Afsnit Nuværende ordlyd Revisionsudkast Bemærkninger 1. Ansøgningsperiode Ved ansøgning i forhold til. stille et depositum på har truffet afgørel-

Transkript

1 NOTAT Revision af godkendelseskriterier for private institutioner maj 2012 Sagsbehandler: JOSK04 Dok.nr.: 2012/ Børne- og ungeområdet Dagtilbudsafdeling Ifølge Dagtilbudslovens 19, stk. 4 har private ansøgere ret til at etablere og drive en privat institution, hvis de opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse. Godkendelseskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne daginstitutioner og kravene må ikke være mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunen stiller til egne daginstitutioner. Nedenstående skema har til hensigt at synliggøre udkast til ændringerne ift. revisionen af Frederiksberg Kommunes godkendelseskriterierne for private leverandører af dagtilbud. Ændringer med rød skrift er indholdsmæssige tilføjelser. Sproglige forbedringer samt undladte passager bliver ikke markeret. Afsnit Nuværende ordlyd Revisionsudkast Bemærkninger Depositum Driftsgaranti 1. Ansøgningsperiode Ved ansøgningen om godkendelse Ved ansøgning i forhold til af oprettelse af godkendelse af oprettelse af en privatinstitution skal en privatinstitution skal ansøgeren stille et depositum ansøgeren efter konkret på kr., som vurdering fra forvaltningen tilbagebetales, når kommunen stille et depositum på har truffet afgørel kr., som tilbagebe- sen om etablering af institutioner. tales, når kommunen har truffet afgørelse om etabletales, ring af institutionen. For at opnå leverancesikkerhed For at opnå leverancesikberg stiller Frederikskerhed stiller Frederiksberg Kommune krav om Kommune krav om sikkerhedsstillelse sikkerhedsstillelse på anfordringsvilkår. på anfor- Dette betyder dringsvilkår. Dette betyder, at kommunen kan at kommunen betingelsesdringsvilkår. kræve garantien udløst på løst kan kræve garantien almindelig anfordring uden udbetalt uden først at have først at have fået dom for fået dom for, at garantien at garantien udløses. Den skal udløses. Den private private leverandør skal leverandør skal stille en stille en garanti svarende garanti svarende til 3 må- I praksis har forvaltningen ikke benyttet denne mulighed. Frederiksberg Kommunes dagtilbudsafdeling har generelt erfaring med at en genhusning ikke kan gennemføres på under tre måneder

2 Vedtægter til 3 måneders drift af en neders drifts af en gennemsnitlig gennemsnitlig institution, institution af af samme størrelse som samme størrelse som den den private institution. private institution. Den Den stillede garanti skal til stillede garanti skal til enhver enhver tid som minimum tid som minimum modsvare institutionens modsvare institutionens størrelse set i relation til størrelse set i relation til børneareal og børnealder. børnetal og børnealder. Beløbet beregnes og fastsættes Beløbet beregnes og fast- af Frederiksberg sættes af Frederiksberg Kommune. Kommune. Garantiens vilkår skal godkendes af kommunen, og garantien må ikke ændres, tilbagekaldes eller på anden måde bortfalde uden forudgående godkendelse fra kommunen. Der skal udarbejdes vedtægter Der skal udarbejdes vednen, for privatinstitutiotægter for privatinstitutio- inden denne kan nen, inden denne kan god- godkendes. Vedtægterne skal bl.a. beskrive optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, bestyrelseskonstruktion, åbningstid, antal børn, normering, privatinstitutionens formål, eventuel fortrinsret, oplysning om forældretaksten og information om anvendelse af et eventuelt overskud af driften. Før den endelige godkendelse af institutionen kan gives, skal der foreligge virksomhedsregistreringsbevis fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen (CVR-nr.) samt, ibrugtagningstilladelse. Der skal udpeges en ansvarlig leder for privatinstitutionen. kendes. Vedtægterne skal blandt andet beskrive optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, bestyrelseskonstruktion, åbningstid, antal børn, normering, privatinstitutionens formål, eventuel fortrinsret, oplysning om forældretaksten samt information om anvendelse af et eventuelt overskud af driften. Før den endelige godkendelse af institutionen kan gives, skal der foreligge virksomhedsregistreringsbevis fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CVR-nr.) samt ibrugtagningstilladelse. Der skal udpeges en ansvarlig leder for privatinstitutionen. 2. De fysiske rammer Ingen ændring 2

3 Det er en betingelse for udbetaling af tilskuddet, at privatinstitutionen til enhver tid har en gyldig ibrugtagningstilladelse til de lokaler, hvori pasningen foregår og til mindst det antal børn, som er indmeldt i privatinstitutionen. Ansøgning om denne ibrugtagningstilladelse sendes til statsarkitetens kontor, byg og bolig, Frederiksberg Rådhus. Når bygningen er godkendt, skal der indhentes en godkendelse fra brandmyndighederne. Sundhedsmyndighederne ved embedslægen og veterinærmyndighederne skal desuden godkende pasningsstedet. Sikkerheden for babyudstyr/inventar skal være godkendt af Danskvarefaktor nævn. Lokalerne skal primært være indrettet til børns daglige brug. Der skal være et gulvarela i grupperummene svarende til 3 kvadratmeter pr. vuggestuebarn og 2 kvadratmeter pr. børnehavebarn. Der stilles krav om, at institutionen råder over et udendørsareal/ en legeplads svarende til mindst Det er en betingelse for udbetaling af tilskuddet, at privatinstitutionen til enhver tid har en gyldig tilladelse til at benytte de lokaler, hvori pasningen foregår og til mindst det antal børn, som er indmeldt i privatinstitutionen. Tilladelse skal både omfatte plangrundlaget og alle bygningsmæssige forhold. Ansøgning om tilladelse efter plan- og byggeloven skal sendes til Bygge, Plan og Miljøafdelingen, Frederiksberg Rådhus, der også vil udstede ibrugtagningstilladelse efter forudgående sagsbehandling. Når bygningen er godkendt, skal der indhentes en godkendelse fra brandmyndighederne. Sundhedsmyndighederne ved embedslægen og veterinærmyndighederne skal desuden godkende pasningsstedet. Sikkerheden for babyudstyr/inventar skal være godkendt af Danskvarefaktornævn. Lokalerne skal primært være indrettet til børns daglige brug. Der skal være et gulvareal i grupperummene svarende til 3 kvadratmeter pr. vugge- Opdateret 3

