Risikokoordinator. Risikoejer. Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikokoordinator. Risikoejer. Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS"

Transkript

1 Direktionen/ledelsen Risikoudvalg Risikokoordinator Risikoejer Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS

2

3 INDHOLD FORORD...side 5 1. RISIKOLEDELSE OG RISIKOSTYRING...side 7 2. KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL...side Kommunens risikoprofil 2. Strategi- og planlægningsprocessen 3. Afgrænsning af kommunens risikounivers 3. HVORDAN KOMMER MAN I GANG?...side Styring af risikoprojekter 2. Identifikation og beskrivelse af risici 3. Vurdering af risici 4. Fastlæggelse af risikostrategi 5. Risikorapportering 4. HVORDAN FORANKRES OPGAVEN?...side Organisation og medarbejdere 2. Integration i den kommunale drift 3. Risikokommunikation 5. HVORDAN INDDRAGES REVISIONEN?...side Revisionens rolle 2. Revision og risikoledelse 3. Værktøj til dialog 6. HVAD HAR ANDRE KOMMUNER GJORT?...side Danske erfaringer 2. Forankring og anvendelse i udvalgte kommuner BILAG Grundlag... side 86 Referencer... side 87 Undersøgelse... side 88 PRIMO Danmark... side 90 kommunal risikoledelse i praksis Redaktion: Design: Copyright: Tryk: Oplag: PRIMO Danmark All-in-One, grafisk design PRIMO Danmark Islev Tryk eks. Gengivelse af publikationens indhold er tilladt med henvisning til kilde. 1. udgave, april 2008 PRIMO Danmark Krumtappen Valby Telefon: Telefax:

4

5 forord I 2007 udgav PRIMO Danmark publikationen Risikoledelse en kommunal opgave, der introducerede begrebet risikoledelse og godtgjorde, hvorfor dette supplerende ledelsestiltag er både påtrængende og perspektivrigt at gøre brug af i den offentlige sektor. Men et er at se perspektiverne i risikoledelse, et andet er at omsætte risikoledelse i praksis. Derfor har vi udgivet denne opfølgende publikation, der beskriver, hvordan man kommer fra perspektiv til praksis. Kolding, Næstved, Holstebro, Odense og Frederiksberg Kommuner har stillet deres erfaringer til rådighed med henblik på at understøtte de forskellige anvisninger med eksempler. PRIMO vil gerne sige tak til disse kommuner samt til den nedsatte referencegruppe for den aktive medvirken. En særlig tak skal rettes til Ernst & Young, der som partner i PRIMO har stillet sin ekspertise til rådighed. Publikationens grundlæggende forslag til styring og implementering bygger på Ernst & Youngs rammeværk. Derudover skal Rigsrevisionen og Kommunernes Revision takkes for deres bidrag til kapitlet om revision og risikoledelse. PRIMOs arbejde med risikoledelse slutter ikke med nærværende publikation. Fortløbende vil vi fylde nyt værktøj i værktøjskassen i form af konkrete, praktiske metoder, eksempler på god praksis og gode råd. Jeg ønsker kommunerne god fornøjelse i arbejdet med at gennemføre risikoledelse. Jesper Hjort Formand for PRIMO Danmark Kommunaldirektør i Odder Kommune 5

6

7 1 RISIKOLEDELSE OG RISIKOSTYRING 7

8 1. RISIKOLEDELSE OG RISIKOSTYRING Risikoledelse og risikostyring kan foregå på mange niveauer og i forskellige sammenhænge i kommunen fra det overordnede strategiske niveau til anvendelse i et enkeltstående projekt. På kommunens overordnede niveau betegnes det som risikoledelse. Fokus vil være på kommunens overordnede mål og på hvilke hovedområder, som er særlig vigtige eller udsatte for risici. Den konkrete opfølgning i form af styring og opfølgning over for det enkelte risikoområde betegnes som risikostyring. På institutions- og virksomhedsniveau vil der også være elementer af risikoledelse knyttet til institutionens egne mål, men det primære fokus vil være på styring af konkrete risikoaktiviteter. Denne fremstilling lægger sig op af den standard for risikohåndtering, som Federation of European Risk Management Associations (FERMA) foreslår. FERMAs generiske model har vundet almindelig udbredelse blandt både offentlige og private organisationer i Europa. I en forenklet form og tilpasset en dansk kommunal sammenhæng kan processen opdeles i seks faser: 1. Mål 6. Risikorapportering og -kommunikation 2. Risikoidentifikation 5. Risikostrategi 3. Risikobeskrivelse 4. Risikovurdering 8

9 Formål og målgruppe Formålet med denne publikation er dobbelt. Dels at give anvisninger og eksempler på, hvorledes man kan arbejde med styring og gennemførelse af risikoledelsesprojekter. Dels at give forslag til forankringen af den samlede risikoledelse i kommunen, herunder forslag til inddragelse af revisionen. Publikationen skal understøtte personer med ansvar for styring og gennemførelse af risikoledelsesprojekter i den enkelte kommune. Målgruppen er således forvaltningschefer, sektorchefer eller enhedschefer i den kommunale administration. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at metodikken er generel og kan anvendes inden for alle kommunale sektorområder. Anvendelsesområde Risikoledelsesprojekter vil ofte og mest hensigtsmæssigt finde sted på baggrund af en generel risikovurdering i kommunen, men vil også kunne gennemføres som en isoleret risikoanalyse inden for eget forvaltningsområde. Denne publikation giver mulighed for, at man kan anvende metoden helt eller delvist, afhængigt af den beslutningssituation, som man står i, og de omkostninger, der vil være forbundet med at gennemføre de forskellige elementer i analysen. Den beskrevne metode vil i princippet kunne bruges på alle forvaltningsniveauer. I publikationen anvendes derfor udtrykket virksomhedsområde, der alt efter sammenhængen vil kunne tolkes som en kommunal forvaltning, institution eller enhed. Læsevejledning Styringsprocessen afspejler sig i opdelingen af kapitler. I kapitel 2 beskrives indledningsvis begreberne risikoledelse, risikostyring og risikoprofil samt relationen til kommunens overordnede målafklaring. Kapitel 3 beskriver nærmere, hvordan man gennemfører et risikoledelsesprojekt gennem: Identifikation og beskrivelse af risici Vurdering af risici Fastlæggelse af risikostrategi Risikorapportering. 9

10 Kapitel 4 beskriver, hvordan risikoledelse og risikostyring kan forankres i den kommunale organisation, samt betydningen af god risikokommunikation til omverdenen. Kapitel 5 redegør nærmere for, hvordan man kan inddrage revisionen i arbejdet med den kommunale risikoledelse. Endelig gives der i kapitel 6 eksempler på, hvordan man i praksis har arbejdet med risikoledelse og risikostyring i udvalgte danske kommuner. De enkelte elementer i risikostyringsprocessen belyses i kapitel 2-4 af cases fra de udvalgte kommuner. 10

11 2 KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL Kommunens risikoprofil Strategi- og planlægningsprocessen Afgrænsning af kommunens risikounivers 11

12 2. KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL Risikoledelse er knyttet til kommunens overordnede mål og har til formål at forbedre organisationens muligheder for at kunne håndtere kritiske risici på tværs af organisationen. Gennem en systematisk styring af de kritiske risici opnås en dybere forståelse for muligheder og trusler i forhold til de opstillede mål. Styringsprocessen indebærer, at der skabes sammenhæng mellem kommunens mål, de kritiske succesfaktorer samt de eksterne og interne risici, som kommunen står over for. Dette kapitel behandler rammevilkårene for kommunens risikoledelse og risikostyring, herunder kommunens overordnede risikoprofil (afsnit 1), relationen til kommunens strategi- og planlægningsproces (afsnit 2) samt afgrænsningen af kommunens risikounivers (afsnit 3). 1. Kommunens risikoprofil Udgangspunktet for arbejdet med risikoledelse er kommunens overordnede mål. Ledelsen skal spørge sig selv: Hvad er vores mål? Hvordan ser vores nuværende risikoprofil ud? Hvordan ser vores ønskede risikoprofil ud? Hvilke handlinger skal gennemføres for at mindske forskellen mellem den nuværende og den ønskede risikoprofil? Den nuværende risikoprofil er udtryk for kommunens aktuelle risikoeksponering. Den ønskede risikoprofil er udtryk for kommunens risikotolerance, dvs. det risikoniveau, som kommunen finder at kunne tåle og dermed acceptere. Relationen mellem disse begreber kan illustreres således: 12

13 Mål Nuværende risikoprofil Ønsket risikoprofil Forskel Handlingsplan Tiltag Den overordnede forståelse af risici kunne være et resultat af en kombineret SWOTanalyse, dvs. en analyse af styrker og svagheder samt muligheder og trusler i relation til en given målsætning. Analysen er et glimrende udgangspunkt for at arbejde videre med risici eller usikkerheder af betydning, men også for at udnytte muligheder. I relation til det videre arbejde med risikoafdækning bør der foretages en afvejning mellem indsats og omkostninger knyttet til forskellige tiltag i forhold til den risiko, som søges afdækket. Dermed bliver det klargjort, inden for hvilke virksomhedsområder der skal arbejdes videre med risikostyring samt den nødvendige organisatoriske opbakning hertil. 2. Strategi- og planlægningsprocessen God risikostyring er integreret i den overordnede mål- og resultatstyring og er en del af de samlede strategi- og planlægningsprocesser, såvel på et overordnet kommunalt niveau som på et institutions- eller virksomhedsniveau. Der kan være behov for at foretage risikoanalyser for hvert forvaltningsområde, før en samlet risikovurdering for kommunen kan gennemføres. Der bør i denne forbindelse sikres en sammenhæng mellem risikovurderinger på henholdsvis kommunalt og forvaltningsmæssigt niveau. 13

14 En sådan proces kunne eksempelvis se således ud: Trin 1 Workshop Trin 4 Gap-analyse og handlingsplan Kommunens risikoprofil Trin 2 Interviews Strategiske Strategiske risici og risici kontroller Trin 3 Undersøgelser Operationelle risici og Trin 5 Yderligere gennemgang af risici Forvaltningsområde Forvaltningsområde Forvaltningsområde Forvaltningsområde Modellen lægger op til, at der gennemføres risikoworkshops på kommuneniveau, som afprøves gennem bredere undersøgelser i organisation. Dette kan danne udgangspunkt for at drøfte forskellen mellem aktuel risikoprofil og ønsket risikoprofil (gap-analyse) og at udarbejde handlingsplan for risikostyringsaktiviteterne samt opfølgning på forvaltningsniveau. 3. Afgrænsning af kommunens risikounivers I forbindelse med identifikation af risici er det fordelagtigt at gøre brug af et risikounivers. Et risikounivers omfatter de risikokilder, som kommunen typisk møder, og kan tjene som inspirationskilde, når der skal identificeres konkrete risici. 14

15 En komunes risikounivers kunne eksempelvis beskrives således: POLITISKE FORHOLD ØKONOMISKE FORHOLD INFRASTRUKTUR PLANLÆGNING YDELSER Sektorisme Kortsigtet fokus Korruption Risikovillighed Håndtering af terror Beskatningsgrundlag Indtægter og tilskud Likviditetsudvikling Budgetoverskridelser Misligholdt infrastruktur Naturkatastrofer Brister i kommunikationssystemet It-sikkerhed Kommunesammenlægning Nye serviceområder Integrationsproblemer Store initiativer og projekter Servicesvigt Bureaukrati Fejl Mangler Efterspørgsel Leverandører (udlicitering) LEDELSE MEDARBEJDERE MATERIELLE AKTIVER LOVGIVNING INTERESSENTER Ledelsessvigt Nulfejlskultur Uklar ansvarsfordeling Public governance Rekruttering Fastholdelse Manglende kompetencer Trivsel Sygefravær Arbejdsulykker Tyveri Hærværk Ulykker Tab Dårlig vedligehold Indeklimaproblemer Lovindgreb Uklar lovgivning Normer Forventninger Garantier og rettigheder Særlige interessegrupper (ngo er) Andre myndigheder Faglige organisationer Leverandørmonopoler Massemedier Der skal løbende foretages en opdatering og vedligeholdelse af kommunens risikounivers, således at det på bedst mulig vis understøtter en risikoidentifikation. Risikovurderinger bør foretages på det tidspunkt og i en sammenhæng, hvor værdien er stor, f.eks. når kommunen overvejer større tiltag eller organisatoriske forandringer, og ved lovforslag, som kan have væsentlig indflydelse på den kommunale drift. 15

16 RISIKOLEDELSE PÅ KOMMUNALT NIVEAU Frederiksberg Kommune foretog i 2006 en vurdering af kommunens risikoprofil med udgangspunkt i kommunens hovedvision fra Formålet var at få et overblik på strategisk niveau samt at få drøftet mulighederne for at håndtere de væsentligste risici. Kommunens risici blev identificeret og vurderet i følgende forløb: Et risikounivers blev fastlagt i samarbejde mellem kommunaldirektøren og konsulentfirmaet Ernst & Young En kortlægning af risici blev gennemført ad to veje: 1) En halvdagsworkshop med medlemmerne af en tværgående risikokoordineringsgruppe og kommunaldirektøren, der vurderede de fastlagte risici ved hjælp af et anonymt stemmeafgivningsværktøj. 2) Risikouniverset blev sendt til alle medlemmer af direktionen i et regneark sammen med en vejledning. Hvert direktionsmedlem foretog på det grundlag en vurdering af de enkelte risici. Kortlægningen resulterede i en risikoprofil, som blev gennemgået på et direktionsseminar. De væsentligste eksisterende risikostrategier og kontrolindsatser blev drøftet. Til sidst blev nye tiltag til reduktion af uønskede risici diskuteret. Resultat af forløbet Både direktionen og deltagerne i halvdagsworkshoppen blev bedt om at vurdere sandsynlighed og effekt for kommunen ved forskellige potentielle hændelser (risici). Både sandsynlighed og effekt blev vurderet på en skala fra 1 til 5. Hændelserne var grupperet i de tre kategorier nedenfor: RISIKOKATEGORI Eksternt miljø Operationel Information DEFINITION Risici forbundet med omverdenen Risici forbundet med forvaltningsaktiviteter Risici forbundet med information OMFANG Udefrakommende usikkerheder, som bl.a. påvirker kommunens funktionsdygtighed Indefrakommende usikkerheder, som påvirker arten og måden, hvorpå kommunen tilvejebringer og leverer sine ydelser Usikkerheder omkring relevansen og pålideligheden af informationer, som understøtter beslutninger 16

17 På basis af risikovurderingen blev nedenstående risikofigur udarbejdet. Skemaet indeholder de væsentligste hændelser. Hvert bogstav markerer en bestemt hændelse. Effekt I H G E F J C B K L D A , Sandsynlighed For at få et samlet mål for risikoen i tilknytning til den enkelte hændelse blev værdierne for sandsynlighed (SSH) og effekt multipliceret med hinanden. Dette samlede mål betegnes her som konsekvens og fremgår af nedenstående tabel. (Terminologien i denne case afviger fra PRIMOs, jf. kapitel 3). RISIKO ID SSH EFFEKT KONSEKVENS Større ændringer i udligningsordningen Vanskelig medarbejderfastholdelse og -rekruttering på vitale områder Afhængighed af nøglemedarbejdere Uhensigtsmæssige bindinger pga. ufleksible leverandørvilkår Større ændringer i den økonomiske vækst Større ændringer i rentesatser og valutakurser Større skift i befolkningssammensætningen Væsentlige mangler i mediehåndtering og public relations Ændringer i livsstil i forhold til ressourceforbrug og livsstilsygdomme Terrorisme Akutte sygdomme, f.eks. pandemier Naturhændelser (storm, skybrud etc.) A J K B C D E L F G H I 3,6 3,0 3,2 3,0 3,0 3,2 2,4 3,0 2,8 2,0 1,8 1,6 3,2 3,8 3,2 3,3 3,2 3,0 3,8 3,0 3,2 4,4 3,8 3,6 11,5 11,4 10,2 9,8 9,6 9,6 9,1 9,0 9,0 8,8 6,8 5,8 Denne risikoprofil blev diskuteret med henblik på at vurdere, om de umiddelbare prioriteringer, som risikovurderingen havde givet anledning til, var korrekte. Det blev også drøftet, om der fandtes væsentlige risici, som endnu ikke var blevet identificeret. Som resultat fremkom nedenstående endelige risikoprofil baseret på direktionens drøftelser. 17

18 RISIKO SSH EFFEKT KONSEKVENS 1. Rammevilkår 2. Vanskelig medarbejderfastholdelse og -rekruttering på vitale områder 3. Afhængighed af nøglemedarbejdere 4. Større ændringer i den økonomiske vækst 5. Større skift i befolkningssammensætningen 6. Ændringer i livsstil i forhold til ressourceforbrug og livsstilsygdomme 7. Terrorisme 8. Uhensigtsmæssige bindinger pga. ufleksible leverandørvilkår 9. Væsentlige mangler i mediehåndtering og public relations 10. Akutte sygdomme 11. Større ændringer i udligningsordningen 12. National eller EU-lovgivning 13. Naturhændelser 14. Større brande 15. Overtrædelse af gældspolitik 16. Misbrug af datamateriale 17. Styring af likviditet 18. Større ændringer i rentesatser og valutakurser 19. Større politiske optøjer 4,0 3,0 3,2 3,0 2,4 2,8 2,0 3,0 2,0 1,8 2,0 2,0 1,6 1,6 1,5 1,6 1,0 3,0 1,0 3,0 3,8 3,2 3,2 3,8 3,2 4,4 2,5 3,5 3,8 3,2 3,2 3,0 3,0 2,8 2,0 3,0 1,0 2,0 12,0 11,4 10,2 9,6 9,1 9,0 8,8 7,5 7,0 6,8 6,4 6,4 4,8 4,8 4,2 3,2 3,0 3,0 2,0 Konklusionen på den endelige vurdering blev, at der var tre overordnede områder, der skulle handles på: Medarbejderfastholdelse og -rekruttering på vitale områder. Afhængighed af nøglemedarbejdere (hvor det blev besluttet at kortlægge nøglemedarbejderne). Mangler i mediehåndteringen og public relations. Ejerskabet til de væsentligste risici blev defineret, så ejerne kunne analysere disse yderligere og vurdere risikostrategier til håndtering af dem. Kilde: Frederiksberg Kommune. Der henvises i øvrigt til den generelle beskrivelse af risikoledelse og risikostyring i Frederiksberg Kommune i kapitel 6. 18

19 3 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Styring af risikoprojekter Identifikation og beskrivelse af risici Vurdering af risici Fastlæggelse af risikostrategi Risikorapportering 19

20 3. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Dette kapitel beskriver, hvordan man kan håndtere den samlede risikostyringsproces. Der redegøres for styring af risikoprojekter (afsnit 1), identifikation og beskrivelse af risici (afsnit 2), gennemførelse af risikovurdering (afsnit 3) og fastlæggelse af en risikostrategi (afsnit 4) samt risikorapportering (afsnit 5). 1. Styring af risikoprojekter Der gives særlige tidspunkter, hvor kommunen med fordel kan igangsætte arbejdet med risikoledelse i det format og omfang, der måtte passe til de lokale forhold. Det kan f.eks. være i forbindelse med: Større forandringsprocesser Sammenlægning af organisationer Tildeling eller afgivelse af opgaver Udviklingsprojekter Igangsættelse af nye serviceydelser Væsentlige lovændringer Udbud Strategiprocesser Budgetforhandlinger Introduktion af nye styringsværktøjer og -modeller En konkret sag eller begivenhed I disse sammenhænge vil kommunerne erfaringsmæssigt blive konfronteret med risici, der kan have væsentlige konsekvenser for deres ansvar, drift og udvikling. Implementering af risikoledelse og -styring kan hensigtsmæssigt etableres som et projekt med en tilhørende projektorganisation, som kan bæres over i driftsfasen, når risikoledelses- og styringsopgaven er effektivt forankret i organisationen. Der kan anvendes forskellige projektmodeller som tilgang til opgaven. Det mest enkle vil være at anvende en tilgang, som kommunen er fortrolig med fra andre projekter. 20

21 En projektorganisation kunne eksempelvis se ud som følger: Projektorganisation OPDRAGSGIVER f.eks. kommunaldirektør Styregruppe Nøgleinteressenter Afdeling 2 Afdeling 1 Afdeling 3 Projektleder Arbejdsgruppe Økonomi HR Jura Styregruppens rolle er at udarbejde et mandat for implementeringsprojektet og projektlederen, som dernæst skal godkendes af projektets opdragsgiver. En del af mandatet for projektet bør være kommunens fastlagte politik for håndtering af risici. En væsentlig del af projektet er planlægning af og kommunikation om det arbejde, som pågår. Der bør udarbejdes detaljerede projektplaner samt planer for kommunikation omkring projektet. Dette skal blandt andet sikre nødvendig opbakning til og deltagelse i projektarbejdet fra de involverede parter. Det kan være hensigtsmæssigt at begynde med et smalt pilotprojekt, som kan sikre en styret proces med færre risici. Formålet med pilotprojektet vil være dels at etablere risikostyring i det område, projektet omfatter, dels at etablere de nødvendige værktøjer og rammer for det fremadrettede arbejde med risikostyring i kommunen. Disse værktøjer og rammer vil blive testet gennem pilotprojektet. 2. Identifikation og beskrivelse af risici Første elementer i risikoprocessen efter målsætningsfasen er identifikation og beskrivelse af risici. Dette afsnit giver anvisninger på, hvorledes det kan foregå. 21

22 Risikoidentifikation Risikoidentifikationen er den fase, hvor samtlige risici, som har en væsentlig indvirkning på overordnede mål, kortlægges. Det handler således ikke om at opliste alle mere eller mindre (u)tænkelige risici, men om igennem en kritisk proces at identificere de vigtigste. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at selv risici, der kan forekomme imaginære, kan have meget reelle konsekvenser. En formel og struktureret tilgang til styringsprocessen bør tage udgangspunkt i en række af kommunens hovedaktiviteter for at sikre fokus. Herefter kan man i senere faser gradvis udbygge risikobilledet ved at inddrage øvrige aktivitetsområder. Elementer, som indgår i risikoidentifikationen, kan illustreres således: FORBEREDELSE UDFØRELSE BEARBEJDNING OG DOKUMENTERING Planlægning af risikoidentifikation: Udvælgelse af område/projekt/ aktivitet/proces, hvor risici skal identificeres Identifikation af relevante nøglepersoner Datoer og tidspunkt Informering af relevante personer Uddannelse/træning af relevante medarbejdere i risikoidentifikation Identifikation og indsamling af risici for et enkelt område eller for den samlede organisation Eksempelvis gennem interviews, workshops eller spørgeskemaer Bearbejdning og dokumentering af identificerede risici til brug i den videre proces Kvalitetssikring af dokumentation med inddragelse af nøglemedarbejdere Indledningsvis kan der gennem f.eks. interviews eller brainstorm med de ansvarlige for det område, der er genstand for risikovurderingen, skabes et overblik over risici for området. Med udgangspunkt i de enkelte aktiviteters overordnede mål udfordres de ansvarlige i forhold til, hvad der kan forhindre eller bidrage til, at man når disse mål. Resultaterne samles i en overordnet beskrivelse af risikoprofilen. 22

23 Med dette som udgangspunkt udfordres ledelsen til at identificere de mest kritiske risici, f.eks. i form af en workshop. Formålet er at få skabt et overblik over organisationens risici, deres betydning og dermed prioriteringen af dem. Det er ikke ualmindeligt, at de enkelte medlemmer af ledelsen opfatter risici forskelligt, hvorfor målet også er at skabe en større grad af konsensus og bevidsthed omkring organisationens væsentligste risici og dermed også en bedre forståelse for, hvorhen ressourcerne skal kanaliseres. En yderligere nuancering af risikobilledet kan opnås ved at gå dybere ned i organisationen, hvor de egentlige aktivitetsejere eller personer med den nødvendige viden eller ekspertise udspørges. Efter en kortlægning af risiciene på øverste ledelsesniveau er det derfor naturligt at gå videre ned i organisationen og udfordre de enkelte funktionsområder på deres mål og de risici, som er knyttet hertil. Dette kan gøres via f.eks. interviews, workshops eller spørgeskemaer. Anvendelsen af metoden kan grafisk illustreres således: Individuel service af høj kvalitet Overordnede mål Kritiske succesfaktorer Individuel rådgivning Serviceorientering Hurtig sagsbehandling og svar Få fejl Hurtig klagebehandling Godt kendskab til lovgivning Eksterne risici Udbud af arbejdskraft Interne risici Afhængighed af nøglemedarbejdere Utilstrækkelig viden Forkert adfærd Eksemplet kan ikke anses som udtømmende for den pågældende problemstilling, men skal blot ses som en illustration af fremgangsmåden. 23

24 De målsætninger, som risikoidentifikationen tager udgangspunkt i, kan befinde sig på flere niveauer: Hele kommunen En forvaltning En institution Et projekt En proces Sagsniveau Det væsentlige er, at der sikres en systematisk tilgang i risikoidentifikationen. Processen bør involvere ledere, som har indflydelse på målsætningen, og som har ansvar for målopfyldelsen. Det betyder som regel, at der er behov for involvering af flere ledere i risikoidentifikationen. Frekvensen, hvormed risikoidentifikationen finder sted, vil afhænge af den sammenhæng, hvori risikovurderingen foretages, men bør på kommune-, forvaltnings- og institutionsniveau som minimum finde sted i forbindelse med de årlige planlægningsprocesser. For så vidt angår risikoidentifikation på projekt-, proces- eller sagsniveau, bør disse risici gøres til genstand for løbende vurdering på ledergruppemøder, projekt- og styregruppemøder, møder mellem sagsbehandlere m.v. Dette vil dels medvirke til sikring af, at risikobilledet løbende opdateres, dels til at risikostyringen integreres i daglig drift, og at der opnås en fælles forståelse for risikobegrebet. Der findes forskellige værkstøjer til identifikation og analyse af risici. Et ofte anvendt værktøj inden for beredskabsområdet er den såkaldte ROS 60-model. ROSmodellen bygger på analyse af udvalgte scenarier og kræver ikke forudgående kendskab til risiko- og sårbarhedsanalyser. Modellen findes nærmere beskrevet og er tilgængelig på Beredskabsstyrelsens hjemmeside Af øvrige værktøjer kan eksempelvis nævnes: Fejltræanalyse. En fejltræanalyse kan bruges til systematisk at identificere årsager til risici og uønskede hændelser. Metoden kaldes til tider også root-cause-analyse. SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats). Et planlægningsværktøj, der anvendes til at kortlægge og evaluere styrker, svagheder, muligheder samt trusler i et projekt eller inden for et enkelt serviceområde. 24

25 Balanced scorecards. Balanced scorecards bygger bro mellem strategi, vision og det daglige arbejde. Balanced scorecard giver feedback til ledelsen omkring forretningsgange ud fra en række målepunkter og giver dermed ledelsen en bedre forståelse for, hvordan den daglige drift understøtter organisationens strategi. Balanced scorecards kan anvendes til at knytte risici og risikostyring til overordnede målsætninger. Risikobeskrivelse Risikobeskrivelsen er den fase, hvor der etableres et sammenhængende syn på risici i den pågældende virksomhed. Opfattelser af de risici, som virksomheden er udsat for, kan variere ganske meget. For at sikre konsistens i forståelsen, beskrivelsen og behandlingen af risiciene på tværs af organisationen er det derfor vigtigt med en fælles terminologi, et såkaldt risikosprog. Det skal også sikre, at den information, ledelsen modtager, er brugbar. Risikobeskrivelser kan nedbrydes i det ønskede niveau med henblik på en mere specifik beskrivelse af risiciene. Ofte har kommunen beskrevet og kortlagt nogle af sine risici, f.eks. de traditionelle forsikringsbare risici, mens andre kun er beskrevet perifert. Der vil således være brug for at udbygge den eksisterende beskrivelse med nye kategorier af risici eller risici, som tidligere er blevet beskrevet uensartet. Detailniveau vil afhænge af den sammenhæng, hvori risikoidentifikationen foregår. Eksempler på indhold i en risikobeskrivelse kan være: Risikonavn Beskrivelse af risikoen Området, som risikoen knytter sig til Risikokategori/type, eventuelt med identifikation af det miljø, hvorfra risikoen har sit udspring Hvilke elementer påvirker risikoen? Hvilken proces knytter risikoen sig til? Risikoejer Risikobeskrivelserne skal ikke nødvendigvis opdateres hvert år, men kan ofte anvendes uændret fra år til år. Derimod kan vurderingen af risikoens karakter og størrelse ændres løbende. 25

26 IDENTIFIKATION AF KRITISKE RISICI PÅ HR-OMRÅDET Direktørgruppen i Odense Kommune identificerede i 2006 rekruttering af personale som et risikoområde. Dette skete som led i udarbejdelsen af strategikort (balanced scorecard) for kommunens fælles administrative områder. Risikovurderingen er knyttet til henholdsvis lederudvikling, kompetenceudvikling, sundhedsfremme og forebyggelse samt rekruttering. Forløb På baggrund af udviklingen i arbejdsskader og sygefravær drøftede kommunens tværforvaltningsmæssige risikostyringsgruppe forskellige initiativer til nedbringelse heraf, herunder ansættelse af en særlig risikostyringskoordinator på personskadeområdet. Risikostyringsgruppen indstillede til direktørgruppen, at der blev afholdt et seminar om kommunens samlede indsats vedrørende arbejdsmiljø og sundhedsfremme med henblik på prioritering af de enkelte initiativer. Direktørgruppen besluttede at afholde et seminar med deltagelse af Risikostyringsgruppen og repræsentanter fra kommunens MED-system i samarbejde med kommunens forsikringsmægler, Willis. På baggrund af seminaret blev der udarbejdet en samlet strategi for håndtering af HRrisici. Strategiplan Følgende elementer indgår i strategien: Odense Kommunes lederudviklingskoncept - Organisatoriske krav, individuelle behov, jobspecifikke krav Optimering af medarbejderes og lederes kompetencer - Systematisk udvikling og opfølgning på MUS/LUS/GRUS - Igangsættelse af strategisk kompetenceudvikling Rekruttering - Målrettet og fælles strategi for intern/ekstern rekruttering Sundhedsfremme og forebyggelse - Nedbringelse af sygefravær (forebyggelse, forbedret statistik, ledelsesopmærksomhed, it-understøttelse) - Reduktion af omfanget af arbejdsulykker/skader (afdækning af årsagssammenhænge, ledelsesopmærksomhed, analyseredskaber) 26

27 - Forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (sikring af forebyggende og akut bistand, gennemførelse trivselsundersøgelse, igangsættelse af certificering (OHSAS 18001)) - Sundhedsfremme på arbejdspladsen (kost, røg, alkohol og motion (KRAM), politikker, netværksgrupper) Fokuspunkterne fra strategikortet er ført videre til den enkelte direktørs kontrakt, hvorefter det konkretiseres for hvert niveau, hvordan der skal handles i forhold til kontrakten. Supplerende identifikation af HR-risici Trivselsundersøgelse Kommunen har i samarbejde med Willis gennemført en trivselsundersøgelse i Undersøgelsen omfattede ca medarbejdere, hvoraf ca besvarede NFA s såkaldt mellemlange spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (hvilket gør det til den hidtil største undersøgelse af sin art i offentligt regi). Undersøgelsen pegede på en række problemstillinger i tilknytning til den daglige arbejdssituation, herunder stressfaktorer. Der er efterfølgende, i samarbejde med MEDsystemet, iværksat en række initiativer. Certificering Odense Kommune har valgt at gennemføre et arbejdsmiljøcertificeringsprojekt, OHSA 18001, for at afprøve arbejdsmiljøcertificering som redskab til at opnå et bedre arbejdsmiljø. Inden udgangen af 2008 vil 29 enheder være certificerede. Fokusområderne er følgende: muskel- og skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø, støj og arbejdsulykker. Kilde: Odense Kommune. Der henvises i øvrigt til den generelle beskrivelse af risikoledelse og risikostyring i Odense Kommune i kapitel 6. 27

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Kommuner og offentlige institutioner sætter i

Kommuner og offentlige institutioner sætter i perspektiv nr. 5 2007 37 Risikoledelse i det offentlige At skabe værdi for sine interessenter er grundlæggende for offentlige institutioner, hvad enten den måles i indtjening, opfyldelse af service til

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter Vejledning Revideret 2008 Formål og udbytte af ROS60 ROS 60 er en gruppeøvelse, som enkelt og hurtigt introducerer de centrale begreber i

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

UDKAST Forsikrings- og risikostyringspolitik. Viborg Kommune

UDKAST Forsikrings- og risikostyringspolitik. Viborg Kommune UDKAST Viborg Kommune 1. december 2010 Side 1 af 7 Forord Ifølge styrelsesvedtægtens 11 skal Økonomiudvalget fastsætte regler om, i hvilket omfang kommunens værdier og risici skal forsikres. Med denne

Læs mere

Risikostyringspolitik

Risikostyringspolitik Risikostyringspolitik RISIKO.DOC/het Ishøj Kommune har d. 07.10.1997 vedtaget følgende risikostyringspolitik. Risikostyringspolitikken omfatter alle forvaltningsområder og alt personale. Som supplement

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Fokuseret risikostyring

Fokuseret risikostyring Fokuseret risikostyring 30. oktober 2014 Tønder Kommune OM OS Befolkningstal: 39.043 Areal i kvadratkilometer: 1.279 1.800 km kommuneveje 80 km statsveje Ansatte ved kommunen: ca. 3.800, heraf ca. 320

Læs mere

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner. Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Rsikostyring - Vejledning til risikolog

Rsikostyring - Vejledning til risikolog Rsikostyring - Vejledning til risikolog Vedr.: Emne: Universitetssygehuset i Køge Vejledning til Riskologgen Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+5] 871 00 Fra: Per Christensen / pch@bascon.dk

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune Forsikrings- og Viborg Kommune Oktober 2015 Side 1 af 5 Forsikrings- og Formål Denne vejledning ligger i naturlig forlængelse af Viborg Kommunes Forsikrings- og risikostyringspolitik. Vejledningen fastlægger

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015

Indstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015 Indstilling Til Magistraten Dato 22. juni 2015 Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet 1. Resume I henhold til indstillingen Evaluering af Fælles Service 2015, vedtaget af Magistraten den 9.

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde

Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Revideret Udarbejdet af: Udarbejdet d. Risikostyringsgruppen 01.06.2011 Dok.nr. 938.087 Godkendt af Udvalg for Økonomi den 31. august 2011 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed

Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed Indhold Region Hovedstadens ramme for Informationssikkerhed... 3 1 Formål... 3 2 Gyldighedsområde/omfang... 4 3 Målsætninger... 4 4 Informationssikkerhedsniveau...

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Risikostyringsstrategi & Sikringspolitik for Allerød Kommune

Risikostyringsstrategi & Sikringspolitik for Allerød Kommune Risikostyringsstrategi & Sikringspolitik for Allerød Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 3 Baggrund 3 Risikostyring 4 Krav til skadeforebyggelse og sikring 4 Ejerskab til risikoen 4 Ansvar og kompetencer

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser Torben Nielsen Baggrund 25 år i finansielle sektor 15 år i Danmarks Nationalbank Bestyrelsesposter i sektorselskaber (VP-securities, NETS, BKS) Professionelt bestyrelsesmedlem

Læs mere

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne? Projekt sammenhængende forløb fra 15 67 år Ansøgning om støtte til omstilling, innovation og kompetenceudvikling 1. Titel Projekt sammenhængende forløb fra 15-67 år Delprojekt: Analyse, udvikling, afprøvning

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for HR, Personale og Løn

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for HR, Personale og Løn Oversigt over udviklingsmål i aftalen for HR, Personale og Løn 1. Beskriv kort processen for formulering af målene i aftalen (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) - Formulering

Læs mere

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger.

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guide til Terrorsikring -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er guidens formål?... 3 2. Hvorfor terrorsikring?... 3 3. Hvordan gør man?...

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Risikoledelse i Skatteministeriet. Økonomichefseminar om risikostyring i den offentlige sektor den 24. februar 2011

Risikoledelse i Skatteministeriet. Økonomichefseminar om risikostyring i den offentlige sektor den 24. februar 2011 Økonomichefseminar om risikostyring i den offentlige sektor den 24. februar 2011 Risikomodeller i Skatteministeriet Projektmodellens risikostyring Intern kvalitetsstyring Segmenteringsmodel Risikomodel

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Risikovurdering ENHED:

Risikovurdering ENHED: ? Risikovurdering?? ENHED: INDLEDNING Formålet med at identificere risici og trusler er at blive i stand til at imødegå disse for at minimere konsekvenserne og i videst muligt omfang sikre fortsat drift

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Politik

Politik <dato> <J.nr.> Side 1 af 5 Politik Informationssikkerhedspolitik for 1. Indledning Denne informationssikkerhedspolitik er den overordnede ramme for informationssikkerheden hos .

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere