Juni Borgere med multisygdom
|
|
- Ella Simonsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 218 Borgere med multisygdom
2 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme 1. Kronisk sygdom dækker i denne analyse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma, mens multisygdom defineres som tilstedeværelse af mindst to af disse udvalgte kroniske sygdomme. Opgørelsen af, hvor mange der har en eller flere kroniske sygdomme, påvirkes af, hvilke og hvor mange sygdomme, der tages med i opgørelsen. 1.1 Hovedresultater Ca borgere på 18 år og derover, svarende til godt hver 5. voksne dansker, lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. 13 pct. af danskerne med en af disse sygdomme er multisyge. I 29 levede ca voksne danskere med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme. Antallet af borgere diagnosticeret med mindst én kronisk sygdom er steget med 31 pct. fra 29 til 217 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 pct. Der er i højere grad flere kroniske sygdomme blandt den ældre del af befolkningen. Forekomsten afspejler generelt stigende levealder og ændrede sygdomsmønstre. Knap 45 pct. af alle danskere på 85 år eller derover har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme. Ligeledes er det særligt ældre, som lever med mere end én kronisk sygdom. 18 pct. af de kroniske syge borgere på 75 år og derover er multisyge. Andelen af multisyge ift. antal voksne med kronisk sygdom er lavest nord for København. Andelen af multisyge er derimod højere i Vestegnskommunerne, på Vestsjælland og i det nordøstlige Jylland. Multisygdomme ses hyppigere blandt danskere med leddegigt, hvor næsten halvdelen af danskerne med leddegigt har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme. 35 pct. af danskerne med knogleskørhed og 32 pct. med KOL har flere kroniske sygdomme. Modsat ses multisygdomme mindre hyppigt blandt danskere med astma, hvor kun hver 1. har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme. 1 Sundhedsdatastyrelsen har i 215 udgivet analysen Borgere med multisygdom, som indeværende analyse er en opfølgning på. Borgere med multisygdom 2 / 18
3 KOL og knogleskørhed er den hyppigste kombination af sygdomme blandt voksne med de udvalgte kroniske sygdomme. Kronisk sygdom Kronisk sygdom dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Det bemærkes, at personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) i august 217, hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. Personer indgår først i RUKS, når der er indsamlet en vis mængde information. Dvs. personer, der hverken har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, ikke indgår opgørelsen. Personer med de udvalgte kroniske sygdomme kan således være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Det er ikke muligt i algoritmen at have KOL og astma eller type 1- og type 2- samtidigt. En person med KOL kan ikke indgå i populationen af personer med astma. Tilsvarende kan en person med type 2- ikke indgå i populationen af personer med type 1-. I denne opgørelse er der alene fokus på de udvalgte kroniske sygdomme. Det udelukker ikke, at personer, som ikke har en af de udvalgte kroniske sygdomme, kan have andre (kroniske) sygdomme. Analysen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 217 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1. januar 217. Borgere med multisygdom 3 / 18
4 2. Mange voksne lever med flere kroniske sygdomme Omkring voksne danskere lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Det svarer til hver femte voksne dansker. 13 pct. af danskerne med én af de udvalgte kroniske sygdomme lever samtidig med flere af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 1. Det svarer til, at godt hver syvende voksne, med en kronisk sygdom, er multisyg. Figur 1 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af kroniske sygdomme 12 pct. 1 pct. 87 pct. En kronisk sygdom To kroniske sygdomme Tre eller flere kroniske sygdomme Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 4 / 18
5 7,7 pct. af den voksne danske befolkning har astma 2, jf. Figur 2. Dermed er det den af de udvalgte kroniske sygdomme, som flest voksne danskere lever med. Type 1- og leddegigt er derimod de mindst udbredte kroniske sygdomme blandt de udvalgte. Flere kvinder end mænd lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Bilagsfigur 1, ligesom kvinderne i højere grad er multisyge, jf. Bilagsfigur 2. Figur 2 Antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af kroniske sygdomme (pct. af befolkningen med kronisk sygdom på højre akse) Antal ,7 pct. Pct ,8 pct. 3,9 pct. 5,1 pct ,5 pct. 1,1 pct. 2 1 Type 1- Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- Astma Multisyge En kronisk sygdom Pct. af befolkningen med kronisk sygdom (højre akse) Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. 2 Det er ikke muligt i algoritmen at have både KOL og astma. Derfor vil en person med KOL ikke kunne indgå i populationen med astma eller omvendt. En KOL-klassificering vægtes højere end en astma-klassificering, hvilket betyder en underestimering af personer med astma. Borgere med multisygdom 5 / 18
