SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan MODUL 5 SOB11 Tværprofessionel virksomhed Sygepleje Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin Sundhedsinformatik Sygdomslære Organisation og ledelse Jura Sociologi og sundhedsantropologi University College Lillebaelt 1

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 4 Sygepleje... 6 Sygeplejersken i det tværfaglige samarbejde... 6 Sammenhængende patientforløb... 7 Sygepleje til patienter med apopleksi... 8 Rehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse Dokumentation af sundhedsprofessionel praksis Accelererede patientforløb Sygepleje til patienter med hoftealloplastik Folkesundhed Folkesundhed og folkesygdom samt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Forskellige opfattelser af sundhedsfremme Sundhedsformidling Institutionelle faktorers betydning for folkesundheden Sundhedsinformatik Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og patienternes brug af informationsteknologi Informationssøgning ift. en tværprofessionel problemstilling Kliniske informationssystemer Studenterkonference. Kliniske retningslinjer en bro mellem forskning og praksis Sygdomslære Apopleksi Osteoartrose - artrose Organisation og ledelse Sundhedsvæsenets opbygning og funktion Jura Patientens retssikkerhed Sygeplejerskens pligter Sociologi og sundhedsantropologi Devalueringsprocesser Magt og relationer Social ulighed i forhold til sundhed og sygdom Modernitet og samfundskritik University College Lillebaelt 2

3 Bilag Bilag 1 - Præsentationsportfolie Modul Bilag 2 Program for kliniske øvelser i forhold til en patient med apopleksi Bilag 3 Tværprofessionelt modul TPM University College Lillebaelt 3

4 Beskrivelse af modulet Studieplan Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 har fokus på det overordnede tema: Tværprofessionel virksomhed. Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende og rehabiliterende tiltag. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen i Odense danner udgangspunkt for studieplanen. Se: Modulplan Modulets opbygning Modul 5 indeholder følgende fag: Sygepleje, folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin, sundhedsinformatik, sygdomslære, organisation og ledelse, jura samt sociologi og sundhedsantropologi. Sygeplejefaget er det styrende fag, og de øvrige fag er placeret løbende i modulet, og støtter op om sygeplejefaget og arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger, samt den interne prøve. Undervisningen er opbygget i centrale elementer: 1. Sygeplejersken i det tværfaglige samarbejde 2. Sammenhængende patientforløb 3. Dokumentation af sundhedsprofessionel praksis 4. Rehabilitering 5. Sundhedsfremme og forebyggelse 6. Accelererede patientforløb Undervisningen kan foregå i 1, 3 eller 9 basisgrupper samt på hold af ca. 25 studerende. Undervisningen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Problembaseret læring (PBL) er den bærende pædagogiske metode. I sygeplejefaget arbejdes med en case, herunder sygeplejefaglige og tværprofessionelle problemstillinger, diskussion, refleksion og videndeling samt forskelligt arbejde og praksisøvelser i sygeplejelokalerne. Casen medbringes af underviser til caseopstart Portfolio På modul 5 udarbejdes der en obligatorisk præsentationsportfolio i forbindelse med caseforløbet i relation til sammenhængende patientforløb. Desuden forventes det, at den enkelte studerende arbejder med portefolio løbende i modulet. I den obligatoriske præsentationsportfolio, skal der reflekteres over egen læring (se bilag 1) Præsentationsportfolien skal afleveres på fronter i afleveringsmappen præsentationsportfolio. Der gives individuel tilbagemelding på præsentationsportfolien ved din basisgruppeunderviser. På fronter i studerendes mappe opretter hver basisgruppe arbejdsmapper. Det aftales med basisgruppeunderviser og medstuderende, hvordan man nærmere ønsker at anvende fronter til dette. University College Lillebaelt 4

5 Litteratur på modulet På modulet vil der forekomme modullitteratur, der forventes læst til undervisningen. Endvidere vil der i studieplanen være eksempler på supplerende litteratur, som den studerende kan inspireres ud fra. En del af det faglige indhold på modulet tager udgangspunkt i den enkelte studerendes og basisgruppens egen søgning af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden og anvendelse af dette i bearbejdningen af de sygeplejefaglige og tværprofessionelle problemstillinger. Intern prøve Modulet afsluttes med udarbejdelse af den interne skriftlige prøve. Se: Prøvekriterier Der er følgende læringsudbytte for modulet: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anvendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til flerfaglig opgaveløsning At beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring At søge, formidle og anvende professions-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremme, forebyggende, diagnostiserende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis University College Lillebaelt 5

6 Sygepleje Sygeplejersken i det tværfaglige samarbejde (5 lektion) Centralt element: Sygeplejersken i det tværfaglige samarbejde Redegøre for elementer af sygeplejens kernefaglighed Redegøre for egen og andre (sundheds)professioners ansvars- og kompetenceområder i en given flerfaglig opgaveløsning Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. Fokus i undervisningen er sygeplejerskens ansvars- og kompetenceområde samt kernefaglighed. Der fokuseres ligeledes på sygeplejerskens koordinerende rolle i det tværprofessionelle samarbejde og på tværprofessionel kommunikation. Det forventes at du har læst modullitteraturen Greve, Ester (2009). Aktører i processen tværfaglighed. I: Jensen, L.; Petersen, L. og Stokholm G. (red.) (2009). Rehabilitering teori og praksis.1.udgave, 2. reviderede oplag. Munksgaard Danmark. København. S (Lægges på fronter) Hollænder, Eva (2008). Faggruppernes bidrag til rehabilitering. I: Nielsen C.V, Bengtsson S, m.fl.. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. København. Kap.16 (Lægges på fronter) Petersen, Helle (2008). Den gode kommunikationskultur. I: Petersen, Helle (red.) (2008). Det kommunikerende hospital. Børsen. København. S (Lægges på fronter) Rath, Ulla (2009): Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen, Søren (red.) (2009): Sygeplejebogen 1. 1.del. Gads forlag. København. S University College Lillebaelt 6

7 Sygepleje Sammenhængende patientforløb (2 lektion) Centralt element: Sammenhængende patientforløb Udøve egen profession og tværprofessionelt samarbejde indenfor sundhedspolitiske og økonomiske rammer Identificere mulige dilemmaer og magtrelationer i strukturelle forhold i sundhedsvæsenet Medvirke til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Forelæsning med dialog. Fokus i undervisningen er et kritisk perspektiv (organisatorisk, fagligt og patientorienteret) på sammenhængende patientforløb. Medbring gerne pc. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Dahlerup, Hanne (2011). Patientforløb i teori og praksis. I: Nielsen, Birthe Kamp (red.) (2011). Sygeplejebogen 3. Teori og metode. 3. udg. Gads Forlag. København. S Supplerende litteratur Rhode, Peter; Krøll, Vibeke og Mainz, Jan (2011). Patientforløb som sundhedsvæsenets udfordring. I: Mainz, Jan m.fl. (red.). Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard. Danmark. København. S Sundhedsstyrelsen (2009). Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser. C3%A6ng%20mellem%20kliniske%20retningslinjer%20og%20patientforl%C3%B8bsbeskrivelser%20final. ashx (juni 2012) University College Lillebaelt 7

8 Sygepleje Sygepleje til patienter med apopleksi (9 lektion) Centralt element: Sammenhængende patientforløb Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Søge, udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden ift. en given tværprofessionel problemstilling Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Medvirke til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Anvende viden om udvalgte folkesygdomme til opgaver der er sundhedsfremmende, forebyggende, diagnostiserende, behandlende og/eller rehabiliterende Undervisningen er tilrettelagt som et PBL-forløb. 2 lektioner til åbning af case hvor der er fokus på sygepleje til patienter med apopleksi og deres pårørende. Der udarbejdes sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til alle patientforløbets faser (indlæggelse, udskrivelse, rehabilitering). Endvidere fordyber de studerende sig ud fra individuelle læringsmål. 2 lektioner som forelæsning omhandlende sygepleje til patienter med apopleksi. 3 lektioner med kliniske øvelser (Bilag 2) 2 lektioner med videndeling En uge efter videndeling afleverer de studerende en præsentationsportefolio på fronter (Bilag 1) Det forventes at du har læst modullitteraturen. Christensen, Doris (1996). Bobath i teorien. Tidsskriftet sygeplejersken nr. 2, S (Lægges på fronter) Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. (juni 2012) Kap. 1, 3, 4 og 5 Glad, A. m.fl. (2011). Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 4. 3.udgave 1.oplæg. Gads Forlag. København. S University College Lillebaelt 8

9 Nielsen, Birthe Kamp (red.) (2009). Sygeplejeprocedurer og teknikker. 2. udgave. GADS Forlag. København. Ss og Supplerende litteratur Det Nationale Indikatorprojekt. (juni 2012) International Bobath Instructors Training Association (2008). Theoretical Assumptions and Clinical Practice. (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (2011). Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI). (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (2009). Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering (juni 2012) University College Lillebaelt 9

10 Sygepleje Rehabilitering (2 lektion) Centralt element: Rehabilitering Redegøre for elementer af sygeplejens kernefaglighed Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Medvirke til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Forelæsning med dialog. Fokus i undervisningen er sygeplejerskens rolle i rehabilitering. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Marselisborg Centret (2004). Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabilitering. (juni 2012) Kap. 2-5 Rath, Ulla (2009). Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen,S (red). Sygeplejebogen udg. Gads Forlag. København. Kap. 6 Supplerende litteratur Hollænder, Eva (2008): Faggruppernes bidrag til rehabilitering I: Nielsen C.V, Bengtsson S, mfl.: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. København. S Lund Møller, Mette (2009). ICF Et redskab i rehabiliteringsprocessen. I: Jensen L., Petersen L. og Stokholm G. Rehabilitering teori og praksis.1.udgave. 2 reviderede oplag. Munksgaard Danmark. København. University College Lillebaelt 10

11 Sygepleje Sundhedsfremme og forebyggelse (4 lektion) Centralt element: Sundhedsfremme og forebyggelse Redegøre for elementer af sygeplejens kernefaglighed Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Analysere og vurdere tværprofessionelle problemstillinger i relation til forskellige livsopfattelser og livsvilkår Forelæsning med dialog og gruppedrøftelse. Fokus i undervisningen er sygeplejerskens rolle i sundhedsfremme og forebyggelse. Med udgangspunkt i de studerendes TPM-emner drøfter de studerende muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse. Fælles opsamling med fokus på problemstillinger i relation til forskellige livsopfattelser og livsvilkår Det forventes at du har læst modullitteraturen. Hopen, L. (2008). Pædagogiske udfordringer i sundhedssektoren kræver nye samarbejdsformer. I: Kamp Nielsen (red.) (2008). Sygeplejebogen 2.1. Gads Forlag. København. S Lauvås, K og Lauvås, P (2004). Tværfagligt samarbejde. Klim. S (Lægges på fronter) Rath, Ulla (2009). Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen, Søren (red.) (2009). Sygeplejebogen 1. 1.del. Gads forlag. København. S Pedersen, Lene (2011). Patientinddragelse refleksion, læring, innovation og ledelse. Hans Reizels Forlag. S (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Birtø, K. (2007). Sundhedsfremme i rehabiliteringsprocessen. I: Jensen, L.Pedersen, Stokholm (red.) (2007) Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. København. S Fredens,K. m. fl. (red.) (2012): Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard. København. S Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakke. Mental sundhed. S University College Lillebaelt 11

12 Sygepleje Dokumentation af sundhedsprofessionel praksis (2 lektion) Centralt element: Dokumentation af sundhedsprofessionel praksis Have kendskab til udvalgte kommunikations- og informationsmetoder som anvendes i sundhedsprofessionel praksis Forklare betydning af dokumentation som led i kvalitetssikring Sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Medvirke til kvalitetssikring at sundhedsprofessionel praksis gennem dokumentation Dialogbaseret undervisning med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. I undervisningen fokuseres der på sygeplejerskens forpligtelser i forhold til dokumentation og på forskellige former for dokumentation som sygeplejersken anvender i sit arbejde. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Madsen, I. (2011). Dokumentation i sygepleje. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen udg. Gads Forlag. København. S Sundhedsstyrelsen (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (juni 2012) Kristensen Kent (2011). Sundhedsjura. 4. udgave. Gads Forlag. København. Kapitel 9, S University College Lillebaelt 12

13 Sygepleje Accelererede patientforløb (2 lektion) Centralt element: Accelererede patientforløb Udøve egen profession og tværprofessionelt samarbejde indenfor sundhedspolitiske og økonomiske rammer Identificere mulige dilemmaer og magtrelationer i strukturelle forhold i sundhedsvæsenet Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Forelæsning med dialog. Fokus i undervisningen er et kritisk perspektiv (organisatorisk, fagligt og patientorienteret) på accelererede patientforløb. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Jacobsen, Dorthe Hjort og Rud, Kirsten (2011). Accelererede operationsforløb. I: Nielsen, Birthe Kamp (red.) (2011). Sygeplejeboden 3. Teori og metode. 3. udg. Gads Forlag. København. S Supplerende litteratur Husted, Henrik m.fl. (2006). Kort vs. Lang hospitalisering efter hofte- og knæalloplastik. Organisatoriske og faglige forskelle. Ugeskrift for læger, 2006, 168 (22). S (juni 2012) Husted, Henrik m.fl. (2006). Patienttilfredshed efter hofte- og knæalloplastik med kort vs. Lang indlæggelse. Ugeskrift for læger, 2006, 168 (22). S (juni 2012) Norlyk, Annelise og Harder Ingegerd (2010). Accelererede operationsforløb patientens perspektiv. Sygeplejersken 2010, nr Patientperspektiv.aspx (juni 2012) University College Lillebaelt 13

14 Sekretariatet for ministerudvalget (2007). Kvalitet i den offentlige sektor. Fakta om accelererede patientforløb. (juni 2012) University College Lillebaelt 14

15 Sygepleje Sygepleje til patienter med hoftealloplastik (2 lektion) Centralt element: Accelererede patientforløb Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Dialogbaseret undervisning med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Slot, Alice m.fl. (2011). Sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 4. 3.udgave 1.oplæg. Gads Forlag. København. Ss , og Supplerende litteratur Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi (2006). Total Hoftealloplastik. Referenceprogram. Kap. 9 og University College Lillebaelt 15

16 Folkesundhed Folkesundhed og folkesygdom samt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering (3 lektion) Centralt element: Folkesundhed og livsvilkår Have viden om folkesundhed, herunder betydningen af forskellige livsopfattelser og livsvilkår Have viden om folkesundhed, herunder strukturelle aspekter og fordeling af sundheden og sygdomsbyrden i befolkningen Redegøre for folkesygdomme og risikofaktorer, herunder faktorer af sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende karakter Anvende viden om folkesygdomme i forhold til sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende indsats Forelæsning med dialog. I undervisningen fokuseres der på begrebet folkesundhed og på befolkningens sundhedstilstand herunder fordeling af sundhed. Der fokuseres ligeledes på begrebet folkesygdom og på de risikofaktorer, der kan lede til folkesygdomme. Endelig afklares og drøftes begreberne sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Illemann Christensen, Anne m.fl (2012). Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. København %20Danmark%202010%20og%20udviklingen%20siden% aspx (juni 2012) S Kamper-Jørgensen og Bruun Jensen, B (2009). Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. I: Kamper- Jørgensen, F (red). Forebyggende Sundhedsarbejde. 5. udgave. Munksgaard Danmark. Kapitel 1 (Lægges på fronter) Kjøller, M.; Juel, K. og Kamper-Jørgensen, F. (red.)(2007). Folkesundhedsrapporten Danmark Statens Institut for Folkesundhed. (juni 2012) S Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København, Center for Forebyggelse. Ss , 40 og (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (2011). Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen, Kbh. (juni 2012) S. 7-9 University College Lillebaelt 16

17 Supplerende litteratur Bjerrum Koch, Mette; Davidsen, Michael og Juel, Knud (2012). Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. (juni 2012) S University College Lillebaelt 17

18 Folkesundhed Forskellige opfattelser af sundhedsfremme (4 lektion) Centralt element: Folkesundhed og livsvilkår Reflektere over forskellige opfattelser af sundhedsfremme og disses betydning for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende tiltag Anvende viden om forskellige opfattelser af sundhedsfremme og disses betydning for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende tiltag Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. I undervisningen fokuseres der på hvordan forskellige opfattelser af sundhedsfremme bl.a. en salutogenetisk og patogenetisk opfattelse har betydning for hvordan sundhedsfremmende tiltag udmøntes. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Andersen, John (2012): Sundhedsstrategier i et empowermentperspektiv. I Dybbroe, B, Land, B, Nielsen, S (red.) (2012): Sundhedsfremme et kritisk perspektiv. Samfundslitteratur, Frederiksberg. S (Lægges på fronter) Antonovsky, Aron (2000): Helbredets Mysterium. Hans Reitzels forlag. S (Lægges på fronter) Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2000): Sundhedsfremme i teori og praksis. 1 udg, 1oplag. Sundhedsfremmende afdeling Ringkøbing amt. S (Lægges på fronter) Komiteen for Sundhedsoplysning (1998). Ottawa Charter om Sundhedsfremme. Oversat og udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, København oversat_til_dansk.pdf (juni 2012) Det Nationale Råd for Folkesundhed (2006). Giv borgerne et Kram (juni 2012) Supplerende litteratur Statens institut for folkesundhed (2009). KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. University College Lillebaelt 18

19 Folkesundhed Sundhedsformidling (2 lektion) Centralt element: Folkesundhed og livsvilkår Have viden om folkesundhed, herunder betydningen af forskellige livsopfattelser og livsvilkår Anvende viden om folkesygdomme i forhold til sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende indsats Anvende viden om forskellige opfattelser af sundhedsfremme og disses betydning for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende tiltag Forelæsning med dialog. I undervisningen fokuseres der på forskellige former for sundhedsformidling herunder sundhedsoplysning og sundhedspædagogik. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Glinsvad, B (2006). Sundhedspædagogik. I: Hørdam, B (red.). Vidensformer, pædagogik, sundhed. 1. udgave edn, GAD, Kbh. S (Lægges på fronter) Dalum, Peter; Sonne, Torsten og Davidsen, Mette-Marie (2000). Den motiverende samtale. I: Dalum, Peter; Sonne, Torsten og Davidsen, Mette-Marie (2000). At tale om forandring. En bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik. Tobaksskaderådet. S (juni 2012) Saugstad, T (2009). Sundhedspædagogiske overvejelser I: Mach-Zogal, R, Saugstad, T (2009) Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard, Kbh. S (Lægges på fronter) University College Lillebaelt 19

20 Folkesundhed Institutionelle faktorers betydning for folkesundheden. (2 lektion) Centralt element: Institutionelle faktorers betydning for folkesundheden Have viden om begreberne sundhedsøkonomi og sundhedspolitik og kan identificere baggrunden for sundhedsøkonomiske og politiske tiltag i forhold til folkesundheden Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. I undervisningen fokuseres der på internationale, nationale, regionale og kommunale rammer, målsætninger og tilbud i forhold til folkesundheden. Det drøftes hvordan sundhedspolitik, sundhedsøkonomi og prioriteringer i sundhedsvæsenet har indflydelse på folkesundheden. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Regeringens overordnede og tværgående udmeldinger og initiativer på sundhedsområdet (juni 2012) Kommunernes landsforening (2012). KL s seks bud på national sundhed. (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (2011). Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København. S (juni 2012) Vallgårda, Signild og Krasnik, Allan (2010). Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. 2. udg. Munksgaard Danmark. Kap 2 s (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2012). Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. (juni2012) University College Lillebaelt 20

21 Sundhedsinformatik Studieplan Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og patienternes brug af informationsteknologi (2 lektion) Centralt element: Informationsteknologi Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Have viden om udvalgte kommunikations- og informationsmetoder som anvendes i sundhedsprofessionel praksis Reflektere over muligheder og begrænsninger i anvendelse af informationsteknologi i sundhedsprofessionel praksis Forelæsning med dialog Som forberedelse inden undervisningen skal de studerende individuelt beskrive hvilke informationer der bliver delt om/med patienten fra den case, der er blevet anvendt i forbindelse med undervisning i sygepleje til patienter med apopleksi. Beskrivelserne skal lægges på fronter i de studerendes mappe - basisgruppemappen. Underviser inddrager dette i forelæsningen. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Birkler, Jacob og Dahl, Mads Ronald (2011). Den digitale patient. Munksgaard Danmark. S (Lægges på fronter) Dragsted, L. (2011). Udviklingsprocessen, samarbejde, implementering af it systemer og it sikkerhed. I: Withen, Lone Erdmann (2011). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads forlag. S Hulbæk, Lars (2011). Telemedicin og e-kommunikation. I: Withen, Lone Erdmann (2011). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads forlag. S Supplerende litteratur Madsen, I. (2011). Dokumentation i sygeplejen. I: Kamp Nielsen, Birte (red.) (2011). Sygeplejebogen 3, teori og metode. Gads forlag. S University College Lillebaelt 21

22 Sundhedsinformatik Informationssøgning ift. en tværprofessionel problemstilling (2 lektion) Centralt element: Informationsteknologi Søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende opgaver Tilrettelagt som øvelser i litteratursøgning på hold a ca. 25 studerende. Holdene sammensættes ud fra hvordan de studerende er fordelt på TPM-emner. Offentliggørelsen af holdene lægges på fronter. Som forberedelse til undervisningen skal de studerende medbringe en tværprofessionel problematik fra TPM-forløbet (Bilag 3). Det forventes at du har læst modullitteraturen. Bønneløkke, Mette (2011). Informationskompetence. I: Withen, Lone Erdmann (2011). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads forlag. S University College Lillebaelt 22

23 Sundhedsinformatik Kliniske informationssystemer (3 lektion) Centralt element: Dokumentation og kvalitetssikring Beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Have viden om udvalgte kommunikations- og informationsmetoder som anvendes i sundhedsprofessionel praksis Forelæsning med dialog. I undervisningen fokuseres der på det juridiske og etiske grundlag i forhold til brugen af kliniske informationssystemer. Endvidere introduceres de studerende til forskellige former for kliniske informationssystemer herunder administrative systemer (EPJ), databaser og patientregisktre. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Gøeg, K.R., Pape-Haugaard, L. og Elberg, P. (2011). Kliniske informationssystemer. I: Withen, Lone Erdmann (2011). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads forlag. S Juhl, L.B. (2011). Retlig regulering og sundhedsinformatik. I: Withen, Lone Erdmann (2011). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads forlag. S University College Lillebaelt 23

24 Sundhedsinformatik Studenterkonference. Kliniske retningslinjer en bro mellem forskning og praksis (Hel dag) Centralt element: Dokumentation og kvalitetssikring Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Have viden om udvalgte kommunikations- og informationsmetoder som anvendes i sundhedsprofessionel praksis Studenterkonference der afholdes af Center for Kliniske retningslinjer på VIAUC i Århus. Programmet for studenterkonferencen kan læses her: Der vil blive arrangeret bustransport fra UCL, Blangstedgårdsvej 4 Indsætte link med program og tilføje noget om busafgang University College Lillebaelt 24

25 Sygdomslære Apopleksi (2 lektioner) Centralt element: Apopleksi Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/ kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme Forklare det menneskelige legemes funktioner ved de enkelte sygdomme Beherske fagets terminologi både skriftligt og mundtligt Forelæsning. Der undervises i tilstandenes definitioner, forekomst, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Der gøres desuden rede for de kliniske og parakliniske fund samt behandling i forbindelse med apopleksia cerebri. Det forventes at du har læst modullitteraturen. A Rogvi-Hansen, Bjarke (2010). Sygdomme i nervesystemet. I Schulze, Svend og Schroeder, Torben V. (red.) (2010). Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København. Munksgaard Danmark. S Sørensen, P. Soelberg m fl. (2010).?ervesystemets sygdomme. København. Gads Forlag. Ss og (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. (juni 2012) University College Lillebaelt 25

26 Sygdomslære Osteoartrose - artrose (2 lektioner) Centralt element: Osteoartrose - artrose Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/ kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme Forklare det menneskelige legemes funktioner ved de enkelte sygdomme Beherske fagets terminologi både skriftligt og mundtligt Forelæsning. Der undervises i tilstandenes definitioner, forekomst, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Der gøres desuden rede for de kliniske og parakliniske fund samt behandling i forbindelse med osteoartrose - artrose. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Stengaard-Pedersen, Kristian m.fl. (2010). Bevægeapparatets sygdomme. I: Schulze, Svend og Schroeder, Torben (red.). Basisbog i sygdomslære. København. Munksgaard Danmark. S Supplerende litteratur Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi (2006). Total Hoftealloplastik. Referenceprogram. (juni 2012) University College Lillebaelt 26

27 Organisation og ledelse Studieplan Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsvæsenets opbygning og funktion (3 lektioner) Centralt element: Sundhedsvæsenets opbygning og funktion Redegøre for sundhedsvæsenets opbygning og organisering som ramme for egen of andre professioners praksis Have viden om begreberne sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Identificere baggrunden sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske tiltag Forelæsning med dialog. I undervisningen fokuseres der på hvordan sundhedsvæsenet er opbygget og organiseret herunder hvilke sundhedstilbud de forskellige sektorer skal varetage. Der fokuseres endvidere på sundhedsøkonomi og sundhedspolitik. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Bille, Mette og Nielsen, Aase (2009). Struktur op opgaver i sundhedsvæsenets institutioner. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs. København. Academica. S Danielsen, Maria (2009). Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs. København. Academica. S University College Lillebaelt 27

28 Jura Patientens retssikkerhed (4 lektioner) Centralt element: Patientens retssikkerhed Have viden om lovgrundlag der er gældende i sundhedsvæsenet, herunder etiske aspekter i forhold til udøvelsen af sygeplejen og tværprofessionelt samarbejde Forelæsning med dialog. I undervisningen vil der være fokus på sundheds- og sociallovgivning herunder patienternes retssikkerhed, værdighed, integritet og selvbestemmelse. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Kristensen Kent (2011). Sundhedsjura. 4. udgave. København. Gads Forlag. Ss , , og Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011). Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (juni 2012). Kap. 1-7 og 13 Indenrigs- og sundhedsministeriet (2010). Sundhedsloven (juni 2012). Kap. 1-2, 4-5, 8-10, 23, og Supplerende litteratur Friis, Janne (2009). Sundhedsstyrelsens rolle. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs. København. Academica. Kap. 6, S Hybel, Ulla (2009). Patienternes og brugernes rettigheder. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs. København. Academica. Kap. 5, S Socialministeriet (2011). Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr 904 af 18/08/ (juni 2012) University College Lillebaelt 28

29 Jura Sygeplejerskens pligter (4 lektioner) Centralt element: Sygeplejerskens pligter Har viden om lovgrundlag der er gældende i sundhedsvæsenet, herunder etiske aspekter i forhold til udøvelsen af sygeplejen og tværprofessionelt samarbejde Anvende lovgrundlag, der er gældende i sundhedsvæsenet, herunder etiske aspekter i forhold til udøvelsen af sygepleje og tværprofessionelt samarbejde 1 lektion med oplæg og drøftelse om erhvervelse af samt fraskrivelse og fratagelse af autorisation. 3 lektioner med drøftelser i grupper og i plenum ud fra klagesager fra patientombuddet. Som forberedelse til disse 3 lektioner skal den studerende finde og læse 1-2 klagesager omhandlende sygeplejersker eller andet plejepersonale. Klagesagerne kan findes under patientombuddet De studerende sender linket til klagesagen(-erne) til underviseren 2 dage før undervisningen. I lektionerne drøftes udvalgte klagesager i grupper. I drøftelserne medinddrages de studerendes sygeplejefaglige, juridiske og etiske viden. Det forventes at du har læst modullitteraturen. Kristensen Kent (2011): Sundhedsjura. 4. udgave. København. Gads Forlag. S Sygeplejeetisk råd (2004). De sygeplejeetiske retningslinjer. (juni 2012) Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011). Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (juni 2012). Kap. 1-7 og 13 Indenrigs- og sundhedsministeriet (2010). Sundhedsloven (juni 2012). Kap. 1-2, 4-5, 8-10, 23, og Supplerende litteratur Hybel, Ulla (2009). Patienternes og brugernes rettigheder. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs. København. Academica. Kap. 5, S University College Lillebaelt 29

30 Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2007). Bekendtgørelse om hjemmesygepleje. (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (2008). Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter,sygehjælpere og kliniske diætister Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (1998). Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. VEJ nr af 01/05/ (juni 2012) Sundhedsstyrelsen (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen (2006). Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr 9429 af 30/06/ (juni 2012) University College Lillebaelt 30

31 Sociologi og sundhedsantropologi Devalueringsprocesser (4 lektioner) Centralt element: Devalueringsprocesser At den studerende får forståelse for devalueringsprocesser på individ-, gruppe-, og samfundsniveau. At den studerende kan redegøre for devalueringsprocesser og mulige konsekvenser på alle niveauer. At den studerende får indsigt i og forståelse for hvordan devalueringsprocesser kan håndteres i en sygeplejefaglig kontekst med henblik på at reducere mulige konsekvenser i hverdagslivet. Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. I oplægget vil devalueringsprocesser blive belyst ud fra Goffmanns perspektiv på stigmatisering og stempling. Der vil blive relateret til en sygeplejefaglig kontekst. I timerne vil der lægges op til dialog og diskussion om hvordan man som sygeplejerske kan arbejde for at påvirke devalueringsprocesser på alle tre niveauer i klinisk praksis. Derfor forventes det at du har læst modullitteraturen. Goffman, E. (2009). Stigma: Om afvigerens sociale identitet. Overs. fra engelsk efter "stigma: Notes on the management of spoiled identity". Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kap. 1(Lægges på fronter) Hviid Jacobsen, M., Kristiansen, S., & Mortensen, N. (2002). Erving Goffman: Sociologien om det elementære livs sociale former. Kbh.: Hans Reitzel. Kap 5. (Lægges på fronter) Kynde, A., Jakobsen, T.L., Hansen, J.O. (2012). Forskelsbehandling om psykiatriens stigmatisering af mennesker diagnosticeret med `Borderline. I: Social Kritik 129/ (juni 2012) S University College Lillebaelt 31

32 Sociologi og sundhedsantropologi Magt og relationer (4 lektioner) Centralt element: Magt og relationer At den studerende får forståelse for, at magt i sociale organisationer må ses i et større samfundsmæssigt politisk perspektiv. Magt former både organisationer og institutioner der søger at løse særlige samfundsskabte problemstilliner. Magt har et dobbelt fokus: - På det samfundsmæssige niveau produceres magt gennem de (politiske og faglige) logikker, der er indlejret i og styrende for samfundets institutioner - På individniveau producerer magt subjekter af en særlig slags At den studerende forstår magt som produktiv og ikke et individuelt bundet anliggende. At de studerende kan redegøre for, hvordan magt udspilles på begge niveauer Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. I oplæggene vil forskellige perspektiver på magt som eksempelvis aktørmagt, strukturel magt og diskursiv magt blive belyst. Disse perspektiver på magt vil blive perspektiveret til forskellige sygeplejefaglige sammenhænge. Endvidere vil der i timerne lægges op til diskussioner om, hvordan man kan blotlægge og forstå magt i forhold til klinisk praksis. Det forventes, at du har læst modullitteraturen. Mik-Meyer, N., & Villadsen, K. (2007). Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Kap. 4. (Lægges på fronter) Thorndal, M.H. (2004) Modernitetens politiske teoretikere?yere politisk teori og filosofi. Kap. om Foucault. København, Columbus (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Sørensen, N. (2006). I virkeligheden udenfor. (juni 2012) S University College Lillebaelt 32

33 Sociologi og sundhedsantropologi Social ulighed i forhold til sundhed og sygdom (4 lektioner) Centralt element: Social ulighed i forhold til sundheds og sygdom At den studerende får forståelse for, at social ulighed i sundhed både har et nært perspektiv knyttet til den enkelte borger og et større samfundsmæssigt politisk perspektiv At den studerende forstår forskellen på at tænke sundhed i et aktør eller struktur perspektiv. At de studerende kan redegøre for, hvordan og hvorfor forældres sociale position kravler under huden på deres børn. Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg, drøftelser og gruppearbejde. I disse lektioner er der fokus på at forstå, hvilken indflydelse social ulighed har på den enkelte borgers sundhed. Der vil blandt andet være fokus på begreberne social ulighed, social kapital, levevilkår og livsstil. Målet er at vise, at der en sammenhæng mellem lav indkomst, kort uddannelse og lang række områder så som nedsat social funktionsevne, fattigdom på menneskelige ressourcer, ringere materielle vilkår, fysisk og psykisk belastende arbejdsforhold, mindre motion, federe mad og større tobaksforbrug, færre valgmuligheder, dårligere muligheder og ressourcer til at håndtere livets svære hændelser og tidlig død, og at disse områder nedarves igennem generationer. Det forventes, at du har læst modullitteraturen. Diderichsen, Finn (2011). Ulighed i sundhed. I: Lund, Rikke et al. (red.) (2011). Medicinsk sociologi sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. Munksgaard Danmark. Kap. 2 (Lægges på fronter) Wilkinson, Richard & Pickett, Kate (2011). Lighed hvorfor alle klare sig bedre i mere lige samfund. Informationsforlag. S og (Lægges på fronter) University College Lillebaelt 33

34 Sociologi og sundhedsantropologi Modernitet og samfundskritik (4 lektioner) Centralt element: Modernitet og samfundskritik At den studerende tilegner sig viden om forskellige perspektiver på modernitet. At den studerende kan redegøre for forskellige perspektiver på, hvordan man kan tænke samtidskritik. At den studerende har indsigt i de udfordringer, der er ved at være menneske i det moderne og hvilke udfordringer det giver sygeplejeprofessionen. Dialogbaseret undervisning på hold med oplæg og drøftelser. I undervisningen vil der være fokus på at give et indblik i forskellige sociologiske traditioner og begreber. Centrale temaer i undervisningen vil være samfundskritik, modernitet, ungdom og identitet. I undervisningen vil det blive belyst, hvordan samspillet mellem samfund og individ eller struktur og aktør kan forstås. Der vil endvidere være fokus på at vise, hvordan forskellige sociale processer kan have indflydelse på den enkelte borgers livsform og livs valg, og for mødet mellem sygeplejerske og borger. Litteraturlisten er prioriteret således, at den litteratur, der er af størst betydning for undervisningen står øverst. Bak, C.K. (2010). Anthony Giddens. I: Andersen, P. T. og Timm, H. (red.) (2010). Sundhedssociologi en grundbog. Hans Reitzels Forlag. København. Kap. 4 (Lægges på fronter) Nørgaard, B. (2010). Thomas Ziehe. I: Gytz Olesen, S.; Møller Pedersen, P. & Hermann, L. (Eds.). Pædagogik i sociologisk perspektiv: En præsentation af Karl Marx & Friedrich Engels, Émile Durkheim, Michel Foucault,?iklas Luhmann, Pierre Bourdieu, Jürgen Habermas, Thomas Ziehe, Anthony Giddens, 2. udgave ed.. Viborg: PUC. S (Lægges på fronter) Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet: Selvet og samfundet under sen-moderniteten. 1. udgave ed.. Kbh.: Hans Reitzel. Kap. 1 (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Brinkmann, S. & Eriksen, C. (2005). Selvrealisering: Kritiske diskussioner af en græns løs udviklingskultur (1. udgave ed.). Århus: Klim. Jørgensen, P. S. (2005). Familieliv - i en stresset kultur. I: Dræby Sørensen, A. & Thomsen, H.J. (Eds.). Det svære liv: Om lidelsen i den moderne kultur. Århus: Aarhus Universitetsforlag. University College Lillebaelt 34

35 Bilag Bilag 1 - Præsentationsportfolie Modul 5 Studerendes navn: Hold: Dato for aflevering: En uge efter videndeling på case omhandlende patient med apopleksi Antal sider: Max 3 sider á 2400 anslag med mellemrum Feedback: 15 minutters individuel tilbagemelding Portfolieark Emne: Udgangspunktet for portfolien er casen omhandlende patient med apopleksi Mål for portfolien: Anvende viden om apopleksi til opgaver der er sundhedsfremmende, forebyggende, diagnostiserende, behandlende og/eller rehabiliterende. Søge, udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i forhold til en sygeplejefaglig og/eller tværprofessionel problemstilling. Indhold i portfolien: Beskriv og bearbejd en problemstilling relateret til case omhandlende patient med apopleksi og anvend referencer som belæg: 1. Problemstilling: I din problemstilling kan følgende overvejelser inddrages: Hvilke problemer ser du? Hvilken sammenhæng foregår problemerne i? Hvilket er det mest interessante problem? Afgræns og beskriv problemet? 2. Læringsbehov og læringsmål: Beskriv hvilke læringsbehov du har? hvilken viden har du nu og hvad har du brug for at vide mere om i forhold til problemet og i forhold til målene for portfolien? Beskriv dit/dine læringsmål. University College Lillebaelt 35

36 3. Læringsudbytte: Ud fra dit/dine læringsmål søges og bearbejdes viden(herunder sygeplejeinterventioner og/eller tværprofessionelle interventioner), derefter beskrives dit læringsudbytte: Hvilken ny viden har du opnået? Hvordan kan du anvende den ny viden i forhold til din problemstilling? 4. Referencer: Beskriv referencer: Hvilke referencer har du brugt? Hvordan har du udvalgt referencerne? Hvordan vurderer du kvaliteten af referencerne? (Fx er de holdbare, mangelfulde, udtømmende, svære at læse, relevante, nye, gamle?) 5. Selvevaluering: Hvordan er læringsmålene blevet indfriet? I hvilke andre sammenhænge kan du anvende det lærte? Er der læringsmål som ikke blev besvaret og hvad vil du gøre ved det? Hvilke nye læringsbehov er der udsprunget af arbejdet? Egne kommentarer på undervisers tilbagemelding: University College Lillebaelt 36

37 Bilag 2 Program for kliniske øvelser i forhold til en patient med apopleksi Kære studerende på modul 5 Hermed program til de kliniske øvelser relateret til patienter med apopleksia cerebri. Vi har 3 lektioner incl. oprydning og I skal være i jeres basisgrupper og rundt til alle 3 stationer. Ud fra nedenstående kan I se hvordan de kliniske øvelser er tilrettelagt og hvad I skal have forberedt jer på til undervisningen. Station 1: Basisgruppeunderviser (45 min) Udfør screening for dysfagi. Se bilag 3 i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Træne ansigts- og mundstimulation i forbindelse med facialisparese og udøve/diskutere mundpleje ud fra klinisk retningslinje. Træne i guidning/hjælp i spisesituation Evt. øve sondelægning Evt. drøfte ernæringsscreening Station 2: Jan Petersen (45 min) Træne mobilisering og lejring ud fra Bobaths principper Drøfte overvejelser om håndtering af det akutte forløb Station 3: Basisgruppeunderviser (45 min) Drøfte behovsområdet vedr. udskillelse af urin og øve steril intermitterende katerisation (SIK) Drøfte behovsområdet vedr. udskillelse af fæces i forhold til bilag 4 i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Vurdering ad ADL-funktioner vha. Barthels indeks. Skema findes i sygeplejebogen. Drøfte overvejelser vedr. afasi og kommunikation University College Lillebaelt 37

38 Bilag 3 Tværprofessionelt modul TPM Det tværprofessionelle moduls indholdsmæssige struktur er bygget op omkring to overordnede kompetencer: tværprofessionel kompetence og relationskompetence, som er fælles kompetenceudviklingsområder for de professionsbacheloruddannelser, der indgår i det tværprofessionelle modul. Indholdet i de undervisningsemner der udbydes i det tværprofessionelle modul er desuden styret af tre temaer: inklusion, sammenhængende forløb og sundhedsfremme, der afspejler aktuelle og relevante samfundsmæssige udfordringer for alle de involverede professionsbacheloruddannelser. Undervisningsemnerne i det tværprofessionelle modul udbydes i uge 8-9 for efterårsmodulet og for forårsmodulet. De studerende har mulighed for at ønske prioriterede emner. Mål for TPM Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i sin professionelle identitet: opnår en indsigt i andre relevante professioner og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession kan bringe sin egen profession og faglighed i spil med andre fagligheder i løsningen af problemstillinger i en praksis, der er kompleks, forskelligartet og under stadig udvikling og forandring opnår erfaring med at samarbejde med professionelle inden for andre professionsområder, herunder kompetence til at facilitere effektivt teamsamarbejde og netværksdannelse Det er målet, at den studerende gennem deltagelse i udviklings- og innovationsprocesser: kan indgå i et tværfagligt arbejde med henblik på udvikling af problemstillinger inden for velfærdsområdet i samarbejde med andre professionelle kan identificere og formulere problemstillinger, samt arbejde på et professionsbachelorfagligt niveau med udvikling af konkrete løsningsforslag kan arbejde tværfagligt, dvs evne at kombinere viden, forståelser og metoder fra andre fagområder Det er målet, at den studerende på grundlag af faglig og professionel etik: kan arbejde med problemstillinger inden for velfærdsområderne med en professionel etik samt personlig og faglig integritet har forståelse for, at praksis inden for velfærdsområderne både har et nært perspektiv knyttet til den enkelte borger og et større samfundsmæssigt politisk perspektiv udvikler evne og vilje til at øve personlig og professionel indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i University College Lillebaelt 38