Gennemførelse af selvevalueringer bør således opfylde følgende mål: Være inspiration for amtskommunerne, kommunerne og sygehusene i de interne diskussioner af stærke og svage sider ved det eksisterende sundhedsberedskab med henblik på løbende at forbedre og videreudvikle planlægningen og indsatsen. At der via Sundhedsstyrelsen skabes en samlet opsamling på de erfaringer, som gøres ude i de enkelte systemer med henblik på at identificere og videreformidle eksempler på god praksis og uhensigtsmæssigheder til gavn for sundhedsberedskabsplanlægningen i øvrige dele af landet. At sikre at fremtidige revisioner af Håndbog om Sundhedsberedskab bygger på et opdateret, relevant og dokumenteret grundlag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at planlæggerne af sundhedsberedskabet indfører kvalitetssikring. I bilag 2 forklares, hvad der er genstandsfeltet og datagrundlaget for kvalitetssikringen, og der er givet et eksempel på, hvordan man kan udføre kvalitetssikringen. Kvalitetssikringen kan give anledning til, at amterne foretager ændringer i sundhedsberedskabsplanerne. Sundhedsberedskabsplanændringer fremsendes til Sundhedsstyrelsens rådgivning, såfremt der er tale om større ændringer. Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de indsendte rapporter i samråd med styregruppen for revision af Håndbog om Sundhedsberedskab og i løbende dialog med amterne vurdere, hvorvidt der er behov for en revision af planlægningsvejledningerne, herunder Håndbog om Sundhedsberedskab. Gennemføres selvevalueringerne løbende, kan det sikres, at kvalitetssikring og udvikling af sundhedsberedskabsplanlægningen bliver en kontinuerlig proces i hele landet både lokalt, regionalt og nationalt. Håndbog om sundhedsberedskab vers

18 Erfaringerne bør deles med de øvrige aktører i det samlede beredskab, hvorfor det kan anbefales, at resultaterne drøftes i amtets præhospitale udvalg eller alternativt andet relevant formelt udvalg på sundhedsberedskabsområdet. 1.5 Amternes overordnede sundhedsberedskabsplan Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens sundhedsberedskab. Planen skal vedtages af amtsrådet. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Planer og planændringer skal indsendes til Sundhedsstyrelsen og for så vidt angår lægemiddelberedskabet til Lægemiddelstyrelsen. Forud for amtsrådets behandling af forslag til sundhedsplan skal amtsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning, samt udtalelser over forslaget fra kommunalbestyrelserne i amtskommunen og de berørte praktiserende læger, speciallæger og øvrige ydere i privat praksis. Amtskommunen kan indhente embedslægeinstitutionens rådgivning i forbindelse med sundhedsplanlægningen. Det kan af hensyn til den løbende revision af detaljer anbefales, at der udarbejdes en udførlig og detaljeret handleplan på baggrund af sundhedsberedskabsplanen. Denne kan justeres uden politisk godkendelse, når der f.eks. sker ændringer i vagtlag, sygehusafdelinger m.v. Beredskabsplanlægningen bør tage udgangspunkt i amternes daglige beredskab, og nøgleordet for planlægningen er fleksibilitet. Amtskommunerne skal planlægge for en udvidelse af det daglige beredskab, således at amtskommunernes samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Planen skal afspejle de almindelige principper for beredskabsplanlægning jf. afsnit og 1.1.2, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab, og dermed give kontinuitet med dagligdagen. Den, der løser en opgave til daglig, bør også være den, der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Planlægningen skal omfatte det præhospitale område, sygehusene og den del af den primære sundhedstjeneste, som amtet er ansvarlig for, og skal desuden omfatte lægemiddelberedskabet, beredskabet ved CBRN-hændelser samt det kriseterapeutiske beredskab. Amtet har desuden en koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedstjeneste i kommunalt regi. Det bør sikres, at amtets plan koordineres eller integreres i et tværamtsligt samarbejde med tilgrænsende amter. I visse situationer vil der opstå et behov for samarbejde og koordination af forskellige kommuners og amtskommuners ressourcer. Så vidt muligt bør sådanne problemstillinger løses på forhånd ved gensidige frivillige aftaler. Man kan i den forbindelse forestille sig en begrænset suverænitetsafgivelse fra en kommune til en amtskommune af hensyn til koordinationen af indsatsen på den primære sundhedstjenestes område (se også Kapitel 3). Den overordnede plan bør udstikke retningslinier for og koordinere planlægningen på de øvrige områder. De enkelte sygehuses planer skal koordineres med den overordnede plan. Den amtskommunale plan bør koordineres med de kommunale planer. Der bør desuden allerede i planlægningsfasen etableres et samarbejde med de tilgrænsende sektorer: Politi, det kommunale redningsberedskab, det statslige redningsberedskab, lokalforsvarsregion, ambulancetjeneste. Der bør i planerne foreligge klare og entydige aftaler om aktivering af amtets sundhedsberedskab, herunder bør det sikres, at der ved alarmering af amtets sundhedsberedskab på Håndbog om sundhedsberedskab vers

19 hvilket som helst tidspunkt af døgnet hurtigt kan etableres beslutningskompetence. Der må ligeledes foreligge entydige aftaler om alarmering via alarmcentralen og koordination imellem tilgrænsende amtskommuner og mellem amtskommune og kommune. Alarmeringsveje og kommunikation bør være klart beskrevet og kendt af de involverede. Der bør kun være én indgang til amtets sundhedsberedskab, nemlig den Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK)-funktion, se afsnit og nedenfor. AMK bør lede amtets/regionens sundhedsberedskabets indsats, - med ansvar overfor amtets sundhedsforvaltning og politiske ledelse. På det præhospitale område bør det i amtets sundhedsberedskabsplan beskrives, hvorledes Koordinerende læge (KOOL) og kommunikationen til AMK etableres, se afsnit KOOL-funktionen bør være tilknyttet læger, der er vant til at arbejde i det præhospitale miljø, f.eks. ambulancelæger. Det bør ligeledes beskrives hvordan og hvorfra yderligere præhospital sundhedsfaglig støtte (udrykningshold/lægehold) rekvireres. Det forudsættes, at KOOL, herunder udryknings- og lægehold er udpeget og uddannet. Der bør angives retningslinier for, hvorledes de enkelte sygehuse kan øge deres beredskab, med henblik på at kunne modtage et større antal tilskadekomne se i øvrigt afsnit 2.1. Amtskommunen bør have faciliteter til rensning af eventuelle selvhenvendere, der har været udsat for kemiske, biologiske og radiologiske påvirkninger, se Kapitel 5. Til rensning af selvhenvendere bør sygehuset indgå aftaler med det kommunale redningsberedskab eller Beredskabskorpset om, at det kan rekvireres til rensning af de kemikalieforurenede personer ved eller eventuelt i sygehusets modtagelse. Sygehusene fritages dog ikke for at sikre egne rensningsfaciliteter. Disse kan dog begrænses til kun at omfatte rensning af få og mindre forurenede personer. Der skal planlægges for etablering af et kriseterapeutisk beredskab, herunder udpeges lokaliteter der kunne være velegnede som psykosociale støttecentre. Samarbejdet mellem afdelingerne bør beskrives, og der bør træffes aftaler med kommunerne vedrørende samarbejdet mellem amtskommunens og kommunens kriseterapeuter. Det kriseterapeutiske beredskab bør kunne aktiveres samtidig med det øvrige sundhedsberedskab via AMK, men også selvstændigt, se Kapitel 6. Amtskommunen har ansvar for, at der etableres relevante kurser, og at der jævnligt afholdes øvelser og arrangeres uddannelse. Endelig har arbejdet i forbindelse med de regionale koordinerende stabe betydning for amtskommunernes planlægning af sundhedsberedskabet, idet amtets sundhedsafdelings ledelse, såvel som AMK funktionen, må være forberedt på at kunne stille relevante personer til rådighed, der i en konkret situation kan indgå i den regionale koordinerende stab. Dette forhold bør ligeledes behandles i amtets sundhedsberedskabsplan Ansvar, koordination og ledelse Ved alle større ulykker er det afgørende, at der etableres en medicinsk ledelse og koordination. Behandlingsressourcerne skal udnyttes så optimalt som muligt. Det kræver, at der sker en kvalificeret koordinering med mulighed for at give de præhospitalt indsatte læger og ambulancetjenesten et grundlag for at sende de tilskadekomne til egnede og disponible behandlingssteder under hensyntagen til den enkelte patients behov for behandling. Håndbog om sundhedsberedskab vers

