Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt"

Transkript

1 u k i a q e f t e r å r P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit assigiinngeqisut Stor forskel på den første og den anden Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt Ilaqutariit Familie... Pitsaaneq ujartorlugu At stræbe efter det bedste Ataata perorsaanermi aamma ilaasariaqarpoq Far skal også deltage i opdragelsen Ajortut ajunngitsunngortinneqarsinnaapput Det dårlige er også godt for noget

2 Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqissutsimut Pisortaqarfik. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives to gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput suminngaanneersuunerat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat Tlf Fax: SILA, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut - Redaktion Aminnguaq Dahl Petrussen, Atuakkiorfik A/S Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq - Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu Layout og tilrettelægning Tegnestuen TITA Nalunaarsimanngikkaangat Toornaq imaluunniit TITA assiliisuusarput. Når fotografen ikke er angivet, er fotoet taget af Toornaq eller Tegnestuen TITA Naqinneqarfia - tryk Nørhaven A/S Amerlassusii - oplag ISSN Pisartagaqarneq - abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/Norden 95 kr. Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup pisortaqarfiullu akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede eller usignerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller direktoratets opfattelser, og derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. Perorsaaneq inuunermi nuannersumi Angajoqqaajulluniuna imaannaanngitsoq. Ajunngitsoorusunnartarpoq - meerarlu aamma ajunnginnerpaamik perusunnartarluni. Qanoq angajoqqaajusoqassanersoq sumiluunniit allassimasuutigineqanngilaq - taamaammallu nalornileraanni atuakkamik quppiiginnarluni inernernik takusisoqarsinnaanani. Taamaattorli perorsaaneq pillugu atuakkani perorsaariaatsit tipisiorneqarsinnaapput - atuagassianissaaq - aammalumi inuit allat perorsaariaasianni aamma isumassarsiortoqarsinnaalluni. Sila-mi uani Perorsaaneq - inuunermi nuannersumi sammineqarpoq - isumassarsiorfigisinnaasat. Atuarluarna! Opdragelse det gode liv Det er et hårdt arbejde at være forælder. Man vil så gerne være god - og vil det bedste for sit barn. Der findes ingen facitliste over hvordan det er at være forælder, derfor kan man ikke bare slå op i en bog hvis man er i tvivl. Dog kan man hente inspiration i bøger om opdragelse - eller i blade - men også i andre folks måder at opdrage deres børn på. I denne Sila kan du også hente inspiration til opdragelse - i det gode liv. God læselyst! ImaiIndhold 03 Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq 06 At fastholde synspunkter er vigtigt 07 Pitsaaneq ujartorlugu 09 At stræbe efter det bedste 10 Meerartaarnerit assigiinngeqisut 12 Stor forskel på den første og den anden 14 Ataata perorsaanermi aamma ilaasariaqarpoq 15 Far skal også deltage i opdragelsen 16 Nuannersoq piumasaqarfilli 18 Dejligt men også krævende 20 Ajortut ajunngitsunngortinneqarsinnaapput 22 Det dårlige er også godt for noget 2

3 Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq Anaanariit perorsaaneq pillugu oqaloqatigiipput Atia: Gitte Lynge-Rosing, anaanaq, panik. Ueqarpoq. Meerai: 2; 0-2-nik ukiullit Atia: Marie Møller-Lynge, anaanaq, aanaaq. Ueqarpoq. Meerai: 7; 6-32-inik ukiullit. Taakkua akornanniippoq Gitte Lynge-Rosing. Erngutai: 7 All./Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen Ilissi perorsaanissinni suut pingaarnerpaajuppat? M Meeqqat toqqissisimanissaat, toqqissisimasumik angerlarsimaffeqarnissaat asanninnermillu tunineqarnissaat. Aaliangersimasumillu pissuseqarfiginissaat. Uanga aalajangiussara ajunngitsuusoq nalunngikkaangakku, piumasara aaliangiusimaniartarpara, meeqqat uteriisernerat nakkaannarfiginaveersaarlugu. Meeraqaqigama nalunngilara meeqqat isumagisamik allanngortitsivigalugit paatsiveeruttartut piuminaannerulerlutillu. G Aap, taamatut perorsagaavugut, nammitsinnillu perorsagassaqaleratta periuseq tamanna ingerlannialerparput. Ingammik meeqqat peroriartornerminni piffissani misileraaffiini isummanik allanngortitsinnginnissaq, asanninnermillu tunisiuarnissaq pingaaruteqarpoq. Qanoq asanninnermik tunineqarsinnaappat? M Sarlissiutilaartarlugit, pakkutilaarlugit apalaartarlugillu. Meeqqat ilaanni pisariaqartitatik takutittarpaat - soorlu namminneq sarlissiuttarput, ornigullutilluunniit pakkuteqqullutik. Imaluunniit uanga nammineq ornigullunga pakkuttarpakka. Qanormi inersimasut isummanik allanngortitseriasaarnerat meeqqat malugisaramikku? G Meeraq alapernaatsuugami sunik tamanik misileraasarpoq. Inersimasullu isummiussani aalajangiutereeraluakkani allanngortikkaangamiuk, meeqqap ingerlaannaq allanik piumasaqarfigeqqipallattarpaa - taamaalilluni ilikkartarpaa angajoqqaaq nakkaannariaannaasoq. M Meeqqat piumasaqaataat assigiinngissinnaasaqaat. Aningaasanut tunngasinnaapput, imaluunniit ikinngutinut sammisinnaapput. Anaanatullu isumaqaraangama piumasaasa naammassinissaannut piffissaanngitsoq aaliangertarpunga taamaattoqassanngitsoq. Meeqqalli misileraajuartuugamik piumasartik anguniarlugu uteriisertarput. Paasitinniartarpakkalu naamik naamiusoq - allanngortinneqassanngitsorlu. Kisiannimi assigiinngitsutigut tunniutiinnarfeqartarpugut, sapinngisamilli taamaannaveersaarluta. G Meeraagatta ilaanni uteriittaqaagut. Uteriittuulluni angusarpassuaqarnartaqaaq! (Illarpalaaq) Gitte, illit perorsaariaatsikkut malugisinnaaviuk anaanavit perorsaariaasaa arlaatigut malillugu? G Tarrarsorfeqarnartarpormi. Aamma inooriaaseq allan-

4 ngortikkuminaattarpoq. Angajoqqaat perorsaariaasaanni, pitsaasutut isigisagut ingerlateqqinniartarpagut. uanga uteriitsuuvunga, tamannalu perorsaariaatsinni ersertarpoq - aamma meeqqanni takusinnaavara uteriitsuunera ingerlaqqittoq (illarpalaaq). Meeqqat assigiimmik perorsarneqassappat, imaluunniit kinaassusaat naapertorlugit perorsarneqassappat? M Killilersuineq, assersuutigalugu aneereeraangamik qas sinut angerlartassanersut, eqqarsaatigalugu aaliangersimasumik killigititaqarniartarpunga. Meeqqalli tamarmik namminiussuseqarput. Immikkut soqutigisaqarput, soqutigisaallu tunngavigalugit assigiinngitsumik kaammattortarpagut. G Paneqarpunga erneqarlungalu. Aatsaalli perorsaalluta aallartilaarpugut. Alliartulerpata paasinarsissooq qanoq issanersoq. Assigiimmilli perusunnaraluaqaat - pisariaqartitaalli aallaaviginiartarpagut. Assersuutigalugu paninnik naartulerama ernitta pissusaa allanngorpoq, ungasalerluni assut. Sunaaffami naartusunga - sinngasorlu. Immaqa uanniit pisariaqartitani tamaat piunnaalerlugu malugigaa. Taamaaligaangat samminerulertarpara. Kisianni angajoqqaatut meeqqagut perusullugit pinngortikkatsigit tamaasa piffissaqarfigisariarpagut. Angajoqqaanngorniaraanniuna suut pisariaqartut? G Nalunarneq ajorpoq akisussaaffimmik tigusisinnaalerneq. Inuup nammineq pisinnaasani aallaavigalugit meerartaarnissani akisussaaffigivaa - piareertutut misigileruni paasissavaa. M Eqqarsaatersornartarpoq inuusuttuaravinnguit meerartaaraangata. Uanga 19-inik ukioqarlunga meerartaaqqaarpunga. Taamani misigisimavunga piareersimallunga. Kisianni ullumikkut kingumut qiviaraangama eqqarsartarpunga ukiut 5-7 utaqqisimasinnaagaluarlunga. Ilinniaqqaarlunga, misilittagaqarnerullungalu meerartaarsimasuuguma immaqa arlaatigut ajunnginnerussagaluarami. Kingullermik meerartaarpunga 46-nik ukioqarlunga. Misigissuseq nuanneqaaq - allanullu misigitikkusunnarpoq. Angajulleq nukarlerlu ukiunik 27-nik nikingapput, taamaakkaluartorli imminnut qaneqaat. Misigalugit nuanneqaaq. Ataatsimooraangassi inuppassuusarsimassuusi, qanoq ittarpa? G Nipi! Nipaartartaqaagut! Ilai qissattut, allat illartut! M Jorngoriit (soraluariit) nikingarpiannginnamik, qanillutik peroriartorput. Meeqqagullu paareqatigiittarpagut assigiimmik. Assersuutigalugu niuerniassaguma panimma ilaasa meeqqakka paarisarpai - killormullu. Ernguttama ilaat, panigalu nukarleq immikkuullarissumik atassuteqarput. Aallaqqagattalu (Mariekkut Danmarkimi najugaqallatsiarnikuugamik, -aaqq.) assorsuaq maqaasipput, tikeqqikkattalu erngutara takkorlulluni kamaalluta qanilliumajunnaarluta. Ataatsimooraangassi ilussinni allat meeraannut pissusilersornissaq sianigisarpisiuk? G Naamik, ilaanniluunniit pisariaqartittarparput illuatungaaniit ilannguffigineqalaarnissaq. Inertigassaagaangata akuliuffigisarpagut - aamma ajorneq ajorpoq. Meeqqammi sukkulluunniit ajortoq ajunngitsorlu immikkoortissinnaasariaqarpaa. Kisianni avataaniit akuliunnaveersaartarpugut, takusinnaagutsigu ajunngitsumik iliortoq. M Meeqqat inertertariaqartillugit kinaluunniit meeqqat arlaannut inerterisinnaasarpoq. Ullumanna tikillugu tamanna pillugu aporaannikuunngilagut. Nuannequtaaginnartarpoq. Aamma inerterinermi oqaatsit meeqqanut tulluartut, paasisinnaasaat atorniartarpagut - naviiginnaqinagit. Ataatsimut isigalugu suunuku perorsaanermi pingaarnerpaatut isigisariaqartut? M Inersimasortatut meeqqanut aalajaatsumik pissuseqarnissaq - isummanik allanngortitsinnginnissaq. Meeqqap inersimasoq tarrarsorfissarivaa. Aammattaaq toqqissisimaneq asanninnerlu. G Isumaga allaanerungaanngilaq. Aamma toqqissisimasumik eqqissinartumik angerlarsimaffeqarnissaq pingaartutut isigaara. Naak allatuulli tamatigut nuannaartuaannartanngikkaluarluta, toqqissisimaffiusumik angerlarsimaffeqarneq eqqissinartutut isigisarparput. M Eqqaalaarusuppara, ukiorpassuit perorsaareerluni meeqqat avissaariartorneri annernalaarlunilu artornalaartaqimmat. Kisiannilu akuerisariaalluni. Aporaannarsinnaallunilu. Tamakku kingumut oqaloqatigiissutigigaangatsigit illartaqaagut.

5 At fastholde synspunkter er vigtigt Mor og datter taler sammen om opdragelse Navn: Gitte Lynge-Rosing, mor, datter. Har mand. Børn: 2; 0-2 år Navn: Marie Møller-Lynge, mor, bedstemor. Har mand. Børn: 7; 6-32 år. Deriblandt Gitte Lynge-Rosing. Børnebørn: 7 Hvad er det vigtigste for opdragelsen? M Børnenes tryghed, et trygt hjem og at give dem kærlighed. Samt at have en fast opførsel overfor dem. Når jeg ved, at det jeg har bestemt mig for er noget godt, prøver jeg at holde ved det og ikke falde i for børnenes stædighed. Da jeg har så mange børn ved jeg, at børnene bliver forvirrede og vanskelige når man ændrer ved sine synspunkter. G Ja, sådan er vi opdraget og nu da vi selv har børn prøver vi at bruge denne opdragelsesmåde. Specielt når børnene er i trodsalderen under opvæksten, er det vigtigt at fastholde sine synspunkter og give dem kærlighed. Hvordan kan man give dem kærlighed? M Sætte dem på skødet, omfavne dem og kysse dem. Nogle gange viser børnene selv deres behov de sætter sig for eksempel selv på skødet, eller kommer for at blive omfavnet. Jeg kommer også selv hen til dem og omfavner dem. Hvordan kan børnene så mærke det, når de voksne ændrer meninger? G Et barn er nysgerrig og prøver sig frem. Derfor kræver barnet straks noget andet, så snart den voksne ændrer mening på den måde lærer barnet at forældre har nemt ved at give efter. M Børnenes krav kan være meget forskellige. Det kan handle om penge eller venner. Når jeg som mor mener, at det ikke er tid til det krav de stiller, bestemmer jeg mig for at det ikke skal ske. Men da børn hele tiden prøver sig frem, plejer de at være stædige for at få deres vilje. Jeg prøver at få dem til at forstå, at et nej er et nej og at det ikke skal ændres. Vi opgiver til tider, men prøver vores bedste for at undgå det. G Vi var engang imellem meget stædige som børn. Man opnår meget når man er stædig! (griner)

6 Gitte, kan du på din opdragelse af dine egne børn mærke om du opdrager efter din mors opdragelsesmåde? G Man spejler sig engang imellem. Det kan også være svært at ændre livsstil. Vi prøver at videregive de opdragelsesmåder vi synes er gode. Jeg er stædig og det kan man mærke på min opdragelsesmåde engang imellem jeg kan også se at min stædighed er givet videre til mine børn (griner). Skal børnene opdrages ens eller skal man gå ud fra deres personlighed? M At sætte grænser, når man for eksempel tænker på hvad tid de skal være hjemme, så prøver jeg at give dem en fast grænse. Men børnene har hver deres personlighed. De har deres egne interesser, vi opmuntrer dem hver især efter deres interesser. G Jeg har en datter og en søn. Og vi er først lige begyndt at opdrage. Vi får se hvordan det bliver når de bliver ældre. Vi har lyst til at opdrage dem ens, men vi prøver at gå ud fra deres behov. For eksempel ændrede vores søn adfærd da jeg blev gravid med min datter, han kunne ikke undvære os. Det viste sig at jeg var gravid og han var jaloux. Måske kunne han mærke at jeg snart ikke længere kunne dække alle hans behov. Jeg giver ham mere opmærksomhed når han bliver sådan. Men da vi forældre selv har valgt at give liv til vores børn, må vi også have tid til dem alle. Hvad er nødvendigt for at være forældre? G Der er ingen tvivl om at man skal have mere ansvar. Et menneske er ansvarlig for, at få børn ud fra sine forudsætninger det forstår man når man føler sig parat. M Man er betænkelig når meget unge mennesker får børn. Jeg fik barn for første gang da jeg var 19 år. Dengang følte jeg mig parat. Men når jeg tænker tilbage i dag, tænker jeg at jeg godt kunne have ventet i 5-7 år. Hvis jeg først havde fået mig en uddannelse og haft mere erfaring før jeg fik barn, så ville det nok have været bedre på nogle områder. Sidste gang jeg fik barn var jeg 46 år. Det var en dejlig følelse, og jeg vil så gerne have andre til at opleve det. Der er 27 års forskel på den yngste og den ældste, alligevel har de et tæt forhold til hinanden. Det er dejligt at opleve dem. I må være mange når I samles, hvordan er det? G Larm! Vi larmer meget! Nogle græder og nogle griner! M Nevøer/niecer har ikke den store aldersforskel, så de opvokser tæt knyttet til hinanden. Vi passer vores børn ens. En af mine døtre passer for eksempel mine børn når jeg skal på indkøb og omvendt. En af mine børnebørn og min yngste datter har et meget specielt bånd. De savnede hinanden rigtig meget da vi var ude at rejse (Marie og familien har boet i Danmark i en periode red.) og mit barnebarn var sur på os og ikke ville komme os nærmere. Passer I på hvordan I opfører jer overfor de andres børn når I samles? G Nej, faktisk har vi nogle gange brug for lidt indblanding fra de andre. Vi blander os når børnene skal sættes på plads og det går fint. Barnet skal kunne mærke forskel på godt og dårligt, på hvilken som helst tidspunkt. Men vi blander os udenom når vi kan se, at hun gør det godt. M Når børnene har brug for at få sat grænser, er det hvem som helst der gør det. Vi har indtil dags dato ikke haft sammenstød på grund af dette. Det gør det kun rart. Vi bruger ord der passer til børn når vi sætter grænser for dem og skælder ikke kun ud. Hvad er det vigtigste for børneopdragelsen i en helhed? M At man som voksen skal have en stabil væremåde overfor barnet at holde fast i synspunkter. Barnet skal spejle sig hos den voksne. Samt tryghed og kærlighed. G Min mening er ikke anderledes. Jeg mener også at det er vigtigt, at have et trygt og fredeligt hjem. Selv om vi som alle andre ikke altid er glade, så ser vi det som noget fredeligt at have et trygt hjem. M Jeg vil lige nævnte at det er lidt hårdt og gør lidt ondt på mig at børnene spredes, når man har opdraget dem i så mange år. Men det må man acceptere. Det kan også give konflikter. Vi griner meget når vi tænker tilbage og taler om det. All./Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen 6

7 Pitsaaneq ujartorlugu Perorsaaneq ilaanni ajornartarpoq, taamaammat angajoqqaat oqaloqatigiittarnissaat pisariaqarpoq. nammineq pigisaq/ privat All./Tekst: Simigaq Broberg - Meeqqat akornanni allanngortumik malugisaqaraangatta oqaloqatigiittarpugut qanoq iliorutta pitsaanerussanersoq. Qiterleq malunnartarpoq pulaaqattaaleraangami naalagaanialersartoq, taava Oluffilu eqqartortarparput qanoq iliorutta pitsaanerussanersoq, Alice Olrik nassuiaavoq. Aammalu eqqaallugu qiterleq taamaasigaagat oqarfigisarlugu pulaaqattaanngikkallassasoq anaanakkut tusaajumajunnaartaramigit. Alice Oluffilu ukiut aqqanillit aappariinnikuullutik innersuussutigaat angajoqqaat allat meeqqanut killigititat pillugit oqaloqatigiittarnissaat. Assigiinngiffeqarlutik Taamatut angajoqqaat oqaloqatigiittarnermikkut perorsaanermi isumaqatigiittarnerat annertuumik iluaquteqarpoq. Naak angajoqqaat assigiinngiffeqarsinnaagaluarlutik. Alice aappaminut sanilliulluni nipitusarpoq aammalu nipangersimaannarneq sungiusimanagu. Oluffili nipaatsuuvoq aammalu eqqissisimasuulluni. Taamatut assigiinngikkaluarlutik meeqqat pisariaqartitaat aallaavigalugit perorsaaqatigiipput. Isumaqatigiikkaannimi meeqqat soorlu soqqusaanersut soqqusaannginnersullu taava isumaqatigiissut nipituujugaanni nipaakkaanniluunniit aallaaviusarpoq. Pitsaaneq ujartorlugu - Uanga perorsaaninni toqqammavissatut isigisarpara meeqqat toqqissisimanissaat. Soorlu uanga meeraanera qiviaraangakku sapinngisamik uannut nuanniissimasut uanga meeqqannut ingerlateqqinnaveersaartarpakka, Alice oqarpoq. Assersuutigivai meeqqani anissaguni oqaluttuuttarlugit anaana unnugu illoqarfiliassasoq, ataatallu paariumaarai. Aammali meeqqatik kaammattortarpaat ajortumik pineqarunik oqarsinnaaqqullugit, taamaasillugit inersimasunngornissaannut piareersarlugit. - Takusinnaasarpagut suut sanngiiffigineraat taakkualu arriitsumik sunniiniarfigisarpagut ajunngitsoq ujartorlugu, anaanaasoq oqaluttuarpoq.

8 Pitsaanngitsoqarpami? - Ajornakusoortippara oqaaseqarfigissallugu perorsaanitsinni sanngiiffeqarsimassanersugut, inuimmi tamarmik angajoqqallu tamarmik perorsaanerminni kukkusinnaasarput, immaqa uagut aamma taamaaratarsinnaavugut, Alice nassuiaavoq. Namminerli oqaluttuaraa ernertik inuunermini eqqississutigisimagamiuk immikkut pisarlugu, angajulliillu malugilaartaraat aqqaluartik anaanaminnit assut pakkusimaneqartartoq. - Taamaattoqartillugu ingerlaannaq assigiimmik pinialertarpagut. Kissaatiginngilarpummi arlaannaalluunniit immikkoortinneqartutut misigissasoq, Alice oqarpoq. Neriuutigaalumi siunissami meeqqat inuusuttuaranngulerpata ataataasorlu perorsaanertik pillugu oqaloqatigiissinnaanertik ingerlaannassasoq, taamaattoqarpammi perorsaanermi artornarsinnaasut qaangeruminarnerussapput. nammineq pigisaq/ privat Ilaqutariit Olrik: Nukarleq: Aqqalu Jaaku, tallimat. Qiterleq: Pamela, arfineq pingasut. Angajulleq: Arnaq, qulinik ukiulik. Anaana: Alice. Ataata: Oluf. Familien Olrik: Den yngste: Aqqalu Jaaku, fem. Den midterste: Pamela, otte. Den ældste: Arnaq, ti år. Mor: Alice. Far: Oluf. nammineq pigisaq/ privat Meeqqat aaliangeeqataaffigisartagaannut ilaavoq sapaatip akunnerani unnukkut nerisassat. Ilaqutariit una inatsisigaat: Ataasinngornikkut Aqqalu Jaaku aaliangiisarpoq. Pingasunngornikkut Pamela aaliangiisarpoq. Tallimanngornikkullu Arnaq aaliangiisarluni Børnene har blandt andet medbestemmelse i hvad man skal have til aftensmad i løbet af ugen. Familiens regler er: Aqqalu Jaaku bestemmer om mandagen. Pamela bestemmer om onsdagen Arnaq bestemmer om fredagen nammineq pigisaq/ privat

9 At stræbe efter det bedste Det kan til tider være besværligt at opdrage børn, derfor er det nødvendigt at forældre taler sammen. nammineq pigisaq/ privat All./Tekst: Simigaq Broberg - Når vi bemærker nogle ændringer blandt børnene, snakker vi om hvad der er bedst at gøre. Den midterste bliver dominerende når hun besøger folk for ofte, så snakker Oluf og jeg om hvad der er bedst at gøre, forklarer Alice Olrik. Hun fortæller endvidere at de siger til hende, at hun ikke må besøge disse foreløbig, når hun ikke vil lytte til sine forældre. Efter 11 års samliv anbefaler Alice og Oluf andre forældre til, at tale sammen om børnenes grænser. Forskelle Forældre kan være meget forskellige, derfor er det vigtigt at de taler sammen og er enige om opdragelse. Alice plejer at have en høj stemme i forhold til sin samlever og er ikke vant til at holde sig tilbage. Oluf er stille og rolig. Selv om de er forskellige, tager de børnenes behov som udgangspunkt for deres opdragelse. Er man for eksempel enig om hvad børnene må og ikke må, så er aftalen udgangspunktet - om man snakker højt eller lavt har ingen betydning. At stræbe efter det bedste - Fundamentet for min opdragelse er børnenes tryghed. Når jeg for eksempel kigger tilbage på min egen barndom, så prøver jeg mit bedste for at undgå, at videregive de dårlige minder jeg har til mine egne børn, siger Alice. Hun fortæller for eksempel sine børn, at hun skal i byen i aften og at far skal passe dem, når hun skal ud. De opmuntrer også deres børn til at sige til, hvis de bliver dårligt behandlet. På den måde ruster deres børn til voksenlivet. - Vi plejer at kunne se deres svage sider, og dem prøver vi langsomt at have en positiv indflydelse på, fortæller moderen. Det negative? - Det er svært at udtale sig om, om vi har haft nogle svagheder i vores opdragelse af børnene, for alle mennesker og forældre kan lave fejl under opdragelsen, og det kan sagtens også have været sket for os, forklarer Alice. Selv fortæller hun, at hun behandler sin søn særskilt fordi han har givet hende fred i hendes liv, og at de ældste lægger mærke til at hun omfavner deres bror meget. - Når det sker, prøver vi at behandle dem ens. Vi ønsker ikke at nogle af dem skal føle sig tilsidesat, siger Alice. Hun ønsker endvidere, at hun sammen med faren stadig kan tale om opdragelse når børnene kommer i puberteten. På den måde vil det være lettere at komme over vanskelighederne ved opdragelse.

10 Meerartaarnerit assigiinngeqisut Siullermik 16-inik ukioqarluni meerartaarpoq, aappassaanillu 25-inik ukioqarluni. Meerartaaqqaarami perorsaaneq eqianartutut isigisimariarlugu maanna pissusissamisoortutut isigilersimavaa. Atia: Randi Petersen. Ukiui: 29. Uia: Mikael Petersen. Meerai: Conny, 13, aamma Kevin, 4. Suliffia: Spar Bank Vestimi Nuummiittumi sullissisoq (kunderådgiver) Randi Petersenikkunnut apersuiartorlunga kasuttorama paniata inuusuttuaqqap Connyp matu ammarpaa, inussiarneqalunilu tikilluaqqullunga. Taqqamani ernera Kevin sisamanik ukiulik nipissani tamaat oqaluppaluppoq - nuummiorpaloqaluni, assullu oqallorilluni. Randi uialu Mikael eqqissillutik issiaarput, meeqqallu pissusissamisoorpaluttutut namminneq sammisaqarujoorlutik. Randili meerartaaqqaarmat pissutsit taamaanngillat. Perorsaanissaq eqiagalugu 15-inik ukioqarluni, qaammatit tallimassaanni aatsaat naartulluni paasivaa. Peersitsinissamut killigititaq qaangereersimavaa, meerartaartariaqarporlu. Assut kanngusuppoq, imminut mattulluni - atuarunnaarlunilu. Tassami suli imminut meerarpalugeqaaq, naluaalu allanik immisut inuusutsigisunik meerartaartoqarsimanera. Naartunini nuanniilliuutigeqaa, naani nuannarinagit, allaallu neriuttarluni meeraaraq inunngoruni arlaatigut toqussasoq. Naluaa kina ataataanersoq, aappaqanngilarlu. Randi ataatamini najugaqarpoq, ilaanni anaanaminiittarluni. - Taamani misigisimavunga kanngugineqarlunga, soorlu naartunera eqqartorusunneqanngitsoq, Randi oqaluttuarpoq. Kammalaatai tuparrapput, atuaqataali tapersersuipput, tamarmik meeraaqqap qamutaanut akissaanik 50 kruuninik tapiipput. 16-ileeqqammerluni meerartaarami misigissusai mumipput. Meerannguaq nuannaarutigivaa - piffissamilu sivisuumi aatsaat siullermik nuannaarluni. Angajoqqaavisa angerlarsimaqatigeqqaarallarpaat, tapersersorlugu. Illumi suliassat, nerisassiornerit iluarsaassinerit ataataata isumagai, Randillu nammineq meeraq kisiat isumagalugu. - Kisianni soorlu meeqqap perorsarnissaa eqiagisutut pivara. Kigutigissarnissaa, uffarnissaa aaliangersimasumillu innartarfeqarnissaa. Soorlu meeraaqatigiinnarlugu pivara, Randi oqarpoq. Kisianni avatangiisiminut paasitikkusoqaa inuusukkaluarluni anaanaalluarsinnaanini. - Meeqqerivimmut ataatsimiigiaqqusaagaangama aggertuaannarpunga, atualeqqikkamalu inortuinngisaannarpunga ilinniakkeriuaannarlungalu, Randi oqarpoq. Paniatalumi paarsisuisa, Randillu ilinniartitsisuisa anaanaalluarnera, ilinniakkaminillu paarsilluarnera pillugit nersualaartarpaat. Eqiaginikuusat sunaaffa pissusissamisoortut Siullermik meerartaarami inuusuttuaraavoq. Angajoqqaavisa tapersersortuarpaat, aneerusuleraangat meeraq sinittoq paarisarlugu, iggattuarlugulu. Taamanili Randi eqqarsarpoq suli paarinerusinnaagaluaraat. Aammami aappaqanngilaq, inuillu ilaqutariittut inuusut takugaangamigit usoruttarpoq. - Ullumikkulli kingumut qiviaraangama takusinnaavara angajoqqaama naammattorsuarmik tapersersorsimagaannga. Taamaniuna suli meeraagama nammineq soqutigisakkalu siulliuttuaannartarakkit, Randi oqarpoq. 10

11 17-inik ukioqartoq anaanaa toquvoq, tassanilu aatsaat anaanaanini iluamik paasisutut ippaa, pingaartinnerulerlugulu. Ukiut ingerlapput, Randilu aappartaarpoq. Inooqatigiilerput, meerartaaqqikkusulerpullu. Pilersaarusiukkamik naartulerpoq - misigissusaalu siullermik naartulluni paasigamiuk misigissusaaniit allaaneroqaat. - Assut nuannaarpunga. Inersimasunngornikuuvunga, aappaqalerlungalu. Naartunera nuanneqaaq, qilanaaqaagullu. Inunngormat pilluaqaagut, aleqaalu aqqaluartaarami nuannaaqaaq, Randi oqarpoq. Marlunnik meeraqalerluni, aappaqarluni meeraajunnaarnikuullunilu meerartaarami Randip pingaartippaa ulluinnarni perorsaariaatsimi meeqqat aalajangersimasumik killeqartinnissaat. - Unnukkut aalajangersimasumik innartarfeqarnissaat, ullut aalajangersimasut uffartarnissaat, nangilersuinissat meerartaaqqaarama eqiagisimasakka, pissusissamisoortutut isigilersimavakka. Tassuuna erserpoq aappassaanik meerartaarama piareeqqallunga inerisimallunga misilittagaqarlungalu meerartaartunga, Randi oqaluttarpoq. Ilanngullugu oqaatigaa iluaqutaasoq inuusuttuunermi ussernartut festerniakujuttarnerit imminullu kisimi pingaartinnerit qaangiutereersut meerartaarami. Toqqammaveqarluarneq pingaaruteqarpoq Ullumikkut Randikkut paninilu Conny imminnut atasorujussuupput. Tassunga pissutaanerarpaa ukiumikkut annertuumik nikingannginnertik. Randip isertornani oqaluttuuttarpaa naartorileramiuk misigisaminik nuanniitsunik, meerartaaramili nuannaarnerminik aamma. Anaanami inuusuttuaraalluni meerartaarnera Connyp aamma nammineq oqaluuserisarpaa. - Ilumut 10. klasseullutit meerartaarivinga? Anaanani aperisarpaa, atuarfimmini 10. klasset suli inersimasunngorsimanngitsut takusaramigit. Anaanaataa neriutiginngeqaa Connyp suli inuusuttuaraalluni naartulernissaa. - Uanga nammineq misigisimasakka misigitikkusunngeqaakka. Inersimasunngoqqaarluni meerartaarnissaa neriuutigaara, Randi oqarpoq. Ilanngulluguli oqaatigaa naak naartuleqqaarami nuanniilliorsimagaluaqaluni ugguarnani - tassami misigisani ilinniarfigeqai, panissaarporlumi asangaakkaminik. Randi isumaqarpoq pingaartuusoq meerartaarusunngikkaanni illersuuteqarnissaq, meerartaarniaraannilu piareersimaffissat ukuussasut: - Ineqarneq, inersimasunngorsimaneq, misilittagaqarneq aappaqarnerlu. Minnerunngitsumillu piareeqqasutut misigisimaneq, oqarpoq. Unnuppoq, apersuinerlu naammassivoq. Silageqimmat, inuusuttuaraallunilu aneerfissaqqeqimmat Conny kammalaatinilu aneerput, Kevinilu innartussanngorpoq. - Anaana, kisianni aniinngitsoorpunga, aamma suli unnunngilaq, nuummiorpaloqaluni oqalloreqalunilu sila tikkuarlugu oqarpoq. Anaanali oqarpoq innarfissanngortoq. All./Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen 11

12 Stor forskel på den første og den anden Hun var 16 år da hun fik sit første barn og 25 år da hun fik den anden. Første gang hun fik barn syntes hun at opdragelse var kedeligt, men i dag er det bare naturligt. Navn: Randi Petersen. Alder: 29 år. Mand: Mikael Petersen. Børn: Conny, 13, og Kevin, 4. Job: Kunderådgiver i Spar Bank Vest, Nuuk Da jeg banker på døren hos Randi Petersen, åbner hendes ældste datter Conny døren og byder mig velkommen. Man kan høre Randis fireårige søn Kevin derinde, han snakker meget højt han lyder som en rigtig nuummiutter og er veltalende. Randi og hendes mand sidder stille og roligt, mens børnene laver hver deres aktivitet som det mest naturlige. Men sådan var det ikke da Randi fik det første barn. At ikke gide opdragelsen Hun fandt først ud af, at hun har gravid da hun var i femte måned som 15 årig. Hun havde overskredet abortgrænsen og måtte få barnet. Hun var meget flov, lukkede sig selv inde og droppede ud af skolen. Hun følte sig stadig meget barnlig og vidste ikke om der var andre på hendes alder der havde fået børn. Hun var ked af sin graviditet, kunne ikke lide sin mave og havde endda håbet på at barnet ville dø under fødslen. Hun vidste ikke hvem faren var og havde ikke en kæreste. Randi boede hos sin far, engang imellem hos sin mor. - Dengang følte jeg at folk var flove over mig, det var som om ingen ville tale om min graviditet, fortæller Randi. Vennerne var forargede, hvorimod klassekammeraterne støttede hende med 50 kroner hver, til en barnevogn. Følelserne ændrer sig da hun får barn lige efter sin 16 års fødselsdag. Hun er glad for barnet og er for første gang glad i en længere periode. Forældrene er hjemme sammen med hende et stykke tid for at støtte hende. Faren sørger for huslige pligter, madlavning og oprydning, mens Randi selv sørger for barnet. - Men jeg gad ikke rigtig at opdrage på barnet - tandbørstning, bad og faste sengetider. Det var som om jeg bare var barn sammen med hende, siger Randi. Men hun vil meget gerne gøre omgivelserne opmærksomme på, at man sagtens kan være en god mor i en ung alder. - Jeg kom altid til forældremøder i børnehaven og jeg kom aldrig for sent i skole og lavede altid lektier efter jeg var begyndt at gå i skole igen, siger Randi. De pædagoger der passede Randi s datter og hendes lærere roste hende for at være en god mor og for at passe sin skole. Det man ikke gad viste sig at være en selvfølge Hun var teenager første gang hun fik sit barn. Forældrene har altid støttet hende ved at passe det sovende barn når hun ville ud, og har altid lavet mad for hende. Men dengang tænkte Randi, at de kunne passe hendes datter noget mere. Hun havde heller ikke en kæreste, så hun misundte folk der levede som en familie. - Men når jeg kigger tilbage i dag kan jeg godt se, at mine forældre støttede mig rigeligt. Dengang var jeg jo stadig et barn og prioriterede mine egne inter- 12

13 esser, siger Randi. Hun var 17 år da hendes mor døde og først der gik det op for hende, at hun var mor og begyndte at prioritere det. Årene gik og Randi fik en kæreste. De levede sammen og ville gerne have et barn til. Hun blev gravid som planlagt, og følelserne omkring graviditeten var meget anderledes end første gang. - Jeg var meget glad. Jeg er blevet voksen og har fået en kæreste. Min graviditet var dejlig og vi glædede os meget. Vi var meget lykkelige da han blev født, storesøsteren var meget glad for sin lillebror, siger Randi. Nu hvor hun har fået to børn, en kæreste og ikke selv er barn længere synes Randi, at det er vigtigt at give børnene faste rammer i hverdagen. - At de skal have faste sengetider, at de skal gå i bad på faste dage samt bleskift gad jeg ikke da jeg fik barn første gang, nu ser jeg det som en selvfølge. På det punkt kan jeg se, at jeg er mere parat, moden og erfaren da jeg fik barn nummer to, fortæller Randi. Hun tilføjer at det hjælper at have fået overstået ungdommens fristelser, fester og selvprioritering når man får barn. Det er vigtigt at have et solidt fundament I dag er Randi og hendes datter meget tæt knyttet til hinanden. Hun mener at det er på grund af, at der ikke er den store aldersforskel. Randi holder ikke sine dårlige oplevelser skjult, om dengang hun blev gravid med hende og fortæller hende om det. Dog fortæller hun også om den glæde datteren gav hende. Conny taler selv også om, dengang hendes mor fik barn i en ung alder. - Er det rigtig at du gik i tiende klasse da du fik mig? Spørger hun sin mor - hun mener at tiende klasserne på hendes skole stadig ikke er voksne. Moren håber ikke at Conny får et barn i en ung alder. - Jeg vil ikke have at hun oplever det jeg har oplevet. Jeg ønsker at hun først får børn når hun bliver voksen, siger Randi. Hun ærgrer sig dog ikke, selv om hun havde dårlige oplevelser i starten af graviditeten for hun har lært af sine oplevelser og hun har fået en datter som hun elsker højt. Randi mener at det er vigtigt at bruge prævention hvis man ikke vil have børn, og at man skal være forberedt på disse hvis man ønsker sig et barn: - Bolig, modenhed, erfaringer, at have en kæreste og ikke mindst at føle sig parat, siger hun. Det er aften, interviewet er slut. Da det er så godt vejr til at være ude, er Conny ude sammen med sine venner og Kevin skal i seng. Han peger ud af vinduet og siger: -Mor jeg har ikke været ude at lege og det er ikke aften endnu. Men mor siger at det er sengetid. All./Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen 13

14 Ataata perorsaanermi aamma ilaasariaqarpoq Marluulluni perorsaagaanni pingaaruteqarpoq naligiimmik akisussaaffimmik avitseqatigiinnissaq, ataataq oqarpoq. Kaali Olsen pingasunik meeraqarpoq, perorsaanerullu iluani peqataalluarnissani pingaartillugu. - Ataatatut meeqqannut qanilaartuunissara pingaartippara aallulluarlugulu. Sutigut tamatigut meeqqannut ammallunga tatiginartuullungalu pinissara siunertariuarpara, oqarpoq. Qanilaarneq Kaali Olsen nulialu Arnaq Grønvold pingasunik meeraqarput. Ernerat Kaalip nammineq oqarneratut nammineq sanaarinngilaa, mikisuusorli najuleramiuk ernermisut isigaa. Panii marluupput, 11-inik 13- inillu ukiullit. - Meeqqat asaneqartut nuannarineqartullu misigitissagaanni pingaaruteqarpoq qanilaartumik attaveqarfiginissaat. Pakkutaartarlugit, apalaartarlugit sarlialaartarlugillu. Aammattaaq ineriartorneranni malinnaavigiuarlugit, misigissusaallu eqqumaffigalugit, Kaali oqarpoq. Kaali nammineq anaanamini peroriartorsimavoq, aatakkuminiittarlunilu. Eqqaamasarpaa aatani aamma qanilaarluni imminut pissuseqartarsimasoq. - Oqartoqarniartarpoq angutit misigissutsit qanilaarnerullu tungaasigut tunniusimavallaanngitsut. Imaassinnaavorli taamaakkusukkaluarlutik sungiusimannginnaraat, oqarpoq. Meeqqat inersimasut pisariaqartippaat Kaali isumaqarpoq ilaatigut piniartukkormiuniit ullutsinnut ikaarsaarnermi aappariit perorsaanerup iluani inissisimanerat arlaatigut malinnaanngitsoorsimasoq. - Piniartukkormiuni angajoqqaat inissisimanerat ersarippoq; ataataasoq piniariartarpoq anaanaasorlu meeqqanik paarsisarluni. Naak ullumikkut anaanat ataatallu inissisimaneri naligiinnerulernikuugaluartut, suli piffiit ilaanni taamaavinngilaq. Meeqqalli toqqissisimassagunik nuannaartuussagunillu alliartornerminni inersimasut pisariaqartippaat. Inersimasut najuuttut, meeqqat peroriartornerannut malinnaasut, Kaali oqarpoq. Ilanngullugu oqaatigaa perorsaalluni marluugaanni pisariaqartoq sapinngisamik akisussaaffinnik avitseqatigiinnissaq. - Imaanngilaq suna tamaat assigeeqqissaamik suliarineqarlunilu avinneqassasoq, meeqqamulli tunniusimanerup oqimaaqatigiissumik pinissaa pingaartuuvoq, Kaali naggasiivoq. 14

15 Far skal også deltage i opdragelsen Det er vigtigt at fordele ansvaret lige når man er to om at opdrage, siger en far. Kaali Olsen har tre børn og synes at det er vigtigt at tage del i opdragelsen. - Som far synes jeg at det er vigtigt, at have nærhed med mine børn og det koncentrerer jeg mig om. Jeg har altid til formål at være en åben og pålidelig far for mine børn, siger han. Nærhed Kaali Olsen og hans hustru, Arnaq Grønvold, har tre børn. Som Kaali plejer at sige, har han ikke lavet sønnen selv, men opfatter ham som sin egen, fordi han har boet sammen med ham siden han var helt lille. Parret har to døtre på 11 og 13 år. - Det er vigtigt at have et tæt forhold til børnene, hvis man vil have dem til at føle sig elsket og værdsat. Omfavne dem, give dem knus, holde om dem og følge deres udvikling og være vågen over for deres følelser, siger Kaali. Kaali er selv vokset op hos sin mor og tilbragte også meget tid hos sine bedsteforældre. Han kan huske at bedstefaren også gav ham nærhed. - Man plejer at sige, at mænd ikke er særlig gode til følelser og nærhed. Men det kan jo være at de har lyst til det, men er bare ikke vant til det, siger han. Kaali Olsen Ataataq pingasunik meeralik, erneq 19-inik ukiulik, paniillu marluk 11-nik 13-inillu ukiullit Far til tre. En søn på 19 år og to døtre på år. Børn har brug for de voksne Kaali mener, at mange par måske har haft svært ved, at følge med rollen som opdragere i overgangen fra fangerfamilien frem til i dag. - Forældrene har en tydelig rolle i en fangerfamilie; faren tager på fangst, mens moren passer børn. I dag er der mere ligestilling mellem mødre og fædre, men ikke alle steder. Børn har brug for de voksne hvis de skal være trygge og glade under opvæksten. Voksne der er til stede og følger med i børnenes udvikling, siger Kaali. Desuden mener han, at det er nødvendigt at fordele ansvaret bedst muligt, hvis man er to om at opdrage. - Det er ikke ensbetydende med at al arbejde skal fordeles til punkt og prikke, men det er vigtigt at der er balance i engagementet, slutter Kaali. 15

16 Nuannersoq piumasaq Meeraanermi sunngiffimmi sammisassat ilaasa pimoorunnerat, inuunermi annertuumik nuannersumik sunniuteqartarput. All./Tekst: Simigaq Broberg - Soqutigisaq ataaseq pikkoriffigilerluaraanni nuannersunik misigisassanik nassataqartarpoq. Annertuumillu meeqqanut imminut tatigissusermik tunisisarluni, Hanne Quist Nipilersornermik Ilinniarfimmi aqutsisoq oqarpoq. Sianigisassartaqarpoq e Meeqqalli sunngiffimmi sammisaannut angajoqqaat aamma malussarinnissaat pisariaqarpoq, qatsussisoortinnginnissaa aammalu imminut assoruutsippallaannginnissaa eqqumaffigisassaammat. - Meeqqap nammineq soqutiginninnera aammalu sungiusartariaqarnera oqimaaqatigiissapput. Soorlu tusarnaartitsissagaanni takutitsissagaanniluunniit pikkunaassinnaagaluartoq sungiusartoqartariaqarpoq, Hanne oqarpoq. Angajoqqaat namminneq meeqqatik ilisimalluaramikkit malugisinnaasarpaat iliuusaat uniorlugu pissusilersoraangata. Taamaattoqartillugulu sammisaat qanoq ingerlanersut paasiniaaffigisassaapput. 16

17 arfilli Qiterlequtaasoq Nanna, sisamanik ukiulik maannakkut agiarneq pimooruterujussuanngikkaluarlugu ilinniarujoorpaa aammalu erinarsoqataasarluni. Angajulliup Najannguup arfineq marlunnik ukiullip agiarneq pikkoriffigilereerpaa, erinarsortarpoq aammalu pattanneq maannakkut ilinniarlugu. Nukarleq Nadia ataatsimik ukiulik suli mikivallaalaarpoq peqataasalernissaminut. Anaanaasoq nipilersornermik ilinniarfimmi ningiuuvoq. Ataataasup ilaquttani tapersersorpai soorlu tusarnaariartarnermigut. Pisussatut isigalugu e Hannep nammineq ataatani aqqutigalugu nipilersorneq aallutilernikuuaa taamatullu meeqqaminut ingerlateqqinnissaa naliginnaasutut isigalugu. - Neriuutigaara aammalu takorloortarlugu siunissami meeqqat ilagalugit nipilersoqatigiittarsinnaanerput. Tassanili apeqqutaassaaq meeqqat namminneq nipilersornermut soqutiginninnerat, Hanne oqarpoq. Aammalu naatsorsuutigalugu meeqqat ataatami soqutigisaanut qarasaasialerinermut allinerugunik aamma soqutiginninerulissasut. Imminut tatigineq e Sunngiffimmi sammisassat assigiinngitsorpassuupput aammalu meeqqat assigiinngitsorpassuarnik soqutigisaminnik aallussisinnaallutik. Taamaakkaluartoq Hannep kaammattuutigaa meeqqat allilerneranni sammisaat ataaseq annertunerusumik aalluteqqullugu. Taamaasiornermi immikkut pikkoriffigisaqalernissaat anguneqarsinnaammat. Aammali tunniutiinnannginnissaq pisariaqarpoq. - Ullutsinni eqqartorneqartaqisoq, imminut tatigineq, anguneqarsinnaavoq meeqqap pikkoriffigisaqarlualerneratigut, taamaasilluni soorlu tusarnaartitsinerni nuannerluinnartumik misigisaqartarput tatiginnissusermik tunisisumik, Hanne nassuiaavoq. Meeqqat nutaamik soqutigisaqalerpa? Taava Hannep una siunnersuutigaa: Ajornanngippat atortunik atornikunik pisiniaqqaarit takuniarlugu ilumut meeqqap sammisani soqutigivinneraa. Soqutigisamik pimoorussilerpat nutaanik pisiortortoqarsinnaavoq. X 17

18 Dejligt men o Det kan have en stor positiv indflydelse på ens liv, hvis man tager barndommens fritidsinteresser seriøst. All./Tekst: Simigaq Broberg - Bliver man rigtig dygtig til en af sine interesser, kan det have positive oplevelser med sig. Det giver også meget selvtillid til børnene, siger lederen for musikskolen, Hanne Quist. Man skal holde øje e Det er også nødvendigt at forældre er opmærksomme på børnenes fritidsinteresser, de skal holde øje med om barnet bliver træt af interessen og om barnet anstrenger sig for meget. Der skal være balance mellem barnets interesse og øvelse. Det er for eksempel nødvendigt at øve sig hvis man skal holde koncert eller optræde, selv om det kan være kedeligt, siger Hanne. Det er forældrene der kender deres børn bedst, derfor kan de mærke det når de begynder at op- 18

19 gså krævende Den midterste i søskendeflokken, Nanna på fire år, øver sig stille og roligt med at spille violin uden de store anstrengelser og synger med. Den ældste, Najannguaq er allerede dygtig til at spille violin, hun synger, og øver sig på at spille klaver for tiden. Den yngste, Nadia på et år er endnu for lille til at deltage. Moren er leder på musikskolen. Faren støtter sin familie, for eksempel ved at tage til koncerter. føre sig anderledes. Når det sker skal man undersøge hvordan det går med deres interesser. Som noget naturligt e Hanne begyndte at interessere sig for musik gennem sin far, ligeledes har hun opfattet det som noget naturligt at skulle videregive dette til sine børn. - Jeg håber og drømmer om at spille musik sammen med mine børn engang i fremtiden. Spørgsmålet er selvfølgelig om børnene interesserer sig for musik, siger Hanne. Hun regner også med at børnene begynder at interessere sig mere for IT ligesom deres far når de bliver lidt ældre. Selvtillid e Der er mange forskellige fritidsinteresser at vælge imellem, og børnene kan koncentrere sig om forskellige interesser. Alligevel opfordrer Hanne til, at børn skal koncentrere sig specielt om én interesse under opvæksten, på den måde kan man opnå at barnet bliver dygtig til en speciel ting. Det er også nødvendigt at ikke overgive sig. - Man snakker meget om selvtillid nu til dags og dette kan opnås ved at barnet bliver dygtig til noget, så det på den måde oplever noget positivt som giver selvtillid, for eksempel når man holder koncert, forklarer Hanne. Har dit barn en ny interesse? Så foreslår Hanne at: Købe brugt udstyr til at starte med, for at se om barnet virkelig har interessen. Man kan købe nyt udstyr når barnet begynder at gøre alvor af interessen. 19

20 Ajortut aju Panínguak Abelsenip meeraanermini nukkani paariuartarsimavai, angerlarsimaffianni imigassamik atornerluisoqarmat. Taamani ilaanni imminut nalligisarsimavoq, taama meeraatigaluni akisussaaffimmik annertuumik nammataqarami. Taamanili eqqarsaatigisalerpaa nammineq meerartaaruni allanut akisussaaffimmik tunioraavallaarniarnani - isumaqarpormi meerartaarniaraanni meeqqat nammineq paarinissaat pingaartuusoq, angerlarsimaffimminnilu imigassaq ajornartorsiutaassanngitsoq aamma siunertarisimavaa. Oqaannarnerli ajornaqaaq - ikiortissarsiortariaqarsimavoq. Inuuneq nammitsinnik akisussaaffigaarput Panínguak` aamma Nuka Pele Abelsen marlunnik meeraqarput, Victoria tallimanik ukiulik, Nicklasilu pingasunik ukiulik. Panissaaramik nuannaaqaat, taamaakkaluartorli Panínguak` misigivoq arlaannik amigaateqarluni - suunersumik nassuiarsinnaanngisaminik. Ullut ingerlanerini nikallungajartuinnarpoq. Ilaanni illooqqanilu issiaartillutik illooraata oqarfigaa meeraallutik assut nalligisarsimallugu nukkaminik paarsiinnaavissoq. - Allaniit nalligineqarsimanera tusarlugu nakkarpunga. Aap, imminut nalligisarnikooqaanga, allanilli nalligineqarsimanera tusassallugu saperpara. Qialerpunga, nalulerlugulu qanoq iliussanerlunga. Ikiortissarsiortariaqarlungalu paasivara ullut ilaanni paniga nukannguara -mik taasoorakku, Panínguak` oqaluttuarpoq. Illooraata siunnersorpaa Qaqif- 20

21 nngitsunngortinneqarsinnaapput Perorsarneqarninni misigisakka nuannersut meerartaarama ingerlateqqippakka, nuanniitsulli aamma nuannersunngortinnissaat suliniutigisimallugu, Panínguak Abelsen oqarpoq. All./Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen fimmut ilaqutariit katsorsartiffiannut saaffiginnissasoq, erngerlunilu taamaaliorpoq. Tassani katsorsartikkami inuunermut isiginninnera allanngorpoq. - Nalunanngitsunnguuvoq ajussuteqaraanni allat pisuutinnissaat. Katsorsartinninnilu paasivara inuunera nammineq akisussaaffigalugu, iluarsiniarukkulu nammineq iliuuseqartariaqarlunga. Aamma paasivara kisima taama misigisimananga, allarpassuillu taama misigisimasut, Panínguak` oqarpoq. Ajunngitsumut saatsitsineq Panínguup meeraalluni misigisani nuannerpallaanngitsut katsorsartinnermi kinguneranik nuannersumut, nukittorsaatitut saatinniarsimavai. Assersuutitut taavaa nammineq imigassamik atuisuunngikkaluarluni angerlarsimaffimminni imigassap ajortutut isigineqarnissaa orniginagu - naak nammineq meeraalluni imigassamik atuineq peqqutaalluni tujormisarsimagaluarluni. - Inoqartarpoq imigassamik misiginerlutsitaasimariarlutik, imigassap ajortortaannaanik isiginnilernikunik. Meeqqannut paasitikkusuppara imigassaq ajunngitsumik atoraanni aamma ajorneq ajortoq. Aamma takutikkusuppara anaana imerneq ajoraluarluni imaanngitsoq ataata aamma imertassanngitsoq. Ataata piumalleraangami imertarpoq, taamaakkaluartoq inuuneq ajortinneq ajorpoq, meeqqallu imigassaq pillugu isiginerlutsinneqarneq ajorlutik, Panínguak` oqaluttuarpoq. Naak Panínguup nukkaminut annertuumik akisussaaffimmik tigummilluni, imigassamillu atornerluisuni peroriartoraluarluni, peroriartornini pissarsiffigilluarsimasutut misigaa. - Anaanaga inutsialassuuvoq, tunniussilluarsimasoq. Eqqaamasarpara ammasumik oqaluuttarluta, apersoraangamalu apeqqutikka erseqqissumik akisarai, oqaannarani meeraagavit susassarinngilatit. Nipangersaanani eqqortunik oqaluttuuttarpaanga, tamannalu uanga meeqqannut ingerlateqqippara. Paniga apersortorujussuuvoq, ammallungalu apeqqutai akisarpakka, Panínguak` oqaluttuarpoq. 21

22 Det dår Paninguak Abelsen tog sig altid af sine søstre da hun var barn på grund af alkoholmisbrug i hjemmet. Dengang havde hun selvmedlidenhed, fordi hun havde sådan et tungt ansvar i en meget ung alder. Siden dengang har hun tænkt på, at hun ikke vil give for meget af ansvaret til andre når hun selv får børn hun mener nemlig, at det er vigtigt, at man selv skal kunne tage sig af sine børn hvis man selv har født dem. Hun var også bevidst om, at alkohol ikke skulle være et problem i hendes hjem. Men så nemt har det ikke været hun har været nødsaget til at søge hjælp. Vi er selv ansvarlige for vores liv Paninguak og Nuka Pele Abelsen har to børn, Victoria på fem år og Nicklas på tre år. De var meget lykkelige da de fik deres første barn, men Paninguak følte at der manglede noget hun kunne ikke forklare hvad det var. Hun blev mere bedrøvet som tiden gik. 22

23 lige er også godt for noget Jeg har videreført de gode ting ved min egen opdragelse til mine egne børn, jeg har også gjort noget for at vende det dårlige til noget positivt, siger Paninguak Abelsen. All./Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen En dag da hun sidder sammen med sin kusine, fortæller hendes kusine, at hun som barn havde ondt af hende, fordi hun altid tog sig af sine søskende. - Da jeg hørte at andre havde haft ondt af mig, kunne jeg ikke klare mere. Jo, jeg har haft ondt af mig selv, men jeg kunne ikke klare at høre, at andre har haft ondt af mig. Jeg begyndte at græde og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg fandt ud af at jeg havde brug for hjælp, den dag jeg kom til at kalde min datter for nukannguara (min lillesøster), fortæller Paninguak. Kusinen råder hende til at tage kontakt til familiebehandlingsafdelingen i Qaqiffik, det gør hun straks. Familiebehandlingen har givet hende et andet syn på livet. - Det er meget nemt at give andre skylden når man har det dårligt. Under behandlingen fandt jeg ud af, at jeg selv er ansvarlig for mit liv, og at jeg selv må tage initiativ hvis jeg vil rette op på det. Jeg fandt også ud af, at jeg ikke er alene om den følelse - at der er mange andre der føler det samme, siger Paninguak. At vende det til noget positivt Paninguak har efter behandlingen prøvet at vende de negative oplevelser fra barndommen til noget positivt og til styrke. Som eksempel nævner hun, at hun ikke vil have at de i hjemmet ser alkohol som noget negativt, selv om hun ikke selv drikker og selv om hun som barn ikke har haft det godt i hjemmet på grund af alkoholmisbrug. - Der er mennesker som kun er begyndt at se det negative ved alkohol, fordi de har oplevet noget dårligt i forbindelse med det. Jeg vil gerne have at mine børn skal vide, at det er ok at drikke alkohol, hvis bare man drikker med måde. Jeg vil også gerne have at de skal vide, at det ikke er ensbetydende med at far ikke må drikke, bare fordi mor ikke drikker alkohol. Far drikker når han har lyst, livet bliver ikke dårligere og børnene er ikke tilskuere til noget dårligt på grund af alkohol, fortæller Paninguak. Selv om Paninguak har haft et stort ansvar for sin søster under barndommen og er vokset op hos alkoholmisbrugere, så føler hun at hun har fået meget ud af sin opvækst. - Min mor er et godt menneske der har givet mig meget. Jeg kan huske at vi snakkede åbent, hun svarede altid tydeligt på mine spørgsmål, i stedet for at sige Du er kun et barn, det behøver du ikke at vide. Hun fortalte mig sandheden i stedet for at tysse mig ned, og det videregiver jeg til mine egne børn. Min datter er meget nysgerrig, men jeg er åben over for hende og svarer hendes spørgsmål, fortæller Paninguak. 23

24 Saaffik Ilulissat Tallimap kingorna. Efter kl Ammasarfii ataa. - sisa. nal talli. - sap. nal Åbent man. - tors. kl fre. - søn. kl Kisimiinngilatit Nuuk / Ulloq unnuarlu. Hele døgnet Kisimiinngilatit Sisimiut Suliffiup avataani. Efter arbejdstid Qarajaq Aasiaat / Tusaannga Ilulissat / Ulluinnarni ammasarpoq nal Weekendeni tall. nal.16-miit - ataa. nal. 8-mut. Åbent hverdage: kl Weekendåben fre. kl til man. kl. 8. AIDS-IMIK PAASINIAAVIK AIDSLINIEN Ammasarpoq ataa. sisa.-lu nal Åbent mandag og torsdag kl ALLAFFIGITIGUT SILA atuagassiaavoq atuartartut peqatigalugit ineriartortikkusutarput. Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut isumaannik tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut uunga: SKRIV TIL OS SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de næstkommende numre. Skriv til redaktionen på SILA-mi upernaaru saqqummersussami sammineqassaaq: Ilaqutariinneq aappariinnerlu. Temaet for forårets nummer af SILA bliver: Familie og parforhold. SILA ilaqutariinnut atuagassiamut ateritinneqarpoq; sila isumaqartinneqarpoq inuup siluarsuaanik, silamik avatingiisigisatsinnik aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu kimeqassutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma avatangiisitsinni sila, aammali oqaaseq isumaqarpoq isumassutsimik silaqassutsimillu. SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila ydtrykker både verden og vejret omkring os, samtidig med at betydningen af ordet også går indad mod vores forstand og intellekt. Perorsaaneq aamma tassaavoq asanninnermik isumassuinermillu takutitsineq, imaattoqaraangat: - meeraq ilagalugu asaneqarneranik pingaartinneqarneranillu misigitillugu - paasiniarsaralugu meeraq kinaanersoq, pisorlu meeqqap sammivianiit isiginiarsaralugu - meeqqap misigissusai akueralugit, aamma kamanneq nalornisoornerlu - tuppallersaaneq, misigitilluguli meeqqamut eqqortuusorisap najummiinnarnissaa Perorsaaneq aamma tassaavoq meeqqamik ilaqutariinni inuiaqatigiinnilu inissisimaneranik paasitinnissaa. Perorsaaneq aamma tassaavoq meeraq paasitissallugu suna ilumoortuunersoq sunalu ajortuunersoq, suna navianarnersoq sunalu inerteqqutaanersoq. Meeraq tusaatillugu perorsaaneq pillugu oqallinnissaq tulluanngilaq. Perorsaaneq aamma tassaavoq misigisat aamma meeqqanut misigitinneri, eqqissilluni oqaloqatigiinneq, atuakkanik atuaqatigiinneq, nipilersuummik tusarnaaqatigiinneq, telefoonimik akornuserneqarani piffissaqarluni ataatsimooqatigiissinnaaneq. Qanormi ililluni meeqqap ilikkassagamiuk itisilerisinnaaneq ukkassinerlu ataatsimooqatigiinneq taamaattoq akornuserneqartuarpat allat pingaarnerit pillugit? Meeqqat tamarmik quiasaarneq nuannaraat. Meeqqat tamarmik illarneq nuannaraat, aammami inersimasut taamaapput. Sumiluunniit inuunermut kajumilersitsisinnaasumik takunneriataarneq, tissinartumik, immikkuullarissumik quianartumik, sunnguamilluunniit nuannaajallaataasussarsiorneq tassaagunarpoq perorsaasup sunniuteqarfigisinnaasaata annersaa. Opdragelse er også at vise kærlighed og omsorg: - Være sammen med barnet og lade hende/ham føle at hun/han er elsket og værdsat - Prøve at forstå hvem barnet er, og prøve at se situationen fra barnets side - Acceptere barnets følelser, også når barnet er vredt og usikker - At trøste og samtidig lade barnet føle, at man holder fast i det man mener er det rigtige At hjælpe barnet med at forstå sin egen rolle i familien og samfundet, er også opdragelse. At hjælpe barnet med at forstå hvad der er rigtigt, forkert, farligt og forbudt, er også opdragelse. Det er ikke hensigtsmæssigt at diskutere opdragelse i barnets påhør. Opdragelse er også følelser og at få barnet til at føle - at snakke i fred, at læse bøger sammen, at lytte til musik sammen og at have god tid til at samles uden at blive forstyrret af en telefon. For hvordan kan barnet lære at gå i dybden og koncentrere sig, hvis man konstant bliver forstyrret af andre vigtigere ting når man samles? Alle børn kan lide skæg og ballade. Alle børn kan lide at grine, det samme med voksne mennesker. At kunne se det lyse i livet, noget sjovt, noget specielt morsomt eller bare noget der kan gøre os gladere i hverdagen, er noget af det, som en opdrager kan have størst indflydelse på. Perorsaaneq - asanninneq mininnagu, Opdragelse med hjertet - Børnerådet/Komiteen for sundhedsoplysning/nuup Kommunea

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput.

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput. NAPPARSIMALERNERMI Tusartinneqarnermi. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput. Paasinnilerneq, upperinnikkiartuaarneq. Annilaanganeq. Susoqassavami taava? Aliasunneq, ilaquttat qimattariaqalissapput

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Bilag K-10 Ulloq 30. aggusti 2014 Ittoqqortoormiit Eqqartuussivianit suliami suliassat allattorsimaffiini no. SER-ILL-KS 0031-2014

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani U k i a q e f t e r å r 2 0 0 8 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani Nallukattarneq Aningaasanoorajuttuuneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat Katsorsartinnerma

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Timikkut eqqiluisaarneq Kropshygiejne. Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 8

Timikkut eqqiluisaarneq Kropshygiejne. Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 8 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 8 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Timikkut eqqiluisaarneq Kropshygiejne SammisaqTema EqqiluisaarneqHygiejne Errorluartarneq Nalaatsornerinnarmik TB-erlunga paasivara

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Dato: juli 2014 Ikkatilliineq Digital-ikkut - mobilikkut internetsikkullu

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Postboks 1001 3900

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 13 Ilinniartitsisoq April 13 KINGULLERMIT Isumaqatigiissutissat nutaat piumasarisallu OK gassat nutaat! Ajoraluartumik allassinnaanngilagut isumaqatigiissutit

Læs mere