Arbejdsskadestatistik 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsskadestatistik 2012"

Transkript

1

2 Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt sager. Det er knap flere sager end i Stigningen i antallet af sager skyldes hovedsagelig flere sager om erhvervssygdomme. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er det højeste i hele perioden fra 2006 til Psykisk sygdom er den dominerende diagnose i 2012, hvor 22 procent af anmeldelserne er omkring psykisk sygdom. I 2006 var andelen 16 procent. I 2012 er der knap anmeldelser af psykisk sygdom, hvilket er knap flere end i Antallet af anmeldte ulykker falder fra 2006 og er lavest i Faldet er størst inden for ulykker i form af forstuvning, forvridning og forstrækning, som er den hyppigst forekommende skadeart. I 2006 udgør forstuvning, forvridning og forstrækning 51 procent af anmeldelserne, mens andelen i 2012 er faldet til 47 procent. Faldet er på cirka sager. I 2012 er erstatningsudgifterne på 3,95 milliarder kroner. 2,77 milliarder kroner vedrører ulykker, mens 1,18 milliarder kroner vedrører erhvervssygdomme. Der anerkendes imidlertid langt flere ulykker end erhvervssygdomme, og den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag er højere for erhvervssygdomme end for ulykker. Arbejdsskadestatistikken kan læses på og består ligesom sidste år af to dele: Arbejdsskadestatistik 2012, der indeholder en detaljeret analyse af de sager, som Arbejdsskadestyrelsen har behandlet i perioden Arbejdsskadestatistik 2012 kort fortalt, der indeholder en opsummering af hovedpointerne fra Arbejdsskadestatistik 2012 København, d. 2. oktober 2013 Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør

3 0. Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Udviklingen i hovedtræk Arbejdsskadestyrelsen generelt Erstatningsudgifter Samlede erstatningsudgifter De gennemsnitlige erstatningsudgifter Ulykker Anmeldelser Afgørelser Erstatningsudgifter for ulykker Erhvervssygdomme Anmeldelser Afgørelser Erstatningsudgifter for erhvervssygdomme

4 1. Udviklingen i hovedtræk I perioden er antallet af afsluttede sager højere end tilgangen af sager. Dette medfører, at antallet af verserende sager er reduceret til et minimum ved udgangen af I 2011 og 2012 tilgår der flere sager, end der afsluttes. Fra 2007 til 2012 sker der en stigning i antallet af sager i form af revisioner og genoptagelser, dels som følge af højesteretsdomme, dels som følge af ændret registrering og dels som følge af en reel stigning i brugen af revision. Antallet af anmeldelser falder i perioden 2008 til 2010, men stiger lidt igen fra 2010 til Stigningen sker inden for erhvervssygdomme. Erstatningsudgifterne er i 2012 på 3,95 milliarder kroner. 1.1 Arbejdsskadestyrelsen generelt 1 Tilgangen af sager består af nye anmeldelser, revisioner og genoptagelser. I 2012 tilgår der godt sager, hvilket stort set svarer til tilgangen i I de mellemliggende år svinger antallet dog, hvilket dels skyldes højesteretsdomme 2, som medfører, at flere sager genoptages. Det er højesteretsdomme i 2006, 2009 og senest i Højesteretsdommen fra 2006 medfører, at cirka sager genoptages, højesteretsdommen fra 2009 medfører, at cirka sager genoptages, og højesteretsdommen fra 2010 medfører, at knap 900 sager genoptages. I perioden fra 2006 til 2012 stiger antallet af revisioner anseeligt. Figur 1.1: Antallet af afsluttede sager består ligeledes af nye sager, revisioner og genoptagelser. Antallet af afsluttede sager stiger fra i 2006 til cirka i I perioden afsluttes der flere sager, end der kommer ind, hvilket medfører, at Arbejdsskadestyrelsen reducerer antallet af 1 Arbejdstilsynet udsender også statistikker over antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme. Da der er forskel på anmeldereglerne for de to myndigheder, vil der være forskel i antallet af anmeldelser, jævnfør afsnit læsevejledning i arbejdsskadestatistikken for For en oversigt over højesteretsdommene se læsevejledningen. 3

5 verserende sager. Arbejdsskadestyrelsen afslutter godt og vel så mange sager i 2009, som der kommer ind, og dette på trods af, at der i 2009 genoptages sager som følge af en højesteretsdom. I 2010 afsluttes der igen flere sager, end der kommer ind. Antallet af afsluttede sager falder fra 2010 til Faldet skyldes, at antallet af verserende sager er reduceret til et minimum ved udgangen af 2010 og det derfor ikke er muligt at afslutte så mange sager i 2011 som i I 2012 tilgår der flere sager, end der afsluttes. I tabel 1.1 ses antallet af oprettede sager i figur 1.1, fordelt på sagsklasser. Tilgangen af arbejdsskadesager er som nævnt påvirket af højesteretsdomme. Pludselige løfteskader er med arbejdsskadereformen 3 i 2004 ved at forsvinde som sagsklasse. Ulykker og erhvervssygdomme udgør gennem perioden langt den største del af anmeldelserne. Brilleskader og pludselige løfteskader udgør en meget beskeden del af de anmeldte arbejdsskader i de seneste år. Mens antallet af oprettede ulykker falder fra 2006 til 2012, stiger antallet af oprettede erhvervssygdomme. Tabel 1.1 Tilgang af arbejdsskadesager, Sagsklasse/År for oprettelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks De pludselige løfteskader overgik til ulykkesbegrebet med arbejdsskadereformen i

6 I tabel 1.2 ses antallet af afsluttede arbejdsskadesager fra figur 1.1 fordelt på sagsklasser, hvor ulykker og erhvervssygdomme udgør langt hovedparten af de afsluttede sager. Antallet af afsluttede sager afspejler, at der afsluttes flere sager med baggrund i højesteretsdomme. For eksempel afsluttes der cirka genoptagelser i 2009 og cirka genoptagelser i 2010 som følge af højesteretsdommen om genoptagelse fra Antallet af afsluttede sager afspejler også, at Arbejdsskadestyrelsen i perioder har fokus på at reducere antallet af verserende sager til et minimum. Antallet af afsluttede sager falder fra 2010 til Det skyldes, at antallet af verserende sager er reduceret til et minimum ved udgangen af 2010 og det derfor ikke er muligt at afslutte så mange sager som i 2010, hvor der stadig afsluttes sager efter højesteretsdommen fra Antallet af afsluttede sager stiger da også fra 2011 til Tabel 1.2. Afsluttede arbejdsskadesager, Sagsklasse/År for afslutning Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks

7 1.2 Erstatningsudgifter Samlede erstatningsudgifter De samlede erstatningsudgifter svinger i perioden. I 2007 har Arbejdsskadestyrelsen fokus på at afvikle de ældste sager, og her er erstatningsudgifterne høje. I perioden 2008 til 2010 er erstatningsudgifterne svagt stigende. I 2010, hvor der bliver afviklet mange sager, er erstatningsudgifterne på 4,4 mia. kr. Erstatningsudgifterne i 2012 er på 3,95 mia. kr. Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem antallet af afsluttede sager og erstatningsudgifterne. Erstatningsudgifterne er afhængige af sagssammensætningen for de afsluttede sager. I år, hvor der er fokus på at få afviklet gamle sager, vil erstatningsudgifterne være højere end i år, hvor der er fokus på at visitere de nye sager. Det hænger sammen med, at andelen af sager med erstatning vil være højere for de ældste sager, idet det tager længere tid at anerkende en sag med erstatning, end det tager at afvise en sag. I anerkendte sager skal der tages stilling til både erstatning for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I 2007 er der fokus på at få afviklet de ældste sager, og derfor er andelen med erstatning høj (jf. tabel IV.7 og tabel IV.16 i Arbejdsskadestatistik 2012). I forhold til 2006 stiger erstatningsudgifterne i 2012 med cirka 14 procent. Antallet af afsluttede sager stiger med 8 procent. Antallet af afgørelser med mén på 5 procent eller mere stiger med 33 procent, og antallet af afgørelser med erhvervsevnetab på 15 procent eller mere stiger med 3 procent. Samtidig falder den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent med 3 procentpoint (jf. afsnittet I.3. Afgørelser i Arbejdsskadestatistik 2012). Figur 1.2: Der er i perioden flere højesteretsdomme, som kan have betydning for erstatningsniveauet, for eksempel højesteretsdommen om erstatningens størrelse til personer under revalidering (UfR H fra 10. januar 2002) og højesteretsdommen vedrørende erhvervsevnetabets størrelse for 6

8 personer i fleksjob (UfR H) samt højesteretsdommen vedrørende erhvervsevnetab til personer på deltid. Derudover er der flere lovændringer, som ligeledes har indflydelse på erstatningerne, for eksempel arbejdsskadereformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2004 for ulykker og 1. januar 2005 for erhvervssygdomme (lov nr. 422 af 10. juni 2003). Lovændringen betyder, at flere sager kan anerkendes, men samtidig bliver afløsningsbeløbet 4 afskaffet, så erstatningen til den enkelte bliver mindre. For skader efter den 1. januar 2006 ændrer man reglerne for erstatning til tilskadekomne i fleksjob (lov nr af 21.december 2005). For skader den 1. juli 2007 eller senere ændrer man på kapitaliseringsfaktorerne (lov nr. 522 af 6. juni 2007). For skader den 1. januar 2011 justerer man på kapitaliseringsfaktorerne, ændrer på opgørelsen af årslønnen og hæver dækningsgraden 5 fra 80 procent til 83 procent (lov nr. 700 af 25. juni 2010). Med virkning fra 1. juli 2009 bliver folkepensionsalderen hævet fra 65 år til 67 år. Det medfører, at tilskadekomne, som modtager kapitalerstatning beregnet til 65 år, og som nu har en højere folkepensionsalder, skal have deres erstatning omberegnet. Det drejer sig om cirka personer, som får en højere erstatning. Erstatningerne bliver omberegnet i 2. halvår Fra 1. januar 2012 ændredes kapitaliseringsfaktorerne, da folkepensionsalderen blev hævet. Samtidig hævede man dækningsgraden fra 80 til 83 procent og ændrede på opgørelsen af årslønnen. I 2012 ændrede Arbejdsskadestyrelsen også de hensættelsesfaktorer, som bruges til at opgøre værdien af de løbende erstatninger. Det betyder, at tabellerne over erstatningsudgifter i Arbejdsskadestatistik 2012 ikke kan sammenlignes med de tilsvarende tabeller i tidligere års statistikker. 4 Afløsningsbeløbet var det beløb, den tilskadekomne fik udbetalt, når den løbende ydelse ophørte ved folkepensionsalderen. Beløbet blev beregnet som 2 eller 4 gange den årlige ydelse, afhængigt af, om den løbende ydelse blev udbetalt til 67 år eller 65 år. 5 Dækningsgraden er den andel af erhvervsevnetabet, der dækkes. Den årlige erstatning for tab af erhvervsevne beregnes som årslønnen gange dækningsgraden gange erhvervsevnetabsprocenten. 7

9 1.2.2 De gennemsnitlige erstatningsudgifter Figur 1.3 viser den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag. Man skal være opmærksom på, at der ikke er sammenhæng mellem figur 1.2 og figur 1.3. De samlede erstatningsudgifter er opgjort på året for tilkendelsen, mens den gennemsnitlige erstatningsudgift per anerkendt sag er opgjort på skadeåret. Erstatningsudgifterne for de tilskadekomne kan være fordelt over flere år. Den tilskadekomne kan for eksempel tilkendes godtgørelse for varigt mén i 2006 og en erstatning for tab af erhvervsevne året efter. Hvis den tilskadekomnes situation forværres, kan sagen genoptages og erstatningerne eventuelt forhøjes. Den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag er højere for erhvervssygdomme end for ulykker. Det hænger sammen med, at der er flere ulykker, der anerkendes uden erstatning. Den gennemsnitlige erstatning for ulykker falder fra 2009, hvilket skyldes, at sagerne for skadeår er nået længere i forløbet end skader fra skadeår 2009 til For erhvervssygdomme er der svingninger i den gennemsnitlige erstatning per anerkendt sag frem til 2009, og derefter falder gennemsnitserstatningen, fordi sagerne i de seneste tre år ikke er nået så langt i forløbet som sager fra før Figur 1.3: 8

10 1.3 Ulykker Anmeldelser Tilgangen af ulykkessager varierer i perioden, hvilket hovedsageligt skyldes de tre højesteretsdomme fra 2006, 2009 og 2010, som påvirker antallet af genoptagelser. Antallet af nye anmeldelser falder fra 2008 frem til Antallet af anmeldelser ligger nogenlunde stabilt omkring sager i 2010, 2011 og Antallet af revisioner stiger fra 2007 og frem. En del af stigningen skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen i 2009 ændrer registreringen af revisioner og genoptagelser. Hvis både mén og erhvervsevnetab tages til revision, tæller det som to revisioner; før 2009 tæller det kun som én revision. Figur 1.4: 9

11 De følgende figurer og tabeller omhandler nye sager. Figur 1.5 viser fordelingen af nyanmeldte ulykker i 2012 på skadearten. Figur 1.5: Cirka 47 procent af ulykkerne vedrører forstrækninger mv. 14 procent er knoglebrud. Andelen af forstrækninger mv. er faldet en anelse i perioden fra 2006 til Desværre er andelen af uoplyste steget. Skadearten er altså ikke oplyst på anmeldelsen af ulykken. 10

12 Der er forskel på, hvilke typer ulykker der anmeldes fra de forskellige brancher. Figur 1.6 viser fordelingen af anmeldte ulykker i perioden Der er medtaget fordelinger for ulykker i alt samt for hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, som er de to branchegrupper med flest anmeldelser. For de øvrige hovedbrancher henvises til tabel II.17 i arbejdsskadestatistikken for For fremstillingsvirksomhed udgør forstrækninger mv. godt 47 procent af anmeldelserne, og for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør forstrækninger knap 58 procent af anmeldelserne. Det modsatte gør sig gældende for knoglebrud. Knoglebrud udgør cirka 17 procent af ulykkerne for fremstillingsvirksomhederne og cirka 8 procent af ulykkerne for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Figur

13 1.3.2 Afgørelser Tabel 1.3 giver en oversigt over afsluttede førstegangsafgørelser. Antallet af førstegangsafgørelser stiger i perioden Antallet falder igen i perioden 2008 til I 2012 træffes der knap førstegangsafgørelser. Andelen af sager med erstatning er meget høj i Det gælder både for gruppen med erhvervsevnetab og gruppen, hvor der alene er truffet afgørelser om varigt mén på 5 procent eller mere. I 2007 udgør gruppen med erhvervsevnetab godt 6 procent af afslutningerne, og gruppen, hvor der udelukkende bliver tilkendt mén på 5 procent eller mere, udgør 27 procent. Dette kan skyldes, at styrelsen i 2007 har særligt fokus på afslutning af de ældste sager. Blandt de ældste sager vil der være en større andel anerkendelser, idet det ofte tager længere tid at anerkende en sag end at afvise sagen. Når en sag anerkendes, skal der samtidig tages stilling til erstatning for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I 2012 udgør afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere cirka 5 procent af de samlede afgørelser i ulykkessager, og sager, hvor der alene træffes afgørelse om varigt mén på 5 procent eller mere, udgør cirka 27 procent af afslutningerne. I 2010 og 2011 udgør gruppen med erhvervsevnetab på 15 procent eller mere henholdsvis 5 procent og 4 procent, og gruppen, hvor der udelukkende blev tilkendt mén på 5 procent eller mere, udgør cirka 26 procent begge år. I 2012 udgør antallet af afvisninger cirka 24 procent af de afsluttede sager, og antallet af sager, der er anerkendt uden erstatning, udgør cirka 42 procent. Dette er en lille stigning i antallet af afvisninger i forhold til 2007, hvor andelen af afviste sager udgør cirka 21 procent. Andelen af sager anerkendt uden erstatning udgør i 2007 cirka 43 procent og er altså stort set på samme niveau. Andelen af sager, der afvises, falder lidt i perioden I 2008 udgør afvisningerne cirka 25 procent af de afsluttede sager. Som tidligere nævnt hænger dette sammen med, at der i 2007 er fokus på at afslutte de ældste sager, mens der i 2008 og 2009 er fokus på at visitere sager, så de sager, der kan afsluttes, bliver afsluttet hurtigt, og der bliver indhentet yderligere oplysninger i de andre sager. Fokus på visitation betyder, at man en overgang vil se en større andel af de hurtige sager, for eksempel sager til afvisning og sager til anerkendelse uden erstatning. Tabel 1.3 Afsluttede ulykkessager opgjort efter afgørelse 6, Afgørelse/År for afgørelse Antal sager Erhvervsevnetab og evt. mén Mén Anerkendt uden erstatning Afvist Anden afgørelse I alt Indeks Tabellen indeholder kun førstegangsafgørelser. 12

14 Tabel 1.3 og 1.4 kan ikke sammenlignes, da tabel 1.3 er opgjort på året for afgørelse, mens tabel 1.4 er opgjort på året for anerkendelse. Som det fremgår af tabel 1.4, er anerkendelsesprocenten for ulykker i ,3 procent. Anerkendelsesprocenten varierer lidt fra år til år, afhængigt af, hvilke sagstyper der er afgjort. Hvis der er fokus på at afvikle de ældste sager som i 2007 vil anerkendelsesprocenten være lidt højere, mens anerkendelsesprocenten vil være lidt lavere de år, hvor det fortrinsvis er nye sager, der er afgjort. Tabel 1.4 Anerkendelsesprocenter 7 og antal anerkendte nye ulykkessager, Sagsklasse/År for anerkendelse Anerkendelsesprocent 77,2 79,8 76,2 78,3 79,3 79,6 77,3 Antal anerkendte Indeks for anerkendte sager Anerkendelsesprocenten varierer med skadens placering på legemet (jf. tabel II.5 i Arbejdsskadestatistik 2012). Den er størst for skadearten amputation (95,7 procent), efterfulgt af knoglebrud (91,5 procent) og sår, snit med mere (87,6 procent). Anerkendelsesprocenten er lavest for skader pga. chok (63,3 procent), som er en lille gruppe. 7 Anerkendelsesprocenten er baseret på alle sager anerkendt det pågældende år. 13

15 Forskellene i anerkendelsesprocenten betyder, at de anerkendte ulykker fordeler sig lidt anderledes end de anmeldte, når vi opgør fordelingen på skadearten. Er andelen større for de anerkendte end for de anmeldte, er det et tegn på, at anerkendelsesprocenten ligger over gennemsnittet. For eksempel udgør knoglebrud 16 procent af de anerkendte, men 14 procent af de anmeldte. Anerkendelsesprocenten ligger på 91,5 procent, og den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for ulykker er 77,3. Anderledes er det for forstrækninger m.m. De udgør 47 procent af de anmeldte, men 45 procent af de anerkendte. Anerkendelsesprocenten for forstrækninger er på 73,8. Figur 1.7: Erstatningsudgifter for ulykker Tabel 1.5 viser udbetalingerne af erstatninger i forbindelse med ulykker. Udgifterne er høje i 2007, hvilket hænger sammen med, at der dette år er fokus på at afvikle de ældste sager, hvor anerkendelsesgraden er forholdsmæssigt større. Udgifterne er ligeledes høje i 2010, hvilket hænger sammen med, at der bliver afsluttet mange sager. I 2011 er udgifterne på cirka 2,6 mia. kr. Faldet i udgifterne fra 2010 til 2011 hænger sammen med, at der bliver afsluttet færre sager. Udgifterne i 2012 er på cirka 2,8 mia. kr. Tabel 1.5 Erstatningsudgifter til alle ulykker Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2012-niveau) Ulykker Indeks

16 Det er ikke alle anerkendte ulykker, som ender med erstatning. I skadeårgang 2006 er det cirka 56,8 procent af de anerkendte sager, som anerkendes uden erstatning. Der er cirka personer, som kommer så alvorligt til skade, at de tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne. Figur 1.8 viser, hvordan udgifterne til erstatninger fordeler sig på skadens placering på legemet. Rygulykkerne udgør 33 procent af erstatningsudgifterne, men kun 18 procent af de anerkendte. Skader på arme, hænder og fingre udgør 20 procent af erstatningsudgifterne mod 33 procent af de anerkendte. Figur 1.8: 15

17 1.4 Erhvervssygdomme Anmeldelser Tilgangen af nye erhvervssygdomme stiger i 2006 og 2007, og herefter falder den igen. Niveauet er lavest i 2010 med knap nye anmeldelser. Antallet stiger i 2011 og igen i 2012, hvor der er anmeldt knap erhvervssygdomme. Det er det højeste antal anmeldelser i perioden. Antallet af genoptagelser er højt i årene 2006 og 2009 som følge af højesteretsdomme. Antallet af revisioner stiger i slutningen af perioden. I 2009 bliver der revideret cirka 900 erhvervssygdomme vedrørende kviksølv. Som ved ulykkerne vil en del af stigningen skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen i 2009 ændrer registreringen af revisioner og genoptagelser. Hvis både mén og erhvervsevnetab bliver genoptaget, tæller det som to genoptagelser; før 2009 tæller det kun som én genoptagelse. Figur 1.9: 16

18 De tre største diagnoser i 2012 er psykiske sygdomme, skulder- og nakkesygdomme og hudsygdomme. Inden for rygsygdomme og armsygdomme falder antallet af anmeldelser fra 2006 til Generelt stiger antallet af anmeldelser dog, og inden for psykiske sygdomme sker der en stor stigning i antallet af anmeldelser over hele perioden og især fra 2011 til Procentuelt er stigningen størst inden for kræftsygdomme, idet stigningen fra 2006 til 2012 er over 100 procent. Stigningen hænger sammen med, at der er indført en automatisk anmeldeordning for visse kræftsygdomme, der ofte er arbejdsbetingede. Antallet af hudsygdomme stiger med 95 procent i samme periode. Figur 1.10: 17

19 Der er stor forskel på de anmeldte erhvervssygdomme for de forskellige hovedbrancher. Figur 1.11 viser fordelingen for de anmeldte erhvervssygdomme i perioden Der er medtaget fordelinger for erhvervssygdomme i alt samt for hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, som er de to branchegrupper med flest anmeldelser. For de øvrige hovedbrancher henvises til tabel III.11 i arbejdsskadestatistikken for De psykiske sygdomme udgør 18 procent af de anmeldte erhvervssygdomme. For fremstillingsvirksomhed udgør de psykiske sygdomme 4 procent af anmeldelserne, og for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør de psykiske sygdomme 32 procent af anmeldelserne. Det modsatte gør sig gældende for høresygdommene. De udgør 17 procent af anmeldelserne for fremstillingsvirksomhederne og 2 procent af anmeldelserne for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Figur 1.11: 18

20 1.4.2 Afgørelser I tabel 1.6 vises afsluttede førstegangsafgørelser i erhvervssygdomssager. Som ved ulykkerne er der afsluttet flere sager, end der er anmeldt, i perioden Det medfører en nedbringelse af den verserende sagsportefølje til et minimum. I 2011 bliver der anmeldt godt erhvervssygdomme, og der er afsluttet cirka I 2012 er der afsluttet cirka sager, mens der er oprettet knap Andelen af sager, der afvises, falder i perioden. I 2006 bliver der afvist 78 procent af sagerne, og i 2012 bliver der afvist cirka 71 procent af sagerne, hvilket er den laveste afvisningsprocent i hele perioden. I 2012 bliver knap 9 procent anerkendt uden erstatning. Det er en stigning i forhold til 2006, hvor godt 5 procent bliver anerkendt uden erstatning. Stigningen kan hænge sammen med, at det efter en praksisændring bliver muligt at anerkende lungesygdomme og høresygdomme uden mén. I 2012 træffes der afgørelse om varigt mén på 5 procent eller mere uden erhvervsevnetab i knap 13 procent af sagerne, mens der i godt 2 procent af sagerne træffes afgørelse om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere og eventuelt varigt mén på 5 procent eller derover. Antallet af anerkendelser stiger også i perioden, dels på grund af stigningen i anmeldelserne, men også som følge af arbejdsskadereformen. Antallet af anerkendelser 8 stiger fra cirka i 2006 til i Stigningen i antallet af anerkendelser kan ligeledes skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen i perioder har fokus på at afvikle de ældste sager, og at der er relativt flere anerkendelser blandt de ældste sager. Fra 2010 til 2011 falder antallet af anerkendelser igen. Faldet skyldes, at der ikke afsluttes helt så mange sager i 2011 som i Men andelen af sager, der anerkendes, falder ligeledes fra 24 procent for sager afgjort i 2010 til knap 23 procent for sager afgjort i I 2012 stiger antallet af anerkendelser til cirka 4.400, hvilket svarer til knap 24 procent af afgørelserne. Tabel 1.6 Afsluttede erhvervssygdomssager opgjort efter afgørelse 9, Afgørelse/År for afgørelse Antal sager Erhvervsevnetab og evt. mén Mén Anerkendt uden erstatning Afvist Anden afgørelse I alt Indeks Antallet af anerkendelser findes som summen af rækkerne: erhvervsevnetab og evt. mén, mén og anerkendt uden erstatning. 9 Tabellen indeholder kun førstegangsafgørelser. 19

21 Figur 1.12 viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme fordelt på de forskellige slutdiagnoser. Antalsmæssigt finder vi de største stigninger på hudsygdomme, høresygdomme og andre sygdomme i bevægeapparatet. Stigningen i hudsygdommene skyldes stigningen i antallet af anmeldelser. Reformen har ikke medført ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen for hudsygdommene. Stigningen i antallet af anerkendte høresygdomme skyldes for størstedelen en ændring på fortegnelsen, men der er ligeledes sket en stigning i antallet af anmeldelser. Stigningen i antallet af andre bevægeapparatssygdomme skyldes dels en stigning i antallet af anmeldelser, dels ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen 10. Posttraumatisk belastningsreaktion bliver optaget på fortegnelsen i 2005, hvilket medfører en stigning i antallet af anerkendte psykiske sygdomme. Figur 1.12: 10 Ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen fremgår af Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, se Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside ( 20

22 Det fremgår af tabel 1.7, at anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme svinger i hele perioden. Den er omkring procent i perioden I 2010 stiger den til cirka 27 procent, og i 2011 falder anerkendelsesprocenten lidt igen og ender på cirka 26. I 2012 stiger den til knap 27. En af årsagerne til udsvingene er det stigende antal anmeldelser af erhvervssygdomme siden Tabel 1.7 Anerkendelsesprocenter og antal anerkendte erhvervssygdomme, Sagsklasse/År for anerkendelse Anerkendelsesprocent 18,0 24,7 24,3 24,7 27,3 26,2 26,7 Antal anerkendte Indeks for anerkendte Erstatningsudgifter for erhvervssygdomme Tabel 1.8 viser de samlede udgifter til erstatninger til alle erhvervssygdomme. De samlede udgifter er høje i 2007, hvilket hænger sammen med, at der i disse år er fokus på at afvikle de ældste sager. I 2008 og 2009 ligger de samlede udgifter på omkring 1 mia. kr. I 2010, hvor der bliver afviklet mange sager og antallet af verserende sager bliver nedbragt til et minimum, stiger erstatningsudgifterne til godt 1,2 mia. kr. Erstatningsudgifterne falder fra 2010 til 2011 med 150 mio. kr., da der bliver afviklet færre sager i 2011 i forhold til Fra 2011 til 2012 stiger udgifterne igen med godt 100 mio. kroner. De omtalte ændringer efter højesteretsdomme og lovændringer, som er omtalt tidligere, har også betydning for erstatningsudgifterne for erhvervssygdomme. Tabel 1.8 Erstatningsudgifter til alle erhvervssygdomme Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2012-niveau) Erhvervssygdomme Indeks

23 Figur 1.13 viser fordelingen af udgiften til erhvervssygdomme i 2012 på diagnose. Udgiften til rygsygdomme og andre sygdomme i bevægeapparatet udgør 48 procent af udgifterne. 23 procent af erstatningsudgifterne tilkendes tilskadekomne med en psykisk sygdom. Det er en stor andel i forhold til, at de psykiske sygdomme kun udgjorde 4 procent af de anerkendte sager i For høresygdommene er det lige modsat. De tilskadekomne udgør i procent af de anerkendte, men modtager kun 2 procent af erstatningsudgifterne. Det hænger sammen med, at kun meget få tilskadekomne med høresygdomme får tilkendt erstatning for erhvervsevnetab. Tilskadekomne med hudsygdomme udgør cirka 38 procent af anerkendelserne og modtager 18 procent af erstatningsudgifterne. Figur 1.13: 22

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden

I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er

Læs mere

ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår

ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen 100 90 80 70 antal dage 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 skadeår antal dage før anmeldelsen

Læs mere

Arbejdsskadestatistik bilag

Arbejdsskadestatistik bilag Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 1 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Arbejdsskader Bilag

Arbejdsskader Bilag Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4

Læs mere

ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen

ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme 800 700 600 500 400 300 200 100 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen 2000 2001 Arbejdsskadestatistikken 2008 FORORD

Læs mere

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Arbejdsskader (Foto: Colourbox)

Arbejdsskader (Foto: Colourbox) Arbejdsskader 214 (Foto: Colourbox) Forord Arbejdsskadestatistik 214 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling fra 28 til 214. I Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2016

Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2010 til 2016. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017 Forord Arbejdsskadestatistik 2017 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2011 til 2017. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2018

Arbejdsskadestatistik 2018 Arbejdsskadestatistik 2018 Indhold Forord... 2 1. Sammenfatning... 4 Ulykker... 4 Erhvervssygdomme... 4 Erstatningsudgifter... 4 2. Oprettede førstegangs arbejdsskadesager... 5 Ulykker... 6 Erhvervssygdomme...

Læs mere

Arbejdspapir om bopælsregioner

Arbejdspapir om bopælsregioner 1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTI

ARBEJDSSKADESTATISTI ÅRETS TEMA: ARBEJDSSKADESTATISTI 9 8 jan. 2002 År efter anmeldelse 12 11 10 7 6 5 4 3 2006 2 1 0 jan. 1996 jan. 1997 jan. 1998 jan. 1999 jan. 2000 jan. 2001 jan. 2003 jan. 2004 jan. 2005 jan. 2006 jan.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2000-2009 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen 4 2. Resumé 5 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader

Læs mere

STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( )

STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( ) STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN 2000 (1994 2000) Forord Dette statistikhæfte indeholder oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen behandlede i 2000. Til sammenligning vises perioden 1994

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK

ARBEJDSSKADESTATISTIK ARBEJDSSKADESTATISTIK 2003 Forord Det er sjette år, Arbejdsskadestyrelsen udgiver en statistik baseret på oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen har behandlet det seneste år. Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Modtagne klagesager og sagsbehandlingstider 4 1.1 Fald

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK

ARBEJDSSKADESTATISTIK ARBEJDSSKADESTATISTIK 2004 Forord Det er syvende år, Arbejdsskadestyrelsen udgiver en statistik baseret på oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen har behandlet de seneste år. Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Oprettede klagesager og sagsbehandlingstider 4 1.1 Uændret

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt erstatningssager.

Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt erstatningssager. FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt 4.700 erstatningssager. Knap 1.400 af de 4.700 sager handlede om en vurdering af piskesmældsskader. I de sager var

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter.

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. FORORD I 2012 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 4.776 erstatningssager, hvilket er 7 procent flere sager, end der blev oprettet. Godt hver fjerde sag handlede om

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK

ARBEJDSSKADESTATISTIK ARBEJDSSKADESTATISTIK 2005 Forord Det er ottende år, Arbejdsskadestyrelsen udgiver en statistik baseret på oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen har behandlet de seneste år. Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik Arbejdsskadestatistik 6 / INDHOLD. INDLEDNING....3. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER....6 3.3 ANERKENDELSE

Læs mere

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2012

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2012 BUPL Arbejdsskadestatistik 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 2. Resultater..4 3. Nøgletal..6 4. Arbejdsulykker..10 5. Erhvervssygdomme 17 6. Psykiske arbejdsskader. 25 7. Psykiske arbejdsulykker

Læs mere

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2011

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2011 BUPL Arbejdsskadestatistik 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Resultater...4 3. Nøgletal...6 4. Sagsresultater på arbejdsulykker...8 5. Følger efter arbejdsulykker...12 6. Årsager til arbejdsulykker...14

Læs mere

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2013

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2013 BUPL Arbejdsskadestatistik 2013 1. Indledning... 4 2. Resultater... 5 3. Nøgletal... 7 4. Arbejdsulykker... 9 4.1. Ulykkessager fordelt på anerkendelse og afvisning i 2009-2013... 9 4.2. Anerkendte og

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør

Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør Arbejdsskader i Grønland 2014 Forord Den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Sammenfatning 4 1.1.1 Tal fra Danmark 5 1.1.2 Tal fra Grønland 7 2 Udvikling

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Ankestyrelsens afgørelseskompetence 4 1.1 Afgørelser om

Læs mere

!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer !!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 215-216 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAs MEDLEMMER Udarbejdet af AE for FOA 1 Resume 3 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAS MEDLEMMER 1 Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 2 Udvikling

Læs mere

Erhvervssygdomme og ulykker i 3F

Erhvervssygdomme og ulykker i 3F Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervssygdomme og ulykker i 3F Januar 2005 - Marts 2015 Rundt om arbejdsskaderne i 3F 3F har 320.000 medlemmer fordelt på 6 hovedbrancher

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Metode og lovgivning. 5 2.1. Metode 5 2.2. Baggrund og lovgivning 5 3. Udviklingen i antallet af arbejdsskader 1998-2001... 6 3.1. Det samlede antal anmeldte arbejdsskader

Læs mere

ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 2017

ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 2017 ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 7 INDHOLD. INDLEDNING...3. HOVEDRESULTATER...4 3. ARBEJDSULYKKER...5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN 3-7......................................

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK

ARBEJDSSKADESTATISTIK ARBEJDSSKADESTATISTIK 2014 1 / 31 1. INDLEDNING Hvert år udarbejder Forbund statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet

Læs mere

Redegørelse for sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Redegørelse for sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Beskæftigelsesudvalget 217-18 BEU Alm.del Bilag 273 Offentligt Redegørelse for sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Februar 218 Resumé I redegørelsen gennemgås de vigtigste resultater

Læs mere

Forord. København, den 27. august Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør

Forord. København, den 27. august Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør Forord Med Arbejdsskadestatistik for Grønland 2012 udgives der for anden gang en statistisk opgørelse af de arbejdsskader, der sker i Grønland. Som noget nyt i forhold til det foregående års statistik

Læs mere

Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider N O T A T Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider 20. januar 2016 Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. juli anmodet Arbejdsskadestyrelsen om oplysninger vedrørende styrelsens sagsbehandlingstider,

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2006

Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2006 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf REDEGØRELSE Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf 6. november 2013 1. Indledning 1.1. Baggrund Politiken bragte torsdag

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Juridisk Kompetencecenter

Juridisk Kompetencecenter Juridisk Kompetencecenter Ansættelsesretsafdelingen Ved forbundets og HK-afdelingernes bistand i kongresperioden er der registreret 27.908 afsluttede sager og inddrevet kr. 1.873.404.732,51 incl. renter

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet. Årsstatistik 2016

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet. Årsstatistik 2016 Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Sammenfatning 4 1.1 Tal fra Danmark 5 1.2 Tal fra Grønland 7 2 Udvikling i antal modtagne sager

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer. FOA Kampagne og analyse November 2010

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer. FOA Kampagne og analyse November 2010 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer FOA Kampagne og analyse November 2010 1. Om undersøgelsen... 2 2. Resumé... 3 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader... 4 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader...

Læs mere

Kort om 1. halvår

Kort om 1. halvår BEHANDLINGSSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2017 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 5 Typer af afgørelser 6 Fordeling af erstatninger efter dækningsområde 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar )

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar ) BEK nr 1700 af 15/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0006046 Senere ændringer

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik Arbejdsskadestatistik 2015 1 / 42 INDHOLD 1. INDLEDNING....3 2. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....6 3.1 ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART....6 Skader på ryggen....6 Andre akutte

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001. Førtidspensionister 1999-2001 Den tidligere Undersøgelse af førtidspensionister i udgivet marts 2002 omhandlede perioden 1999-2000. Efter offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for 2001,

Læs mere

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar )

Bekendtgørelse om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den 1. januar ) BEK nr 198 af 25/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0001400 Senere ændringer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2007

Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2007 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen 09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække

Læs mere

ci CD c5- CD -1-3 (i.) Cl, (I-)

ci CD c5- CD -1-3 (i.) Cl, (I-) - c5- CD (I-) Di ci CD Cl, Di (i.) -1 0-3 Di D CD (D 0 Di D Di CD -5 CD 0 0 (D (D rj 0 Indhold 1. Arbejdsskadestrategi.3 2. Metode 3 3. Sammenlignelighed 3 4. Indberetningspligt og underrapportering 4

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK (1995 2001)

ARBEJDSSKADESTATISTIK (1995 2001) ARBEJDSSKADESTATISTIK 2001 (1995 2001) Forord Det er fjerde år, Arbejdsskadestyrelsen udgiver en årsstatistik på baggrund af de sager, vi behandlede i det seneste år. Til sammenligning vises oplysninger

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden

Læs mere

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning 91 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne 93 3.3 Arbejdsskader udvikling og status 95 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader 11 3.5 Erstatninger

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Vejledning om erstatning ved dødsfald

Vejledning om erstatning ved dødsfald Vejledning om erstatning ved dødsfald 7. marts 2005 1. Indledning om dødsfald som følge af arbejdsskader 2. Arbejdsskadereformen 2.1. Frister og En samlet afgørelse 2.2. Det nye ulykkesbegreb 2.3. Erhvervssygdomsfortegnelsen

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

3. Når skaden er sket

3. Når skaden er sket 3. Når skaden er sket 3.1 Sammenfatning 99 3.2 En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes 11 3.3 Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret 11 3.4 Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit 119

Læs mere

Benchmark på arbejdsskadesområdet. Samarbejdskommuner: Gentofte, Gladsaxe, Greve, Hillerød, Høje-Taastrup og Roskilde Kommune

Benchmark på arbejdsskadesområdet. Samarbejdskommuner: Gentofte, Gladsaxe, Greve, Hillerød, Høje-Taastrup og Roskilde Kommune Benchmark på arbejdsskadesområdet 2013 Samarbejdskommuner: Gentofte, Gladsaxe, Greve, Hillerød, Høje-Taastrup og Roskilde Kommune 1 September 2014 Indhold 1. FORORD... 3 2. ARBEJDSSKADER... 4 2.1. ARBEJDSULYKKER

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget Notat Vedrørende: Anmeldte arbejdsskader på socialområdet i 2015 i forhold til 2014 Sagsnavn: Arbejdsmiljøarbejdet Social og Arbejdsmarked 2015 + 2016 Sagsnummer: 87.00.00-A00-4-15 Skrevet af: Dorthe Undall-Behrend

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige

Læs mere

Direktørens beretning 2 Formandens beretning 4. Om lægemiddelskader 6

Direktørens beretning 2 Formandens beretning 4. Om lægemiddelskader 6 INDHOLD Direktørens beretning 2 Formandens beretning 4 Om lægemiddelskader 6 Tabel 1: Anmeldelser fordelt efter udleveringssted 7 Tabel 2: Afgørelser fordelt efter udleveringssted 7 Tabel 3: Afgørelser

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger

Læs mere

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l ) Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 656 Offentligt B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r. 6 5 6 ( a l m. d e l ) Bilag 1: oversigter over

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5014-49035 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere