Risikokoordinator. Risikoejer. Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikokoordinator. Risikoejer. Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS"

Transkript

1 Direktionen/ledelsen Risikoudvalg Risikokoordinator Risikoejer Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS

2

3 INDHOLD FORORD...side 5 1. RISIKOLEDELSE OG RISIKOSTYRING...side 7 2. KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL...side Kommunens risikoprofil 2. Strategi- og planlægningsprocessen 3. Afgrænsning af kommunens risikounivers 3. HVORDAN KOMMER MAN I GANG?...side Styring af risikoprojekter 2. Identifikation og beskrivelse af risici 3. Vurdering af risici 4. Fastlæggelse af risikostrategi 5. Risikorapportering 4. HVORDAN FORANKRES OPGAVEN?...side Organisation og medarbejdere 2. Integration i den kommunale drift 3. Risikokommunikation 5. HVORDAN INDDRAGES REVISIONEN?...side Revisionens rolle 2. Revision og risikoledelse 3. Værktøj til dialog 6. HVAD HAR ANDRE KOMMUNER GJORT?...side Danske erfaringer 2. Forankring og anvendelse i udvalgte kommuner BILAG Grundlag... side 86 Referencer... side 87 Undersøgelse... side 88 PRIMO Danmark... side 90 kommunal risikoledelse i praksis Redaktion: Design: Copyright: Tryk: Oplag: PRIMO Danmark All-in-One, grafisk design PRIMO Danmark Islev Tryk eks. Gengivelse af publikationens indhold er tilladt med henvisning til kilde. 1. udgave, april 2008 PRIMO Danmark Krumtappen Valby Telefon: Telefax:

4

5 forord I 2007 udgav PRIMO Danmark publikationen Risikoledelse en kommunal opgave, der introducerede begrebet risikoledelse og godtgjorde, hvorfor dette supplerende ledelsestiltag er både påtrængende og perspektivrigt at gøre brug af i den offentlige sektor. Men et er at se perspektiverne i risikoledelse, et andet er at omsætte risikoledelse i praksis. Derfor har vi udgivet denne opfølgende publikation, der beskriver, hvordan man kommer fra perspektiv til praksis. Kolding, Næstved, Holstebro, Odense og Frederiksberg Kommuner har stillet deres erfaringer til rådighed med henblik på at understøtte de forskellige anvisninger med eksempler. PRIMO vil gerne sige tak til disse kommuner samt til den nedsatte referencegruppe for den aktive medvirken. En særlig tak skal rettes til Ernst & Young, der som partner i PRIMO har stillet sin ekspertise til rådighed. Publikationens grundlæggende forslag til styring og implementering bygger på Ernst & Youngs rammeværk. Derudover skal Rigsrevisionen og Kommunernes Revision takkes for deres bidrag til kapitlet om revision og risikoledelse. PRIMOs arbejde med risikoledelse slutter ikke med nærværende publikation. Fortløbende vil vi fylde nyt værktøj i værktøjskassen i form af konkrete, praktiske metoder, eksempler på god praksis og gode råd. Jeg ønsker kommunerne god fornøjelse i arbejdet med at gennemføre risikoledelse. Jesper Hjort Formand for PRIMO Danmark Kommunaldirektør i Odder Kommune 5

6

7 1 RISIKOLEDELSE OG RISIKOSTYRING 7

8 1. RISIKOLEDELSE OG RISIKOSTYRING Risikoledelse og risikostyring kan foregå på mange niveauer og i forskellige sammenhænge i kommunen fra det overordnede strategiske niveau til anvendelse i et enkeltstående projekt. På kommunens overordnede niveau betegnes det som risikoledelse. Fokus vil være på kommunens overordnede mål og på hvilke hovedområder, som er særlig vigtige eller udsatte for risici. Den konkrete opfølgning i form af styring og opfølgning over for det enkelte risikoområde betegnes som risikostyring. På institutions- og virksomhedsniveau vil der også være elementer af risikoledelse knyttet til institutionens egne mål, men det primære fokus vil være på styring af konkrete risikoaktiviteter. Denne fremstilling lægger sig op af den standard for risikohåndtering, som Federation of European Risk Management Associations (FERMA) foreslår. FERMAs generiske model har vundet almindelig udbredelse blandt både offentlige og private organisationer i Europa. I en forenklet form og tilpasset en dansk kommunal sammenhæng kan processen opdeles i seks faser: 1. Mål 6. Risikorapportering og -kommunikation 2. Risikoidentifikation 5. Risikostrategi 3. Risikobeskrivelse 4. Risikovurdering 8

9 Formål og målgruppe Formålet med denne publikation er dobbelt. Dels at give anvisninger og eksempler på, hvorledes man kan arbejde med styring og gennemførelse af risikoledelsesprojekter. Dels at give forslag til forankringen af den samlede risikoledelse i kommunen, herunder forslag til inddragelse af revisionen. Publikationen skal understøtte personer med ansvar for styring og gennemførelse af risikoledelsesprojekter i den enkelte kommune. Målgruppen er således forvaltningschefer, sektorchefer eller enhedschefer i den kommunale administration. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at metodikken er generel og kan anvendes inden for alle kommunale sektorområder. Anvendelsesområde Risikoledelsesprojekter vil ofte og mest hensigtsmæssigt finde sted på baggrund af en generel risikovurdering i kommunen, men vil også kunne gennemføres som en isoleret risikoanalyse inden for eget forvaltningsområde. Denne publikation giver mulighed for, at man kan anvende metoden helt eller delvist, afhængigt af den beslutningssituation, som man står i, og de omkostninger, der vil være forbundet med at gennemføre de forskellige elementer i analysen. Den beskrevne metode vil i princippet kunne bruges på alle forvaltningsniveauer. I publikationen anvendes derfor udtrykket virksomhedsområde, der alt efter sammenhængen vil kunne tolkes som en kommunal forvaltning, institution eller enhed. Læsevejledning Styringsprocessen afspejler sig i opdelingen af kapitler. I kapitel 2 beskrives indledningsvis begreberne risikoledelse, risikostyring og risikoprofil samt relationen til kommunens overordnede målafklaring. Kapitel 3 beskriver nærmere, hvordan man gennemfører et risikoledelsesprojekt gennem: Identifikation og beskrivelse af risici Vurdering af risici Fastlæggelse af risikostrategi Risikorapportering. 9

10 Kapitel 4 beskriver, hvordan risikoledelse og risikostyring kan forankres i den kommunale organisation, samt betydningen af god risikokommunikation til omverdenen. Kapitel 5 redegør nærmere for, hvordan man kan inddrage revisionen i arbejdet med den kommunale risikoledelse. Endelig gives der i kapitel 6 eksempler på, hvordan man i praksis har arbejdet med risikoledelse og risikostyring i udvalgte danske kommuner. De enkelte elementer i risikostyringsprocessen belyses i kapitel 2-4 af cases fra de udvalgte kommuner. 10

11 2 KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL Kommunens risikoprofil Strategi- og planlægningsprocessen Afgrænsning af kommunens risikounivers 11

12 2. KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL Risikoledelse er knyttet til kommunens overordnede mål og har til formål at forbedre organisationens muligheder for at kunne håndtere kritiske risici på tværs af organisationen. Gennem en systematisk styring af de kritiske risici opnås en dybere forståelse for muligheder og trusler i forhold til de opstillede mål. Styringsprocessen indebærer, at der skabes sammenhæng mellem kommunens mål, de kritiske succesfaktorer samt de eksterne og interne risici, som kommunen står over for. Dette kapitel behandler rammevilkårene for kommunens risikoledelse og risikostyring, herunder kommunens overordnede risikoprofil (afsnit 1), relationen til kommunens strategi- og planlægningsproces (afsnit 2) samt afgrænsningen af kommunens risikounivers (afsnit 3). 1. Kommunens risikoprofil Udgangspunktet for arbejdet med risikoledelse er kommunens overordnede mål. Ledelsen skal spørge sig selv: Hvad er vores mål? Hvordan ser vores nuværende risikoprofil ud? Hvordan ser vores ønskede risikoprofil ud? Hvilke handlinger skal gennemføres for at mindske forskellen mellem den nuværende og den ønskede risikoprofil? Den nuværende risikoprofil er udtryk for kommunens aktuelle risikoeksponering. Den ønskede risikoprofil er udtryk for kommunens risikotolerance, dvs. det risikoniveau, som kommunen finder at kunne tåle og dermed acceptere. Relationen mellem disse begreber kan illustreres således: 12

13 Mål Nuværende risikoprofil Ønsket risikoprofil Forskel Handlingsplan Tiltag Den overordnede forståelse af risici kunne være et resultat af en kombineret SWOTanalyse, dvs. en analyse af styrker og svagheder samt muligheder og trusler i relation til en given målsætning. Analysen er et glimrende udgangspunkt for at arbejde videre med risici eller usikkerheder af betydning, men også for at udnytte muligheder. I relation til det videre arbejde med risikoafdækning bør der foretages en afvejning mellem indsats og omkostninger knyttet til forskellige tiltag i forhold til den risiko, som søges afdækket. Dermed bliver det klargjort, inden for hvilke virksomhedsområder der skal arbejdes videre med risikostyring samt den nødvendige organisatoriske opbakning hertil. 2. Strategi- og planlægningsprocessen God risikostyring er integreret i den overordnede mål- og resultatstyring og er en del af de samlede strategi- og planlægningsprocesser, såvel på et overordnet kommunalt niveau som på et institutions- eller virksomhedsniveau. Der kan være behov for at foretage risikoanalyser for hvert forvaltningsområde, før en samlet risikovurdering for kommunen kan gennemføres. Der bør i denne forbindelse sikres en sammenhæng mellem risikovurderinger på henholdsvis kommunalt og forvaltningsmæssigt niveau. 13

14 En sådan proces kunne eksempelvis se således ud: Trin 1 Workshop Trin 4 Gap-analyse og handlingsplan Kommunens risikoprofil Trin 2 Interviews Strategiske Strategiske risici og risici kontroller Trin 3 Undersøgelser Operationelle risici og Trin 5 Yderligere gennemgang af risici Forvaltningsområde Forvaltningsområde Forvaltningsområde Forvaltningsområde Modellen lægger op til, at der gennemføres risikoworkshops på kommuneniveau, som afprøves gennem bredere undersøgelser i organisation. Dette kan danne udgangspunkt for at drøfte forskellen mellem aktuel risikoprofil og ønsket risikoprofil (gap-analyse) og at udarbejde handlingsplan for risikostyringsaktiviteterne samt opfølgning på forvaltningsniveau. 3. Afgrænsning af kommunens risikounivers I forbindelse med identifikation af risici er det fordelagtigt at gøre brug af et risikounivers. Et risikounivers omfatter de risikokilder, som kommunen typisk møder, og kan tjene som inspirationskilde, når der skal identificeres konkrete risici. 14

15 En komunes risikounivers kunne eksempelvis beskrives således: POLITISKE FORHOLD ØKONOMISKE FORHOLD INFRASTRUKTUR PLANLÆGNING YDELSER Sektorisme Kortsigtet fokus Korruption Risikovillighed Håndtering af terror Beskatningsgrundlag Indtægter og tilskud Likviditetsudvikling Budgetoverskridelser Misligholdt infrastruktur Naturkatastrofer Brister i kommunikationssystemet It-sikkerhed Kommunesammenlægning Nye serviceområder Integrationsproblemer Store initiativer og projekter Servicesvigt Bureaukrati Fejl Mangler Efterspørgsel Leverandører (udlicitering) LEDELSE MEDARBEJDERE MATERIELLE AKTIVER LOVGIVNING INTERESSENTER Ledelsessvigt Nulfejlskultur Uklar ansvarsfordeling Public governance Rekruttering Fastholdelse Manglende kompetencer Trivsel Sygefravær Arbejdsulykker Tyveri Hærværk Ulykker Tab Dårlig vedligehold Indeklimaproblemer Lovindgreb Uklar lovgivning Normer Forventninger Garantier og rettigheder Særlige interessegrupper (ngo er) Andre myndigheder Faglige organisationer Leverandørmonopoler Massemedier Der skal løbende foretages en opdatering og vedligeholdelse af kommunens risikounivers, således at det på bedst mulig vis understøtter en risikoidentifikation. Risikovurderinger bør foretages på det tidspunkt og i en sammenhæng, hvor værdien er stor, f.eks. når kommunen overvejer større tiltag eller organisatoriske forandringer, og ved lovforslag, som kan have væsentlig indflydelse på den kommunale drift. 15

16 RISIKOLEDELSE PÅ KOMMUNALT NIVEAU Frederiksberg Kommune foretog i 2006 en vurdering af kommunens risikoprofil med udgangspunkt i kommunens hovedvision fra Formålet var at få et overblik på strategisk niveau samt at få drøftet mulighederne for at håndtere de væsentligste risici. Kommunens risici blev identificeret og vurderet i følgende forløb: Et risikounivers blev fastlagt i samarbejde mellem kommunaldirektøren og konsulentfirmaet Ernst & Young En kortlægning af risici blev gennemført ad to veje: 1) En halvdagsworkshop med medlemmerne af en tværgående risikokoordineringsgruppe og kommunaldirektøren, der vurderede de fastlagte risici ved hjælp af et anonymt stemmeafgivningsværktøj. 2) Risikouniverset blev sendt til alle medlemmer af direktionen i et regneark sammen med en vejledning. Hvert direktionsmedlem foretog på det grundlag en vurdering af de enkelte risici. Kortlægningen resulterede i en risikoprofil, som blev gennemgået på et direktionsseminar. De væsentligste eksisterende risikostrategier og kontrolindsatser blev drøftet. Til sidst blev nye tiltag til reduktion af uønskede risici diskuteret. Resultat af forløbet Både direktionen og deltagerne i halvdagsworkshoppen blev bedt om at vurdere sandsynlighed og effekt for kommunen ved forskellige potentielle hændelser (risici). Både sandsynlighed og effekt blev vurderet på en skala fra 1 til 5. Hændelserne var grupperet i de tre kategorier nedenfor: RISIKOKATEGORI Eksternt miljø Operationel Information DEFINITION Risici forbundet med omverdenen Risici forbundet med forvaltningsaktiviteter Risici forbundet med information OMFANG Udefrakommende usikkerheder, som bl.a. påvirker kommunens funktionsdygtighed Indefrakommende usikkerheder, som påvirker arten og måden, hvorpå kommunen tilvejebringer og leverer sine ydelser Usikkerheder omkring relevansen og pålideligheden af informationer, som understøtter beslutninger 16

17 På basis af risikovurderingen blev nedenstående risikofigur udarbejdet. Skemaet indeholder de væsentligste hændelser. Hvert bogstav markerer en bestemt hændelse. Effekt I H G E F J C B K L D A , Sandsynlighed For at få et samlet mål for risikoen i tilknytning til den enkelte hændelse blev værdierne for sandsynlighed (SSH) og effekt multipliceret med hinanden. Dette samlede mål betegnes her som konsekvens og fremgår af nedenstående tabel. (Terminologien i denne case afviger fra PRIMOs, jf. kapitel 3). RISIKO ID SSH EFFEKT KONSEKVENS Større ændringer i udligningsordningen Vanskelig medarbejderfastholdelse og -rekruttering på vitale områder Afhængighed af nøglemedarbejdere Uhensigtsmæssige bindinger pga. ufleksible leverandørvilkår Større ændringer i den økonomiske vækst Større ændringer i rentesatser og valutakurser Større skift i befolkningssammensætningen Væsentlige mangler i mediehåndtering og public relations Ændringer i livsstil i forhold til ressourceforbrug og livsstilsygdomme Terrorisme Akutte sygdomme, f.eks. pandemier Naturhændelser (storm, skybrud etc.) A J K B C D E L F G H I 3,6 3,0 3,2 3,0 3,0 3,2 2,4 3,0 2,8 2,0 1,8 1,6 3,2 3,8 3,2 3,3 3,2 3,0 3,8 3,0 3,2 4,4 3,8 3,6 11,5 11,4 10,2 9,8 9,6 9,6 9,1 9,0 9,0 8,8 6,8 5,8 Denne risikoprofil blev diskuteret med henblik på at vurdere, om de umiddelbare prioriteringer, som risikovurderingen havde givet anledning til, var korrekte. Det blev også drøftet, om der fandtes væsentlige risici, som endnu ikke var blevet identificeret. Som resultat fremkom nedenstående endelige risikoprofil baseret på direktionens drøftelser. 17

18 RISIKO SSH EFFEKT KONSEKVENS 1. Rammevilkår 2. Vanskelig medarbejderfastholdelse og -rekruttering på vitale områder 3. Afhængighed af nøglemedarbejdere 4. Større ændringer i den økonomiske vækst 5. Større skift i befolkningssammensætningen 6. Ændringer i livsstil i forhold til ressourceforbrug og livsstilsygdomme 7. Terrorisme 8. Uhensigtsmæssige bindinger pga. ufleksible leverandørvilkår 9. Væsentlige mangler i mediehåndtering og public relations 10. Akutte sygdomme 11. Større ændringer i udligningsordningen 12. National eller EU-lovgivning 13. Naturhændelser 14. Større brande 15. Overtrædelse af gældspolitik 16. Misbrug af datamateriale 17. Styring af likviditet 18. Større ændringer i rentesatser og valutakurser 19. Større politiske optøjer 4,0 3,0 3,2 3,0 2,4 2,8 2,0 3,0 2,0 1,8 2,0 2,0 1,6 1,6 1,5 1,6 1,0 3,0 1,0 3,0 3,8 3,2 3,2 3,8 3,2 4,4 2,5 3,5 3,8 3,2 3,2 3,0 3,0 2,8 2,0 3,0 1,0 2,0 12,0 11,4 10,2 9,6 9,1 9,0 8,8 7,5 7,0 6,8 6,4 6,4 4,8 4,8 4,2 3,2 3,0 3,0 2,0 Konklusionen på den endelige vurdering blev, at der var tre overordnede områder, der skulle handles på: Medarbejderfastholdelse og -rekruttering på vitale områder. Afhængighed af nøglemedarbejdere (hvor det blev besluttet at kortlægge nøglemedarbejderne). Mangler i mediehåndteringen og public relations. Ejerskabet til de væsentligste risici blev defineret, så ejerne kunne analysere disse yderligere og vurdere risikostrategier til håndtering af dem. Kilde: Frederiksberg Kommune. Der henvises i øvrigt til den generelle beskrivelse af risikoledelse og risikostyring i Frederiksberg Kommune i kapitel 6. 18

19 3 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Styring af risikoprojekter Identifikation og beskrivelse af risici Vurdering af risici Fastlæggelse af risikostrategi Risikorapportering 19

20 3. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Dette kapitel beskriver, hvordan man kan håndtere den samlede risikostyringsproces. Der redegøres for styring af risikoprojekter (afsnit 1), identifikation og beskrivelse af risici (afsnit 2), gennemførelse af risikovurdering (afsnit 3) og fastlæggelse af en risikostrategi (afsnit 4) samt risikorapportering (afsnit 5). 1. Styring af risikoprojekter Der gives særlige tidspunkter, hvor kommunen med fordel kan igangsætte arbejdet med risikoledelse i det format og omfang, der måtte passe til de lokale forhold. Det kan f.eks. være i forbindelse med: Større forandringsprocesser Sammenlægning af organisationer Tildeling eller afgivelse af opgaver Udviklingsprojekter Igangsættelse af nye serviceydelser Væsentlige lovændringer Udbud Strategiprocesser Budgetforhandlinger Introduktion af nye styringsværktøjer og -modeller En konkret sag eller begivenhed I disse sammenhænge vil kommunerne erfaringsmæssigt blive konfronteret med risici, der kan have væsentlige konsekvenser for deres ansvar, drift og udvikling. Implementering af risikoledelse og -styring kan hensigtsmæssigt etableres som et projekt med en tilhørende projektorganisation, som kan bæres over i driftsfasen, når risikoledelses- og styringsopgaven er effektivt forankret i organisationen. Der kan anvendes forskellige projektmodeller som tilgang til opgaven. Det mest enkle vil være at anvende en tilgang, som kommunen er fortrolig med fra andre projekter. 20

21 En projektorganisation kunne eksempelvis se ud som følger: Projektorganisation OPDRAGSGIVER f.eks. kommunaldirektør Styregruppe Nøgleinteressenter Afdeling 2 Afdeling 1 Afdeling 3 Projektleder Arbejdsgruppe Økonomi HR Jura Styregruppens rolle er at udarbejde et mandat for implementeringsprojektet og projektlederen, som dernæst skal godkendes af projektets opdragsgiver. En del af mandatet for projektet bør være kommunens fastlagte politik for håndtering af risici. En væsentlig del af projektet er planlægning af og kommunikation om det arbejde, som pågår. Der bør udarbejdes detaljerede projektplaner samt planer for kommunikation omkring projektet. Dette skal blandt andet sikre nødvendig opbakning til og deltagelse i projektarbejdet fra de involverede parter. Det kan være hensigtsmæssigt at begynde med et smalt pilotprojekt, som kan sikre en styret proces med færre risici. Formålet med pilotprojektet vil være dels at etablere risikostyring i det område, projektet omfatter, dels at etablere de nødvendige værktøjer og rammer for det fremadrettede arbejde med risikostyring i kommunen. Disse værktøjer og rammer vil blive testet gennem pilotprojektet. 2. Identifikation og beskrivelse af risici Første elementer i risikoprocessen efter målsætningsfasen er identifikation og beskrivelse af risici. Dette afsnit giver anvisninger på, hvorledes det kan foregå. 21

22 Risikoidentifikation Risikoidentifikationen er den fase, hvor samtlige risici, som har en væsentlig indvirkning på overordnede mål, kortlægges. Det handler således ikke om at opliste alle mere eller mindre (u)tænkelige risici, men om igennem en kritisk proces at identificere de vigtigste. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at selv risici, der kan forekomme imaginære, kan have meget reelle konsekvenser. En formel og struktureret tilgang til styringsprocessen bør tage udgangspunkt i en række af kommunens hovedaktiviteter for at sikre fokus. Herefter kan man i senere faser gradvis udbygge risikobilledet ved at inddrage øvrige aktivitetsområder. Elementer, som indgår i risikoidentifikationen, kan illustreres således: FORBEREDELSE UDFØRELSE BEARBEJDNING OG DOKUMENTERING Planlægning af risikoidentifikation: Udvælgelse af område/projekt/ aktivitet/proces, hvor risici skal identificeres Identifikation af relevante nøglepersoner Datoer og tidspunkt Informering af relevante personer Uddannelse/træning af relevante medarbejdere i risikoidentifikation Identifikation og indsamling af risici for et enkelt område eller for den samlede organisation Eksempelvis gennem interviews, workshops eller spørgeskemaer Bearbejdning og dokumentering af identificerede risici til brug i den videre proces Kvalitetssikring af dokumentation med inddragelse af nøglemedarbejdere Indledningsvis kan der gennem f.eks. interviews eller brainstorm med de ansvarlige for det område, der er genstand for risikovurderingen, skabes et overblik over risici for området. Med udgangspunkt i de enkelte aktiviteters overordnede mål udfordres de ansvarlige i forhold til, hvad der kan forhindre eller bidrage til, at man når disse mål. Resultaterne samles i en overordnet beskrivelse af risikoprofilen. 22

23 Med dette som udgangspunkt udfordres ledelsen til at identificere de mest kritiske risici, f.eks. i form af en workshop. Formålet er at få skabt et overblik over organisationens risici, deres betydning og dermed prioriteringen af dem. Det er ikke ualmindeligt, at de enkelte medlemmer af ledelsen opfatter risici forskelligt, hvorfor målet også er at skabe en større grad af konsensus og bevidsthed omkring organisationens væsentligste risici og dermed også en bedre forståelse for, hvorhen ressourcerne skal kanaliseres. En yderligere nuancering af risikobilledet kan opnås ved at gå dybere ned i organisationen, hvor de egentlige aktivitetsejere eller personer med den nødvendige viden eller ekspertise udspørges. Efter en kortlægning af risiciene på øverste ledelsesniveau er det derfor naturligt at gå videre ned i organisationen og udfordre de enkelte funktionsområder på deres mål og de risici, som er knyttet hertil. Dette kan gøres via f.eks. interviews, workshops eller spørgeskemaer. Anvendelsen af metoden kan grafisk illustreres således: Individuel service af høj kvalitet Overordnede mål Kritiske succesfaktorer Individuel rådgivning Serviceorientering Hurtig sagsbehandling og svar Få fejl Hurtig klagebehandling Godt kendskab til lovgivning Eksterne risici Udbud af arbejdskraft Interne risici Afhængighed af nøglemedarbejdere Utilstrækkelig viden Forkert adfærd Eksemplet kan ikke anses som udtømmende for den pågældende problemstilling, men skal blot ses som en illustration af fremgangsmåden. 23

24 De målsætninger, som risikoidentifikationen tager udgangspunkt i, kan befinde sig på flere niveauer: Hele kommunen En forvaltning En institution Et projekt En proces Sagsniveau Det væsentlige er, at der sikres en systematisk tilgang i risikoidentifikationen. Processen bør involvere ledere, som har indflydelse på målsætningen, og som har ansvar for målopfyldelsen. Det betyder som regel, at der er behov for involvering af flere ledere i risikoidentifikationen. Frekvensen, hvormed risikoidentifikationen finder sted, vil afhænge af den sammenhæng, hvori risikovurderingen foretages, men bør på kommune-, forvaltnings- og institutionsniveau som minimum finde sted i forbindelse med de årlige planlægningsprocesser. For så vidt angår risikoidentifikation på projekt-, proces- eller sagsniveau, bør disse risici gøres til genstand for løbende vurdering på ledergruppemøder, projekt- og styregruppemøder, møder mellem sagsbehandlere m.v. Dette vil dels medvirke til sikring af, at risikobilledet løbende opdateres, dels til at risikostyringen integreres i daglig drift, og at der opnås en fælles forståelse for risikobegrebet. Der findes forskellige værkstøjer til identifikation og analyse af risici. Et ofte anvendt værktøj inden for beredskabsområdet er den såkaldte ROS 60-model. ROSmodellen bygger på analyse af udvalgte scenarier og kræver ikke forudgående kendskab til risiko- og sårbarhedsanalyser. Modellen findes nærmere beskrevet og er tilgængelig på Beredskabsstyrelsens hjemmeside Af øvrige værktøjer kan eksempelvis nævnes: Fejltræanalyse. En fejltræanalyse kan bruges til systematisk at identificere årsager til risici og uønskede hændelser. Metoden kaldes til tider også root-cause-analyse. SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats). Et planlægningsværktøj, der anvendes til at kortlægge og evaluere styrker, svagheder, muligheder samt trusler i et projekt eller inden for et enkelt serviceområde. 24

25 Balanced scorecards. Balanced scorecards bygger bro mellem strategi, vision og det daglige arbejde. Balanced scorecard giver feedback til ledelsen omkring forretningsgange ud fra en række målepunkter og giver dermed ledelsen en bedre forståelse for, hvordan den daglige drift understøtter organisationens strategi. Balanced scorecards kan anvendes til at knytte risici og risikostyring til overordnede målsætninger. Risikobeskrivelse Risikobeskrivelsen er den fase, hvor der etableres et sammenhængende syn på risici i den pågældende virksomhed. Opfattelser af de risici, som virksomheden er udsat for, kan variere ganske meget. For at sikre konsistens i forståelsen, beskrivelsen og behandlingen af risiciene på tværs af organisationen er det derfor vigtigt med en fælles terminologi, et såkaldt risikosprog. Det skal også sikre, at den information, ledelsen modtager, er brugbar. Risikobeskrivelser kan nedbrydes i det ønskede niveau med henblik på en mere specifik beskrivelse af risiciene. Ofte har kommunen beskrevet og kortlagt nogle af sine risici, f.eks. de traditionelle forsikringsbare risici, mens andre kun er beskrevet perifert. Der vil således være brug for at udbygge den eksisterende beskrivelse med nye kategorier af risici eller risici, som tidligere er blevet beskrevet uensartet. Detailniveau vil afhænge af den sammenhæng, hvori risikoidentifikationen foregår. Eksempler på indhold i en risikobeskrivelse kan være: Risikonavn Beskrivelse af risikoen Området, som risikoen knytter sig til Risikokategori/type, eventuelt med identifikation af det miljø, hvorfra risikoen har sit udspring Hvilke elementer påvirker risikoen? Hvilken proces knytter risikoen sig til? Risikoejer Risikobeskrivelserne skal ikke nødvendigvis opdateres hvert år, men kan ofte anvendes uændret fra år til år. Derimod kan vurderingen af risikoens karakter og størrelse ændres løbende. 25

26 IDENTIFIKATION AF KRITISKE RISICI PÅ HR-OMRÅDET Direktørgruppen i Odense Kommune identificerede i 2006 rekruttering af personale som et risikoområde. Dette skete som led i udarbejdelsen af strategikort (balanced scorecard) for kommunens fælles administrative områder. Risikovurderingen er knyttet til henholdsvis lederudvikling, kompetenceudvikling, sundhedsfremme og forebyggelse samt rekruttering. Forløb På baggrund af udviklingen i arbejdsskader og sygefravær drøftede kommunens tværforvaltningsmæssige risikostyringsgruppe forskellige initiativer til nedbringelse heraf, herunder ansættelse af en særlig risikostyringskoordinator på personskadeområdet. Risikostyringsgruppen indstillede til direktørgruppen, at der blev afholdt et seminar om kommunens samlede indsats vedrørende arbejdsmiljø og sundhedsfremme med henblik på prioritering af de enkelte initiativer. Direktørgruppen besluttede at afholde et seminar med deltagelse af Risikostyringsgruppen og repræsentanter fra kommunens MED-system i samarbejde med kommunens forsikringsmægler, Willis. På baggrund af seminaret blev der udarbejdet en samlet strategi for håndtering af HRrisici. Strategiplan Følgende elementer indgår i strategien: Odense Kommunes lederudviklingskoncept - Organisatoriske krav, individuelle behov, jobspecifikke krav Optimering af medarbejderes og lederes kompetencer - Systematisk udvikling og opfølgning på MUS/LUS/GRUS - Igangsættelse af strategisk kompetenceudvikling Rekruttering - Målrettet og fælles strategi for intern/ekstern rekruttering Sundhedsfremme og forebyggelse - Nedbringelse af sygefravær (forebyggelse, forbedret statistik, ledelsesopmærksomhed, it-understøttelse) - Reduktion af omfanget af arbejdsulykker/skader (afdækning af årsagssammenhænge, ledelsesopmærksomhed, analyseredskaber) 26

27 - Forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (sikring af forebyggende og akut bistand, gennemførelse trivselsundersøgelse, igangsættelse af certificering (OHSAS 18001)) - Sundhedsfremme på arbejdspladsen (kost, røg, alkohol og motion (KRAM), politikker, netværksgrupper) Fokuspunkterne fra strategikortet er ført videre til den enkelte direktørs kontrakt, hvorefter det konkretiseres for hvert niveau, hvordan der skal handles i forhold til kontrakten. Supplerende identifikation af HR-risici Trivselsundersøgelse Kommunen har i samarbejde med Willis gennemført en trivselsundersøgelse i Undersøgelsen omfattede ca medarbejdere, hvoraf ca besvarede NFA s såkaldt mellemlange spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (hvilket gør det til den hidtil største undersøgelse af sin art i offentligt regi). Undersøgelsen pegede på en række problemstillinger i tilknytning til den daglige arbejdssituation, herunder stressfaktorer. Der er efterfølgende, i samarbejde med MEDsystemet, iværksat en række initiativer. Certificering Odense Kommune har valgt at gennemføre et arbejdsmiljøcertificeringsprojekt, OHSA 18001, for at afprøve arbejdsmiljøcertificering som redskab til at opnå et bedre arbejdsmiljø. Inden udgangen af 2008 vil 29 enheder være certificerede. Fokusområderne er følgende: muskel- og skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø, støj og arbejdsulykker. Kilde: Odense Kommune. Der henvises i øvrigt til den generelle beskrivelse af risikoledelse og risikostyring i Odense Kommune i kapitel 6. 27

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense

PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense Tilmelding: Risikoledelse - udfordringer og udviklingsperspektiver Bjørn Lomborg, professor, direktør, Copenhagen Consensus Repræsentant

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vejledning i it-risikostyring og -vurdering. Februar 2015

Vejledning i it-risikostyring og -vurdering. Februar 2015 Vejledning i it-risikostyring og -vurdering Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP HORESTA FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste dækninger

Læs mere

Notat. Rapportering risikostyring og selvforsikring. Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013.

Notat. Rapportering risikostyring og selvforsikring. Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Notat Rapportering risikostyring og selvforsikring Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Risikostyring I hovedtræk fremhæves følgende fra rapporten: Tingskader I perioden 2009 2013 er

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Årsrapport 2012 Årsrapport 2012 Forsikringskontoret gør nu status over 6. år med selvforsikring og forebyggende indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. 2012 har atter været et ganske pænt skade

Læs mere

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2011 Sagsbehandler Knud-Erik Larsen Telefon direkte 76 16 24 92 E-mail knlar@esbjergkommune.dk EK Ledelsesinformation Vision og strategi Styregruppen godkendte

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Projektets titel: Intern kommunikation, forbedrede HR-processer og intranet Dato for forelæggelse af projektbeskrivelse

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere