Bauhaus. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Nyt byggemarked i Valby Trafikale konsekvenser. NOTAT 15. april 2015 aha/ph

Transkript

1 Nyt byggemarked i Valby Trafikale konsekvenser NOTAT 15. april 2015 aha/ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Trafikprognose Eksisterende og fremtidig forventet trafik Kapacitetsanalyse Signaler Scenario 1 Veje og kryds bevares uændret Scenario 2 Forslag fra Bauhaus Sammenfatning Bilag Kapacitetsanalyse Trafik på det interne vejnet Parkering Behov Spidsbelastning i byggemarkedet Sammenfald i spidsbelastning Spidsbelastning i Valby Idrætspark Parkeringsmangel på årsbasis Baggrund Bauhaus har bedt Via Trafik om at udarbejde en trafikanalyse, som belyser de trafikale konsekvenser af at etablere et Bauhaus byggemarked i området i tilknytning til Valby Idrætspark. Et nyt byggemarked er tidligere undersøgt i notatet: Byggemarked ved Valby Idrætspark, Trafikanalyse fra 7. juni 2012 udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune. Bauhaus har nu truffet beslutning om, at de ønsker at opføre et nyt byggemarked i Valby, og i forbindelse med myndighedsgodkendelsen er der behov for at få udarbejdet en trafikal vurdering af det endelige forslag til trafikbetjening. Via Trafik har i den forbindelse modtaget materiale fra Bauhaus, der viser udformningen af trafikanlæggene i tilknytning til det nye byggemarked. Via Trafik har ikke udarbejdet de pågældende planer, som indeholder: - En forlænget venstresvingsbane på Ellebjergvej med en samlet længde på i alt ca. 75 meter - Separate højre- og venstresvingsbaner på Julius Andersens Vej, hvilket er det samme som i dag. - Ændrede vigepligtsforhold på Julius Andersens Vej ved sidevejen lige syd for signalkrydset på Ellebjergvej

2 Herudover har Via Trafik modtaget nye oplysninger om antallet af kundebesøg i Bauhaus byggemarkedet i Ishøj. Figur 1. Det foreslåede vejanlæg i tilknytning til det nye Bauhaus byggemarked. Via Trafik har på baggrund heraf opdateret trafikanalysen, hvor det dog bemærkes, at der fortrinsvis er set på trafikafviklingen i tilknytning til det nye byggemarked. Det foreliggende forslag til vejudformning er derfor ikke vurderet nærmere i forhold til trafiksikkerhed, vejregler, trafikstruktur eller sammenhæng med øvrig planlægning. I notatet fra 2012 var der en parkeringsanalyse og et diagram med døgntrafikmængderne. Disse er opdateret i forbindelse med dette notats udarbejdelse, og kan ses i kapitel 6 og 0. 2 Trafikprognose I dette afsnit er der redegjort for den forventede trafikbelastning som følge af det nye byggemarked, herunder trafikkens fordeling på vejnettet. Bauhaus har oplyst, at byggemarkedet i Valby forventes at få samme antal kundebesøg som det eksisterende byggemarked i Ishøj, og har på baggrund heraf udleveret detaljerede oplysninger om antallet af kundebesøg på en række udvalgte dage for dette byggemarked. Det er disse data, som denne trafikanalyse er baseret på. Det er et almindeligt dimensioneringskriterium at indrette vejanlæg i Danmark til årets 30. største time. Det vil sige, at der er 29 timer om året, hvor trafikken er større, end anlægget er dimensioneret til. Byggemarkeder har generelt deres største omsætning i forårets helligdage, og årets 30. største time forekommer også på en af disse dage i det udleverede datamateriale. Den dimensionsgivende trafik kan ses i tabel 1: Side 2

3 Tabel 1: Dimensionsgivende trafik i spidstimen. Hverdag Lørdag Bauhaus Byggemarked Det er generelt bedst at basere trafikanalyser på data fra eksisterende funktioner med sammenlignelige karakteristika, såfremt dette er muligt. Datagrundlaget for analysen er derfor som udgangspunkt godt. Det bemærkes dog samtidig, at dataene fra Ishøj er mindre trafikskabende end sammenlignet med beregninger udarbejdet på baggrund af eksempelvis Miljøstyrelsens turrater eller p-normer. Via Trafik er endvidere bekendt med, at Bauhaus byggemarkedet i Glostrup tidligere har haft betydeligt flere kundebesøg end byggemarkedet i Ishøj. Der er derfor mulighed for, at Byggemarkedet i Valby kan være mere trafikskabende end angivet i dette notat. Der er dog en række argumenter, som kan understøtte den lavere trafikgenerering, herunder: - At dataene fra Glostrup stammer fra en tid før Bauhaus åbnede tilsvarende byggemarkeder i Hillerød, Ishøj og Roskilde, hvorfor der ikke nødvendigvis er et tilsvarende antal kundebesøg i Glostrup i dag. - At Byggemarkedet i Valby er oplyst at være mindre end de tilsvarende byggemarkeder i Ishøj og Glostrup - At byggemarkedet i Valby ikke har en drive-in tømmerhandel i modsætning til bl.a. Ishøj og Glostrup. Det kan betyde, at nogle vil fravælge byggemarkedet i Valby til fordel for de eksisterende byggemarkeder. - At placeringen er bynær med forventning om en større andel kunder, der ankommer til fods, på cykel eller med bus sammenlignet med andre byggemarkeder, hvor der er en større andel biltrafik. Ud over trafikken til Bauhaus indgår trafikken for udviklingen af Valby Idrætspark også i analysen af den fremtidige situation i området. Dette er beskrevet i notatet Byggemarked ved Valby Idrætspark, Trafikanalyse fra 7. juni Dermed svarer analysen til en fuld udbygning af Valby Idrætspark med samtlige planlagte funktioner. 2.1 Eksisterende og fremtidig forventet trafik De nuværende og fremtidige forventede trafikmængder i krydset Ellebjergvej/Julius Andersens Vej fremgår af figur 2, s. 4. Trafiktallene er en kombination af: - De nuværende funktioner i området baseret på trafiktællinger - Det nye byggemarked baseret på tal fra Bauhaus - De fremtidige planlagte funktioner i Valby Idrætspark baseret på analysen fra 2012 På både hverdage og lørdage udgør Bauhaus-trafikken ca. 50 % af den samlede trafik ind og ud af området. Trafikken til og fra Bauhaus forventes at være større om lørdagen (se tabel 1, s. 3), men den udgør ikke en større andel af trafikken, da der samtidig også indtræffer større aktivitet fra de øvrige funktioner i Idrætsparken. Det er eksempelvis arrangementer i Valby Hallen samt på fodboldbanerne, som også skaber større trafikmængder om lørdagen. Side 3

4 Det er derfor lørdagssituationen, som er dimensionsgivende for det interne vejnet i Idrætsparken, da der er den største samlede trafik. Det er imidlertid ikke den dimensionsgivende situation i forhold til Ellebjergvej, da der i hverdagsspidstimen forventes at være ca. 33 % mere trafik på Ellebjergvej end i lørdagsspidstimen. Det afspejler Ellebjergs nuværende funktion som en tæt trafikeret indfaldsvej med en stor mængde bolig-arbejdsstedtrafik på hverdagene. Denne forskel mellem hverdag og lørdag åbner op for, at Idrætsparkens og byggemarkedets funktioner kan prioriteres højere om weekenden, hvor der ikke er et tilsvarende stort behov for at prioritere den gennemkørende trafik på Ellebjergvej. En ændret prioritering af trafikken kan eksempelvis opnås ved at udarbejde et særligt weekendprogram for signalkrydset på Ellebjergvej. Figur 2. Trafik i hverdagseftermiddagsspidstimen og lørdagsspidstimen for den eksisterende trafikale situation og den fremtidige med etablering af Bauhaus og en fuld udbygning af Valby Idrætspark. Side 4

5 3 Kapacitetsanalyse Der er foretaget VISSIM-simuleringer for en ny Bauhaus og byudviklingen i og omkring Valby Idrætspark for disse scenarier: Basis, nuværende forhold uden Bauhaus og byudvikling - Hverdagseftermiddagsspidstime - Lørdagsspidstime Scenario 1, nuværende forhold med Bauhaus og byudvikling - Hverdagseftermiddagsspidstime - Lørdagsspidstime Scenario 2, ændring af vigepligt med Bauhaus og byudvikling - Hverdagseftermiddagsspidstime - Lørdagsspidstime I alle scenarierne bevares krydsudformningen med et venstre og højresvingsspor på Julius Andersens Vej ud til Ellebjergvej. I alle scenarier ses der desuden på både hverdagseftermiddagsspidstime og lørdagsspidstime. I dag og i scenario 1 viger den sydgående trafik på Julius Andersens Vej for den tværgående trafik på Julius Andersens Vej øst og vest. Dette T-kryds er et vigepligtsreguleret kryds, jf. figur 3. Figur 3: Udformningen af Julius Andersens Vejs tilslutning til Ellebjergvej i dag (og i scenario 1). I scenario 2 ændres prioriteten i krydset på Julius Andersens Vej, så den østgående trafik på Julius Andersens Vej skal vige for både den sydgående og vestgående trafik på Julius Andersens Vej (se figur 1, s. 2). Dermed undgås tilbagestuvning og blokering af trafikken tilbage på Ellebjergvej, idet længden af Julius Andersens Vej kun er omkring 45 meter. Side 5

6 3.1 Signaler Scenario 2 svarer til den udformning, som Bauhaus planlægger at etablere. Kapacitetsanalysens resultater er beskrevet overordnet i afsnit 3.2 og 3.3, og de detaljerede beregningsresultater kan ses i bilag, kapitel 5. Der er taget udgangspunkt i den eksisterende signalgruppeplan for krydset Ellebjergvej/Julius Andersens Vej i alle beregninger. Denne signalgruppeplan afspejler, at kapaciteten og fremkommeligheden på Ellebjergvej er prioriteret meget højt, da den som en forlængelse af Holbækmotorvejen udgør en større indfaldsvej til København. Omløbstiden i krydset er 80 sekunder i alle scenarier, og der er to signalfaser i krydset. Der er ikke udarbejdet et særligt weekendprogram for krydset, som nævnt i afsnit 2.1, da analyserne har vist, at afviklingen vil være acceptabel med den foreslåede udformning og nuværende signalgruppeplan. Et weekendprogram vurderes dog samlet set at kunne medføre en forbedret trafikafvikling. 3.2 Scenario 1 Veje og kryds bevares uændret For Scenario 1 ses følgende problemer: 1. For kort kømagasin for venstresvingende på Ellebjergvej 2. Kødannelse i signalkrydset medfører blokering i vigepligtskrydset, som stuver tilbage til signalkrydset ved Ellebjergvej Ad 1) For venstresvingende på Ellebjerg Ø er den maksimale kølængde på omkring 50 m både om lørdagen og på hverdage. Det svarer til, at svingbanens magasinkapacitet er helt opbrugt, hvis den bevares uændret. Det er problematisk, da en svingbane består af både en decelerationsstrækning og en køstrækning. Der er således ingen decelerationsstrækning i selve svingbanen, når hele magasinet anvendes som køstrækning, og det kan give anledning til bagendekollisioner på Ellebjergvej. Ad 2) Kødannelserne på Julius Andersens Vej ved signalkrydset medfører tilbagestuvning til vigepligtskrydset mod syd. Tilbagestuvningen blokerer for afviklingen af trafikken i vigepligtskrydset, som igen medfører tilbagestuvning til signalkrydset på Ellebjergvej, jf. figur 4. Side 6

7 Figur 4: Kødannelse i signalkrydset med tilbagestuvning til vigepligtskrydset, hvor de røde biler blokerer for afviklingen af de blå biler, der er årsag til uhensigtsmæssig tilbagestuvning til Ellebjergvej. Generelt vurderes kølængderne at være uacceptable grundet risikoen for blokering og tilbagestuvning til Ellebjergvej, da dette er problematisk for både trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Den nuværende udformning bør derfor ikke bevares. 3.3 Scenario 2 Forslag fra Bauhaus Venstresvingsbanen på Ellebjergvej er forlænget med ca. 25 m i Scenario 2. Scenario 2 har derfor en væsentligt bedre trafiksikkerhed end scenario 1, hvor magasinkapaciteten er helt opbrugt. Venstresvingsbanen har desuden også en restkapacitet til at håndtere kødannelser på dage med større trafik end den dimensionsgivende. Den væsentligste forskel på scenario 1 og 2 er, at trafikken ikke blokeres, fordi vigepligtskrydsets prioritering er ændret. Scenario 2 har samlet set acceptable kølængder og middelforsinkelser, og svarer til den udformning, som Bauhaus ønsker at etablere. Side 7

8 4 Sammenfatning Trafikafviklingen i forbindelse med etablering af et nyt Bauhaus byggemarked i Valby er blevet undersøgt i to scenarier: Scenario 1: Den nuværende udformning bevares uændret Scenario 2: Ændret vigepligt i vigepligtskryds og længere venstresvingsbane Grundlaget for analysen er bl.a. data fra Bauhaus byggemarkedet i Ishøj samt analysedata fra Analysen viser, at det ikke kan anbefales at bevare den nuværende vejudformning (Scenario 1), da den giver anledning til uacceptabel tilbagestuvning fra Julius Andersens Vej til krydset ved Ellebjergvej. Herudover vurderes venstresvingsbanen på Ellebjergvej at være for kort. Scenario 2 afvikler til gengæld trafikken på et acceptabelt niveau, hvad angår både kølængder og middelforsinkelser, og er derfor en velegnet løsning ved etablering af et Bauhaus byggemarked i Valby. Scenario 2 svarer til den udformning Bauhaus ønsker at etablere. I begge scenarier bevares grøntidsfordelingen i krydset som i dag. Signalgruppeplanerne tager således ikke hensyn til den fremtidige ekstra trafik til og fra Bauhaus, men sikrer en høj fremkommelighed på Ellebjergvej. Generne som følge af, at der kan være perioder med større trafikintensitet til og fra Valby Idrætspark kan reduceres, hvis signalkrydset etableres med et nyt signalprogram, der kan sikre en mere intelligent afvikling. Dette kunne eksempelvis være i situationer, hvor der er et særligt behov for at afvikle større trafikstrømme ind og ud af området eller blot om weekenden, hvor behovet for at prioritere Ellebjergvej ikke så stort som på hverdage. Side 8

9 5 Bilag Kapacitetsanalyse Tabel 2: Kølængder (95 % fraktil målt i meter) for det signalregulerede T-kryds og det nye etableret vigepligtskryds for både hverdagseftermiddagsspidstimen og lørdagsspidstimen. Hverdag Lørdag Basis Scenarie1 Scenarie 2 Basis Scenarie 1 Scenarie 2 Kølængde Max Gns Max Gns Max Gns Max Gns Max Gns Max Gns 221 Ellebjergvej Ø, venstre Ellebjergvej Ø, ligeud Julius Andersens Vej, højre Julius Andersens Vej, venstre Ellebjergvej V, ligeud Ellebjergvej V, højre Det vigepligtsregulerede kryds 611 Julius Andersens Vej N Julius Andersens Vej Ø Julius Andersens Vej V Tabel 3: Middelforsinkelser (sekunder) for det signalregulerede T-kryds og det nye etableret vigepligtskryds for både hverdagseftermiddagsspidstimen og lørdagsspidstimen. Hverdag Lørdag Ellebjergvej / Julius Andersens Vej Basis Scenarie1 Scenarie 2 Basis Scenarie 1 Scenarie 2 Forsinkelse Sek LOS Sek LOS Sek LOS Sek LOS Sek LOS Sek LOS Ellebjergvej Ø, ligeud 8 A 8 A 8 A 6 A 7 A 7 A Ellebjergvej Ø, venstre 12 B 21 C 21 C 12 B 18 C 18 C Julius Andersens Vej, højre 27 D 34 D 34 D 25 D 32 D 34 D Julius Andersens Vej, venstre 27 D 35 D 35 D 28 D 34 D 35 D Ellebjergvej V, højre 5 A 9 A 9 A 5 A 9 A 9 A Ellebjergvej V, ligeud 9 A 11 A 11 A 7 A 9 A 9 A Samlet krydsforsinkelse 9 A 13 B 13 B 9 A 13 B 13 B Hverdag Lørdag Julius Andersens Vej Basis Scenarie1 Scenarie 2 Basis Scenarie 1 Scenarie 2 Forsinkelse Sek LOS Sek LOS Sek LOS Sek LOS Sek LOS Sek LOS Julius Andersens Vej N, højre 2 A 1 A 2 A 1 A Julius Andersens Vej N, venstre 3 A 0 A 2 A 0 A Julius Andersens Vej Ø, højre-venstre 4 A 5 A 4 A 5 A Julius Andersens Vej V, venstre 5 A 10 A 5 A 12 B Samlet krydsforsinkelse 3 A 3 A 3 A 3 A Side 9

10 6 Trafik på det interne vejnet På nedenstående figur 5 fremgår den forventede årsdøgntrafik på det interne vejnet. Trafikmængderne er opregnet på baggrund af gennemførte timetællinger og trafikprognoser samt forventede placeringer af arealanvendelser Figur 5. Forventet årsdøgntrafik på det interne vejnet. Side 10

11 7 Parkering 7.1 Behov Lokalplanen for Valby Idrætspark fastlægger, at der kan etableres op til 750 parkeringspladser i område I, II og IIIA til Idrætsparkens funktioner. I område IIIB etableres 361 pladser ved Bauhaus, hvoraf de 144 er i kælderkonstruktion. 139 af pladserne skal medregnes i de 750 pladser, hvormed der i alt vil være ca. 972 pladser. I område IV og V har Københavns Kommune oplyst, at der ikke i væsentlig grad kan etableres parkering til de nye formål. En evt. kommende byudvikling er indlejret i det samlede antal udlagte p-pladser for området som helhed. Det samlede antal parkeringspladser for området er dermed ca. 972 pladser. Københavns Kommune vurderede i analysen fra 2012, at Valby Idrætspark har følgende anvendelse: - Mandag til fredag er der behov for omkring 350 parkeringspladser til idrætsbrugerne. - I weekenden er der behov for ca. 700 parkeringspladser, da der er stævner eller turneringer hver weekend fra september til maj gange årligt bliver der afholdt større stævner eller andre events, hvor der er behov for alle de daværende parkeringspladser. Ved byggemarkedet er der med anlæg af 361 parkeringspladser det nødvendige antal pladser til at imødekomme behovet stort set hele året rundt, og der vil formentlig kun være 1-2 dage om året, hvor behovet overstiger dette. I hverdagen forventes ca. 100 pladser at være ledige ved og omkring Bauhaus. 7.2 Spidsbelastning i byggemarkedet Ved spidsbelastning i byggemarkedet vil der være et underskud på ca. 50 pladser i forhold til de 361 pladser, der udlægges. Dette vil forekomme 1-2 gange om året. Det er samtidig dage, hvor det er oplyst, at idrætsparken også vil anvende ca. 700 pladser. Dette er sammenlagt ca pladser, hvilket er ca. 130 pladser færre end der forventes etableret. 7.3 Sammenfald i spidsbelastning Der afholdes også større stævner og events i idrætsparken. Forudsættes de store events, at være spredt jævnt ud over kalenderåret, vil der 2-4 gange om året være situationer, hvor både byggemarkedet og idrætsparken har sammenfald i spidsbelastningen. Her vil disse to formål have behov for sammenlagt ca pladser, hvilket er ca. 530 mere end der forventes udlagt. Et underskud i denne størrelsesorden vil medføre udbredt parkering langs veje i lokalområdet uden for Valby Idrætspark samt uhensigtsmæssig og formentlig også ulovlig parkering i idrætsparken. Side 11

12 7.4 Spidsbelastning i Valby Idrætspark De resterende 8-10 større stævner og events i idrætsparken vil forekomme, når byggemarkedet har en restkapacitet på sin parkeringsplads. Idrætsparkens parkeringsbehov vil disse dage være på i alt pladser, og Bauhaus vil skønsmæssigt have et behov på ca. 250 pladser. Det er i alt ca pladser, hvor der kun er i alt 972 pladser i området svarende til et samlet underskud på ca. 380 pladser. Et underskud i størrelsesorden 380 pladser vil medføre parkering langs veje i lokalområdet uden for Valby Idrætspark samt uhensigtsmæssig og formentlig også ulovlig parkering i idrætsparken 7.5 Parkeringsmangel på årsbasis Der forventes at være: dage om året med et parkeringsunderskud på ca. 130 pladser, når der kun er spidsbelastning ved byggemarkedet dage om året med et parkeringsunderskud på ca. 500 pladser som følge af større events i idrætsparken og spidsbelastning ved byggemarkedet dage om året med et parkeringsunderskud på ca. 400 pladser som følge af større events i idrætsparken. Langt hovedparten af alle spidsbelastningsdagene vil forekomme om lørdagen. Ovennævnte betragtninger tager udgangspunkt i de oplyste anvendelser af Idrætsparken samt data fra eksisterende byggemarkeder. Det er særligt idrætsparkens parkeringsbehov, som er udslagsgivende for det manglende parkeringsudbud i området. Ved trafiktællingen d. 3. marts 2012 blev der afholdt loppemarked i Valby Hallen, hvor der var betydeligt færre parkerede biler end de 700 parkeringspladser, som analysen forudsætter hver weekend året rundt. Det er derfor usikkert, om idrætsparken reelt har et behov på 700 pladser hver weekend. I så fald er den opgjorte parkeringsmangel i dette notat overvurderet. Side 12