4 bygningens etageareal, alternativt 10 kvadratmeter pr. barn. For yderligere beskrivelse af godkendelseskriterierne for de fysiske rammer, se: - Bygningsreglementet for erhvervs- og etagebyggeri, Erhvervs og Byggestyrelsen. - Vejledning om Hygiejne I Daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø, Sundhedsstyrelsen stuebarn og 2 kvadratmeter pr. børnehavebarn (jf. Bygningsreglementet af 2008 kap stk.1). Ny lovgivning 3. De pædagogiske rammer Den private leverandør Den private leverandør skal leve op til formålsbestemmelsen om pædagogiske læreplaner (jf. servicelovens 8, 8a). skal leve op til formålsbestemmelsen om pædagogiske læreplaner (jf. dagtilbudsloven 8-10). Ny lovgivning Dagtilbud skal medvirke til at understøtte børns demokratiforståelse, integration i og samhørighed med det danske samfund. Institutionen skal stå åben for alle børnefamilier uanset race, køn, religion og politiks anskuelse. Påvirkning, der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Det pædagogiske arbejde i institutionen skal fremme tolerance og medmenneskelighed. Der skal som udgangspunkt tales dansk i institutionen og institutionen skal understøtte danske værdinormer. Dagtilbud skal medvirke til at understøtte børns demokratiforståelse, integration i og samhørighed med det danske samfund. Institutionen skal stå åben for alle børnefamilier uanset race, køn, religion og politiks anskuelse. Påvirkning, der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Det pædagogiske arbejde i institutionen skal fremme tolerance og medmenneskelighed. Der skal som udgangspunkt tales dansk i institutionen og institutionen skal understøtte danske værdinormer. 4

5 Pædagogiske læreplaner Privatinstitutioner skal udarbejde læreplaner, som beskæftiger sig med seks obligatoriske indholdstemaer for børns læring. Frederiksberg Kommune opfordrer privatinstitutionen til at følge Frederiksberg Kommunes implementeringsmodel vedrørende pædagogiske læreplaner. I 2005 har Frederiksberg Kommune udvalgt sproglig udvikling og kulturelle værdier og udtryksformer som fokusområde i den pædagogiske læreplan. I 2006 sættes der fokus på sociale og personlige kompetencer og i 2008 natur og naturfænomener, samt krop og bevægelse. Kulturdirektoratet har vurderet at det er hensigtsmæssigt at der arbejdes i tre trin. I 2005 arbejdes der med de to valgte indsatsområder, i 2006 arbejdes der videre med disse emner, samt de valgte fokusområder for 2006 og endelig i 2007 arbejdes der med samtlige indsatsområder, med særlig fokus på natur og naturfænomener, samt krop og bevægelse. En sådan tretrinsmodel giver større mulighed for fordybelse i de enkelte temaer og dermed en forbedret mulighed for at sikre medejerskab Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Inspiration og vejledning til udarbejdelsen af en pædagogisk læreplan kan findes på Socialministeriets hjemmeside Den pædagogiske læreplan skal beskrive privatinstitutions mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Tilrettet i overensstemmelse med bestemmelserne om pædagogiske læreplaner 5

6 blandt personalet. Børne- og ungepolitikken Arbejdet i alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune skal tage udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik. Den private leverandør er forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende politiske beslutninger og kommunens politiker på området. Børne- og Ungepolitikken er Frederiksbergs kommunens præcisering af servicelovens formålsparagraffer (8 og 8a) og udstikker rammerne for det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud i kommunen. Børne- og Ungepolitikken gælder også for privatinstitutioner. Disse skal derfor leve op til de i planen beskrevet visioner inden for områderne: børns trivsel, børns udvikling og børns medbestemmelse. Desuden skal institutionen tilrettelægge deres arbejde under størst mulig hensynstagen til naturen. Privatinstitutionerne er, på lige fod med andre dagtilbud, forpligtet til at udarbejde en virksomhedsplan hvert år. Virksomhedsplanen skal beskrive dagtilbuddet generelt, samt beskrive og begrunde institutionens pædagogiske arbejde. Virksomhedsplanen skal følge retningslinjerne i Frederiksberg Kommunens Arbejdet i alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune skal tage udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik. Den private leverandør er forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende politiske beslutninger og kommunens politiker på området. Børne- og Ungepolitikken er Frederiksbergs kommunens præcisering af dagtilbudsloven 8-10 og udstikker rammerne for det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud i kommunen. Privatinstitutionerne er, på lige fod med andre dagtilbud, forpligtet til at udarbejde en virksomhedsplan hvert år. Virksomhedsplanen skal beskrive dagtilbuddet generelt, samt beskrive og begrunde institutionens pædagogiske arbejde. Virksomhedsplanen skal udarbejdes en gang om året og senest ultimo februar i det år, som virksomhedsplanen vedrører. Ny lovgivning 6

7 pjece Virksomhedsplan et værktøj til dialog. Virksomhedsplanen skal udarbejdes en gang om året og seneste i marts måned i det år, som virksomhedsplanen vedrører. En opdateret elektronisk version skal frem sendes til Kulturdirektoratet, idet den skal anvendes til det pædagogiske tilsyn og lægge spå hjemmesiden under sammenlignelig brugerinformation. Det forgangne år skal evalueres systematisk, dette sker via Virksomhedsresumeet, der skal indsendes til Kulturdirektoratet senest 1. februar Personale Antallet af stillinger i institutionen og disse stillingers art fastsættes af Frederiksberg Kommune. Uddannet personale skal udgøre minimum 55 procent af det samlede antal stillinger. Gruppe størrelsen skal være således, at personalet kan opfylde børnenes behov for sikkerhed og tilsyn. Der skal altid mindst være to ansatte tilstede i institutionens åbningstid. Lederen for privatinstitutionen har ansvaret for personalesammensætningen og for at sikre, at institutionen kan overholde målene i dagtilbudsloven, samt Frederiksberg Kommunes politikker på området, og tilgodese børnenes behov. Gruppestørrelsen skal være således, at personalet kan opfylde børnenes behov for sikkerhed og tilsyn. Der skal altid mindst være to ansatte tilstede i institutionens åbningstid. Frederiksberg Kommune definerer ikke hvordan de enkelte privatinstitutioner sammensætter deres personale. Ved udmøntning af privatinstitutionens budget, tildeler Frederiksberg Kommune midler ud fra den gennemsnitlige personalenormering (55% uddannet personale) der benyttes i kommunes daginstitutioner. Der skal indhentes udvidet straffeattest samt børneattest på alle, som ønskes Der skal indhentes udvidet straffeattest samt børneat- 7

8 Støttefor- anstaltnin- ger ansat i institutionen inden ansættelsesforholdet kan indgås. Der stiles krav om, at privatinstitutionens ledes skal være pædagoguddannet. Institutionen skal sørge for vikar ved ferie og sygdom. Ledelsesteamet tilbydes at deltage i relevante ledelsesmøder mv. Privatinstitutioner skal være åbne for børn, der kræver en særlig indsats og de skal samarbejde med de relevante kommunale instanser og det pædagogiske tilsyn om de nødvendige tiltag overfor disse børn. Det er kommunen, som træffer beslutning om behovet for særlig støtte efter en konkret vurdering. test på alle, som ønskes ansat i institutionen inden ansættelsesforholdet kan indgås. Der stiles krav om, at privatinstitutionens ledes skal være pædagoguddannet. Institutionen skal sørge for vikar ved ferie og sygdom. Ledelsesteamet tilbydes at deltage i relevante ledelsesmøder mv. Privatinstitutioner skal være åbne for børn, der kræver en særlig indsats og de skal samarbejde med de relevante kommunale instanser og det pædagogiske tilsyn om de nødvendige tiltag overfor disse børn. Det er kommunen, som træffer beslutning om behovet for særlig støtte efter en konkret vurdering. Den private leverandør har både samarbejds- og initiativpligt. Privatinstitutioner er således omfattet af underretningspligten jf. serviceloven 35. Privatinstitutionen skal derfor straks tage kontakt til kommunen hvis de modtager et barn med særlige behov eller handicaps. Udgifter til indsatsten overfor børn med særlige behov indgår ikke i driftstilskuddet, men tildeles af Privatinstitutionen har både samarbejds- og initiativpligt. Privatinstitutioner er således omfattet af underretningspligt over for kommunen jf. lov om social service 153. Herfor er det pålagt privatinstitutionen, at tage kontakt til kommunen med henblik på, at få en vurdering af behovet for støtte til børn med særlige vanskeligheder. Udgifter til indsatsten Ny lovgivning 8

9 kommunen efter en beslutning til den enkelte institution. Ved tildeling af ekstra ressourcer til en privatinstitution i en anden kommune end opholdskommunen, er det opholdskommunen, der træffer beslutning om behovet for støtte og opholdskommunen, der betaer udgifterne til ekstra ressourcer m.v. For yderligere beskrivelse af godkendelseskriterierne for tildeling af ekstra ressourcer i Frederiksberg Kommune, se: Rammer og procedurer for tildeling af ekstra ressourcer. Hvis kommunen bliver opmærksom på at en institution ikke giver den bevilligede støtte til et barn, skal det påpeges overfor institutionen og forholdene bringes i orden. Hvis kommunen vurderer, at barnets behov ikke kan tilgodeses i privatinstitutionen kan kommunen pålægge forældre at få barnet flyttet til en anden institution der er indrettet til at klare barnets behov eller som har personale med særlige udannelse til at varetage barnets behov. overfor børn med særlige behov indgår ikke i driftstilskuddet, men tildeles af kommunen efter en beslutning til den enkelte institution. Ved tildeling af ekstra ressourcer til en privatinstitution i en anden kommune end opholdskommunen, er det opholdskommunen, der træffer beslutning om behovet for støtte og opholdskommunen, der betaler udgifterne til ekstra ressourcer med videre. Hvis kommunen bliver opmærksom på at en privat institution ikke udnytter ekstra bevilligede midler til understøttelse af den inkluderende praksis på en måde, der tilgodeser børnegruppen/det enkelte barns behov, skal det påpeges overfor institutionen og forholdene bringes i orden. Hvis kommunen vurderer, at barnets behov ikke kan tilgodeses i privatinstitutionen kan kommunen pålægge forældre at få barnet flyttet til en anden institution der er indrettet til at klare barnets behov eller som har personale med særlige udannelse til at varetage barnets behov. Sprogstimulering Privatinstitutioner skal leve op til reglerne om sprogstimulering efter folkeskolens 4a og følge de af Privatinstitutionernes sprogansvarlig skal levere en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år samt Lovgivning vedr. målrettet sprogvurderinger ændret: I den nye Dagtilbudslov 9

10 kommunen angivne retningslinjer i forbindelse med sprogstimulering af tosprogede børn. I forbindelse med modtagelse af børn i daginstitutionen, med andet modersmål en dansk, skal institutionen tilbyde sprogstimulering når barnet er fyldt 3 år. Der skal foretages vurdering af barnets sproglige udvikling når barnet er fyldt 3 år, 4-5 års alderen og ved overgang til skolen. Vurderingen indarbejdes på skema udarbejdet af Frederiksberg kommune. Skemaerne skal afleveres 2 gange årligt. inden skolestart, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Privatinstitutionen er underlagt samme krav om i læreplanen for den sproglige indsats, at beskrive de metoder de anvender, for at sikre at børns sproglige udvikling udvikles optimalt. Børnenes sprogvurdering skal indtastes elektronisk, og afhængig af barnets behov, skal institutionen iværksætte den nødvendige indsats. Det er personalets efterfølgende indsats for at understøtte børnenes sproglige kompetencer, der er essentiel for børnenes videre sprogudvikling. Frederiksberg Kommune kan afhjælpe med opkvalificeringen af en specifik medarbejder, således denne fagligt kan virke som institutionens sprogansvarlig. 11 er der udelukkende fokus på de børn der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre årsager har behov for en særlig indsats. I den forbindelse er Frederiksberg Kommune i gang med at implementere sprogvurderingsmateriale fra Ministeriet for Børn og Undervisning. I 2012 gennemgår personaler i samtlige institutioner et uddannelses program, hvor Sprogpakken - udviklet af Socialstyrelsen - indarbejdes og hvor leder og personale med udgangen af 2012, skal dokumentere og være i stand til at identificere de børn der har behov for en sprogvurdering. Der lægges vægt på at den sproglige indsats og de resultater der opnås i dagtilbuddet, gennem sprogvurderinger af de 3- årige og inden skolestart, at den viden bliver videregivet til børnehaveklasse og SFO lederne, med henblik på at skolestarten forbedres. Økonomisk hæderlighed Den private leverandør skal opfylde grundlæggende krav om økonomisk og faglig hæderlighed, dvs. at 4. Økonomi Den private leverandør skal opfylde grundlæggende krav om økonomisk og faglig hæderlighed. Det vil 10

11 den private leverandør eksempelvis skal overholde sine forpligtelser i forhold til betaling af skat osv. Og anvende tilskuddet til formålet. Tilskud Det tilskud kommunen yder til privatinstitutionen pr. barn, der er optaget i institutionen består af tre dele: Et driftstilskud pr. barn svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et aldersvarende dagtilbud i kommunen (eksklusive støttepædagogudgifter) jf i serviceloven. Et administrationsbidrag pr. barn svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn kommunen yder til selvejende institutioner. Administrationsbidraget bortfalder hvis privatinstitutionen ikke ønkser selv at varetage administrationen jf i serviceloven. Et bygningstilskud pr. barn svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i sige, at den private leverandør eksempelvis skal overholde sine forpligtelser i forhold til betaling til kreditorer. Kommunen yder et tilskud til privatinstitutionen pr. barn, der er optaget i institutionen. Tilskuddet er på kr kr. pr. barn i aldersgruppen 6 måneder til 3 år, og på kr pr. barn i aldersgruppen 3 6 år (2012). Tilskuddet består af 3 dele; driftstilskud, administrationsbidrag og bygningstilskud. Tilskuddets størrelse fordeles sådan: Tilskud til drift 0-3 år kr. Tilskud til drift 3-5 år kr. Bygningstilskud 0-3 år kr. Bygningstilskud 3-5 år kr. Tilskud til administration 0-3 år kr. Tilskud til administration 3-5 år kr. Driftstilskuddet pr. barn svarer til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen (eksklusive Ny lovgivning 11

12 samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen jf. 9 i serviceloven Tilskuddet udbetales af barnets opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud, og barnet er optaget i privatinstitutionen (jf. 9a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) Et eventuelt overskud, som oparbejdes gennem driften kan trækkes ud som overskud til driftsherren. Dette overskud skal anvendes til lovlige formål. Det skal fremgå af institutionens vedtægter hvad et eventuelt overskud skal brugs til. Kommunen hæfter ikke for et eventuelt underskud hos en privat institution. støttepædagogudgifter) jf. dagtilbudsloven 36. Administrationsbidraget pr. barn svarer til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn kommunen yder til selvejende institutioner. Administrationsbidraget bortfalder hvis privatinstitutionen ikke ønsker selv at varetage administrationen jf. dagtilbudsloven 38. Bygningstilskuddet pr. barn svarer til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen jf. dagtilbudsloven 37 De nyeste takster kan findes på kommunens hjemmeside eller via dette link Tilskuddene udbetales af barnets opholdskommune fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud, og barnet er optaget i privatinstitutionen jf. dagtilbudsloven 39. Et eventuelt overskud, som oparbejdes gennem driften kan trækkes ud som overskud til driftsherren. Dette overskud skal anvendes til lovlige formål. 12

13 Det skal fremgå af institutionens vedtægter hvad et eventuelt overskud skal brugs til. Kommunen hæfter ikke for et eventuelt underskud hos en privat institution. Åbningstid For at opnå fuldt tilskud skal institutionen have en åbningstid på minimum 49 timer ugentligt. Ved lavere åbningstid bliver tilskuddet tilsvarende reduceret. Institutionens leder kan efter godkendelse af forældrebestyrelsen, indføre op til 15 lukkedage om året. Indenfor denne periode er kommunen forpligtet til at finde pasningsmulighed i forhold til de børn, der er indmeldt i institutionen. Lukkedagene skal placeres sådan at 14 dage falder før sommerferien og dagen efter Kr. Himmelfartsdag og 4 dage i forbindelse med jul og nytår. Øvrige lukkedage besluttes af bestyrelsen og skal godkendes af Kulturdirektoratet. Her er det en forudsætning at ingen forældre udtrykker ønske om pasning, da kommunen ikke arrangerer pasning i disse dage. For alle lukkedage gælder det at institutionen er forpligtet til at orientere kommunen. For at opnå fuldt tilskud skal institutionen have en åbningstid på minimum 49 timer ugentligt. Ved lavere åbningstid bliver tilskuddet tilsvarende reduceret. Alle kommunens dagtilbuds institutioner holder lukket Grundlovsdag og juleaftensdag den 24. december. Forældrebestyrelsen i den enkelte privatinstitution kan beslutte at holde lukket på følgende dage med lavt børnefremmøde: Mandag, tirsdag og onsdag før påske Fredag efter Kristi Himmelfartsdag To uger i juli måned Hverdage mellem jul og nytår Lavt børnefremmøde er, når under 25% af de indskrevne børn har brug for pasning. På lukkedage med lavt børnefremmøde skal kommunen tilbyde alternativ pasning, undtagen Grundlovsdag og juleaftensdag den 24. december. Frederiksberg Kommune tilbyder pasning i tre faste institutioner: Jf. Frederiksberg Kommunes retningslinjer for ferielukning i dagtilbud. 13

14 Børneambassaden, Frederiksberg øst Nyelandsgården, Frederiksberg vest Lindehuset, Frederiksberg nord Institutionen træffer selv afgørelse om optagelse af børn i institutionen. Reglerne for optagelse af børn skal fremgå af institutionens vedtægter. Som skal være offentligt tilgængelige, fx via dagtilbuddets hjemmeside. De af institutionen fastsatte optagelseskriterierne må ikke være i strid med almindelig retspraksis og institutionen skal være åben for alle børn uanset race, køn, religion og politisk anskuelse. Institutionen skal også være åben for børn, der kræver en særlig indsats. Der kan gives fortrinsret til en bestemt gruppe børn, hvis instituti- Forældrebestyrelsen i den private institution kan beslutte at lukke institutionen for at holde en pædagogisk udviklingsdag. Den pædagogiske udviklingsdag skal ligge på en af de faste lukkedage, dog kun hvis under 25% af de indskrevne børn har brug for pasning. Den private institution skal udmelde lukkedage i 4. kvartal for det kommende år. 5. Optagelse Institutionen træffer selv afgørelse om optagelse af børn i institutionen. Reglerne for optagelse af børn skal fremgå af institutionens vedtægter, som skal være offentligt tilgængelige, fx via dagtilbuddets hjemmeside. De af institutionen fastsatte optagelseskriterierne må ikke være i strid med almindelig retspraksis og institutionen skal være åben for alle børn uanset race, køn, religion og politisk anskuelse. Institutionen skal også være åben for børn, der kræver en særlig indsats. Der kan gives fortrinsret til en bestemt gruppe børn, hvis instituti- Uændret 14

15 onen er oprettet med bestemte formål, og fortrinsretten er klart defineret i vedtægterne. onen er oprettet med bestemte formål, og fortrinsretten er klart defineret i vedtægterne. Privatinstitutionen skal føre ventelister over børn, der ønskes optaget i privatinstitutionen. Ventelisten skal være åben for alle og tilgængelig for kommunen, således at kommunen på anmodning kan få indsigt i ventelisten. institutionen kan kun afvise børn, hvis der ikke er ledig kapacitet. Hvis privatinstitutionen afviser et barn, skal dette berettes til kommunen med en begrundelse for afvisningen. Kommunen varetager ikke opkrævning af forældrebetaling. Privatinstitutionen skal føre ventelister over børn, der ønskes optaget i privatinstitutionen. Ventelisten skal være åben for alle og tilgængelig for kommunen, således at kommunen på anmodning kan få indsigt i ventelisten. Institutionen kan kun afvise børn, hvis der ikke er ledig kapacitet. Hvis privatinstitutionen afviser et barn, skal dette berettes til kommunen med en begrundelse for afvisningen. Kommunen varetager ikke opkrævning af forældrebetaling. Privatinstitutionen skal meddele kommunen, hvilke børn der bliver optaget i og udmeldt af privatinstitutionen og hvert kvartal fremsende lister over alle indmeldte børn til kommunen. Privatinstitutionen skal meddele kommunen, hvilke børn der bliver optaget i og udmeldt af privatinstitutionen og hvert kvartal fremsende lister over alle indmeldte børn til kommunen. 6. Forældreindflydelse I privatinstitutioner skal I privatinstitutioner skal der oprettes forældrebestyrelser svarende til selvejende der oprettes forældrebestyrelser svarende til selv- institutioner (jf. ejende institutioner (jvf. servicelovens 9, 14). dagtilbudslovens 14, stk. Forældrebestyrelser skal 3). Forældrebestyrelser som minimum have indflydelse på principperne for skal som minimum have indflydelse på principperne Ny lovgivning 15

16 daginstitutionens arbejde, principperne for anvendelse af budgetramme samt indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af fast personale i dagtilbudsinstitutionen. for daginstitutionens arbejde, principperne for anvendelse af budgetramme samt indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af fast personale i daginstitutionen. For yderligere inspiration se: - Introduktion til forældrebestyrelser og institutionsbestyrelser i Frederiksberg kommunes dagtilbud. Kommunen fører løbende tilsyn med privatinstitutioner på lige fod med de andre private dagtilbud i kommunen (jf. serviceloven 6 og retssikkerhedsloven 1 5a). Privatinstitutionerne er forpligtet til at samarbejde med det pædagogiske tilsyn, som skal have fysisk adgang til institutionen. Kommunen har i kraft af sin tilsynspligt mulighed for til enhver tid at aflægge uhindret besøg i institutionen (både anmeldt og uanmeldt besøg) og gøre sig bekendt med de faktiske forhold, for at følge med i at kravene overholdes Formået med tilsynet er at sikre at: Indholdet af det pædagogiske arbejde i institutionen er i overens- For yderligere inspiration se dagtilbudsloven. 7. Tilsyn Frederiksberg Kommune fører løbende tilsyn med privatinstitutioner på lige fod med de andre private dagtilbud i kommunen (jf. dagtilbudsloven 5). Privatinstitutioner er forpligtet til at samarbejde med det pædagogiske tilsyn, som skal have fysisk adgang til institutionen. Kommunen har i kraft af sin tilsynspligt mulighed for til enhver tid at aflægge besøg i institutionen (både anmeldt og uanmeldt besøg) og gøre sig bekendt med de faktiske forhold, for at følge med i at kravene overholdes. Formålet med tilsynet er at sikre, at: Indholdet af det pædagogiske arbejde i institutionen er i overens- Ny lovgivning 16

17 stemmelse med de generelle formålsbestemmelser i Lov om Sociale Service samt kommunens mål og rammer på området. Privatinstitutionen udgør en forsvarlig ramme for børnenes hverdag og overholder kommunens kvalitetskrav. Kommunen har overblik over det antal børn, som passes i institutionen i forhold til ibrugtagningstilladelse og tilskud. At tilskuddet ikke går til ulovlige formål Kommunen skal i sit tilsyn med privatinstitutioner have indsigt i personalenormering, personalekvalifikationer, pædagogiske læreplaner osv. stemmelse med de generelle formålsbestemmelser i dagtilbudsloven 5, samt kommunens politikker på området. Privatinstitutionen udgør en forsvarlig ramme for børnenes hverdag og overholder kommunens kvalitetskrav. Kommunen har overblik over det antal børn, som passes i institutionen i forhold til ibrugtagningstilladelse og tilskud. At det kommunale tilskud går til lovlige formål. Kommunen skal i sit tilsyn med privatinstitutioner have indsigt i personalenormering, personalekvalifikationer, pædagogiske læreplaner osv. Ny lovgivning Tilsynsopgaven er i Frederiksberg Kommune delegeret til Kulturdirektoratet, og er defineret dels som kontrolfunktion, hvor de pædagogiske konsulenter skal tilse at dagtilbuddene er egnede til ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for, og at opgaverne løses med det indhold og den kvalitet som Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg fører tilsyn med dagtilbud jf. kommunernes tilsynsforpligtelse (retssikkerhedslovens 16 og dagtilbudslovens 5). Tilsynet med dagtilbud har til hensigt at sikre, at pædagogisk praksis og børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og er i Opdateret 17

18 kommunen har fastsat, og dels som en vejledende funktion, der i vid udstrækning forudsætter en løbende dialog med dagtilbuddet om mål og metoder i tilbuddets arbejde. (vejledning, dagtilbud m.v. til børn, lov om social service). Der foretages et anmeldt besøg og et uanmeldt besøg om året. På det anmeldte besøg gennemføres der samtaler med lederen og evt. souschefen og/eller evt. en personalerepræsentant, som den tilsynsførende vælger ud blandt personalegruppen. Samtalerne gennemføres efter en dagsorden medbragt af den pædagogiske konsulent, der har ansvaret for at punkterne gennemgås, og det er derfor konsulenterne der styrer samtalen. På det uanmeldte besøg skal der være særligt fokus på de vedtagende indholdspunkter, der bl.a. skal sikre at omgangsformen mellem voksne og børn har en positiv og ankerkende tone. Der kan være særlige forhold på det anmeldte besøg der har givet anledning til drøftelse, eller der kan f.eks. være sikkerhedsmæssige kontrolopgaver, som det påhviler konsulenoverensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Tilsynet er en lovmæssig sikring af den pædagogiske praksis og er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvalitet i kommunens dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal jf. dagtilbudslovens 5 fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. I Frederiksberg Kommune varetages tilsynet med pædagogiske forhold primært af dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter. Der foretages et anmeldt besøg og et uanmeldt besøg om året. På det anmeldte besøg gennemføres der samtaler med lederen og evt. souschefen og/eller evt. en personalerepræsentant, som den tilsynsførende vælger ud blandt personalegruppen. Samtalerne gennemføres efter en dagsorden medbragt af den pædagogiske konsulent, der har ansvaret for at punkterne gennemgås, og det er derfor konsulenterne der styrer samtalen. 18

19 ten at undersøge eller følg epå på. Det pædagogiske tilsyn omfatter som minimum følgende temaer, der fremgår af kommunens tilsynsskema: Drøftelser af institutionens virksomhedsplan, herunder valg af lokale indsatsområdet og behovet for brugerundersøgelser Personalesammensætning Personalets uddannelsesniveau. Forældresamarbejde Personalesamarbejde kompetenceudvikling Arbejdet med tosprogede børn og børn med særlige behov. Arbejdet med pædagogiske læreplaner Sikkerhed på legepladser Godkendte barneseler Forhold omkring transport Sovestillinger (pludselig uventet spædbarnsdødelighed) Sikkerhedskrav til På det uanmeldte besøg skal der være særligt fokus på de vedtagne indholdspunkter, der bl.a. skal sikre, at omgangsformen mellem voksne og børn har en positiv og aner kendende tone. Der kan være særlige forhold på det anmeldte besøg der har givet anledning til drøftelse, eller der kan f.eks. være sikkerhedsmæssige kontrolopgaver, som det påhviler konsulenten at undersøge eller følge op på. Det pædagogiske tilsyn omfatter som minimum følgende temaer, der fremgår af kommunens tilsynsskema: 0. Opfølgning Indledende snak om det forløbne år Opfølgning på det sidste anmeldte og uanmeldte tilsyn 1. Virksomhedsplan Pædagogisk ide og arbejdsform Indsatsområder hvordan arbejdes der med dem Opdateret tilsynsskema 19

20 legetøj De hygiejniske forhold i institutionen som helhed, især køkken og toilet/puslerum Hygiejnekursus Opbevaringsmuligheder for madvarer Hvordan arbejdes der med at forbedre hygiejnen hos børnene, hos personalet, og hos forældrene Forhold omkring røgfri miljøer Forhold omkring støjdæmpning og udsugning Udendørs faciliteter Brugerundersøgelser hvordan forbedres brugeres tilfredshed Hvordan evalueres og udvikles pædagogikken 2. Pædagogiske læreplaner Hvordan arbejdes med læreplaner Hvordan arbejdes med dokumentation og evaluering 3. Børnemiljøvurderinger Hvordan arbejdes der med BMV beskriv processen Sammenhæng med øvrige pædagogiske tiltag 4. Sikkerhed, sundhed og hygiejne Forebyggelse af ulykker Sikkerhed på legepladsen Brug af barneseler Sikker transport Sovestillinger og opsyn 20

21 Sikkerhedskrav til legetøj De hygiejniske forhold i institutionen som helhed især køkken og toilet/puslerum Hygiejnekursus køkkendame Opbevaringsmuligheder for madvarer Hvordan arbejdes der med at forbedre hygiejnen hos børnene og personalet Røgfri miljøer Træk og kulde ved gulve og døre Er der foretaget støjdæmpning, udsugning Hvordan er børnenes muligheder for at komme ud i frisk luft 5. Tosprogede børn Hvordan varetages arbejdet og hvordan fungerer det i praksis Lederens rolle og funktion i arbejdet Hvordan er forældresamarbejdet 21

22 omkring det tosprogede barn 6. Sprogvurderinger Tosprogede børn Alle 3-årige børn Hvilket materiale bliver brugt Hvordan struktureres arbejdet i hverdagen 7. Børnegruppen Sammensætning Udfordringer Særlig indsats 8. Ledelse, ledelsesteamets samarbejde og organisering af ledelsesopgaven Hvordan fordeles ledelses tiden Fordeling af opgaver Forventningsafstemning indbyrdes i teamet Uddannelse og kompetenceudvikling 9. Samarbejde med bestyrelsen Hvordan fungerer samarbejdet 22

23 Hvilke problematikker fylder og hvordan arbejdes der med dette Hvordan fungerer kommunikationen til de andre forældre Forældresamarbejdet generelt Behov for uddannelse og kurser 10. Kompetenceudvikling, fastholdelse og rekruttering Er der en plan for personalets kompetenceudvikling Er der mulighed for videreuddannelse Hvilke tiltag gøres for at fastholde personale Hvordan sikres det at det rigtige personale rekrutteres Hvor mange har førstehjælpskursus 11. Samarbejde med Dagtilbudsafdelingen og Børne- 23

24 og Ungeområdet i øvrigt samt andre dele af forvaltningen Hvordan samarbejdes der om pladsanvisning, forældreklager, nye tiltag og personaleproblemer m.v. Får I hjælp når I har brug for det 12. Pædagogisk praksis Hvordan kommer pædagogikken til udtryk i praksis Hvad lægges der særlig vægt på i den pædagogiske praksis Hvordan følger lederen op på, at institutionens holdninger og værdier kommer til udtryk i den pædagogiske praksis Hvordan udnyttes de fysiske rammer til at understøtte pædagogikken 24

25 Hvordan arbejdes der med at etablere små og intime miljøer/grupper Hvordan går det med det pædagogiske udviklingsprojekt Hvilke tanker er der gjort fra ledelsens side i udvælgelsen af projekt 13. Personalesamarbejde Hvordan udnyttes personaleressourcerne Mødestruktur Håndtering af konflikter Udfordringer 14. Skovinstitutioner Hvordan er sygepolitikken i skovbørnehaven Hvad gør man i praksis når børn i skoven bliver syge Hvor tit kommer ledelsen i skoven og med hvilke funktioner og opgaver 15. Økonomi 25

26 Hvordan ser økonomien ud Handleplan og visioner for fremtiden Ny normerings- og budgetmodel hvordan fungerer det 8. øvrige bestemmelser Den private leverandør Den private leverandør skal til enhver tid leve op til den gældende lovgivning på området, herunder samtlige lovbestemmelser, der retter sig mod dagtilbud, samt de til enhvertid i skal til enhver tid leve op til den gældende lovgivning på området, herunder samtlige lovbestemmelser, der retter sig mod dagtilbud, samt de til enhver tid Frederiksberg Kommunes i Frederiksberg Kommunes politiske vedtagne beslutninger på dagpasningsområdet. politiske vedtagne beslutninger på dagpasningsområdet. Frederiksberg Kommunes godkendelse til at drive privatinstitutionen kan ikke videregives til anden fysisk eller juridisk person. Privatinstitutioner er underlagt de samme regler for tavsheds- og underretningspligt som de kommunale og selvejende daginstitutioner (retssikkerhedsloven 43; serviceloven 35). Institutionen er forpligtet til at tegne forsikringer i lighed med de selvejende daginstitutioner, såsom bygnings- og brandforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring for børnene. Frederiksberg Kommunes godkendelse til at drive privatinstitutionen kan ikke videregives til anden fysisk eller juridisk person. Privatinstitutioner er underlagt de samme regler for tavsheds- og underretningspligt som de kommunale og selvejende daginstitutioner retssikkerhedsloven 43 og i servicelovens kap. 27). Privatinstitutioner skal leve op til reglerne for APV (jf. lov om arbejdsmiljø). Institutionen er forpligtet til at tegne forsikringer i Ny lovgivning 26

27 Institutionen er forpligtet til at have en telefon, en computer med internetopkobling, der til enhver tid lever op til gældende standarder, samt en hjemmeside. Privatinstitutionen skal overholde alle gældende bestemmelser vedrørende hygiejne, sikkerhed m.v. og følge de overordnede politikker for områderne kost, motion, røgfrie miljøer og hygiejne. For yderligere beskrivelser af godkendelseskriterierne, se: -vejledning om Hygiejne I Daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø, Sundhedsstyrelsen. -Børn fri for røg loven om mulighederne: Ny lov fra 1. august 2001 guide til ledere i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen -Børn og Kost, Frederiksberg kommune lighed med de selvejende daginstitutioner, såsom bygnings- og brandforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring for børnene. Institutionen er røgfri, hvilket vil sige, at der ikke må ryges inden døre i forbindelse med arbejdet med børn eller under arbejdet med børn i det fri. Medarbejdere, der arbejder med børn, fungerer som rollemodeller, og rygning i samværet med børn er derfor ikke tilladt. Det er et ledelsesansvar, at gældende regler vedrørende rygning overholdes. Lederen har derfor pligt til at skride ind over for medarbejdere, der ikke overholder reglerne herom. Institutionen er forpligtet til at have en telefon, en computer med internetopkobling, der til enhver tid lever op til gældende standarder samt en hjemmeside. Skærpelser i forhold til rygning. Privatinstitutionen skal overholde alle gældende bestemmelser vedrørende hygiejne, sikkerhed m.v. og følge de overordnede politikker for områderne kost, motion og hygiejne. For yderligere beskrivelse af godkendelseskriterierne, 27

28 se: - Vejledning om Hygiejne i Daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø, Sundhedsstyrelsen. 9. Tilsidesættelse af krav Hvis Frederiksberg Kommune får oplysninger om, eller via tilsyn bliver bekendt med, at en privat leverandør tilsidesætter de krav og forpligtelser, kravspecifikationen indeholder, kan det medføre: 1: Bortfald af tilskud sker med eller intet varsel, hvis kommunalbestyrelsen skønner at krav specifikationens kriterier misligholdes eller groft misligholdes. Hvis Frederiksberg Kommune får oplysninger om, eller via tilsyn bliver bekendt med, at en privat leverandør tilsidesætter de krav og forpligtelser, kravspecifikationen indeholder, kan det medføre: Bortfald af tilskud sker med eller uden varsel, hvis kommunalbestyrelsen skønner at krav specifikationens kriterier misligholdes eller groft misligholdes. 2: Erstatningsansvar, om lempet ansvarsgennemslag, Klage over manglende antages ikke at finde godkendelse rettes til anvendelse i forbindelse kommunaldirektøren. med private dagtilbud. Kommunens afgørelse om godkendelse af private Klage over manglende leverandører kan ikke indbringes godkendelse rettes til til anden admini- kommunaldirektøren. strativ myndighed. Kommunens afgørelse om godkendelse af private Forældre til børn i det private leverandører kan ikke indbringes til anden administrativ myndighed. dagtilbud kan forfølge et eventuelt erstatningskrav via de civilretslige instanser og myndigheder. Forældre til børn i det private dagtilbud kan forfølge et eventuelt erstatningskrav Forældre kan henvende sig til Frederiksberg Kommune, hvis de har spørgsmål via de civilretslige eller oplevelser, der er instanser og myndigheder. Forældre kan henvende sig til Frederiksberg Kommurelevante i forhold til tilsynet med det private dagstilbud. 28

29 ne, hvis de har spørgsmål eller oplevelser, der er relevante i forhold til tilsynet med det private dagstilbud. 29