Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse 1)

Transkript

1 BESKRIVELSE AF DE INTERNE SPECIALPÆDAGOGISKE UNDERVISNINGS- TILBUD I NORDFYNS KOMMUNE 2009 Dato 21. april 2009 Lovgivning på området Folkeskoleloven (kun rante er medtaget) Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse 1) 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a.1) Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i denne forbindelse fravige 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og 36, stk. 2 og 4. 2) Kapitel 3 Skolevæsenets ordning 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Bekendtgørelsen. (rante er medtaget) Bekendtgørelse nr af 15. dec om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 2, 21, stk. 5, 22, stk. 6, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, fastsættes: Side 1 af 13

2 Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til er, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos er med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at erne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Kapitel 2 Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand 4. Beslutning om at iværksætte specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 20, stk. 2, 1. pkt., træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun iværksættes specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til ens udvikling. Der skal desuden lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise er til specialklasser eller specialskoler i den anden kommune. Forældrenes og ens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om henvisning af en til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. 9, stk. 1, nr. 5, og 18. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med den pågældende skole træffe beslutning om henvisning af en til undervisning i en anmeldt fri grundskole, en godkendt efterskole, en godkendt husholdningsskole eller en godkendt håndarbejdsskole, jf. folkeskolelovens 22, stk. 1. Henvisning af en til disse skoleformer kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens 22, stk. 4. Stk. 5. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk Kapitel 3 Ordningen af den specialpædagogiske bistand 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder: 1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning, men således at en modtager støtte i nogle eller alle timer. 2) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således at en modtager særligt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag uden for den almindelige undervisningstid. For børnehaveklassen og klassetrin skal dette dog ske under hensyntagen til den i folkeskolelovens 16, stk. 3, fastsatte højeste daglige undervisningstid, jf. 12, stk. 1. 3) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. Side 2 af 13

3 4) Elevens har et tilhørsforhold til enten en almindelig klasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge disse klasseformer. 5) Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. 4, stk. 3. Stk. 2. Hvis skolens leder vurderer, at en, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse i henhold til stk. 1, nr. 2, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning i et eller flere fag, kan den særligt tilrettelagte undervisning i det pågældende fag foregå parallelt med klassens undervisning. Beslutning herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene. Stk. 3. Beslutning efter stk. 2 forudsætter, at undervisningsdifferentiering, holddannelse samt rådgivning og vejledning af ens lærere ikke i tilstrækkeligt omfang kan afhjælpe ens vanskeligheder med at få et tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning. 11. For specialklasser eller andre alternativer til specialundervisning i de almindelige klasser, jf. 9, nr. 5, fastsættes særlige timeplaner. Der kan endvidere udarbejdes særlige læseplaner. Stk. 2. Planerne skal omfatte de i folkeskolelovens 5, stk. 1-4, og 8 nævnte fag. Undervisningen kan dog gives erne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at de i henhold til folkeskolelovens 16, stk. 1, fastsatte regler om et mindste antal årlige undervisningstimer fraviges af hensyn til en befordringsordning, der er fælles for flere klassetrin, men således, at timetallet på et eller flere højere klassetrin kan være lavere end angivet i bekendtgørelsen mod, at timetallet forhøjes tilsvarende på et eller flere lavere klassetrin. Specialklasser Organisering Nordfyns Kommune har specialklasserækker på tre skoler: Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen. Af historisk, pædagogiske grunde har de tre skolers tilbud udviklet sig lidt forskelligt. De enkelte tilbuds særkender vil blive omtalt senere. Specialklasser er et tilbud til er med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at erne i specialklasserne er forsinket i deres intellektuelle udvikling, og at deres indlæringshastighed er nedsat. Eleverne kan i nogle tilfælde godt have andre handicaps. Det kan være fysiske handicaps, men det kan også være mangelfulde sociale kompetencer, som beror på forhold i hjemmet. Ressourcetildeling Specialklasserækker får tildelt ressourcer efter ressourcenormeringsmodellen A9. Den samme model anvendes på alle skoler. Der tildeles lærer- og pædagogressourcer efter antal er. Hver udløser 140 årlige undervisningstimer og 30 årlige pædagogtimer. Dette betyder, at med 6 er i en klasse - det typiske for en specialklasse - vil klassen kunne undervises i 28 ugl. lektioner, og der vil kunne være en pædagog med i 6 af lektionerne. Skoler, der har specialklasserækker, tildeles 600 timer til ledelse og 6oo sekretærtimer. Side 3 af 13

4 Ingen af specialklasserækkerne har dispensation til fravigelse af undervisningen i et eller flere fag, hvorfor det er folkeskolelovens fagrække, der undervises i. Bogense skole På Bogense skole hedder specialklasserækken Regnbuen. Som noget særligt for specialklasserækken på Bogense Skole er fritidsdelen, kaldet Skattekisten, en integreret del af tilbuddet. Fritidstilbuddet henvender sig i lighed med folkeskolens SFO til de yngste er. Et andet særligt kendetegn for Regnbuen er, at man de senere år har udviklet tilbuddets pædagogik med henblik på at kunne rumme er med sværere generelle indlæringsvanskeligheder. Altså er, som tidligere er blevet visiteret til f.eks. Skrillingeskolen. Regnbuen hører ledelsesmæssigt under Bogense skole, v/ skoleinspektør Jan Hinrichsen. Den daglige ledelse forestås af viceinspektør Bente Lund Hansen. Bogense Skole Regnbuen/Skattekisten er 30 6,12 Lærere Pædagoger Pæd. Medhjælper energi, rengøring m.m. Organisering Regnbuen holder til i en selvstændig nybygning fra Regnbuen er indrettet med 5 klasser á ca. 6 er. Hertil er der et stort fælleslokale med køkken, værksted og hems. Her holder Regnbuens fritidsordning Skattekisten til. Regnbuen er i udstrakt grad selvstyrende. Det betyder bl.a., at det er medarbejderne, der sammensætter klasserne, laver fagfordeling, skemaer, planlægger og gennemfører undervisningen og øvrige aktiviteter. Der udarbejdes ved skoleårets start en årsplan, der beskriver emner og temaer i løbet af skoleåret. Hver klasse har sit eget skema opdelt i fag/indhold. Der anvendes en del holdundervisning på tværs af og sammen med de øvrige klasser. Undervisningen er i mange perioder tematiseret. Dette gøres bl.a. for at sikre, at alle erne modtager undervisning i alle fagene over et skoleår. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte s handlingsplan. Der udarbejdes personlige mål og indsatsområder. Undervisningen tilbydes som en vekslen mellem individuel undervisning og undervisning i klassen, på hold eller fælles for hele Regnbuen i fællesrummet. Side 4 af 13

5 Regnbuen har sammen med Skattekisten erhvervet sig en kolonihave, som anvendes til naturrelateret undervisning og oplevelser. Otterup Skole Otterup Skole har placeret deres specialklasser ude i de afdelinger, hvor erne aldersmæssigt hører til. Ved at placere specialklasserne ude i afdelingerne kan specialklasseerne i et vist omfang deltage i undervisningen sammen med normalklasserne, f. eks på hold eller i enkelte fag. Skolens leder er Niels Henrik Gren Jensen. Normering / økonomi Otterup Skole Specialklasser er 43 8,8 Lærere ,6 Pædagoger energi, rengøring m.m. I indskolingen er der fokus på motion, idræt og kost. I mellemgruppen er der fokus på så høj en grad af inklusion som muligt i forhold til normalklasserne. Eleverne deltager også i fælles aktiviteter. I overbygningen er der tre typer specialklasser: En alm. specialklasse for kl. er, hvor erne er forsinket i deres faglige udvikling. En specialklasse med fokus på praktisk arbejde. Eleverne er typisk ikke motiveret for skolearbejde, og de tilbydes en del praktik. En IT-klasse. Her inddrages IT-hjælpemidler rigtig meget. Klassen rummer er, som er motiveret for at kan lære gennem inddragelsen af og anvendelsen af IT. Dette giver erne mulighed for at deltage mere i normalklassernes undervisning. Alle erne tilbydes deltagelse i skolens valghold på lige fod med resten af skolens er. Fritidstilbuddene på Otterup Skole er skolens SFO og Aktivitetshuset i byen (klub fra 3.kl.). Forberedelsesklassen I tilknytning til specialklasserækken på Otterup Skole blev der i 2006/07 etableret en særlig klasse for en lille gruppe på 5 er med sværere generelle udviklingsproblemer kaldet Forberedelsesklassen. Konceptet ligner meget det, som ovenfor er beskrevet for Bogense Skole, med den forskel at klassen i Otterup blev en særlig klasse skilt fra de øvrige specialklasser. Tilbuddet har status som udviklingsprojekt, og skal evalueres med udgangen af 2009/10. Fritidstilbuddet er integreret i skoletilbuddet. Side 5 af 13

6 Otterup Skole Forberedelsesklasse er 5 0,67 Lærer Pædagoger Søndersøskolen Skolens specialklassetilbud har været meget traditionelt i sit pædagogiske indhold, men ledelsen har en målsætning om at styrke integrationen i forhold til normalklasserne. Det har bl.a. medført, at erne nu i højere grad vil blive placeret sammen med alderssvarende normalklasseer. Specialklasserne hører ledelsesmæssigt under Søndersø Skole, v. skoleinspektør Flemming Dahlqvist. Søndersø Skole Specialklasser er 35 7,14 Lærer ,3 Pædagoger energi, rengøring m.m. Der er i hver klasse 5 7 er. Der fastsættes flere gange årligt individuelle mål i dansk og matematik. I de fag, hvor der undervises klasse- eller holdvis, laves en årsplan med fælles mål, der tager hensyn til den enkelte og gruppen. Dansk, matematik og engelsk har deres egne timer på skemaet. Fagene idræt og madlavning er vægtet højt. Øvrige fag undervises under betegnelsen IFU (ikke fagdelt undervisning). De ældste klasser tilbydes praktisk musiske fag som valgfag. Der er lejrskole ca. hvert andet år. Fritidstilbuddene for erne i specialklasserne er den almindelige SFO og fra 3. kl. Klubben. Læse / sprogklassen I tilknytning til specialklasserækken på Søndersøskolen etableres pr. 1. august en klasse for børn med sprogvanskeligheder. I første omgang optages 4 er, som har været placeret i Ejbyskolens taleklasser. I årene fremover vil flere er komme ind i gruppen. Fokus vil blive på udviklingen af ernes kompetencer indenfor sprog og i naturlig forlængelse heraf ernes læsning. Der vil blive tilknyttet både talepædagog og ergoterapeut til klassen. Side 6 af 13

7 AKT-klasser AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. n består af er, som grundet akutte følelsesmæssige belastninger får problemer med at tackle sociale relationer. De giver anledning til forskellige former for konflikter, som de ikke umiddelbart formår at få løst ved egen hjælp. Eleverne visiteres i en kort periode til Pusterummet med det formål, at styrke deres sociale kompetencer, og de sluses hurtigst muligt tilbage i egen klasse el. evt. til et andet tilbud. Der findes AKT-klasser på Bogense og Otterup skoler, begge steder under navnet Pusterummet. Bogense Skole Pusterummet hører ledelsesmæssigt under Bogense Skole, v. skoleinspektør Jan Hinrichsen. Bogense Skole AKT-klasser er 6 1 Lærer Pædagog Pusterrummet på Bogense Skole retter sig mod er i kl. Der stilles krav til forældrene om et tæt og udvidet skole/hjemsamarbejde. Eleverne er typisk i pusterummet i op til 1.5 år. Herefter skal en tilbage til egen klasse eller visiteres til et andet tilbud, som f.eks. kan være Heldagsskolen. Bogense Skole har ud af egen normering bidraget til det kommunale tilbud for at udvikle og anvende Pusterummet som et observations- og rådgivningstilbud for Bogenses Skoles klasser. Dette er gjort med stor succes. Især i indskolingen og i mellemgruppen og benyttes af mange klasser og deres lærere. Der tilbydes individuelt tilrettelagt undervisning, og her ud over er målet at give erne flere sociale handlemuligheder, så deres hverdag ikke er så konfliktfyldt. Der anvendes flere forskellige sociale træningsprogrammer, som er en del af dagligdagen. Skoledagen er meget struktureret og velkendt for en. Der undervises både individuelt og i mindre grupper. Udslusning aftales individuelt, men er ofte til en klasse på Bogense Skole, således at personalet fra Pusterummet kan indgå i udslusningen. Otterup Skole Pusterummet hører ledelsesmæssigt under Otterup Skole, v. skoleinspektør Niels Henrik Gren Jensen. Side 7 af 13

8 Otterup Skole AKT-klasser er Max. 8 1 Lærer ,37 Pædagog Elever fra kl., der p.g.a. adfærd, kontakt eller trivsel mangler handlemuligheder i deres hjemklasse. Pusterummet er et selvstændigt undervisningstilbud, hvor lærer og pædagog varetager den daglige undervisning i et tæt fællesskab. Der tilbydes individuelt tilrettelagt undervisning, og her ud over er målet at give erne flere sociale handlemuligheder, så deres hverdag ikke bliver så konfliktfyldt. Eleverne gives mulighed for at være i tilbuddet i op til 2 år. Udslusning vil foregå til klasse på Otterup Skole. Tilbuddet er oprindeligt etableret som et tilbud til er på alle skoler i Gl. Otterup Kommune. I praksis har det vist sig meget vanskeligt, at visitere eksterne er til Pusterummet. Den begrænsede normering gør det bl.a. vanskeligt at gennemføre en udslusning tilbage til andre skoler. Der stilles krav til forældrene om et tæt og udvidet skole/hjemsamarbejde. Heldagsskolen Heldagsskolens to afdelinger ledes af skoleleder Per Pedersen og afdelingsleder Allan Hansen. Det er naturligvis Per Pedersen som har det overordnede ledelsesansvar. Heldagsskolen er specialpædagogisk undervisningstilbud for børn i alderen 6 til ca. 14 år. Der er skoledag fra 8 til 16 undtagen fredag, hvor det er til kl. 13. Heldagsskolens primære specialpædagogiske opgave er at give normaltbegavede børn med tilknytningsforstyrrelser, samt svære sociale og emotionelle vanskeligheder de bedste muligheder for i samspil med kompetente voksne at arbejde med egen udvikling. Opgaven søges løst gennem omsorg og undervisning. Barnet får mulighed for at arbejde med sin læringsproces og ud fra egne forudsætninger tilegne sig de centrale, skolemæssige færdigheder, som de fremgår af folkeskoleloven. Sideløbende gives en mulighed for at udvikle sine sociale kompetencer i et terapeutisk miljø, der er karakteriseret ved forudsigelige, sammenhængende og tilbagevendende strukturer, som er udviklet til at kunne rumme og stimulere målgruppen. Målsætningen i forhold til den enkelte er en tilbagevenden til det almindelige skole- og uddannelsessystem. Heldagsskolen følger den kommunale ferieplan. Side 8 af 13

9 Organisering Heldagsskolen er fysisk placeret på to steder, 1) I en ældre villa i forbindelse med Horsebækskolen i Hjadstrup, primært forbeholdt den yngste del af gruppen. 2) I den tidligere børnehave Kløvermarken, som er nabo til Otterup Skole. Denne sidstnævnte afdeling blev etableret i oktober 2007, bl.a. som en direkte følge af lukningen af en tidligere amtslig observationsskole. Heldagsskolen organiserer sin hverdag ud fra den Miljøterapeutiske tankegang, som er en teori, en model og en metode, forankret i den psykodynamiske udviklingsteori. Der pågår vedvarende uddannelse og opkvalificering af medarbejderne. Heldagsskolerne Otterup er Skolegade 10 2 Lærere ,75 Pædagoger Familiekonsulent* Hjadstrup 8 2 Lærere Pædagoger * Familiekonsulenten betjener begge afdelinger. Lederens løn er ikke indregnet. supervision, uddannelse, energi, rengøring m.m. Alle er, der henvises til Heldagsskolens afdelinger, henvises med grundlag i en PPRundersøgelse og vurdering, indeholdende forslag til undervisningstilbud, både hvad angår den skolefaglige og den skolesociale indsats. Yderligere kan servicelovens 50- undersøgelse inddrages, i en samlet handleplan for en og dennes forældre. Hver enkelt har en individuel undervisningsplan og plan. Planen justeres løbende, og der afholdes statusmøder, hvor ens forældre, ens skolepsykolog og sagsbehandler samt udvalgte nøglepersoner fra Heldagsskolen deltager. Møderne afholdes efter behov og mindst 2 gange årligt. Der udarbejdes en samarbejdsplan mellem forældre og Heldagsskolen, hvad angår forældresamarbejdet omkring familiens arbejdspunkter til understøttelse af ens udvikling. For at støtte arbejdet i og med familien, har skolen tilknyttet egen familiekonsulent. Der er en klar forventning om at forældrene deltager aktivt i denne proces. Der afholdes 2 gange årligt skole/hjemsamtale i henhold til folkeskolelovens bestemmelser. Hverdagen er organiseret med faste tider og tilbagevendende strukturer, som sikrer høj grad af tryghed og overblik for den enkelte. Eleverne organiseres i undervisninger efter alder og fagligt standpunkt. Normalt undervises erne opdelt i 2 grupper, men der kan også forekomme fællestemaer, hvor alle undervises sammen. Side 9 af 13

10 Værkstedsklasserne Leder af værkstedklasserne er skolelederen på Søndersø skole. Den daglige ledelse varetages af Lars Aarby Sørensen, som også er leder af Klubben i Søndersø. n for begge værkstedsklasser er utilpassede børn og unge med et lavt selvværd og sociale og følelsesmæssige problemer. Eleverne har tit lidt mange nederlag, især omkring det at gå i skole, og har meget fravær eller er helt ophørt med at gå i skole. Eleverne er grænsesøgende og har tilpasnings- og tilknytningsproblemer. I den forstand deler de altså problemer med erne på Heldagsskolerne. En del af erne befinder sig intellektuelt i den tunge ende af normalområdet. Det er altså som hovedregel meget sammensatte vanskeligheder, som kendetegner erne i værkstedsklasserne. Værkstedsklasserne er 7 (lille) + 6 (stor) 2 Lærere Pædagoger energi, rengøring m.m. Organisering Der findes to værkstedsklasser organiseret under Søndersøskolen. Der er en høj grad af selvforvaltning i de to værkstedsklasser. Den lille værkstedsklasse er p.t. placeret i en spejderhytte i Søndersø. Der er 7 er i alderen fra 9 14 år. Skoledagen er fra kl. 8 til kl. 13 hver dag. Der er ikke tilknyttet noget særligt fritidstilbud til klassen. Den store værkstedsklasse er placeret i en nyere bygning ved Klubben i Søndersø. Der er 6 er i klassen. Elevgruppen kommer primært fra kl., og skolegangen er ligesom den lille værkstedsklasse. Der arbejdes for at etablere et skoletilbud, hvor erne får løftet deres selvværd og finder lysten til at lære noget og ikke mindst oplever, at man kan noget. Typisk har erne et meget lavt selvværd og ingen tro på egen formåen. Eleverne mødes med foranstaltninger og undervisning, der er tilrettelagt efter den enkeltes behov, intelligenser, evner og kompetencer. De møder tillidsfulde voksne, som er tydelige, konsekvente og omsorgsfulde. Der prioriteres et tæt forhold mellem den enkelte og lærer/pædagog. Side 10 af 13

11 Dagligdagen er præget af megen struktur, forudsigelighed og nærhed. Det faglige indhold planlægges løbende i et tæt samarbejde med hjemmet, en og personalet. Undervisningen foregår på små hold, og skoledagen er meget praktisk orienteret. Der tilbydes praktikforløb og arbejdsprøvninger. Lærere og pædagoger arbejder også aktivt, for at erne får et positivt fritidsliv. Læseklassen Læseklassen hører ledelsesmæssigt under Otterup Skole, v. skoleinspektør Niels Henrik Gren Jensen. Elever fra 5. og 6. kl., som har svære ved at læse- og skriveproblemer (dyslektikere). Visiteringen sker på baggrund af vurdering fra psykolog og læse-/stavekonsulenten. Otterup Skole Læseklasse er 12 1,67 Lærere Bemærk at prisen pr. er for et halt års intensivt kursusforløb. energi, rengøring m.m. Organisering På Otterup Skole er der etableret et halvårligt læsekursus for børn, der er normalt begavet men har svært ved at læse og skrive. Tilbuddet retter sig mod er, der går i 5. klasse. I opstartsfasen har der imidlertid været et behov også på 6. årgang, som skulle tilgodeses. Der starter hold efter sommer- og juleferien. Der undervises 6 timer dagligt. Der undervises i almene skolefag efter skema. Der undervises 6 timer dagligt, hvoraf den ene time er fleksibel af hensyn til transport til og fra tilbuddet. Undervisningen tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i den enkeltes s niveau. Et vigtigt mål er, at en oplever, at der er en masse ting, man er god til. Der undervises i fagene: basisdansk (læsning og skrivning/stavning), matematik, engelsk, idræt og emnedansk (N/T, kristendom, billedkunst etc.) Kurset er et intensivt forløb, der tager udgangspunkt i ens styrkesider, og en arbejder med værktøjer, der skal gøre læsningen og stavningen nemmere, også når man er tilbage i normalundervisningen. Undervisningen inddrager i høj grad IT, og hver forsynes med en IT-rygsæk, der følger en, når denne vender tilbage til normalklasen igen. Der afholdes møder med stamklassens lærere ved indledningen og ved afslutningen af forløbet, ligesom der evalueres på forløbet. Side 11 af 13

12 Funktionsklasserne Funktionsklasserne hører ledelsesmæssigt under Otterup Skole, v. skoleinspektør Niels Henrik Gren Jensen. På Otterup Skole er der etableret to funktionsklasser (1. årgang og 7. årgang). Klasserne blev etableret som et ad hoc tilbud til to grupper af er med neurologisk betingede problemstillinger (ADHD og NLD). Alternativet for de pågældende er havde været en visitation til en centerklasse på Rosengårdskolen i Odense. I såvel yngste som ældste funktionsklasse er der indskrevet 6 børn. Klasserne har status som et udviklingsprojekt. De har foreløbigt fungeret i et år. Der skal ved udgangen af 2009/10 følges op med en evaluering, som bl.a. skal bruges til at vurdere fremtidsperspektiverne for et sådant tilbud. Otterup Skole 2 funktionsklasser er 12 2 Lærere ,7 Pædagoger energi, rengøring m.m. Eleverne mødes med foranstaltninger og undervisning, der er tilrettelagt efter den enkeltes behov, intelligenser, evner og kompetencer. De møder tillidsfulde voksne, som er tydelige, konsekvente og omsorgsfulde. Dagligdagen er præget af megen struktur, forudsigelighed og nærhed. Det faglige indhold planlægges løbende i et tæt samarbejde med hjemmet, en og personalet. For de mindste er er fritidsdelen integreret med skoletilbuddet. Dette er af afgørende betydning, fordi den faste struktur i og omkring en lille gruppe af kendte børn og voksne er nødvendig i forhold til disse børns behov. For erne i store funktionsklasse kombineres undervisning i en lille (egen klasse) gruppe med en høj grad af deltagelse i jævnaldrene normalklassers undervisning. Der arbejdes endvidere med, for disse er, at opbygge et fritidsliv i tættest muligt fællesskab med jævnaldrene unge. Modtagegruppen Kommunens eneste tilbud til tosprogede er er på Otterup skole. Tilbuddet er etableret af Gl. Otterup Kommune. I de øvrige gamle kommuner blev opgaven omkring integration af tosprogede er søgt løst via tildeling af støttetimer til specifikke er. Side 12 af 13

13 Skolens leder er skoleinspektør Niels Henrik Gren Jensen. Modtagegruppen optager normaltbegavede tosprogede er, der endnu ikke kan følge undervisningen i en normalklasse på grund af mangelfulde danskkundskaber og er et tilbud for hele kommunen. Otterup Skole Modtagergruppe 1,9 Lærere er let af er varierer hen over året. Udgiften dækker ud over 25 lektioners undervisning i modtagegruppen også en løbende indsats omkring udslusning af erne til skolens normalklasser i takt med, at ernes danskkundskaber bliver tilstrækkeligt gode til, at de kan integreres i forskellige faglige sammenhænge. Ressourcen rækker p.t. ikke til at der kan ydes bistan i forbindelse med udskoling til andre skoler i kommunen. Organisering Modtagegruppen er et 25 timers undervisningstilbud til er, der endnu ikke kan dansk. Udslusning sker i et tæt samarbejde med den modtagende klasses lærere. Undervisningen er målrettet, så erne tilegner sig det danske sprog i tale og skrift så hurtigt som muligt, således at de kan deltage i undervisningen i en almindelig klasse. Side 13 af 13