20 For at opnå dette bør det sikres, at der i hvert amt eller region, kun er én indgang til sundhedsvæsenet. Der bør i hvert amt eller region kun være et akut medicinsk koordinationscenter (AMK), som leder og koordinerer det samlede sundhedsberedskab i amtet, inklusive primærsektorens beredskab. Der bør i den forbindelse indgås aftaler med kommunerne og de praktiserende læger om dette, se Kapitel 3. En sådan kompetenceovergivelse fra kommunerne til amtet kan alene ske på en frivillig basis og efter aftale Akut Medicinsk Koordinationscenter En operativ ledelse og koordination af sundhedsvæsenets indsats i beredskabssituationer, herunder en entydig indgang til sundhedsvæsenet, er afgørende for at reducere sårbarheden i sundhedsberedskabet. Der bør derfor oprettes en AMK i hvert amt eller flere amter i fællesskab. De steder, hvor en AMK er etableret og virker i dagligdagen, er sårbarheden minimal. Det bør derfor tilstræbes, at der arbejdes hen imod en konsekvent organisering, der sikrer, at der lokalt findes en operativ ledelse og koordination af sundhedsvæsenets indsats, samt at alle aktører og samarbejdsparter i sundhedsberedskabet ved, hvem der varetager denne. AMK bør bemandes af specielt uddannede læger til varetagelse af den overordnede operationelle indsats ved større hændelser. AMK bør desuden være bemandet med sekretærer eller sygeplejersker, der er uddannet til at understøtte funktionen. Da AMK-lægen ikke altid har den fornødne specialviden på området, er det væsentlig, at der i beredskabsplanlægningen er taget højde for at kunne knytte speciallæger til AMK f.eks. i form af infektionsmedicinere. AMK bør være døgnbetjent og være udstyret med telefon, fax og , således, at centrale myndigheder, naboregioner og andre myndigheder og samarbejdsparter har mulighed for at komme i kontakt med AMK for at kunne fungere optimalt. AMK kan med fordel have direkte kontakt med alarmcentralernes centraler. AMK etableres typisk på et større sygehus i amtet/regionen, men AMK skal ikke lede beredskabsindsatsen på det enkelte sygehus, og således heller ikke på det pågældende sygehus, hvor AMK eventuelt er placeret. Opgaver for AMK er anført i bilag 4 og bør indgå ved planlægning af sundhedsberedskabet. AMKs vigtigste funktion er som nævnt ovenfor at lede og koordinere sundhedsvæsenets indsats i en beredskabssituation. Af de opgaver for AMK, som nævnes i bilag 4, kan følgende fremhæves som nøglepunkter: Alarmering både i forhold til at modtage alarm og i forhold til at alarmere det nødvendige antal sygehuse. Iværksættelse af sundhedsberedskabsplaner. Formidling af information fra eksterne samarbejdsparter til sygehusvæsenet. Samarbejde med ambulancetjenestens vagtcentral og øvrige amter AMK samarbejde og koordination med andre parter Ved større ulykker er det AMK, der leder og koordinerer den samlede operative indsats i og for sundhedsvæsenet. AMK kommunikerer med KOOL, der er ansvarlig for den sundhedsfaglige koordination i indsatsområdet. KOOL`s opgave er bl.a. at danne sig et overblik over antallet og arten af tilskadekomne. Ud fra meldingen meddeler AMK til KOOL, hvor patienterne skal visiteres, idet AMK har det samlede overblik over kapaciteten i sundhedsvæsenet. AMK samarbejder og kommunikerer med amtskommunernes sygehuse om denne opgave samt med sundhedsvæsenet i andre amter typisk via deres re- Håndbog om sundhedsberedskab vers

21 spektive AMK. Ambulancelederen varetager KOOL-funktionen, indtil KOOL er på plads. AMK har ikke ansvar for rekvisition af ventepladsmateriel, rensecontainer, helikopterassistance. Dette skal altid gå via Kommandostaden ved indsatsleder politi (KST) eller kommandostation ved politimesteren (KSN). Opgaver for den koordinerende læge (KOOL) er anført i bilag 5 og bør indgå ved planlægning af sundhedsberedskabet. 1.6 Tjekliste for den samlede sundhedsberedskabsplan for amtskommunen Den samlede sundhedsberedskabsplan for amtskommunen bør bestå af følgende elementer: Overordnet ansvar, ledelse og koordination af sundhedsberedskabet, herunder AMK-funktionen og koordineringen med øvrige amter og de kommunale beredskabsplaner. Amtets samlede præhospitale indsats. Sammenhæng med beredskabet på de enkelte sygehuse, herunder forbindelsen og samarbejdet med AMK. Lægemiddelberedskabet, Kapitel 4. Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser, Kapitel 5. Det kriseterapeutiske beredskab, Kapitel 6. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste, Kapitel 3. Uddannelse, kurser og øvelser. Derudover bør følgende tjekkes: Er principperne for planlægningen overholdt (kontinuitet og opgavevaretagelse)? Er det klart beskrevet, hvordan planen aktiveres? Er der én AMK, og er denne døgnbemandet? Er AMK funktionen beskrevet og er kommunikationen mellem AMK og øvrige samarbejdsparter og myndigheder beskrevet? Er der aftaler med naboamter om samarbejde, herunder vedrørende levering af ydelser? Er der aftaler for samarbejde med primærsektoren i kommunerne, herunder koordinering af indsats? Er der aftaler for samarbejdet med politi, redningsberedskab og ambulancetjeneste? Er der aftaler med den regionale stab om eksempelvis at stille relevante medarbejdere til rådighed fra eksempelvis amtets sundhedsfaglige ledelse og AMK? Er der planlagt for CBRN-hændelser inkl. personlige værnemidler, herunder retningslinier for udsendelse af personale og udpeget afdelinger der kan modtage eksponerede og syge personer? Er der planlagt for udpegning af karantænefaciliteter og isolationsmuligheder? Er der stillet specifikke krav til sundhedspersoners uddannelse og træning? Er der lavet aftaler om, hvilke sygehuse der skal udsende KOOL, læge eller udrykningshold? Håndbog om sundhedsberedskab vers

22 Kapitel 2 Sygehusberedskabet Sygehusberedskabet består både af sygehusenes beredskab og det præhospitale beredskab. De to delelementer af sygehusberedskabet behandles særskilt nedenfor. 2.1 Sygehusberedskabet Af sygehuslovens 16 a fremgår, at det påhviler enhver amtskommune at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der under krigsforhold og under større hændelser i fredstid kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller behandlingssteder uden for sygehusene. Det påhviler også private sygehuse at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som amtskommunale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet Opgaver De overordnede opgaver vedrørende sygehusberedskabet omfatter: Vurdering af behovet for sygehusydelser, herunder en vurdering af behovet for ydelser til allerede indlagte og planlagte ikke hastende behandlinger evt. med overvejelser om ekstraordinære udskrivelser. Prioritering og behandling af syge og tilskadekomne som følge af større hændelser. I forlængelse af ovenstående dertil hørende tekniske, bygningsmæssige, forsyningsmæssige og administrative opgaver Det enkelte sygehus beredskabsplanlægning skal således sikre, at der hurtigst muligt kan tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer, både materielt og personelt, samt at der hurtigt etableres nødvendig beslutningskompetence med henblik på at løse ovenfor nævnte opgaver. Nedenfor behandles de enkelte dele, som der bør tages højde for i sygehusberedskabsplanlægningen på de enkelte sygehuse Skadestue og modtageafsnit De vanlige opgaver i en skadestue er at modtage patienter med akut opstået sygdom, enten som følge af tilskadekomst eller som følge af akut, medicinsk sygdom. En del af patienterne vil lide af akut livstruende tilstande, som kræver tilstedeværelse af personale, der er rutinerede i modtagelse, vurdering og behandling. Det kan være traumatologiske lidelser eller medicinske lidelser som f.eks. hjertelidelser, hjertestop, akut vejrtrækningsbesvær. Der bør lokalt være en plan for hvilke tilstande, der foranlediger alarmering af disse teams. Endvidere bør der foreligge detaljerede manualer for modtagelse, diagnosticering og behandling af traumepatienter og akut medicinske patienter. Arbejdsopgaverne for den enkelte i teamet bør være klart beskrevet, ligesom der bør være udpeget en teamleder. Det bør fremgå hvilke specialer, der er involveret i modtagelsen af patienten, samt i hvilket omfang der er mulighed for tilkald af eksterne specialer. På sygehuse, hvor ikke alle kirurgiske specialer er repræsenteret, bør der være retningslinier for, hvornår man overflytter patienter til sygehuse med større behandlingsmæssig kapacitet. Endvidere bør af planen fremgå, hvor mange svært tilskadekomne sygehuset kan modtage på et givent tidspunkt af døgnet uden indkaldelse af ekstra personale, samt hvor meget personale, der skal indkaldes ved modtagelse af et større antal tilskadekomne. Håndbog om sundhedsberedskab vers

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2007 2. udgave Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet September 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Sårbarheder... 4 3.

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB 2011 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord:

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2 Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen

Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen Sundhedsberedskabet i Danmark 2006-2007 Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen Et nyt Danmarks kort Pr. 1.1.2007 blev

Læs mere

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i kreds er en rammeplan, der skal

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Beredskabsplan for Holstebro Kommune Beredskabsplan for Holstebro Kommune Ajourført september 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 1.1 Formål...2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner...2 1.3 Opbygning...2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Beredskabsplanlægning som grundlag for effektiv indsats ved oversvømmelser Helhedsorienteret beredskabsplanlægning som grundlag for indsatsen dvs.

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland, Att. Kvalitetsdirektør Peder Ring s rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland har den 28. september fremsendt

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2014 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 2 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen

Læs mere

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Beredskabskommissionen og Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Århus Brandvæsen Magistratens 2. Afdeling Godkendelse af beredskabsplan

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelses- og øvelsesudvalget 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 3 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan

Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan Proces med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplan, herunder kriseterapeutisk beredskab I bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan

Sundheds- beredskabsplan Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland August 2013, Høringsversion Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 Høringsversion, august

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Høringsversion Juli 2015 Indhold DEL 1: Krisestyringsorganisationen... 5 1.1 Indledning... 6 1.1.1 Formål... 6 1.1.2 Planens præmisser... 7 1.1.3 Gyldighedsområde...

Læs mere

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse og vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv.

Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse og vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse og vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. 7. juli 2010 j. nr. / sendte den 26. marts 2010 bekendtgørelse og vejledning om rapportering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Faxe Kommune Beredskabsplan

Faxe Kommune Beredskabsplan Faxe Kommune Beredskabsplan Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Information om Bredeskabsplan... 2 1.1 Formål.... 2 1.2 Planens opbygning... 2 1.3 Planen i relation til eksterne planer... 3 2. Beredskabsniveauer

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem 04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Overgangsuddannelse, Beredskabet B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om beredskabet

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Frederiksberg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Opdateret 30.september 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING GENERELT OM SUNDHEDSBEREDSKABET... 5 1.1 FORMÅL

Læs mere