Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning"

Transkript

1 Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Overfladetemperatur på vinduesrammer: min. 9,3 o C Sommerhuse Nybygning og tilbygning Metode 1: Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, ovenlyskupler Enkeltelem.: U w max. 1,80 og areal max. 30% Metode 2: Sommerhuse Enkeltelem.: Vinduer Varmetabsramme U w max. 1,80 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 30% kan overskrides Ombygning og udskiftning Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, ovenlyskupler U w max. 1,80 Samt: Mindste varmeisolering Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler 32 Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,80 E ref min. 10 Pavilloner Opstillet i mindre end 3 år Metode 1: Vinduer, yderdøre, porte, lemme Ovenlysvinduer og -kupler Enkeltelem.: U w max. 1,50 U w max. 1,80 Metode 2: Areal af ovennævnte elementer i alt: max. 22% Varmetabsramme U w max. 1,50 henhv. 1,80 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 22% kan overskrides Krav og konsekvenser Nye bygninger Energiramme Lavenergibygninger Varmetabsramme Mindste varmeisolering Linjetab Køling U-værdi Solafskærmning - Fc Ombygning Tilbygning g-værdi Glasandel - Ff Energitilskud Eref SBi-anvisn. 213 Overfladetemperatur Solindfald Be06 Kongsvang Allé 24 I 8000 Århus C I Postboks 521 Tlf: I Tax: I

2 Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til VinduesIndustrien 4. Udgave September 2011 Oversigt: Energikrav i henh. til BR10 kap. 7 Nybygning Hele bygningen: Vinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Lavenergibygninger klasse 2015 Pavilloner opstillet i mere end 3 år Energirammen overholdt Samt: Mindste varmeisolering Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,80 E ref min. 10 Rum opvarmet til mindre end 5 o C: Ingen specifikke krav Tilbygning og ændret anvendelse Rum opvarmet til mere end 15 o C Metode 1: Metode 2: Energirammen overholdt Vinduer, yderdøre, porte, lemme Ovenlysvinduer og -kupler Enkeltelem.: U w max. 1,40 U w max. 1,70 Metode 3: Vinduer Areal af ovennævnte elementer i alt: max. 22% Varmetabsramme U w max. 1,40 henhv. 1,70 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 22% kan overskrides Samt: Mindste varmeisolering Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,80 E ref min. 10 Rum opvarmet til mindre end 15 o C, men mere end 5 o C: Under metode 2 og metode 3: U w max. 1,40 ændres til 1,50 U w max. 1,70 ændres til 1,80 Resten som for rum opvarmet til mere end 15 o C 2 31

3 Indholdsfortegnelse Side BR10 - generelt Nybyggeri 5 Energirammer Lavenergibygninger klasse 2015 Bygningsklasse 2020 SBi-anvisn Be06 - overophedning Tilbygning - ændret anvendelse 10 Energiramme, U-værdi, Varmetabsramme 7.4 Ombygning - udskiftning 11 U-værdi, E ref, energitilskud, overfladetemperatur BR15 - forventet stramning 7.5 Sommerhuse Mindste varmeisolering 13 Bilag 6: Rentable energibesparelser 13 Stk. 3 - Midlertidige, flytbare pavilloner Beregning af E ref - referencevindue 14 Beregning af U w 15 Kodeks for markedsføring 16 Konsekvenser - Eksempler: Trævindue, 1-fl. med 2-lags rude Trævindue, 2-fl. med 2-lags rude Trævindue, Dannebrogsvindue med 2-lags rude Trævindue, 1-fl. med 3-lags rude Trævindue, Dannebrogsvindue med 3-lags rude Trævindue, 1-fl. med 3-lags rude Trævindue, Dannebrogsvindue med 3-lags rude CE-mærkning af vinduer og yderdøre 25 Energimærkningsordning for facadevinduer 26 Oversigt over energikrav

4 BR10 Generelt Fra er Bygningsreglement BR10 med senere justeringer nu det eneste gældende bygningsreglement. I forhold til Bygningsreglement 2008 er der kommet mærkbare stramninger på energiområdet det mærkes ikke mindst for vinduer. For nybyggeri anvendes det hidtil gældende princip om energirammer, blot er kravene strammet med ca. 25 %. For tilbygninger anvendes ligeledes de samme principper som hidtil, blot er kravet til U-værdi for vinduer og yderdøre strammet fra 1,50 til 1,40 W/m 2 K. For ombygninger er der sket en principiel ændring i den måde, kravet til vinduer stilles på. Betegnelsen U eff (den effektive U-værdi) er taget ud og de lidt komplicerede formler til beregning af kravet til U eff og U w er erstattet af en ny værdi, E ref, som er beskrevet på side 13. Energitilskuddet, E-værdien, har været anvendt i mange år i anden sammenhæng. Nu tages den for første gang ind i bygningsreglementet i form af E ref, som er energitilskuddet for et referencevindue, der defineres som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. En anden radikal ændring er, at kravet nu ikke kun gælder for facadevis udskiftning af vinduer, men også for enkeltudskiftninger. Der er tale om en betydelig forenkling i den måde, kravet stilles på. For Mindste varmeisolering er der også sket en principiel ændring, idet U- værdi kravet til vinduer nu er erstattet af et krav til E ref samme krav som under ombygning. Det er således første gang solens energitilskud regnes med i kravet til mindste varmeisolering. For sommerhuse anvendes samme princip som hidtil. Blot er kravet til U-værdi for vinduer og yderdøre strammet fra 2,00 til 1,80 W/m 2 K og kravet til linjetab er strammet fra 0,06 til 0,03 W/m K. Der er indført en (frivillig) lavenergibygning klasse 2015 og pr. 18. aug tillige en (frivillig) bygningsklasse I nærværende folder er kun behandlet - kap. 7. Energiforbrug der indeholder nye energikrav, der har dir.ekte betydning for vinduer og yderdøre. Ekstern kontrol Virksomheden skal 1 gang årligt give kontrolorganet uhindret adgang til produktionsstedet og fremlægge den krævede dokumentation. Ved hvert besøg foretages nedenstående kontrol: Verifikation af, at rudedata på energimærkningscertifikatet er i overensstemmelse med virksomhedens dokumentationsmateriale. Ved begrundet mistanke om fejl eller snyd kontrolleres det, at standardruden er den mest anvendte i produktsystemet Verifikation af, at energidata for referencevinduet og standardsprossen på energimærkningscertifikatet er i overensstemmelse med virksomhedens dokumentationsmateriale, samt testrapporten fra det notificerede eller det af energimærkningsordningen anerkendte organ. Dokumentation for, at virksomheden for hvert produktsystem kan beregne produkternes aktuelle energidata. Det verificeres ved, at virksomheden under besøget laver en energiberegning for referencevinduet. Resultatet af energiberegningen skal være i overensstemmelse med resultatet i testrapporten fra det notificerede organ inden for ± 0,05. Verifikation af, at produkterne produceres i overensstemmelse med det tegningsmateriale, der ligger til grund for udstedelse af energimærkningscertifikatet. At der i energimærkede produktsystemer ikke benyttes gennemgående sprosser udover de tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til bæreevnen eller som adskillelse mellem 2 rudetyper. Såfremt der ikke registreres afvigelser i forbindelse med ovenstående dokumentation, kan energimærkningscertifikatet fornyes for 1 år. På næste side ses et skema, der indgår som bilag til ansøgningen om energimærkningscertifikat. 4 29

5 Mærkning Referencevinduets energitilskud, E ref, danner grundlag for energimærkningen. Virksomheden skal desuden kunne dokumentere overfor kontrolorganet, at den på en retvisende måde kan beregne de aktuelle vinduers energidata. Hvert produktsystem / vindueskonstruktion skal have sin egen mærkning. Mærkningen foretages i energiklasser efter en skala A-F på basis af beregningsrapport vedr. referencevinduets energitilskud, E ref, fra et notificeret eller et af energimærkningsordningen godkendt organ. I produktsystemer, som kan energimærkes efter nærværende bestemmelser, er gennemgående sprosser ikke tilladt. Gennemgående sprosser er dog tilladt, hvis de er nødvendige af hensyn til bæreevnen eller som nødvendig adskillelse mellem 2 rudetyper. 7.2 Nybyggeri Som i det tidligere bygningsreglement stilles energikravene i form af energirammer for forskellige bygningstyper. Overholdelse af energirammen dokumenteres i henh. til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand må pr. m 2 opvarmet etageareal højst være 52,5 kwh/m 2 pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal Energiramme for kontorer, skoler, institutioner m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand - belysning må pr. m 2 opvarmet etageareal højst være 71,3 kwh/m 2 pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal Lavenergibygninger 2015 For alle bygninger, der opføres som lavenergibygninger 2015, stilles der krav om dokumentation af klimaskærmens tæthed ved prøvning. Termisk indeklima skal dokumenteres som beskrevet på side Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningen kan klassificeres som lavenergiklasse 2015 når dens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareal højst er 30 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Klasse D eller lavere er kun lovligt i byggeri, der ikke er omfattet af BR10 Klasse C svarer til kravet i BR10 Klasse B forventes, iflg. BR10, at ville svare til kravet i BR15 Klasse A svarer til Bygningsklasse bliver generelt krav i 2018/ Lavenergiramme for kontorer, skoler, institutioner m.m. Bygningen kan klassificeres som lavenergklasse 2015 når dens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand - belysning pr. m 2 opvarmet etageareal højst er 41 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Lavenergiklasse 2015 forventes at blive det generelle krav i

6 7.2.5 Bygningsklasse Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020 For hvert produktsystem skal følgende energidata dokumenteres: Bygninger i denne klasse skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 3,7 W pr. m 2 klimaskærm, når bygningen er i én etage, 4,7 W når bygningen er i 2 etager og 5,7 W når bygningen er i 3 etager. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medregnes ikke. Energitilskuddet gennem vinduerne i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/m 2 pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m 2 K. Yderdøre og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,8 W/m 2 K. Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m 2 K, eller et energitilskud gennem døren i opvarmningssæsonen på mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. Porte må højst have en U-værdi på 1,40 W/m 2 K Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet beregnes som et gennemsnit af måling ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3 må luftskiftet ikke overstige 0,15 l/s pr. m 2 For bygningsklasse 2020 skal rudearealet svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum, køkken/alrum, undervisningsrum og opholdsrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 75%. Er lystransmittansen mindre, forøges rudearealet tilsvarende. For ovenlys indregnes rudearealet med en faktor 1, Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. En bygning kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareale ikke overstiger 20 kwh pr. år. Referencevindue: En-fløjet vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m Med standardrude for produktsystem E ref = vinduets energitilskud kwh/m 2 U w = vinduets U-værdi g w = solenergitransmittans, vindue A g / A w = glasandel Standardrude for produktsystem: U g center U-værdi, rude X,XX W/m 2 K g g solenergitransmittans, rude LT - lystransmittans Ψ W/m 2 K 0,XX 0,XX 0,XX 0,XX L k ækv. varmeledningsevne - spacer X,XX W/m K Standardsprosse for produktsystem: Linietab Ψ Kategori 0,010 Lavenergisprosse Ψ > 0,010 Energisprosse Bredde på standardsprosse XX mm Psi-værdi ( ) = linjetab ved sprosse (pr. side) X,XX W/m K 6 27

7 Energimærkningsordning for facadevinduer Pr. 1. februar 2011 er indført en ny energimærkningsordning for facadevinduer. Der er tale om en frivillig mærkningsordning, der administreres af VinduesIndustrien i henhold til aftale indgået med Energistyrelsen. Virksomhedskontrol Virksomhedernes energimærkning kontrolleres en gang årligt af et uvildigt organ. For DVV certificerede virksomheder udføres kontrollen i forbindelse med et planlagt kontrolbesøg. Krav til virksomheder Virksomheden skal kunne dokumentere, at energimærkede facadevinduer som minimum er CE-mærkede. Se side 25. Virksomheden skal endvidere på forespørgsel fra kunder, på tilbud og på ordrebekræftelse oplyse om E ref for produktsystemet og E w, U w, g g samt glasandelen A g /A w for hvert enkelt vindue i den aktuelle udformning og størrelse. E w er energitilskuddet for det konkrete vindue i den aktuelle størrelse og udformning. Beregnes efter samme formel som E ref, se side Dokumentationsmateriale Fra et notificeret eller et af energimærkningsordningen godkendt organ skal der foreligge dokumentation af referencevinduets energitilskud, E ref, der beregnes som beskrevet på side Referencevinduet er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude = producentens mest solgte rude. Endvidere skal der foreligge en dokumentation for bredde og linjetab, Ψ - værdi, for produktsystemets standardsprosse. Standardsprossen er defineret som produktsystemets mest solgte sprosse Energiramme for skoler, institutioner m.m. der ikke er omfattet af kap Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af , kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m 2 opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr.år. Vejledning: Kravet til yderdøre gælder for en standardstørrelse på 1,23 x 2,18 m. Yderdøre med glas omfatter fx også skydedøre. For yderdøre med glas, kan man enten vælge at benytte døre, der opfylder kravet til U-værdi, eller døre, som opfylder kravet om et energitilskud, der ikke er mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. Kommunalbestyrelsen stiller krav om dokumentation af klimaskærmens tæthed ved prøvning for alle bygninger, der opføres som bygningsklasse I forbindelse med bygningsklasse 2020 skal kommunen i mindst 10 % af byggesagerne stille krav om dokumentation for korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. Dokumentationen skal foretages af en uvildig energikonsulent. Dokumentationen skal foreligge, før der gives byggetilladelse. I energirammen kan indregnes fælles VE-anlæg, som f.eks. vindmøller, fælles solvarme- eller solcelleanlæg eller geotermianlæg, såfremt VE-anlægget etableres i forbindelse med opførelse af den nye bebyggelse. Det er en forudsætning at bygherren af den nye bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget. Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer m.v. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Det termiske indeklima må ikke overskride 26 o C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen ikke må overskrides. For boliger må 26 o C ikke overskrides i mere 100 timer pr. år, og 27 oc må ikke overskrides i mere end 25 timer pr. år. OBS! Bygningsklasse 2020 forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige nybyggerier ved udgangen af 2018 og ved opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af

8 Samtidigt gælder kravet til Mindste varmeisolering jvnf. kap. 7.6 OBS! Ovennævnte krav til nybyggeri gælder for bygninger opvarmet til mere end 5 o C Rum, som ikke, eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 o C skal varmeisoleres svarende til anvendelsen. Altså ingen specifikke krav. Se endvidere den kortfattede oversigt på side Bemærkning: For at en energirammeberegning kan gennemføres, har kunden brug for at kende følgende værdier for det aktuelle vindue: Glasandel A g / A w Rudens g-værdi g g Rudens LT-værdi 1) LT Vinduets / dørens U-værdi: U w 0,XX 0,XX 0,XX X,XX W/m 2 K hvor A g = synligt glasareal og A w = vinduets areal 1) LT anvendes kun for kontorer, skoler, institutioner m.v. CE-mærkning af vinduer og yderdøre Siden 1. feb har det i Danmark været forbudt at sælge vinduer, som ikke er CE-mærket. Grundlaget for CE-mærkning af vinduer og døre er beskrevet i den europæiske produktstandard DS/EN A1. Den indeholder en række krav, som skal overholdes for at producenten kan CE-mærke produktet. Man kan deklarere mange forskellige egenskaber for det givne produkt, f.eks. lufttæthed, vandtæthed, vindbelastning m.v., men der er kun krav til at deklarere de egenskaber, der er reguleret ved lov i det land, hvor produktet markedsføres. For vinduer og døre, der udelukkende markedsføres i Danmark, er det derfor kun et krav at deklarere de termiske værdier samt bæreevnen af sikkerhedsbeslag, f.eks. pudsebeslag i vendevinduer i største karmmål. Indledningsvis skal der foretages en førstegangsprøvning af produktet. Førstegangsprøvningen skal foretages af et "notificeret organ", som er et officielt udpeget laboratorium, f.eks. Teknologisk Institut, Byggeri i Århus. Man kan frit vælge mellem de godkendte laboratorier i EU. I Danmark skal U-værdien deklareres for følgende produkter: ( Der kan være tale om en test, en beregning eller et tabelopslag. ) Et 1-fl. oplukkeligt vindue med standardrude og karmmål 1,23 x 1,48 m En 1-fl. rammedør med standardrude og karmmål 1,23 x 2,18 m. En 1-fl. pladedør med karmmål 1,23 x 2,18 m Endvidere skal g-værdi og LT-værdi for standardruden deklareres. Producenten skal kunne oplyse de termiske værdier for det aktuelle vindue samt give oplysninger om håndtering, montering, brug og vedligehold. Miljø: Hvis et vindue afgiver farlige stoffer under brug, skal det dokumenteres, at lovgivningens grænseværdier overholdes. Producenten skal etablere en produktionskontrol. DS/EN A1 indeholder detaljerede krav til kontrolsystemet. For DVV-certificerede virksomheder vil dette krav normalt være opfyldt. Producenten skal underskrive en overensstemmelseserklæring som dokumentation for, at produkterne fremstilles i overensstemmelse med produktstandarden, og at de oplyste værdier og klasser er korrekte. CE-mærket kan anbringes på selve elementet eller på medfølgende papirer. 8 25

9 Eksempel 3.2 Opstalt: Dannebrogsvindue - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,30 - Ψ = 0,05 Post: Konstruktionsbredde: 0,150 m U f = 1,40 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant U g = 0,61 g= 0,50 Energitilskud: E ref = -11 kwh/m 2 pr. år SBi-anvisning Be06 - overophedning Som dokumentation for overholdelse af energirammen henviser BR10 til SBianvisning 213, der består af beregningsprogrammet Be06 og en tilhørende vejledning. Energirammerne er i forhold til BR08 blevet sænket med ca. 25%. Det betyder, at man i en beregning af bygningens energibehov vil have sværere ved at overholde energirammen. Hvis den første beregning ikke hænger sammen, skal der findes ændringer, der kan forbedre resultatet. I den forbindelse vil der bl.a. blive kigget på vinduerne. Og her er der et par detaljer, der er værd at bemærke. Det gratis energitilskud i form af solindfald giver et særdeles positivt bidrag efterår, vinter og forår. Det gør det også om sommeren, men her kan der i perioder opstå overophedning, og det straffes i Be06 med elektrisk drevet mekanisk køling. Det gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling. Det er blot et betalingsmiddel. Definitionen på overophedning er, at rumtemperaturen kommer op over 26 o C. Køling koster mere end opvarmning, så det skal begrænses. En automatisk styring af rumtemperaturen med solafskærmning og ventilation giver et markant fradrag i Be06. Men en energioptimering ved hjælp af "små midler" kan betyde en mærkbar forbedring af energirammeberegningen. Vinduernes placering mod verdenshjørner kan optimeres. Et lidt større udhæng på sydsiden belønnes i Be06. Almindelige, indvendige gardiner giver et pænt afslag men det skal være med i udbudsmaterialet. Så kan faktor Fc sættes til 0,8 i stedet for 1,0. En differentiering af rudetyper kan være en god idé. F.eks. 3-lags ruder med høj U-værdi mod nord og 2-lags ruder med høj g- værdi mod øst, syd og vest. Der ligger flere muligheder i ruderne: Bedre isolerende spacer giver en bedre psi-værdi jernfattigt glas og/eller ny belægning giver en forbedret g-værdi optimering af glasafstand giver en bedre U-værdi. Lidt kreativitet kan hurtigt forbedre resultatet. 9

10 7.3 Tilbygning og ændret anvendelse En ændret anvendelse kan være et udhus eller en udnyttelig tagetage, der inddrages til beboelse. En ny tagetage på et fladt tag er en tilbygning på samme måde som en regulær tilbygning i stueplan. Rum opvarmet til mere end 15 o C : Når energikravene for tilbygninger opvarmet til mere end 15 o C skal opfyldes, kan man vælge mellem 3 metoder: 1. Man kan benytte energirammen, som for nybyggeri. I så fald beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Behovet for tilført energi beregnes derimod alene for tilbygningen. 2. Man kan anvende kravene for bygningsdele samt arealbegrænsning af vinduer. Kravene er i så fald: U-værdien for vinduer, yderdøre, porte, lemme: max.1,40 W/m 2 K U-værdien for ovenlysvinduer og -kupler: max. 1,70 W/m 2 K Linjetabet i samlingen mellem vindue/dør og ydervæg må max. være 0,03 W/m K Det samlede areal af vinduer, yderdøre, ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri må max. udgøre 22% af bygningens opvarmede etageareal. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som elementet indbygges i. 3. Man kan anvende varmetabsrammen. I så fald må man godt fravige kravene i metode 2, når bare tilbygningens varmetab herved ikke bliver større, end hvis disse krav havde været overholdt. Hvis det kniber med at overholde kravet det ene sted, kan man kompensere ved at isolere bedre et andet sted. Det betyder f.eks. også, at hvis et lille vindues U-værdi er højere end 1,40, kan det udlignes af et større vindues lavere U-værdi. Sagt på en anden måde, så kan kravet om en U-værdi på max. 1,40 omskrives til at gælde for det arealvægtede gennemsnit af flere elementer, f.eks. alle vinduer og yderdøre i huset. Eksempel 3.1 Opstalt: 1-fl. - uden sprosser - varm kant Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,30 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant U g = 0,61 g= 0,50 50 Ved brug af varmetabsrammen, kan man for en tilbygning fratrække det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning. Energitilskud: E ref = -11 kwh/m 2 pr. år

11 Rum opvarmet til mindre end 15 o C, men mere end 5 o C: Under metode 2 og metode 3: U w max. 1,40 ændres til 1,50 U w max. 1,70 ændres til 1,80 Resten som for rum opvarmet til mere end 15 o C Samtidigt gælder kravet til Mindste varmeisolering jvnf. kap. 7.6 Se endvidere den kortfattede oversigt på side Eksempel 2.2 Opstalt: Dannebrogsvindue - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,40 - Ψ = 0,05 Poste: Konstruktionsbredde: 0,150 m U f = 1,50 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant U g = 0,70 g= 0,50 Energitilskud: E ref = -19 kwh/m 2 pr. år Ombygning Enkeltforanstaltninger Hvis ombygning eller ændring vedrører klimaskærmen, skal energibesparelser gennemføres i det omfang, at de er rentable. Kravene til vinduer og yderdøre gælder dog uanset rentabilitet. Kravene til isolering af vinduer og yderdøre er: 1. Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer: U w max. 1,65 W/m 2 K 2. Vinduer / døre mod ydervæg: linjetab max. 0,03 W/m K Sidstnævnte gælder kun, såfremt ydervæggen indgår i ombygningen. 3. Vinduer: energitilskuddet, E ref, må ikke være mindre end -33 kwh/m 2 pr. år Kravet til E ref er et systemkrav, der gælder for et referencevindue, der er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Opdeling med poste og sprosser, indbygning af friskluftventil samt ændring af størrelse er tilladt i forbindelse med vinduesudskiftning forudsat, at et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23m 1,48m og med producentens standardrude opfylder kravet til Eref. Lydruder og andre funktionsglas kan frit anvendes, forudsat at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til Eref. Kravet gælder også for enkeltudskiftninger også i erhvervsbyggeri. 4. Ovenlysvinduer: Eref, må ikke være mindre end -10 kwh/m 2 pr. år 11

12 5. Indvendig overfladetemperatur på vinduer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 o C. Det gælder for et normalsnit i henh. til DS/EN ISO , samme grundlag som gælder for CE-mærkningen. Kravet gælder ved en indetemperatur på 20 o C og en udetemperatur på 0 o C Bestemmelser, der ventes indført i 2015 Ved udskiftning af vinduer efter 1. jan må energitilskuddet, E ref, ikke være mindre end -17 kwh/m 2 pr. år Bestemmelsen om overfladetemperatur på vinduesrammer revurderes Se endvidere den kortfattede oversigt på side Sommerhuse Følgende krav skal opfyldes for vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og -kupler: 1. U-værdi max. 1,80 W/m 2 K 2. Linjetab max. 0,03 W/m K 3. Vinduesarealet må max. udgøre 30% af etagearealet. Det er tilladt at anvende varmetabsrammen: Det betyder, at man godt må fravige ovennævnte krav, når bare varmetabet ikke herved bliver større, end hvis disse krav havde været overholdt. Hvis det kniber med at overholde kravet det ene sted, kan man kompensere ved at isolere bedre et andet sted. Man kan lægge mere isolering i loft, væg eller gulv, eller man kan bruge bedre isolerende vinduer. Det betyder f.eks. også, at hvis et lille vindues U-værdi er højere end 1,80, kan det udlignes af et større vindues lavere U-værdi. Sagt på en anden måde, så kan kravet om en U-værdi på max. 1,80 omskrives til at gælde for det arealvægtede gennemsnit af flere elementer, f.eks. alle vinduer og yderdøre i huset. Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder kravene til vinduer i kap. 7.5 under forudsætning af rentabilitet. Denne forudsætning vil altid være opfyldt med ovennævnte krav. Eksempel 2.1 Opstalt: 1-fl. - uden sprosser - varm kant Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,40 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant U g = 0,70 g= 0,50 50 Samtidigt gælder kravet til Mindste varmeisolering jvnf. kap. 7.6 Se endvidere den kortfattede oversigt på side Energitilskud: E ref = -19 kwh/m 2 pr. år

13 7.6 Mindste varmeisolering I forbindelse med anvendelsen af energiramme i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap eller sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5, stk. 3 skal vinduer og yderdøre samtidigt overholde følgende krav: Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler: U w max. 1,80 W/m 2 K Vinduer: E ref min. -33 kwh/m 2 pr. år Ovenlysvinduer: E ref min. -10 kwh/m 2 pr. år Vinduer / døre mod ydervæg: linjetab max. 0,06 W/m K Kravet til E ref er et systemkrav, der gælder for et referencevindue, der er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Bilag 6 - Rentable energibesparelser 1.1 Vinduer Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap Stk. 3 Midlertidige, flytbare pavilloner. Pavilloner, der opstilles midlertidigt, f.eks. som led i renovering af en skole el. lign. Midlertidig er i denne sammenhæng 0-3 år. Pavilloner, der benyttes herudover betragtes som permanente og skal opfylde gældende krav til nybyggeri. Eksempel 1.3 Opstalt: Dannebrogsvindue - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,50 - Ψ = 0,05 Post: Konstruktionsbredde: 0,145 m U f = 1,60 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ lowe - argon - varm kant U g = 1,12 g= 0,63 Energitilskud: E ref = -31 kwh/m 2 pr. år Følgende krav skal opfyldes for vinduer, yderdøre, porte og lemme: 1. U-værdi max. 1,50 W/m 2 K 2. Ovenlysvinduer og -kupler: U-værdi max. 1,80 W/m 2 K 3. Linjetab vindue/ydervæg max. 0,03 W/m K 4. Vinduesarealet må max. udgøre 22% af etagearealet. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som elementet indbygges i. Det er tilladt at benytte varmetabsrammen. D.v.s. at værdierne kan overskrides, hvis pavillonens varmetab ikke herved bliver større, end hvis kravene herover var overholdt. Se endvidere den kortfattede oversigt på side

14 Beregning af vinduets energitilskud E w el. E ref E w el. E ref = 196,4 g w 90,36 U w (kwh/m 2 pr. år) Baggrunden for formlen er beskrevet i "Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1: Grundlæggende energimæssige egenskaber. BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet" g w = hele vinduets g-værdi = rudens g-værdi, g g, gange glasandel A g /A w U w = hele vinduets U-værdi Tallene fremkommer på baggrund af det danske referenceår DRY. Her beregnes solindfaldet for orienteringerne nord, syd og øst/vest samt antallet af gradtimer i fyringssæsonen. Orientering Solindfald Gradtimer Solindfaldet ganget med g-værdien giver et positivt bidrag - Gradtimerne ganget med U-værdien giver et negativt bidrag. (gradtimer er temperaturforskellen mellem inde og ude gange antal timer. Hvis det var nat døgnet rundt, ville kun dette bidrag være gældende) Den gennemsnitlige effekt for vinduerne i et hus beregnes på baggrund af et referencehus, med følgende fordeling af vinduer: Hertil kommer en skyggefaktor, F s = 0,7, som er hentet fra SBI-anvisn. 184 Det gennemsnitlige energitilskud, E w el. E ref, fra et vindue kan nu beregnes som: E w el. E ref = E nord + E syd + E øst/vest Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 232,1 90,36 Nord 26 % Syd 41 % Øst/vest 33 % E w el. E ref = 0,26 (104,5 0,7 g w 90,36 U w ) + 0,41 (431,4 0,7 g w 90,36 U w ) + 0,33 (232,1 0,7 g w 90,36 U w ) som samles til: E w el. E ref = 196,4 g w 90,36 U w (kwh/m 2 pr. år) 14 Eksempel 1.2 Opstalt: 2-fl. - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,50 - Ψ = 0,05 Post: Konstruktionsbredde: 0,145 m U f = 1,60 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ lowe - argon - varm kant U g = 1,12 g= 0,63 Energitilskud: E ref = -31 kwh/m 2 pr. år

15 E w = energitilskuddet for det konkrete vindue i aktuel størrelse og udformning. E ref = energitilskuddet for et referencevindue, defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude = den mest solgte rude. Af formlen kan man se, at følgende parametre kan påvirke Eref i gunstig (=opadgående) retning: 1. højere g-værdi for hele vinduet = højere g-værdi for ruden og/eller slankere konstruktion, som giver et større glasareal. 2. bedre (=lavere) U-værdi for hele vinduet, U w, så der bliver et mindre tal at trække fra. Beregning af Uw Hele vinduets U-værdi, Uw, beregnes i henh. til DS 418. Herunder vises formlen til beregning af Uw i sin grundform. Det er en forudsætning, at man kender værdien af Ψg og Uf for den aktuelle konstruktion. Disse findes normalt ved en beregning i henh. til DS/EN ISO ved hjælp af et FEM beregningsprogram. U w = AgUg + AfUf + lgψg Ag + Af Eksempel 1.1 Opstalt: 1-fl. - uden sprosser - varm kant Konstruktionsbredde: 0,095 m U f = 1,50 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ lowe - argon - varm kant U g = 1,12 g= 0,63 U g = glassets U-værdi midt på ruden i W/m 2 K U f = ramme/karmarealets U-værdi i W/m 2 K Ψ g = lineær transmissionskoefficient for randzonen (=rudens afstandsprofil samt indbygning i rammen) i W/m K A g = synligt glasareal i m 2 A f = ramme/karmarealet i m 2 lg Ag Af 50 l g = omkredsen af glasarealet i m Energitilskud: E ref = -31 kwh/m 2 pr. år Hele vinduets g-værdi: g g = rudens g-værdi g w gg Ag = Aw A w = hele vinduets areal = A g + A f

16 Af formlen kan man se, at følgende parametre kan påvirke U w i gunstig (=nedadgående) retning: 1. lavere værdi af U g = bedre isolerende rude 2. lavere værdi af U f = bedre isolerende ramme/karmareal 3. lavere værdi af Ψ g = bedre isolerende afstandsprofil i ruden samt gunstigere indbygning i rammen. 4. Højere værdi af A g (=slankere konstruktion) da U-værdien normalt er bedre for ruden end for ramme/karm. Kodeks for markedsføring Formål Branchen ønsker med udarbejdelsen af dette kodeks at sikre, at der i branchen udøves en retvisende markedsføring af vinduers og yderdøres energiydeevne. Det er lykkedes for vinduesindustrien, i samarbejde med Erhvervs- og byggestyrelsen, at nå frem til en enkel fastsættelse af energikrav til vinduer i forbindelse med Ombygning og Mindste varmeisolering. Løsningen er blevet et krav til E ref, beregnet for det referencevindue, som også anvendes i forbindelse med CE-mærkning. Referencevinduet er et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med vinduesproducentens standardrude. Vinduesproducentens standardrude er vinduesproducentens mest solgte rude for vinduessystemet. For at opretholde tilliden til en reel og sammenlignelig forbrugeroplysning er det derfor vigtigt, at alle vinduesproducenter som minimum angiver denne værdi af E ref i brochuremateriale, annoncering m.v. samt beskriver grundlaget herfor. Andre værdier af E ref, f.eks. med en speciel rudetype, kan altid oplyses særskilt med behørig beskrivelse af baggrunden. Konsekvenser - Eksempler: For at give en indikation af, hvad de nye krav betyder for et typisk trævindue på det danske marked indtil 2010, er på de følgende sider vist nogle diagrammer med beregnede U w -værdier for mange forskellige kombinationer af bredde -højde samt E ref for et 1-fl. oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m. OBS! De værdier, der ligger til grund for beregningerne, står under hvert diagram. Beregningsgrundlaget er de viste snittegninger, som ikke passer på noget bestemt vindue på markedet. Resultaterne kan derfor kun være vejledende. For en eksakt beregning af U w og Eref for det aktuelle vindue henvises til vinduesproducenten. Eks. 1.1, 1.2 og 1.3: Størrelsesordenen af de benyttede værdier for vindueskonstruktionen med 2-lags ruder ligger inden for det område, der indtil 2010 var kendt for trævinduer på det danske marked. Eks. 2.1 og 2.2: Viser en vindueskonstruktion med 36 mm 3-lags ruder (2 x 12 mm glasafstand) Eks. 3.1 og 3.2: Viser en vindueskonstruktion med 42 mm 3-lags ruder (2 x 15 mm glasafstand) Bem.: Den optimale U-værdi for en 3-lags rude opnås med 2 x 18 mm glasafstand. De beregnede værdier af U w er holdt op imod et U-værdi krav på max.1,40 Ved mistanke om snyd med reglen om standardruder vil DVV i fremtiden ved kontrolbesøg kontrollere om reglen overholdes

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Krav og konsekvenser Kongsvang Allé 37, Bygning 16, DK - 8000 Århus C Tlf: +45 7220 1822 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk

Læs mere

Ændret anvendelse og tilbygning BR15 Metode 1: Metode 2: Metode 3: Krav og konsekvenser Samt: Mindste varmeisolering Pavilloner Metode 1: Metode 2:

Ændret anvendelse og tilbygning BR15 Metode 1: Metode 2: Metode 3: Krav og konsekvenser Samt: Mindste varmeisolering Pavilloner Metode 1: Metode 2: Ændret anvendelse og tilbygning Metode 1: Energirammen overholdt Rum opvarmet til mere end 15 o C Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Metode 2: Vinduer u/glas, lemme, ovenlyskupler m/glas

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Aftale om tilslutning til ordningen

Aftale om tilslutning til ordningen MELLEM ANSØGER/FORHANDLER (i det følgende kaldet virksomheden) Navn på virksomhed (står på certifikatet) CVR nr. for virksomhed Adresse på virksomhed Postnr. By, land Kontaktperson Tlf./ mobil nr. Mail

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1) BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse BR10 Rationel vinduer hjem med gode energier VÆrd at VIde om Br10 TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse Indhold 1. Bygningers indretning...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg. 9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fjordvej 7 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. november 2014 Til den 28. november 2024. Energimærkningen

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6. Bilag 6 indeholder: Rentable energibesparelser Bilag 6 1. 2. 3. 4. 5. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Beregning af energitilskud for vinduer Beregningsforudsætninger knyttet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Stormosevej 4A 8400 Ebeltoft Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. oktober 2016 Til den 17. oktober 2026. Energimærkningsnummer 311207025

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere