Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Transkript

1 Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører livsstil og levevilkår, og at sundheden betragtes som noget, der omfatter både fysisk, psykisk og social sundhed. Det er i introforløbet, at vi skaber det fælles sprog og en fælles referenceramme, som vi taler ud fra i de efterfølgende forløb. Elevernes forforståelse skal aktiveres, og eleverne skal opleve, at sundhed ikke er en fast defineret størrelse, men at sundhedsidealet hele tiden flytter sig for det enkelte menneske. I introforløbet starter elevernes engagement. Forløbet knytter sig til elevernes egne oplevelser og erfaringer ved at udfordre elevernes stillingtagen og ved at inddrage dem i beslutninger og handle- og forandringsprocesser. Med introforløbet skabes motivationen til fortsat at forandre sig i en sundhedsfremmende retning. ( ) I gang med Styr på Sundheden: Brev til klassen // 10 min. Styr på Sundheden-kalenderen // 10 min. Hvad er sundhed? Flipoverstafet // 10 min. Ærtepose-svar // 15 min. Er du enig eller uenig? // 25 min. Sundhedsstjernen: Sundhedsstjernen Levevilkår og livsstil // 45 min. En rundtur i Sundhedsstjernen // 30 min. Vores sunde klasse: Velkommen til vores sunde klasse // 30 min.

2 Formålet er, at eleverne fra start får lyst til at involvere sig i de fremtidige forandringsprocesser. I denne del introduceres eleverne til projektet. Engagementet og lysten starter her, og det er vigtigt, at eleverne får en følelse af medejerskab, og at dette er noget, I skaber sammen: Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Brev til klassen // 10 min. Styr på Sundheden-kalenderen // 10 min. Læringsmål: Eleverne får kendskab til og bliver inddraget i projektet Styr på Sundheden. Forberedelse og organisering Medbring brevet, som ligger i Sundhedsmappen (bilag 1: Brev til klassen ). Fremgangsmåde Gør noget ud af, at der er kommet et spændende brev til klassen. Læs brevet højt for klassen og snak med eleverne om, hvad der står. Hæng derefter brevet på opslagstavlen. Fortæl eleverne, at I sammen skal have styr på sundheden. At I sammen skal skabe en sund klasse.

3 Læringsmål Eleverne får ejerskab over projektet og bliver motiverede for at deltage. Forberedelse og organisering Lærervejledning 1 Styr på Sundheden-kalender læses, og læreren/pædagogen vurderer, om klassen skal vælge at deltage i nogle af de kampagner, der fremgår af kalenderen. Fremgangsmåde Kalenderen hænges et sted i klassen, hvor eleverne kan se den. Læreren/pædagogen taler med eleverne om, at kalenderen skal hjælpe dem til at huske at have styr på sundheden. De fire røde æbler indikerer, at klassen kan lægge sine sundhedsforløb i disse uger. Læreren/pædagogen fortæller, at der i forløbene vil komme fokus på: Introforløb Hvad er sundhed?: Hvad vil det sige at være sund? Leg, bevægelse og motion: Hvor meget bevæger vi os, og hvad kan vi gøre for at få mere bevægelse ind i hverdagen? Følelser og selvværd: Hvornår har man det godt med sig selv, og hvad kan man gøre for at få det? Venner og fællesskaber: Hvordan har vi det med hinanden? Mad og måltider: Hvad spiser og drikker vi alene og sammen med andre? Læreren/pædagogen fortæller, at plakaten desuden viser, at der er andre kampagner, som man kan vælge at deltage i i løbet af året. Derudover kan kalenderen bruges til at notere klassens begivenheder, fx sociale udflugter, fødselsdage mm.

4 Eleverne begynder at reflektere over, hvad sundhed er for dem, således at sundhedsbegrebet gøres inkluderende og alle elever oplever, at deres baggrund og erfaring tæller og kan bruges. De bliver løbende opmærksomme på, at de allerede ved meget om sundhed, og at der ikke findes ét rigtigt svar på, hvad sundhed er. Flipoverstafet // ca. 10 min. Ærtepose-svar // ca. 15 min. Er du enig eller uenig? // ca. 25 min. Læringsmål: Eleverne aktiverer deres forforståelse og begynder at tænke over, hvad sundhed er for dem. Materialer A3 ark og blyant til hver elevgruppe Forberedelse og organisering Følg linket her og se et eksempel på, hvordan en klasse arbejder med flipoverstafetten: Der skal være ét A3 ark pr. elevgruppe bestående af 4-5 elever. Hæng alle A3 ark op på væggene, således at der er mulighed for, at hver gruppe kan stå på en række foran papiret. Jo længere løbeafstand op til papiret jo bedre. Forsøg med 2 meter mellem papir og elevrække.

5 Det kan være en god idé at organisere øvelsen således, at alle elever står på rækker inde midt i klasselokalet og løber væk fra midten. På den måde løber eleverne side om side, og der bliver plads til flere rækker. Fremgangsmåde Elevgrupperne, bestående af 4-5 elever, stiller sig i hver deres række et par meter fra deres ark, der hænger på væggen. Den forreste elev i rækken holder en blyant i hånden. Læreren/pædagogen fortæller: På mit signal skal I skrive alt det, I kommer til at tænke på, når I hører ordet SUNDHED. Der er ikke noget, der er forkert at skrive. Et eksempel kunne være motion eller sund madpakke. På lærerens/pædagogens signal løber den første elev op til arket og skriver sit første ord. Eleven løber tilbage og giver den næste elev i rækken blyanten. Den næste elev i rækken løber op til arket og skriver sit første ord (eleverne vil typisk skrive ordene lige under hinanden, men i princippet er der intet krav). Når tiden er gået, går gruppen op til deres ark og gennemgår ordene. Hvis alle i gruppen er enige om, at et ord definerer sundhed på den ene eller den anden måde, kan de sætte ring om ordet. VIGTIGT: Alle ark skal gemmes til senere evaluering. Sørg for at grupperne har skrevet deres navne på deres ark. Variationer Efter flipoverstafetten kan eleverne systematisk rotere rundt til de andre gruppers ark. De kan sætte en stjerne ud for de ord, som de ikke selv har på deres flipover, og når de kommer tilbage til deres eget ark, kan de skrive de nye ord op. På eget ark kan eleverne således se, hvor mange stjerner de har fået, og hvor mange nye ord de har hjulpet de andre grupper med at få på deres papir. Eleverne kan prøve at kategorisere ordene, således at de kommer med deres bud på, hvor ordene hører til under overskrifterne Leg, bevægelse og motion (den fysiske sundhed), Venner og fællesskaber (den sociale sundhed), Mad og måltider (den ernæringsmæssige sundhed) og Følelser og selvværd (den mentale sundhed). Det er alle emner, som de vil stifte bekendtskab med i løbet af skoleåret.

6 Evaluering Flipoverstafetten har den styrke, at den løbende kan bruges som evaluering og et redskab til synlig læring. Den første flipover, hvor eleverne arbejder med at aktivere deres forforståelse, gemmes. Når det er blevet tid til at synliggøre, hvor meget de har lært, laves en ny flipoverstafet i gruppen. De to ark sammenlignes, eleverne sætter ring om alle de nye ord og får på den måde helt konkret syn for, hvilke ord de har fået tilføjet til deres ordforråd inden for arbejdet med sundhed. Vi anbefaler, at man bruger denne evalueringsmetode efter hvert forløb. Øvelsen er lavet med inspiration fra strukturen Flipoverstafet fra undervisningsmetoden Cooperative Learning. Læringsmål: Eleverne fortsætter med at aktivere deres forforståelse og kommer dybere i deres brainstorming omkring, hvad sundhed er for dem. Materialer Ærtepose fra Sundhedskassen Forberedelse og organisering Hav ærteposen klar. Eleverne sidder på deres pladser eller står i en eller flere cirkler. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen står med ærteposen i hænderne. Læreren/pædagogen siger: Nu kaster jeg ærteposen, og når man griber den, skal man sige en ting, som man kommer til at tænke på, når jeg siger ordet sundhed. Det må gerne være nogle af de ord, som I selv eller andre har skrevet på jeres ark i flipoverstafetten.

7 Læreren/pædagogen kaster ærteposen ud til en elev, der griber. Eleven siger et ord, fx venner, og kaster ærteposen tilbage til læreren. Læreren/pædagogen kaster ærteposen ud til en ny elev, og sådan fortsætter aktiviteten i en ping-pong mellem lærer og elever. Variationer: Ærteposen behøver ikke at komme forbi læreren/ pædagogen hver gang. Eleven, der har grebet ærteposen, kaster den således bare videre til en ny elev, der siger et ord osv. Der kan arbejdes med at kategorisere ordene. Læreren nævner en af de fire kategorier (se ovenfor), og eleverne skal komme med et bud på et begreb, der kan høre til denne kategori. Hvis læreren fx nævner Mad og måltider kunne en elev respondere med frugt, fælles aftensmad på vejen eller noget helt tredje, der dukker op, når eleven tænker sundhed i forbindelse med mad og måltider. Læringsmål Eleverne får yderligere indsigt i, at de allerede ved meget om sundhed, og at der ikke findes ét rigtigt svar på, hvad sundhed er. Materialer Bilag 2: Er du enig eller uenig? Forberedelse og organisering Hvis du ikke ønsker at bruge udsagnene på bilag 2, kan du lave dine egne udsagn. Eleverne kan også selv lave de udsagn, som der skal arbejdes med. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen forklarer, at klasseværelset er inddelt i 3 fiktive rum. Den ene endevæg betyder ENIG, den anden endevæg betyder UENIG og midten af klassen betyder DELVIST ENIG.

8 Læreren/pædagogen forklarer: Vi skal snakke om, hvad sundhed er for jer. I har sikkert mange bud på, hvad det vil sige at være sund. I ved alle noget om, hvad det vil sige at være sund, også selvom I ikke går og snakker om det. Sundhed er ikke det samme for alle mennesker, så i opgaven her er der ikke nogle rigtige eller forkerte svar. Om et øjeblik vil jeg læse nogle sætninger op for jer. I skal tage stilling til, om I er enige eller uenige i det, jeg læser op. Det kan også være, at man både er enig og uenig. Så er man delvist enig. I skal placere jer i det rum, der passer til det, som I vil svare. Det bliver spændende at se, hvad vi er enige eller uenige om. Læreren/pædagogen læser første udsagn op, fx Det er sundt at spise morgenmad. Eleverne tænker, mens de finder hen til det rum, som passer til deres svar Enig, uenig eller delvist enig. Når alle er placeret siger læreren/ pædagogen: Nu skal I finde en makker, som står samme sted som jer. Snak kort om hvorfor I har placeret jer der. Eleverne taler kort sammen to og to. Læreren/pædagogen samler op i klassen ved at høre nogle elever fra hvert rum, hvorfor de har valgt, som de har valgt. Læreren/pædagogen læser næste udsagn op. Osv. Variationer Man kan nøjes med at inddele klasseværelset i 2 rum, så eleverne er tvunget til at tage stilling til, om de er enige eller uenige i udsagnet. I stedet for at tale med en makker fra samme rum kan eleverne finde sammen med en makker fra et andet rum. På den måde får de diskuteret forskellige holdninger. Øvelsen har den sidegevinst for læreren/pædagogen, at den kan give indblik i elevernes sociale handlemønstre. Vælger de det samme som deres bedste klassekammerat, eller kan de stå ved deres egne holdninger? Tal evt. med eleverne om dette.

9 Eleverne får en begyndende forståelse for det positive og brede sundhedsbegreb, herunder en indsigt i at der er en sammenhæng mellem levevilkår og livsstil. Det er i denne fase, at eleverne begynder at reflektere over deres egen sundhed. Sundhedsstjernen Levevilkår og livsstil // ca. 45 min. En rundtur i Sundhedsstjernen // ca. 30 min. Læringsmål Eleverne får en forståelse for det positive og brede sundhedsbegreb. Eleverne får en begyndende forståelse for sammenhænge mellem levevilkår og livsstilsfaktorer. Materialer Bilag 3: Sundhedsstjernen. Bilag 4: Sofies fortælling. Forberedelse og organisering Læs lærervejledning 2 Sundhedsstjernen Lav elevgrupper bestående af ca. 4 elever i hver. Print bilag 3: Sundhedsstjernen i A3-format. Der skal være én stjerne pr. elevgruppe. Print bilag 4: Sofies fortælling. Der skal være ét ark pr. elevgruppe.

10 Fremgangsmåde Læreren/pædagogen fortæller: Vi skal nu arbejde videre med, hvad det vil sige at være sund. Til det skal vi bruge en model. Læreren/pædagogen introducerer modellen for eleverne (benyt din viden fra lærervejledning 2) Det kan være en god idé at få modellen op på klassens smartboard, hvis I har sådan et. Læreren/pædagogen fortæller videre: Nu skal I høre Sofies fortælling. Hun vil fortælle lidt om sit liv. Bagefter skal vi prøve at analysere teksten og finde ud af, hvad hun gør i løbet af dagen, som er med til at fremme hendes sundhed. Læreren/pædagogen læser teksten op (bilag 4: Sofies fortælling ) Når teksten er læst op, uddeles arket med Sofies fortælling til hver gruppe. Der uddeles også en Sundhedsstjerne på A3 til hver gruppe. Læreren/pædagogen forklarer: Foran jer ligger Sundhedsstjernen. Den skal vi hænge op på væggen. En elev pr. gruppe hænger gruppens Sundhedsstjerne op på væggen. Læreren/pædagogen fortsætter: I skal også klippe historien ud i strimler. Sofies fortælling klippes ud i strimler. Nu skal eleverne prøve at placere de forskellige strimler på Sundhedsstjernen inden for det rigtige område. Eksempler: Jeg bor sammen med min mor, far [ ] en lille by, der hedder Langeskov : Denne tekst placeres oven på cirklen Levevilkår, da det fortæller noget om Sofies bopæl. Da jeg var yngre blev jeg nogle gange drillet : Denne tekst placeres på området Fællesskaber og venner, da det har betydning for, hvor god Sofies sociale sundhed er i relation til venskaber og relationer. Da alle livsstilsvilkår påvirker hinanden, vil nogle af tekststykkerne kunne placeres flere steder. Det er helt fint, at gruppen ikke er helt enige. Det vigtige er at få gang i en dialog i grupperne. Når alle grupperne er færdige med at placere tekststykkerne, samles der op i plenum.

11 Variationer I kan vælge at placere tekststykkerne i plenum i klassen. Læringsmål: Eleverne skal fortsat arbejdet med sammenhængen mellem levevilkår og livsstilsfaktorer og kan i den forbindelse reflektere over deres sundhed i relation til fællesskabet. Materialer Bilag 3: De fem ark med Sundhedsstjernens livsstilsfaktorer. Der kan anvendes kridt i stedet for de 5 ark. Forberedelse og organisering Læreren beslutter, om han/hun vil anvende de 5 ark, der ligger ved bilag 3, eller om Sundhedsstjernen skal tegnes op med kridt. Hvis de 5 ark anvendes, skal de placeres i en stor cirkel. Hvis der er tid, kan læreren/pædagogen få det til at ligne en stjerne. På den måde bliver overførbarheden større fra Sundhedsstjernen på tavlen til figuren på gulvet. Det vurderes, om øvelsen skal laves i en aula, sal eller lign., eller om øvelsen skal finde sted udenfor. Fremgangsmåde Alle elever placerer sig uden for Sundhedsstjernen (eller arkene, der danner en cirkel). Læreren/pædagogen forklarer, at de nu står i det, der hedder levevilkår, og at det kan være svært at ændre på ens levevilkår. Eleverne går sammen to og to og fortæller hver især om deres levevilkår. Læreren/ pædagogen kan benytte følgende hjælpespørgsmål:

12 o Hvordan bor du? Bor du i lejlighed, hus eller andet? o Har du nogle muligheder for at gå til sport i din fritid? Læreren/pædagogen gør opmærksom på, at man kan vise interesse ved at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Når eleverne er færdige, går de i makkerpar videre ud til et af livsstilsområderne (Sundhedsstjernens spidser). Her skal de fortælle om hinandens liv. Eksempler: o Hvis et makkerpar står i Andet?, kan de fortælle hinanden, hvor mange timer de fx sover om natten, hvornår de sidst har været syge osv. o Hvis et makkerpar står i Følelser og selvværd kan de fortælle hinanden, hvad de gør, når de synes, at noget er svært enten i skolen eller derhjemme. o Hvis et makkerpar står i Venner og fællesskaber, kan de fortælle, hvem de leger med, enten i skolen eller derhjemme. o Hvis et makkerpar står i Leg, bevægelse og motion, kan de fortælle om deres fritidsinteresser, om de går eller cykler til skole eller andet. o Hvis et makkerpar står i Mad og måltider, kan de fortælle om, hvad de får at spise til aftensmad derhjemme, hvad de godt kan lide at have med i madpakken, om de godt kan lide at spise sammen med andre eller alene osv. På lærerens/pædagogens signal går alle elever ind i midten af Sundhedsstjernen. Her finder de en ny makker og forsøger at gå ud til et nyt livsstilsområde. Dette fortsætter indtil alle elever har været omkring alle 5 livsstilsområder. Variationer Øvelsen kan passende laves efter hvert forløb. På den måde får eleverne mere og mere indsigt i deres egen sundhed, og det bliver nemmere at føre en dialog med klassekammeraterne. Læreren/pædagogen kan vælge, at eleverne ikke skifter makker undervejs. På den måde bliver det nemmere at holde styr på, at alle elever når ud til alle livsstilsområder.

13 Eleverne begynder at få medejerskab og oplever, at de sammen oparbejder en klasseidentitet, der har fokus på sundheden. Målet er, at eleverne igennem hele skoleåret fastholder deres lyst til at sætte fokus på at være en sund klasse. Velkommen til vores sunde klasse // ca. 30 min. Læringsmål Eleverne kan sammen og alene sætte nogle mål for, hvordan de vil huske at være sunde. Materiale Klassens Sundhedsaftale. Forberedelse og organisering Læs lærervejledning 3 Klassens Sundhedsaftale. Find en god plads, hvor Klassens Sundhedsaftale kan hænge. Du finder Klassens Sundhedsaftale i Sundhedskassen. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen forklarer:

14 Vi er ved at få styr på sundheden i vores klasse. Det skal vi også vise udadtil. Derfor skal vi have hængt Klassens Sundhedsaftale op. Det er en aftale, som vi har som klasse. Vi skal skrive de ting op, som vi er enige om, at vi har styr på i vores klasse. Vi skal kun skrive dem op på planchen, når vi alle er enige om, at vi har styr på det. Når vi har skrevet en ting på aftalen, så lover vi hinanden, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at have styr på det. Læreren/pædagogen forklarer aftalens indhold (se Lærervejledning 3) Eleverne taler sammen i makkerpar eller i en mindre gruppe. Sammen skal de komme med deres bud på en aftale, som kan skrives på Klassens Sundhedsaftale. Grupperne fremlægger deres bud på en sundhedsaftale. Læreren/pædagogen kan vælge at lave en anonym afstemning i klassen, hvor man ikke må stemme på sit eget bud. På den måde finder klassen frem til de aftaler, som flest kan erkende sig enige i. Læreren/pædagogen kan også vælge at spørge ud i klassen og tage en åben snak om, hvad eleverne synes, der skal skrives op på Klassens Sundhedsaftale. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at der bliver åbnet op for refleksionerne og diskussionerne. Hvis nogle elever har meget modstand på en aftale anbefaler vi, at denne ikke skrives op på den fælles aftale. For at få den største effekt af de aftaler, som der indgås, anbefaler vi, at man følger op på Klassens Sundhedsaftale en gang om ugen. Variation Det kan være en fordel at kombinere klasses fælles aftaler med nogle individuelle mål, som eleverne opsætter for sig selv. På den måde føler alle elever sig hørt, og vi fastholder elevengagementet.

15 Forløb: Introforløb Hvad er sundhed? Klassetrin: klasse Kære klasse. Dette er en invitation til jeres klasse om at være med i et projekt, der hedder Styr på Sundheden. Der er mere end 300 klasser med fra hele Danmark. Klasserne i projektet skal alle være sunde klasser. Men hvad vil det sige at være en sund klasse? Hvordan skal skoledagen se ud i en sund klasse, og hvordan skal der arbejdes med sundhed i timerne? Det skal I være med til at finde ud af. Det er vigtigt, at sundhed er noget, vi gerne vil, noget vi har lyst til, og noget vi kan mærke, vi får det bedre af. Derfor er det også vigtigt, at I selv er med til at bestemme, hvad der skal ske, når jeres klasse skal arbejde med sundhed. I skal være med til at bestemme, hvad der skal til, for at I bliver en klasse, der har styr på sundheden. Sammen med jeres lærer skal I arbejde med sundhed og gøre sunde ting. I skal arbejde med det, I allerede ved om sundhed og også være med til at finde på nye idéer. På den måde kan I i fællesskab finde ud af at få en sund og god skolehverdag. Hvis vi siger, at sundhed er et stort skib, så kan man sige, at det er jeres lyst til sundhed, der skal få skibet til at sejle. I er sømændene om bord, som arbejder med mange forskellige ting, og jeres lærer er kaptajnen, som styrer skibet og ved, hvor det skal sejle hen. Så lad os nu gå om bord og komme i gang med at få styr på sundheden! Med venlig hilsen Mikael Hansen og Signe Bøtter-Jensen Dansk Skoleidræt

16 Forløb: Introforløb Hvad er sundhed? Klassetrin: klasse Som lærer/pædagog vurderer du: Hvor ofte du vil lade eleverne snakke sammen to og to efter et spørgsmål. Hvor meget du vil gå i dybden med at spørge ind til deres refleksioner. Om du, eller eleverne, vil lave andre eller flere spørgsmål, der passer til læringsmålene. Er du enig eller uenig? 1. Det er sundt at spise morgenmad. 2. Det er sundt at cykle eller gå i skole. 3. Sundhed handler kun om, hvad du spiser og drikker. 4. Ældre mennesker har levet sundt. 5. Det er sundt at bevæge sig i frikvartererne. 6. Fast food smager bedre end sund og varieret kost. 7. Det er sundt at spille computerspil med sine venner. 8. Det er vigtigt for ens venskaber, at man har en Facebook-konto. 9. Det er ikke sundt at blive mobbet. 10. Det er sundt at være med til at bestemme. Fx bestemme hvilken sport man går til. 11. Min madpakke er sund. 12. Det er sundt at drikke vand. 13. Det er sundt at kunne snakke med sine venner om, hvordan man har det. 14. Jeg synes, at det kan være pinligt eller svært at gå i bad med de andre i idræt. 15. Det er sundt at svede. 16. Vi lever mere sundt i Danmark end i andre dele af verden som fx Afrika og Asien. 17. Det er sundt at sove så meget, at man føler sig veludhvilet. 18. Det er spændende at arbejde med sundhed i skolen.

17 SUNDHEDSSTJERNEN Hvad er sundhed for dig? Mad og måltider Følelser og selvværd Motion, bevægelse og leg DIG Andet? Hvad er svært at ændre på? Fx hvor du bor, og hvilke fritidstilbud du har i dit område. Fællesskaber og venskaber

18

19

20

21

22

23 Jeg bor sammen med min mor, far og storebror ca. 5 km uden for en lille by på Fyn, der hedder Langeskov. Der er både gode og dårlige ting ved at bo her. Jeg elsker, at vi bor meget tæt på en stor skov. Jeg bliver helt rolig og glad, når jeg går i skoven. Da jeg var yngre, var jeg tit ude i skoven for at lege. Nu løber jeg en tur i skoven med min mor engang imellem. Jeg synes, at det er irriterende, at jeg har 5 km. til skole. Det betyder, at jeg enten tager bussen eller kører med min far, når jeg skal i skole. Jeg ved godt, at jeg også kunne cykle, men jeg er så træt om morgenen.

24 Derudover vil mine forældre ikke lade mig cykle på landevejen. Den har nemlig ingen cykelsti. Kommunen vil ikke betale for en cykelsti, da det er for dyrt. Jeg har nogle gode venner i min klasse. Jeg glæder mig altid til at lege med dem. Da jeg var yngre, blev jeg nogle gange drillet. Dengang kunne jeg ikke lide at komme i skole. Når jeg er hjemme fra skole, elsker jeg at lave mad med min far. Det er sjovt og afstressende, og mine forældre elsker det også. Jeg bliver så glad, når de roser mig. Om aftenen kan jeg nogle gange have svært ved at falde i søvn. Jeg ved ikke helt hvorfor, men nogle gange tænker jeg bare på alt muligt, og så kommer jeg til at tjekke Facebook, selvom jeg god ved, at det er dumt.