Juridisk Institut Strategi
|
|
- Victoria Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 3 Vision, formål, værdier og kultur VISION vil præge udviklingen af den nationale retsvidenskab og vil have international gennemslagskraft gennem forskning på højt fagligt niveau. vil yde et væsentligt bidrag til at forme og videreudvikle den juridiske og erhvervsjuridiske kompetenceprofil. FORMÅL skal understøtte samfunds- og erhvervsudviklingen ved at sikre og udvikle den nationale retsvidenskab og påvirke den internationale retsudvikling. Der skal tilstræbes størst mulig sammenhæng mellem forskning, uddannelse og formidling. Gennem kontakt til omverdenen, herunder samarbejde med erhvervslivet, vil instituttet sikre nye impulser til udvikling af sine aktiviteter. De administrative medarbejdere ved skal understøtte visionen og formålet ved en fortsat udvikling af efterspurgte kompetencer. VÆRDIER OG KULTUR s virke er forankret i retssikkerhed, andre retlige værdier og retsstatslige principper. Instituttets værdier skal fungere som fælles grundlag for det kollegiale samarbejde og komme til udtryk som fælles kendetegn i dagligdagen. Værdierne understøtter instituttets formål og skal kunne genkendes i instituttets delstrategier. INSTITUTTETS ARBEJDE SKAL ALTID VÆRE KENDETEGNET VED: Ambitioner høj kvalitet og høj faglighed Fælles mål alle arbejder på at realisere instituttets vision, og alle har del i instituttets succeser Forskellighed instituttet spænder fagligt vidt, alle kompetencer skal anvendes, og forskelligartede bidrag tjener til at sikre højest mulig kvalitet Ansvarlighed arbejdet er på samme tid forankret i traditionen og udvikles i samspil med det omkringliggende samfund DET KOLLEGIALE SAMARBEJDE SKAL FOREGÅ I EN SAMLENDE OG ATTRAKTIV KULTUR, DER SÆRLIGT ER KENDETEGNET VED: Anerkendelse vi respekterer hinandens indsats og synspunkter Åbenhed vi drøfter forskellige synspunkter åbent med hinanden Faglighed og saglighed vi prioriterer det faglige og holder os til sagen Fællesskab vi er imødekommende og gæstfrie Overordnet strategi INTERNATIONALISERING Retten bliver i stigende grad påvirket af den normfastsættelse, som finder sted på regio-nalt og internationalt niveau gennem konventioner og overnationalt samarbejde, f.eks. EU. For at møde de udfordringer, som dette medfører for såvel undervisning og forskning som talentudvikling, vil instituttet skærpe og udvikle sit internationale udsyn. Instituttet vil arbejde på at blive et foretrukket valg for internationale studerende og forskere samt en foretrukken samarbejdspartner for internationale uddannelses- og forskningsmiljøer. Det videnskabelige personale skal være efterspurgt internationalt. UDDANNELSE Instituttet udbyder to fuldtidsuddannelser, som begge har en stærk forankring i instituttets forskning. Det er et mål, at uddannelsernes selvstændige profiler skærpes. Uddannelser-ne skal sikre og udvikle kompetencer, der efterspørges af nationale og internationale aftagere inden for retssektoren, den offentlige administration, erhvervslivet og forskningssektoren. FORSKNING Instituttet skal udbygge og videreudvikle forskningen inden for retsvidenskabens traditionelle kernefag og være på forkant med nye retlige udfordringer for samfund og erhvervsliv. Forskningen skal være både nationalt og internationalt orienteret og omfatte såvel spørgsmål, der hører hjemme under de juridiske fagdiscipliner, som spørgsmål, der kræver en indsats på tværs af fagområder.
3 4 EKSTERN FINANSERING Instituttet vil styrke den eksterne finansiering af forskningen. Dette vil øge muligheden for at udvikle nye projekter af stor værdi for såvel grundforskningen som den anvendte forskning. Opnåelse af ekstern finansiering skal være et samlet institutanliggende, hvortil en bred kreds af instituttets forskere bidrager. TALENTUDVIKLING Instituttet vil styrke arbejdet med at udvikle talenter på kandidat- og ph.d.-niveau. Instituttet vil rekruttere de bedste kandidater til ph.d.-uddannelsen. Instituttets ph.d.-uddannelse skal give kompetencer, der er efterspurgt af nationale og internationale forskningsmiljøer, myndigheder og private aftagere. ERHVERVSSAMARBEJDE OG EFTERUDDANNELSE Instituttet vil styrke samarbejde og vidensudveksling med erhvervslivet i bred forstand. Erhvervssamarbejdet skal indgå i uddannelse, forskning, talentudvikling og efteruddannelse ved instituttet og bidrage til udvikling af erhvervslivet. Instituttets efteruddannelse skal være med til at sikre erhvervslivet mulighed for livslang læring. Delstrategier 5 UNDERVISNING vil opretholde en stærk forskningsbasering af uddannelser og af fag udbudt af instituttet. Instituttet vil sikre, at de enkelte fag er forankret hos en aktiv seniorforsker, og at vejledning af de studerende i videst muligt omfang varetages af fagligt kompetente forskere ved instituttet. STÆRKE FULDTIDSUDDANNELSER MED KLARE FAGLIGE PROFILER Undervisningsudbuddet skal styrke talentudviklingen på såvel bachelor- som kandidatuddannelserne. Endvidere skal det sikres, at kandidater fra har mulighed for at udvikle praksisnære kompetencer, så de er attraktive for aftagerne. UDDANNELSE vil skærpe de to fuldtidsuddannelsers selvstændige profiler og videreudvikle disse med henblik på fortsat opfyldelse af samfundsmæssige behov. Jurauddannelsen er en professionsuddannelse, som har et samfundsmæssigt ansvar for at uddanne kandidater til en række områder, der forudsætter en juridisk uddannelse. Uddannelsen skal derfor give de studerende et dybtgående kendskab til de juridiske kernefag (herunder især de retsdogmatiske fag), den juridiske metode og retsvidenskaben. Uddannelsen skal endvidere give de studerende forståelse for, at juraen udgør et sammenhængende system, som bygger på fælles grundlæggende principper og værdier. Bacheloruddannelsen skal give et sikkert greb om den juridiske metode gennem arbejdet med de almene dele af de retsdogmatiske fag, mens kandidatuddannelsen skal videreudbygge den generelle forståelse for juraen og den juridiske metode gennem specialisering inden for en række konkrete retsområder. Den erhvervsjuridiske uddannelse skal give de studerende faglig viden samt teoretiske og metodiske kvalifikationer, der sætter dem i stand til på et højt videnskabeligt niveau at identificere, formulere og behandle erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemstillinger. Gennem arbejdet med uddannelsens juridiske elementer skal de studerende opnå en sikkerhed i anvendelsen af den juridiske metode og en øget metodisk forståelse for samspillet mellem erhvervsøkonomien og erhvervsjuraen. Integrationen mellem det erhvervsøkonomiske og det erhvervsjuridiske fagområde skal styrkes i erhvervsjurauddannelsen, og uddannelsen skal udvikles i et tæt samarbejde mellem de involverede fagområder. De studerendes mulighed for at tydeliggøre deres egen profil skal sikres ved hjælp af valgmuligheder gennem hele uddannelsen. Undervisningen skal tilrettelægges, så den styrker de kompetencer, der indgår i studiernes kvalifikationsbeskrivelser. E-læring skal anvendes i øget udstrækning på områder, hvor dette er relevant og giver den bedste understøttelse af de studerendes læringsproces. Instituttet vil styrke de studerendes evne til at arbejde tværfagligt på erhvervsjurauddannelsen ved integrerede undervisningsforløb og tværfaglige projektforløb. REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG STUDIEMILJØ For at øge optaget af dygtige studerende vil være målrettet i rekrutteringen. Uddannelserne ved instituttet skal gøres mere synlige over for potentielle ansøgere gennem øget samarbejde med de studieforberedende uddannelser. I særlig grad skal instituttet øge indsatsen over for ungdomsuddannelser, som indeholder juridiske elementer. Indsatsen for at reducere frafaldet på bacheloruddannelserne skal styrkes ved at prioritere pædagogisk udvikling af de fag, hvor frafaldet er størst. Vejledningsindsatsen over for frafaldstruede studerende skal øges. Instituttet vil udbygge studiesociale tiltag, der påvirker frafaldet, og samarbejde med studenterorganisationerne om at styrke studiemiljøet.
4 6 7 FORSKNING EKSTERN FINANSIERING TALENTUDVIKLING Forskningen ved skal være af højeste kvalitet og have national eller international gennemslagskraft. Forskningen skal være såvel teoretisk velfunderet som praktisk relevant. Det praktiske retslivs behov skal tillægges meget stor vægt, men den retsvidenskabelige forskning skal også gå nye veje. Forskningsmiljøet på instituttet skal være åbent og præget af dialog på tværs af juridiske fag og også med andre relevante fagområder. SAMMENHÆNGEN MELLEM FORSKNING OG UDDANNELSE Som en del af universitetet er i henhold til universitetsloven forpligtet til at drive forskning og udbyde forskningsbaseret uddannelse på højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Der skal derfor være sammenhæng mellem den forskning, der udføres, og de uddannelser, instituttet udbyder. FORSKNINGSFRIHED OG VIDENSKABSETIK Ved instituttet er der forskningsfrihed, og instituttet værner om instituttets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. FORSKNINGSOMRÅDER OG FORSKNINGSKVALITET Forskningen på instituttet skal dække alle retsvidenskabens hovedområder, og instituttet ser det som et mål i sig selv, at det er i stand til at præstere forskning på højeste niveau inden for alle disse områder. RETSVIDENSKABELIG TRADITION OG INTERNATIONAL UDVIKLING Forskningen ved er kendetegnet ved omfattende national publicering i overensstemmelse med retsvidenskabens forankring i det praktiske retslivs behov samt ved betydelig international publicering med det formål at udvikle retsvidenskaben i lyset af de krav, der følger af øget internationalt samkvem og samhandel. Retsvidenskaben er traditionelt forbundet med et bestemt sprog og efter nationalstaternes fremkomst med en bestemt nation. Forskning i danske retsforhold er dermed helt central for instituttet. Da den retlige regulering i stigende grad over- og internationaliseres, kræves et øget fokus på de internationale dimensioner af reguleringen. Instituttet ønsker derfor at prioritere øget internationalisering på alle områder, hvor det er relevant. PUBLICERING Instituttet ønsker at publicere sin forskning i overensstemmelse med nationalt og internationalt anerkendt videnskabelig praksis, herunder i form af tidsskriftartikler, monografier og afhandlinger. I overensstemmelse med retsvidenskabens tradition og forankring i det praktiske retslivs behov vil instituttet fastholde og udvide forskningspublicering i nationale tidsskrifter og bøger. vil øge antallet af internationale publikationer for at styrke sin gennemslagskraft og være en attraktiv international samarbejdspartner. FORSKNINGSSAMARBEJDE Instituttet understøtter etablering af nationale og internationale forskningsgrupper og -centre, for at større forskningsprojekter kan gennemføres. Det er en målsætning, at skal øge antallet og kvaliteten af ansøgninger om ekstern forskningsfinansiering. ET MIDDEL TIL BEDRE FORSKNING Eksterne bevillinger giver instituttets forskningsmiljøer mulighed for at udvikle nye forskningsprojekter og skal ses som et middel til at øge mængden og hæve højden af instituttets forskning. Ekstern finansiering skal være en naturlig og integreret del af hverdagen og forskningskulturen på instituttet, dog under iagttagelse af den vigtige balance mellem det personlige initiativ og instituttets overordnede målsætninger. EKSTERNT SAMARBEJDE OM FORSKNINGSFINANSIERING vil have særligt fokus på mulighederne for at hjemtage forskningsmidler via samarbejde med virksomheder, myndigheder og institutioner. Der vil ikke alene være fokus på de større forskningsansøgninger, men også på, at instituttets forskere fortsætter med at hente mindre bevillinger hjem. EN PROFESSIONEL ADMINISTRATION Instituttet ønsker at højne vidensniveauet med henblik på at fremskaffe ekstern forskningsfinansiering. Instituttet vil fremme gode administrative procedurer og målrettet hjælp til udarbejdelse af ansøgninger samt udvide sin bistand i forbindelse med praktisk gennemførelse og afslutning af eksternt finansierede forskningsprojekter. udbyder en ph.d.-uddannelse, der lever op til internationale standarder. Instituttet arbejder på at rekruttere højtkvalificerede kandidater fra ind- og udland til uddannelsen. Instituttet prioriterer ph.d.-projekter, der har sammenhæng med instituttets øvrige delstrategier, herunder målet om at være på forkant med nye retlige udfordringer. Instituttets overordnede formål er styrende for talentudvikling og fastholdelse, og omvendt er talentudvikling afgørende for, at instituttet kan leve op til sin overordnede målsætning. REKRUTTERING Instituttet vil arbejde målrettet på at øge antallet af kvalificerede ansøgere fra tre ansøgergrupper: instituttets egne studerende, erhvervsaktive jurister og erhvervsjurister samt internationale kandidater. Dette indebærer en forbedret indsats med hensyn til information til potentielle ansøgere og et større udbud af talentprogrammer for de dygtigste kandidatstuderende. Instituttet vil forbedre informationen om ph.d.-uddannelsen, herunder tydeliggøre betydningen af den brede forskningsprofil samt af forskningsfrihed som en central værdi, også når det gælder valg af ph.d.-projekt. PH.D.-UDDANNELSENS KVALITET Instituttet vil løbende arbejde på at sikre og forbedre kvaliteten af ph.d.-uddannelsen. Det omfatter såvel rammerne for uddannelsen (modtagelsesprocessen, kontorforhold, adgang til information, økonomisk hjælp til rejseudgifter, etc.) som indholdet af den (kvaliteten af vejledningen, kursusudbud, etc.). På en lang række af de nationalt prægede fagområder er der en mangeårig tradition for nordisk samarbejde, som instituttet ønsker at bevare og videreudvikle. Instituttet har ligeledes en række internationale samarbejder, som skal fastholdes og udbygges. TALENTUDVIKLING EFTER OPNÅET PH.D.-GRAD Instituttet vil skabe gode rammer for, at yngre forskere, der er tilknyttet instituttet, bliver kvalificerede til fastansættelse som forsker.
5 8 ERHVERVSSAMARBEJDE OG EFTERUDDANNELSE Instituttet ønsker at styrke sit samarbejde med erhvervslivet i bred forstand, dvs. omfattende såvel den private som offentlige sektor samt andre nationale og internationale aktører. Erhvervssamarbejde skal indgå i alle instituttets kerneaktiviteter og bidrage til at øge kvaliteten i s uddannelser, forskning, talentudvikling og vidensdeling. UDDANNELSE Instituttet ønsker at styrke samspillet mellem teori og praksis gennem flere uddannelsesaktiviteter i samarbejde med erhvervslivet. Øget erhvervssamarbejde som led i uddannelsen forbedrer de studerendes forståelse af de retlige spørgsmål, de kommer til at møde i praksis inden for forskellige sektorer. Dette understøtter ikke blot de studerendes karrierevalg, men giver også erhvervslivet indsigt i de studerendes kompetencer. FORSKNING Øget erhvervssamarbejde skal bidrage til at sikre, at instituttets forskning er på forkant med nye retlige udfordringer for samfund og erhvervsliv, og styrke samspillet mellem teori og praksis. Forskerne skal sikres praktisk viden, adgang til data og værdifuld feedback. Målet er endvidere, at erhvervslivet skal bidrage mere til større forskningsprojekter og -samarbejder, bl.a. ved ekstern finansiering. Erhvervssamarbejde kan etableres ad hoc eller i form af større strategiske partnerskaber. TALENTUDVIKLING Øget erhvervssamarbejde skal være med til at give ph.d.-stipendiaterne adgang til relevant viden og data samt muliggøre diskussion. Målet er at øge de ph.d.-studerendes synlighede og give erhvervslivet bedre indsigt i de ph.d.-studerendes kompetencer og dermed skabe flere karrieremuligheder efter endt ph.d.-forløb. EFTERUDDANNELSE Instituttet vil gennem praksisrelevante efteruddannelsesaktiviteter inden for sine forskningsområder bidrage til vidensdeling med og udvikling af erhvervslivet. Instituttet udbyder tre masteruddannelser (MEEL, MDIS og den fleksible master). Der vil være fokus på at styrke udbuddet af indtægtsdækket virksomhed. Deltagelse af både forskere og praktikere i efteruddannelsesaktiviteterne understøtter koblingen mellem teori og praksis. FOTO: AU FOTO
6 10 Aarhus BSS Aarhus Universitet Bartholins Allé Aarhus C jura@au.dk law.au.dk
Juridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereStrategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar
Læs mereStrategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017
Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mere1. PROFESSORATSPOLITIK... 2
NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereSTILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE
NOTAT STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE 7. juni 2018 VIVEs stillingsstruktur skal understøtte vores strategi: Vi skal levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der
Læs mereKøbenhavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 52, 21. - 22. marts 2011 Pkt. 7. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 11. MARTS 2011 Vedr.: Statusnotat vedr. Strategi 2016 Sagsbehandler: Rektorsekretariatet
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereProfessionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst
Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav
Læs merePRODEKAN FOR UDDANNELSE DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. København september Job- og personprofil. gør god ledelse bedre
København september 2018 Job- og personprofil PRODEKAN FOR UDDANNELSE DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER:
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs merePsykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING
Psykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING 2017 2020 Indledning, vision og indsatsområder FORSKNING er en vigtig opgave for Psykiatrien i Region Syddanmark. Forskning
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereCand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs merekøbenhavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi
københavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi 2023 1 FORORD Et årti er gået, siden Københavns Universitet (KU) fik sin første samlede strategi. Universitetet
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereForsknings- og udviklingsstrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forsknings- og udviklingsstrategi University College Lillebælt 2017-2020 Godkendt i Professionshøjskoleledelsen 19. september 2017 Indhold Vision... 2 UCL s forsknings- og
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereVISION & STRATEGI 2013-2015
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereForskningsstrategi Nykøbing Falster Sygehus
Forskningsstrategi 2017-2020 Nykøbing Falster Sygehus 1 Forord Forskning er et relativt ungt område på Nykøbing F. sygehus (NFS) og med få, men aktive forskere indenfor det lægelige og sygeplejefaglige
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereStrategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet BAGGRUNDEN Universitetssektoren undergår i disse år gennemgribende forandringer. Den internationale konkurrence er og bliver væsentligt hårdere. Vi kæmper
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Læs merestrategi Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet.
2 0 1 3 strategi 2 0 2 0 Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet. 1 Forord...2 Udgangspunkt...3 Mission og værdigrundlag...4 Vision...5 Forskning...6 Udgangspunkt... 6 Strategiske målsætninger...
Læs mereStillingsstruktur for medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)
Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 61 Ref.: Risak Dato: 1. november 2012 Stillingsstruktur for medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereSTRATEGI FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
STRATEGI FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 2016-2020 BAGGRUNDEN Den samfundsvidenskabelige efter- og videreuddannelse (EVU) har i det seneste årti oplevet en ændret konkurrencesituation,
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereRekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.
Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. 1 HVAD DÆKKER DET OVER? Et fælles politik papir Holdningsbearbejdende Medinddrages i vores daglige aktiviteter Inspiration til specifikke
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereDIPLOM i erhvervsøkonomi HD
Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mere