Systematisk kompetenceudvikling

Transkript

1 Systematisk kompetenceudvikling Arbejdet med kompetenceudvikling i projekt Bevar Barndommen er sket efter en kaskademodel, hvor der har været arbejdet systematisk med kompetenceudvikling på tre forskellige niveauer. Dermed afspejles den model, som i projektet er valgt til at sætte fokus på børn som pårørende og dermed til at udbrede og forankre det standardiserede tilbud om familiesamtale i regionspsykiatrien. Det betyder, at der har været udviklings og uddannelsesaktiviteter i forhold til projektmedarbejdere nøglepersoner medarbejdere generelt Kompetenceudviklingen er iværksat som en tretrinsraket, og gennem hele projektforløbet har der været en konstant vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og udvikling af indsatsen i praksis på de psykiatriske afdelinger og i kommunerne. Projektmedarbejdernes udviklingsforløb Projektmedarbejdernes funktion som spydspids blev fra projektets start understøttet af deltagelse i kurser og udviklingsforløb. Projektmedarbejdernes brede faglige og erfaringsmæssige baggrund er tidligere beskrevet 106, og gennem hele forløbet er der bygget videre på denne gennem de to medarbejderes fortsatte deltagelse i relevante uddannelses og udviklingsaktiviteter. Det drejer sig om en kombination af erfaringsopsamling via netværk, supervision, kursusdeltagelse og studiebesøg. Socialt Udviklingscenter SUS forestår på vegne af Socialministeriet netværket Børn med forældre der har sindslidelse, som projektmedarbejderne har været med i siden Bevar Barndommens start. Deltagerne i netværket er primært medarbejdere, som arbejder med projekter, der retter sig mod børn af forældre med psykisk sygdom. Der afholdes landsdækkende, halvårlige netværksmøder, som består af erfaringsudveksling blandt deltagerne, kombineret med oplæg fra praktikere fra Danmark og Norge. 56 gange årligt gennem projektforløbet har projektmedarbejderne modtaget to timers fælles, ekstern supervision som støtte til deres rolle og funktion i den udviklingsproces, som de har stået i spidsen for. Projektmedarbejderne har deltaget i forskellige kurser og temadage. Det har drejet sig om specifikke kurser, som vedrører indsatsen over for udsatte børn, samt procesorienterede kurser, som primært har rettet sig mod udviklingen i projektet. 106) To projektmedarbejdere som omdrejningspunkt s. 25 og Forankring af indsatsen s. 100 PROJEKTMEDARBEJDERNES UDVIKLINGSFORLØB 123

2 Temaerne har været: Børnesamtaler med en systemisk og narrativ tilgang til udvikling og forandring. 5dage Når børn er pårørende 1 dag Gruppelederuddannelse vedr. forebyggende samtalegrupper for børn og unge med familier der har sindslidelse 5 dage Omsorgssvigtede børn 1 dag Livets Elv metoder i forbindelse med børnesamtaler 1 dag Procesledelse håndtering af udviklingsprocesser 2 dage Med henblik på at opsamle erfaringer fra en række konkrete, lignende projekter har projektmedarbejderne været på følgende studiebesøg: Erfaringer fra Projekt netværksarbejde omkring familier med en psykisk syg mor eller far, Trine Thorninger, Lokalpsykiatrien i Thisted Erfaringer med familiesamtaler, studietur til Deventer og Amsterdam, Holland, arrangeret af Socialt Udviklingscenter SUS Familiesamtaler, projektevaluering og uddannelse af nøglepersoner, Ingelise Nordenhof, Psykiatrisk Hospital Fjorden, Roskilde Erfaringer med forældrekurser, PsykInfo, Vejle Studiebesøgene er planlagt på eget initiativ, og studieturen til Holland var tilrettelagt af SUS med landsdækkende deltagelse af medarbejdere med fokus på børn som pårørende. Projektmedarbejderne har haft til opgave at udvikle og implementere familiesamtale som en standardiseret ydelse og at understøtte kollegers kompetenceudvikling i bred forstand, og deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter har rettet sig mod begge funktioner. På tværs af sektorer En rød tråd i kompetenceudviklingen har været, at den skulle ske på tværs af sektorer. Derfor har alle uddannelsesaktiviteter, som er sat i gang på initiativ af projekt Bevar Barndommen, været henvendt sideordnet til medarbejdere i kommuner og regionspsykiatri. Uddannelsesaktiviteterne har naturligvis haft et konkret indhold som fokus, men samtidig har det været vigtigt gennem dem at medvirke til at skabe samarbejdsrelationer og dermed understøtte kendskab og forståelse på tværs af sektorer. Rammer og vilkår giver forskellige perspektiver for medarbejdere, afhængigt af deres funktionsområde, og gensidigt, personligt kendskab mellem medarbejdere fra forskellige instanser og sektorer fremmer, at overgange og samarbejde kan foregå så smidigt som muligt. Nøglepersonuddannelse som projektets kerneydelse nr. 2 Nøglepersonernes uddannelse blev iværksat som anden etape i den systematiske kompetenceudvikling. Lige som intensiteten i indsatsen over for børn og familier ikke var fastlagt i projektbeskrivelsen, var der heller ikke på forhånd beskrevet et uddannelsesniveau, men det lå fast, at der skulle ske uddannelse af fagpersoner. Med valget af familiesamtale som tilbud 107 til alle henviste patienter, var der tale om en indsats med kvalitativ dybde, som gennem forløbet samtidig har vist sig at antage et stort kvantitativt omfang. Som konsekvens måtte den uddannelsesmæssige understøttelse af tilbuddet have en tilsvarende tyngde. 107) Familiesamtale som projektet kerneydelse nr. 1, s. 38 ff 124 BEVAR BARNDOMMEN

3 Det var oplagt at tage udgangspunkt i knowhow og erfaringer fra Århus Amt, hvor Uddannelsesafdelingen havde udviklet en 10 dages modulopdelt nøglepersonuddannelse (11), som siden 2001 havde været gennemført et antal gange. Projekt Bevar Barndommen i det daværende Ringkøbing Amt tilrettelagde derfor i samarbejde med Psykiatriens Uddannelsesafdeling i Århus Amt et uddannelsesforløb for medarbejdere i amt og kommuner. Forløbet var et led i opkvalificeringen af den faglige kompetence til blandt andet gennem familiesamtaler at støtte børn som pårørende. Uddannelsesafdelingen var ansvarlig for uddannelsesforløbet, men projektmedarbejderne var involveret i beskrivelse af mål for uddannelsen og detailplanlægning af indholdet, og de deltog desuden i alle undervisningsdage. Dette gav mulighed for at kvalificere kursisternes udbytte og for at relatere undervisningsindholdet til lokale forhold, og det gav et solidt grundlag for at etablere opfølgende netværksgrupper. Det var ikke sædvane at uddanne kommunale medarbejdere sammen med psykiatriens personale i fælles forløb på tværs af sektorer, og Uddannelsesafdelingen i Århus Amt havde primært erfaring med at uddanne grupperne adskilt. Den første nøglepersonuddannelse startede i april 2006, og der var stor efterspørgsel efter pladser på uddannelsen. Dette førte til, at der i juni 2007 blev påbegyndt yderligere en nøgleperson uddannelse. Denne uddannelse blev tilrettelagt og gennemført af projekt Bevar Barndommen under ledelse af projektmedarbejderne, som ligeledes var gennemgående undervisere. Uddannelsernes formål at uddanne en gruppe medarbejdere til nøglepersoner med særlig relationel kompetence i forhold til børn af forældre med psykisk sygdom at kvalificere den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forhold til børn med psykisk syge forældre og deres familier med henblik på iværksættelse af tidlig opsporing og forebyggende indsats Uddannelsernes mål at kursisterne får øget indsigt i de vanskeligheder, det giver for børn og voksne i familien, når en af forældrene har en psykisk lidelse at kursisterne får styrket deres kompetence til at indgå i processen omkring hele familien, når der er brug for at sætte fokus på børnenes behov og problematik at kursisterne får styrket deres evne til tidligt at opfange og afhjælpe problemer at kursisterne får udviklet indsigt i og evne til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde at kursisterne bliver rollemodeller for kolleger i forhold til arbejdet med børn af forældre med psykisk sygdom Uddannelsernes omdrejningspunkt har været indsatsen over for børn af forældre med psykisk lidelse, men viden fra uddannelsen vil uden videre kunne overføres til en indsats over for børn, der er udsatte af andre årsager. Uddannelsernes indhold Nøglepersonuddannelserne har strakt sig over ca. et halvt år og har bestået af fem moduler á 2 dage, kombineret med supervision mellem kursusmodulerne. De to uddannelsesforløb har haft samme formål og grundlæggende opbygning. PÅ TVÆRS AF SEKTORER 125

4 En væsentlig del af indholdet er gået igen på de to uddannelser. Det drejer sig om: Oplæg fra en pårørende om At leve med en forælder med psykisk sygdom Forældre og omsorgssvigt herunder samspil og tilknytning mellem forældre og børn Metoder til brug for etablering af kontakt og samtale med forældre og børn Behandling og støtteforanstaltninger Familiesyn herunder kommunikation og samspil og roller i familien Børns og unges signaler Symptomer på psykisk sygdom Principper for samtale med børn Familiesamtalen principper og metoder Underretning herunder lovgrundlag, holdning, tavshedspligt, støttemuligheder Funktion som nøgleperson herunder formidling og arbejdsvilkår som nøgleperson Ud over det fælles basisindhold har der været elementer 108, der har været forskellige. På nøglepersonuddannelsen 2006 var rollespil vægtet stærkt, og der var indlagt en halv dags tema 109 om tværsektorielt samarbejde med deltagelse af kursisternes nærmeste ledere. På nøglepersonuddannelsen 2007 indgik i stedet undervisning i det narrative perspektiv 110 og den eksternaliserende børnesamtale, og rollespil har haft en mindre fremtrædende rolle. Imellem kursusmodulerne har alle kursister modtaget to gange tre timers supervision i tværfaglige grupper, som danner basis for netværksgrupper, som siden kan fortsætte som forum for samarbejde og erfaringsudveksling. Deltagere på nøglepersonuddannelserne Nøglepersoners fordeling på arbejdsområder vises i tabel 23 og 24 Tabel 23: Nøglepersoners fordeling på arbejdsområder Arbejdssted I alt Dagpleje 1 1 Børnehave Skole 1 1 SFO 2 2 Kommunernes familiebehandling Kommunernes socialpsykiatri Børnehjem 1 1 Regionspsykiatrien I alt ) Indholdet uddybes i bilagene C og D, som kan findes på 109) Berøringsflader mellem instanser, s ) Familiesamtalen, s BEVAR BARNDOMMEN

5 Deltagerne fra regionspsykiatrien repræsenterer forskellige faggrupper: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter samt socialrådgivere. Grupperer man deltagerne fra de to uddannelsesforløb, bliver det tydeligt, at der er en spredning blandt deltagerne, der både tilgodeser ønsket om et øget fokus i børnenes normalmiljø på et tidligt tidspunkt, en øget opmærksomhed i de kommunale forvaltninger og et øget fokus på de psykiatriske afdelinger. I relation til uddannelse af nøglepersoner er det fuldt ud lykkedes at udbrede projektindsatsen til kommunerne. 60 % af nøglepersonerne er ansat i kommunerne og 40% i Regionspsykiatrien. 20 % af nøglepersonerne er medarbejdere 111 med kontakt til børn i førskolealderen. Udbytte af nøglepersonuddannelserne Evaluering af nøglepersonuddannelsen 2006 og 2007 er foregået på forskellig måde, men begge evalueringer har vist generel høj tilfredshed med uddannelsesforløbets indhold, og supervisionsforløbene vurderes i begge uddannelsesforløb som meget tilfredsstillende. I 2006 uddannelsen var rollespil en væsentlig del at kursusindholdet, og en del af de 24 kursister havde gerne set rollespillene nedprioriteret. Det personlige udbytte er på begge uddannelser tilfredsstillende for langt de fleste kursister. I den afsluttende evaluering 112 af nøglepersonuddannelsen 2006 blev deltagerne bedt om at eksemplificere deres vurderinger, og dette resulterede i 171 forskellige udsagn, hvoraf citaterne på næste side er et udvalg af tilkendegivelser, der i hovedtræk repræsenterer de temaer, som de mange udsagn belyser. Tabel 24: Nøglepersoners samlede og procentvise fordeling på arbejdsområder Arbejdsområde Antal % af deltagere Børnenes normalmiljø førskolealderen Børnenes normalmiljø skolealderen 3 6 Børnehjem 1 2 Kommunernes familiebehandling Kommunernes socialpsykiatri 3 6 Regionspsykiatrien I alt ) Primære voksne 112) Metoder til dataindsamling, s. 34 PÅ TVÆRS AF SEKTORER 127

6 SYSTEMATISK KOMPETENCEUDVIKLING Kursister på nøglepersonuddannelsen 2006: Jeg tror nu, at jeg kan holde til og kan håndtere de vanskelige ting i samtalen. Jeg føler mig helt klart bedre rustet til at udføre samtaler med børn af psykisk syge, samt familiesamtaler. Jeg har allerede gjort mig nogle erfaringer og har mod på mere. Jeg har lært rigtig meget af rollespil og personlige beretninger. Teoretisk føler jeg mig godt klædt på til opgaven. På det praktiske plan er alting så nyt endnu, og egentlig synes jeg, at det først er nu, jeg føler mig klædt tilstrækkeligt nok på til at gå i gang. Tanker om at blive mødt med modstand og mistro er mindre skræmmende. Det vil fortsat være svært med de her samtaler. Jeg har fået brugbare redskaber, er blevet mere opmærksom på forskelligheder i det tværfaglige, men ser det nu mere som en ressource, hvor jeg før kunne tænke det problematisk, specielt i forhold til sagsbehandlere. Opgaven med familiesamtalen er svær, men ikke umulig. Nogle børn bærer på alt for mange bekymringer. De må ikke glemmes. At sætte sig på hænderne er vigtigt, når børn fortæller. Forældre vil deres bedste, og børn er meget loyale med det i baghovedet skal samtalen indledes, og man skal huske at forhindre, at nogen går derfra som bærer af skylden. Jeg har fået større forståelse for kommunikation med børn, der er i en svær situation. Er blevet mere opmærksom på forskellige signaler. Jeg vil fremover ikke være så nervøs for at gribe ind/handle, hvis jeg møder børn, der giver anledning til bekymring. Men jeg er stadig usikker på, om jeg kan fange signalerne, da jeg ikke tror, vi får arbejdsbetingelser, som er gode nok til altid at opfange problemerne. 128 BEVAR BARNDOMMEN Jeg er helt klart blevet endnu mere klar på og sikker på mig selv i den svære samtale, og derved bedre til at give tryghed og sikkerhed videre til mine kolleger. Jeg har lavet kollegial respons, givet råd og vejledning til kolleger før svære samtaler, holdt oplæg på Pmøde. Og holder fast i, at vi skal se høre familien for at hjælpe barnet! Bekymringsunderretning er ikke nødvendigvis overgreb mod forældre. I forhold til underretninger er jeg blevet hurtigere og mere vedholdende. Stoler mere på det, jeg ser, og tør være i det (svigtede børn generelt). Er blevet mere sikker på, at vi som pædagoger skal turde snakkehandle i hele familien og ikke kun se barnet. Har lært egne grænser/ hindringer bedre at kende. Det er vigtigt at blive ved med at holde fast eller være opsøgende i forhold til familier, som ikke selv ser et problem. At springe ud i noget, som man ved er svært, og derfor søge den hjælp, man har brug for (idet vi ved, at det nytter noget). Vi har haft forskellig tilgang i form af uddannelse og ansættelsessted, som har været berigende i diskussioner. Det giver også en forhåbning om fortsættelse af samarbejdet, nu hvor vi kender hinanden. Det bredere kendskab til andre faggrupper har været med til at nedbryde nogle af de myter, jeg har haft med mig. Barrierer skal nedbrydes for at få etableret et bæredygtigt samarbejde, derfor et det vigtigt, at vi kender til hinandens kompetencer og muligheder.

7 Den afsluttende evaluering 113 af nøglepersonuddannelsen 2007 fremgår i tabel 25, som viser, hvorvidt de 26 deltagere fik indfriet deres forventninger. 4 kursister var fraværende, da evalueringen fandt sted. De tilstedeværende 22 kursister har fået indfriet deres forventninger, svarende til oplysningerne i tabel 25 (n:22). Et nyt element i kursusforløbet 2007 var afprøvning af løsningsmodeller via Forumteater, som er en interaktiv teaterform. Idéen med denne undervisningsform er, at spillet udvikler sig med kursisterne som medansvarlige, og at der er mulighed for at skifte perspektiv i konfliktsituationer og dermed opnå øget erkendelse af, hvordan man selv som enkeltperson influerer på kommunikationen i en given situation. Trods meget grundig forberedelse forløb dagen anderledes end påtænkt, og kursisterne vurderede deres udbytte af dagen som vanskeligt at omsætte til dagligdagen eller som ikketilfredsstillende; metoden må imidlertid fortsat opfattes som anvendelig. Til gengæld har der været stor tilfredshed med oplæg om den narrative 114 tilgang til kontakt med børn som pårørende og med, at der som en udvidelse af nøglepersonuddannelsen 2007 blev afholdt en temadag om Børn i traumatiserede familier med anden etnisk baggrund end dansk. Nøglepersoner, uddannet i 2006 fik på lige fod tilbud om at deltage i temadagen om børn i familier med anden etnisk baggrund. Tabel 25: Årsager til indfrielse af deltagernes forventninger til nøglepersonsuddannelse 2007 (n:22) Årsag til indfrielse af forventninger Antal svar % af alle deltagere Jeg har fået mere viden om hvornår der skal gribes ind i forhold til børnene Jeg har lært, hvem der tager sig af hvad omkring børnene 8 30 Jeg har fået viden i forhold til, hvordan man fører en familiesamtale Jeg har fået viden om, hvordan man kommunikerer med børn om det, der er svært med en psykisk syg far eller mor Jeg har fået redskaber til at hjælpe tosprogede familier Jeg føler mig personligt bedre rustet til at kunne gribe ind og håndtere de problemer, der opstår for børnene som følge af forældrenes situation ) Metoder til dataindsamling, s ) Familiesamtalens indhold s. 50 PÅ TVÆRS AF SEKTORER 129

8 Uddannelse gennem enkeltstående temadage Medarbejdere som helhed har været den tredje målgruppe for kompetenceudviklingen. Sideløbende med nøglepersonuddannelserne, som har fokuseret på fordybelse og særlig uddannelse af enkeltpersoner, har der været gennemført en række temadage, som har haft til formål at uddanne i bredden i den forstand, at ønsket har været at tilgodese et stort antal medarbejdere i region og kommuner med henblik på at skabe viden og forståelse på et generelt niveau. Dette er sket gennem afholdelse af temadage til belysning af forskellige aspekter af børns trivsel og udvikling. Som led i projekt Bevar Barndommen har der været gennemført fem enkeltstående temadage, som alle har været tilrettelagt efter, at underviserne skulle være blandt de mest vidende indenfor området. Alle temadagene har været velbesøgte, og den første temadag Når børn udsættes for omsorgssvigt med Kari Killén var så efterspurgt, at der var basis for at gentage den. En vigtig intention i projektet har været at understøtte, at børn af forældre med psykisk sygdom modtager støtte tidligst muligt. Fordelingen af deltagere på de enkelte temadage er opgjort efter type af arbejdssted for at få et billede af fordelingen mellem forskellige sektorer og funktionsområder. Der er gengangere på temadagene, blandt andet har mange nøglepersoner deltaget i enkeltstående temadage, så oversigten i tabel 26 er ikke et udtryk for, hvor mange forskellige medarbejdere, der har deltaget i temadage, men et billede af antal kursusdage, fordelt på arbejdsområde. 54 % 360 kursusdage er benyttet af medarbejdere, der har daglig kontakt med børn, og den langt overvejende gruppe arbejder indenfor det daginstitutionsområdet eller på skoler. 13 % 87 kursusdage er benyttet af medarbejderne i regionspsykiatrien. Temadagen Når børn udsættes for omsorgssvigt har været afholdt to gange med i alt 323 deltagere. Emner på de enkelte temadage 115 har været følgende: Bekymret for et barn og dets trivsel? Hvornår er en underretning på sin plads? Når børn udsættes for omsorgssvigt Børn i traumatiserede familier med anden etnisk baggrund end dansk Når børn udsættes for omsorgssvigt (gentagelse) Indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom 115) Temadagenes indhold, bilag D, findes på BEVAR BARNDOMMEN

9 Tabel 26: Samlet deltagerfordeling på temadage om børns udvikling og trivsel Arbejdssted Bekymret for et barn og dets trivsel Når børn udsættes for omsorgssvigt Når børn udsættes for omsorgssvigt Indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom I alt Sundhedsplejen Dagpleje Børnehave Børnehave m specialgrupper 205 Aldersintegreret institution Skole Fritidshjem/SFO Støttepædagog PPR Børne og familiecenter, Børneog familieafdeling Familierådgivning Familiebehandling Familiepleje 2 2 Kommunale handicapog psykiatriafdelinger Kommuner Børne og ungdomspsykiatrisk Center 5 5 Regionshospital Regionspsykiatri Socialcenter 2 2 Socialpsykiatrisk støttecenter Forsorgshjem 1 1 I alt * * Alle tal er excl. arrangørerne

10 Temadagen om børn og familier, der lider efter følger af traumer og tortur blev tilrettelagt med udspring i nøglepersonuddannelsen 2007, hvor en del af kursisterne ønskede øget viden om børn i familier med anden etnisk baggrund. Spredning i deltagernes faglige og ansættelsesmæssige baggrund belyser bredden og kompleksiteten i de problemer, der kan findes hos familier, der har følger efter traumer eller tortur. 31 % 23 af deltagerne på denne temadag er medarbejdere fra daginstitutions eller skoleområdet. Generelt er det lykkedes med uddannelsestiltagene at nå en bred kreds af kommunale medarbejdere, hvoraf mange har kontakt med børn i dagligdagen, hvilket har været en vigtig intention i projektet. En stor del af deltagerne på temadagen om børn med anden etnisk baggrund var nøglepersoner, som fik tilbudt at deltage som en del af den fortsatte kompetenceudvikling. Tabel 27: Deltagerfordeling på temadag: Når børn udsættes for omsorgssvigt Arbejdsområde Antal % af deltagere Børnenes normalmiljø førskolealderen Børnenes normalmiljø skolealderen PPR samt funktion som støttepædagog Kommunernes familiebehandling Regionspsykiatrien 26 8 Andet 10 3 I alt BEVAR BARNDOMMEN

11 Tabel 28: Deltagere i temadag: Børn i traumatiserede familier med anden etnisk baggrund end dansk Stillingsbetegnelse Anta l Distriktssygeplejerske 1 Ergoterapeut 1 Familiekonsulent 1 Familierådgiver 1 Forstander 1 Integrationsmedarbejder 1 Jobkonsulent 1 Konsulent 1 Læge 1 Lærer 8 Psykolog 6 Pædagog 9 Pædagogmedhjælper 3 Rådgiver 3 Sagsbehandler 1 Skolekonsulent 3 Socialformidler 2 Socialrådgiver 9 Sprogvejleder 1 Sprogpædagog 3 Stedfortræder 1 Sundhedsplejerske 3 Tosprogskonsulent 1 Udviklingskonsulent 3 UU vejleder 2 Uoplyst 7 I alt 74 PÅ TVÆRS AF SEKTORER 133

12 Supervision og netværksgrupper Da den første nøglepersonsuddannelse var fuldført blev der etableret netværksgrupper på tværs af sektorer. Der var umiddelbart interesse for at indgå i netværksgrupper med det formål at fastholde fokus på målgruppen samt at sikre vedligeholdelse og fortsat udvikling af viden og kompetencer. Grupperne er sammensat svarende til det eksisterende geografiske og områdemæssige samarbejde, som findes i et optageområde. Sagt på en anden måde består en netværksgruppe således af projektmedarbejderen fra en regionspsykiatri sammen med de nøglepersoner, der arbejder i samme regionspsykiatri, og de nøglepersoner, der arbejder i de kommuner, som danner optageområdet 116. Projektmedarbejderne tilbyder supervision og vejledning i netværksgrupperne, hvor nøglepersonerne kan udveksle erfaringer og idéer, møde forståelse og hente støtte samt drøfte muligheder for lokalt at udvikle indsatsen i forhold til målgruppen. Projektmedarbejderne har endvidere brugt netværksgrupperne som forum for formidling af ny viden til nøglepersonerne. Lokale vilkår og prioriteringer har haft betydning for netværksgruppernes levedygtighed, og i Holstebro fungerer der fortsat netværksgrupper efter begge nøglepersonuddannelser. Projektmedarbejderne har generelt været opmærksomme på at tilbyde nøglepersoner deltagelse i relevante kursusdage for at give dem mulighed for at vedligeholde og videreudvikle deres viden. Ud over netværksgrupper for nøglepersoner indgår projektmedarbejderne desuden i en netværksgruppe for professionelle, der arbejder med børnegrupper. 116) Placering på Danmarkskortet, s. 20 Lokale tiltag I regionspsykiatrien har de lokale tiltag bestået i interne introduktionsarrangementer, orienterende oplæg samt tiltag for nøglepersoner i form af opfølgende træning eller undervisning. Som inspiration og markering af starten på Bevar Barndommen indsatsen blev der både i Herning og Holstebro afholdt interne temaeftermiddage med en oplægsholder, der præsenterede sine personlige erfaringer fra en opvækst med en far med en svær psykisk sygdom. I Regionspsykiatrien Herning mødes projektmedarbejderen to timer pr. måned med de interne nøglepersoner i Psykiatrien med henblik på fælles videndeling, drøftelse af problematikker, vejledning og supervision. I Regionspsykiatrien Holstebro er nøglepersonerne blevet tilknyttet undervisningen i familieterapi med henblik på at fastholde og udvikle deres viden om familiesamtaler. I kommunerne har der været enkelte lokale tiltag, hvor en institution har taget initiativ til etablering af undervisning: Dagplejemødre i Vinderup Kommune og en samlet medarbejdergruppe i en vuggestue i Holstebro Kommune har begge inviteret en projektmedarbejder til at undervise om blandt andet børns signaler, medarbejdeeres handlemuligheder og samfundsmæssige støttemuligheder. Kompetenceudviklingens betydning I Børn af psykisk syge forældre 1 problemer og læring i forsøgsprojekterne (13), som beskriver evaluering af en lang række projekter, tales der om, at manglende forholden sig til børnene ikke skyldes hensyn til børn eller forældre, men mangel på professionelt mod. Glistrup (15) siger i Hvad børn ikke ved har de ondt af, at familiesamtaler kræver mod, empati og personlig autenticitet. 134 BEVAR BARNDOMMEN

13 I projektforløbet i Bevar Barndommen er mod som en central faktor tematiseret i mange sammenhænge. Det samme gælder tiltro og evne til at stole på og handle ud fra sin egen dømmekraft. Nyuddannede nøglepersoner 2006: Mine forventninger er indfriet på den måde, at jeg har fået mere fokus på min egen person hvad det betyder, det jeg signalerer, og måden at møde andre på. Jeg er blevet rustet i at springe ud i opgaver, hvor jeg før havde en tvivl, om det var noget, jeg kunne. Jeg har fået mere fokus på noget, jeg egentlig godt vidste, men nu har jeg prøvet via rollespil, hvordan det virker. Jeg har fået en god træning i at lytte og at deltage i samtaler. Jeg har fået en tilstrækkelig tro på, at min merviden gør en forskel og vil være brugbar over for kolleger og familier. Jeg er blevet klogere på at se en psykisk sygdom, har fået større viden om det, der sker i familien, når der er psykisk sygdom og har lært noget mere om, hvad jeg kan gøre i disse familier. Nu tør jeg noget mere. Jeg har fået flyttet nogle grænser ved rollespil og når mine grænser flyttes, og det går godt, giver det mod og selvtillid, og det kan jeg bruge, når jeg skal tale med børnene. Det at turde gå ind i noget, der gør ondt, og det at kunne rumme, kræver også nogle gange, at man skal flytte på nogle grænser hos sig selv. Et stort antal udsagn fra evalueringen af nøglepersonuddannelsen 2006 tyder på, at et meget væsentligt resultat for mange kursister er, at deres professionelle mod styrkes gennem nøglepersonuddannelsen. Mange fortæller også om tilførsel af ny viden og erfaring. Ahlgreen (3) beskriver, hvordan hun på baggrund af de evalueringer, hun har gennemført mener, at der er langt igen, før en påkrævet indsats over for børn af patienter med psykisk sygdom vil være sædvane, både på grund af, at temaet er ømtåleligt for patienter, og på grund af, at de professionelle opfatter emnet som vanskeligt at nærme sig og som noget, der kræver særlig uddannelse. Der vil være en mindre gruppe af medarbejdere, der i kraft af deres eksisterende uddannelse umiddelbart kan gennemføre et familiesamtaleforløb, men det gennemgående synspunkt er, at gennemførelse af familiesamtaler fordrer uddannelse. Kun 25 % af medarbejderne 117 i regionspsykiatrien synes, de har tilstrækkelig viden til at kunne holde familiesamtaler, og 47 % mener sig ikke i stand til at kunne holde familiesamtaler med den viden, de har i dag. Glistrup (15) og Foged (11) beskriver svarende til den generelle holdning blandt medarbejdere i relation til Bevar Barndommen, at uddannelse er nødvendig for at gennemføre familiesamtaler. 117) Datakilde E KOMPETENCEUDVIKLINGENS BETYDNING 135

14 Der er via evalueringen hen over sommer og efterår 2007 indhentet anbefalinger fra såvel nøglepersoner i psykiatrien og i kommunerne, som generelt fra medarbejdere i psykiatrien. Der er stor overensstemmelse omkring en række centrale temaer, som efterfølgende er blevet tilgodeset gennem permanentgørelsen af projektet og fastansættelse af de to projektmedarbejdere. Et af temaerne drejer sig om fremtidig uddannelse af nøglepersoner. Ikke alle tilslutter sig her anbefalingen om et årligt uddannelsesforløb for nøglepersoner. Projektmedarbejderne anbefaler fortsat uddannelse af nøglepersoner en gang årligt. Projektmedarbejderne fremhæver endvidere, at nøglepersoners opkvalificering og efteruddannelse skal prioriteres højt, og at der skal afsættes midler til formålet. Hvorvidt tilbuddet skal gives en eller to gange årligt, gives der ikke et entydigt svar på. Mange er i projektperioden blevet mere fokuserede på at se børnene, men kan endnu være usikre på, hvad de skal gøre, når der står et lille menneske på den anden side af døren. Opkvalificeringen er både relevant for det eksisterende personale og som introduktion i forhold til nye medarbejdere. I forbindelse med permanentgørelse er indsatsen er det besluttet, at projektmedarbejderne skal gennemføre en årlig, tværsektoriel nøglepersonuddannelse samt forestå netværksgrupper med henblik på fortsat formidling af viden og erfaring indenfor området. Der er bred enighed 118 om, at der fortsat skal ske almen opkvalificering via et tilbagevendende, generelt undervisningstilbud om børn med psykisk syge forældre. Tabel 29: Tilslutning til anbefaling af årlig uddannelse af nøglepersoner Anbefaling Der skal fortsat uddannes nøglepersoner en gang årligt Anbefales af Antal % Medarbejdere i regionspsykiatrien (E; n:180) Kommunale nøglepersoner (F; n:7) 6 86 Kursister på nøglepersonuddannelse 2007 (H; n:26) ) Datakilder B, F og H 136 BEVAR BARNDOMMEN