6 3. Flere multisyge siden 29 I 29 levede ca voksne danskere med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 3. Det svarer til, at ca. 16 pct. af alle voksne danskere lever med mindst én kronisk sygdom. I 217 lever voksne danskere, som tidligere nævnt, med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme. Dermed er antallet af borgere med mindst én kronisk sygdom steget med 31 pct. fra 29 til 217 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 pct. Stigningen i antallet af borgere med en kronisk sygdom er størst blandt borgere med knogleskørhed, hvor antallet næsten er fordoblet fra 29 til 217, jf. Bilagsfigur 5. Figur 3 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af kroniske sygdomme i 29 og 217 Tusinde pct. 1 pct. 87 pct. 9 pct En kronisk sygdom To eller flere kroniske sygdomme Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til hhv. 29 og 217 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 6 / 18
7 4. Større andel borgere med kronisk sygdom i de ældre aldersgrupper Kroniske sygdomme er i højere grad udbredt blandt den ældre del af befolkningen. Forekomsten afspejler generelt stigende levealder og ændrede sygdomsmønstre. Knap 45 pct. af alle danskere på 85 år eller derover har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 4. Det er også særligt de ældre, som lever med mere end én kronisk sygdom. Knap 18 pct. af de kronisk syge på 75 år og derover er multisyge. Blandt danskere i alderen år lever ca. 14 pct. med kronisk sygdom, og heraf udgør de multisyge 7 pct. Figur 4 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter alder Pct pct. 93 pct. 15 pct. 85 pct. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Tal vist på søjlerne angiver andelen af personer med hhv. én eller flere kroniske sygdomme ud af det samlede antal kronikere. 18 pct. 82 pct. 18 pct. 82 pct år år år 85+ år Én kronisk sygdom Multisyge Borgere med multisygdom 7 / 18
8 Fordeles borgere med de udvalgte kroniske sygdomme på aldersgrupper som vist i Figur 5, er størstedelen af de voksne med type 1- og astma i den yngre aldersgruppe. 81 pct. af voksne med type 1- er mellem 18 og 64 år, mens aldersgruppen tilsvarende udgør 82 pct. af de voksne med astma, jf. Figur 5. Flere af de kroniske sygdomme er livsstilsbetonede, og sygdomsmønstret gør, at disse sygdomme først optræder senere i livet. De ældre aldersgrupper fylder mest blandt voksne med knogleskørhed og KOL. Godt hver sjette med knogleskørhed er 85 år eller derover. Figur 5 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt på alder og sygdom Pct pct. 5 pct. 13 pct. 81 pct. Type 1-6 pct. 18 pct. 27 pct. 5 pct. 15 pct. 3 pct. 33 pct. 22 pct. Leddegigt Knogleskørhed 9 pct. 6 pct. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. 25 pct. 32 pct. 34 pct. 2 pct. 32 pct. 42 pct. KOL Type år år år 85+ år 1 pct. 5 pct. 11 pct. 82 pct. Astma Borgere med multisygdom 8 / 18
9 5. Mindst andel borgere med multisygdom nord for København Andelen af multisyge i forhold til det samlede antal voksne med kronisk sygdom er lavest nord for København, jf. Figur 6. For eksempel udgør andelen med multisygdom 9,5 pct. i Hørsholm Kommune. Andelen af multisyge er derimod højere i Vestegnskommunerne, på Vestsjælland og i det nordøstlige Jylland. På landsplan er der 12,8 pct. med en kronisk sygdom, som er multisyge. Figur 6 Andel multisyge ift. samlede antal voksne med kronisk sygdom fordelt efter kommune Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 9 / 18
10 6. Næsten halvdelen af danskerne med leddegigt har mere end én kronisk sygdom Multisygdomme ses hyppigere blandt danskere med leddegigt, hvoraf næsten halvdelen har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 7. Tilsvarende har godt 35 pct. af danskerne med knogleskørhed og ca. 32 pct. med KOL flere kroniske sygdomme. Modsat ses multisygdomme mindre hyppigt blandt danskere med astma, hvor kun hver 1. har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme. Det hænger bl.a. sammen med, at personer med astma ikke på samme måde får følgesygdomme, som personer med fx KOL. Desuden er borgerne med astma generelt yngre end borgere med KOL, jf. Figur 5. Til gengæld er der langt flere voksne, der lever med astma. Knap danskere havde astma ved indgangen til 217, hvilket er over 7 gange så mange som antallet, der lever med leddegigt. Antallet af multisyge astmatikere er, som følge af det høje antal borgere med astma, højere end antallet af multisyge med leddegigt. Figur 7 Andel multisyge ift. samlede antal voksne med kronisk sygdom fordelt efter sygdom og antallet af kroniske sygdomme Pct ,8 pct. 15,2 pct. Type 1-1,5 pct. 34,8 pct. Leddegigt 4,9 pct. 3,6 pct. Knogleskørhed 3,5 pct. 28,5 pct. 2,6 pct. 21,6 pct. KOL Type 2- Tre eller flere kroniske sygdomme To kroniske sygdomme Antal borgere med kronisk sygdom (højre akse),7 pct. 9,2 pct. Astma I tusinde 42 Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma Borgere med multisygdom 1 / 18
11 Ca. 25. voksne med kroniske sygdomme har både KOL og knogleskørhed, hvilket er den hyppigste kombination af sygdomme blandt voksne med de udvalgte kroniske sygdomme. Denne høje forekomst hænger bl.a. sammen med, at knogleskørhed kan være en følgesygdom til KOL 3. Godt 22.3 lever med både KOL og type 2-, ca lever med type 2- og astma, mens knap 1.3 lever med knogleskørhed og astma. Disse fire kombinationer af sygdomme er samlet set de hyppigste blandt voksne med kroniske sygdomme, jf. Tabel 1. Tabel 1 Antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme KOL Leddegigt Knogleskørhed Type 2- Type 1- Astma KOL Leddegigt Knogleskørhed Type Type Astma Antal personer med den givne kroniske sygdom Antallet af personer med kroniske sygdomme er afrundet til nærmeste 25. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - 3 Sundhedsstyrelsen; Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 217. Borgere med multisygdom 11 / 18
12 Bilag 1. B.1. Identifikation af borgere med kronisk sygdom Kroniske sygdomme dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. national sundhedsregistre, jf. nedenstående boks. Det er ikke muligt i algoritmen at have KOL og astma eller type 1- og type 2- samtidig. Derfor vil en person med KOL ikke kunne indgå i populationen med astma eller omvendt. Tilsvarende gælder for type 1- og type 2-. Populationen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 217 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1 januar 217. Opgørelse af antal personer med kroniske sygdomme Opgørelse af personer med kroniske sygdomme er foretaget på baggrund af Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), og data udtrukket den 1. september 217. I data optræder personerne med de udvalgte sygdomme med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark den 1. januar det pågældende år. Antallet af personer med en given sygdom i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med den pågældende sygdom pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gælder det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. Borgere med multisygdom 12 / 18
13 B.2. Ændring i algoritmen Hjertesvigt indgår ikke længere i data fra Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvormed der er færre sygdomme med i opgørelsen end tidligere. Det påvirker også antallet af multisyge, der er faldet i forhold til analysen Borgere med multisygdom 4 fra Borgere med multisygdom. Sundhedsdatastyrelsen Borgere med multisygdom 13 / 18
14 Bilag 2. Bilagsfigur 1 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter køn Pct Type Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2-43 Astma Mand Kvinde Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 14 / 18
15 Bilagsfigur 2 Andel multisyge ift. samlede antal voksne med kronisk sygdom fordelt efter køn Pct Type 1- Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- Astma Mand Kvinde Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 15 / 18
16 Bilagsfigur 3 Antal voksne med kronisk sygdom pr. 1. indbyggere fordelt efter kommune Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 16 / 18
17 Bilagsfigur 4 Udvikling i antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter sygdom I tusinde Type 1- Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- Astma Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 17 / 18
18 Bilagsfigur 5 Indekseret udvikling i antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter sygdom Indeks 29= Type 1- Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- Astma Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2- samt astma. Borgere med multisygdom 18 / 18
Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereBoligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.
Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016
Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs merekomplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereBorgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år
Læs merePrævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose
Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose Bilagspublikation en afdækning i tal af den samlede indsats mod osteoporose 1 / 110 Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereDemografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen
Demografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen 2019-2023 Hvordan er udviklingen i demografi og kronisk sygdom? Hvilke effekter har denne udvikling? Kan vi forvente at udviklingen og effekterne
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereSammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs merePLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl
PLO-kursus Sammenhængende - i overenskomstens sundhedsvæsen nye De praktiserende læger hvad med dem? forebyggelsesydelser m.m. Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl. 10.00 16.00 DSS seminar 2. marts
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereHvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Læs mereFørstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien
April 2018 Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning 1. Resume Formålet med analysen er at belyse patienters forløb op til første
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereUdvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereMulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair
Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært
Læs mereBørns diagnoser og skoletyper
Børns diagnoser og skoletyper Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereMarkedsanalyse. 25. maj 2018
Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereP S Y K ISK SYGE BORGERES
A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mere