Sundhedsudfordringer og muligheder i udsatte boligområder. v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

Transkript

1 Sundhedsudfordringer og muligheder i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

2 Rammen for de boligsociale indsatser

3 Asset-based Community Developement ABCD anvendes hvor traditionelle løsninger ikke løser wicked problems Metoden kan ses som et opgør med klient staten Metoden indeholder visionen om de selvbærende lokalområder ABCD kan ses som et svar på velfærdsstatens forsørgerbyrde-krise ABCD kan ses som en modvægt til globalisering, opløsningen af fælleskaber og en udviskning af solidaritetsbegrebet Every wicked problem is essentially unique and novel. There are so many factors and conditions, all embedded in a dynamic social context, that no two wicked problems are alike, and the solutions to them will always be custom designed and fitted. Jeff Conkling

4 Nyt mindset i socialt arbejde: Fra modtager til producent Det indebærer blandt andet et skift i blikket på borgeren fra klient/modtager af ydelser til producent af ydelser. Som professionel kan man være med til at styrke mennesker ved at give dem en chance for at være med til at producere deres sundhedsydelser. Det handler således om at frisætte de enorme ressourcer, der er til rådighed, når synet på borgeren ændres fra klient til producent. Evalueringer af metoden fra England viser, at denne tilgang kan føre til forbedret sundhed og trivsel og samtidig være mere omkostningseffektiv, fordi den bruger lokale menneskers erfaring og viden til at designe eller forbedre sundhedsydelser. Dette kan føre til bedre afpassede, effektive og langtidsholdbare sundhedsydelser. Sakset fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

5 ABCD modellen - paradigme skift fra det traditionelle sociale arbejdes fokus på problemer og behov til et fokus på muligheder, resurser og værdier Hvis vi skiller ABCD modellen ad, består den af komponenter lånt eller udviklet fra disse tilgange: Appreciative inquiry (AI) Empowerment Social kapital i lokalområder Økonomisk bæredygtighed og lokalt iværksætteri Borgerdeltagelsestilgange Medborgerskab for et stærkere civilt samfund

6 Social Service Model Community building Model Forskellen mellem traditionelt socialt arbejde og Community Focus Capacity on NEEDS Building (ABCD) Focus on ASSETS Responds to PROBLEMS Builds from OPPORTUNITIES CHARITY Orientation Emphasis on AGENCIES INVESTMENT Orientation Emphasis on ASSOCIATIONS Focus on INDIVIDUALS Goal is SERVICE Power comes from CREDENTIALS Focus on COMMUNITY Goal is EMPOWERMENT Power comes from RELATIONSHIPS PROGRAMS are the answer People are CLIENTS PEOPLE are the answer People are CITIZENS

7 Appreciative inquiry (AI) (elementer fra Narrativ ledelse!) ABCD modellen baserer sig blandt på metoderne fra AI: Spørge ind i stedet for at komme med løsninger Interesse for de ting der har virket godt de små succeser Hvad var det der gjorde at tingene virkede? Man spørger ikke ind til nederlagene og de uløselige udfordringer Man bruger de samlede positive erfaringer med det der virker til at opstille strategier for at arbejde med det svære og problemerne The transformation of a culture from one that sees itself in largely negative terms and therefore is inclined to become locked in its own negative construction of itself to one that sees itself as having within it the capacity to enrich and enhance the quality of life of all its stakeholders and therefore move towards this appreciative construction of itself

8 ABCD i den indledende fase, hvor man anvender AI tilgangen: Collecting stories about community successes and identifying the capacities of communities that contributed to success Organizing a core group to carry the process forward Mapping completely the capacities and assets of individuals, associations, and local institutions Building relationships among local assets for mutually beneficial problemsolving within the community Mobilizing the community s assets fully for economic development and information sharing purposes Convening as broadly representative group as possible for the purposes of building a community vision and plan

9 Social Kapital som community begreb Deff.: Individets eller boligområdets sociale kapital? Social capital is defined as the advantage created by a person's location in a structure of relationships. It explains how some people gain more success in a particular setting through their superior connections to other people "the aggregate of the actual or potential resources which are linked to possession of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutual acquaintance and recognition (Pierre Bourdieu) refers to the collective value of all social networks and the inclinations that arise from these networks to do things for each other (Robert Puttnam)

10 Social capital: Bonding, bridging og linking: Bonding er at bygge ud og på det helt tætte primære netværk for individet, dvs. familien, de tætte relationer og inden for samme sociale og kulturelle grupper. Naboskabet er også bonding. Skabelse af gensidig tillid, bistand, krisehjælp, den enkeltes sikkerhedsnet Bonding er at opbygge den nære tætte solidaritet. Bridging er at bygge bro ud af kvarteret til andre sociale relationer; her er man inkluderende over for andre kulturer og tankemønstre, men vi er stadig inden for de samme social grupper. Her tænkes ofte på arbejdskolleger, personer der deler ens interesser og fritidsbeskæftigelse eller politiske visioner Puttnam skriver at Bonding er getting by mens bridging er getiing ahead Linking er at koble helt forskellige grupper (magt, position og sociale forhold) med hinanden. Fx partnerskaber mellem lokal forening, politiet, kommunen og det private erhvervsliv

11 Kapacitetsopbygning af lokalsamfundet (Community Capacity building), i familie med Social Kapital i Putnams forståelse af begrebet: measures that strengthen the collective ability of a community Development work that strengthens the ability of community organisations and groups to build their structures, systems, people and skills so they are better able to define and achieve their objectives. It includes aspects of training, organisational and personal development and resource building, organised and planned in a self-conscious manner, reflecting the principles of empowerment and equality. Grand theory Tönnies Gemeinshaft, og Doreen Massay s Sence of Place

12 Begrebet self-efficacy (mestringsforventning) Det er afgørende at den indsats vi laver derude arbejder med at forbedre individets egen tro på at kunne lykkes med ting dvs. at kunne forandre eget og andres vilkår. Self-efficacy er en kognitiv teori

13 Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development De lokale beboeres ressourcer De lokale foreninger og deres ressourcer De lokale institutioner incl. Kommuner, SSP, idrætsforeninger mv Det fysiske rammer Samspillet mellem alle fire Opbyggelse af netværk på tværs af offentligt og privat Fokus på ressourcer fremfor problemer AI - Appreciative Inquiry.

14 Sundhedspotentialet i de udsatte boligområder

15 Beboersammensætning i udsatte boligområder

16 Samfundsklasser sundhed og beskæftigelse Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Andel af befolkning 1985: 2 pct. 2012: 3 pct. 1985: 7 pct. 2012: 13 pct. 1985: 24 pct. 2012: 29 pct. 1985: 57 pct. 2012: 40 pct. 1985: 10 pct. 2012: 15 pct. Andel der bor i almen bolig Gnst. indkomst efter skat Beskæftigelse Årligt medicinforbrug Antal ydelser fra læge pr. år 0,3 pct. 4 pct. 8 pct. 17 pct. 41 pct kr kr kr kr kr. 90 pct. privat 10 pct. offentlig 60 pct. privat 40 pct. offentlig 55 pct. privat 45 pct. offentlig 65 pct. privat 35 pct. offentlig Udenfor arbejdsmarkedet kr kr kr kr. > kr. 7 pr. person 7 pr. person 9 pr. person 10 pr. person 17 pr. person

17 Antal indlæggelser pr årige i ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Diabetes Lungesygdomme Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder

18 Indsatsmetode I: - Ressourcebaseret - Sundhedskultur - Socialøkonomisk

19 Uddannelse af sundhedsambassadører - Mange helhedsplaner arbejder med ambassadør tankegangen Undervisning i sund livsstil Introduktion til krop og fysisk træning Ambassadør rolle i familierne Kursusbevis til CV og socialt status Opbyggelse og brug af netværket af kvinder i andre projekter

20 Historien om Healthy Girls på Amager Healthy Girls er en forening, der tilbyder gode aktive fællesskaber for både piger og kvinder på Amager. HG har forskellige motionshold såsom svømning, zumba, aerobics og snart også yoga. - Helhedsplanen har forankret sundhedsindsatsen i foreningen (Urbanplanen) - Fra 40 til 350 medlemmer - Man satser på at oprette et O.P.P. (offentlig privat partnerskab)

21 Urban Gardening Billige sunde grøntsager Netværk og tryghed Ejerskab til de grønne arealer Aktivitet på tværs af kultur og alder

22 Indsatsmetode II: Fremskudte kommunale indsatser - Sundhedscheck - Lokale rygestop kurser - Uddannelse af sundhedsguider

23 Lær at tackle kurser (Fælles indsats mellem BL og Komitéen for Sundhedsfremme Lær at tackle kurser fx angst og depression eller kroniske sygdomme er allerede i mere end 60 kommuner Kurserne arbejder Peer to Peer og med kompetenceudvikling af borgerne Flere kursister er nu direkte ansatte i at udbrede tilgangen Der er pt fremskudt indsats i Aalborg, på Amager og i Fredericia Der planlægges projekter i 6 nye udsatte boligområder i 2016

24 Case: Tingbjerg Helhedsplan Overrepræsentation af de socialgrupper, der har den ringeste sundhedstilstand i Danmark, nemlig førtidspensionister, ufaglærte og indvandrere fra mindre udviklede lande 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald skyldes rygning, alkohol, for lidt motion og dårlig kost. Denne usunde livsstil er mest udbredt blandt de grupper, som Tingbjerg har en overrepræsentation af. Tingbjerg og Utterslevhuse er i top fem over sogne i København og Frederiksberg med flest borgere, der er meget syge. Sundhedsindsatsen i Tingbjerg i 2012 til 2016 skal nå alle beboere, og målet er, at hele familien er opmærksomme på at sætte sundhed på dagsordenen i hjemmet.

25 Metode og nye målgrupper Den boligsociale sundhedsindsats vil i en kommende helhedsplan øge fokus på at nå mændene. Sundhedsindsatsen skal derfor tænkes ind i fremtidige mande- og familieaktiviteter, der kan afholdes i eksempelvis beboerhuset Beboercentrum. Den boligsociale sundhedsindsats skal være med til at understøtte og bygge bro til kommunale sundhedstilbud samt inspirere og motivere beboeren i retning af et sundt liv. Tæt samarbejde med kommunale aktører som for eksempel Sundhedsplejen, CBSI, Tandplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. De kommunale aktører henviser også til tilbuddene i Tingbjergs sundhedshus, og vi opnår derfor også kontakt til en målgruppe, som ellers ikke selv ville finde vej til de boligsociale tilbud. Det er for eksempel kvinder med mangelfulde danskkundskaber, førtidspensionister og mødre på barsel.

26 Ålborg øst

27

28 Nye fysiske rammer

29 Resultater

30 Sundhed og samfundsøkonomi

31 Sundhed både mål og middel Sundhedstilstand har betydning for erhvervsfrekvens, dvs. beskæftigelse I Tyskland og UK har man fokus på denne sammenhæng i beskæftigelsespolitikken og fokus på sundhed i udsatte boligområder Carsten Koch udvalget peger også på dette.

32 Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Beskæftigelsesfrekvens fordelt efter om der har været indlæggelse vedrørende diabetes eller lungesygdomme Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene

33 Skandia-modellen: Omkostninger ved udenforskab Udsatte Normalbefolkning Forskel Løn 16,3 mia. kr. 74,8 mia.kr. -58,5 mia. kr. -Anbringelser 5.0 mia. kr. 0 mia. kr. 5,0 mia. kr. -Indlæggelse på sygehus 4,5 mia. kr. 2,2 mia. kr. 2,3 mia. kr. -Lægebesøg 7,2 mia. kr. 1,2 mia. kr. 6,0 mia. kr. -Kriminalitet 1,1 mia. kr. 0,6 mia. kr. 0,5 mia. kr. I alt pr. årgang - 1,6 mia. kr. 70,8 mia. kr. 72,3 mia. kr. I alt pr. person - 0,3 mill. kr. 14,4 mill. kr. 14,7 mill kr.