Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening"

Transkript

1 Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste år har ny viden om luftforureningen og dens sundhedsskadelige effekter skabt stor international opmærksomhed. Dette skyldes ikke mindst ny viden om små partikler (omtales som fine partikler eller PM 2,5, dvs partikler med diameter under 2,5 µm) og deres særlige bidrag til de sundhedsskadelige effekter. Inden for de seneste år er der således afholdt talrige internationael konferencer vedrørende luftforureningens og især partiklers effekter. Som konsekvens af denne øgede viden er der både nationalt og internationalt (U.S.- EPA), EU-kommisionen, WHO) foretaget revision af grænseværdierne for partikler og øvrige luftforureningskomponenter. Herhjemme har man for at følge udviklingen og i forbindelse med indarbejdelsen af nye EUgrænseværdier nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. I gruppen sidder der repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser samt forskere inden for det miljømedicinske område. En vigtig del af gruppens arbejde er at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af de aktuelle luftforurenings-niveauer i Danmark samt at vurdere, hvad indførelse af de nye EU-grænseværdier vil betyde. Nedenfor sammenfattes kort gruppens arbejde med vurdering af komponenterne partikler og ozon, der umiddelbart må anses for at høre til de mest sundhedsskadelige komponenter i luften. En lang række data peger på disse to komponenter er særligt kritiske, men man må imidlertid gøre sig klart, at udsættelse af befolkningen altid vil bestå af luftens samlede indhold, der udgøres af en blanding af en lang række gasformige og partikelbundne komponenter, og at de effekter man ser i befolkningsundersøgelser, derfor vil være relateret til denne samlede udsættelse. De komponenter, der i undersøgelserne bedst kan relateres til effekterne, må således betragtes som de bedste indikatorer for forureningens sundhedsskadelige effekter. Partikler Det er især de fine partikler (PM2,5 sv.t. partikler mindre end 2,5 µm) der i dag anses for at være forbundet med sundhedsskadelige effekter. Disse partikler stammer overvejende fra forbrændingsprocesser fx trafikudstødning. Partikler (støv) der stammer fra forarbejdningsprocesser, afslidning og ophvirvling fra jordoverfladen samt partikler fra biologiske kilder fx pollen vil typisk udgøre en grovere fraktion med betydelige større partikeldiameter. Den grove partikelfraktion kan typisk måles som PM 10 (massen af alle Trafikdage på Aalborg Universitet

2 partikler mindre end 10 µm) eller som TSP (total mål for massen af alle partikelstørrelser i luften). De fine partikler opfører sig modsat de grovere partikler som gasser, og udeluftens indhold af fine partikler vil derfor trænge ind i bygninger og fordele sig til indemiljøet, således at baggrundsniveauet indenfor stort set vil svare til udendørsniveauet. Dette betyder, at personer udsættes for luftens indhold af fine partikler både ude og inde. De fine partikler vil, når de indåndes, kunne trænge helt ud i lungernes yderste forgreninger, alveolerne, hvorfra de kun fjernes meget langsomt. De større partikler derimod vil aflejres højere oppe i lungerne og vil her forholdsvis hurtigt med overfladeslimlaget blive transporteret bort fra lungerne og op til svælget. Effekter ved kortvarig udsættelse I forbindelse med de nyere befolkningsundersøgelser, hvoraf de fleste er amerikanske, har man undersøgt for effekter som dødelighed, sygelighed, hospitalsindlæggelser, forværrelse af symptomer fra luftvejslidelser, forbrug af astmamedicin, ændret lungefunktion og fravær fra arbejde/ skole. Det har især vagt opsigt, at effekter på ovennævnte parametre er fundet ved partikelniveauer, der er aktuelle for vestlige byer i dag, dvs. effekter er således ikke kun fundet i forbindelse med svære forureningsepisoder, som det har været kendt fra tidligere tiders smogepisoder i fx London, eller de meget høje niveauer der i dag kan ses i visse byer i udviklingslande. Med hensyn til sundhedsskadelige effekter fra akutte forureningsepisoder har WHO i 1996 i deres seneste revurdering af partiklers sundhedskadelige effekter opstillet følgende tabel over sammenhæng mellem forøgede niveauer og effekter: Effekter i forbindelse med korterevarende forøget partiklerniveau (WHO 1996): Effekt procentvis stigning pr 10 µg/m 3 PM 10 Dødelighed, alle årsager + 0,7 % (1,5% PM 2,5 ) Hospitalsindlæggelser, luftvejssygdomme + 0,8 % Hyppigere brug af astmamedicin + 3,1 % Hyppigere symptomer med hoste + 3,6 % Hyppigere forekomst af vejrtrækningsbesvær Fald i lungefunktion + 3,2 % 0,13 % WHO anfører endvidere i deres vurdering: - at de talrige undersøgelser der ligger til grund for vurderingen peger på klare og entydige sammenhænge mellem sundhedsskadelige effekter og forhøjede partikelniveauer i forbindelse med korterevarende forureningsepisoder - at der foreligger overvejende ensartede dosis-response-sammenhænge imellem de sammenlignelige undersøgelser 220 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 - at effekter som følge af kortvarige forurenigsepisoder kan forventes ved selv lave niveauer (< 100 µg/m 3 som PM 10 ), og at der ud fra de foreliggende data ikke umiddelbart kan defineres en nedre tærskelværdi for effekterne Dette er et markant skift i forhold til WHO-vurderingen i 1987, hvor man ikke forventede at der optrådte effekter med påvirkning af dødelighed under et partikelniveau på 500 µg/m 3. Effekter ved vedvarende udsættelse Det har i forbindelse med ovennænvte sammenhænge været diskuteret voldsomt om den øgede dødelighed i forbindelse med luftforureningsepisoder blot skulle tages som et udtryk for at dødstidspunktet for personer, der alligevel ville dø inden for kort tid, blot blev fremskyndet nogle få dage som følge af en luftforureningsepisode (harvesting effect), således at der ikke var tale om en større påvirkning af dødelighed i befolkningen. Hvorvidt dette er tilfældet, er belyst i to større amerikanske undersøgelser, hvor man har fulgt op til ½ million personer i en række nordamerikanske byer og set på forskelle i dødelighed i relation til årlige gennemsnitsværdier af luftforureningen, dvs man har undersøgt på hvilken måde vedvarende udsættelse for forskellige forurenigsniveauer påvirker dødeligheden. I den ene undersøgelse blev 8111 personer fra seks byer fulgt i år. Dødeligheden i de forskellige byområder blev sat i relation til forureningsniveauerne af en række udvalgte forureningskomponeneter. Efter justering for andre faktorer med mulig indflydelse på dødelighed (forskelle i alder- og kønsfordeling, rygning, uddannelsesniveau, erhvervsmæssig eksponering og legemsvægtindex) fandt man statistisk sikker sammenhæng mellem partikelniveau og dødelighed. Sammenhængen blev tydeligere jo mindre partikelstørrelse effekterne blev realteret til, dvs. tydeligst sammenhæng blev fundet i forhold til PM 2,5, dernæst PM 10 og derpå TSP. Niveauerne af andre forureningskomponenter bortset fra sulfat (der er en bestanddel af de fine partikler) udviste ikke samme statistiske sammenhæng med dødelighed. De gennemsnitlige partikelniveauer (årsværdier) for de seks byer lå i intervallet 11-29,6 µg/m 3, PM 2,5. Per 10µg/m 3 stigning i PM 2,5 -niveau kunne man observere en øget årlig dødelighed i befolkningen på 14% (Dockery et al., 1993; WHO 1996). I en anden undersøgelse hvor personer i 151 byområder blev fulgt i syv år, fandt man ligeledes statistisk signifikant sammenhæng mellem partikelniveauer og dødelighed. I denne undersøgelse korrigerede man også for andre medvirkende faktorer, idet man fra spørgeskema havde oplysninger om personernes alder, køn, race, ryge- og alkoholvaner, højde og vægt, erhvervsmæssige eksponering og uddannelse. I undersøgelsen lå årsmiddelværdierne i intervallet 9-33,5 um/m 3 for PM 2,5. Ved et øget partikelniveau på 10 µg/m 3 (PM 2,5 ) fandt man en stigning i årlig dødelig på 7%. Den øgede dødelighed var især forårsaget af ekstra dødsfald som følge af luftvejslidelser og hjerte-kredsløbslidelser. Forekomst af dødsfald som følge af lungekræft var endvidere positivt relateret til indholdet af sulfatniveauet (Pope et al., 1995; WHO 1996). M.h.t. andre effekter fra kronisk udsættelse anfører Pope et al.(1995) i forbindelse med et review over undersøgelser fra , at øget partikelniveau er forbundet med en stigning i luftvejssymptomer og en forringet lungefunktion. Undersøgelserne pegede samlet på en øgning af bronkitis og kronisk hoste på 10-25% i befolkningen og et fald i lungefunktion på ca. 2% per 10 µg/m 3 stigning i PM 10 -niveau. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 WHO (1996) angiver at forekomsten af bronkitislignende symptomer hos børn stiger med 34% for hver gang det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler stiger med 10 µg/m 3, samtidig med at lungefunktionen hos børnene som et gennemsnit forringes med ca.1,9%. Vurdering af effekter ved aktuelle partikelniveauer i Danmark I forbindelse med de nævnte effekter må især personer der lider af kroniske obstruktive lungesygdomme (ca danskere) og personer med hjerte-kredsløbsygdomme (ca danskere) anses for særlig følsomme over for partikelforurening. Børn, herunder spædbørn må formentlig også betragtes som en følsom gruppe samt ældre, syge og generelt svækkede personer. Ud over grupper med særlig følsomhed må grupper der er særligt udsatte for partikelforureningen anses for potentielle risikogrupper. Dette inkluderer bla. personer der i høj grad udsættes for udstødningsgasser fx chauffører, cykelbude, gadehandlere og andre, der opholder sig i miljøer med tæt trafik. Ovenfor angives en række alvorlige effekter som følge af luftens indhold af partikler. Da de fleste data vedrørende sundhedsskadelige effekter er relateret til måling af PM 10 og PM 2,5, er det vanskeligt direkte at overføre disse fund til danske forhold, da vi indtil videre kun har målt partikelniveauerne som TSP-niveauer herhjemme. For en foreløbig vurdering kan TSPniveauer imidlertid groft omregnes til PM 10 - og PM 2,5 -niveauer under anvendelse af omregningsfaktorer, hvor PM 10 = 0,55 x TSP og PM 2,5 = 0,6 x PM 10. Det aktuelle byniveau for partikler målt som TSP ligger på en årsmiddelværdi på ca. 60 µg/m 3 i de større danske byer. Med ovenstående omregningsfaktorer svarer dette til ca. 20 µg/m 3 PM 2,5. Såfremt 10 µg/m 3, PM 2,5 modsvarer en ændring i årlig dødelighed på 7% (værdien fra den største af de amerikanske undersøgelser), vil det betyde, at en reducering af det aktuelle niveau med 5 µg/m 3 (dvs. en reduktion med 25% af det nuværende skønnede PM 2,5 -niveau) ville medføre et fald i dødelighed på 3,5%. Blandt en befolkning på 1 million danskere med en årlig dødelighed på ca , vil dette svare til et fald i dødeligheden på ca. 400 personer. Tilsvarende kan der foretages et foreløbigt og noget usikkert skøn over, hvor meget en reduktion af PM 2,5 - niveauet kan forventes at påvirke forekomsten af bronkitis og antallet af børn med nedsat lungefunktion. En reduktion af det årlige PM 2,5 - niveau på 5 µg/m 3 skønnes således at ville betyde, at der blandt børn ville være ca.1700 børn færre med bronkitis symptomer og ca børn færre med nedsat lungefunktion. Referencer Dockery DW, Pope CA, Xu X, Spengler JD, Ware JH, Fay ME, Ferris BG, & Speizer FE (1993). An association between air pollution and mortatlity in six U.S. cities. The New England Journal of Medicine 329, Lippmann M (1998). The 1997 US EPA standards for particulate matter and ozone. Issues in Environmental Science and Technology vol 10, Miljø- og Energiministeriet & Sundhedsstyrelsen (2000). Vurdering af partikler. Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening (august 2000). Miljøstyrelsen (1997). Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik. Miljøprojekt 352. Pope CA, Dockery DW, & Schwartz J (1995). Review of epidemiological evidence of health effects of particulate air pollution. Inhalation Toxicology 7, Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 Pope CA, Thun MJ, Namboodiri MM, Dockery DW, Evans JS, Speizer FE, & Heath CW (1995). Particulate air pollution as a predictor of mortality in a prosective study of U.S. adults. Am J Respir Crit Care Med 151, WHO (1996). Air quality Guidelines for Europe Particulate matter. Final edited draft, pp 82. Trafikdage på Aalborg Universitet

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening april 2003 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Fald i partikelforureningen fra trafik i København AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Vurdering af partikler i udeluft

Vurdering af partikler i udeluft Vurdering af partikler i udeluft Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. august, 2000. 1 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. september 2001 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at nedsætte en fælles

Læs mere

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne?

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne? Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Indeklimaet kan give

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Indikative partikelma linger i Charlottenlund

Indikative partikelma linger i Charlottenlund Indikative partikelma linger 212-215 i Charlottenlund Jan Holst Jensen, Charlottenlund Private kontinuerte partikelmålinger over en 3-årig periode udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Notat om indikative partikelma linger

Notat om indikative partikelma linger Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/10-2018 Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø Oversigt Luftforurening

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret

Læs mere

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler Steen Solvang Jensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Poul Bo Larsen, Instituttet for

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager

Ankestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box

Læs mere

Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen

Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28-03-2019 Ole Hertel 1, Thomas Ellermann 1, Mikael Skou Andersen 1 og

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10] Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( ) Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O.

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Helbredsmæssige aspekter af glasfiber

Helbredsmæssige aspekter af glasfiber Helbredsmæssige aspekter af glasfiber I den danske kompositbranche anvendes kontinuerlige e-glasfibre, i daglig tale "glasfiber", til armering af plast (f.eks. polyester, vinylester, epoxy m.m.). Generelt

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER. Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima. Clean air solutions

INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER. Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima. Clean air solutions INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima Clean air solutions Instruktionsmanual - PM1 Tracker INDHOLD 1. Introduktion...3 2. Start/Stop af enheden...4 3. PM

Læs mere

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Hvordan sikrer vi indeklimaet? Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Risiko og sundhed Spredning af asbest fra brand

Risiko og sundhed Spredning af asbest fra brand Risiko og sundhed Spredning af asbest fra brand Borgermøde i Hårlev 31 01 2017 Civilingeniør, kemi Kim Haagensen Baggrund Forfatter på 3 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere