Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken"

Transkript

1 Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med knap 32. personer i 219. Det kunne og burde dog være meget bedre. Det vil kunne bidrage yderligere med godt 15. personer i arbejdsstyrken i 219, hvis regeringen når sit mål om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang får en uddannelse. af Uddannelsesøkonom Kristine Juul Pedersen 21. august 29 Analysens hovedkonklusioner Væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år - fra,6 pct. årligt i 198 erne og 199 erne til,2 pct. i det nye årtusinde. Selv den begrænsede stigning, der har været i uddannelsesniveauet, løfter imidlertid arbejdsstyrken med knap 38. personer i 219. Hvis regeringen kunne nå sit mål om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil det kunne bidrage med yderligere 15. personer i arbejdsstyrken i 219. Analyser dokumenterer, at et markant øget uddannelsesniveau er en af nøglerne til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, fordi øget uddannelse kan øge arbejdsstyrken markant. En målrettet satsning på øget uddannelse er på den måde et alternativ til store reformer på arbejdsmarkedet. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Faldende vækst i befolkningens uddannelsesniveau Som det fremgår af figur 1, er den stigning, der har været i befolkningens uddannelsesniveau, faldet de seneste år. Hvor uddannelsesniveauet steg med ca.,6 pct. om året i 198 erne og 199 erne, er det gået gradvist ned ad bakke i det nye årtusinde. Fastholdes de unges uddannelsesniveau på det niveau, vi ser i dag, er der udsigt til, at uddannelsesniveauet frem til 219 kun vil stige med under halvdelen af det, vi så i 199 erne. Figur 1. Årlig vækst i befolkningens uddannelsesniveau Pct.,7,6,5,4,3,2,1, Pct.,7,6,5,4,3,2,1, Anm.: Befolkningen mellem 15 og 74 år. Uddannelsesniveauet er et mål, som viser, hvor mange måneders uddannelse befolkningen i gennemsnit har modtaget. Figur 2 viser den tilsvarende udvikling for arbejdsstyrken. Som det fremgår, har der i arbejdsstyrken ligesom for hele befolkningen været en faldende årlig vækst i uddannelsesniveauet. Væksten i uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken er således gået fra i gennemsnitlig at udgøre omkring,5 pct. pr. år til at udgøre omkring,2 pct. pr. år. Figur 2. Årlige ændringer uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken Pct.,8,7,6,5,4,3,2,1, Pct.,8,7,6,5,4,3,2,1, Anm.: Arbejdsstyrken mellem 15 og 74 år. Uddannelsesniveauet er et mål, som viser, hvor mange måneders uddannelse befolkningen i gennemsnit har modtaget. 2

3 Årsagen til den markante vækst i uddannelsesniveauet i 198 erne og 199 erne var både, at de unge, som trådte ind på arbejdsmarkedet, i højere grad end tidligere fik en uddannelse. Samtidig var der blandt de ældre, der forlod arbejdsmarkedet, en stor gruppe af ufaglærte. Denne forskel er imidlertid blevet udvisket inden for de seneste år. Tabel 1 viser andelen af ufaglærte for nogle udvalgte aldersgrupper. Som det fremgår, er forskellene på generationernes uddannelsesniveau ikke længere helt så udtalte. Andelen af ufaglærte 65-årige er således faldet langt mere end andelen af ufaglærte 26-årige og 35-årige. Faktisk er andelen af ufaglærte blandt 26-årige steget i 28. Der er dermed sket en udligning mellem generationerne, som gør, at der ikke er den samme automatiske store uddannelsesgevinst at hente i, at unge generationer afløser ældre generationer på arbejdsmarkedet. Tabel 1. Andel ufaglærte årige årige årige Stigning i uddannelsesniveau har positiv effekt på arbejdsstyrken Det er veldokumenteret, at der i de kommende år er nogle store årgange, som går på pension, mens der ikke er tilsvarende store yngre generationer, som træder ind på arbejdsmarkedet. Resultatet er umiddelbart en faldende arbejdsstyrke. En ren demografisk arbejdsstyrkefremskrivning tager udgangspunkt i befolkningens arbejdsmarkedsknytning ud fra deres køn, alder og herkomst. Hvis man regner med en uændret erhvervsdeltagelse i de kommende år for netop disse grupperinger, så vil sammensætningen af køn, alder og herkomst for de årige betyde en faldende arbejdsstyrke. Denne udvikling ses i figur 3. Figur 3 viser den årlige demografiske ændring i arbejdsstyrken, når der alene tages højde for køn, alder og herkomst. Det fremgår tydeligt, at arbejdsstyrken falder i hele perioden frem til 219. I hele perioden falder arbejdsstyrken med knap 4. personer. 3

4 Figur 3. Udviklingen i arbejdsstyrken Personer Personer Anm.: Arbejdsstyrken mellem 15 og 74 år. Kilde: AE beregninger på baggrund af IDA og AEs uddannelsesmodel. Alene at kigge på køn, alder og herkomst, når man skal beregne folks arbejdsmarkedstilknytning, er imidlertid en forenkling af problematikken. Der er nemlig store forskelle på arbejdsmarkedstilknytning alt efter, hvilken uddannelse man har. Folk med en faglig eller videregående uddannelse har f.eks. en større arbejdsmarkedstilknytning og mindre risiko for tidlig tilbagetrækning, end ufaglærte har. Tager man tager højde for dette i fremskrivningen af arbejdsstyrken, viser det sig rent faktisk, at den lille vækst, der fortsat er i befolkningens uddannelsesniveau, faktisk redder os fra et stort fald i arbejdsstyren. Figur 4 viser den årlige ændring i arbejdsstyrken, når man tager højde for befolkningens stigende uddannelsesniveau og dermed bedre arbejdsmarkedstilknytning. Som det ses af figuren, får stigningen i uddannelsesniveauet en positiv effekt på den årlige ændring i hele perioden. I perioden frem til 213 vender det ligefrem udviklingen fra et fald i arbejdsstyrken til en stigning. I perioden fra 214 frem til 219 er det kraftige fald, vi så i arbejdsstyrken i figur 3, reduceret kraftigt. Figur 4. Udviklingen i arbejdsstyrken, inkl. uddannelse Personer Personer Anm.: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. 4

5 Den positive effekt af det højere uddannelsesniveau trækker således i den rigtige retning for arbejdsstyrken. I figur 5 er vist den samlede udvikling i arbejdsstyrken for dels den rent demografiske udvikling, og dels når der tages højde for befolkningens stigende uddannelsesniveau. Det får den betydning, at faldet i arbejdsstyrken går fra at udgøre knap 38. personer til kun at udgøre godt 5. personer. Det øgede uddannelsesniveau har således reddet os med godt 32. personer. Figur 5. Årlig gevinst af det øgede uddannelsesniveau 1 pers pers Demografisk udvikling i arbejdsstyrken Udd. korr. udvikling i arbejdsstyrken Anm.: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. Når det er sagt, så kunne og burde det være meget bedre. Der er stadig tale om en faldende vækst i uddannelsesniveauet, som ikke harmonerer med et stort behov for uddannet arbejdskraft til at modstå det demografiske pres og til at modstå de stigende krav, der følger den teknologiske udvikling og af den stigende globalisering. Stor effekt på arbejdsstyrken af højere uddannelsesniveau Regeringen har et mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 215 skal have en kompetencegivende uddannelse. Derudover skal mindst 5 pct. af denne ungdomsårgang have fuldført en videregående uddannelse. Som det ser ud lige nu, er det ikke et realistisk mål, medmindre der sker en markant indsats på området. Med udgangspunkt i AEs uddannelsesmodel er der foretaget en række beregninger på, hvor kraftig en indsats der skal til, før målet kan nås. Vi har opstillet et scenarie, hvor vi både kan forbedre optaget til ungdomsuddannelserne samtidig med, at vi kan mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne (se detaljer i bilag sidst i analysen). Med udgangspunkt i en ungdomsårgang i 215 viser beregningerne, at det kan lykkes at nå regeringens mål, hvis optaget til og frafaldet på ungdomsuddannelserne forbedres med hele 75 procent. 5

6 I modellen er der regnet med en implementering af uddannelsesløftet, således at tilgangen til og frafaldet fra ungdomsuddannelserne forbedres med samlet 75 procent. fordelt på årene 21, 212 og 214. Hvis dette rent faktisk kunne lykkes, vil det til gengæld kunne bidrage betydeligt til arbejdsstyrkens udvikling. Figur 6 viser den årlige ændring i arbejdsstyrken, såfremt det lykkes at effektuere denne forbedring af de unges uddannelsesniveau. Som det ses, sker der en markant forbedring i arbejdsstyrken. Samlet set ville det betyde en gennemsnitlig årlig forbedring af arbejdsstyrken på ca. 1.5 personer frem til 219. Figur 6. Udviklingen i arbejdsstyrken, hvis 215-målene nås 1 pers pers Anm.: Der er alene medtager personer mellem 15 og 74. Kilde: AE-beregninger på baggrund af IDA og AE s uddannelsesmodel. Hvis det kunne lykkes regeringen at nå målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og mindst 5 pct. skal have en videregående uddannelse, ville det altså medføre en afgørende stigning i arbejdsstyrken. Ikke alene ville det kunne rette op på den demografisk nedadgående tendens i arbejdsstyrken, det ville rent faktisk kunne få løftet arbejdsstyrken med knap 15. personer i 219 sammenlignet med situationen, hvor vi ikke gør noget. Et løft som befolkningsudviklingen i høj grad dokumenterer, at der i høj grad er brug for. 6

7 Fremtidens velfærd kræver uddannelse I figur 7 er indtegnet de to scenarier for udviklingen i arbejdsstyrken frem til 219. Den ene kurve viser udviklingen i arbejdsstyrken, hvis der ikke gøres noget, men der tages højde for befolkningens stigende uddannelse. Den øverste kurve viser udviklingen i arbejdsstyrken, hvis regeringen når sit mål ved gradvist at forbedre afgangs- og tilgangsmønstrene med 75 pct. i 215. Figur 7. Udvikling i arbejdsstyrken, uddannelseskorrigeret og med gradvis forbedring 1 pers pers Udd. korr. udvikling i arbejdsstyrken Arbejdsstyrke m gradvis forbedring i 21, 212, Anm.: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. Med udgangspunkt i den rent demografiske arbejdsstyrkefremskrivning, hvor der alene blev skelet til befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i forhold til køn, alder og herkomst, giver det en gevinst på knap 32. ekstra i arbejdsstyrken, når der tages højde for befolkningens stigende uddannelsesniveau. Hvis regeringen kommer i mål med, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så kan man tilføje yderligere knap 15. personer til arbejdsstyrken. Det giver en samlet gevinst på næsten 5. personer, og vi ender med en arbejdsstyrke i 219, der er knap 1. personer større end i 29. Analysen dokumenterer altså, at et markant øget uddannelsesniveau er en af nøglerne til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, fordi øget uddannelse kan øge arbejdsstyrken markant. På den måde er en målrettet satsning på øget uddannelse et alternativ til store reformer på arbejdsmarkedet. 21 er imidlertid lige om hjørnet, og forbedringer på 75 pct. i perioden fra 21 til 214 er voldsomme forbedringer i uddannelsesmønstrene, som man ikke kan forvente sker af sig selv. Der skal derfor politisk handling til, hvis ikke målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal gå hen og blive ønsketænkning. For selvom uddannelsesniveauet stadig stiger, så er væksten faldende og ikke stor nok til at kunne afbøde hele faldet i arbejdsstyrken. Hvis ikke væksten skal gå helt i stå og hvis skal vende kurven i arbejdsstyrkens udvikling er det altafgørende, at det får højere prioritet, at flere unge får såvel ungdomsuddannelse som videregående uddannelse. Et stigende uddannelsesniveau kan redde fremtidens arbejdsstyrke, men det kommer ikke af sig selv. 7

8 Bilag Fremskrivning af uddannelsesudbuddet AE har udviklet en detaljeret model til fremskrivning af befolkningens fremtidige uddannelsesniveau under den grundantagelse, at uddannelsesindsatsen i fremtiden fastholdes på niveauet i dag. Mere præcist antages det, at overgangssandsynlighederne i uddannelsessystemet fastholdes på niveauet for det seneste historiske år. For givet køn, alder og herkomst er overgangssandsynlighederne defineret ud fra kombinationen den højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse samt tilbagelagt studietid på den igangværende uddannelse. Det indebærer f.eks., at hvis en 2-årig mand af dansk oprindelse med en afsluttet ungdomsuddannelse i dag har 5 procent chance for at starte på en lang videregående uddannelse indenfor samfundsvidenskaberne, så antages alle fremtidige 2-årige mænd af dansk oprindelse at have samme tilbøjelighed til at starte på en lang samfundsvidenskabelig uddannelse. Fremskrivningsmodellen indebærer, at befolkningens uddannelsesfordeling på langt sigt nærmere sig en konstant fordeling svarende til det uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration i dag vil opnå. Undervisningsministeriet beregner efter nogenlunde samme principper en såkaldt uddannelsesprofil, der netop belyser det langsigtede uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration vil få ved uændret "adfærd". For at sikre, at AEs model giver samme uddannelsesprofil som Undervisningsministeriet, foretages en skalering af overgangssandsynligheder. På baggrund af uddannelsesfremskrivningen beregnes udviklingen i arbejdsstyrken ved at antage, at erhvervsfrekvenserne i fremtiden er de samme som i dag - opdelt på køn, alder, herkomst og uddannelse. Med udgangspunkt i AEs uddannelsesmodel har vi forbedret tilgangen til ungdomsuddannelserne og frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Dette gøres ved at manipulere overgangssandsynlighederne. Hvis f.eks. en 2-årig mand af dansk oprindelse sidste år var i gang med en ungdomsuddannelse, men i år er frafaldet denne uden at afslutte den, så vil vi lade ham ligne de øvrige 2-årige mænd af dansk oprindelse, som fortsætter studierne. Det vil vi gøre for ham og 75 pct. af dem, som falder fra ungdomsuddannelserne begyndende med en forbedring på 25 pct. i hhv. 21, 211 og 212. På samme vis er der ændret gradvist i tilgangsmønstrene. 8

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Langtidsledigheden stiger

Langtidsledigheden stiger let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Flere marginaliserede efter markant nedgang

Flere marginaliserede efter markant nedgang Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere