Denne akkrediteringsbestemmelsen finder - sammen med AB 7 - anvendelse ved DANAK s akkreditering i henhold til DS/EN ISO/IEC
|
|
- Magnus Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 1/20 1. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelsen finder - sammen med AB 7 - anvendelse ved DANAK s akkreditering i henhold til DS/EN ISO/IEC Gyldighed Akkrediteringsbestemmelsen er baseret på IAF/ILAC-A4: Guidance on the Application of ISO/IEC 17020, der er det officielle kravdokument. Ved oversættelsen af dokumentet er der enkelte steder foretaget sproglig tydeliggørelse af fortolkningerne. Henvisning til og bilag med relaterede standarder og versioner gældende på tidspunktet for udarbejdelsen af IAF/ILAC-A4: 2004 er udeladt, og de væsentligste er i stedet medtaget under Referencer (3.). Yderligere er eksempler på udformning af akkrediteringscertifikat og akkrediteringsskema ikke medtaget, da DANAK ikke anvender denne udformning, men udsteder akkrediteringsdokumenter med det tilsvarende indhold (jf. note under retningslinjerne til pkt. 2.3.). Overskrifter og punkter fra DS/EN ISO/IEC er for overskuelighedens skyld angivet med fed skrift. Derudover er indholdet en gengivelse af indholdet i IAF/ILAC A4: 2004 i dansk oversættelse. 3. IAF/ILAC A4, 2004 i DANAK gengivelse INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 1 EMNEOMRÅDE 2 DEFINITIONER 3 ADMINISTRATIVE KRAV 4 UAFHÆNGIGHED, UPARTISKHED OG INTEGRITET 5 FORTROLIGHED 6 ORGANISATION OG LEDELSE 7 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM 8 PERSONALE 9 FACILITETER OG UDSTYR 10 INSPEKTIONSMETODER OG -PROCEDURER 11 HÅNDTERING AF PRØVER OG EMNER TIL INSPEKTION 12 REGISTRERINGER 13 INSPEKTIONSRAPPORTER OG INSPEKTIONSCERTIFIKATER 14 UNDERLEVERANDØRER 15 KLAGER OG INDSIGELSER 16 SAMARBEJDE
2 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 2/20 INTRODUKTION Retningslinjer, der vedrører elementer i kvalitetssystemet er formuleret således, at de kan anvendes sammen med de relevante elementer i ISO 9001:2000. Den internationale standard ISO/IEC opstiller generelle kriterier for forskellige typer organer, der foretager inspektion (Denne standard er identisk med EN 45004). Når inspektionsorganer skal akkrediteres på ensartet måde som værende i overensstemmelse med ISO/IEC 17020, er det nødvendigt at have visse retningslinjer for fortolkning af standarden. Målet med disse retningslinjer er at gøre det muligt for akkrediteringsorganer at harmonisere deres anvendelse af den standard, som de skal bedømme inspektionsorganer efter. Dette er et vigtigt skridt mod en fælles anerkendelse af akkreditering. Det er håbet, at denne retningslinje også vil være nyttig for inspektionsorganerne selv og for dem, hvis beslutninger er afledt af deres inspektionsrapporter/certifikater. For overskuelighedens skyld er overskrifter og punkter fra ISO/IEC skrevet med fed skrift. Retningslinjer er med henblik på referencer identificeret med punkter, der relaterer til standardens punkter f.eks. er pkt. 6.1a en retningslinje til pkt. 6.1 i standarden. Retningslinjerne i dette dokument udgør grundlaget for gensidige anerkendelsesaftaler mellem akkrediteringsorganer og anses for nødvendige for en ensartet anvendelse af ISO/IEC Medlemmer af EA s Multilaterale Aftale (MLA) og ansøgere om medlemskab af denne aftale vil bedømme hinandens implementering af ISO/IEC 17020, og retningslinjerne forventes indført af akkrediteringsorganerne som en del af deres generelle regler. Betegnelsen skal benyttes gennem hele dette dokument til at angive de bestemmelser, som er obligatoriske, idet de afspejler kravene i ISO/IEC Betegnelsen bør benyttes til at angive de bestemmelser som, skønt de ikke er obligatoriske, er udarbejdet af ILAC/IAF som en anerkendt måde at opfylde kravene på. Afvigelse fra retningslinjerne vil kun være tilladt, når inspektionsorganet over for akkrediteringsorganet har godtgjort, at det opfylder kravene i det relevante punkt i ISO/IEC og hensigten med disse retningslinjer på tilsvarende måde. Et akkrediteringsorgan skal på ethvert tidspunkt bevare sin upartiskhed som fastlagt i pkt. 4.2 i ISO/IEC og i pkt. 4.3 i ISO/IEC Dog skal det være indstillet på at drøfte disse retningslinjer og deres fortolkning med et ansøgerorgan, og, hvor det er hensigtsmæssigt, reagere på forespørgsler. 1. EMNEOMRÅDE Pkt. 1, DS/EN ISO/IEC a Ved anvendelse af DS/EN ISO/IEC og dette dokument med retningslinjer bør akkrediteringsorganet hverken tilføje eller fratrække noget fra kravene. Anvendelse af juridiske eller andre normative krav skal komme til udtryk i anvendelsesområdet for den udstedte akkreditering. 1.4a Prøvning udført af et inspektionsorgan kan falde ind under 2 kategorier, nemlig funktionel og analytisk prøvning. Funktionel prøvning, f.eks. prøvning af belastningen af en kran, er en normal del af et inspektionsorgans aktiviteter og hører derfor ind under
3 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 3/20 DS/EN ISO/IEC Analytisk prøvning, f.eks. kemisk eller metallurgisk analyse, er en laboratorieaktivitet, og hører derfor ikke ind under DS/EN ISO/IEC Inspektionsorganer, der ønsker at påtage sig en sådan form for analytisk laboratorieprøvning som en del af inspektionen, skal gøre det i overensstemmelse med de relevante krav i DS/EN ISO/IEC DEFINITIONER Pkt. 2.1, DS/EN ISO/IEC a I disse retningslinjer skal ordet produkt forstås som omfattende ordene produkt design, service, proces og anlæg som anført i paragraf 2.1 i standarden. 2.1b I erkendelse af de mange erhvervssektorer, som inspektionsorganerne repræsenterer, kan der benyttes alternativ terminologi for det, der inspiceres. 2.1c Definitionen på inspektion overlapper definitionerne på prøvning og produktcertificering, hvor disse aktiviteter har fælles karakteristika. En væsentlig forskel er dog, at mange former for inspektion indebærer en professionel vurdering for at afgøre, om der er overensstemmelse med de generelle krav, og inspektionsorganet må derfor godtgøre, at det har den nødvendige kompetence til at udføre opgaven. 2.1d Anvendelsesområdet for DS/EN ISO/IEC s omfatter ikke certificering af kvalitetsstyringssystem. Det kan dog være nødvendigt for inspektionsorganer at undersøge visse aspekter af kvalitetsstyringssystemet eller andre dokumenterede systemer med henblik på at begrunde inspektionsresultaterne, f.eks. undersøgelse af processer. Se note 1 efter paragraf e Generelt medfører inspektion direkte afgørelse af, om der foreligger overholdelse af de specifikke eller generelle krav af unikke ofte komplekse eller kritiske produkter eller mindre serier af produkter, hvorimod produktcertificering primært medfører indirekte afgørelse af, om produkter fremstillet i lange serier opfylder de specifikke krav. Medens inspektion af produkter i brug (drifts-inspektion) er en veletableret disciplin, forekommer der ikke certificering af produkter i brug (EN 45011). Visse yderligere forskelle er vist i tabellen på næste side.
4 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 4/20 EKSEMPLER PÅ FORSKELLE MELLEM INSPEKTION (ISO/IEC 17020) OG PRODUKTCER- TIFICERING (EN 45011) Aktivitet Inspektion Produktcertificering Opgavens karakter Inspektion af individuelle produkter, og ikke nødvendigvis af tredjepart (direkte bestemmelse af overensstemmelse) Overensstemmelse Sikkerhed Beslutninger Undersøgt i relation til standarder eller andre normative dokumenter og/eller generelle krav Certificering af produktserier og altid af tredjepart (indirekte bestemmelse om overholdelse) Bedømt i relation til standarder eller andre normative dokumenter Rapport viser situationen på tidspunktet for inspektionen fortsat sikkerhed for overholdelse Certificeringen tilbyder normalt Intet behov for skelnen mellem Beslutninger vedrørende certificering truffet af anden eller andre dem, som træffer beslutning om inspektion og dem, som foretager person(er) end dem, som har foretaget inspektion vurderingen Udstedelse af licenser Ingen licenser udstedt Bevilling af licens til leverandør om udstedelse af certifikat eller anvendelse af overensstemmelsesmærker Mærkning af produkter Mærker udelukkende påført produkter, der er omfattet af inspektion Mærker kan påføres et certificeret produkt under licens Overvågning Kun hvor det er påkrævet for at Normalt nødvendigt for at yde støtte inspektionen fortsat sikkerhed for overholdelse Intern inspektion af produkter Altid ved inspektion Ikke ved produktcertificering 3. ADMINISTRATIVE KRAV Pkt. 3.1, DS/EN ISO/IEC Inspektionsorganets placering i organisationen kan vises i et organisationsdiagram. Pkt. 3.2, DS/EN ISO/IEC a Et organisationsdiagram er et nyttigt middel til at illustrere inspektionsorganets placering i relation til en større organisation. Diagrammer, der viser forholdet til relaterede selskaber eller organisationer og forholdet mellem afdelinger inden for samme organisation, er en nyttig hjælp i forbindelse med erklæring om uafhængighed. Pkt. 3.3, DS/EN ISO/IEC a Akkrediteringsorganet anfører det anvendelsesområde, som det giver inspektionsorganet akkreditering til i en formel erklæring benævnt akkrediteringsskemaet*, som følger med akkrediteringscertifikatet. Akkrediteringsskemaet* udarbejdes af akkrediteringsorganet i samråd med den eller de assessorer, som har været involveret i bedøm-
5 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 5/20 melsen af inspektionsorganet. Det er baseret på de oplysninger, der gives af inspektionsorganet i forbindelse med ansøgning om akkreditering og den påviste og verificerede kompetence hos inspektionsorganet. Akkrediteringscertifikatet og akkrediteringsskemaet skal angive, hvilken type organ det drejer sig om, som defineret i pkt. 4.2 i DS/EN ISO/IEC b Akkrediteringens anvendelsesområde skal være defineret i tilstrækkeligt præcise vendinger, således at rekvirent eller bruger på nøjagtig og utvetydig måde kan fastslå det generelle inspektionsområde, inspektionens form og omfang og de bestemmelser, standarder eller specifikationer, der er indeholdt i kravene og i henhold til hvilke inspektionen vil blive foretaget. *)Note: DANAK angiver i et akkrediteringsdokument inkl. evt. bilag alle oplysninger vedr. akkrediteringsområdet, som anført i disse retningslinjer. 3.3c Kontrakter eller ordrer vedrørende inspektion bør sikre, at der er en klar og påviselig forståelse mellem inspektionsorganet og dets kunder med hensyn til omfanget af det inspektionsarbejde, der skal foretages af inspektionsorganet. Inden for mange inspektionsområder (f.eks. drifts-inspektion baseret på nationale bestemmelser), bliver der ikke underskrevet individuelle kontrakter med rekvirenterne. I disse tilfælde er ordren indeholdt i den underliggende dokumentation, f.eks. bestemmelser udstedt af de lovgivende myndigheder. Pkt. 3.4, DS/EN ISO/IEC a Inspektionsorganet forventes at kunne vise, hvilke faktorer, der har været inddraget ved afgørelsen om det nødvendige omfang af den tegnede forsikring. En af de faktorer, der skal tages i betragtning, er de risici, der er forbundet med udførelsen af inspektionsaktiviteter. 3.4b Det er ikke akkrediteringsorganernes opgave at godkende størrelsen af den forsikringsdækning, deres kunder har tegnet. De former for ansvar, der dækkes af forsikringen, kan f.eks. omfatte ansvarsforsikring for arbejdsgivere, offentligt ansvar og erhvervsansvarsforsikring. Note: Inspektionsorganer skal være specielt opmærksomme på forsikringsdækningen, når de påtager sig inspektionsarbejde i et andet land, hvor de juridiske krav kan være forskellige fra dem, der gælder i inspektionsorganets eget land. Pkt. 3.5, DS/EN ISO/IEC a De forhold, der refereres til i paragraf 3.5, er kontrakt- og forretningsmæssige betingelser, ikke fysiske forhold på inspektionssteder. Pkt. 3.6, DS/EN ISO/IEC a Det er ikke akkrediteringsorganernes opgave at vurdere, om finansregnskabet er fyldestgørende.
6 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 6/20 4. UAFHÆNGIGHED, UVILDIGHED OG INTEGRITET Pkt. 4.1, DS/EN ISO/IEC a Procedurer bør være dokumenterede for at sikre, at inspektionsorganets personale ikke udsættes for kommerciel, økonomisk eller anden pression, som vil kunne påvirke deres vurdering. Pkt. 4.2 DS/EN ISO/IEC a Kategoriseringen af inspektionsorganer i type A, B eller C er hovedsagelig et mål for deres uafhængighed. Påvisning af at et inspektionsorgan er uafhængigt kan styrke den tillid, inspektionsorganets kunder har til dets evne til at udføre inspektionsarbejdet upartisk og objektivt. Betegnelserne førstepart og anden part, som er defineret i ISO/IEC Guide 2, benyttes ikke i DS/EN ISO/IEC 17020, fordi det ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dem her. Da man i mange år traditionelt har tænkt i betegnelser som første, anden eller tredjepart, er det imidlertid nødvendigt at give en forklaring på forholdet mellem de to sæt af kategorier, som anført nedenfor. Pkt , DS/EN ISO/IEC (Type A) 4.2.1a Et Type A inspektionsorgan, skal for at kunne siges at være uafhængig af de involverede parter, kunne påvise, at det ikke har nogen tilknytning til en part, som er direkte involveret i udvikling, fremstilling, levering, installation, indkøb, ejerskab, brug eller vedligeholdelse af de produkter der inspiceres, eller tilsvarende konkurrerende produkter, ved fælles ejerskab (undtagen hvor ejerne ikke vil have mulighed for at påvirke resultatet af en inspektion), Note 1; fælles ejer-udpegede medlemmer af organisationernes bestyrelser (eller tilsvarende), undtagen hvor de pågældende har funktioner, som ikke har indflydelse på resultatet af en inspektion, Note 2; direkte rapportering til samme højere ledelsesniveau; kontraktmæssige ordninger, uformelle aftaler eller andre måder, hvorved der er mulighed for at påvirke resultatet af en inspektion. Udover ovennævnte kan et inspektionsorgan ikke opnå Type A status, hvis en anden del af samme organisation er direkte involveret i udvikling, fremstilling, levering, installation, indkøb, ejerskab, brug eller vedligeholdelse af de produkter der inspiceres, eller tilsvarende konkurrerende produkter, hvis denne del af organisationen ikke har separat juridisk identitet. Den øverste ledelse for den juridiske enhed, som inspektionsorganet er en del af, skal definere og dokumentere sin politik med hensyn til at opretholde inspektionsorganets
7 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 7/20 Type A status. Akkrediteringsorganet vil undersøge dokumentation for implementeringen af denne politik med hensyn til ejermæssige interesser, bestyrelsens sammensætning, finansieringsmidler, metoder til beslutningstagning samt andre faktorer som måtte have indflydelse på et Type A inspektionsorgans upartiskhed, uafhængighed og integritet. Note 1 Et eksempel herpå er en kooperativ organisationsform med et stort antal interessenter, men hvor de (individuelt eller som gruppe) ikke har formelle midler til at influere på inspektionsorganets politikker, strategier eller drift. Note 2 Et eksempel herpå er, hvor en bank, som finansierer et selskab, kan insistere på at få et medlem i bestyrelsen, som kan danne sig et indtryk af, hvordan selskabet ledes, men som ikke vil være invol-veret i beslutningsprocesser. Pkt , DS/EN ISO/IEC (Type B) 4.2.2a De to karakteristiske træk, hvorved et inspektionsorgan kan identificeres som et Type B inspektionsorgan, er følgende: Et Type B inspektionsorgan er en påviselig separat og identificerbar del af en organisation, som beskæftiger sig med udvikling/konstruktion, fremstilling, levering, installation, anvendelse eller vedligeholdelse af de emner, det inspicerer. Et Type B inspektionsorgan leverer inspektionsydelser udelukkende til sin moderorganisation. Et Type B inspektionsorgan kan være en del af en brugerorganisation eller af en leverandørorganisation. Når et Type B inspektionsorgan, som er en del af en leverandørorganisation, foretager inspektion af emner, fremstillet af eller for dets moderorganisation, og som skal leveres til markedet eller til en enhver anden part, udfører det første parts inspektion. Når et Type B inspektionsorgan, som er en del af en brugerorganisation, foretager inspektion af emner til dets moderorganisation fra en leverandør, som ikke er dets moderorganisation og ikke har relation til denne, foretager det andenparts inspektion. Pkt DS/EN ISO/IEC (Type C) 4.2.3a Type C inspektionsorganer er involveret i udvikling/konstruktion, fremstilling, levering, installation, anvendelse eller vedligeholdelse af de emner, det inspicerer. Inspektioner, udført af dem, kan omfatte førsteparts inspektioner og andenparts inspektioner af samme type som dem, der udføres af Type B organer. Dog er Type C inspektionsorganer forskellige fra Type B inspektionsorganer af følgende årsager: Et type C inspektionsorgan behøver ikke være en separat del, men skal være identificerbar inden for organisationen. Et Type C organ kan selv være designer, producent, leverandør, installatør, bruger eller vedligeholder af de emner, det inspicerer.
8 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 8/20 Et Type C inspektionsorgan kan tilbyde sine inspektionsydelser på det åbne marked, eller til en anden part, og kan levere inspektionsydelser til eksterne organisationer. For eksempel kan det inspicere produkter, som er leveret af det selv eller dets moderorganisation, og som benyttes af en anden organisation. Det kan desuden tilbyde andre organisationer inspektion af emner, som svarer til dem, der er udviklet/konstrueret, fremstillet, leveret, installeret, anvendt eller vedligeholdt af det selv eller af dets moderorganisation, og som derfor kan betragtes som konkurrerende. Inspektioner foretaget af Type C inspektionsorganer kan ikke klassificeres som tredjepart inspektioner, fordi de ikke opfylder kravet om uafhængighed og om ikkediskriminerende administration af opgaver, som krævet for Type A inspektionsorganer (Anneks A i DS/EN ISO/IEC 17020). Type C inspektionsorganer kan opfylde visse af kriterierne om uafhængighed af andre finansielle aktører, ingen involvering i modstridende aktiviteter og ikke-diskriminerende funktioner, som karakteriserer Type A og Type B inspektionsorganer. De forbliver dog Type C inspektionsorganer, så længe de ikke fuldt ud opfylder alle de krav, der gælder for Type A eller Type B inspektionsorganer. Inspektion bør i et Type C inspektionsorgan ikke udføres af den samme person i virksomheden, som har udført design/fremstilling/levering/installation/servicering/vedligeholdelse. En undtagelse herfra er, hvor en lovmæssig eller anden autoritativ bestemmelse udtrykkelig tillader en person fra et Type C inspektionsorgan at påtage sig både design/fremstilling/levering/installation/servicering-/vedligeholdelse og inspektion af en enhed. 5 FORTROLIGHED Pkt. 5, DS/EN ISO/IEC a Inspektionsorganet skal have en politik, som skal være dokumenteret i dets kvalitetshåndbog, vedrørende overholdelse af rekvirentens krav om fortrolighed fra inspektionsorganet (se pkt i DS/EN ISO/IEC 17020) og fra de eventuelle underleverandører, det måtte anvende (se pkt. 14 i DS/EN ISO/IEC 17020, idet der tages højde for de relevante lovgivningsmæssige bestemmelser. For lovbunden inspektion skal det anføres i procedurerne, hvem der ud over rekvirenten har berettiget adgang til resultaterne. 6. ORGANISATION OG LEDELSE Pkt. 6.1, DS/EN ISO/IEC a Størrelsen, strukturen og sammensætningen af et inspektionsorgan, taget under et bør være passende til en kompetent udførelse af de opgaver, som inspektionsorganet beskæftiger sig med.
9 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 9/20 Pkt. 6.2, DS/EN ISO/IEC a Inspektionsorganet bør vedligeholde et ajourført organisationsdiagram, som klart viser personalets funktioner og beføjelser og eventuelle relationer mellem inspektionsfunktionen og andre aktiviteter i organisationen. Placeringen af den tekniske leder og af kvalitetschefen i organisationen bør klart fremgå af organisationsplanen. 6.2b For hver stilling i organisationen, som kan indvirke på kvaliteten af inspektioner, eller registreringer vedrørende inspektioner, bør nærmere oplysninger om ansvar være medtaget i kvalitets-systemdokumentationen. 6.2c Graden af kompleksitet i dokumentationen og det omfang, i hvilket medarbejdere kan varetage flere funktioner, afhænger af organisationens størrelse. Pkt. 6.3, DS/EN ISO/IEC a Forskellige personer kan påtage sig rollen som teknisk leder for forskellige aktiviteter. Hvor mere end en person fungerer som teknisk leder, skal de specifikke ansvarsområder for hver enkelt person defineres og dokumenteres. Pkt. 6.4, DS/EN ISO/IEC a Inspektionsorganet skal kunne demonstrere, at det er organiseret på en sådan måde, at det arbejde, der udføres af inspektionspersonalet overvåges af personale, som er fortrolig med formålene med inspektionerne, de anvendte inspektionsmetoder og -procedurer samt bedømmelse af inspektionsresultaterne. Omfang, karakter, og niveau af den foretagne overvågning bør tage højde for kvalifikationer, erfaring, uddannelse og teknisk viden hos inspektionspersonalet samt de inspektioner, der foretages. 6.4.b Det kan kun gøres gældende, at der er en effektiv overvågning af inspektioner i situationer, hvor en tilsynsførende, om nødvendigt, er i stand til at gennemgå faktiske observationer og beslutninger i forbindelse med inspektionen, eller på anden måde personligt verificere, at sådanne beslutninger er pålidelige. 6.4c Overvågning af inspektionspersonalet kan desuden omfatte regelmæssig gennemgang af inspektionsrapporter for at sikre, at arbejdet er udført i overensstemmelse med relevant lovgivning, inspektionsorganets procedurer og, i det nødvendige omfang, de kontraktlige forpligtelser, der er indgået med rekvirenten. (Se desuden pkt. 10.5c & d). 6.4d Kontrol med udførelsen af inspektioner bør omfatte tilsyn med inspektioner på stedet. Overvågning af inspektioner bør udføres af teknisk kompetent personale, som er tilstrækkelig uafhængigt til at foretage objektivt tilsyn med inspektionerne. 6.4e Inspektionsorganets program for tilsyn med inspektører bør være udformet således, at der hvert år overvåges et repræsentativt antal. Som minimum bør hver enkelt inspektør overvåges mindst én gang i løbet af den normale akkrediteringsperiode (typisk 3-4 år) under gennemførelse af opgaver inden for hvert af de inspektionsområder, hvortil ved-
10 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 10/20 kommende er autoriseret af inspektionsorganet. Gennemførelse af overvågninger skal være registreret. Pkt. 6.5 DS/EN ISO/IEC a Formålet med at udpege en stedfortræder er at opfylde behovet for en kompetent ledelse i tilfælde af lederens fravær. Stedfortræderen behøver ikke at være i fast ansættelsesforhold i inspektionsorganet (se 8.1a). 6.5b I en organisation, hvor fravær af en nøgleperson medfører indstilling af arbejdet, kan kravet om en stedfortræder frafaldes. Pkt. 6.6, DS/EN ISO/IEC a Stillingsfunktioner, som vil kunne påvirke kvaliteten af inspektionsydelserne, kan omfatte ledelses,- kontorpersonale og andet personale, såvel som inspektører. 7 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM Pkt. 7.3, DS/EN ISO/IEC a For lettere reference anbefales det, at det i inspektionsorganets kvalitetshåndbog angives, hvor opfyldelse af kravene i DS/EN ISO/IEC er omtalt i kvalitetsstyringssystemet, f.eks. kan en krydsreferenceliste inkluderes i kvalitetshåndbogen. Pkt. 7.4, DS/EN ISO/IEC a Kvalitetschefens stilling (uanset titel) bør klart fremgå af det organisationsdiagram, der er refereret til i.6.2a til pkt Kvalitetschefen skal være uafhængig og fri fra enhver påvirkning eller interessekonflikt, som kan have indflydelse på kvaliteten af hans/hendes arbejde. Pkt. 7.7, DS/EN ISO/IEC a Formålet med den interne kvalitetsaudit er at verificere, at de dokumenterede driftsprocedurer for inspektionsorganet gennemføres som krævet. Kvalitetsaudit bliver normalt planlagt og organiseret af kvalitetschefen og gennemført i overensstemmelse med en forudbestemt plan, som omfatter alle aspekter af kvalitetsstyringssystemet, herunder udførelsen af inspektioner. Omfanget, datoer og den detaljerede fastlæggelse af auditprogram bør planlægges og udføres i overensstemmelse med en fastlagt procedure. Kompetente eksterne organer kan udføre interne audit. Som hovedregel bør interne audit være planlagt således, at hvert enkelt element i kvalitetsstyringssystemet bliver gennemgået mindst en gang om året. De interne audits skal sikre, at de i G6.4e givne retningslinjer bliver overholdt.
11 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 11/20 7.7b Hvor et inspektionsorgan har mere end en udførende afdeling, skal den interne audit omfatte alle aspekter af kvalitetssystemet og alle afdelinger i løbet af en akkrediteringsperiode. Note: I denne sammenhæng er udførende afdeling kontorer (udover hovedkontoret) som fører registreringer over inspektionsarbejde og over den lokale implementering af kvalitetssystemet uafhængigt af hovedkontoret. Pkt. 7.9, DS/EN ISO/IEC a Ved ledelsens evaluering bør alle relevante informationer tages i betragtning, såsom rapporter fra ledende og tilsynsførende personale, resultatet af seneste interne kvalitets audit og eksterne bedømmelser, klager fra rekvirenter, behov for ændringer i kvalitetsstyringssystemet, tilstrækkeligheden af de eksisterende personalemæssige og udstyrsmæssige ressourcer, fremtidige planer og skøn over nye opgaver, ekstra personale, såvel som behovet for uddannelse/træning af både nyt og eksisterende personale. Inspektionsorganet fastsætter, hvor ofte ledelsens gennemgang skal finde sted, idet der tages hensyn til resultaterne af interne audit samt til tidligere gennemgange og rapporter fra et akkrediteringsorgan. En gang om året betragtes normalt som et acceptabelt minimum. 8. PERSONALE Pkt. 8.1, DS/EN ISO/IEC a Fast personale er det personale, der er ansat på eller ifølge kontrakt med inspektionsorganet. De kan være ansat enten på fuldtidsbasis eller på deltidsbasis. Hvor det er nødvendigt at benytte personale til midlertidige opgaver, bør personalet være formelt kontraktligt forpligtet for den periode, i hvilken inspektionsorganet gør brug af dem. Inspektionsorganet bør sikre, at et sådant personale bliver overvåget, er kompetente, og at de arbejder i overensstemmelse med inspektionsorganets kvalitetsstyringssystem. 8.1b Inspektionsorganet skal have et tilstrækkeligt antal fastansatte kompetente medarbejdere med den nødvendige uddannelse, træning, tekniske viden, dygtighed og erfaring til at dække den pågældende type, bredde og mængde af arbejde, der skal udføres. Pkt. 8.2, DS/EN ISO/IEC a Et akkrediteret inspektionsorgan bør definere og dokumentere, de kvalifikationer, uddannelse/træning, erfaring og den fornødne viden, der kræves i forbindelse med de inspektioner, der skal udføres (se desuden pkt. 6.6 i DS/EN ISO/IEC 17020). Akkrediteringsorganet skal bedømme tilstrækkeligheden af sådanne kvalifikationer, uddannelse/træning, erfaring og viden i relation til det inspektionsområde, der skal akkrediteres til. Note: Tekniske kvalifikationer, gennemførelse af træning og erfaring er ikke en garanti for en faktisk kompetence til inspektion eller udvikling af en solid professionel dømmekraft.
12 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 12/20 Pkt. 8.3, DS/EN ISO/IEC a Inspektionsorganer kan benytte kompetente eksterne organisationer til uddannelse/træning af personale. 8.3b Identifikation af uddannelsesbehov for hver enkelt medarbejder bør normalt finde sted mindst én gang om året. En sådan gennemgang bør resultere i dokumenterede planer for videre uddannelse eller en erklæring om, at den pågældende person ikke for øjeblikket har behov for yderligere uddannelse. Formålet med disse registreringer er at angive hver enkelt medarbejders kompetence til at udføre specifikke inspektionsopgaver og, hvor det er relevant, til at benytte specifikt udstyr. Pkt. 8.5, DS/EN ISO/IEC a Disse retningslinjer kan være i form af en vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Det kan omfatte spørgsmål vedrørende arbejdsetik, upartiskhed, personlig sikkerhed, forhold til kunderne, selskabets regler og andre spørgsmål, der er nødvendige for at sikre, at inspektionsorganets personale udviser passende adfærd. 9. FACILITETER OG UDSTYR Pkt. 9.1, DS/EN ISO/IEC a Inspektionsorganet behøver ikke være ejer af de faciliteter eller det udstyr, det benytter. Faciliteter og udstyr kan være lånt, lejet eller leaset i henhold til kontrakt, eller fremskaffet af anden part (f.eks. installatøren af udstyret), forudsat at adgangen til udstyret er blevet defineret og opfylder kravene i DS/EN ISO/IEC Dog ligger ansvaret for egnethed og kalibreringstilstand af det udstyr, som benyttes ved inspektionen, men som ikke ejes af inspektionsorganet, udelukkende hos inspektionsorganet og kan ikke uddelegeres. 9.1b Hvis der er behov for kontrollerede miljøforhold, og der benyttes andre lokaler end inspektionsorganets, skal inspektionsorganet overvåge miljøforholdene i disse lokaler med kalibreret udstyr, registrere resultaterne og notere, hvis forholdene ligger uden for de grænser, inden for hvilke der kan foretages inspektion. Pkt. 9.2, DS/EN ISO/IEC a Brug af faciliteter og udstyr af uautoriserede personer bør ikke være tilladt. Hvis det konstateres, at noget har været uden for inspektionsorganets direkte kontrol, skal der træffes foranstaltninger for at bekræfte dets fortsatte egnethed, før det tages i brug igen. Typiske forholdsregler kan omfatte visuel inspektion, funktionskontrol og/eller kalibrering.
13 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 13/20 Pkt. 9.4, DS/EN ISO/IEC a Entydig identifikation af udstyr er vigtigt, selv om organisationen kun har ét eksemplar af et bestemt udstyr. Det gør det muligt at foretage sporing ved udskiftning af udstyr, uanset af hvilken grund. Pkt. 9.6, DS/EN ISO/IEC a Alt udstyr, der benyttes til måling og prøvning, og hvor resultaterne af sådanne målinger og prøvninger har væsentlig indflydelse på resultaterne af inspektionen, dvs. på konklusionen om, hvorvidt der er overensstemmelse med kravene, skal være sporbart kalibreret (se 9.7a). 9.6b Hvor der benyttes udstyr, som ikke er under inspektionsorganets direkte kontrol, skal inspektionsorganet verificere, at udstyret opfylder alle relevante krav i DS/EN ISO/IEC 17020, før det benytter det til inspektion. Verifikationsproceduren skal være dokumenteret, og verifikationen skal være registreret. Hvor en sådan verifikation ikke er praktisk gennemførlig, skal rapporten ikke udstedes under akkreditering eller, hvor akkreditering er obligatorisk, skal den manglende verifikation være tydeligt anført i inspektionsrapporten, og rekvirenten skal være underrettet derom. Pkt. 9.7, DS/EN ISO/IEC a Udstyr identificeret i henhold til kriterierne i 9.6, som uddybet i 9.6a, bør, hvor det er muligt, være sporbart kalibreret til nationale eller internationale standarder. 9.7b Hvor kalibreringerne udføres internt, skal sporbarheden til nationale standarder sikres ved benyttelse af referencenormaler, hvortil inspektionsorganet har et gældende kalibreringscertifikat eller tilsvarende fra et kompetent organ. Certifikatet eller tilsvarende skal give nærmere oplysning om den måleusikkerhed, som er passende for det udstyr, der skal kalibreres ud fra referencenormalen. For yderligere oplysninger om måleusikkerhed se TF 8 og ILAC G INSPEKTIONSMETODER OG PROCEDURER Pkt. 10.1, DS/EN ISO/IEC a De krav - i henhold til hvilke inspektionen foretages - er normalt angivet i forskrifter, standarder og specifikationer. Specifikationerne kan omfatte krav fra kunder eller interne krav. Når inspektionsmetoderne og inspektionsprocedurerne ikke er defineret i forskrifter, standarder og specifikationer, skal inspektionsorganet selv definere metoder og procedurer for inspektionen. 10.1b Under visse omstændigheder kan inspektionsorganets kunder levere oplysninger til inspektionsorganet, som det kan tage med i overvejelserne, når der foretages inspektion.
14 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 14/20 Hvis inspektionsorganet benytter sådanne oplysninger leveret af en anden part som en del af inspektionsorganets beslutning om overensstemmelse, må det være i stand til at påvise, hvilke forholdsregler der er taget for at verificere integriteten af sådanne oplysninger. Pkt.10.3, DS/EN ISO/IEC a En standard inspektionsmetode er en, som har været publiceret, f.eks. i internationale, regionale eller nationale standarder eller af anerkendte tekniske organisationer eller ved samarbejde mellem inspektionsorganer eller i relevante videnskabelige publikationer eller fagtidsskrifter. Det betyder, at metoder, der er udviklet på anden vis, herunder metoder udviklet af inspektionsorganet selv eller af dets kunde, kan betragtes som ikkestandardiserede metoder. Pkt. 10.5, DS/EN ISO/IEC a Hvor det er hensigtsmæssigt (se note), bør hver kontrakt eller anmodning gennemgås af inspektionsorganet for at sikre at: 1. rekvirentens behov er tilstrækkeligt defineret, dokumenteret og forstået; 2. inspektionsorganet er i stand til at opfylde rekvirentens krav; 3. kontraktbetingelserne er aftalt; 4. behovene for specielt udstyr er specificeret; 5. uddannelsesbehov for personalet er identificeret; 6. de lovbestemte krav er identificeret; 7. de særlige sikkerhedsmæssige krav er identificeret; 8. omfanget af behov for underleverance ordninger er identificeret; 9. behovene for dokumentation er klarlagt; 10. den endelige kontrakt eller anmodning, accepteret af inspektionsorganet, er i overensstemmelse med den originale version, som er gennemgået i ovenstående (1), (2) og (3). Registreringer over gennemgang af kontrakter skal opbevares. Note: For anmodninger om rutineopgaver eller gentagne arbejdsopgaver, kan gennemgangen være begrænset til overvejelser om tid og menneskelige ressourcer, og en acceptabel registrering i sådanne sager vil være en accept af kontrakten, underskrevet af en behørigt autoriseret person. 10.5b I situationer hvor mundtlige aftaler er acceptable, bør inspektionsorganet registrere alle mundtligt modtagne anmodninger og instruktioner, samt datoer og navnet på rekvirentens repræsentant. Pkt. 10.6, DS/EN ISO/IEC a Arbejdspapirer, notesbøger etc., som er benyttet til registrering af observationer under inspektion, skal opbevares som reference for en defineret periode.
15 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 15/20 Pkt. 10.8, DS/EN ISO/IEC a Der bør være dokumenterede procedurer vedr. personalets sikkerhed og, hvor det er hensigtsmæssigt, beskyttelse af det omgivende miljø. 11. HÅNDTERING AF PRØVER OG EMNER TIL INSPEKTION Der er ingen kommentarer til dette punkt. 12. REGISTRERINGER Der er ingen kommentarer til dette punkt. 13. INSPEKTIONSRAPPORTER OG INSPEKTIONSCERTIFIKATER Pkt13.1, DS/EN ISO/IEC a Betegnelserne rapport og certifikat benyttes synonymt i dette punkt. Her fortolkes det dog således, at rapporter er detaljerede beskrivelser af inspektionen og dens resultater, hvorimod certifikater generelt er korte, formelle erklæringer om overensstemmelse med de krav, som er udstedt f.eks. i forbindelse med påbudt inspektion. 13.1b Hvor inspektionsorganet udsteder et inspektionscertifikat, er det måske ikke muligt at medtage alt arbejde udført af inspektionsorganet i selve certifikatet. Under de omstændigheder vil det være acceptabelt at have særskilt dokumentation for at vise det af inspektionsorganet udførte arbejde, forudsat at en sådan dokumentation kan spores til det korrekte inspektionscertifikat. Pkt. 13.2, DS/EN ISO/IEC a Det faktum, at rekvirenten ikke kræver en detaljeret rapport, udelukker ikke kravet om, at der skal føres detaljerede inspektionsregistreringer. 13.2b Indholdet af en inspektionsrapport eller et inspektionscertifikat kan variere afhængig af den pågældende type inspektion og de lovgivningsmæssige krav. Bilag 1 indeholder en liste over de elementer, der skal medtages i inspektionsrapporter og inspektionscertifikater. Listen bør anvendes ved udarbejdelse af inspektionsrapporter og inspektionscertifikater. Visse af elementerne anses for at være obligatoriske for en overensstemmelse med DS/EN ISO/IEC De obligatoriske elementer i Bilag 1 er mærket med (*). 13.2c Hvor inspektion har lovgivningsmæssigt formål, kan de nationale myndigheder stille særlige krav til rapporteringen af inspektionsresultater.
16 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 16/ d Inspektionsorganet kan under sin akkreditering udstede inspektionsrapporter eller inspektionscertifikater med henvisning til akkreditering for de inspektionsaktiviteter, som er beskrevet i generelle vendinger i akkrediteringsdokumentet (se 3.3a til pkt. 3.3), forudsat at sådanne rapporter eller certifikater er udstedt for en bestemt type inspektion med brug af en defineret teknisk procedure, og at de refererer til et defineret inspektionsområde. Pkt. 13.3, DS/EN ISO/IEC a I alle tilfælde skal det være muligt at identificere den person, som er ansvarlig for verifikation og frigivelse af den enkelte inspektionsrapport eller det enkelte certifikat. 13.3b Et eksempel på en på anden måde godkendt inspektionsrapport eller inspektionscertifikat er godkendelse ved anvendelse af certificeret elektronisk signatur. I sådanne tilfælde skal underskriveren kunne identificeres entydigt, og adgangen til det elektroniske lager skal være kontrolleret. Pkt. 13.4, DS/EN ISO/IEC a Der må ikke være mulighed for at forveksle en fejlbehæftet rapport eller et fejlbehæftet certifikat og den/det tilsvarende korrigerede rapport/certifikat. Det kan normalt undgås ved udstedelse af en erstatningsrapport eller et erstatningscertifikat med en ordlyd såsom denne rapport/dette certifikat erstatter rapport/certifikat Nr. XYZ. 14. UNDERLEVERANDØRER Pkt. 14.1, DS/EN ISO/IEC a Underleverance af inspektion inden for inspektionsorganets akkrediteringsområde må kun finde sted hvor en eller flere af følgende betingelser er til stede: 1. Det er nødvendigt, fordi der har været en uforudset eller usædvanlig overbelastning, fordi nøglepersonalet i forbindelse med inspektionen er midlertidigt uarbejdsdygtigt, eller fordi vigtige faciliteter eller udstyr er midlertidigt uegnet til anvendelse. 2. En mindre del af kontrakten fra rekvirenten medfører inspektion, som ikke er omfattet af inspektionsorganets akkreditering, eller som ligger ud over inspektionsorganets formåen eller ressourcer. Dette forhindrer ikke inspektionsorganet i at lade prøvning udføre som underleverance. 14.1b Hver gang der udføres arbejde af en underleverandør som en del af en inspektion, vil ansvaret for afgørelsen af om kravene er opfyldt - altid ligge hos inspektionsorganet.
17 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 17/20 Pkt. 14.2, DS/EN ISO/IEC a Hvor inspektionsorganet engagerer personer eller ansatte i andre organisationer til at levere ekstra ressourcer eller ekspertise, anses disse personer ikke for at være underleverandører, forudsat at de formelt har indgået kontraktlig forpligtelse om at arbejde under inspektionsorganets kvalitetsstyringssystem og har træning/uddannelse og dokumentation som for fastansatte. (Se desuden 8.1a til punkt 8.1). 14.2b En underleverandørs kompetence kan godtgøres enten: ved at underleverandøren har akkreditering til DS/EN ISO/IEC eller DS/EN ISO/IEC 17025, omfattende de relevante inspektioner/prøvninger og leverer rapporter eller certifikater forsynet med akkrediteringsmærke. eller ved at inspektionsorganet selv vurderer underleverandørens kompetence i relation til kravene i DS/EN ISO/IEC eller DS/EN ISO/IEC 17025, alt efter hvad der er relevant. 14.2c Hvor bedømmelsen af underleverandøren udføres af inspektionsorganet, skal det kunne påvise, at bedømmelsesgruppen er teknisk kompetent og har kendskab til anvendelsen af henholdsvis DS/EN ISO/IEC og DS/EN ISO/IEC Pkt. 14.3, DS/EN ISO/IEC a Hvis underleverandørens kompetence er helt eller delvis baseret på dennes akkreditering, skal akkrediteringsområdet omfatte de aktiviteter, der er genstand for underleverancen, og inspektionsorganet skal have registreringer, der viser, at det har kontrolleret underleverandørens akkrediterings-status. Hvis en underleverandør ikke er akkrediteret i overensstemmelse med den relevante standard for de specifikke aktiviteter, der er omfattet af underleverancen, skal inspektionsorganet sørge for passende bevis for underleverandørens kompetence, såsom registrering af den vurdering, der er foretaget med kvalificeret personale i overensstemmelse med passende procedurer. 15. KLAGER OG INDSIGELSER Pkt. 15.1, DS/EN ISO/IEC a Årsager til klager bør analyseres som en del af ledelsens evaluering, således at gennemgående årsager kan identificeres, og der kan tages passende forholdsregler til at minimere sådanne klager i fremtiden.
18 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 18/20 Pkt. 15.2, DS/EN ISO/IEC a Det bør noteres, at indsigelsesprocedurer kun er påkrævet, hvis inspektionsorganet er udpeget til at udføre arbejde for en national myndighed. 16. SAMARBEJDE Pkt. 16, DS/EN ISO/IEC a Formålet med dette punkt er at tilskynde inspektionsorganerne til at udveksle viden, under hensyntagen til kommerciel følsomhed og fortrolighed, og lære af hinanden med henblik på at forbedre den generelle standard og ensartethed af akkrediterede inspektionsresultater. Akkrediteringsbestemmelsen træder i kraft den 1. oktober 2009 DANAK, den 30. september 2009 Jesper Høy Direktør Allan Munck Kvalitetschef REFERENCER IAF/ILAC-A4: 2004 Guidance on the Application of DS/EN ISO/IEC DS/EN 45011:1998 Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering DS/EN ISO/IEC 17025:2005 Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence BILAG Bilag 1: Elementer i inspektionsrapporter og inspektionscertifikater.
19 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 19/20 Bilag 1 Elementer i inspektionsrapporter og inspektionscertifikater 1* Betegnelse for dokumentet, dvs. en inspektionsrapport eller et inspektionscertifikat, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt 2* Identifikation af dokumentet, dvs. udstedelsesdato og entydig identifikation 3* Identifikation af udstederen/inspektionsorganet 4* Identifikation af rekvirenten 5* Beskrivelse af det bestilte inspektionsarbejde 6* Dato(er) for inspektionen 7* Identifikation af det eller de inspicerede emner og, hvor det er relevant, identifikation af de specifikke komponenter, som er blevet inspiceret samt identifikation af de lokaliteter, hvor f.eks. NDT-metoder er blevet anvendt. 8* Oplysninger om hvad der er blevet udeladt i forhold til den oprindelige ordre 9* Identifikation eller en kort beskrivelse af den eller de anvendte inspektionsmetoder og procedurer, med angivelse af afvigelser fra, tilføjelser til eller udelukkelser fra aftalte metoder og procedurer. 10 Identifikation af det udstyr der er anvendt til måling/prøvning 11 Hvor det er relevant, og hvis det ikke er anført i inspektionsmetoden eller -proceduren, henvisning til eller beskrivelse af prøvetagningsmetode og oplysning om hvor, hvornår, hvordan og af hvem prøverne er udtaget. 12* Hvis en del af inspektionsarbejdet har været udført som underleverance, skal resultaterne af dette arbejde klart identificeres 13 Oplysninger om hvor inspektionen er udført. 14 Oplysninger om de miljømæssige forhold under inspektionen hvor det er relevant. 15* Resultater af inspektionen, herunder en erklæring om overensstemmelse og eventuelle konstaterede mangler eller andre afvigelser (resultaterne kan underbygges af tabeller, kurver, tegninger og fotografier). 16 Erklæring om at inspektionsresultaterne udelukkende vedrører det bestilte arbejde eller de inspicerede emner eller partier.
20 DS/EN ISO/IEC 17020:2004 Side : 20/20 17 En erklæring om at inspektionsrapporten ikke må gengives undtagen i sin helhed, medmindre det er godkendt af inspektionsorganet og rekvirenten. 18 Inspektørens mærke eller segl. 19* Navne (eller entydig identifikation) af det personale, som har foretaget inspektionen, og i tilfælde hvor der ikke er benyttet certificeret elektronisk signatur, deres underskrift. (se desuden pkt i DS/EN ISO/IEC 17020) Note: Elementerne i inspektionsrapporter/-certifikater som anses for at være obligatoriske for overholdelse af DS/EN ISO/IEC er mærket med (*).
5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen?
Rød: Udgår af 17020 Gul: Ændringer og tilføjelser i 17020:2012 ISO 17020:2005, ISO 17020:2012 3 Administrative krav 5 Krav til opbygning 5.1 Administrative krav 3.1 Juridisk identificerbar afd. 5.1.1 Juridisk
Læs mereAkkreditering til certificering Nr. : AB 6 UDKAST Dato : Side : 1/5
Side : 1/5 1. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering af virksomheder i henhold til: a. DS/EN ISO/IEC 17065 Overensstemmelsesvurdering Krav til organer,
Læs mereGenerel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : xx UDKAST af 3/ Side : 1/6
UDKAST af 3/6 2013 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond
Læs mereINSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11
ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 I. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020:2012 Overensstemmelsesvurdering Krav til
Læs mereGenerel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6
Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),
Læs mereDANAK s akkrediteringsmærke og henvisning til akkreditering Nr. : AB 2 Dato : xx30 UDKAST 3/ Side : 1/9
UDKAST 3/6 2013 Side : 1/9 1. Anvendelsesområde 1.1 Akkrediteringsbestemmelsen finder anvendelse på akkrediterede laboratorier, udbydere af præstationsprøvning, laboratorier akkrediteret til certificering
Læs mereDANAK s akkrediteringsmærke og henvisning til akkreditering Nr. : AB 2 Dato : 2015.xx.yy Udkast til revision af AB 2, juni 2015 Side : 1/9
Udkast til revision af AB 2, juni 2015 Side : 1/9 1. Anvendelsesområde 1.1 Akkrediteringsbestemmelsen finder anvendelse på akkrediterede laboratorier, udbydere af præstationsprøvning, laboratorier akkrediteret
Læs mereInformation om DANAK-akkreditering til
Information om DANAK-akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin December 2010 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereVejledning til kvalitetshåndbog for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg
Vejledning til kvalitetshåndbog for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg Version 3 Dato: 8. september 2008 V Vejledning til kvalitetshåndbog
Læs mereInformation om akkreditering til
Information om akkreditering til Certificering af produkter personer og ledelsessystemer Inspektion Miljøverifikation (EMAS) CO 2 -verifikation Akkrediteringsforløbet trin for trin XX 2016 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereInformation om akkreditering til
Information om akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin Oktober 2017 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereGenerel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : Side : 1/8
Side : 1/8 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- fond (herefter ), eller som er akkrediteret
Læs mereNotificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret
Information om Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Certificering af kvalitetsstyringssystemer Certificering af produkter Prøvning Forløbet trin
Læs mereDANAK s akkrediteringsmærke og henvisning til akkreditering Nr. : AB 2 Dato : 2015.08.03 Side : 1/9
Side : 1/9 1. Anvendelsesområde 1.1 Akkrediteringsbestemmelsen finder anvendelse på akkrediterede laboratorier, udbydere af præstationsprøvning, laboratorier akkrediteret til certificering af referencematerialer,
Læs mereNavit sp/f. Del A Gennemførelse
Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt
Læs mereGenerel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : UDKAST Side : 1/9
UDKAST Side : 1/9 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter
Læs mereSærlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN
Certificering af virksomheder 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af tæthedsmåling af bygninger gennemført efter DS/EN 13829 anneks A.3 1 Forudsætninger for certificering
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At
Læs mereKontraktansat personale
Kontraktansat personale 1 Kontraktansat personale Spørgsmål: Ser DANAK ikke problemer med at rådgivere ansat og lønnet i et rådgivningsfirma udtager deres egne prøver i en anden virksomhed/laboratorie
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område
Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område I medfør af 68 d og 134 a, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december
Læs mereSpørgsmål fra laboratorium
Spørgsmål fra laboratorium Samme virksomhed med akkrediterede laboratorier i flere lande har oplevet, at der er forskel i den måde som akkrediteringsorganer, såsom DANAK, tolker ISO 17025: Dette giver
Læs mereNotificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret
Information om Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Certificering af produkter Prøvning Forløbet trin for trin 17. april 2018 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne
Læs mereKvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5
Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering
Læs mereProceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:
Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område
BEK nr 594 af 26/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS 20000-00069
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen
Læs mereBekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner
Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner I medfør af 2, stk. 4, 15 A, stk. 2 og 3, og 30, stk. 2, 1. pkt., i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september
Læs mereBEK nr 1303 af 22/11/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 13. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 1461 af 19/12/2014
BEK nr 1303 af 22/11/2007 Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 646-40-00001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereInformation om. Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger
Information om Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger Certificering af indbrudshæmmende produkter beregnet til indbygning som skalsikring af bygninger. Dancert-sekretariat:
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om krav til bemyndigede organer på jernbaneområdet
UDKAST Bekendtgørelse om krav til bemyndigede organer på jernbaneområdet I medfør af 56 og 102 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 4 i bekendtgørelse
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S
2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for
Læs mereBekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner
BEK nr 880 af 03/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3016/3039-0557
Læs mereBEK nr 1364 af 29/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1364 af 29/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 715-10-00031 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAML Akkreditering til Reverifikation (i udkast) Akkreditieringsdag 14. juni 2018
AML Akkreditering til Reverifikation (i udkast) Akkreditieringsdag 14. juni 2018 1 Baggrund Sikkerhedsstyrelsens krav til at foretage reverifikation af måleinstrumenter er ændret i maj 2018 og kravet om
Læs mereAfvigelsesbehandling. Akkrediteringsdage juni 2019 Thure Vigga Nygaard Ulrich - Ledende assessor
Afvigelsesbehandling Akkrediteringsdage 12.-13. juni 2019 Thure Vigga Nygaard Ulrich - Ledende assessor 1 Udseende i dag (kundedatabase) --- Beskrivelse --- 2 NY NY Fremadrettet opbygning Omfang Korrektion
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om udstyr i skibe 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om udstyr i skibe 1) I medfør af 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, 4, stk. 1, og 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som sat i
Læs mereDansk Passiv Brandsikring 2008-03-25. DS Certificering A/S
Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25 Thomas Bruun DS Certificering A/S Program Certificering hvad er det Certificering Værdien af certificering Elementer i en certificeringsordning Hvordan foregår certificering
Læs mereKOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF
L 262/22 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF af 8. oktober 2003 om principper og retningslinjer for god fremstillingspraksis for humanmedicinske lægemidler og testpræparater til human brug (EØS-relevant
Læs mere9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B
9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B Moduler for overensstemmelsesvurdering EF-TYPEAFPRØVNING (modul B) 1. Et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at et prøveeksemplar, som er repræsentativt for
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
22. juni 2017 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for
Læs mereKravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører
Kravspecifikation Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Diamantboring og -skæring samt slibning i tunge bygningsmaterialer som fx beton, granit og asfalt DEB/BK/SVC/2016 Rev. 01
Læs mereArbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6
Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.
Læs mereVejledning til bekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2017 om assessorer i forbindelse
Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Sagsnr.: TS20000-00118 Dato: 01-07-2017 Vejledning til bekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2017 om assessorer i forbindelse
Læs mereInfoblad. ISO/TS 16949 - Automotive
Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen
Læs mereLegepladscertificeringen
Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Legepladscertificeringens formål og grundlag... 2 1.1. Formål.... 2 1.2. Organisation... 2 1.3. Certificeringsgrundlag og kontrolomfang... 2 1.4. Vilkår og ansvarsforhold...
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereBekendtgørelse om bemyndigelse af laboratorier til at udføre måleteknisk kontrol
BEK nr 322 af 29/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00026 Senere ændringer
Læs mereGenerelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3
Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,
Læs mereKravspecifikation Tækkearbejde af bygninger
Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Tækkearbejde af bygninger D&J-TL/BK /SVC/2016 Rev 03 07.09. 2016 01 Formål/mål 2 02 Krav til certificeringsorganet
Læs mereKvalitetshåndbog. for SMEMEK
Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereTv-overvågning (TVO) Kravspecifikation
Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side
Læs mereDANAKs strategi 2010-2014
DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.
Læs mereBekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner.
C E RTIFI CE RI NG SORDNIN GEN Ref. RBH Byggeri og energieffektivitet Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner. I medfør af 2, stk. 4, 15 A og 30, stk. 2 og 5 i
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS
Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013
Læs mereIntroduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK
Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske
Læs mereAkkreditering som grundlag for notificering Nr. : AB 18 Dato : 2011.12.02 Side : 1/23
DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE Akkreditering som grundlag for notificering Nr. : AB 18 Dato : 2011.12.02 Side : 1/23 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne akkrediteringsbestemmelse indeholder krav til de virksomheder
Læs mereDatabehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD
INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel
Læs mereDATABEHANDLERAFTALE. Mellem: Kunden (herefter Den Dataansvarlige ) atriumweb A/S (herefter Databehandleren ) CVR-nr Dalsagervej Egå
DATABEHANDLERAFTALE - pr. den 23/05/2018 Mellem: Kunden (herefter Den Dataansvarlige ) og atriumweb A/S (herefter Databehandleren ) CVR-nr. 33957300 Dalsagervej 25 8250 Egå 1. Baggrund og formål 1.1. Parterne
Læs merePEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4
PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmarks Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Udkast til revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875
Læs mereVejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006
Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering
Læs mereVEJLEDNING. om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af
GÆLDENDE FRA DECEMBER 2017 VEJLEDNING om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Indhold INDLEDNING...
Læs mere3 Omfattede typer af personoplysninger og kategorier af registrerede
1 Behandlingsformål og behandlingsomfang Denne Databehandleraftale (Databehandleraftalen) er indgået som del af eller under henvisning til, at Parterne har aftalt en eller flere leveringer af it-ydelser
Læs mereAkkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6
- Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 Indledning Akkreditering til certificering samt til verifikation omfatter, at DANAK udfører bedømmelse/overvågning af certificeringsorganers/verifikatorers
Læs mereBILAG I. Del 1 TVISTBILÆGGELSES FUNKTION. Medlemsstat, hvor den eller de berørte personer er skattemæssigt hjemmehørende:
DA BILAG I Del 1 STANDARDREGLER FOR DET RÅDGIVENDE UDVALGS ELLER UDVALGET FOR ALTERNATIV TVISTBILÆGGELSES FUNKTION (ARTIKEL 11, STK. 3, I DIREKTIV (EU) 2017/1852) [Udfyldes af de uafhængige, højt estimerede
Læs mereVejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning
Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning April 2008 Vejledning til kvalitetshåndbog 100408 Side 1 af 20 Introduktion I henhold
Læs mereMontør A/S Kvalitetshåndbog
Montør A/S Kvalitetshåndbog Eksempel til inspiration for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg Version 3 Dato: 8. september 2008 V
Læs merePOLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK
SAXO BANK S POLICY FOR MANAGING CONFLICTS OF INTEREST POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SPECIALISTEN I HANDEL OG INVESTERING Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af
Læs mereCertificering ISO 14001:2015
Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018
Læs mereSpillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer
SCP.06.00.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med program for styring af systemændringer... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 4 2.1 Certificeringsfrekvens...
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 C(2018) 3568 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 7.6.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 for så vidt angår betingelserne
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget
Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til
Læs mereGenerelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02
Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02 Generelle bestemmelser for VA-godkendelse af produkter til anvendelse I forbindelse med vand og afløb i bygninger. Side 1 af 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Rala Stål ApS Norgesvej Hadsund. Tlf.: Fax.: Cvr. Nr.:
Kvalitetshåndbogen Side 1 af 6 Kvalitetshåndbog for Rala Stål ApS Norgesvej 1 9560 Hadsund Tlf.: 96 68 00 60 Fax.: 96 68 00 61 Cvr. Nr.: 27605753 Organisationsdiagram Direktør Steen Langberg Direktør:
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
L 115/12 Den Europæiske Unions Tidende 27.4.2012 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 363/2012 af 23. februar 2012 om procedureregler for anerkendelse
Læs mereGuide til outsourcing af FSC produktion
Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af
Læs mereMødedokument ERRATUM. til betænkning
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 9.1.2018 A8-0395/2017/err01 ERRATUM til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny
Læs mereEnergistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning
V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse
Læs mereAnerkendelse af statikere
Bilag 3 Anerkendelse af statikere A. Anerkendelse af statikere Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) bemyndiges af Trafik- og ByggestyrelsenErhvervs- og Byggestyrelsen til at anerkende statikere inden for
Læs merePersoncertificering - Tjekliste for dokumentgennemgang ISO 17024:2012
Personcertificering - Tjekliste for dokumentgennemgang ISO 17024:2012 DS/EN ISO/IEC 17024:2012, Overensstemmelsesvurdering - Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer Øvrige kravdokumenter,
Læs mere(Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning) (EØS-relevant tekst)
C 209/12 DA Den Europæiske Unions Tidende 15.6.2018 Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008, Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereKommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S
Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
27.1.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 23/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 72/2010 af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer for gennemførelse
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2338517-14/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 2001/95/EF og forordningen om gensidig
Læs mereTv-overvågning (TVO)
Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden
Læs mereDatabehandleraftale mellem
Databehandleraftale mellem GolfBox A/S Reg.nr.: 27234704 Sensommervej 34 F 8600 Silkeborg Danmark (I det følgende kaldet Databehandler ) og Søllerød Golf Klubs Proshop V/Christian Post Brillerne 9 2840
Læs merePOLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK
POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK THE SPECIALIST IN TRADING AND INVESTMENT Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af og i overensstemmelse med EU direktiv 2004/39/EF
Læs mereForberedelse og planlægning af GMP Audit
Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig
Læs mereSådan bruges vejledningen
Sådan bruges vejledningen Denne vejledning forklarer, hvordan du ansøger om en EU-miljømærkelicens i overensstemmelse med de gældende krav i kriterierne. Følgende symboler bruges i vejledningen: = Bemærk
Læs mereDATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]
DATABEHANDLERAFTALE Mellem [KUNDE] og [LEVERANDØR] Der er den [dato] indgået følgende databehandleraftale ("Aftalen") mellem: (A) (B) [VIRKSOMHEDEN], [ADRESSE] et selskab registreret under CVR-nr. [ ]
Læs mereVejledning. Kontrolinstansers efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet
1/15 Vejledning Kontrolinstansers efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet.
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1
Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1 I medfør af 56, 64, stk. 4, og 102 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj
Læs merePEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X
PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Arbejdsgruppens udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 25. september 2013 15:26 1 Kl. 10.05 11.00 Bordet rundt Kl. 11.00 12.00 Den gode audit DS/EN ISO 19 011 Kl. 12.00 12.45 Frokost & networking Kl. 12.45
Læs mereNetplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde
Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1
Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1 I medfør af 21 h, stk. 1, 21 k, stk. 5, og 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249
Læs mereInfoblad. IATF Automotive
Side 1 af 5 IATF 16949 - Automotive Standarden IATF 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen i
Læs mere