Livskvalitet og anerkendelse i det pædagogiske arbejde på botilbuddet for mennesker med autisme

Transkript

1 Livskvalitet og anerkendelse i det pædagogiske arbejde på botilbuddet for mennesker med autisme University College Syddanmark Pædagoguddannelsen Aabenraa Bachelor 09. januar 2015 Vejleder: Britt Skov Mauritzen Studerende: Signe Hyldgaard Kjær, pa11615 Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Redegørelse... 4 Autisme... 4 Historien... 5 Livskvalitet... 7 Siri Næss definition... 8 Madis Kajandis definition... 9 Anerkendelse... 9 Friedrich Hegels definition... 9 Axel Honneths definition Berit Baes definition Selvbestemmelse Omsorg og etik Magt Analyse Det pædagogiske arbejde Fremme livskvaliteten Være anerkendende Selvbestemmelsesretten Omsorgen vs magten i arbejdet Konklusion Litteraturliste Citater

3 Bilag Bilag Bilag Bilag3a Bilag3b Bilag

4 Indledning Livskvalitet og anerkendelse er to vigtige begreber i det pædagogiske arbejde. Alle mennesker har livskvalitet i større eller mindre grad, og alle vil opnå en kvalitet i livet. Livskvalitet er et udtryk for, at livet er værd at leve i for hvem som helst, når som helst og hvor som helst (Henriksen, 2007, s16). Det er ikke alle mennesker, som selv kan opnå en forbedret livskvalitet uden hjælp fra andre. Det er her pædagogen kan hjælpe, for som der står i FN s Handicapkonvention (HK), artikel 10 Retten til livet, har alle mennesker ret til livet, også mennesker med handicap skal nyde beskyttelse af livet på lige fod med andre. 1 Pædagogens job er, at sørge for at borgeren har det godt, og får retten til at leve sit liv på lige fod med andre. Det er ikke helt lige til, at lade borgerne leve et liv som andre. De har brug for hjælp og støtte, til at klare sig. I Serviceloven (SEL) 1, stk. 2, står der at, formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 2 Pædagogen skal hjælpe borgeren til at forbedre sin livskvalitet, samtidig med at pædagogen skal sørge for, at borgeren stadig har retten til livet. I mit arbejde som vikar på et botilbud, mener jeg, det er vigtigt at danne unikke personlige relationer med hver enkelt borger, og ud fra denne relation, fremme deres livskvalitet og selvstændighed gennem en anerkendende tilgang, for at give dem en god dag. Jeg mener, at anerkendelse er den vigtigste forudsætning i mødet med et andet menneske. Det er gennem anerkendelsen, at der bliver skabt tryghed, tillid og relationer, som er vigtige for at fremme borgerens livskvalitet. Men for at give borgerne en forbedret livskvalitet, skal vi hjælpe og give omsorg til borgerne. I forbindelse med omsorgen, kan man komme ud for at udøve magt. Denne magt er ikke nødvendigvis synlig, men skjult. I denne type for omsorg, opstår der nogle dilemmaer i efterlevelsen af SEL s intentioner om selvbestemmelsesretten. For at give borgerne livskvalitet, skal man kigge på deres selvbestemmelsesret. Ved at give dem noget selvbestemmelse, øges livskvaliteten betydeligt, men fuld selvbestemmelse er ikke nemt for borgerne. Alt dette fører frem til nogen spørgsmål: Hvordan arbejder man anerkendende i arbejdet med autisme? Hvad gør den anerkendende tilgang for borgerne? Hvad er livskvalitet for borgerne? Hvordan kan pædagogen gøre for at fremme borgerens livskvalitet? Hvor meget 1 Kallehauge, 2007, s5 2 Hansen, 2014, s2 3

5 brug af magt bruges der i omsorgens øjemed? Kan der blive for meget hjælp? Hvad siger SEL om omsorg og magt? Hvor stor betydning har selvbestemmelsesretten for borgerne? Bliver den efterlevet? Der er mange syn på disse spørgsmål. For at kunne give borgerne livskvalitet, er man nød til at anerkende dem, hvor de er, for at flytte dem i rette retning. Problemformulering Hvordan kan pædagogen fremme livskvaliteten hos borgere med autisme via en anerkendende tilgang, og hvilke dilemmaer jf. omsorg vs magt kan opstå i efterlevelse af servicelovens intentioner om retten til selvbestemmelse? Metode Jeg vælger at anskue min problemformulering ud fra ovenstående spørgsmål og mine observationer og praktiske viden fra mit arbejde med autisme, samt mine interview af, pædagog og 2 borgere, ved at koble det til teoretisk viden. Jeg vil starte min opgave med at redegøre for de centrale ord i min problemformulering; Autisme, livskvalitet, anerkendelse, selvbestemmelse, omsorg og magt. Jeg vil i forbindelse med redegørelsen gøre brug af relevante teoretikere og sociologer på området. I analysedelen vil jeg inddrage relevant litteratur, praktiske observationer, samt interview. Koblingen mellem praksis og teori vil give mig det rette udgangspunkt i at besvare min problemformulering tilslut i en konklusion. Redegørelse Autisme Autisme betegnes som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autismen griber ind i alle livets områder og giver derved en udviklingsforstyrrelse. 3 Det er kendetegnet ved, at udviklingen inden for områderne kommunikation, socialt samspil og gentagen adfærd er 3 Erlandsen, 2014, s39 4

6 forstyrret. Disse kendetegn påvirker personens udfoldelse i alle situationer. 4 Der er tre typiske områder inden for autisme: - Infantil autisme sætter ind før 3-årsalderen. Den karakteriseres ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikationsfærdigheder og ved begrænset stereotypt gentagen adfærd Den forstyrrede udvikling, skal indeholde mindst et af områderne: impressivt og ekspressivt sprog, udvikling af selektiv socialt tilknytning eller evnen til socialt samspil, og funktionel eller symbolsk leg. 5 Infantil autisme deles op i to undergrupper: infantil autisme med lavt funktionsniveau og infantil autisme med højt funktionsniveau. 6 - Atypisk autisme afviger fra infantil autisme, enten ved senere begyndelsestidspunkt eller ved ikke at udvise forstyrrelser inden for alle de 3 områder, som er typisk for infantil autisme. Ses ofte ved svær retardering. 7 - Aspergers Syndrom deler symptomer med infantil autisme, dog udvikles intelligensen og sproget normalt, og der er tit en intens særinteresse. Viser sig efter 3-årsalderen. 8 Autisme er et livslangt handicap, og følger personen i med- og modgang. Dog ses det i sjældne tilfælde, at de autistiske træk forsvinder med tiden. Dette har dog intet med helbredelse at gøre, men derimod at personen har tillært sig forskellige måder at leve på. 9 Historien I 1916 beskrev Eugen Bleuler første gang om autismeadfærden, som lukkethed, afsondrethed og ønsket om uforanderlighed. Han kaldte adfærden børnepsykoser. 10 Senere i 1943 og 44 beskrev Leo Kanner og Hans Asperger autismeadfærden første gang som autisme. 11 De beskrev autisme som, manglende evne til socialt samspil, gentagne adfærd, intense særinteresser og kommunikative særheder Ryhl, 2012, s153 5 Ibid, s155 6 Erlandsen, 2014, s42 7 Ryhl, 2012, s Erlandsen, 2014, s43 9 Ibid, s39 10 Ryhl, 2012, s16 11 Erlandsen, 2014, s45 12 Ryhl, 2012, s

7 I 1979 præsenterede Lorna Wing Wings Triade 13 der beskriver hvad autisme er og de tre kerneområder 14 : - Kommunikation; kriterierne beskrives som: 1) manglende eller tilbagestående talesprog, ingen forsøg på at erstatte det med mimik eller gestikulation, 2) afvigende evne til spontan samtale, 3) afvigende brug af ord og sætninger, 4) stereotyp eller gentagen kommunikation, og 5) afvigende evne til spontant at deltage i varieret som om-leg eller for de yngste en afvigende evne til at deltage i social imitationsleg Socialt samspil; kriterierne beskrives som: 1) afvigende blikkontakt, mimik, kropsholdning, gestikulation, 2) afvigende udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende, 3) begrænset emotionel respons, situationsfornemmelse eller integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd, og 4) afvigende spontan delagtiggørelse af andre i fornøjelser, interesser eller aktiviteter. 16 Da det er svært at tegne et fuldstændigt billede af afvigelserne i socialt samspil, definerede Wing fire manifestationsformer: o de fjerne; andre mennesker er som luft for personen med autisme personen er lukket inde i sin egen verden og ønsker ikke socialt samspil, o de passive; de tager ikke selv initiativ til socialt samspil men acceptere at være blandt andre hvis de kan have en tilbagetrukken rolle i legen, o de aktive men sære; de er opsøgende og uden situationsfornemmelse beretter de om deres intense særinteresse, og 13 Bilag1 14 Erlandsen, 2014, s48 15 Ibid, s Ibid, s28 6

8 o de overformelle og stive; de har et godt begavelsesniveau og kan virke overformelle og stive adfærden kan være forbundet med at de er bange for at skille sig ud i de sociale samspil Forestillingsevne; kriterierne beskrives som: 1) udtalt optagethed af genstande og stereotype, indsnævrede interesser, som er afvigende mht. indhold eller fokus eller i intensitet og afgrænsning, 2) tvangspræget fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner, 3) stereotype, gentagende motoriske manier, omfattende baskene med hånd eller finger, vrider hænder eller forviklede kropsbevægelser, og 4) optagethed af elementer eller detaljer uden funktionel betydning. 18 Årsagerne til stereotyp adfærd og særinteresser er: at det skaber tryghed, en metode til at håndtere stress og uro, et middel til afslapning, en glæde i sig selv, en måde at udtrykke ønsker og behov på, en ringe trang til udforskning, en måde at udfylde tiden, et fælles tredje, og en måde at opnå beundring. 19 Livskvalitet Livskvalitetsbegrebet er svær at definere, da vi alle hver især har forskellige meninger om, hvad livskvalitet er for os. Livskvaliteten er ikke identisk med succes og sundhed; livskvaliteten er for alle, både almindelige mennesker, mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, ældre på plejehjemmet, hjemløse, børn og voksne, samt rige og fattige. Alle har livskvalitet i større eller mindre grad; på hver deres måde. 20 Livskvalitetsbegrebet forbindes tit med det at have et godt liv. Det gode liv, er det liv, som det enkelte menneske oplever, som er værd at leve, og som man befinder sig godt i. Det er det enkelte menneske som afgøre om livet er værdifuldt, mens andre mennesker i vedkommens liv, kommer med input til mere livskvalitet. Livskvaliteten kan bedst opfattes som en proces, der hele tiden er i bevægelse; noget som der hele tiden sker og som er i udvikling. Heri skal det forstås, at 17 Ibid, s Ibid, s Ibid, s53 20 Henriksen, 2007, s15 7

9 livskvaliteten ændres hele livet igennem. 21 Siri Næss og Madis Kajandi er to teoretiker, som har arbejdet med livskvalitetsbegrebet. Siri Næss definition Næss forståelse af livskvalitet er psykologisk og individcentreret. For Næss handler livskvaliteten om det enkelte menneskes egne oplevelser og fortolkninger af livet. 22 Ifølge Næss er livskvaliteten det at have positive følelser og vurderinger af sit eget liv. En persons livskvalitet er høy i den grad, personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er positive, og lav i den grad personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er negative (Clausen & Clausen, 2010, s18). Hun mener, at tænker vi positivt, kan det skabe gode muligheder for høj livskvalitet, hvorimod hvis vi tænker negativt, kan det reducere mulighederne for livskvalitet. 23 Næss arbejder med de subjektive forhold i livet, som ikke er håndgribelige og ikke kan måles, vejes og beskrives objektivt. 24 Næss ser livskvalitet som synonym med et godt liv ; det at have det godt. Ifølge Næss kan det at et menneske har det godt eller har livskvalitet, deles op i fire hovedområder 25 ; - At være aktiv; at have livslyst og interessere sig for og deltage i noget uden for sig selv, som repræsenterer en udfordring og opleves som meningsfyldt for personen. - At have samhørighed; at have gode sociale relationer, hvilket indebærer, at personen har et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst et andet menneske. - At have selvfølelse; at personen har en følelse af at kunne mestre livet. - At have en grundstemning af glæde; at personen har æstetiske oplevelser, er åben og modtagelig over for den ydre verden. 26 Ud fra disse fire hovedområder, mener Næss, at en person har højere livskvalitet i jo højere grad personen kan identificere sig med en eller flere af de fire hovedområder Ibid, s21 22 Ibid, s27 23 Clausen & Clausen, 2010, s18 24 Henriksen, 2007, s27 25 Ibid, s26 26 Clausen & Clausen, 2010, s19 27 Ibid, s26 8

10 Madis Kajandis definition Med afsæt i Næss fire hovedområder af livskvalitetsbegrebet, har Kajandi formuleret hans opfattelse af livskvalitetsbegrebet, hvor der skelnes mellem de subjektive og objektive forudsætninger for oplevelser af livskvalitet. Kajandi mener at livskvalitetsbegrebet, kan opstilles i tre hovedområder 28 ; - Ydre livsvilkår; det vi befinder os i; bolig, arbejde osv. De ydre livsvilkår er objektive, da disse forudsætninger for livskvalitet kan iagttages. - Mellemmenneskelige forhold; dem der er omkring os: venner, familie, personale osv., samt hvordan disse relationer har indvirkning på personens egen opfattelse af sig selv. - Indre psykologiske tilstand; det der foregår inde i os selv; glæden, selvtilliden, energien, friheden osv. Den indre psykologiske tilstand er subjektiv, da den drejer sig om personens selvværdsfølelse og oplevelse af flow. 29 Anerkendelse Anerkendelse er et svært begreb at definere, og har mange betydninger. Anerkendelse er for mig, det at respektere andre og acceptere dem som de er individer i samfundet. Det er vigtigt at kunne anerkende andre mennesker, for at hjælpe dem til at kunne fremme deres livskvalitet. Friedrich Hegel, Axel Honneth og Berit Bae er tre teoretikere, som har beskæftiget sig med anerkendelsesbegrebet. Friedrich Hegels definition Hegel mener der er en klar sammenhæng mellem anerkendelse og magt. Han identificer anerkendelse som et forhold mellem herre og slave, her søger herren anerkendelse, ved at beherske slaven. Men anerkendelsen lykkes ikke, da herren søger anerkendelse hos en person, som han ikke selv anerkender. 30 Det vil sige, at denne type af anerkendelse ikke er noget værd, da herre-slave-relationen ikke er et gensidigt anerkendelsesforhold, da herren ikke anerkender slaven. For herren er slaven ikke værdig, at have et gensidigt forhold til. For Hegel er anerkendelsesprocessen oplagt, da anerkendelsen kun kan opnås fra et menneske, 28 Ibid, s21 29 Ibid, s Olesen, 2011, s252 9

11 som jeg et selv anerkender. Det er således både den magtfulde og den magtløse part, som har brug for hinandens anerkendelse, men dog ud fra forskellige motiver. Den magtfulde person vil søge efter den anden parts anerkendelse via sin magtposition, hvorimod at den magtløse person vil søge efter en personlig anerkendelse hos den anden part, som i relationen fremstår som attraktiv og betydningsfulde. 31 Axel Honneths definition Honneth blev inspireret af Hegels anerkendelsesteori, og deler den samme opfattelse af anerkendelse som Hegel; anerkendelse er en universel betingelse for menneskets identitetsdannelse, det er gennem anerkendelse i sine sociale relationer til andre mennesker, det enkelte menneske selv får muligheden for at vurdere, hvad der er betydningsfuldt og hvad der ikke er betydningsfuldt for en selv. Honneths anerkendelsesteori fastholder gensidighedsaspektet i anerkendelsen, og opererer med tre former for anerkendelse, for at opnå det gode liv 32 ; - Private sfære; opnås i de nære og kærlige relationer til personens primære netværkspersoner. Der kan være tale om forældre, kæreste, børn og venner. Det er gennem denne type af anerkendelse, som udvikler persons selvtillid Selvtilliden er en forudsætning for, at personen senere bliver i stand til at indgå i venskaber og andre nære relationer. - Retlige sfære; samfundet sikrer sine borgere fundamentale rettigheder baseret på konventioner og lovgivninger. Sociale ydelser, HK osv. Den enkelte person skal mærke, at samfundets rettigheder også gælder for ham/hende, for at føle sig anerkendt af samfundet herigennem styrkes personens selvrespekt. - Social/solidarisk sfære; personen har brug for, at andre mennesker viser den sociale værdsættelse i en tid, hvor personens verden og liv bliver mere og mere kompliceret. Alle mennesker indgår i en eller anden form for sociale fællesskaber, det er her i den sociale/solidariske anerkendelse finder sted, når den enkelte person mærker, at han er en accepteret del af det konkrete fællesskab, da han giver fællesskabet en bestemt 31 Ibid, s Ibid, s253 10

12 værdi. Fællesskabet giver personen selvværd, ved at vise, at personens egenskaber, værdier og meninger har betydning for de andre i fællesskabet. 33 Anerkendelsen inden for hver af de tre sfære, udgør en udvikling for personen, der må erfare sig alle de tre former for anerkendelse, for at blive fuldt udviklet som en individuel person. Hver at de tre anerkendelsesformer følges af tre former for kærlighed til sig selv. Kærligheden til sig selv; udløser selvtillid, selvagtelse og selvværd, som alle er en del af udviklingen af den individuelle person, der indgår i ideen om det gode liv. Er alle tre former ikke intakt, er der tale om uligevægt mellem de tre anerkendelsesformer. 34 Anerkendes individet ikke, eller er det ude af stand til at få følelsesmæssig støtte, kognitiv agtelse eller respekt og social agtelse, risikerer det at miste det positive forhold til sig selv, som er grundlæggende for dets udvikling. (Honneth, 2003, s17-18) I alle tre sfærer, er begrebet krænkelse det omvendte af anerkendelsesbegrebet. Begrebet lægger sig op af magtbegrebet, og viser derved, at der er en sammenhæng mellem begrebet magt og anerkendelse; negativ magtudøvelse er en krænkelse af personen, og medvirker til at forhindre udviklingen i det pædagogiske arbejde. Omvendt er det vigtigt at holde fast i, at anerkendelse er en vigtig udviklingsfaktor i det pædagogiske arbejde, samt at magt er en omstændighed, der kan fremme personens retlige anerkendelse og identitetsudvikling. 35 Krænkelsen i; - Privat sfæren kan være fysisk og psykisk overgreb, som vold, misbrug og ydmygelse; det forvolder skade på den grundlæggende selvtillid - Retslig sfæren kan være at lovgivningen indfører særlige regler som er gældende for en bestemt befolkningsgruppe der er her tale om diskrimination; det forvolder skade på eller ødelægger den grundlæggende selvagtelse. - Social/solidarisk sfæren kan være udstødelse af fællesskabet og ikke blive værdsat for det man kan/gør for fællesskabet; det forvolder skade på selvværdet. 36 Berit Baes definition Bae har taget sin teori omkring anerkendelse ud fra Hegels anerkendelsesteori. Deres tankegang omkring anerkendelse er, at vi kun bliver bevidste om os selv og selvstændige 33 Ibid, s Honneth, 2003, s Olesen, 2011, s Honneth, 2003, s18 11

13 ved at blive anerkendt af den anden, at mennesker er gensidige afhængige af hinanden. Anerkendelse kommer til udtryk gennem hele den måde man er i relation til andre på og udspringer af en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt. (Bae, 1995, s8) En anerkendende relation er derved bygget på ligeværd; relationen kan ikke blive anerkendende, hvis den ene part ikke ser sig selv som lige så meget værd som den anden part. 37 Anerkendelse ligger tæt op ad erkendelse; uden erkendelse ingen anerkendelse og uden anerkendelse ingen erkendelse. Her skal det forstås, at man må prøve at leve sig ind i den andens oplevelsesverden og forsøge, at se med den andens øjne, for at kunne forstå den anden person. Det er ligeledes vigtigt, at kunne lytte til den anden, ikke bare lytte, men være åben overfor hvad den anden siger at kunne høre mere end der bliver sagt for at kunne forstå og erkende den anden. 38 Gennem den bekræftende kommunikation, som baseres på forståelse og lytning, oplever borgeren, at det har ret til sin egen oplevelse, sine egne tanker og følelser. Når pædagogen både verbalt og nonverbalt kommuniker forståelse af, hvad der optager borgeren, giver det borgeren tryghed Den bekræftende kommunikation må ikke forveksles med enighed, tilfredsstillelse, positiv feedback eller ros. 39 For at kunne forstå Baes definition af anerkendelsesbegrebet, skal man forstå hendes begreb; definitionsmagt. Bae bruger begrebet definitionsmagt, til at beskrive relationen mellem pædagog og borger. Pædagogen er i en overposition ift. borgeren, når det gælder borgerens oplevelse af sig selv. Borgerne er meget afhængige af de reaktioner, som de får af omsorgspersonerne. Reaktionerne bruger de til at kunne opbygge et billede af hvem de er som personer og for at skabe sig selv og deres egen selvagtelse. De processer som skaber definitionsmagten er den måde pædagogens svar på borgerens kommunikation, den måde de sætter ord på borgerens handlinger og oplevelser og den måde de reagere på og ikke reagere på. Magtpositionen kan bruges på en måde som fremmer borgerens selvstændighed, tro på sig selv og respekt for sig selv og andre. Men magtpositionen kan også bruges på måder, som ødelægger borgerens selvrespekt og selvstændighed Bae, 1995, s7 38 Ibid, s Ibid, s12 40 Ibid, s7 12

14 Selvbestemmelse I 2006 blev FN s HK vedtaget. HK sikrer de handicappede de samme menneskerettigheder som alle andre. Rettighederne har de haft hele tiden, dog har de ikke været specifik til dem, og derved er de handicappet ikke set som os andre. Men med HK, har de nu rettigheder som alle andre. Artikel 10, giver et indblik i, at alle også handicappet har ret til livet. I artikel 19 står der, at personer med handicap har ret til at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre, herunder retten til selv at bestemme. 41 HK har et stort fokus på selvbestemmelse og handlefrihed De sætter fokus på at borgerne med den rigtige støtte selv skal handle og bestemme, men som sidste udvej, hvis borgeren ikke selv er i stand til at bestemme/handle, må der træffes beslutninger på vegne af borgeren. 42 Efter HK kom frem, skulle de underskrivende lande, eksportere konventionen til deres egen lovgivning, i Danmarks tilfælde er det SEL. Hele SEL indeholder selvbestemmelsesretten. I 1 står der at formålet med loven, er at se og hjælpe den handicappede, til at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv i livet, eller til at lette den daglige tilværelse, så de kan forbedre deres livskvalitet herunder ved at få selvbestemmelse. 43 Men hvad betyder selvbestemmelse? Selvbestemmelse er at gøre, hvad man vil. Kernen i selvbestemmelsen er, forestillingen om at have kontrol over sit eget liv. 44 Hver person har evnen til selv at bestemme, hvordan livet skal leves, ud fra egne værdier, ønsker og valg. Dog er det ikke alle, som kan klare det selv de har brug for hjælp og støtte. Ved at lade borgeren bestemme alt selv have kontrol over sit eget liv, kan man komme ud i omsorgssvigt og magtanvendelse. SEL 124: Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand (Hansen, 2014, s33) Pædagogen har pligt til at hjælpe borgeren, til at bruge og udvikle dennes evner og kompetencer. Det er en pligt at støtte borgeren i at kunne bestemme selv. 45 Ifølge Knud E. Løgstrup er pligt en bestemt handling som er pålagt en, som giver sig enten af de relationer 41 Kallehauge, 2007, s Andersen, Liisberg & Justesen, 2012, s6 43 Hansen, 2014, s2 44 Ibid, s Andersen, Liisberg & Justesen, 2012, s6 13

15 man har med andre eller af ens arbejde. Pligten betyder, at man er nødt til at gøre det, der er pålagt en. 46 I støtten og hjælpen til borgeren, skal pædagogen gøre alt for at borgerens selvbestemmelse er til stede, ved at minimere brugen af magt. Magten er ikke lige til at lægge til side, i arbejdet med andre mennesker. For at nogle borgere har det godt, og kan gøre brug af sine egne valg, har han brug for omsorg, og med omsorgen kommer magten her er der tale om omsorgssvigt og -tvang. Omsorg og etik Ifølge SEL 81 skal der tilbydes en særlig indsats til borgerne. Formålet med denne indsats er at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje (Hansen, 2014, s23). I 85 står der at der skal tilbydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af borgernes færdigheder. 47 Men en ting er hvad der står i SEL, noget andet er betydningen af omsorgsbegrebet. Løgstrup har skrevet i sin bog Den etiske fordring : Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes elle ej. (Løgstrup, 2010, s25) Citatet fra Løgstrup ligger tæt op af, hvad vi forstår ved omsorg. Omsorgspersonen står med den andens liv i hænderne, og skal yde sin omsorg over for denne. I daglig tale bliver omsorg opfattet som det, at et menneske interesserer sig for et andet menneske. En interesse som betyder, at man gennem indlevelse bekymrer sig og forsøger at tage vare på det andet menneske. Omsorgsbegrebets forståelse udspringer af, at omsorg er et udtryk for, at det andet menneske er betydningsfuldt og uerstatteligt for os det andet menneske vedkommer os. Det vedkommer os i den forstand, at vi på en eller anden måde, er forpligtet over for det andet menneske. Vi har engagement og interesse i det andet menneske, og handler derved ud fra det. Omsorgen er der ved både en medmenneskelig interesse og opmærksomhed, og 46 Løgstrup, 1996, s57 47 Hansen, 2014, s24 14

16 en særlig måde at handle på. Omsorgsbegrebet er så at sige et dobbeltgreb. 48 I det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for hjælp, skal pædagogen udøve omsorg over for mennesker, der ofte er dybt afhængige af omsorgen. 49 For at omsorgen kan opstå, mener Løgstrup, at det kræver relationer mellem de mennesker det handler om. 50 Løgstrup mener, at den enkelte person altid er involveret i forholdet til andre mennesker på en måde som den enkelte ikke selv er herre over. 51 Omsorgspersonen skal ville noget med det andet menneske, for at kunne udøve omsorgen her til. 52 Som omsorgsperson skal man tage udgangspunkt i, hvad den anden person har behov for og bliver glad for, såvel her og nu som i fremtiden. 53 Omsorgen skal udfoldes med mening og gennem handling. Da omsorgen grundlæggende kun kan ydes, fordi omsorgspersonen holder af og vil det andet menneske noget godt, har omsorgen nogle konsekvenser, risici og forpligtigelser. 54 Omsorgspersonen står over for nogle dialemmaer, som der skal vurderes på ofte, da det at skulle yde hjælp hos en borger, som måske ikke ønsker dette, kan af borgeren blive opfattet som magt og ikke omsorg, som intention med hjælpen er. 55 Relationen i forhold til omsorgen er rettet mod at handlingerne udspringer af hensynet til det andet menneske. Men i alle relationer er der tale om magt. Herom skriver Løgstrup, at vi kan bruge magten moralsk ansvarligt, hvilket betyder, at vi skal bruge magten til at udvide det andet menneskes handlerum, og derved gøre den andens verden så rummelig som muligt. Men bruges magten moralsk uansvarligt, bruges magten til at få herredømmet over den anden til at indsnævre den andens handlerum. 56 den magt, jeg har over det andet menneske i dets udleverethed, stiller mig overfor et alternativ. Jeg kan udnytte magten til egen fordel og handle på den andens bekostning eller jeg kan tage vare på den andens li, så langt det er udleveret til mig. (Kirkebæk, 2012, s186) Som udgangspunktet for at hjælpe et andet menneske, skal man respektere den anden. Hvis omsorgspersonen ikke reagere og agere i de forskellige situationer, som opstår på et botilbud, vil det være svigt i omsorgen. Omsorgspersonen har pligten til at hjælpe borgeren, på trods af at borgeren ikke ser den 48 Kermenoglou & Sørensen, 2000, s69 49 Ibid, s73 50 Kirkebæk, 2010, s Ibid, s Kermenoglou & Sørensen, 2000, s70 53 Ibid s71 54 Ibid, s70 55 Ibid, s75 56 Kirkebæk, 2010, s142 15

17 givende hjælp som omsorg. Omsorgspersonen har en faglig opgave, som går ud på at finde en måde at undgå, at omsorgen virker som magt eller indgreb for borgeren hvad der virker mindst som indgreb i borgerens selvbestemmelse. 57 Bliver borgeren derimod tvunget til omsorgen, uden at have ytret ønske her om, er der tale om omsorgstvang. Omsorgspersonen og -modtager opfatter omsorgen forskelligt, det kan føre til, at borgeren bliver gjort helt unødvendigt afhængig af omsorgspersonen. 58 Magt Når omsorgspersonen yder omsorg og hjælp til borgerne, er der tale om et asymmetrisk magtforhold omsorgspersonen har som sit eksistensgrundlag at hjælpe, mens borgeren har brug for hjælpen, og er afhængig af hjælpen og den måde hjælpen ydes på. 59 Herved er det vigtigt at man ved hvad magtbegrebet indebærer. Magt er et bredt begreb, og tillægges mange betydninger. 60 Det engelske ord for magt; power, ligger op til det latinske ord potere; at kunne eller at være i stand til. Magten udspringes derved ud fra menneskes styrke og kraft. En magtfuld person har herved en evne til at gennemføre bestemte handlinger. 61 Anvendelsen af magt finder sted inden for alle områder; både arbejdsmæssigt og personlige. Der findes magt overalt, selv i hjemmet. 62 Ifølge Max Weber er det centrale i magten det at det bygger på uligheden i sociale relationer, da magt er magt over nogen. 63 Magten har både en negativ og en positiv side. Webers magtopfattelse er negativt ladet, da magten ses ud fra en ulighedsvinkel. Magten fremstår her som synlig magt. Denne form for magt er Michel Foucault enig i, han mener dog også at magten har en skjult side en positiv magt som Talcott Parsons beskriver den. Man kan vælge at se magten som noget man gør godt for andre. Magten kan være en slags drivkraft som får samfundet til at udvikle sig og fungere. Der er altså nogen der er i stand til at gøre noget godt for andre i form af magten. 64 For Foucault er magt ikke en evne man besidder, eller en besiddelse man kan udnytte, eller en institution/struktur magten har ingen specifik form eller lokalisering, magten er ikke noget primært destruktivt eller negativt magten er i 57 Ibid, s Ibid, s78 59 Kermenoglou & Sørensen, 2000, s81 60 Olesen, 2011, s Thomsen, 2005, s17 62 Thomsen, 2005, s13 63 Olesen, 2011, s Ibid, s

18 de sociale relationer. Derved er enhver relation en magtrelation. Magten er en neutral evne til at påvirke, bevirke og forandre nogen. Foucault mener ikke magten er institutionerne, men derimod at institutionerne reproducerer magten. 65 Foucault mener at viden og magt hører sammen. Der er ingen som ejer magten, men magten bliver produceret i relationerne og udtrykket i handlingerne. Han påpeger, at magt ikke kan besiddes, men udøves. Det vil sige, at magten er i relationen mellem mennesker. 66 Magten er derved både en udviklingsfaktor for samfundet, men også noget der kan misbruges og gøre livet ubehageligt for modtageren. 67 Magten kan påvirke os i både en negativ og positiv retning. Med magtbegrebet angives en påvirkningsrelation mellem de 2 aktører. Det vil sige, at den ene fremtvinger noget i den andens adfærd 68 Påvirkningsrelationen kan stilles op som synlig og skjult magt, med aktørerne A og B, hvor A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort (Thomsen, 2005, s31). I den synlige magt tvinger A B til at gøre noget som B ikke vil der er her tale om tvang. Fx når A bestemmer at B skal gøre X, selvom B helst vil gøre Y. I den skjulte magt kontrollere A B s handlinger via positive opfordringer der er her tale om positiv magt. Fx når A opfordre B til at drikke, selvom B ikke har lyst, og derved for B til at drikke. 69 Analyse Det pædagogiske arbejde I det pædagogiske arbejde med autisme, er det vigtigt at bruge den rigtige tilgang, for at nå ud til borgerne. Borgerne har brug for, at deres hverdag er præget af tydelighed, overskuelighed og forudsigelighed Ifølge Borger2, er forståelsen, trygheden, forudsigeligheden, genkendeligheden og strukturen med til at give hende livskvalitet. For hende er trygheden vigtigt, for at hun har det godt, og kan komme gennem dagen glad og 65 Lindgren, 2005, s Kirkebæk, 2010, s33 67 Olesen, 2011, s Thomsen, 2005, s17 69 Ibid, s31 17

19 frisk på udfordringer. 70 For at give borgerne en tydelige, overskuelige og forudsigelige hverdag, kræver det at pædagogen bruger en struktureret visualiseret pædagogik, også kaldt autismepædagogikken. Autismepædagogikken går ud på at visuelt strukturerer borgernes hverdag. Da borgerne for det meste er meget visuelle, kan deres livskvalitet forbedres, ved at vi som pædagog, anerkender dette, ved at gøre tingene visuelle for borgerne. 71 Borgerne har brug for en fast struktur, hvor dagene er ensartet, for at have et godt liv. Da de visuelle informationer ikke forsvinder, men de verbale gør, er det vigtigt at bruge den strukturerede visualiserede pædagogik. 72 Struktureringen af dagen skal hele tiden kunne fortælle borgeren, hvad, hvor og hvornår samt med hvem han skal noget. Ved at have en struktureret dag, kan borgeren bedre håndtere afvigelser fra dagen. 73 B1 er ikke god til, at der sker ændringer i hans dag. Hvis der sker for mange ændringer på en dag, uden ordentlig visuel kommunikation, står han helt af og kan blive udadreagerende. Men ved at bruge boardmaker; vise ham den, og fortælle ham fx: B1 det regner meget i dag, så vi skal ikke ud at gå tur, du kan i stedet vælge mellem puslespil eller projekter. B1 vælger, og han er helt klar over at det er ok. 74 Da alle borgere er unikke personer, med hver deres personlighed, mentale udviklingstrin og udviklingsforstyrrelse, skal man tage udgangspunkt i den enkelte borger, og her finde frem til den/de pædagogiske metoder, som bidrager til en positiv udvikling for netop denne borger. 75 Man skal dog hele tiden have for øje, at strukturen ikke må blive for stiv, men indeholde relevante udfordringer og meningsfyldte aktiviteter, for at bidrage til den relevante udvikling. 76 B2 er god til sine spil på IPad og projekterne, men han vil ikke udfordre sig selv til svære levels. Vi har nu givet ham nogle nye mere udfordrende spil, som han 70 Bilag3b 71 Erlandsen, 2014, s Ibid, s Bøttcher & Dammeyer, 2011, s Ex 75 Erlandsen, 2014, s Bøttcher & Dammeyer, 2011, s155 18

20 spille med lige så stort velbehag, om med de lette spil. Her erkender vi hans behov, til at udvikle sig, og øger derved udfordringen for ham. 77 Ud over den struktureret visualiserede pædagogik, kan man bruge Wings Triade 78. Ved aktivt at benytte Wings Triade og tage udgangspunkt i den enkelte borger, kan man finde den/de pædagogiske metoder, som bidrager til netop denne borgers positive udvikling. Da borgerne ikke så let kan sætte oplevelser og informationer i en sammenhæng, samt har svært ved at forstå andres tanker, handlinger og verbale beskeder, som vi ofte bruger i almindelig opdragelse, er vi nød til at vende opdragelsen på hovedet og tage udgangspunkt i den enkelte borger og dennes behov, for ikke at miste borgerens tillid. 79 Wings Triade består af udviklingsforstyrrelser i kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne/stereotyp adfærd. Ved at putte hver enkelt borger i modellen, kan man få et overblik over, hvilke områder der skal arbejdes med. 80 Selvom strukturen er til for at gøre dagen mere tydelig, overskuelig og forudsigelig, og derved gøre borgerne godt, kan de stadig have en udadreagerende og problematik adfærd Her er strukturen ikke nok, til at få dem tilbage på rette køl. I sådanne situationer er det vigtigt at bruge de rigtige metoder, til at mindske uroen i borgeren. Den ro-givende pædagogik er en metode, til at få borgerne til at slappe af Den ro pædagogen kommer med i modspil til borgerens urolighed, er med til at regulere og dæmpe følelserne hos borgeren. Også afledning og personaleskift kan få borgeren til at slappe af. 81 B3 har den opfattelse at han kan styre personalet, og selv bestemme, hvem han skal være sammen med den. For han ikke sin vilje, kan han blive vred, og vil ikke tale med os. Her er det vigtigt at tale roligt til ham, for at få ham til at slappe af Lykkes dette ikke, prøves der med at være sjov komme med en undskyldning for at skulle ind i hans lejlighed (fx vasketøj), og her lave skæg. Lykkes dette heller ikke, skal man råbe/skælde ud til han bliver oprevet. Efter et stykke tid, begynder han at græde, og man kan igen komme i kontakt med den rigtige B3. 77 Ex 78 Bilag1 79 Erlandsen, 2014, s Bilag4 81 Ryhl, 2012, s268 19

21 Er der intet der hjælper, er et personaleskifte nødvendigt, for at få ham ud af hans situation. 82 Borgerne kan nemt blive afledt eller stresset af de forskellige sanseindtryk. Ved at lave nogle afgrænsninger, enten ved fysisk at lukke en dør, eller at sætte afmærkninger op, koncentrere borgeren sig på det der er i hans rum. 83 Tit er det nok med at sætte et stykke tape henover bordet, for at indikere at her er hans rum til at spise, og han koncentrere sig kun om dette. Lukkede døre, nedrullede gardiner, egne stol osv., er nok til at lave afgrænsninger i de store rum. I det pædagogiske arbejde med borgere med særlig behov, skal man varetage 2 opgaver en objektiv og en subjektiv. Den objektive opgave går ud på at indkredse problemerne på et teoretisk niveau (diagnosen). Den subjektive opgave går ud på at forholde sig personligt og etisk forsvarligt til de borgere man har ansvaret for (personen bag diagnosen). Den objektive hører videnskaben til, hvor det subjektive hører til praksis. Det vil sige, at pædagogen skal personligt involvere sig i borgeren og vise empati, tillid og håb, for at borgeren åbner sig op for pædagogen, og derved kan modtage pædagogens intentioner med selve borgeren. Relationen mellem pædagogen og borgeren har meget at sige i det pædagogiske arbejde, for at udvikle borgeren. 84 Når jeg er ude med B4, ser jeg bort fra hans handicap, og ser ham som den unikke dejlige person han er. Ud fra denne tilgang, kan vi hygge os med at ud at spise og på diskotek. Det at jeg ser ham som person, og ikke hans handicap, gør at jeg anerkender ham og derved fremmer hans livskvalitet. Fremme livskvaliteten I arbejdet med borgere med autisme, skal man ifølge SEL 1, stk. 2 fremme den enkeltes mulighed for at klarer sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Hansen, 2014, s2) Ved at lette den daglige tilværelse, kan hjælpemidler fremme. 85 Hjælpemidlerne i dette tilfælde er; spisestol, badebriks, PODD-bog og skemaer over dagen. For at forbedre borgerens livskvalitet, er det vigtigt at møde borgerne der, hvor borgerne er, og forsøge at skabe selvstændighed, uafhængighed og selvtillid 86 Det er forskelligt fra borger 82 Ex 83 Erlandsen, 2014, s Kirkebæk, 2010, s Husted, 2009, s Henriksen, 2007, s39 20

22 til borger, hvad deres livskvalitet er. For B5 er livskvalitet det at have tryghed og blive forstået, samt udfolde sine interesser og det at kunne inviterer venner og familie på besøg i hendes egne indrettet lejlighed med det hun har brug for i hverdagen. 87 For B6 er livskvaliteten det at kunne trække sig tilbage og slappe af, når han har brug for det, samt kunne komme ud og opleve ting, hører fuglesang og købe ting for sine lommepenge. 88 Ved at gå ind og anerkende deres behov, kan man fremme livskvaliteten. B2 elsker at blive kildet og siger tit Kilde dig. Ved at svarer ham Skal jeg kilde dig? og kilde i luften med hænderne, begynder B2 at grine. Jo tættere ens hænder kommer på ham, jo mere griner han og han begynder at blokere for maven da han ved det er der vi kilder. Når hænderne kommer helt ned til ham, fjerner han hænderne og man kan kilde ham. Så lyser han op, smiler og griner. 89 I denne situation, går jeg ind og anerkender at B2 vil kildes, og kilder ham derefter, for at vise, at jeg har forstået hvad han vil. Og som den interviewede pædagog siger; der bliver set på den enkelte borgers behov, og disse bliver anerkendt, via deres fælles pædagogiske ståsted og deres individuelle tilgange til borgeren. 90 Det menneskelige samvær og fællesskab, giver borgerne håb, mening og indhold i livet, og bidrager til deres livskvalitet. 91 Næss deler hendes definition af livskvalitetsbegrebet op i 4 hovedområder; aktiv, samhørighed, selvfølelse, og grundstemning af glæde. 92 Ved at sætte B5 93 ind i Næss model, kan man se hendes livskvalitet. Hun er aktiv i det, at hun deltager i de fælles aktiviteter, som er en udfordring for hende, men er meningsfuldt, da hun gerne vil inkluderes i det store fællesskab, samt hun har en stor interesse og livslyst i dyr, it, personlig pleje og køkkenarbejde, som give hende livskvalitet. Hun har samhørighed i det, at hun har gode sociale relationer familie og venner, som giver hende et nært, varmt og gensidigt forhold Hun har selvfølelse, når personalet anerkender hende, forstår hende og giver hende tryghed det er her hun for 87 Bilag3b 88 Bilag3a 89 Ex 90 Bilag2 91 Henriksen, 2007, s43 92 Clausen & Clausen, 2010, s19 93 Bilag3b 21

23 livskvalitet og følelsen af at mestre livet. Samt hun har en grundstemning af glæde, da hun er åben og modtagelig over for det æstetiske i den ydre verden. Kajandis deler hans definition af livskvalitetsbegrebet op i 3 hovedområder; ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold, indre psykologiske tilstand 94 Ved at sætte B6 95 ind i Kajandis model, kan man se hans livskvalitet. Hans ydre livsvilkår, er det at han har egen lejlighed, fælles opholdsrum og et arbejde. Hans mellemmenneskelige forhold, er personalet, de andre borgere og hans familie. Han sætter relationer højt i livet. Hans indre psykologiske tilstand, er hans glæde ved hans interesser, hans selvtillid når han taler om dette, hans frihed og energi til at leve livet, ved at gå turer og købe ting. Næss og Kajandis modeller, er forskellige, og dog meget ens, da Kajandi har taget inspiration til 2 af hans punkter fra Næss. Men i praksis bruges modellerne ikke synligt, og som pædagogen siger i sit interview; Livskvaliteten er det ekstra der gives, udover den basale pleje og omsorg, ved at arbejde anerkendende og se på den enkelte borger, mener vi livskvaliteten bliver opnået for den enkelte. 96 Den generelle livskvalitet hos borgerne med autisme, er at deres dag er tryg, forudsigelig, genkendelig, tydelig og struktureret. Er deres dag ikke det, kan de blive udadrettet og den udadrettet adfærd er ikke deres livskvalitet. Være anerkendende For at kunne fremme borgernes livskvalitet, skal man kunne anerkende hver enkelt borger som det individ de er, og ikke deres handicap. Den vigtigste forudsætning for at imødekomme og anerkende en person med autisme, er viden om hvad autisme er, da borgerne med autisme har en anden kognitiv måde at tænke og opfatte verden på. 97 Anerkendelsen er en holdning til livet og vores medmennesker. Oven på anerkendelsen bygges pædagogikken de pædagogiske redskaber. Ved anerkendende at bruge de 94 Clausen & Clausen, 2010, s21 95 Bilag3a 96 Bilag2 97 Erlandsen, 2014, s39 22

24 pædagogiske redskaber til den enkelte borger, fremmes denne borgers livskvalitet. 98 Og som Erlandsen skriver i sin bog Autismen små og store stjerner : Når vi anerkendende møder en person med særlige udfordringer, gør vi det på en platform, som består af en anerkendende og åben nysgerrighed i et ægte forsøg på at se det hele menneske: at forstå følelser, handlinger og hensigter. Oven på platformen bygges en viden om de særlige udfordringer, som personen har. Herfra udspringer de pædagogiske redskaber, som kan hjælpe den person, vi står over for. Dette sker i en ligeværdig tilgang til det oplevede. (Erlandsen, 2014, s211) Giver det stor mening at arbejde anerkendende i arbejdet med autisme, for at hjælpe borgerne gennem de pædagogiske redskaber til en forbedret livskvalitet. Honneths anerkendelsesteori bygger på hans 3 sfære; den private, den retslige, og den sociale/solidariske. Ved at sætte B4 ind i Honneths 3 sfærer, kan vi se hvor han bliver anerkendt. I den private; hans forældres kærlighed, han glæder sig til at skulle hjem til forældrene. I den retslige; lovgivning, HK og SEL. I den sociale/solidariske: fællesskabet med de andre borgere på botilbuddet samt personalet, fællesskabet giver ham selvværd 99 Men hvis alle tre sfære ikke bliver opfyldt, sker der krænkelser i sfæren. Fx har B6 en krænkelse i privatsfæren, da han savner gamle venner og broderen, som han ikke længere har kontakt med Dog har han 2 som af og til besøger ham, og dette gør ham glad. Relationerne er vigtige for borgerne med autisme, for at de har det godt. 100 En metode til at anerkende borgernes grænser er ved at bruge belønningspædagogikken. Belønningsmetoden giver god mening i arbejdet med autisme, da borgerne med autisme ikke har den samme indre drive som andre. Ved at benytte belønning som metode, kan man fremme denne drive hos borgerne med autisme. 101 Det vil sige, at belønne borgerne, for de fremskridt borgeren gør. B7 er ikke vild med at andre kommer tæt på hende, og slet ikke når det drejer sig om hendes fødder. Men B7 lider meget af vand i fødderne og lange indgroet 98 Ibid, s Olesen, 2011, s Erlandsen, 2014, s Ibid, s220 23

25 tånegle. En gang om ugen får B7 fodbad på botilbuddet, og fodmassage, for at gøre hendes oplevelser bedre. Når foddamen kom hver 6. uge, for B7 af vide, at hvis hun opfører sig ordentlig, må hun få noget slik eller i nogle tilfælde endda en cd. 102 Belønningsmetoden er et led i anerkendelsen af personen. Belønningen skal ses som en løn for indsatsen, og lønnen skal give mening for personen med autisme. 103 Belønningen som anerkendelse, er med til at gøre personen med autisme glad og stolt og derved med til at fremme livskvaliteten. Ros kan også være med til at guide borgeren i den rigtige retning 104, fx når vi beder B8 om at drikke/spise, og derefter roser hende, når hun gør det. Vi roser hende for at hun skal blive bedre til selv at drikke/spise. Anerkendelse bygger også på relationerne. Den anerkendende relation er bygget på ligeværd mellem parterne. Det vil sige at relationen ikke kan blive anerkendende, hvis der ikke er ligevægt i forholdet. 105 Ifølge Bae har pædagogen en definitionsmagt over borgeren, det vil sige at pædagogen er i en overposition ift. borgeren, da borgeren har brug for pædagogens reaktioner. De reaktioner borgeren for fra pædagogen, bruger de til at opbygge et billede af dem selv. De processer som skaber definitionsmagten er den måde pædagogens svar på borgerens kommunikation, den måde de sætter ord på borgerens handlinger og oplevelser og den måde de reagere på og ikke reagere på. 106 Ud fra Hegel, Honneth og Baes anerkendelsesteori, kan man nærmest konkludere, at det må være en professionel opgave at virke anerkendende over for de mennesker, der har brug for en brug for ens magt. Som Hegel skriver, skal anerkendelse være gensidig. Det er således både den magtfulde og den magtløse part, som har brug for hinandens anerkendelse, men dog ud fra forskellige motiver. Den magtfulde person vil søge efter den anden parts anerkendelse via sin magtposition, hvorimod at den magtløse person vil søge efter en personlig anerkendelse hos den anden part, som i relationen fremstår som attraktiv og betydningsfulde Ex 103 Erlandsen, 2014, s Ibid, s Bae, 1995, s7 106 Ibid, s7 107 Olesen, 2011, s253 24

26 Selvbestemmelsesretten Socialpædagogerne har lavet en undersøgelse omkring borgernes selvbestemmelse. Borgerne med et handicap, kan ikke på samme måde som os andre, bestemme selv; hvad de skal spise, hvornår de skal spise, hvornår de skal i biografen osv. Hvilket er i strid med både HK og SEL. Undersøgelsen viste, at borgerne ikke har nok indflydelse på deres liv, som HK og SEL s intentioner er. 108 Socialpædagogernes formand Benny Andersen siger til det: Undersøgelsen peger på, at vi ikke er gode nok til at give vores medborgere med handicaps de nødvendige forudsætninger for at kunne være herre i eget liv. Og det skal vi gøre noget ved, der hvor vi kan. (Andersen, 2012, s1) Denne undersøgelse giver anledning til refleksioner. Hvor meget lader vi borgerne bestemme selv? Har de medbestemmelse? For at borgeren selv kan bestemme, skal borgeren: 1) have en rimelig forståelse af sin situation overblik over valgmuligheder og deres konsekvenser, 2) være uden tvang og ikke blive presset til at træffe valget, 3) ikke blive vildledt der må ikke være manipulation til stede. 109 I arbejdet med borgere med særlige behov, er der ofte indgreb i vigtige sider af borgerens liv. Der skal tages stilling til, om der skal gribes ind eller ej, og hvordan der skal gribes ind 110 Men hvem bestemmer så, borgeren eller pædagogen? I bund og grund er det borgeren selv der bestemmer over sit eget liv, men pædagogen har en stor rolle i borgerens liv, for at det kan lykkes. Men når man tænker på at SEL bygges over selvbestemmelsesretten, er det i ret ringe grad, at borgerne bruger deres ret til at bestemme selv. Men med god grund De borgere som har brug for hjælp døgnet rundt, er ikke i stand til at kunne bestemme alt selv, derfor er det vigtigt at pædagogen træffer de rigtige valg for borgeren, men samtidig giver borgeren mulighed til selv at bestemme lidt, samt får lidt medbestemmelse. Hvis vi fortsat henviser til botilbuddet jeg arbejder på, ved jeg, at alt efter hvor svært autisme de har, kan de bestemme mere eller mindre. De 2 borgere jeg har interviewet, bestemmer næsten alt selv. Dog er der nogle rammer/regler fra botilbuddets side man skal være inde under/rette sig efter lige som hjemme hos ens forældre. 108 Andersen, 2012, s1 109 Husted, 2009, s Ibid, s134 25

27 Hvis borgerne skulle bestemme selv, vil vores omsorgspligt være forsømt. Nogen borgere ville godt kunne styre sit eget liv, men andre kan ikke. Ved at vi som pædagoger tager os af dem, hjælper, plejer og yder omsorg for dem, bliver deres liv bedre, end hvis de ikke havde en fast hånd deres liv ville sejle. Men igen her har vi alle vores egne meninger. Men hvad kan der gøres for at borgerne kan bestemme mest muligt selv, uden at livet smuldre? Ved at lade borgerne, skiftevis, vælge hvad der skal spises (dem der kan overskue det), lade dem vælge mellem få ting, fx aktiviteter og hvad de skal have på deres brød, lade dem selv øse aftensmad op (dog med overvågning), osv. En lille ting i hverdagen, hvor borgeren følger han kan bestemme selv, forhøjer selvbestemmelsen og følelsen af, at styrer deres verden. Fx så får B1 muligheden for at vælge mellem 2 aktiviteter om aftenen. Ligeledes øge deres selvstændighed, ved at gøre aktiviteterne selv, og på den måde vise de kan bestemme selv, hvordan aktiviteten udføres. På botilbuddet gør jeg meget ud af fremme borgernes selv- og medbestemmelse, ved bl.a. at lade borgerne selv vælge og fortælle mig, hvad de vil have på tallerkenen af den mad, som står på bordet. Omsorgen vs magten i arbejdet Det er vigtigt at kunne foretage nødvendige overvejelser omkring arbejdet og reflekterer/analysere ens handlinger samt måden omsorg forstås på, for at kunne handle bedst muligt. Dette har afgørende betydning for kvaliteten af arbejdet med borgeren, som har brug for hjælp. Som udgangspunkt er vi af den opfattelse, at den menneskelige handling altid er den bedste her og nu for personen, som udfører handlingen der er altid et motiv til handlingen, både fra pædagogen og borgerens side. Derved ikke sagt at det er det rigtige senere hen. Handlemåden svarer til den baggrund, forståelse og erfaringer pædagogen har på det givne tidspunkt. Det er derfor vigtigt at søge efter meningen med handlingen, både hos pædagogen og borgeren, for at kunne finde den rigtige måde at hjælpe på, efter borgerens opfattelse, ønsker og handlinger. 111 Men hvornår er det magt? Og hvornår er det omsorg? Der er ingen klare svar, da alle har forskellige meninger der er tale om en hård-fin balance. Det at man acceptere borgerne som de er, og yder den nødvendige omsorg til dem, skabes der en hjælpende magt ; hjælperen har en magt, som hun skal være klar over og kunne kontrollere, så magten bliver brugt til gavn for borgerne. 111 Kermenolou & Sørensen, 2000, s91 26