Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Transkript

1 Dagtilbuddet Christiansbjerg

2 Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:

3 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet Christiansbjerg arbejder vi med afsæt i vores fælles vision: Alle børn skal bruge deres potentiale og udnytte det, så de klarer sig bedst muligt ud fra de forudsætninger, de har I planlægningen af pædagogisk praksis inddrager vi de 6 læreplanstemaer: sproglig udvikling krop og bevægelse barnets alsidige udvikling sociale kompetencer kulturelle udtryksformer værdier samt natur og naturfænomener Vi har udarbejdet overordnede handleplaner for de forskellige temaer, som danner baggrund for afdelingernes planlægning. Sideløbende med dette udvælger vi løbende indsatsområder, der er fælles for hele dagtilbuddet. Her opstiller vi mål for, hvad vi gerne vil opnå, tegn for, hvad vi gerne vil se, hvilke tiltag vi hver især skal gøre og hvilke milepæle, vi skal nå på vej mod målet. Disse planer er fælles for hele dagtilbuddet, men den enkelte afdeling vil altid have mulighed for at udarbejde egne milepæle, således at hver afdeling kan sætte sit eget præg på den pædagogiske praksis. Samskabelse forældre som ressource: Det gode forældresamarbejde er en forudsætning for at arbejde hen mod visionen om, at alle børn skal bruge deres potentiale og udnytte det, så de klarer sig bedst muligt ud fra de forudsætninger, de har. Samarbejdet med forældrene er en forudsætning for at kunne forstå barnets eventuelle signaler på manglende trivsel, og forældrene skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejdspartnere, som også kan bidrage til løsningen af eventuelle problemer. Forældrene er uundværlige samspilspartnere, både når barnets adfærd skal forstås i dets sociale sammenhæng i familie, skole, institution mm., og når der efterfølgende skal findes handlemuligheder. 2

4 Forældresamarbejdet skal være et gensidigt tillidsfuldt, åbent og ærligt samarbejde, hvor der i det daglige er mulighed for dialog om stort og småt. Det giver mulighed for at forstå barnets adfærd som en helhed ud fra dets livsbetingelse. Denne forståelse er en vigtig forudsætning for, at forældre og pædagoger i fællesskab kan koncentrere sig om at skabe en positiv udvikling for barnet. Det er et fælles ansvar, at hverdagen fungerer for barnet, derfor stiller vi også krav til forældrene om at følge med i den enkelte afdelings liv og rutiner. For at leve op til Aarhus Kommunes 95%-målsætning (en målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse) skal vi gøre en indsats i forhold til at klæde de mindre ressourcestærke familier på, således at børnene får de bedst mulige betingelser for at bryde den sociale arv. Vi kan gøre en forskel, men det er nødvendigt, at vi har forældrene med, så vi sammen ruster børnene til at indgå i fællesskaber/demokratiske fællesskaber. Vi ved, at tidlig opsporing af de børn, der har brug for hjælp kan være afgørende i forhold til børnenes mulighed for at klare sig godt. Tidlig opsporing handler om, at voksne omkring et barn handler hurtigt og kvalificeret, når de opdager, at et barn er i en socialt udsat position. I den forbindelse er det vigtigt at se forældrene som en ressource. Forældresamarbejdet er afgørende og betydningsfuldt, hvis det skal lykkes at inkludere et barn og hjælpe det ud af vanskeligheder og mistrivsel. Vi skal handle rettidigt og så tidligt som muligt i både stort og småt. Vi skal skabe fælles retning. Vi skal handle fagprofessionelt både alene og i samarbejde med forældrene. Vi skal handle tværfagligt og ind i barnets netværk. Vores vision og vores why, kan være med til at skabe en god snak om, hvad der er bedst for barnet. Vi kan ikke skabe det excellente samarbejde omkring børneopdragelse ved at gå fra A til B - vi skal se og forstå problematikkerne ud fra mange perspektiver. Vi har fokus på kommunikation i forældresamarbejdet, da det er grundlæggende for at skabe et åbent samarbejde, der bygger på tillid, respekt og fælles ansvarlighed. 3

5 Kommunikation: Den åbne dialog vægtes meget højt, og er en vigtig strategi i et stort dagtilbud som vores. Det er vigtigt i det daglige arbejde at lytte til hinanden, til børnene og til forældrene. Der er flere spor i kommunikationen. For det første er det vigtigt, at personalet kommunikerer ud til forældrene og til omverdenen, hvad der sker i dagtilbuddet, og hvorfor vi vægter som vi gør. Det er vigtigt at skabe en åben og tillidsfuld dialog med forældrene, ligesom det er vigtigt at have en intern kommunikation, der sikre tydelighed i organisationen. Det er dagtilbudslederen og de pædagogiske lederes opgave at sikre, at alle involverede får mulighed for indflydelse, hvilket forudsætter rum til dialog, diskussion og eftertanke. Vi stiller skarpt på vores egen måde at kommunikere på i ledelsesgruppen med en forventning om, at det breder sig som ringe i vandet i organisationen. Vi ønsker at kvalificere kommunikationen med (og til) vores medarbejdere for på den måde at fungere som rollemodeller. Der er en oplevelse af, at en stor del af forældregruppen i højere grad end tidligere stiller anderledes og større krav til det fællesskab, som deres børn er en del af i dagtilbuddet. Flere forskningsresultater viser, at det er kommunikationsformen og ikke indholdet i de løbende problemstillinger, der er med til at skabe afstand og konflikt mellem forældre og medarbejdere, derfor ønsker vi at sætte fokus på en fælles strategi for kommunikation med forældre, der skal skabe et afsæt til etablering af en kommunikationskultur, der i højere grad sikrer et udviklende samarbejde, hvor både medarbejdere og forældre oplever et åbnet og ligeværdigt samarbejde, hvor opgaven er i centrum. Målet er at give alle medarbejdere og ledere et fælles sprog og viden om, hvilke elementer der kan arbejdes med, når målet er at kvalificere kommunikation med kollegaer og forældre. Kreativitet: Barndommen har en værdi i sig selv. Børn skal have lov til at være børn samtidig med at vi udfordrer dem i at tænke og handle kreativt. Børnene skal styrkes i de forskellige læreplanstemaer, men det skal gøres på en kreativ måde. De skal lære at tro på, at der 4

6 ikke kun er én vej. Vi skal vise dem flere veje, som de skal have lov til at udforske. Jo mere vi kan understøtte og hjælpe børnene til at eksperimentere og til at undre sig, jo mere mod har de på at være kreative og på selve livet. Der er ikke altid kun én løsning - vi skal blive bedre til at se muligheder og bedre til at bryde mønstre og gøre tingene på en ny måde. Vi skal turde være innovative og tænke skøre tanker og rette vores fokus på, hvorfor vi gør tingene, ligesom vi skal være mere opmærksomme på selve processen frem for produktet. Vi skal kunne slippe kontrollen - gribe forundringen og se hvor vi ender. Vi skal arbejde med stærkere fællesskaber. Kreativitet skal ses i sammenhæng med de enkelte læreplanstemaer. Gennem arbejdet med kreativitet er vores mål at give børnene en strategi til at tænke anderledes. At skabe livsduelige og robuste børn med et stort selvværd. Vores mål er at opleve børn, der: er nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende, udfordrende og løsningsorienterede og som ser muligheder. er gode til at sadle om og afprøve nye muligheder. De kan finde nye strategier. har mod på og kan klare det uforudsigelige. At de kan sige pyt, men. er videbegærlige, undrende, spørgende, skabende og robuste. De lader sig ikke slå ud af udfordringer. De har empati, de er legende og fantasifulde. er i flow og i bevægelse både mentalt og kropsligt. er idérige, griber hinandens ideer og er spontane. De har humor og overblik. De kan mærke sig selv og har selvværd. er robuste i forhold til egne forudsætninger. er ihærdige og vedholdende er tillidsfulde med positive forventninger Sprog: Børns kommunikative kompetencer er afgørende for, hvordan de klarer sig i sociale sammenhænge, og det er samtidig redskab for al tænkning. Vi tænker med sproget, hvilket gør det til et redskab for erkendelse og kognitiv udvikling. Derfor er det en afgørende forudsætning at bringe sproget ind i de læreprocesser og læringsrum, der er i institutionen. At beherske et sprog er frigørende og giver mulighed for udvikling, mulighed for at være en del af et fællesskab og mulighed for en bedre skolestart. 5

7 Sprog er kommunikation - at kunne bruge ord! Derfor skal vi tilbyde børn et højt sprogligt miljø i daginstitutionerne. Vi skal give mulighed for at kunne udfolde sproget og være et supplement til hjemmet. Jo bedre børn magter kommunikationen, desto bedre klarer de sig i det fremtidige liv og jo bedre mulighed har de for inklusion i fællesskabet! Børn lærer bedst af en engageret person og ikke nødvendigvis i en læringssituation. Sproglig læring tilegner man sig bedst i almindelige hverdagssituationer og i meningsfulde dialoger. Det er vigtigt, når børn taler, at den voksne kan være stille og lytte! Det er ofte sådan, at jo dårligere børnene er rent sprogligt, jo før griber vi ind i talen! Når vi arbejder med sprog skal vi møde børnene i deres verden og vise nysgerrighed for deres interesser. Vi skal være åbne for at lære af børnene og åbne for deres initiativ - det er hér, de lærer sprog. Sprog skal ikke isoleres til en læringssituation mellem kl. 10 og 11, men tænkes ind i alt, hvad vi foretager os. I den forbindelse skal vi, som pædagoger, være opmærksomme på, hvordan vi taler med børnene. Taler vi ligeværdigt til sprogligt velfunderede børn, mens vi taler ned til knap så sprogligt dygtige børn? En fælde, som vi meget nemt falder i som voksne! Børn lærer sprog ved at eksperimentere med sproget og ved at være i dialog med andre. De voksne omkring barnet er, udover at være dialogpartnere og sproglige rollemodeller, også ansvarlige for at skabe motivation og de bedst mulige læringsbetingelser for barnet. Det er en meget stor spændvidde i de sproglige miljøer, som vores børn vokser op i. Der er videnskabelig evidens for, at børn, der vokser op i sprogfattige miljøer præsenteres for ca. 700 ord dagligt. Ofte er disse ord ikke særligt nuancerede og mange af ordene er sagt som instrukser: sæt dig, lad være, stop med det osv. Dette står i kontrast til det gennemsnitlige sprogmiljø, hvor børn præsenteres for op til ord dagligt i nuancerede vendinger. Målet er at alle børn skal have mulighed for at færdes i et rigt sprogligt miljø, der er med til at styrke både den personlige, den kognitive og den sociale udvikling. Ambitionen er ligeledes at inddrage forældrene. Alle forældre gør deres bedste, men der er forældre, der skal have støtte og vejledning til at understøtte barnets sproglige udvikling. Ambitionen er at inddrage og give dem medansvar i at skabe det bedst mulige sproglige miljø for barnet. 6