Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ringkøbing- Skjern Kommune er placeret i den vestligste del af Region Midtjylland. Kommunen er landets største i forhold til geografisk udstrækning med godt og vel indbyggere. Der fødes godt 500 børn årligt Sundhedsplejen hører organisatorisk hjemme i Ringkøbing-Skjern Kommunes Børn og Familieafdeling. Sundhedsplejen er fysisk placeret på to områdekontorer: Område Øst, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk, Område Syd, Nygade 56, 6900 Skjern og Område Vest, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk. Sundhedsplejen består af en leder, 18 sundhedsplejersker og 4 børneergoterapeuter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De øvrige fagområder i Børn og Familie: PPF, socialrådgivningen (herunder Udrednings- og Behandlingsteamet + Handicapteamet), Familiebehandlingen (herunder Specialteamet for opholdssteder og plejefamilier), Tandplejen og Børn-Unge læge. Det formelle interne tværfaglige samarbejde finder sted på Onsdagsteam møder. Eksterne samarbejdsparter: Praktiserende læger, jordemødre, sygehusenes føde- og barselsafdelinger hyppigst Herning og, børnepsykiatrisk afd., dagplejen, daginstitutionerne og skolerne. Studerende: Sundhedsplejen danner kliniske rammer for både sygepleje- og sundhedsplejerskestuderende. Patientkategorier/borgerkategorier Familier og også enlige med børn op til 16 år, herunder også gravide. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Vejledning til forældre vedrørende problemstillinger med det nyfødte, spæde og lidt større børn. Herunder primær profylakse, sundhedsfremme og forebyggelse. Pædagogisk indsats i forhold til skoleelever i form af sundhedsvejledning og undervisning. Screening af målgruppen. Oprettelse af netværksskabende grupper, eks. Mødregrupper, Unge og sårbare mødre, Mødre til for tidligt fødte børn, Tvillingebørn, Adoptivbørn m. fl. Konsulentfunktion i forhold til kommunale institutioner, vuggestuer og børnehaver. Opgaven varetages pr august 2012 af et team bestående af en kollega fra hvert af de tre områder. Indsatser rettet mod diverse problematikker: Marte Meo, PREP, Sorggrupper, En god Start, Du bestemmer, m.fl. Februar 2015 Side 1 af 5

2 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sundhedsplejen er overvejende en observerende praktikperiode. Den studerende følger en sundhedsplejerske i det daglige arbejde. Heriblandt også mødeaktiviteter og undervisningstilbud samt kursustilbud. Sygeplejefaglige opgaver i sundhedsplejen, som den studerende vil opleve, omhandler fortrinsvis områder vedrørende det normale barns udvikling 0 16 år. Hjemmebesøg med observation og beskrivelse af det aktuelle barn/børn i forhold til bl.a. relationen til de nære omsorgspersoner, trivsel, udseende, sprog, motorik, kontakt og samspil med omgivelserne. Kommunikation i forhold til at kunne formidle sundhedsfremmende vejledninger, under hensyntagen til kultur, etik og normer. Eksempler på mulige områder for vejledning i grundlæggende principper: Barnets behov for nærhed, omsorg, kontakt, stimulation og leg Barnets pleje Spædbarnets kost: amme- eller flaskeernæring. Familiens måltider og spisekultur. Vejledning af forældre omkring det normale barns udvikling. Observation og beskrivelse af forældre - barn samspil, søskende relationer. Sikkerhed i hjemmet. Indeklima og hygiejne. Skolebarnet og den unges udvikling og vækst fysiologisk, socialt og emotionelt. Sundhedssamtaler og -vejledning til elever i skolealderen (individuel-, gruppe- og klasse undervisning) Screening af elever i skolealderen (syn, hørelse, højde og vægt). Samtaler, vejledning af forældre til skolebørn evt. hjemmebesøg efter behov. Rådgivning og vejledning af pædagog/lærer. Vi arbejder ud fra sundhedsfremmede metoder i arbejdsfeltet (individuel vejledning, vejledning i grupper ex Mødregrupper og Åbent Hus). I forhold til det syge barn arbejdes der i besøgene med identifikation af de almindelige sundhedsproblemer herunder smitteveje, pleje og forebyggelse hos spæd- og småbørn med f. eks. luftvejsinfektioner, feber, bronchitis, allergiske problemer, hudproblemer. Der samarbejdes tæt med hjemmets læge, sygehus, speciallæger m.fl. Familierne tilbydes besøg i hjemmet efter behov. Hovedvægten af besøg lægges i barnets første leveår og fortrinsvis til: 1.gangsfødende, som tilbydes: barselsbesøg (4. 5.dag), etableringsbesøg, i udg af 2.uge. 4-6 uger, 2 3 mdr., 4 5 mdr., 8 10 mdr., 2½ års besøg. Fl.gangsfødende som tilbydes: barselsbesøg, etabbesøg, i udg af 2.uge., 2-3 mdr., 8-10mdr Typiske patientforløb/borgerforløb Familierne tilbydes besøg i hjemmet efter behov. Hovedvægten af besøg lægges i barnets Februar 2015 Side 2 af 5

3 første leveår og fortrinsvis til: 1.gangsfødende, som tilbydes: barselsbesøg (4. 5.dag), etableringsbesøg, i udg af 2.uge. 4-6 uger, 2 3 mdr., 4 5 mdr., 8 10 mdr., 2½ års besøg. Fl.gangsfødende som tilbydes: barselsbesøg, etableringsbesøg, i udg af 2.uge., 2-3 mdr., 8-10 mdr. Familier med særlige behov får et tættere forløb. Herudover er der et ugentligt tilbud om Åben Rådgivning af 1 times varighed i alle 3 områder. Mødregrupper sammensættes og er selvstyrende. Skoleelever screenes og tilbydes sundhedssamtaler på bestemte alderstrin. Ved behov kan der tilbydes en forebyggende/sundhedsfremmende undervisningsseance på klassen. Via ovenstående har den studerende muligheden for følgende læringsudbytter: - At få kendskab til forskellige kulturers og samfundsmæssige forholds betydning for opfattelsen af sundhed og sygdom. - At erfare de sundhedsplejerskefaglige udfordringer i arbejdet med gravide, nyfødte + spædbørn + småbørn og deres forældre samt skolebørn og deres forældre. - At få kendskab til samfundets herunder specifikt kommunens tilbud til målgruppen. - At erfare, at der i praksis anvendes udviklings- og forskningsbaseret viden til forebyggelse og sundhedsfremme. - At anvende hygiejniske principper - At kommunikere med samt etablere, fastholde og afslutte relationen til barnet + en eventuel voksen tilstedeværende. - At formidle sin viden til det større barn/den voksne. - At begrunde vejledning udfra udviklings- og forskningsbaseret viden. Metoder i klinisk praksis Sundhedsplejen arbejder med evidensbaserede tilbud: EPDS screening af efterfødselsreaktioner. Marte Meo. NOVAX journalisering, deraf mulighed for diverse statistikker: ammescore, mors uddannelsesniveau, mors alder, nationalitet, civile status, fedmeudvikling, antal behovsbesøg, m.m.m. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Sundhedsplejen modtager og udøver supervision, faglig sparring. Tværfagligt samarbejde under stadig udvikling. Marte Meo Du bestemmer Aktiv Vurdering EPDS screening af mødre, og anvendes også til screening af fædrene. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Overordnet sigter vejledning og evaluering mod at støtte dig som studerende til at opnå det Februar 2015 Side 3 af 5

4 fastlagte læringsudbytte, ud fra nationale kriterier for modulet. En af de første dage afholdes individuel studieplansdrøftelse, med vejledning til en overordnet planlægning af perioden. Du tilbydes støtte til den individuelle studieplan Du tilbydes støtte til inspiration til personlige læringsmål evt. udarbejdelse af fælles aftalte tegn på, at læring finder sted og at du er på rette vej. Dette er især vigtigt i forhold til de personlige kompetencer som ikke umiddelbart kan vurderes ved observation Støtte til plan for og løbende selvevaluering I det daglige tilbyder den kliniske vejleder/sundhedsplejerske: Støtte til at finde læringsmuligheder afhængig af aktuelle muligheder herunder hjælp til planlægning og strukturering af dagen Følgeskab med før- under- og eftervejledning Feedback efter ønske og behov af sundhedsplejersken I den første uge tilbyder den kliniske vejleder: Refleksionstime efter nærmere aftale men vil være planlagte refleksionsseancer - ud fra erfarede situationer. Undervisning i relevante emner i forhold til læringsudbyttet for modulet. Vejledning og opsamling ud fra opnåede erfaringer og kompetencer og støtte til planlægning af den kommende uges afvikling af seminar. Forventninger til den studerende At den studerende møder sundhedsplejen med nysgerrighed og interesse At den studerende møder velforberedt At den studerende er ansvarlig for egen læring At den studerende er samarbejdsvillig og fleksibel At den studerende er god til kommunikation At den studerende anvender E-Portfolie Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Hanne Albertsen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har gennemført praktikvejlederuddannelsen ved CVU Vita,. Krav vedrørende klinisk pensum Der vil være forslag til pensum i velkomstbrevet. Vi har valgt at skrive mere litteratur på listen, end det krævede. Du skal selv udvælge det fra listen, som er mest relevant i forhold til dine oplevelser/opgaver i perioden. Spørg gerne om hjælp til at vælge, hvis du har brug for det. Klinisk pensum er på antal sider. Desuden skal du selv vælge sider, som er indeholdt i litteraturlisten, udfærdiget af klinisk vejleder. Hvis du ønsker det, kan selvvalgt litteratur også tages fra pensumlisten. Februar 2015 Side 4 af 5

5 Læst litteratur dokumenteres løbende i e-portfolie. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Modul 6 i sundhedsplejen er to ugers klinisk periode. Mødetiderne planlægges sammen med klinisk vejleder. Der tages hensyn til og tilsigtes optimale rammer med muligheder for læring af modulets krav. Udgangspunktet er 20 timers klinisk undervisning pr uge med 5 timer dgl i ugens første 4 dage i tidsrummet kl Seminaret, som beskrevet i Modulbeskrivelse Modul 6 bilag 3, forventes afviklet den sidste dag i klinikken. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Sundhedsplejen, februar 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune v. Hanne Albertsen Leder: Jette Haislund Dato. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen. Februar 2015 Side 5 af 5