Center for Børn & Undervisning

Transkript

1 Center for Børn & Undervisning Dato j./sagsnr A Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der foreligger nu resultat af den kommunale læseundersøgelse, som er gennemført på 0.-2.årgang i perioden marts-maj 2018 med indberetning 1. juni. Undersøgelsen er en del af Faxe Kommunes indsats på sprog og literacy område, hvis målsætning for indskolingen går i tråd med de nationale mål for folkeskolens udvikling, hvori det præciseres at: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I nærværende læseundersøgelse redegøres for status på den første læsning på baggrund af testresultater indsamlet i juni Ydermere tilbydes en fortolkning af resultatet indsat i en forståelsesramme med klangbund i forskning på området, samtidig med at der peges på fremadrettede handlemuligheder. Resultater og interventionsmuligheder er ultimo juni forelagt og drøftet på Kvartalsmøde om sprog og læsning på de enkelte skoleafdelinger. Til kvartalsmøderne er skoleafdelingens læsevejleder, afdelingsleder og kommunens sprog- og læsekonsulent til stede. Mødereferater, inklusiv analyse og fortolkning af afdelingens testresultat, er efterfølgende udsendt til kommunens tre skoleledere. Pernille Sørensen Sprog- og Læsekonsulent Side 1 af 9

2 Forståelsesramme - Hvad er læsning? Der er forskningsmæssig enighed om, at læsning omfatter to centrale komponenter, nemlig sprogforståelse og ordafkodning. I testsammenhæng er det nødvendig viden, idet ikke alle læsetest undersøger begge komponenter. I Faxe Kommune dækker prøverne på 0.årgang de to komponenter, og et samlet blik på resultatet af testningen kan derfor give os indblik i elevernes forudsætninger for at påbegynde egentlig læsning samtidig med at udpege andelen af elever i risiko for at ende i skriftsproglige vanskeligheder. På 1. og 2. årgang anvendes en ordlæseprøve, som tester elevernes afkodningsfærdighed. Testen giver således ikke viden om læsning, men om funktionaliteten af den ene komponent, nemlig sikkerhed og hastighed i afkodning af enkeltord. Kritiske forudsætninger Forskningen udpeger følgende kritiske forudsætninger for senere læseudvikling. De kritiske forudsætninger skal ses som områder, der bør have en særlig opmærksomhed i alt arbejde med sprog og læsning og som indikatorer, der i en testsammenhæng kan forudsige senere læseudvikling. De kritiske forudsætninger omhandler: 1. Bogstavkendskab 2. Fonologisk opmærksomhed 3. Ordkendskab 4. Lytteforståelse De enkelte områder peger hver især både fremad og bagud og er således hinandens gensidige forudsætninger og udviklingspotentialer. Herved fortæller en afdækning af områderne både noget Side 2 af 9

3 om den forudsætningsmæssige forskellighed, som er til stede i mødet med 1.klasse, samtidig med at der peges på mulige interventionsområder. Kritiske forudsætninger for læseudvikling er taget med som et evaluerings- og vurderings parameter for at kvalificere fortolkningen af de anvendte test i 0.klasse. *Forældre og professionelles forventninger til barnets læsestart og læseudvikling. Forventninger hænger sammen med prioritering og betydningstillæggelse. Sammenfatning af hovedpunkter i læseundersøgelsen 0.årgang: 68% af eleverne på 0.årgang er parate til læseundervisningen i 1.klasse 32% er i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder 1.årgang: Der ses en nedgang i andelen af Sikker og hurtig afkodning set i forhold til skoleåret Tilsvarende ses en stigning i andelen af Usikker afkodning 2.årgang: Der ses en nedgang i andelen af Sikker og hurtig afkodning set i forhold til skoleåret Tilsvarende ses en stigning i andelen af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og Usikker afkodning Sammenfatning i forhold til kommunale og nationale målsætninger på læseområdet: Andelen af hurtige og sikre læsere øges ikke tilstrækkeligt Andelen af elever i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder er stigende Polarisering: Der kan konstateres stor områdevis forskellighed, som viser tendens til begyndende polarisering med Vestskolen i den gode ende og Østskolen i den lave ende Side 3 af 9

4 Opgørelse af prøver taget i 0.klasse Ved udgangen af 0.klasse tages en palet af test, som det er muligt at koble med og behandle i forhold til de kritiske forudsætninger for læsestart og senere læseudvikling: Bogstavkendskab (delprøve Alle bogstaver ) Fonologisk opmærksomhed (delprøver Konsonanter, Forlyd og rimdel ) Ordkendskab (delprøve Find billedet ) Lytteforståelse (delprøve fra IL-basis) Vurdering af kritiske forudsætninger for læsestart og senere læseudvikling *UP=uproblematisk, OP=opmærksomhedskrævende Samlet oversigt over forudsætninger for læsestart og udpegning af sårbarhed Konklusion På kommuneniveau viser testningen, at 68% af eleverne på 0.årgang er parate til egentlig læseundervisningen i 1.klasse, mens 32% er i potentiel risiko for at udvikle senere læsevanskeligheder. Der kan konstateres et fald i parathed og en stigning i potentiel risiko. Andelen af elever med sårbarhed er uændret. På skoleniveau ses en markant forskellighed i Bogstavkendskab, Fonologisk opmærksomhed og Ordkendskab. Forskelligheden viser den polariseringstendens, hvis tilstedeværelse i nogen grad er kendt, og hvis udvikling synes at tage fart. Kun Vestskolen udvikler sig i inden for den nationale målsætning. I Midtskolen ses en et fald i andelen af parate elever og en tilsvarende stigning i andelen af elever med sårbarhed og i potentiel risiko. I østområdet ses et markant fald på stort set alle parametre. Side 4 af 9

5 Opgørelse af ordstillelæseprøve i 1.klasse OS64 (ordstillelæseprøve) måler sikkerhed og hastighed i afkodning af enkeltord. Fordelt på skoler ser resultatet af testningen således ud: Indikerer stigning eller fald i procentpoint Fordeling af elever ud fra funktionalitet i afkodningsfærdighed på 1.klasse niveau Indikerer stigning eller fald i procentpoint Konklusion Den samlede fordeling af elever i Faxe Kommune ligger lidt under landsnormen for Set i forhold til skoleåret er der tale om en svag stigning i andelen af Usikker afkodning og et tilsvarende samlet fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning. Der ses en positiv forskydning af elever i denne sidste gruppe, hvor 5% flere elever læser med god hastighed. På skoleniveau kan der konstateres god fremgang i Vestskolens resultat. På Midtskolen ses en positiv forskydning inden for gruppen af elever med Sikker og hurtig afkodning 3% flere elever læser med Side 5 af 9

6 god hastighed. Samtidig ses en betydelig stigning i andelen af elever med Usikker afkodning, og et tilsvarende fald af elever i mellemgruppen. På Østskolen ses et markant fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning og en tilsvarende stigning i Sikker, men ressourcekrævende afkodning. Elever med langsom læsehastighed er i risiko for at udvikle forståelsesproblematikker senere i skoleforløbet. Østskolens andel af elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er således bekymrende. Den forskellighed, der på skoleniveau kan konstateres, understreger en tendens til stigende polarisering i kommunen. Opgørelse af ordstillelæseprøve i 2.klasse OS120 (ordstillelæseprøve) måler sikkerhed og hastighed i afkodning af enkeltord. Fordelt på skoler ser resultatet af testningen således ud: Indikerer stigning eller fald i procentpoint Fordeling af elever ud fra funktionalitet i afkodningsfærdighed på 2.klasse niveau Indikerer stigning eller fald i procentpoint Side 6 af 9

7 Konklusion Den samlede fordeling af elever i Faxe Kommune ligger noget under landsnormen for Set i forhold til skoleåret er der tale om en stigning i andelen af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og Usikker afkodning, og et tilsvarende fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning. Særligt andelen af de helt dygtigste læsere er faldet ( Automatiseret afkodning ). På skoleniveau kan der konstateres en bevægelse mod højre for Vestskolens vedkommende. Her kan konstateres et fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning og en tilsvarende stigning i andelen af Usikker afkodning. På Midtskolen ses en markant stigning af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og et tilsvarende fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning og Usikker afkodning. På Østskolen ses en stigning i andelen af Sikker og hurtig afkodning og Usikker afkodning og et tilsvarende fald i midtergruppen. På skoleniveau ligger Vestskolen over landsnormen, mens Midt- og Østskolen ligger under. Særlig andelen af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og Usikker afkodning er markant højere på de to skoler. Elever med ressourcekrævende afkodning har en langsom læsehastighed, og elever med lav læsehastighed er i risiko for at udvikle forståelsesproblematikker. Den forskellighed, der på skoleniveau kan konstateres, understreger en tendens til stigende polarisering i kommunen. Vurdering af forudsætninger for fortsat god læseudvikling og udpegning af sårbarhed i 1. og 2 klasse Fordeling af elever ud fra funktionalitet i afkodningsfærdighed Et samlet blik på resultaterne fra 1. og 2. klasse betragtet i et stræk fra skoleåret 2016/17 til skoleåret 2017/18 viser en tendens til bevægelse mod højre. Set i et fremadskuende perspektiv vil 25% af eleverne i kommunens kommende 2.klasser være i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder. For kommende 3.klasses vedkommende handler det om 33%, hvoraf 16% læser med en hastighed, som kan påvirke deres læseforståelse på sigt, og 17% allerede nu udviser vanskeligheder med afkodningsfærdigheden. Hvis vi sammenholder kommende 3.klasses resultat med PIRLS 2016, er der tydelig overensstemmelse mellem den internationale læseundersøgelses resultat og Faxe Kommunens. I PIRLS konkluderede man, at 1/3 af eleverne på 3. klassetrin havde så dårlige læsefærdigheder, at de ville få svært ved at klare sig, hvis ikke udviklingen blev vendt. Samlet konklusion og anbefalinger Sammenfattende kan det - i relation til de nationale målsætninger på området konstateres, at andelen af hurtige og sikre læsere ikke øges tilstrækkeligt, og at andelen af elever i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder er stigende. Vi ser en bevægelse mod højre, hvor det vi ønsker er en bevægelse fra højre mod venstre - altså en bevægelse hen mod, at vi i Faxe Kommune øger andelen af sikre læsere. Side 7 af 9

8 Et samlet blik på resultatet hen over indskolingsårene viser, at de indikatorer der kan udpeges i 0.klasse, ikke i tilstrækkeligt omfang udjævnes i skolens første år. En ændring af udviklingen vil kræve et samlet blik på det (skrift)sproglige arbejde i et stræk fra barnet første leveår til mødet med skolen. Resultatet giver således anledning til at rette en særlig opmærksomhed mod tre forhold: 1. Sammenhængskraften i arbejde med sprog og literacy på 0-18 års området Set i dette perspektiv kan følgende anbefalinger udpeges: Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde på 0-18 års området: Fra 2019 får vi en samlet strategi for arbejdet med sprog og literacy i kommunen. Strategien udstikker en ramme, inden for hvilken vi kan bevæge os i fælles retning med øje for de særlige forhold, der netop udgør den pædagogiske virkelighed, vi hver især er en del af. I det fremadrettede arbejde med at omsætte strategien til praksis, ligger et stort potentiale for udvikling, som løftes i arbejdet med udarbejdelse af lokale handleplaner for arbejdet med sprog og literacy i alle dagtilbud og skoleafdelinger. Anbefaling: Det anbefales at der udpeges en tovholder for arbejdet med handleplaner. For skolernes vedkommende anbefales det, at denne tovholder er den enkelte afdelings læsevejleder. Evalueringsplan for sprog og literacy: Som en del af den ovenfornævnte strategi, har vi allerede nu fået en ny evalueringsplan, som udstikker en fælles ramme, inden for hvilken arbejdet med at analysere, evaluere, dokumentere, justere og intervenere i den pædagogiske praksis skal finde sted. Anbefaling: Det anbefales, at der udvikles en fælle kultur for dette arbejde, hvilket kan rummes inden for rammerne af en ensartet definition og beskrive af læsekonferencen som evaluerings- og interventionsgreb. Overgange: Netværk for tidlig literacy, Sprogkonferencer i 0.klasse og Kvartalsmøder om sprog og læsning understøtter det tværprofessionelle samarbejde til gavn for sårbare sproglige udfordringer og overgange i barnets liv. Anbefaling: Det anbefales, at der tænkes i fælles kommunale løsninger, som kan understøtte tidlig opsporing og sikre kontinuitet i sproglige indsatser. Fælles kommunale aftaler og løsninger: Der er i kommunen stor forskellighed i håndtering af grundlæggende forhold af betydning for de potentialer for mulig udvikling, vi lægger frem for børn og elever. På sprog og literacy området eksisterer der kun få fælles kommunale aftaler og indsatser, hvorfor forskelligheden i kommunen er stor. I læseprøveresultatet kan vi konstatere en begyndende områdevis polarisering, som forhindrer en ligestilling af elevernes mulighed for skriftsproglig udvikling, og som igen modarbejder nationale målsætninger på området. Anbefaling: Der anbefales en harmonisering af fælleskommunale indsatser på sprog og literacy området. 2. Grundlæggende elementer i den første læseundervisning Set i dette perspektiv kan følgende anbefalinger udpeges: Balanceret tilgang: Undervisningen bør tage sit udgangspunkt i en balanceret tilgang med øje for de fra forskningens side udpegede områder af særlig betydning for læseudvikling. Det betyder, at der skal arbejdes med både ordafkodning og sprogforståelse fra begyndelsen, og at undervisningen i områderne skal afspejle forskningen på området. Når vi ser et knæk i andelen af hurtige og sikre læsere allerede i 2.klasse, skal vi interessere os for, om den undervisning, der er gået forud, har været balanceret med fokus på de fra forskningen udpegede elementer. Anbefaling: Det anbefales, at undervisningens indhold drøftes som en fast del af skoleafdelingernes konferencer på baggrund af læse- og stavetest. Forskning: Der er tidligere udsendt en sammenfatning af resultaterne fra PIRLS 2016, hvori det konkluderes, at fokus skal rettes mod indholdssiden af undervisningen og mod det opfølgende arbejde, der efterfølgende pågår. Forskningen fortæller os, at vi skal interessere os for undervisningens hvad, hvorfor og hvordan og for på hvilken måde den tid, der er afsat til undervisning, møder, vejledning mm. anvendes. Side 8 af 9

9 Anbefaling: Det anbefales, at vi harmoniserer anvendelsen af den tid, der er afsat til undervisning, møder, vejledning mm. med afsæt i forskningens forskrifter. 3. Læsevejlederens rolle Set i dette perspektiv kan følgende anbefalinger udpeges: Systematisk og databaseret tilgang til arbejdet med analyse, fortolkning og efterfølgende iværksættelser af relevante initiativer: Der er i kommunen stor variation i forhold til, hvordan resultatet på baggrund af den testning eleverne udsættes for, behandles. Nogle skoler drøfter læseresultatet som en del af klassekonferencen. Andre har indtil udgangen af dette skoleår afholdt særskilte læsekonferencer. Det har en betydning, i hvilket omfang tiden til disse drøftelser prioriteres. Der er ligeledes stor variation i forhold til, på hvilken måde resultaterne behandles, hvilke initiativer der iværksættes og hvorledes der efterfølgende følges op. En ensartning på området vil understøtte sammenhængskraften til gavn for alle børn i kommunen. Anbefaling: Der anbefales en harmonisering på området med udgangspunkt i en systematisk og databaseret tilgang til arbejdet med analyse, fortolkning og efterfølgende iværksættelse af relevante initiativer. Anbefaling: Det anbefales, at der afholdes særskilte læsekonferencer en gang årligt, og at arbejdet med analyse og fortolkning af testresultater rammesættes af en fælles kommunal Status & Handleplaner, som dokumenterer og fastholder de aftaler, der indgås på læsekonferencerne. Anbefaling: Det anbefales endvidere, at læsevejlederens opgaver beskrives, så de modsvarer denne tilgang og at den databaserede tilgang afspejles i skolernes kommende handleplaner for arbejdet med sprog og literacy. Læsevejlederens kerneopgaver: Der er stor forskel på, hvad der vægtlægges og prioriteres som kerneopgaver på de enkelte skoleafdelinger. Der er forskel på, hvor meget vejledningsdelen fylder og på hvilken måde den forvaltes. Der er således også stor forskel på, hvor meget læsevejlederne går med ud i klasseværelserne og understøtte en ny praksis på baggrund af de drøftede testresultater. Skemamæssige bindinger kan udgøre en forhindring i den henseende. Anbefaling: Det anbefales, at læsevejlederens kerneopgave drøftes og beskrives med udgangspunkt i forskningens anbefalinger på den ene side og i Faxe kommunes behov og målsætning på den anden. Anbefaling: Det anbefales, at den databaserede tilgang lægges til grund for arbejdet med evaluering, og at læsevejlederen som co-teacher prioriteres som en væsentlig del af vejlederrollen. Anbefaling: Det anbefales at der sikres mulighed for fleksibel opgaveløsning. Anbefaling: Der anbefales en harmonisering af skolernes lokale funktions- og opgavebeskrivelser for læsevejledernes arbejde. En fælles kommunal funktions- og opgavebeskrivelse for kommunens læsevejledere vil understøtte sammenhængskraften og vilkårene for kommunens børn og unge. Side 9 af 9